Mentalt helbred i Region Syddanmark Analyser baseret på Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2010

Transkript

1 Mentalt i Region Syddanmark Analyser baseret på Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 21

2 Titel Mentalt i Region Syddanmark Analyser baseret på Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 21 Udgivet af Region Syddanmark, Vejle Udarbejdet af Konsulent Ann Iversen og lektor Peter Lund Kristensen Region Syddanmark; Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet. Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydeligt kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes sendt til Region Syddanmark; Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet. Grafisk tilrettelæggelse Grafisk Service, Region Syddanmark Rapporten kan downloades på

3 Indhold 1. Indledning Baggrund og formål Hvad er mental sundhed? Begrebsafklaring og afgrænsning Metode og dataindsamling Stikprøve Dataindsamling Spørgeskema Hvordan kan temarapporten anvendes? Hvordan ser det ud? Egen indsats for at bevare eller forbedre et Sundhedsadfærd Rygning Kost og fysisk aktivitet Overvægt Alkohol Opsamling Sygefravær Hvordan ligger Region Syddanmark i forhold til resten af landet? Inspiration til kommunale indsatser...14 Referencer...15

4 1. Indledning Denne rapport er en temarapport om mentalt i Region Syddanmark. Rapporten bygger på resultater fra den regionale sundhedsprofilundersøgelse Hvordan har du det? 21 (1), der blev gennemført i februar-april 21. Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, de 22 kommuner i Region Syddanmark og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet, Region Syddanmark. Sundhedsprofilundersøgelsen giver en lang række oplysninger om borgernes selvvurderede, sundhedsvaner og motivation for sundhedsfremme, som ikke kan hentes i registre. Sundhedsprofilundersøgelsen bidrager altså med unik viden om befolkningens sundheds- og sygelighedstilstand her og nu. Sundhedsprofilen er lavet på baggrund af en aftale indgået den 23. januar 29 mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Finansministeriet. Regionerne har fået til opgave at organisere og finansiere sammenlignelige sundhedsprofiler for alle regioner og kommuner i Danmark hvert fjerde år. Det særlige ved sundhedsprofilundersøgelsen Hvordan har du det? 21 er først og fremmest det store antal borgere, der har deltaget samt det faktum, at undersøgelsen er gennemført i samtlige kommuner i Danmark på samme tid. Hele rapporten Hvordan har du det? 21 (1) kan downloades på Baggrund og formål Mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme, og er i de senere år blevet genstand for stigende opmærksomhed i internationale sundhedsfaglige miljøer. Interessen skyldes blandt andet, at mental sundhed har stor betydning for det enkelte menneskes trivsel og relationer, men også stor betydning for samfundsøkonomien, herunder i form af sygefravær og tabt arbejdsfortjeneste. Nedsat mental sundhed er anført til at være én af de tre vigtigste årsager til sygefravær (2;6). Den stigende interesse for mental sundhed skyldes også øget viden om sammenhængen mellem mental sundhed og udvikling af en række sygdomme herunder risikofaktorer for både psykisk og fysisk sygdom. Studier tyder på, at nedsat mental sundhed kan være risikofaktor for bipolar sygdom (maniodepressiv), angst og PTSD (posttraumatisk stress-syndrom), samt at mental sundhed kan have betydning for forløbet af skizofreni (2;28). Region Syddanmark har udarbejdet denne temarapport om mentalt som led i rådgivningen til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme. Temarapporten præsenterer et datagrundlag for kommunernes arbejde. Et sådant grundlag er en af forudsætningerne for at kunne prioritere målgrupper og indsatser. Målgruppen for temarapporten er sundhedsprofessionelle samt politiske og administrative beslutningstagere i kommuner og region. Baggrunden for temarapporten er, at mentalt er et prioriteret emne i Region Syddanmarks rådgivningsstrategi på forebyggelsesområdet i perioden (3). Dernæst er det væsentligt at berøre emnet regionalt i og med, at Sundhedsstyrelsen har udviklet forebyggelsespakken mental sundhed for at understøtte kommunernes arbejde med at fremme borgernes mentale sund hed og trivsel samt styrke den primære kommunale forebyggelsesindsats mod mentale sproblemer (4). Det overordnede formål med temarapporten om mentalt er: At tilvejebringe datamateriale til brug for at dagsordensætte mentalt som et indsatsområde på forebyggelsesområdet. Det gøres ved at beskrive forekomsten af mentalt for mænd og kvinder i den voksne befolkning i Region Syddanmark og ved at koble dette til troen på egen indsats for at bevare eller forbedre et, sundhedsadfærd, sygefravær og motivation for adfærdsændring. 1.2 Hvad er mental sundhed? På dansk bruges mental sundhed ofte synonymt med psykisk sundhed. I overensstemmelse med international terminologi har Sundhedsstyrelsen valgt at anvende mental sundhed for at understrege, at fremme af mental sundhed har et bredere sigte end forebyggelse af psykisk sygdom. I forlængelse af WHO s sundhedsbegreb tager Sundhedsstyrelsen udgangspunkt i en opfattelse af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber (2;3). Fravær af mental sundhed er altså ikke det samme som at lide af en psykisk sygdom. 4 Mentalt i Region Syddanmark

5 Indledning Mens psykisk sygdom før i tiden ofte blev sidestillet med fravær af mental sundhed, har man siden midten af 199 erne udviklet teorier om, at de to dimensioner er uafhængige af hinanden. Således kan en person f.eks. have et højt mentalt velbefindende samtidig med en psykisk sygdom, eller vedkommende kan have et mentalt dårligt velbefindende uden at have en psykisk sygdom. Ifølge nedenstående model kan mennesker grupperes i fire kategorier i relation til de to uafhængige dimensioner: Mentalt velbefindende (trivsel) og psykisk sygdom (2;15). Tudor og andre teoretikere peger på, at det ikke giver mening at betragte mental sundhed og psykisk syg - dom som liggende på samme kontinuum, eller at betragte mental sundhed og psykisk sygdom som to helt uafhængige størrelser. Mental sundhed og psykisk sygdom må i stedet betragtes som to separate, men overlappende dimensioner. Mens begrebet psykisk sygdom kan defineres ud fra de lidelser, der optræder på WHO s sygdomsliste, er det anderledes med begrebet mental sundhed. Der hersker ikke enighed om, hvad begrebet indeholder, og i faglitteraturen er der ofte ikke en tydelig adskillelse mellem mental sundhed og psykisk sygdom. 1.3 Begrebsafklaring og afgrænsning I denne temarapport omtales mentalt velbefindende, mental sundhed og mentalt synonymt. Ligeledes omhandler mental sundhed i denne rapport ikke psykisk sygdom eller stress. Afrapporteringen af mental sundhed i sundhedsprofilen Hvordan har du det? 21 (1) er baseret på spørgsmålsbatteriet SF-12 (5). Figur 1 Tudors todimensionelle model for mental sundhed (2) Mentalt velbefindende Høj Personer uden psykisk sygdom og høj grad af mentalt velbefindende Personer med psykisk sygdom og høj grad af mentalt velbefindende Lav Høj Psykisk sygdom Personer uden psykisk sygdom og lav grad af mentalt velbefindende Personer med psykisk sygdom og lav grad af mentalt velbefindende Lav 5

6 2. Metode og dataindsamling 2.1 Stikprøve Sundhedsprofilen er en tværsnitsundersøgelse, der både er regionalt og kommunalt repræsentativ. På den baggrund er der fra hver af de 22 kommuner i regionen inviteret 2.5 borgere i alderen 16 år og derover. Da Fanø Kommune har en lille befolkning, er her kun inviteret 1.3 borgere svarende til ca. halvdelen af den voksne befolkning. Modsat er der i Odense Kommune inviteret 5. borgere. I alt blev 56.3 borgere i Region Syddanmark inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. I alt besvarede borgere spørgeskemaet svarende til ca. 65%, og på baggrund af disse besvarelser er der foretaget analyser som f.eks. her i temarapporten. 2.2 Dataindsamling Dataindsamlingen er baseret på udsendelse af et selvadministreret spørgeskema til alle personer i stikprøven. Det har været muligt for deltagerne enten at besvare spørgeskemaet skriftligt eller at besvare et identisk spørgeskema på internettet. 2.3 Spørgeskema Som nævnt er afrapporteringen af dårligt mentalt baseret på SF-12. SF-12 indeholder 12 spørgsmål, der belyser en persons stilstand inden for de seneste fire uger. Spørgsmålene omhandler srelaterede begrænsninger i fysisk funktion, social funktion og psykisk velbefindende. 2.4 Hvordan kan temarapporten anvendes? En sundhedsprofil, som denne temarapport er baseret på, er et værdifuldt værktøj til prioritering af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser. Kommunerne kan f.eks. bruge data til at prioritere, planlægge og gennemføre indsatser inden for sundhedsfremme og forebyggelse, monitorere indsatserne og som værktøj til at styrke dialogen om sundhed på tværs af forvaltningerne. Temarapporten skal tolkes med forbehold. Der er flere forhold, som er værd at være opmærksom på. Sundhedsprofilundersøgelsens data bygger på en såkaldt tværsnitsundersøgelse, hvorved man forstår en undersøgelse, hvor en række forhold måles på samme tidspunkt. Data i Sundhedsprofilen viser altså ikke årsagssammenhænge. Sundhedsprofilen og denne temarapport bør derfor anvendes som et værktøj, der kan give oplysninger om, hvilke udfordringer, man står over for i forhold til forebyggelse og behandling, men som ikke forklarer årsagen til udfordringerne. De anførte forekomster er baseret på stikprøver og er derfor behæftet med en vis usikkerhed: Jo mindre stikprøven er, desto større er usikkerheden. Vi henviser til sundhedsprofilrapporten Hvordan har du det? 21 (1;24) for mere information om undersøgelsens repræsentativitet, bortfald, vægtning og begrænsninger. Ud fra besvarelsen på de 12 spørgsmål er det muligt at beregne en samlet score for to generelle skomponenter - en fysisk skomponent og en mental skomponent. Standardafgrænsninger for den fysiske og den mentale skomponent er nærmere beskrevet i sundhedsprofilrapporten Hvordan har du det? 21 (1;44). 6 Mentalt i Region Syddanmark

7 3. Hvordan ser det ud? I dette kapitel belyses mentalt i Region Syddanmark. Mentalt kobles til troen på egen indsats for at bevare eller forbedre et, sundhedsadfærd samt sygefravær. Afslutningsvis sammenlignes Region Syddanmark med de øvrige regioner. Det fremgår af figur 2, at forekomsten af dårligt mentalt er mindst udbredt for både mænd og kvinder i aldersgrupperne år og år. Andelen er større blandt kvinder end mænd i alle aldersgrupper, ligesom unge kvinder i aldersgrupperne år og år, samt ældre kvinder over 75 år, har en højere forekomst af dårligt mentalt sundhed sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Figur 2 Andel, der har dårligt mentalt blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper ,2 16,2 9,7 12,7 1 12,7 9,4 8,6 6,7 6,5 4,4 15,9 9,5 Kvinder Mænd Kortet i figur 3 viser, at forekomsten af dårligt mentalt er højest i Sønderborg og Odense Kommune og lavest i Varde og Billund Kommune, når der alene justeres for køn og alder. Sammenligningerne mellem kommu nerne skal tages med et vist forbehold, da stikprøverne er noget mindre på kommunalt niveau end for hele regionen. 3.1 Egen indsats for at bevare eller forbedre et En vigtig forudsætning for at ændre sundhedsadfærd er, at folk selv tror, at deres egen indsats har betydning for og sundhed. I sundhedsprofilundersøgelsen Hvordan har du det? 21 (1) er der spurgt til, om man tror, at man selv kan gøre noget for at bevare eller forbedre et godt. Dette psykosociale perspektiv er vigtigt både for borgeren selv og for planlægning og prioritering af indsatser, når sundhedsprofessionelle afdækker borgerens eller patientens motivation for adfærdsændring Hvordan har du det? Region Syddanmark 21 Figur 3 Andel, der har dårligt mentalt i kommunerne i Region Syddanmark Køns- og aldersjusteret Kort og Matrikelstyrelsen Hvordan har du det? Region Syddanmark 21 7

8 Hvordan ser det ud? Det fremgår af figur 4, at både kvinder og mænd, som har dårligt mentalt, i mindre grad tror, at egen indsats er vigtig for at bevare eller forbedre et sammenlignet med kvinder og mænd, som ikke har et dårligt mentalt. Figur 4 Troen på at egen indsats ikke er vigtig i forhold til at bevare eller forbedre et set i forhold til mental Figur 5 Rygning i Region Syddanmark opgjort i forhold til mentalt Procent ,2 21,8 Mænd 22,6 12,2 73,7 72,7 Daglig rygning Storrygere Daglig- rygere der vil holde op Dårligt mentalt Ikke dårligt mentalt Figur 6 Rygning i Region Syddanmark opgjort i forhold til mentalt Kvinder , Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som en persons livsstil. Den pågældende adfærd har indvirkning på eller betydning for den enkelte persons sundhed og. Der kan være tale om bevidste og ubevidste handlinger, der udføres for at opnå sundhed eller for at undgå sygdom. I dette afsnit præsenteres data for rygning, kost og motion, overvægt og alkohol fordelt på mænd og kvinder, der har et mentalt dårligt. Procent ,1 15,1 7,9 Daglig rygning Storrygere Daglig- rygere der vil holde op Dårligt mentalt Ikke dårligt mentalt Rygning Rygning er den enkeltfaktor der påvirker folkesundhed mest, fx målt på årlige dødsfald, jf. Forebyggelseskommissionens Rapport fra 29 (6). Vi henviser til sundhedsprofilrapporten Hvordan har du det? 21 (1;146) for uddybende information om kategorisering af rygere, herunder hvornår man f.eks. er storryger, dagligryger eller eksryger. Det fremgår af figur 5, at der for mændenes vedkommende er en væsentlig større andel af dem med dårligt mentalt, som er dagligrygere og storrygere. Figur 6 viser, at dette også er gældende for kvinder. En marginal større andel af både mænd og kvinder, som er daglig-rygere og har et dårligt mentalt, ønsker at holde op med at ryge i forhold til mænd og kvinder, der er daglig-rygere og ikke har dårligt mentalt Kost og fysisk aktivitet Kost har stor betydning for befolkningens og velvære, og er en af de faktorer, der kan have betydning for god aldring (7). Et usundt kostmønster kan omvendt være medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, som hjerte-karsygdomme, type-2-diabetes, kræft og muskel- og skeletsygdomme (8). Uddybende information om kostadfærd og kostmønster kan læses i sundhedsprofilrapporten Hvordan har du det? 21 (1;184). Fysisk inaktivitet medfører i gennemsnit et tab på 5-6 leveår for den inaktive. Dertil kommer år mere med sygdom sammenlignet med en fysisk aktiv person. Fysisk inaktivitet er den næstmest væsentlige risikofaktor for dødelighed og middellevetiden (6). De præsenterede data her er respondenternes selvrapporterede fysiske aktivitet og kostindtag. 8 Mentalt i Region Syddanmark

9 Hvordan ser det ud? Det fremgår af figur 7, at mænd med dårligt mentalt generelt har et mere usundt kostmønster, i mindre grad dyrker moderat/hård fysisk aktivitet i fritiden og er væsentligt mere stillesiddende i forhold til mænd, der ikke har et dårligt mentalt. Forskellen er lille, men der er en lidt større andel af mænd med dårligt mentalt, som er stillesiddende i fritiden, der ønsker at være mere fysisk aktiv i forhold til mænd, der ikke har et dårligt mentalt. Figur 7 Kost og motion i Region Syddanmark opgjort i forhold til mentalt Procent ,8 18,7 39,9 Usund kost 14,3 Stillesiddende i fritiden Mænd 33,9 19 Moderat/hård aktivitet i fritiden 64,2 62,5 Ønsker at være mere aktiv Dårligt mentalt Ikke dårligt mentalt Det fremgår af figur 8, at også kvinder med dårligt mentalt generelt har et mere usundt kostmønster, i mindre grad dyrker moderat/hård fysisk aktivitet i fritiden og er væsentligt mere stillesiddende i forhold til kvinder, der ikke har et dårligt mentalt. Igen er forskellen lille, men også hos kvinder er der en lidt større andel med dårligt mentalt, som er stillesiddende i fritiden, der ønsker at være mere fysisk aktive. Figur 8 Kost og motion i Region Syddanmark opgjort i forhold til mentalt Overvægt Svær overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem i den vestlige verden (9). I Danmark er antallet af svært overvægtige steget med 3% fra 197 erne til 24 (1). Med svær overvægt er der risiko for udvikling af række sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og kræft. Undervægt er i lige så høj grad som overvægt associeret med større dødelighed (11), men er mindre forekommende. I de vestlige land er undervægt i dag forbundet med somatiske såvel som psykiske sygdomme. Somatisk betinget undervægt kan bl.a. være associeret med AIDS og forhøjet stofskifte. Psykisk betinget undervægt kan bl.a. ses hos folk, der lider af spiseforstyrrelser. Data for overvægt og undervægt er beregnet ud fra respondenternes selvrapporterede højde og vægt. På baggrund af højde og vægt beregnes Body Mass Index (BMI), som alene er et udryk for vægt i forhold til højde. Der henvises til sundhedsprofilrapporten Hvordan har du det? 21 (1;224) for uddybende information om BMI og WHOs definition af vægtkategorier. Det fremgår af figur 9, at mænd med dårligt mentalt i højere grad er svært overvægtige end mænd, der ikke har et dårligt mentalt. Det ses også, at andelen af normalvægtige er lavere hos mænd, der har et dårligt mentalt, i forhold til mænd, der ikke har et dårligt mentalt. Figur 9 Overvægt i Region Syddanmark opgjort i forhold til mental sundhed Mænd 8 Kvinder 73,2 71,4 Procent ,9 13, ,4 Dårligt mentalt Ikke dårligt mentalt Usund kost Stillesiddende i fritiden Moderat/hård aktivitet i fritiden Ønsker at være mere aktiv 9

10 Hvordan ser det ud? Men andelen af moderat overvægtige mænd er til gengæld lavere hos mænd, der har et dårligt mentalt i forhold til mænd, der ikke har et dårligt mentalt. Igen ses det mønster, at en større andel af mænd med dårligt mentalt ønsker at ændre adfærd i forhold til mænd, der ikke har et dårligt mentalt. Således ønsker en højere andel af svært overvægtige mænd med dårligt mentalt at tabe sig i forhold til mænd, der ikke har et dårligt mentalt. Det fremgår af figur 1, at også kvinder med dårligt mentalt i højere grad er svært overvægtige end kvinder, der ikke har et dårligt mentalt. Det ses også, at andelen af normalvægtige er lavere hos kvinder, der har et dårligt mentalt i forhold til kvinder, der ikke har et dårligt mentalt. Men andelen af moderat overvægtige kvinder blandt dem med dårligt mentalt er stort set ens i forhold til kvinder, der ikke har et dårligt mentalt. Som hos mændene ses, at en større andel af kvinder med dårligt mentalt ønsker at tabe sig i forhold til kvinder, der ikke har et dårligt mentalt. Forskellen er dog marginal her modsat hos mændene. Figur 1 Overvægt i Region Syddanmark opgjort i forhold til mental sundhed ,7 55 Normal vægt 28,1 28,8 Moderat overvægt Kvinder 19,8 13 Svær overvægt 71,5 69,1 Ønsker at tabe sig blandt svært overvægtige Dårligt mentalt Ikke dårligt mentalt Alkohol Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en række sygdomme som f.eks. kræftsygdomme, lungesygdomme og leverlidelser. Desuden kan alkoholmisbrug og -afhængighed have en lang række psykiske og sociale konsekvenser (12). Indtaget af alkohol kan for den gennemsnitlige voksne dansker først betegnes som sundhedsmæssigt uhensigtsmæssigt og følgelig en risikoadfærd, når indtaget ved et jævnt forbrug overstiger de anbefalede genstands grænser på 21 og 14 genstande om ugen for henholdsvis mænd og kvinder (højrisikogrænse). Der er en lavere risiko (lavrisikogrænse) forbundet ved indtag af alkohol ved et forbrug på 14 og 7 genstande om ugen for henholdsvis mænd og kvinder (13). Risikoen for at dø af alkoholrelateret sygdom øges, hvis indtaget af alkohol sker episodisk sammenlignet med et jævnt indtag. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man højest indtager fem genstande ved samme lejlighed. Et indtag over fem genstande ad gangen betegnes som binge drinking (6). Data, der præsenteres, er på baggrund af selvrapporteret alkoholindtag. Respondenterne er blevet spurgt til deres alkoholforbrug i løbet af en typisk uge opdelt på antal genstande for hver af kategorierne øl, vin/hedvin, og spiritus. Det fremgår af figur 11, at flere mænd med dårligt mentalt har et alkoholindtag, der ligger over højrisikogrænsen og er mere tilbøjelige til binge drinking i forhold til mænd, der ikke har et dårligt mentalt. Til gengæld er der en noget større andel af mænd med dårligt mentalt, og som ligger over højrisikogrænsen, der ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug i forhold til mænd, som ikke har et dårligt mentalt. Figur 11 Alkohol i Region Syddanmark opgjort i forhold til mental sundhed 5 45, ,1 1,6 18,8 14,5 3,1 Dårligt mentalt Ikke dårligt mentalt Over højrisikogrænsen Binge drinking (ugentligt) Vil nedsætte forbrug... 1 Mentalt i Region Syddanmark

11 Hvordan ser det ud? Det fremgår af figur 12, at der er en meget lille forskel på kvinder med et dårligt mentalt og kvinder, der ikke har et dårligt mentalt, når det gælder indtag af alkohol, der ligger over højrisikogrænsen og binge drinking. Ligesom hos mændene er der en noget større andel af kvinder med dårligt mentalt og som ligger over højrisikogrænsen, som ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug i forhold til kvinder, som ikke har et dårligt mentalt. Figur 12 Alkohol i Region Syddanmark opgjort i forhold til mental sundhed ,6 5,9 5,9 4,7 Over højrisikogrænsen Binge drinking (ugentligt) 44,6 Vil nedsætte forbrug... 23,5 Dårligt mentalt Ikke dårligt mentalt Opsamling Usund kost, mangel på motion, rygning og for meget alkohol er centrale faktorer, der har stor betydning for levetid og livskvalitet, uanset om man har dårligt mentalt, eller man ikke har. Analyserne af sundhedsadfærd, som er præsenteret ovenfor, viser at sundhedsadfærd er mere uhensigtsmæssig hos borgere, der har dårligt mentalt. Selvom data fra sundhedsprofilen ikke giver belæg for at beskrive årsagssammenhænge, så lægger analyserne helt klart op til refleksioner. Det kan formodes, at der eksisterer den sammenhæng, at dårligt mentalt fører til forstærket usund levevis, da mange givetvis forsøger at dulme mentale belastninger med tobak, alkohol og usund kost. Der bliver tale om en ond spiral, hvor uhensigtsmæssig livsstil øger oplevelsen af dårligt mentalt, der igen dulmes med stimulanser. Det billede, der tegnes i analyserne, viser en klar, men ikke overraskende sammenhæng mellem oplevet dårligt mentalt og uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. På et tidspunkt kan der være stor risiko for, at dårligt mentalt sundhed udvikler sig til decideret psykisk sygdom i form af angst, depression eller lignende. Som det pointeres i rapporten, kan dårligt mentalt ikke sidestilles med psykisk sygdom, men rapportens resul tater giver dog anledning til refleksioner over sammenhængende mellem mentalt, psykisk sygdom og sundhedsadfærd. Med udgangspunkt i at borgere med dårligt mentalt er motiverede for adfærdsændring, særligt i forhold til overvægt og alkohol, så er det interessant, at når man så kigger på troen på egen indsats for at bevare eller for - bedre et godt, så tror borgere med dårligt mentalt i mindre grad, at man selv kan gøre noget. Dette er en vigtig pointe i planlægning af forebyggelsesindsatser, da det må betyde, at borgere med dårligt mentalt måske i højere grad har brug for motiverende støtte i sundhedstilbud. Uden at kunne sige noget om årsag og virkning kan der være et potentiale i at tilrettelægge en indsats mod dårligt mentalt med henblik på en mere hensigtsmæssig livsstil. Analyserne viser også, at der hos borgere med dårligt mentalt er motivation for adfærdsændring, særligt når det gælder overvægtige mænd og mænd og kvinder, der drikker over højrisikogrænsen. Dårligt mentalt er således ikke en barriere for at ændre vaner. 11

12 Hvordan ser det ud? 3.3 Sygefravær Sygefravær kan være et problem i sig selv, men kan også være et problem i forhold til isolation samt tab af selvværd og identitet. Sygefravær er dog ofte forbundet med både det psykosociale og fysiske arbejdsmiljø (2). Figur 14 Andel i procent der har rapporteret langvarigt sygefravær inden for det seneste år (mere end 25 dage) opgjort i forhold til mentalt 16 14,6 Figur 13 viser, at en højere andel af mænd og kvinder med dårligt mentalt rapporterer sygefravær indenfor den seneste 14 dage i forhold til personer med godt mentalt. Procent ,3 4 4,8 Dårligt mentalt Ikke dårligt mentalt Figur 13 Andel i procent der har rapporteret sygefravær inden for de seneste 14 dage opgjort i forhold til mentalt Erhvervsaktive i alderen år justeret for alder Procent ,3 Mænd 11 3,1 Kvinder Det fremgår af figur 14, at en højere andel af mænd og kvinder med dårligt mentalt rapporterer langvarigt sygefravær (mere end 25 dage) inden for det seneste år. 15 Dårligt mentalt Ikke dårligt mentalt 4 2 Mænd Kvinder Erhvervsaktive i alderen år justeret for alder Hos borgere med dårligt mentalt forekommer der i højere grad både kortvarigt og langvarigt sygefravær i forhold til borgere, der ikke har et dårligt mentalt. Dette er oplagt, idet netop mentale sproblemer kan være en direkte fraværsårsag. Vi kan ikke med disse data sige, at dårligt mentalt er fraværsårsagen, eller at dårligt mentalt er konsekvens af anden sygdom og derved sygefravær af andre årsager. Der er imidlertid rimelig grund til at tro, at begge sammenhænge forekommer. Derfor er der potentiale i både at forebygge dårligt mentalt og dermed sygefravær, og samtidig have fokus på at begrænse, hvor meget det mentale påvirkes af anden sygdom. 12 Mentalt i Region Syddanmark

13 Hvordan ser det ud? 3.4 Hvordan ligger Region Syddanmark i forhold til resten af landet? Det fremgår af figur 15, at når man sammenligner Region Syddanmark med de øvrige regioner, så har Region Syddanmark den højeste forekomst af dårligt mentalt blandt kvinder og den næsthøjeste forekomst af dårlig mentalt blandt mænd. Denne placering er blot i relation til de øvrige fire regioner, men i absolutte tal er forskellen meget lille. Figur 16 Andel med dårligt mentalt i regionerne Aldersstandardiserede forekomster Figur 15 Andel med dårligt mentalt i kommunerne Aldersstandardiserede forekomster ,2 12,7 12 8,8 8,2 8,6 6,6 1,5 7,1 11,2 6 Mænd 4 Kvinder 2 Det fremgår af figur 16, at kommunerne i Region Syddanmark og Region Hovedstaden og til dels Region Sjælland generelt har en større andel af borgere med dårligt mentalt end Region Midtjylland og Region Nordjylland. Fordeling % % % % % 13

14 4. Inspiration til kommunale indsatser Temarapporten har med data fra sundhedsprofilen Hvordan har du det? 21 været med til at underbygge mange af de faktuelle oplysninger i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke mental sundhed. Et datagrundlag som gør det endnu mere væsentligt at igangsætte indsatser, der fremmer borgernes mentale sundhed og trivsel. Temarapporten fremhæver bl.a., at unge kvinder har et generelt dårligere mentalt end resten af befolkningen, at uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og sygefravær forekommer i højere grad hos folk med dårligt mentalt. Med disse underbyggende fakta kan det være relevant at læse mere om Satspuljen for sundhedsområdet og Sundhedsstyrelsens Agenda sundhed på tværs. I forhold til mennesker med sindslidelser er en tværsektoriel strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark udviklet. Strategien indeholder en række forslag til konkrete indsatser til bl.a. kommunerne. Se videre: wm Slutteligt henvises til en regional kortlægning af kommunernes indsats på området mental sundhed. Kortlægningen blev gennemført i efteråret 211. Inspirationskataloget findes på og kan inspirere kommunerne i Region Syddanmark til at overveje, hvilke nye og kommende initiativer, der kunne være relevante ift. arbejdet med mental sundhed. Satspuljen for sundhedsområdet har bl.a. fokus på fremme af unges mentale sundhed. På den baggrund er der afsat en ansøgningspulje på 26 mio. kr. over fire år i perioden til udvikling, afprøvning og evaluering af et program til undervisning af sårbare unge med henblik på fremme af mental sundhed og forebyggelse af angst og depression. Der er afsat i alt 3 mio. kr. til udvikling og evaluering af programmet samt 23 mio. kr. til afprøvning af programmet i kommuner. Midlerne til afprøvning af programmet udmøntes til kommunerne efter ansøgning og faglig indstilling af Sundhedsstyrelsen (15;2-3). Læs mere om Satspuljen på Satspuljeaftaler/213_216.aspx Hent mere inspiration Sundhedsstyrelsen Statens Institut for Folkesundhed Sundhed.dk Sund By Netværket Sundhedsstyrelsen publikation Agenda sundhed på tværs, som kan downloades på Publ21/CFF/Sundhed/AgendaSundhedPaaTvaers.pdf, giver inspiration til, hvordan kommunerne kan arbejde med sundhed på tværs af fagområder. Analyserne fra Region Syddanmarks Sundhedsprofil viser, at både kortog langvarigt sygefravær forekommer hyppigere blandt borgere med dårligt mentalt, hvilket kan være et emne for kommunernes sundhedsområder at gå i dialog med arbejdsmarkedsområdet om. 14 Mentalt i Region Syddanmark

15 Referencer 1. Iversen A, Kristensen P, Christensen A, Davidsen M, Ekholm O, Hansen S, Holst M, Juel K. Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 21. Vejle: Region Syddanmark, Eplov FL, Lauridsen S. Sundhedsstyrelsen. Fremme af mental sundhed baggrund, begreb og determinanter. København: Sundhedsstyrelsen, Region Syddanmark. Strategi for Region Syddanmarks rådgivningstilbud til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme Vejle: Region Syddanmark; Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet, 21. Downloades på 4. Størup M, m.fl. Forebyggelsespakke Mental Sundhed. København: Sundhedsstyrelsen Ware JE, Kosinski M, Keller SD. A 12-Item Short-Form Health Survey: construction of scales and preliminary tests of reliability and validity. Med Care 1996; 34(3): Forebyggelseskommissionen. Vi kan leve længere og sundere Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. København: Forebyggelseskommissionen, Cennella C, Savina C, Donini LM. Nutrition, longevity and behavior. Arch. Gerontol Geriatr 29; 49 Suppl 1: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, World Health Organisation. Obesity: preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation. World Health Organ Tech Rep Ser 2;894: Due P, Heitmann BL, Sørensen TIA. Prevalence of obesity in Denmark. Obes Rev 27;8(3): Kushner RF. Body Weight and mortality. Nutr Rev 1993;51(5): Grønbæk M. Alkohol. I: Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten Danmark 27. København. Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger vedrørende alkohol. København: Sundhedsstyrelsen, Christensen A, Davidsen M, Kjøller M, Juel K m.fl. Mental sundhed blandt voksne danskere. København: Sundhedsstyrelsen Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti. Aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,

16 Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf regionsyddanmark.dk Region Syddanmark