har nedlagt følgende påstande:

Transkript

1 Retten i Svendborg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 26. februar 2016 i sag nr. BS R6-16/2013 og sag nr. BS 593/ 2013 Godsejer mod Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV og Miljøministeriet v/naturstyrelsen Odense C.F. Tietgens Boulevard Odense SØ Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om fastsættelse af midlertidig erstatning som følgende af manglende mulighed for sædvanlig produktion, indtil Natura 2000-skovplan var udarbejdet. Påstand 1 har nedlagt følgende påstande: Principalt Miljøministeriet v/naturstyrelsen Odense dømmes til at betale kr. med tillæg af rente principalt sædvanlig procesrente fra 1. december 2010 og til betaling sker subsidiært rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto for perioden 1. december 2010 til 17. december 2012 og med sædvanlig procesrente fra 17. december Subsidiært Miljøministeriet v/naturstyrelsen Odense dømmes til at betale kr. med tillæg af rente principalt sædvanlig procesrente fra 1. december 2010 og til betaling sker subsidiært rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto for perioden 1. december 2010 til 17. december 2012 og med sædvanlig procesrente fra 17. december Mere subsidiært Natur- og Miljøklagenævnet dømmes til at anerkende, at dets afgørelse af 19.

2 Side 2/50 juni 2012 i sag nr. NMK er delvis ugyldig, således at Nævnet skal foretage en ny realitetsbehandling af sagen for så vidt angår erstatningsfastsættelsen i overensstemmelse med Taksationskommissionens afgørelse af 4. april 2013 i sag nr. 381 baserende sig på et areal på 206,6 ha subsidiært 180 ha for perioden ultimo 2004 til 1. januar Mest subsidiært Miljøministeriet v/naturstyrelsen Odense dømmes til at anerkende, at dets afgørelse af 1. december 2010 i sag nr. SNN er delvis ugyldig, således at Styrelsen skal foretage en ny realitetsbehandling af sagen for så vidt angår erstatningsfastsættelsen i overensstemmelse med Taksationskommissionens afgørelse af 4. april 2013 i sag nr. 381 baserende sig på et areal på 206,6 ha subsidiært 180 ha for perioden ultimo 2004 til 1. januar Tertiært Miljøministeriet v/naturstyrelsen Odense dømmes til at anerkende, at Styrelsen skal foretage en ny realitetsbehandling i sag nr. SNN for så vidt angår erstatningsfastsættelsen i overensstemmelse med Taksationskommissionens afgørelse af 4. april 2013 i sag nr. 381 baserende sig på et areal på 206,6 ha subsidiært 180 ha for perioden ultimo 2004 til 1. januar Mere tertiært Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Natur- og Miljøklagenævnet subsidiært ved Miljøministeriet v/naturstyrelsen Odense. Påstand 2 Principalt Miljøministeriet v/naturstyrelsen Odense dømmes til at betale ,99 kr., subsidiært ,67 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 12. juni Subsidiært Miljøministeriet v/naturstyrelsen Odense dømmes til at forrente den erstatning, som Taksationskommissionen har udmålt i kendelse af 4. april 2013, i sag nr. 381 svarende til principalt procesrente fra 1. december 2010 og til betaling sker subsidiært til Danmarks Nationalbanks diskonto for perioden 1. december 2010 til 17. december 2012 og med sædvanlig procesrente fra den 17. december 2012 og frem til betaling sker. Begge de sagsøgte har påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen Sagsøger,, ejer og driver Skov- og Landbrug. I dommen betegnes sagsøger herefter for.

3 Side 3/50 indgav stævning til Københavns Byret den 17. december Sagen er ved kendelse af 7. januar 2013 henvist til Retten i Svendborg som rette værneting og er behandlet under sagsnummer BS 16/2013. Stævningen blev indgivet for at afbryde fristen for domstolsprøvelse i skovlovens 64. Påstanden var, at Natur- og Miljøklagenævnet og Naturstyrelsen skulle anerkende, at var berettiget til en erstatning beregnet på baggrund af et areal på 470 ha, og at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling. Efter Taksationskommissionen den 4. april 2013 havde truffet afgørelse om erstatning, indgav den 21. juni 2013 en ny stævning. I denne sag, der er behandlet under sagsnummer 593/2013, blev der nedlagt en principal påstand svarende til den endelige principale påstand. Sagerne er behandlet sammen, og der har medvirket 3 dommere under sagens behandling. -- Reglerne om Natura 2000 skovplaner og anmeldelsespligt for visse aktiviteter i skove beliggende i Natura 2000 områder blev indført ved lov nr. 453 af 9. juni 2004, skovloven, der trådte i kraft den 1. oktober Gods er største skovejendom, og 2/3 af samlede skovareal - ialt 478 ha - er udpeget som Natura 2000-område, og derved underlagt de restriktioner for drift, der måtte følge heraf. Naturstyrelsen skal i henhold til skovlovens 14 udarbejde Natura skovplaner for de områder, der er omfattet. Der kan i medfør af skovlovens 21 meddeles påbud om særlig drift i perioden, indtil Natura 2000-skovplanen forligger, således at der ikke i denne periode sker skade på den natur, der skal beskyttes. Der ydes i medfør af skovlovens 24 erstatning for tab, som måtte opstå i denne mellemperiode. Der gælder en anmeldelsespligt vedrørende aktiviteter på områder, der er kortlagt som Natura 2000-områder, jf. skovlovens 17. Den 30. november 2011 blev Natura 2000-skovplanen meddelt Der er i denne sag kun tvist om størrelsen af erstatning for perioden fra 1. oktober 2004 og til et år efter vedtagelse af skovplanen den 30. november den midlertidige erstatning. Sagsforløbet Den 27. september 2004 anmeldte til Naturstyrelsen, at der ville blive foretaget renafdrift af 33,4 ha skovareal. Dette ville medføre, at de

4 Side 4/50 anførte skovafdelinger ville blive hovedskovet, og at arealerne ville blive naturforynget med ær (ahorn). Ved brev af 27. oktober 2004 meddelte Naturstyrelsen, at der ikke måtte renafdrives påde anmeldte arealer vedrørende bøg. Afgørelsen, der blev truffet i medfør af skovlovens 17, stk. 3, angives at gælde i højst 6 måneder. I perioden ville Naturstyrelsen foretage en nærmere vurdering af anmeldelsen. Naturstyrelsen besigtigede den 8. november 2004 de skovafdelinger, der var omfattet af anmeldelsen om renafdrift, og anførte i brev af 12. november 2004, at der ikke måtte ske skovning på arealerne, før det var aftalt, hvordan dette skulle ske. Kort efter blev der indledt forhandlinger mellem og Naturstyrelsen om en aftale vedrørende en skovdrift, der ville tilgodese naturbeskyttelsen af områderne. Naturstyrelsen anførte, at det var deres ønske, at en sådan aftale skulle være varig. Efter et møde mellem parterne den 23. november 2004 skrev Naturstyrelsen den 26. november 2004 blandt andet således til : Såfremt der ikke opnås enighed om en aftale vil Skov- og Naturstyrelsen være nødt til at træffe en afgørelse om en bestemt drift af ejendommen efter skovlovens 21. Denne afgørelse vil kun omfatte det, der er nødvendigt for at undgå forringelse af naturtyperne og forstyrrelse af de arter, området er udpeget for. Den vil derfor ikke indeholde alle de elementer, der kan indgå i en aftale. Afgørelsen vil kun gælde til den afløses af en aftale eller en afgørelse efter 19, som først kan træffes, når der er vedtaget en Natura skovplan. For eventuelle tab, som afgørelsen efter 21 påfører Dem, ydes der erstatning."... Der var herefter drøftelser vedrørende størrelsen af en erstatning og om principperne for fastsættelse af denne. Naturstyrelsen anførte i brev af den 17. december 2004 blandt andet:..."en afgørelse efter 19 vil, ligesom afgørelsen efter 21, kun omfatte det, der er nødvendigt for at undgå forringelse af naturtyperne og forstyrrelse af de arter, området er udpeget for. Den vil derfor ikke indeholde alle elementer, der kan indgå i en aftale. For eventuelle tab, som afgørelsen efter 19 påfører Dem, ydes der erstatning efter skovlovens 24." ønskede en aftale for hele det beskyttede område på 478 ha, og skrev den 23. december 2004 til Naturstyrelsen, at det ikke var muligt at tage stilling til det fremsendte udkast til afgørelse, så længe det ikke blev oplyst, hvad der var planen for hele området. Naturstyrelsen svarede den 24. januar 2005, at der i 2005 ville blive foretaget en kortlægning i medfør af skovlovens 15. Det blev oplyst, at Naturstyrel-

5 Side 5/50 sen havde pligt til at træffe afgørelse vedrørende anmeldelsen af 27. september 2004, og anmodede om at oplyse om:..." 1) hvorvidt De ønsker at trække Deres anmeldelse og drive arealerne med selvforyngelse af bøg, eller 2) om De ønsker at fortsætte forhandlingerne om en aftale som skitseret, eller 3) at Skov- og Naturstyrelsen træffer afgørelse om den nødvendige drift"... besvarede henvendelsen ved brev af den 15. marts Det anføres heri, at ikke ønskede at indgå en aftale på de vilkår, som Naturstyrelsen havde foreslået. opfordrede til dialog om en aftale med udgangspunkt i nogle konkret opregnede vilkår. Naturstyrelsen oplyste i brev af den 15. april 2005 om, at Naturstyrelsen ville påbegynde registreringen af beskyttede naturtyper på hele godset. Som svar på brev af 15. marts 2005 skrev Naturstyrelsen i brev af 28. april 2005, at der på grundlag af kortlægningen ville kunne udarbejdes aftale i efteråret 2005 for bevoksninger med skov- og naturtyper, der har nået eller i løbet af en kortere årrække når en alder, så de kan hovedskoves. I brev af 29. august 2005 skrev til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og gjorde opmærksom på, at anmeldeordningen for aktiviteter i Natura 2000 områderne havde påvirket driften af ca. 425 ha bøg på, og at godset havde et akut likviditetsproblem. I brev af 28. oktober 2005 til oplyste Naturstyrelsen, at kortlægningen af beskyttede naturtyper nu var færdig. Resultatet af denne kortlægning ville blive præsenteret på et møde den 3. november Det angives, at præsentationen ville koncentrere sig om de arealer, hvor der i september 2004 blev anmeldt renafdrift af løvskov og tilsvarende arealer, hvor der kan påtænkes hovedskovning i de kommende år. Den 2. november 2005 forelå "Status for kortlægning af beskyttede naturtyper på ". Det anføres heri, at der er registreret et samlet areal på beskyttede naturtyper på 477,7 ha. Det fremgår endvidere:..."for arealer, hvor der påtænkes hovedskovning, inden der foreligger en Natura skovplan, ser arealopgørelsen således ud...bøg ialt 160,87 ha... eg 25,99 ha." Der er enighed mellem parterne om, at dette areal også omfattede det den 27. september 2004 anmeldte areal på 33,4 ha. Naturstyrelsen sendte den 7. november 2005 en opfølgning på mødet afholdt den 3. november Der var vedhæftet en afdelingsvis liste over potentielle aftalearealer, og Naturstyrelsen opfordrede til at oplyse, hvis der var overvejelse om hovedskovning af andre arealer. Det var Naturstyrelsen opfattelse, at disse i givet fald også skulle omfattes af aftalen.

6 Side 6/50 I den efterfølgende tid var der drøftelser mellem parterne om en aftale. Naturstyrelsen sendte en ny liste over potentielle aftalearealer den 20. september Denne liste indeholdt tilføjelser til den tidligere udarbejdede liste, og viste, at der var i alt 230 ha, som ønskede hovedskovet, inden Natura 2000 skovplanen var vedtaget. Herefter gik forhandlingerne i stå i en længere periode. Den 21. juli 2008 fremsatte sit samlede erstatningskrav for midlertidige og varige tab på kr. Naturstyrelsen besvarede den 29. maj 2009 henvendelsen og anførte, at der kunne anerkendes en erstatning på kr. med tillæg af dokumenterede omkostninger. Det var anført, at der udestod en fælles gennemgang med hensyn til arealopgørelserne. I brevet er der endvidere anført:..."såfremt det ikke er muligt at indgå en aftale, er det Skov- og Naturstyrelsen opfattelse, at styrelsen skal træffe en afgørelse efter 21 om den nødvendige drift med samme indhold som i udkastet til aftale."... Den 23. september 2009 blev der holdt et møde mellem parterne. Af mødereferat fremgår det, at Naturstyrelsen oplyste, at "udgangspunktet i forbindelse med en endelig aftale var samtlige godt og vel 470 ha, men en afgørelse kunne eventuelt udmønte sig i et mindre areal." Det fremgår ligeledes af mødereferatet, at anmeldelse af september 2004 og Naturstyrelsens brev af 28. oktober 2004 blev drøftet. meddelte den 19. november 2009 Naturstyrelsen, at det ikke ville være muligt at nå til enighed og bad om en afgørelse. Af Naturstyrelsen brev af 21. januar 2010 til fremgår blandt andet følgende: "Beklageligvis måtte forhandlingerne om en frivillig aftale vedr. ca. 478 ha på Gods opgives. Forholdene er hermed ændret til en sag efter skovlovens 21, jf. Skov- og Naturstyrelsen, Natur og Skovs skrivelse af 11. december Sagen omfatter følgelig de af Godset anmeldte arealer, for hvilke Skov- og Naturstyrelsen, tiltag, inden det kan iværksættes. Ifølge skrivelse af 27/ drejer dette sig om afd. 113a, 132b, 390a, 163a, 162a, 283a, 300a og 302a, i alt 33,4 ha." fastholdt, at der skulle træffes afgørelse om det areal på 478 ha, som forhandlingerne havde omfattet, men Naturstyrelsen oplyste i brev af 9. februar 2010, at afgørelsen kun ville omfatte de anmeldte 33,4 ha. Naturstyrelsen sendte den 31. maj 2010 afgørelsesudkast i høring hos som svarede i brev af 5. juli var på en

7 Side 7/50 række punktet uenige i erstatningsopgørelsen. Den 5. juli 2010 anmeldte bøg og eg. Den 12. oktober 2012 foretog renafdrift af yderligere 63 ha. renafdrift af yderligere 117,53 ha endnu en anmeldelse af Afgørelser i sagsforløbet Den 1. december 2010 traf Naturstyrelsen afgørelse vedrørende anmeldelse af 27. september 2004 omfattende 33,4 ha. Det fremgår blandt andet heraf:..."skov- og Naturstyrelsen, Fyn påbyder Dem herved særlig drift af følgende arealer, der er kortlagt at være beskyttede Natura 2000-skovnaturtyper. Den særlige drift retter sig mod følgende afdelinger og litra, der er beliggende i habitatområde nr. 104 og fuglebeskyttelsesområde nr Påbuddet er nødvendigt for at undgå forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som Natura-2000 området er udpeget for, fordi det ikke kan afvente vedtagelse af Natura 2000-skovplanen, og da en sådan forringelse eller forstyrrelse ikke har kunnet afværges gennem aftaler eller på anden måde.... Påbuddet er gældende indtil 31/ dog højest ét år efter, at der er vedtaget en Natura 2000-skovplan for de pågældende arealer. Som erstatning for ovennævnte restriktioner i driften mv. fra påbuddet til ydes en erstatning på i alt kr. Afgørelsen er truffet i medfør af 21 og 24, stk. 1 og 3, i skovloven. "... indbragte afgørelsen for Natur- og Miljøklagenævnet, der den 19. juni 2012 traf afgørelse i sagen. Det fremgår blandt andet heraf:..."natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Naturstyrelsen Odenses afgørelse af 1. december 2010, med den ændring, at erstatningen fastsættes til kr pr. ha for perioden ultimo 2004 til 1. januar 2012, svarende til kr , for de omhandlende 30,63 ha" "Som sagen er oplyst finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at fastslå, at Skov- og Naturstyrelsen efter skovlovens 21 har været forpligtet til at meddele påbud vedrørende andre end de anmeldte arealer, da der ikke ses at have været en aktuel og alvorlig trussel mod udpegningsgrundlaget, som styrelsen har været nødt til at gribe ind overfor. På den baggrund er det nævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skov- og Naturstyrelsens afgørelse om kun at meddele påbud vedrørende (størstedelen) af de anmeldte arealer."... "Det fremgår af sagens oplysninger, at klager har indgivet anmeldelse om renafdrift af

8 Side 8/50 løvskov på arealerne den 27. september efter indhentelse af supplerende oplysninger traf Skov- og Naturstyrelsen den 27. oktober 2004 afgørelse om at foretage en nærmere vurdering af de anmeldte aktiviteter, jf. skovlovens 17, stk. 3, nr. 1. Erstatningen skal således omfatte det tab, der er indtruffet efter den 27. oktober Natur- og Miljøklagenævnet lægger til grund, at Skov- og Naturstyrelsen ikke ville have haft hjemmel i skovlovens 17, stk. 3, 2. pkt., til at forlænge 6-måneders-fristen med 6 ½ år, såfremt styrelsen havde truffet en afgørelse herom. Nævnet finder i den forbindelse, at styrelsen som den kompetente myndighed må være den nærmeste til at bære risikoen for ejerens økonomiske tab som følge af den usædvanligt langvarige sagsbehandling, og at styrelsen som følge heraf bør være forpligtet til at betale erstatning for hele perioden fra ultimo 2004 til 1. januar 2012."... "Natur- og Miljøklagenævnet finder, at der skal tilkendes klager en erstatning på kr pr ha for perioden ultimo 2004 til 1. januar 2012, svarende til kr kr."... "Der ydes klageren godtgørelse for sagkyndig bistand, jf. naturbeskyttelseslovens 47, jf. skovlovens 24, stk. 3, for udgifter til behandlingen af sagen ved nævnet på kr. eksklusiv moms. Beløbet omfatter udgifter i forbindelse med indgivelse af klage til nævnet. Nævnet kan ikke tage stilling til udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med Naturstyrelsen Odenses behandling af sagen, jf. naturbeskyttelseslovens 47, 2. pkt."... Denne afgørelse blev indbragt for Taksationskommissionen. Kommissionens afgørelse, der blev truffet den 4. april 2013, er sålydende: Taksationskommissionens bemærkninger Med hensyn til klagerens krav om erstatning for det areal, der ikke er omfattet af Skov- og Naturstyrelsens påbud af 1. december 2010, bemærkes, at der ikke af Skov- og Naturstyrelsen eller af Natur- og Miljøklagenævnet er meddelt pålæg om driften vedrørende dette areal i medfør af skovlovens 21, og at Natur- og Miljøklagenævnet som følge heraf ikke har truffet afgørelse om erstatning vedrørende dette areal. Efter naturbeskyttelseslovens 45, stk. 1, kan Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dette areal derfor ikke indbringes for Taksationskommissionen. Allerede som følge heraf kan der ikke gives klageren medhold i påstanden om erstatning for dette areal. Med hensyn til kravet om erstatning for det areal på godt 30 ha, der er omfattet af Skovog Naturstyrelsens pålæg af 1. december 2010, bemærkes, at klageren har krav på erstatning for det tab, der er indtruffet fra 27. oktober 2004 til udgangen af december 2012 som følge af, at klageren midlertidigt har været forhindret i at foretage renafdrift af arealet. Det findes efter det oplyste om sagens forløb rimeligt, at klageren ikke allerede i foretog plukhugst i bøgebevoksningen, men afventede, om det ville blive muligt at foretage renafdrift som af klageren ønsket. Når henses hertil og til det oplyste om baggrunden for omfanget af den i 2009 foretagne hugst, er der ikke grundlag for at reducere klagerens krav på grund af manglende opfyldelse af klagerens tabsbegrænsningspligt. Erstatningen må fastsættes ud fra en samlet vurdering af det, der er oplyst af parterne, og det, der blev konstateret ved besigtigelsen. Taksationskommissionen finder på denne baggrund, at der ved fastsættelsen af tabet vedrørende bøgebevoksning kan tages udgangspunkt i den af klageren udarbejdede opgørelse. Der må imidlertid ske en reduktion af det samlede tab, idet der ved klagerens beregning af netto på rod værdier ikke er taget hen-

9 Side 9/50 syn til fastmassetallet for kævler. Det må endvidere på baggrund af det samlede indtryk under besigtigelsen og de supplerende oplysninger vedrørende hugstmængden i 2009 antages, at det vedmasseniveau, der indgår i klagerens beregninger, er estimeret noget for højt. Der bør som følge heraf ske en skønsmæssig nedsættelse af klagerens krav. Idet der ved fastsættelsen af den skønsmæssige erstatning må tages hensyn til, at der af omkostningsmæssige grunde ikke er foretaget en fuldstændig opmåling af vedmassen, hvilket ikke bør komme klageren til skade, fastsættes erstatningen for tabet vedrørende bøgebevoksningen fra 2004 til 2009 og fra 2009 til 2012 til henholdsvis kr. pr. ha og kr. pr. ha. Erstatningen for manglende tilvækst på ny bevoksning fra 2004 til 2012 findes ud fra det oplyste om driften af ejendommen at kunne fastsættes ud fra tabet ved manglende tilvækst af ær, uanset at en del af arealet er mindre egnet til denne produktion. Der kan ved fastsættelsen af denne erstatning tages udgangspunkt i klagerens opgørelse, men det må tages i betragtning, at der i opgørelsen ikke er taget hensyn til omkostningerne ved driften i den anførte periode og til, at perioden, der kan kræves erstatning for, alene er 8 år og ikke 10 år. På denne baggrund findes erstatningen for manglende tilvækst af ær passende at kunne fastsættes til kr. pr. ha. Idet erstatningen herefter fastsættes til kr. pr. ha, og det samlede areal udgør 30,63 ha, forhøjes erstatning herefter (afrundet) til kr. Herefter bestemmes: Der fastsættes en erstatning på kr. til ejeren. Gods ved Erstatningsbeløbene forrentes som bestemt ved Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. juni 2012." Parterne er enige om, at Natur-og Miljøklagenævnets afgørelse ikke indeholdt en afgørelse om renter. Parterne er enige i Taksationskommissionens afgørelse om erstatningsfastsættelsen for de 33,4 ha. Dette er således ikke omtvistet i sagen. Hovedforhandlingen fandt sted fra den 15. til den 21. december Den 17. december 2015 traf Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse vedrørende de midlertidige rådighedsindskrænkninger for de 117 ha, som blev anmeldt til rendrift den 5. juli 2012, og om erstatning for de varige restriktioner som følge af Natura 2000-skovplanen. Afgørelsen vedrørende erstatning for de varige restriktioner har ikke betydning for denne sag. Det fremgår af denne afgørelse, at Natur-og Miljøklagenævnet har indhentet en udtalelse fra SKAT om størrelsen af tabet for erstatningsperioden fra 2. august 2010 og til 30. november Natur-og Miljøklagenævnet har fastsat erstatningen i overensstemmelse med disse beregninger og ud fra oplysninger om, at der efter afdrift ville have været plantet nåletræer, juletræer og pyntegrønt.

10 Side 10/50 Natur- og Miljøklagenævnet har endvidere afgjort, at ikke har handlet i strid med tabsbegrænsningspligten ved ikke at foretage udtyndinger i perioden, indtil der er truffet afgørelse. Erstatningsopgørelsen har beløbsmæssigt opgjort sit erstatningskrav på baggrund af beregninger foretaget af., der er ægtefælle, udarbejdede sammen med speciale på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Specialet omhandler en omkostningsvurdering ved et driftskifte på i forbindelse med Natura 2000 udpegningerne. Vurderingerne er baseret på opmåling og taksation af 173 ha bøgeskov. Følgende punkter i erstatningsopgørelse er omtvistede: - hvor store arealer, der ville have været anmeldt til hovedskovning, - hvor meget vedmasse, som ville have hidrørt fra hugst, - hvor stor tilvæksten af vedmasse har været i den periode, hvor renafdrift ikke var mulig, - hvilken værdi vedmassen havde netto-på-rod - NPR-værdien, - udstrækningen af erstatningsperioden, - værdien af manglende ny bevoksning. havde i 2001 fået udarbejdet en tilvækst- og hugstprognose for perioden og af. Denne plan benævnes KW-Planen. Det er oplyst, at har valgt de forudsætninger for prognosen, at bøg afdrives ved 120 år og eg ved 160 år. Det fremgår af KW-Planen, at der primo 2001 var en vedmasse på m3 bøg med en diameter over 50 cm og en vedmasse på m3 eg med en diameter over 50 cm. har udarbejdet sin erstatningsopgørelse ud fra den forudsætning, at der årligt ville have været renafdrevet m3 bøg og m3 eg. Det er omtvistet, om eller efter deres størrelse - diameter. ville have afdrevet efter træernes alder Der er uenighed om, hvorvidt erstatning for manglende tilvækst skal fastsættes for 7 eller 8 år. har beregnet NPR-værdierne på grundlag af faktisk opnåede salgspriser i årene fra 2005 til 2011 med følgende værdier: 595 kr.,571 kr. 639 kr., 720 kr., 676 kr., 585 kr., 602 kr.

11 Side 11/50 Taksationskomissionen har i sin afgørelse nedskrevet disse NPR-værdier. har i sin erstatningspåstand anvendt disse nedskrevne værdier, der således er opgjort til henholdvis 526 kr. 543 kr., 563 kr., 566 kr., 538 kr., 500 kr., 505 kr. årligt i samme periode. Det er Naturstyrelsens opfattelse, at der ikke er korrigeret for fastmassetallet og kævler og for ikke udnyttet vedmasse. Redegørelse for påstandene principale påstand er opgjort med udgangspunkt i Taksationskommissionens afgørelse, og for en periode med 8 vækstsæsoner for ny kultur. subsidiære påstand er tillige opgjort med udgangspunkt i Taksationskommissionens afgørelse men kun for en periode med 7 vækstsæsoner for ny kultur. Forklaringer har forklaret, at hun er uddannet forstkandidat. Hun overtog i 2009 efter sin far,. Der har været skovbrug på siden slutningen af tallet. Hendes forfædre var meget forstligt interesserede, og de hentede tyske forstkandidater til godset og etablerede tidligt ordnet skovbrug med store skovparceller med én type træer og med renafdrift på hele arealer. Det er på grundlag af disse hugstprincipper, at der er skabt naturværdier, som Natura 2000 skal beskytte. har således gennem mange år haft en ubrudt kæde af forstlig kompetence. Det er også en af hendes forfædre, som var ophavsmand til den første skovlov, som blev vedtaget i Der er gode vækstmuligheder for bøg på Det meste af jorden har en bonitet på omkring 1, og der er gode meteorologiske forhold. Orkanen i december 1999 væltede en stor del af de mellemalderlige bøge. Da arealerne havde en markant opvækst af ær som naturlig bevoksning, valgte man at konvertere arealerne fra bøg til ær, fremfor at bekæmpe den. Træskiftet til ær blev også vurderet som økonomisk mere rentabelt, da ær har en højere omdrift, og prisen for ær havde været stigende samtidigt med, at prisen for bøg var faldende. Efter orkanen var der en skæv aldersklassefordeling for bøg, og havde en betydelig mængde aldrende bøg. har alle dage hugget på diameter frem for alder, dog med hensyntagen til markedets udvik-

12 Side 12/50 ling, så man forsøger at sende det træ på markedet, som efterspørges. Der er derfor ikke et afdriftsprincip om hugst af bøg på 120 år, men derimod tilstræbes det, at bøgen afdrives ved en diameter på 57,5 cm. Der er fysiske begrænsninger for, hvor meget der kan produceres, men der justeres på faktorerne alt efter prisudviklingen. Normalt skoves det ældste træ først, da alder afspejler væksten, men med alderen flader træets vækstkurve ud, og der opstår risiko for rødkerne eller andre fejl i træet, som har betydning for træets klassificering. Udfordringen er at fælde træet, inden der opstår farvefejl. Hun studerede på Landbohøjskolen i perioden fra , men hun fulgte forhandlingerne med Naturstyrelsen så meget, som hun kunne. I 2004 var det kendt, at Natura 2000 var på vej, og det blev besluttet at vise rettidig omhu og foretage en anmeldelse, inden ændringerne i skovloven trådte i kraft. De havde en forventning om, at der ville komme mange anmeldelser, og de ønskede at prøve systemet af. Der blev derfor indsendt en anmeldelse den 27. september har i forhandlingerne været initiativtager til at fremme en løs- skulle leve med konsekvenserne på lang sigt. var i dialog med Naturstyrelsen forud for anmeldelsen. ning, fordi Naturstyrelsen har ikke i perioden opfordret til at indsende yderligere anmeldelser om renafdrift. fik efterfølgende likviditetsproblemer, hvilket oplyste Naturstyrelsen om. Naturstyrelsen kunne have imødekommet økonomiske udfordringer ved at opfordre til at indsende anmeldelser på arealer, hvor Natura 2000 ikke hindrede en renafdrift, men det skete ikke. Da forhandlingerne blev opgivet i 2009, skulle Naturstyrelsen træffe afgørelse. Da modtog Naturstyrelsens brev af 21. januar 2010, stod det klart, at Naturstyrelsen havde trukket tiden og var usikre på sagsbehandlingen. blev først nu opmærksom på, at Naturstyrelsen kun ville træffe afgørelse om 30,63 ha, selvom der havde været forhandlet om 470 ha. Under forhandlingerne havde det aldrig været drøftet, at dette kunne blive en konsekvens. Naturstyrelsen havde specifikt bedt om at holde sig i ro, indtil skovene var kortlagt, og der var vedtaget en skovplan for Naturstyrelsen havde lovet, at planen ville foreligge i har derfor været afskåret fra at renafdrive bøg inden for habitatsområdet i 11 år. Det har reelt betydet en båndlæggelse af et areal på 470 ha højproduktive bøgearealer, som var primære kapital. Det havde katastrofale følger for økonomi, og hendes far måtte i hans ejertid optage store lån, fordi den planlagte hugst ikke kunne realiseres. Den 200 årige praksis for hugst på var lovlig efter skovloven, men var nu ikke i overensstemmelse med Natura 2000.

13 Side 13/50 sendte herefter to anmeldelser om renafdrift med efterfølgende kultur af juletræer. Der blev anmeldt 117 ha skov koncentreret i større sammenhængende bevoksninger, som var egnede til produktion af juletræer. modtog afslag på anmeldelserne og måtte etablere juletræsproduktionen på 84 ha nytilkøbt jord. Naturstyrelsen har siden 2004 haft fri adgang til skove, fordi både hun og hendes far havde den opfattelse, at samarbejde ville fremme en hurtig afgørelse. Under forhandlingerne har de også tilbudt Naturstyrelsen at se regnskaber og gennemgå driftsmateriale samt en adgang til kompetente kontorpersonale, hvilket Naturstyrelsen aldrig har benyttet sig af. I perioden har Naturstyrelsen besigtiget skove ca. 20 gange. Natura 2000 forløbet skabte usikkerhed på Hun og hendes medarbejdere har siden 2009 brugt ca. en arbejdsdag om ugen på Natura 2000 relaterede problemstillinger. har siden 2004 brugt ca. 2 mio. kr. excl. moms til eksterne rådgivere og advokater på grund af den komplekse lovgivning. Naturstyrelsen og driver deres skove meget forskelligt. drift sker ud fra driftsøkonomiske principper, hvor Naturstyrelsen også har andre hensyn, f.eks. hensyn til publikum. og Naturstyrelsen afsætter træ til nogle af de samme savværker, men kvaliteten på bøg er i top på Hun har under forløbet oplevet, at og Naturstyrelsen har meget forskellige opfattelser af fakta og af rimelighed i en driftsorienteret skovvirksomhed. De kendte driftsstatistikker er baseret på gennemsnitsdata, og de passer derfor ikke på driftsresultater. Den optimale hugst sker, når bøgen har en diameter på 57,5 cm. Naturstyrelsen har under forløbet efterspurgt oplysninger om, hvor mange m3 træ, der var egnet til hugst. har derfor lavet opgørelser, som viser, at havde m3 hugstklar bøg til rådighed hvert år. Der er også lavet en opgørelse af faktiske hugster siden 2004, så der ikke gives erstatning for allerede skovet træ. har forklaret, at han blev uddannet forstkandidat i 2007 med vægt på planlægning, økonomi og økonomiberegninger. Han skrev speciale om Natura 2000 erstatning ud fra en økonomisk optimal model. Han blev efterfølgende i 2007 ansat på med henblik på at udarbejde erstatningsopgørelsen til Naturstyrelsen, og under ansættelsen udviklede han en beregningsmodel. Efter 1 år blev han ansat i virksomheden, som beskæftiger sig med produktion af juletræer og med salg af produkter til store skovbrug. Han afsluttede sin ansættelse i 2013 som direktør for virksomheden med ansvar for administration af store skovområder i hele

14 Side 14/50 landet, i alt ca ha skov. Han etablerede herefter egen virksomhed, ApS, hvor han primært passer og afsætter juletræer samt administrerer skove. Han varetager afsætning af juletræer og pyntegrønt, mens i praksis står for det øvrige træsalg. Han udarbejdede erstatningsopgørelsen, som danner grundlag for den principale påstand, efter sagen i Taksationskommissionen. Han har ud fra de principper, som blev fastlagt af Taksationskommissionen, dels fastlagt den ønskede hugst for det givne år og dels beregnet erstatningen for den manglende hugst. I 2004 anmeldte m3 bøg til hugst, hvilket svarede til 30 ha. Han lagde herefter den simple anskuelse, at ville skove m3 pr. år, indtil den gamle bøgeklasse med diameter fra 57,5 cm og opefter var afdrevet. Han beregnede med udgangspunkt i en diameter på 57,5 cm, hvor prisen på bøgen topper. Han vidste fra de undersøgelser og taksationer, som blev foretaget, da han skrev speciale i 2007, at totalt havde en stående vedmasse på m3, heraf en salgbar vedmasse på m3. Når det blev forudsat, at ville skove m3 om året, så ville den salgbare vedmasse af bøg være skovet i løbet af 7 år. Bøgetræer har vækstsæson fra maj til løvfald. fik påbud mod renafdrift i vinteren 2004, så den planlagte hugst i vinteren 2004, m3, kunne derfor ikke hugges. Da forrentningen skal ske i forhold til antallet af vækstsæsoner, skal erstatningsberegningen ske på grundlag af 8 vækstsæsoner, idet erstatningsberegningen slutter i efteråret Erstatningsberegningen for eg er lavet efter samme princip. Han medtog ikke egebevoksningerne i sit speciale i 2007, men i hans efterfølgende ansættelse på lavede han tilsvarende opgørelser for eg. havde en salgbar egemasse på m3, som kunne afdrives med 10 ha om året, svarende til m3 eg pr. år. Egen ville derfor være skovet i løbet af 4 år, hvilket er indarbejdet i erstatningsberegningen. I skovbrug bruges NPR-værdien til at beskrive avancen ved at hugge 1 m3 i det enkelte år. For at kunne beregne NPR-værdien er det nødvendigt at vide, hvor effektivt det huggede træ anvendes. Sortimentsfordelingen beskriver, hvordan træet anvendes. Den anvendte sortimentsfordeling er baseret på det faktisk skovede træ, som har solgt i perioden , og det er baseret på oplysninger om m3 træ. Der kan på grundlag af dette laves en gennemsnitsbetragtning i forhold til diameterstørrelse, - altså hvordan træet kan opskæres, og hvilken pris der opnås. Den anvendte fordeling på brændeandel og kævleandel har betydning for NPR-værdien. I forbindelse med hans speciale i 2007 beregnede han fordelingen ud fra regnskabstal. En skovarbejder aflønnes med en akkord for kævler og en anden akkord for brænde, og man kan ud fra skovarbejderens afløn-

15 Side 15/50 ning se, hvor mange m3 brænde og kævler der er skovet i den enkelte afdeling af skoven. Kævler opgøres i antal m3 fastmasse, og brænde opgøres i rummeter, hvilket betyder, at 1 rummeter brænde svarer til 0,6 m3 fastmasse. På er sankebrænde et produkt, som laves i stambøg, dvs. bøgetræer under år. Sankebrænde omtales i brevet af 6. marts 2013 for at finde den sande vedmasse for hugsten for Der lægges 10 % til for sankebrænde for at få det realistiske hugsttal. Da mængden af brænde og kævler kendes på baggrund af salg, så ligger de 10 % tilbage i skoven, og disse 10 % er ikke relevante for NPR-værdien, fordi dette træ ikke er solgt. NPR-prisen påvirkes derfor af hovedsagelig af 2 variabler, nemlig prisen på træet og omkostninger. NPR-værdien faldt således i 2012, fordi prisen på en A-kævle faldt, og omkostningerne samme år steg. Salgsprisen er taget som et gennemsnit for alt bøgetræ, som solgte det pågældende år. De eneste omkostninger, som ikke indgår i NPR-værdi beregningerne, er salgsomkostninger, udgifter til bogholderi mv., men det er relativt små omkostninger. Den NPR-værdi, som er benyttet i erstatningsberegningerne, er derfor veldokumenteret, fordi den er baseret på regnskabstal for så vidt angår priser, sortimentsfordeling og omkostninger. Disse tal har i siden 2007 også været tilgængelige for Naturstyrelsen og Taksationskommissionen, og tallene er godkendt af Taksationskommissionen ved fastsættelse af den midlertidige erstatning for anmeldelsen for Naturstyrelsen har i deres beregninger medtaget en væsentlig mindre hugst i vedmassen, og der anvendes en anden sortimentsfordeling, som ikke er baseret på det faktisk præsterede på Dette medfører samlet set en væsentlig lavere NPR-værdi. Da han skrev specialet i 2007, undrede han sig over høje kævleandel, og de foretog derfor opmålinger for at få verificeret tallene. skove har en relativ høj bulhøjde højden til den første gren - hvilket betyder, at en forholdsvis stor andel af ved fås i kævlen fremfor i toppen. har drevet skovene med forstkundskab i mange år. jorde har endvidere en særdeles god bonitet og gode vilkår for skovdrift, og i forhold til landsgennemsnittet er bøgetræer 20 år foran i vækst. Bøgetræerne sætter typisk først grene i meters højde, hvorfor der fås en høj kævleprocentdel. Den højeste kævleandel fås ved træer, som skoves ved en diameter på 57 cm. Ved at skove træerne på dette tidspunkt undgås endvidere også en forringelse på grund af dannelse af rødkerne i stammen. Ved en sammenligning med Skovøkonomisk Tabelværk, som er et gennemsnit for hele landet, har således en væsentlig bedre kævleandel. Ved opgørelse af erstatningskravet er det berettiget at bruge tal, da de bygger på egne erfaringstal fremfor et gennemsnit for hele landet, og fakturaer over solgt træ viser alle relevante og faktiske data. Naturstyrelsen har i deres be-

16 Side 16/50 regninger anvendt Skovøkonomisk Tabelværk, hvilket medfører et lavere beløb som følge af, at landsgennemsnittet viser en ringere sortimentsfordeling. havde hugstmodent bøgetræ svarende til en årlig hugst på m3 over 7 år, hvilket fremgår både af hans speciale fra 2007 og KWplanen fra KW-planen er en driftsplan, som viser realiserbart træ, og dermed giver det en hurtig vurdering af skovningsklar træ. Det fremgår af KW-planen, at der er i alt ca m3 bøgetræ med en diameter over 50 cm til hugst de næste 10 år, samt m3 eg, m3 ask og m3 ær. Der er i perioden for de enkelte år dels en beregnet tilvækst af vedmasse og dels en faktisk hugst. Ud af de m3 bøg, som i KW-planen er opført som realiserbart træ i 2001, er der primo 2006 beregnet m3 bøg, som er hugstmodent. Da der løbende sker en tilvækst på ca. 0,5 cm i diameter pr. år på de store træer, ville det være muligt at hugge m3 bøg over 7 år, endda med en margen på m3 bøg med diameter over 50 cm. Natura 2000 kræver bøg efter bøg, men i erstatningsberegningen for tab på ny kultur beregnes der på ær efter bøg, som er en økonomisk optimal løsning, selvom det ikke sker i virkeligheden på grund af Natura Ved opgørelse af tabet på manglende tilvækst af ny kultur har han anvendt beløbet på kr. pr. ha, som fastsat af Taksationskommissionen. Det beregnede gennemsnitlige areal for at skove m3 bøg er herefter ganget med kr. ved erstatningsberegningen. Taksationskommissionen har opgjort tallet for et konkret areal, nemlig de anmeldte 30 ha, hvor der i 2009 blev foretaget en relativ stor hugst primært af de største træer, og Taksationskommissionen har derfor delt erstatningsberegningen i 2 perioder, henholdsvis og Taksationskommissionen bestred ikke den opgjorte NPR-værdi, men efter besigtigelse af de 30 ha, som blev anmeldt til renafdrift i 2004, mente deres sagkyndige skovmand ikke, at bevoksningen indeholdt så mange m3 træ, som det fremgik af opgørelsen. Derfor blev fastmassetallet hævet til 1,1, svarende til at vedmassen blev sat ned med 10 %. Ved beregningen blev hugsten i 2009 fratrukket i beregningerne frem til 2012, og der blev lavet en korrektion på 10 % beregnet tilbage fra 2004, da der ellers ville være beregnet erstatning for træ, som ikke havde eksisteret. har accepteret Taksationskommissionens erstatningsberegning, fordi beregningen er baseret på tal. Ved beregningen, som danner grundlag for den subsidiære påstand, er der beregnet med en periode på 7 vækstsæsoner og ikke 8 vækstsæsoner som i den principale påstand. Der er endvidere sket en korrektion ved opgørelsen af tabet på ny kultur, idet der reduceres med 1 år (20.000:8x7= kr.).

17 Side 17/50 Disse to ændringer medfører en lavere beregnet erstatning. Der er foretaget samme beregninger for eg, men Naturstyrelsen er ikke fremkommet med kritik vedrørende den opgjorte mængde af eg. Der er ved eg et mindre materiale at beregne på, fordi der sælges mindre mængder af eg. Der blev ved den 2. og 3. anmeldelse anmeldt 180 ha til renafdrift. Da renafdriften skulle foretages senest 3 år fra anmeldelsen, var det ikke realistisk at anmelde større arealer til renafdrift, da det over en 3 års periode kun var praktisk muligt at skove m3. Den 2. anmeldelse omfatter store homogene arealer, og det var planlagt, at arealerne skulle bruges til juletræer. har forklaret, at han blev ansat som assistent på den 1. november 1981, og han overtog stillingen som skovfoged den 1. maj har gennemført et træartsskifte fra bøg til ær. Denne proces har været accelererende fra de første forsøg i 1960 erne, og efter orkanen i 1999 fik rigtig mange ær- bevoksninger. Ær er selvsående efter bøg, og det er en billig måde at lave skov på. Ær er en livskraftig træart med en kraftig ungdomsvækst, der vil udkonkurrere bøgen, og den er vanskelig at bekæmpe i bøgebevoksninger. Ær er klar til hugst efter år, mens bøg først opnår en tilsvarende modenhed ved 100 års alderen. Historisk set er prisen for ær dobbelt så høj som prisen for bøg. I 2000 var der bøg på ca. 400 ha af arealer. Tidligere var arealet større, men det er mindsket gennem årene, idet arealerne har været egnet til anden mere rentabel produktion, f.eks. gran eller nobilis. Bøgen har traditionelt været betragtet som reservekapital. Der er ingen absolut udløbsdato for en skov, og der er muligt at akkumulere en vedmasse på m3 bøg pr. ha. Både eg og bøg er stabile træarter, og der er en stabil efterspørgsel. Indtil Natura 2000 tilstræbte udelukkende renafdrift år før bøgetræerne var hugstmodne, undlod man at tynde i bevoksningen for at akkumulere så stor værdi som muligt, hvilket var det mest økonomiske ved omsætningen af det afdrevne træ. Normalt undersøges markedet inden hugst, idet udvælgelsen af bøgebevoksning afhænger af afsætningsmulighederne. De lokale savværker efterspørger typisk store stammer uden farvefejl, da træet primært bruges til dansk møbelindustri. Hvis en kunde ønsker hvidt træ, udvælges en afdeling, hvor de antager, at det er hvidt træ uden rødkerne. Fra år vil der være begyndende rødkerne, og risikoen for rødkerne stiger med træets alder. På er der ikke en regel om, at bøg først fældes efter 120 år og eg først efter 150 år. Prislisterne laves på grundlag af træets diameter. Prisen er stigende, indtil træet har en diameter på 50 cm, hvorefter den falder. Den optimale diameter

18 Side 18/50 fås typisk ved træer fra år. Forhandlingerne med Naturstyrelsen medførte en dramatisk udvikling på fordi det ikke var muligt at renafdrive. De anmeldte 33 ha. til renafdrift for at få en hurtig afgørelse, da de havde en formodning for, at de ikke fik tilladelse til at renafdrive. fremsendte ikke yderligere anmeldelser, fordi de regnede med, at Naturstyrelsen ikke ville tillade renafdrift af områderne inden for habitatområdet. Naturstyrelsen opfordrede ikke til at indgive flere anmeldelser. håbede på at kunne arbejde videre med en frivillig aftale, som alle kunne leve med. Når lavede budgetter, blev der anvendt NPR-værdier i samme niveau, som er anvendt i erstatningsberegningerne. Der havde været et fald i NPR-værdien i begyndelsen af 2000 erne, men NPR-værdierne var forholdsvis stabile i perioden fra udregning af NPR-værdi er baseret på regnskaberne og de faktisk opnåede priser. opnår en høj NPR-værdi, fordi mange kunder har præference for træ fra har været drevet forstmæssigt gennem mange år, hvilket har resulteret i en bedre kvalitet end landsgennemsnittet. Endvidere er geologi og vejrforhold på optimalt for bøgedrift. Naturstyrelsen har måske tilsvarende arealer, men driftsformen er forskellig, da er et produktionsskovbrug, hvor der skal skabes størst mulige indtægter. Det er hans opfattelse, at Naturstyrelsen også lægger vægt på andre ting end økonomi, f.eks. oplevelser for publikum og biodiversitet. I 2009 foretog udtynding af bøgetræer. Netop i 2009 var der frø på bøgetræerne, hvilket ikke sker hvert år, og samtidigt blev værdien af træerne mindre for hvert år. lavede en let hugst i flere afdelinger og fjernede op til 25 % af stammerne, hvilket medførte mere lys til skovbunden, således at frøene kunne spire. Tyndingshugsten i 2009 omfattede ikke eg. Efter modtog påbud, er der kun forynget i de ældste bevoksninger af bøg og eg. For at bedre likviditeten blev områder udenfor habitatområdet renafdrevet i 2005 eller Opgørelsen over skovede bøge- og egekulturer i perioden er efter hans opfattelse et retvisende billede af, hvad der blev skovet i perioden. I perioden solgte store mængder træ til, som videresolgte træet til et tysk savværk, men der blev også solgt til PA Savværk. har forklaret, at han er uddannet forstkandidat fra Han driver virksomheden KW-PLAN, som arbejder med driftsplanlægning og taksation af skov.

19 Side 19/50 Hans virksomhed udarbejdede den 24. september 2001 en tilvækst- og hugstprognose for for perioden og På grundlag af tal fra en taksation beregner computerprogrammet den samlede vedmasse i en bevoksning. Prognosen er grundlaget for en driftsplan for en skovejendom, fordi den viser, hvor meget træet vokser, og hvor meget der kan hugges. På lang sigt skal der være balance i tilvækst og hugst, men på kort sigt kan hugsten være større end tilvæksten, hvis der tidligere er sket en opsparing ved kumuleret tilvækst. Prognosen er baseret på facts, men det er ikke et direktiv. Han sammenligner ofte prognosen med en vejrudsigt, fordi storme eller ændringer i prisen på træ kan ændre prognosen. Prognosen er således grundlaget for de nødvendige planer og beslutninger men ikke en driftsplan. Prognosen i 2001 blev lavet som en opfølgning på en driftsplan fra 1987, fordi skovrider ønskede tal for, hvor meget træ der var i skovene, hvor stor tilvæksten var, og hvor meget der kunne hugges. I 1987 havde han en ekstern konsulent bosat på i 6 måneder for at registrere skovene og opmåle træet. Han udvalgte selv opmålingskriterierne, og han valgte et forsigtighedsprincip, fordi der var et rygte i miljøet om, at huggede hårdt i bøgen, og blev kaldt Bøge-slagteren. Det rygte ønskede at mane i jorden, og derfor blev der udvalgt et større taksationsgrundlag end normalt. Det blev ved taksationen noget overraskende konstateret, at bøg både var højere og tykkere end forventet, og at der var flere træer på området end forventet. har en virkelig god kvalitet bøg, og godset har ry for at være blandt kongerne i forhold til at producere bøg. Der er kun få andre steder i landet med samme gunstige vækstvilkår. I 2001 foretog taksationen. tal lignede tallene fra 1987, og derfor anså han tal for valide. Han bruger generelle kriterier for omdriftsalder ved beregningerne, fordi kunden normalt ikke har en præcis forestilling om, hvornår de enkelte skove skal hugges. Det er i prognosen antaget, at bøg afdrives ved 120 år, et omdriftskriterium som traditionelt har været anvendt i mange år. Det er også muligt at anvende træets diameter eller markedspris som omdriftskriterium. I dag ville han lave planen med samme omdriftskriterier for at kunne sammenligne med tidligere planer. Dernæst ville han lave en ny beregning ud fra kundens forventninger, og denne beregning kan vise andre omdriftskriterier, f.eks. 100 år for bøg og 130 år for eg. Efter hans beregninger vil den optimale diameter for hugst af bøg - alt andet lige - være fra 45 til 55 cm i diameter. Der er i prognosen ikke taget højde for kvalitetsnedgang i forhold til rødkerneproblematik. Det er den lokale skovfoged, som ved, hvornår træet skal skoves for at undgå værditab på grund af rødkerne.

20 Side 20/50 Han forholdte sig ikke til de faktiske driftsprincipper på ejendommen, og han ved ikke, om havde et omdriftsprincip med 120 år for bøg og 150 for eg. Prognosen danner grundlag for valg af omdriftsprincip for den enkelte ejendom, og valget vil grundlæggende være en afvejning af hugst mod opsparing. havde ifølge prognosen en stor vedmasse, ca m3 bøg med en diameter på cm. Det ville være forsvarligt at hugge m3 bøg over en 10 årig periode, fordi der samtidigt skete en tilvækst over den 10 årige periode. De samme betragtninger er gældende for m3 eg. Efter hans opfattelse drives Naturstyrelsens skove ikke med en profitmaksimeret drift, blandt andet fordi der fra politisk side prioriteres, at der skal produceres miljø i skovene. Efter hans vurdering er det realistiske NPR-værdier for som er anvendt i erstatningsberegningen. har forklaret, at han er seniorkonsulent i Dansk Skovforening, hvor han har været ansat siden Naturstyrelsen betaler Dansk Skovforening honorar for at rådgive skovejere om erstatning ved Natura Naturstyrelsen var i tvivl om, hvordan man skulle forholde sig til de nye regler, og det blev bestemt, at Dansk Skovforening skulle yde konsulentbistand for både medlemmer og ikke-medlemmer. Naturstyrelsen havde holdningen, om at med nogle stykker bliver vi klogere, men skovejerne følte, at det var et pilot-projekt hver gang. Han var rådgiver for fra 2004 frem til april Naturstyrelsen kom i første omgang med en middelbeskrivelse - og ikke en målbeskrivelse - i forhold til restriktionerne på arealerne. Den endelige skovplan kom først langt senere, og i begyndelsen vidste de kun, at der var tale om naturbevarelse, hvor der ikke måtte gødskes, foretages renafdrift, laves jordbearbejdning og lignende restriktioner. Skovplanen blev udskudt i flere omgange, og den endelige skovplan kom først i De forhandlede derfor om en skovnaturbevarende plan, men ingen kendte indholdet i skovplanen. Det er vanskeligt at bekæmpe naturligt voksende ær i bøgeskov, og det blev derfor indføjet i de foreløbige aftaleudkast, at maksimalt skulle bekæmpe ær 3 gange, hvorefter Naturstyrelsen skulle overtage bekæmpelsen, da det ellers ville være en økonomisk belastning for Det er desuden sværere at selvforynge en ældre bevoksning, da træernes fertilitet mindskes med årene, og bøgen kun sætter olm ca. hvert 7 år. Der var derfor et element af gambling i at selvforynge i udtyndede, ældre bevoksninger. Parterne kom langt i forhandlinger om, hvilke bånd der skulle lægges på driften af skove, men forhandlingerne strandede på beregningen af selve erstatningen. Erstatning skulle beregnes med udgangspunkt i er-