Forslag til genskabelse af naturindhold i De Gamles By

Transkript

1 Forslag til genskabelse af naturindhold i De Gamles By Indledning I de senere år er mange træer blevet fældet rundt om i De Gamles By, og i særlig grad er det sket i det nordlige område kaldet Nordpolen. I det forløbne år er der tilmed sket udtynding og fjernelse af gamle buskadser og krat hvilket har medført, at Nordpolen har ændret karakter og er blevet et åbent og mere forblæst område. Den tidligere stille idyl med lidt uplejet natur er forsvundet. Referencegruppen for De Gamles By blev dannet i år for at bidrage med viden og holdninger til kommende planer for området. Gruppen har blandt andet fremført et behov for at genopføre en grøn mur omkring Nordpolen i form af et lægivende krat langs Sjællandsgade, Tagensvej og Nørre Allé. Ligeledes er der ønsker om at gendanne den lidt uplejede natur, der før eksisterede i Nordpolen. Endelig er der ønsker om at tilføre resten af De Gamles By mere beplantning. Frem for alt gav Referencegruppen udtryk for, at ny bebyggelse i Nordpolen er uønsket. Nærværende forslagspakke er udarbejdet med det overordnede ønske for øje at hæve biodiversiteten i området og give beboerne en anderledes oplevelse af et rekreativt område, end den man får for eksempel i Fælledparken. Mens Fælledparken tilbyder lange brede stier og store tætklippede græsflader til løb og boldspil, vil De Gamles By naturligt kunne tilbyde krat, buskads, blomster og dyreliv i mere afgrænsede grønne rum, der indbyder til ophold og ro. Ved at øge biodiversiteten i De Gamles By fremmer man også udvekslingen af faunaen mellem de andre grønne områder i bydelen som Assistenskirkegården, Mosaisk Kirkegård, Amorparken og Fælledparken. Etableringen af sådanne faunakorridorer eller trædesten er én af Københavns Kommunes grønne målsætninger, der således kan opfyldes i De Gamles By. Dette notat giver alene anvisninger til med hvilke midler, man kan tilbageføre den stille idyl og mindre plejet parkstruktur og dermed øge biodiversiteten i De Gamles By og i særdeleshed i Nordpolen. Vi deler vores anvisninger op i fire principper: Princip 1 (biodiversitet). Det anbefales, at Nordpolen deles op i adskilte sektioner med henholdsvis uplejet natur og plejet parktilstand. Parktilstanden med tætklippede plæner skal tilgodese alles interesser for, hvordan et rekreativt byområde kan benyttes af beboerne som opholdssted. Den uplejede natur bliver således kulissen omkring plænerne, hvor beboerne kan nyde og opleve vilde planter, blomstrende buske, summende insekter og et righoldigt fugleliv. Grænsen mellem uplejet og plejet natur Der bør være en fysisk markering af, hvor grænsen mellem den uplejede natur og plejede arealer forløber. Markeringen behøver ikke at være særlig iøjnefaldende, men kan etableres i form af lave cirka cm høje pæle påmonteret en overligger. En sådan markering af grænsen vil gøre det tydeligt, at tilstedeværelsen af uplejet natur ikke skyldes manglende midler eller vilje til at pleje arealerne, men at det er selve målsætningen. Grænsen gør det også entydigt klart, hvor græsset må klippes tæt, og hvor det ikke må. 1

2 Den uplejede natur Hvis den uplejede natur skal have en høj grad af biodiversitet, må den bestå af forskellige habitater, der tilgodeser både den lysåbent og mere skyggefuldt betingede flora og fauna. En sådan variation kan i grove træk fremkomme ved at lave bræmmer med lav urtevegetation fra grænsen til det tætklippede græs og ind mod de store træer og til etablerede krat. Urtevegetationen kan gradvist gå over i buskads, der fungerer som skovbryn foran de høje træer. Inde mellem træerne plantes skygge- og vindtålende buske af forskellige art, der kan udvikle sig til en tæt underskov. I Bilag 1 er der 15 forslag til buske til udplantning i Nordpolen og i den øvrige del af De Gamles By er der taget hensyn til følgende præmisser til arterne: og vildtvoksende i Danmark Giver blomster, der tiltrækker insekter som bestøver og giver farve i landskabet under blomstringen Producerer frugter, der ædes af forskellige fuglearter Er vindtolerante Er skyggetolerante henholdsvis lyskrævende Kan tåle beskæring, hvis beskæring bliver nødvendigt Kræver jordbund og fugtighed, som arealerne i De Gamles By antages at indeholde Det anbefales, at flest muligt af de 15 arter af buske bliver anvendt i Nordpolen og blandet med hinanden under hensyn til hvilke lyskrav, som buskene stiller. De fleste af buskene har smukke høstfarver fra gule til røde nuancer. En blanding af mange forskellige buske vil således skabe en mosaik af farver i løvfaldsperioden. Også efter løvfaldet vil de forskellige bær, der endnu sidder på buskene, give farve i krattene. Tilsvarende lysere farver vil fremstå under buskenes blomstring i april-juni. Frem for alt vil et større artsudvalg af buske kunne tilgodese flere arter af insekter og fugle. Beplantning i de øvrige dele af De Gamles By Uden for Nordpolen er der oplagte muligheder for med beplantning at skabe bedre levevilkår for fugle og insekter. Mere beplantning af træer og buske kan tillige give smukkere omgivelser for mennesker, der færdes i De Gamles By. Beplantningen kan for eksempel løbe langs bygningsfacader og andet murværk og som bræmmer mellem fortov og eksisterende græsplæner. Mange af de nævnte arter af buske i Bilag 1 er velegnet til det formål. Udsnit af Thit Jensens Vej viser et eksempel på et bart grønt bælte mellem husfacade og fortov. Plantning af buske op mod facaden og eventuelt langs fortovet kan gøre området mere afvekslende og indbydende at færdes i. 2

3 Vandhul Som et projekt til opsamling af overfladevand under skybrudsforhold kunne grønningen umiddelbart sydvest for kirken gøres til et reservoir for den nedbør, der måtte komme. Centralt på grønningen kunne der etableres et mindre men permanent vandhul, der fungerer som levested for vandinsekter og -planter og være et sted, hvor for områdets fugle kan drikke og bade. Fuglelivet Bevoksningers form og farve i landskabet giver en umiddelbar æstetisk nydelse. Men tilstedeværelsen af mange fugle kan også bidrage positivt til oplevelsen af at være i naturen. Derfor bør en tiltrækning af flere fugle til De Gamles By være en målsætning. Tiltrækning kan ske ved at øge kapaciteten for flere ynglepar af de fugle, der allerede yngler i området; ved at genskabe betingelser for fuglearter, der med tiden er forsvundet fra Nordpolen og ved at skabe betingelser for helt nye fuglearter, der ikke tidligere har fundet vej til De Gamles By. Skabelsen af en uplejet natur i Nordpolen med plantninger af buske som nævnt ovenfor vil i høj grad befordre den proces. Processen kan yderligere fremmes ved at opsætte redekasser for visse fuglearter, der ofte mangler sådanne naturlige rede placeringer. Bilag 2 viser en oversigt over fugle, der allerede forekommer i De Gamles By, hvilke der er forsvundet eller forekommer meget uregelmæssigt samt hvilke nye arter, det sandsynligvis er muligt at tiltrække med beplantning af buske og opsætning af redekasser. Princip 2 (den grønne mur ) I forbindelse med omlægningen af busbanerne omkring Fredrik Bajers Plads blev en række ældre lindetræer fældet i kanten af Nordpolen. Samtidigt fjernede man trådhegnet langs Tagensvej og Nørre Allé, og man har siden ryddet det meste af bevoksningen både langs Sjællandsgade, Tagensvej og Nørre Allé. Dermed blev der åbnet helt op for adgangen ind til Nordpolen direkte fra fortovet. 3

4 Fjernelsen af hegnet har medført en mærkbar ændring af Nordpolens funktion. Fra at være et fredeligt opholdssted er Nordpolen nu blevet en korridor for fodgængere og cyklister, der skyder genvej til og fra Fredrik Bajers Plads. Fotoet viser to ud af flere stier, der er opstået som følge af, at man fjernede hegnet ud mod Fredrik Bajers Plads. Der er skabt et hul mellem hegnet til Kastanjegården og det eksisterende hegn langs Sjællandsgade, hvilket har medført, at der er der opstået en bred mudret sti fra Nordpolen og ud til Sjællandsgade. Hullet i hegnsføringen bør lukkes af. Rydning af bevoksningen har medført, at der nu er direkte udsigt til det stærkt trafikerede kryds fra alle dele af Nordpolen, og vinden har fået frit spil hen over græsplænerne. Vi finder, at denne fundamentale ændring af Nordpolen er dybt beklagelig, og der bør ske en tilbageføring til den tidligere tilstand. Adskillelsen mellem fortov og Nordpolen kan være en egentlig mur som det ses ved mange andre parker, eller det være i form af en støjskærm (f.eks. en Green Silencer). Den billigste løsning er måske at retablere det tidligere trådhegn langs Tagensvej og Nørre Allé, sådan som det endnu er bevaret ud mod Sjællandsgade. Trådhegnet kan gøres mindre synligt og give læ med tilplantning af slyngplanter. Uanset hvilken løsning der vælges, bør der plantes de buske, der er beskrevet i Bilag 1, og i et bredt bælte langs muren eller hegnet. Dermed er en grøn mur skabt som værn mod vind og udsynet til biltrafik, og den grønne mur bliver en integreret del af den uplejede natur i Nordpolen. 4

5 På en 100 meter lang strækning langs Møllegade er det oprindelige trådhegn ind mod De Gamles By blevet fjernet. Det føles som om, at Møllegade og De Gamles By er smeltet sammen her. Der bør opføres en støjmur eller et trådhegn på denne strækning og der bør etableres en tæt bevoksning af buske langs indersiden af støjmuren/hegnet. Dermed kan der skabes mere læ på plænerne, og man undgår udsigt til trafikken på Møllegade. Princip 3 (plejeplan) Der bør udarbejdes en plejeplan, der sikrer det fremtidige naturindhold i De Gamles By. Indholdet i plejeplanen skal være så entydigt beskrevet, at der ikke er muligheder for at lave afvigelser fra planen, der strider mod planens intentioner. Planen bør desuden indeholde en instruktion om, hvordan man undgår skader på træer og buske, når der bliver benyttet maskiner omkring dem. Princip 4 (frigørelse af befæstede arealer) Der er inddraget adskillige ubefæstede kvadratmeter til nybyggeri i de senere år. Det er derfor oplagt at kigge på, om ikke allerede eksisterende befæstede arealer i De Gamles By kan omlægges og gøres grønne med plæner og beplantning, og på den måde vinde noget af det tabte tilbage. Der er mindst fem steder i De Gamles By, hvor eksisterende befæstning virker meningsløs eller er overflødig: 1) På hjørnet af Tagensvej og Nørre Allé var der indtil sidste år en græsplæne. Plænen er nu inddraget som en overdækket cykelparkeringsplads og belagt med fliser rundt om. Vi foreslår, at fortovet bag om cykelparkeringspladsen bliver fjernet samme med den gamle asfalt, der ligger på begge sider af fortovets fliser. I stedet bør det fritlagte areal indgå i den sammenhængende randbeplantning af buske i Nordpolen. Fortovet er i forvejen i meget dårlig stand, idet træernes rødder tvinger fliserne ud af position. Fjernelsen af fortovet vil frem for alt give det friareal tilbage til lindetræernes rødder, der blev befæstet med cykelpladsens etablering. 5

6 2) Vi vil påpege, at den nyskabte ral-belagte plads ved hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade dækker et areal på mere end 700 m 2. Tidligere var der en mur rundt om hjørnet, men muren er fjernet, og der er nu fire indgange fra Guldbergsgade og to indgange fra Møllegade. Etableringen af arealet har betydet fjernelse af 16 træer. Pladsen er blevet til et forblæst og lidet charmerende hjørne af De Gamles By. Her kan der sagtens laves adskillelse af cyklister og fodgængere med bede af græsplæner og buske. Der bør laves en grøn mur omkring pladsen ud mod Guldbergsgade og Møllegade. 3) Mellem de to børneinstitutioner ved Sjællandsgade blev der før nybygningen af dem befæstet over 300 m 2 med asfalt, formentlig som et led i en plan med at forbinde Edith Rodes Vej med Sjællandsgade. I dag tjener asfaltbelægningen ikke det oprindelige formål, og det vil være oplagt at fjerne belægningen til fordel for et grønt areal. 4) Det er overraskende, hvor bredt veje og fortov (som for eksempel Thit Jensens Vej) er etableret i betragtning af den begrænsede trafik, der forekommer. Man bør overveje om vejene kan gøres smallere og dermed frigive mange befæstede kvadratmeter til grønne arealer. Vejen til materielgården er gjort uforholdsmæssig bred i forhold til behovet. 6

7 5) Etableringen af materielgården for nogle år siden gjorde et stort indhug i Nordpolens areal. Træer blev fældet og jorden befæstet. Desuden fremstår muren omkring materielgården alt andet end smuk. Det bør overvejes om det er muligt at rykke materielgården tilbage mod Thit Jensens Vej, eller endnu bedre, at flytte materielgården til et andet (og helst i forvejen befæstet) areal i De Gamles By. Muren og asfalten kan så fjernes, og tomten kan blive retableret med beplantning eller græs. Dermed vil Nordpolen få noget af det tabte terræn tilbage. Dette notat er udarbejdet i marts 2019 af: Mogens Hansen (biolog), Anders Jensen (Miljøpunkt Nørrebro), Kristoffer Jarlov Jensen (Danmarks Naturfredningsforening/København), Sandra Høj (Red Byens Træer) og Gunner Thalberg (Dendrologisk Forening). 7

8 Bilag 1. Forslag til valg af buske til beplantning i Nordpolen og i andre dele af De Gamles By. Hassel (Corylus avellana) Max. 12 meter høj let fugtig og mineralrig jordbund Kan stå både i sol og i halvskygge som undervækst Tåler vind klarer kraftig beskæring godt Kan anvendes til kant- og indplantning i både læplantninger, skovbryn og vildtplantninger. Anvendes ofte i læhegn og skovbryn, hvor den giver god dækning og skygge. Også meget anvendelig som underplantning og indblanding i lyse løvskove. Februar-april Nødder. Buskene begynder at sætte nødder, fra de er 6-7 år gamle. Vindbestøvet Nødderne er vigtig føde for mus, egern og mange større fugle. Bladene omsættes hurtigt på jordbunden. Fjeldribs (Ribes alpinum) Max. 2,5 meter Velegnet til de fleste jordtyper. Robust over for tørke Robust. Tåler både skygge og konkurrence fra træer med højtliggende rødder. Robust Tåler kraftig beskæring 8

9 : : Den egner sig specielt til underplantning under skyggefulde træer og buske og kan plantes tæt ind til gamle træer. Anvendes til underplantning og kantplantning i skovbryn og vildtplantninger samt i læplantninger. Maj-juni. Blomsterne er lysegrønne en er et lille rødt kortstilket bær. erne er røde, klare, meget ribsagtige bær. Bærrene er spiselige, men kedelige i smagen. Kun hver anden plante bærer bær, da arten består af rent hanlige og rent hunlige individer (tvebo). Insektbestøvning Bærrene ædes af bærædende fugle som drosler og stære På grund af sin store robusthed overfor både vind, frost, skygge og tørke har fjeldribs et stort potentiale på udsatte og ugæstfrie steder, hvor få andre planter kan gro. Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) Op til 8 meter høj busk. Kan vokse til et træ og blive op til 15 meter og undtagelsesvis 20 meter, men ses ofte som mindre træer eller med buskagtig vækst med flere fra roden udgående stammer. Har lidt større krav til jordbunden end Engriflet Hvidtjørn Er mere skyggetålende end Engriflet Hvidtjørn Tåler mindre vind end Engriflet Hvidtjørn Tåler beskæring Vokser som underskov i lyse løvskove, som skovbryn eller som krat og overdrev. Er velegnet inde i plantninger og egner sig som hegns- og skovbrynsplante, hvor den kan yde beskyttelse for opvækst af mere sårbare planter. Maj-juni Røde, glatte stenfrugter Insektbestøvning erne er eftertragtet af fuglene. 9

10 Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) Max meter, men findes oftest som en tætgrenet flerstammet busk eller et mindre træ. Kan vokse på stort set alle jordbundstyper med undtagelse af ekstremt sure jorde. Middel skyggetålende. Er mindre skyggetålende end den almindelige tjørn. Er hårdfør overfor vind og kan derfor bruges som læplantning Tåler hård beskæring og klipning Vokser som skovbryn og underskov i blandede løvskove på næringsrig bund. Er særligt velegnet til skovbryn og læplantninger, men anvendes også i den indre del af vildtplantninger. Derimod vokser den ikke i skov, da den er mindre skyggetålende end den almindelige tjørn. Kan bruges i en række af forskellige landskabsplantninger især på lysåbne lokaliteter. Maj juni. Blomsterne er hvide eller sjældnere rødlige erne er røde ægformede bæræbler med én kerne Blomsternes duft tiltrækker fluer Den rige frugtsætning gør den eftertragtet af fuglene Arten er variabel i både vækst, bladform og blomsterfarve. Almindelig hæg (Prunus padus) Max. 15 meter, men er oftest mindre. Stammen er kort, og der er mange hovedgrene, der er opstigende, og som konkurrerer om at være topskud. Næringsrig, fugtig jordbund. Tåler periodisk oversvømmelse, men kan desuden vokse på tør jord Klarer sig både i sol og skygge Ingen oplysning Tåler beskæring godt. 10

11 Danner arten underskov og bryn i blandede løvskove. Den er velegnet til skovbryn, læ- og vildtplantninger. Læeffekten er dog begrænset. Blomstrer i maj kort efter løvspring. De enkelte blomster er hvide med en stærk og lidt tung, sød duft. Sort-røde stenfrugter Blomsterne søges meget af bier på grund af den tidlige blomstring og den righoldige nektarproduktion. Bærrene ædes af forskellige bærædende fugle, f.eks. drosler og stære. Almindelig benved (Euonymus europaeus) Max. 6 meter med en langsom vækst Fugtig, mineralrig bund. Trives bedst på muldrig jord. Arten er lyskrævende Tåler en del blæst Tåler hård beskæring Danner krat, skovbryn og underskov i lyse skove og overdrev. Vokser naturligt spredt i skovbryn og hegn samt i lysåbne skove af eg og ask Den anvendes bedst i kanten af beplantninger eller i læsiden af hegn. Bruges meget i de nye, flerrækkede læhegn. Maj-juni, og blomsterne er ganske små og gulgrønne. erne er kødede orange kapsler med hængende frø. Frøene er omgivet af en orange, kødet frøkappe. Blomster indeholder en del nektar og bestøves af mindre insekter Tiltrækker bærædende fugle, f.eks. solsort og sjagger samt rødhals og munk. Benved er en populær prydbusk både p.g.a. de farvestrålende frugter og de smukke høstfarver. en er meget giftig, men kan næppe forveksles med andre spiselige frugter. 11

12 Fuglekirsebær (Prunus avium) Max. 20 meter Leret, kalkholdig undergrund. Trives bedst på god, leret og lun jord og er uegnet til kold og våd jord. Er relativ tørketolerant. Den stiller ikke store krav til lokalitetens næringsstof- og vandforsyning. Den tåler dog ikke tætte jorde med udpræget dårligt dræning, men foretrækker veldrænede lokaliteter med middel til god næringsstofforsyning Udpræget lystræart? Tåler lettere beskæring Velegnet som spredt indblanding i såvel skovbryn som læ- og vildtplantninger. Som udpræget pionerart har den en hurtig ungdomsvækst og skades sjældent af frost Maj Sortrøde stenfugt Insektbestøves erne er eftertragtet af fugle Hunderose (Rosa canina) Fritstående busk, sædvanligvis 3-4 m høj, men grenenes lange ranker kan klatre m op i nabobuske og -træer Egnet til middeltørre, lerede jorder, men uegnet til fattig sur jord. Lyskrævende, men hårdfør. Den af vores hjemmehørende roser, der tåler den højeste grad af skygning. Tåler vind Tåler beskæring Velegnet til kantplantning i naturplantninger, skovbryn og læhegn, såvel som til mere fritstående plantninger i det åbne landskab. Velegnet til flerrækkede læhegn. 12

13 Har mange, vellugtende, lyst rosa til hvide blomster. 1-2 cm lange hyben Insektbestøves Modne hyben søges af fugle om efteråret. Både fugle og pattedyr spiser gerne frøene, og det C-vitaminholdige frugtkød Rød Kornel (Cornus sanguinea) Max. 3-4 meter Tør, veldrænet og kalkrig jord Tilpasset lysåbne eller let skyggede voksesteder. Er skyggetålende. Den udvikler sig dog langt bedst, når den eksponeres direkte til sollyset. Vindtålende Tåler stærk beskæring og nedskæring Lysåbne skove og krat, i krat, skovbryn eller underskov. Velegnet til skovbryn, læ- og vildtplantninger. Egner sig til underplantning i hegn og vildtremisser på kalkrige lokaliteter. Anvendt med forholdsvis god succes i en række læhegnsforsøg. Blomsterne sidder i endestillede store skærme. De er hvide med ganske korte kronblade. Er sorte stenfrugter, som indeholder 2 sten, og som modnes i august til september Bærrene er meget beske. Blomsterne tiltrækker insekter erne spises af fugle Planten formerer sig både med frø og fra rodslående grene. Hvor forholdene er gode kan den brede sig aggressivt. 13

14 Abild (Malus sylvestris), Skovabild eller Skovæble Max. 5-8 meter Alsidig, men vokser bedst på frodig lerjord Ingen oplysning Ingen oplysning Ingen oplysning Velegnet til kanter, den indre del af skovbryn og i vildtplantninger samt til læhegn. Anvendt i hegnsforsøg, hvor arten har vist sig meget robust, selv på ret udsatte lokaliteter. Fra sidst i maj og ind i juni. en er overdådig og består af hvide, regelmæssige blomster med en fin, syrligt-sød duft. Blomsterne sidder i 8-10 blomstrende kvaste. De er oversædige, hvide eller rosahvide og ca. 4 cm i diameter. erne er 2-4 cm store, matte gråligt gul-grønne (evt. rødlig i solsiden), kuglerunde, stenhårde og meget sure. Insektbestøvning Æblerne bliver spist af fugle, f.eks. drosler og silkehaler Det kan være yderst vanskeligt at adskille skovæble fra de kultiverede former Slåen (Prunus spinosa) Max. 3 meter Fugtig, næringsrig bund med højt kalkindhold Lyskrævende Tåler vind Tåler stærk beskæring Velegnet i skovbryn og læplantninger og som kantplante i vildtplantninger. Findes som enkeltstående individer i skovbryn og hegn men sjældent som underskov, da arten er meget lyskrævende. 14

15 På lysåbne lokaliteter kan slåen danne et tæt uigennemtrængeligt krat. Den er meget velegnet til at danne tæt krat på grund af den lave tætte vækst April (før løvsping). Blomsterne er små, hvide og kortstilkede mm store stenfrugter. en er kuglerund med blåsort skind og hvid dug. erne modnes om efteråret, men bliver ofte siddende til hen på vinteren. Den meget bitre frugt ændrer smag efter at være påvirket af frost, hvorefter frugten er meget efterstræbt af fugle. Insektbestøves frugten er meget efterstræbt af fugle. Slåenkrat giver god beskyttelse og redesteder til småfugle og jordlevende fugle. Planten sætter mange rodskud, især efter hård beskæring. Stedvist kan slåen blive et problem. Man skal placere dem i landskabet med omtanke, da de af og til kan brede sig stærkt og ukontrolleret ved rodskud. Vrietorn (Rhamnus cathartica) eller Korsved Busk eller et lille træ. Den har først en opret vækst, men senere bliver den overhængende. Leret, mineralrig bund med konstant fugtighed. Knyttet til kalkrig jordbund, f.eks. moræneler og kridt. Lyskrævende Hårdfør mod vind Ingen oplysning Skovbryn, krat og på overdrev. Gror sjældent som underskov. Velegnet til skovbryn og vildtplantninger. Juni. Blomsterne er grønne og ses ikke erne er sorte kugleformede stenfrugter ca. 1 cm i diameter. erne modnes i oktober. De umodne frugter er giftige. Som modne er frugterne mindre giftige. Blomster bestøves af bier og sommerfugle Bærrene ædes af forskellige fugle 15

16 Æblerose (Rosa rubiginosa) Max. 2-3 meter. Meget gamle buske kan blive væsentligt højere, hvis de kan hage sig vej op gennem et træs krone. Trives bedst på fugtig, næringsrig jord. Uegnet til sur og tør jord Lyskrævende Tåler vind Tåler hård beskæring Giver god dækning og kan anvendes som kantplante i læplantninger, skovbryn og vildtplantninger. Maj-juni. Blomsterne sidder få sammen ved skudspidsen af de korte sidegrene. De er rosenrøde og dufter svagt. Hybenerne er aflange og orangerøde. bliver siddende på busken til langt hen på vinteren. Insektbestøves De modne hyben spises af mange fugle Æblerose er en af de mest plantede vildroser i parker og haver Tørst (Frangula alnus) Max. 7 meter. Sjældent over 6 meter Fugtig, sur og mager bund Skyggetålende Modstår moderat vind Ingen oplysning Velegnet som underplantning i skovbryn og hegn på sure jorde, samt som underskov under eg på lavtliggende jorde. Fra begyndelsen af juni til august. Blomsterne sidder samlet i kvaste ved bladhjørnerne. De er gulligthvide og bittesmå. 16

17 Bær som skifter farve fra grønt over rødt til sort. Blomster og bær i alle grader af modenhed ses samtidig. Modnes i august - september. God bi tiltrækkende plante som yder god nektar. Tørst er værtsplante for citronsommerfugl. erne er yndede af fugle, f.eks. finker og silkehaler Ene (Juniperus communis) 8-10 meter Kan gro på næringsfattig jord Lyskrævende Tolerant Ingen oplysning Lysåbne arealer Maj - juni Bærkogler. Ædes af og spredes med fugle Vindbestøvning Giver ly, læ og redeplads til småfugle Stedsegrønt nåletræ 17

18 Bilag 2. Fugle, der forekommer enten regelmæssigt eller uregelmæssigt i yngletiden i Nordpolen: Blåmejse Bogfinke Gransanger Grønirisk Gråkrage Gråspurv Gærdesanger Gærdesmutte Husskade Munk Musvit Ringdue Rødhals Rødstjert Skovspurv Solsort Stillits Stor flagspætte Stær Tornirisk Andre fugle, der kan tiltrækkes i yngletiden i Nordpolen med etablering af uplejet natur: Broget fluesnapper Grå fluesnapper Havesanger Jernspurv Løvsanger 18

19 Fugle, der kan tiltrækkes i yngletiden i Nordpolen med opsætning af redekasser: Allike Blåmejse Broget fluesnapper Grå fluesnapper Gråspurv Gærdesmutte Hvid vipstjert Korttået træløber 19

20 Mursejler Musvit Rødhals Rødstjert Skovspurv Spætmejse Stær 20

21 Fugle, der kan tiltrækkes uden for yngletiden med plantning af frugtgivende buske: Grønirisk Munk Rødhals Silkehale Sjagger Skovskade Solsort Stær Vindrossel 21