DanAvl Magasinet. HVIS DU VIL DRIVE OPFORMERING Hvad du skal overveje, før du starten en opformeringsbesætning Læs mere side 6

Transkript

1 DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter AUGUST 2005 LÆS BLANDT ANDET... HVIS DU VIL DRIVE OPFORMERING Hvad du skal overveje, før du starten en opformeringsbesætning Læs mere side 6 EN ÆRE I GOD KUNDESERVICE Sådan ser SPF-omsætningen ud indefra Læs mere side 8 31 GRISE PR. ÅRSSO ER IKKE KUN HELD Faktorer, der hjælper heldet på vej Læs mere side 10 IKKE SÅ RINGE ENDDA Effekt af klar målsætning og grundig planlægning Læs mere side 12 HVOR STOR RISIKO VIL DU LØBE? Det risikerer du med hjemmeavlede orner og Intern KS Læs mere side 15 -frugtbar økonomi...

2 INDHOLD Stop for PMWS-deklaration i DanAvl Ingen PRRS-smitte via ornesæd Avl for holdbarhed 29 grise pr. årsso ét år efter start Opformering hvorfor og hvordan? Frihed under ansvar 31,2 grise pr. årsso er ingen tilfældighed Salmonella-resistens? Multi-site og hjemmeavl Fravænning altid om søndagen Er 60 kr. nok til at dække risikoen ved egne orner og Intern KS? Ny KS-station ved Billund Frihed under ansvar - fortsat fra side 9 Opformering hvorfor og hvordan? fortsat fra s. 9 31,2 grise pr. årsso er ingen tilfældighed - fortsat fra side 10 Nye avlsmetoder DanAvl Magasinet udgives af: LEDER Stop for PMWS-deklaraton i DanAvl Af sekretariatschef Jens Agerlin Olsen, Dansk Svineavl (tlf.: , mail.: jao@dansksvineavl.dk PMWS er ophørt som deklareret sygdom i det danske Avlssystem, DanAvl. Vi kan selvfølgelig ikke leve med et deklarationssystem, hvor usikkerheden overfor den negative deklaration er så stor. Når der fra en besætning uden kliniske tegn på PMWS undersøges 6 grise, er der 47% sandsynlighed for, at mindst én gris vil vise positiv laboratoriediagnose. Et deklarationssystem baseret på så stor usikkerhed er ikke godt nok for køberne af avlsdyr. Som noget nyt deklareres nu procent døde grise fra fravænning til ca. 30 kg. Tallet er brugbart indenfor en besætning. Det kan fortælle noget om udviklingen i sundhed over en periode. Der vil dog fortsat være problemer i tolkningen af resultatet. Erfaringer viser, at dødeligheden baseret på hold eller korte perioder (f.eks. en måned) kan variere mere end 100 pct. uden, at der er tegn på sundhedsmæssige problemer. Der stilles derfor store krav til kommunikationen mellem leverandøren og køberen af avlsdyr, når der fokuseres på procent døde efter fravænning. Procent døde grise kan ikke bruges til sammenligning mellem besætninger. Der er alt for mange andre faktorer, som påvirker procent døde grise. Avlsog opformeringsbesætninger er meget forskellige med hensyn til staldindretning og drift. Der er integrerede besætninger, Multi-site besætninger, delvis Multi-site, besætninger med flytning/ salg af galte ved fravænning hhv. 30 kg, med flytning af grise fra smågrisestaldene, som kan foregå 4 til 12 uger efter indsættelse, med løbende udtagning af grise, med sygestalde, med overflytning af galtgrise til lokalitet med konventionel produktion, med forskellige racer og racekombinationer osv. Dødelighedsprocenten giver ny viden til køber, men denne viden kan dog ikke altid udnyttes konstruktivt. DanAvl Niels Finsensvej Vejle Tlf.: Fax: jao@dansksvineavl.dk Se DanAvl Magasinet på: (/ Videncenter / Det danske avlssystem / DanAvl Magasinet) Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. Ingen PRRS-smitte via ornesæd Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Intet år uden sygdomsproblemer i DanAvl. Næsten som forventet blev den første avlsbesætning smittet med PMWS i Det betød også, at sygdommen blev overført til vores afprøvningsstation Bøgildgård. Vi så forhøjet dødelighed hos specielt Landrace og Hampshire, og efter en forholdsvis kort saneringsperiode kunne vi konstatere, at sygdommen igen var forsvundet. Heldigvis har PRRS-situationen 10 år tilbage lært os meget om, hvordan en sådan sygdom håndteres. Derfor kunne vi redde mange gode orner fra Bøgildgård ved at lade ornerne fortsætte på KS gennem PRRS-systemet. Det er bemærkelsesværdigt, at vi i de år, vi har kørt med PRRS-positive KSstationer, aldrig har set en PRRS-negativ avlsbesætning blive smittet igennem sæden. Og det skal fremhæves, at en avler er tvunget til at købe sæd på alle KS-stationer uanset stationens sundhedsstatus for rent genetisk at kunne følge med. Yderligere oplysninger: Sektorchef Steen Petersen, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER, tlf.: , mail: spe@danskeslagterier.dk 2 DanAvl Magasinet - Aug 2005

3 Avl for holdbarhed Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering DanAvl har siden 1995 haft styrke med i avlsmålet for de fire racer. Hvert år vurderer avlsteknikerne eksteriøret på ungdyr ved individprøven. I praksis er det imidlertid umuligt at eftervise, om teknikerne har ret i deres forudsigelser, fordi langt de fleste af de renracede søer i avls- og opformeringsbesætninger vil være udsat på grund af lavt avlsindeks, inden de får deres tredje kuld. Tidligere undersøgelser viser dog, at søernes eksteriør og holdbarhed til og med andet læg i avlsbesætningerne, stemmer meget godt overens med deres eksteriørbedømmelse som polt. Der mangler stadig viden om den genetiske variation for holdbarhed, om sammenhængen mellem styrke og holdbarhed og om sammenhængen mellem produktionsegenskaber og holdbarhed. For at belyse dette forhold er der igangsat én undersøgelse i produktionsbesætninger, der har hundyr med kendt afstamning. Alle sopolte bedømmes ved ca. 90 kg, og der indberettes produktionsresultater og uddybende afgangsårsag på de bedømte dyr, når de senere som søer forlader besætningen Når resultaterne foreligger om et par år, kan værdien af den nuværende styrkevurdering i avlsbesætningerne sættes i relation til produktionssøernes holdbarhed. Projektet forventes at skabe grundlag for at vurdere, om avlsmålet kan justeres, så man sikrer, at slagtesvin og søer ad åre ikke får velfærdsproblemer. Afgangsårsager for søer i Avl vedr. holdbarhed Måde Antal Procent Slagtet Selvdød Aflivet Februar 2005 er der eksteriørvurderet polte, og den del af projektet er afsluttet. Der er registreret afgangsårsager på søer, heraf dog flere ældre søer, der ikke har været styrkebedømt som unge. Tabellerne viser en foreløbig opgørelse af udsætterårsager og baggrund. Når det endelige datamateriale er indsamlet, vil der blive foretaget en nærmere analyse af tallene, hvori søernes reproduktionsdata også vil blive inddraget. Yderligere oplysninger: Avlskonsulent Heine Kristensen, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER, tlf.: , mail: hkr@danskeslagterier.dk Væsentligste årsager til at soen forlod besætningen Årsag Antal Procent Ikke drægtig Dårlige moderegenskaber Skader Sygdom Manglende brunst Afgangsårsager for søer, som indgår i Avl for holdbarhed Baggrund Antal Procent Ikke drægtig Alder Klovlidelse For få levendefødte Mælkemangel Brud/udskridning Brunstmangel Abort Mager/utrivelig

4 Fra venstre: Niels Erik Brøchner, Torben Brøchner og Louise Düring 29 grise pr. årsso ét år efter start Det gælder om altid at have rigeligt med sopolte, så farestierne er fyldte hver uge. Det er en del af opskriften bag de gode resultater hos Niels Erik og Torben Brøchner på Juhlsgaard I/S i Djernæs ved Haderslev. Køb rigeligt med sopolte ved start Det har altid været et must hos os, at der skal være drægtige søer og gylte nok til at fylde farestierne i hver eneste hold, fortæller Niels Erik Brøchner. Desværre lykkedes det af forskellige grunde ikke helt i den første runde faringer i vores nye besætning, hvor holdene skal bestå af søer/gylte. Vores konklusion er derfor, at man altid skal købe rigeligt med sopolte til en ny besætning, ellers skal man være meget heldig for at undgå tomme farestier i starten. Af samme grund løber vi af vore hjemmeavlede polte hver måned, selv om vi har en fast aftale om levering af sopolte fra en DanAvl-besætning. Det sikrer, at vi altid kan fylde holdene op, hvis sopolteleverandøren skulle blive forhindret i at opfylde aftalen, eller vi bliver nødt til at udsættte ekstra mange søer. Hvis der så ikke er brug for reservepoltene, bliver de slagtet. Den strategi agter vi at fortsætte, selv om vi hidtil næsten ikke har haft brug for reserven. Vaccination efter levering En anden vigtig erfaring, Niels Erik og Torben har gjort med den nye besætning, er, at sopoltene for en sikkerheds skyld skal vaccineres med de gængse vacciner efter levering, selv om de jf. leveringsaftalen allerede er vaccineret efter bogen hos leverandøren. Vi tør ikke forlade os på, at vaccinationen hos leverandøren virker i alle tilfælde, konstaterer Torben. Vi er altid meget omhyggelige med vores drægtighedskontrol. Vi scanner alle hundyr på 22.-dagen efter løbning, Der var problemer med hos en del af de resterende gylte og deres grise igen en uge senere og før dyrene overføres til drægtighedsstalden 5 uger efter løbning. Det gjorde vi også med de første gylte i den nye besætning, og der var grise i dem alle. Alligevel var 20 af dem tomme, da de nåede det forventede faringstidspunkt. Nogle havde kastet, og der var problemer med manglende ædelyst, dårlige ben, hjernebetændelse mv. hos en del af de resterende gylte og deres grise. Det viste sig at skyldes et angreb af rødsyge, fordi vaccinationen med combivaccine hos leverandøren, iflg. vores dyrlæge, ikke virkede. Så snart vi begyndte at behandle med enkeltvaccinen Eurosorp forsvandt problemerne, og fravænningsvægten steg fra 7,5 kg til 9,5 kg. Siden har vi konsekvent vaccineret mod rødsyge, og det tager næsten ingen tid, hvis det sker, mens dyrene står i foderboksene. Strategiplanen Niels Erik (54 år) købte slægtsgården Juhlsgaard i 1980 uden dyr og indsatte hurtigt en ny SPF-besætning på 200 søer. Senere blev der udvidet med slagtesvineproduktion. Besætningen blev hen ad vejen smittet med Mycoplasmalungesyge og PRRS-DK. Da sønnen Torben (27 år) i 2000 kom hjem fra Gråsten Landbrugsskole udarbejdede de en langsigtet strategiplan, som indeholdt en SPF-sanering og udvidelse af besætningen samtidig med, at Torben skulle overtage halvdelen af ejerskabet i et I/S som led i generationsskiftet. Planen var at ændre besætningen til 800 søer med salg af 7 kg-grise. Samtidig skulle den hidtidige slagtesvineproduktion nedlægges for at minimere lugtgenerne, da gården ligger midt i en mindre landsby. Ansøgningerne til myndighederne blev indsendt i maj 2002, men først den 3. oktober 2003 kom tilladelsen. I mellemtiden var papirarbejdet med de offentlige myndigheder ved at få Niels Erik og Torben til at opgive projektet. Når valget faldt på sohold med salg af 7 kg-grise, skyldtes det også, at Torben ikke ønskede at arbejde med slagtesvin, som ikke ville give ham de samme udfordringer som sohold. 4 DanAvl Magasinet - Aug 2005

5 Produktionsresultater på Juhlsgaard Periode Fravænnede kuld, stk Heraf 1.lægs kuld, % Levendefødte grise/kuld, stk. 14,1 13,4 Fravænnede pr. kuld, stk. 12,9 12,3 Frav. grise pr. årsso + gylt, stk. 28,9 27,4 Omløberprocent 3,6 4,3 Faringsprocent Krav til avlsdyrene Allerede under Agromek 2002 havde Niels Erik og Torben taget kontakt til SPF-Selskabet vedr. avlsdyr til en ny besætning. Men de turde ikke indgå en leveringsaftale inden myndighedernes godkendelse af projektet forelå. Deres krav til den nye besætning var: - Højeste SPF-status - Alle dyr fra samme besætning - Gode dyr, som kan holde - Så høje avlsindeks som muligt Derfor faldt valget af leverandør på DanAvl-avlsbesætningen OKSENVAD ved Sommersted. De 850 sopolte til den nye besætning blev leveret den 23. april 2004, men uheldigvis var leverandørbesætningen på det tidspunkt så presset, at leverancen ikke fuldt ud levede op til leveringsaftalen. En del LY-sopolte var erstattet af L-sopolte og ældre søer, for at nå det lovede antal dyr. Alligevel manglede der nogle stykker, ligesom der var problemer med at opfylde kravene til alder, vægt. Første faring skete den 20. august, men pga. leveringsproblemerne kunne vi ikke skabe fulde ugehold fra starten, oplyser Torben. For at øge andelen af LY-søer så hurtigt som muligt, producerede vi selv en del LY-polte på de indkøbte L-søer. I øvrigt sorterede vi hårdt ud i L-søerne, hvoraf de fleste kun fik lov til at producere en enkelt kuld. Indtil nu har vi udsat ca. 150 søer. God avlsværdi er vigtig Vi har valgt at indkøbe alle sopolte til supplering, dels fordi vi ikke har interesse for avlsarbejde og dels fordi hjemmeavl ikke passer godt til en besætning med salg af 7 kg-grise. Desuden er vi bevidste om betydningen af en god avlsværdi i besætningen. Det fik vi tydeligt demonstreret i den gamle besætning. I de måneder, hvor vi ventede på myndighedernes tilladelse til det nye projekt, hentede vi sopolte i vores egen slagtesvinestald, og det kunne hurtigt ses på produktionsresultaterne. Trods startvanskelighederne har vi været tilfredse med dyrene fra Oksenvad, og derfor forsætter vi med at indkøbe sopolte der fra. Vi modtager 200 polte om året leveret af fire gange, som passer til vores karantænerum. Disse leverancer har været i orden. Griseringsaftale om eksport Der anvendes ugeholddrift med fravænning om torsdagen på Juhlsgaard. Der afsættes 5-7 ammesøer til kuldudjævning til hvert ugehold. Besætningen passes af Torben, fodermester Louise Düring og Niels Erik på deltid, idet han også står for markdriften. Alle smågrisene eksporteres som 7 kggrise med pr. uge til én aftager, et gammelt statsbrug i det tidligere Østtyskland. Denne besætning aftager nu i alt kg-grise fra Danmark om året. Ejeren, der selv bor i det tidligere Vesttyskland, besøgte Juhlsgaard inden aftalen blev indgået, hvor han lagde vægt på både kvaliteten af dyrene og helhedsindtrykket af ejendommen og ejerne. Købers konkrete krav til smågrisene er, at de skal være afkom af indkøbte DanAvl-LY-søer, som skal være løbet med HD-sæd, da farvede aftegn ikke betyder noget i Tyskland. Til gengæld betaler han et pristillæg for grisene. Over budgettet Vi er selv tilfredse med resultaterne i den nye besætning. Vi havde budgetteret med 25,5 grise/årsso, og E-kontrollen viser, at det så rigeligt er nået (se faktaboksen). Vi har aldrig været i tvivl om, at vi vil arbejde med DanAvl-dyr. Vi synes avlssystemet fungerer godt, og vi får en fair behandling af SPF-Selskabet. SPF-salgskonsulent Peter Olesen deltog i besøget Niels Erik og Torben har ingen ambitioner om en større sobesætning i fremtiden. Desuden er det vanskeligt og dyrt at skaffe ekstra jord og gylleaftaler i området, bl.a. fordi der for nylig er brugt en masse landbrugsarealer til at etablere en ny sø (Slivsøen) Hvis det på et tidspunkt skulle lykkes at skaffe mere jord, vil det give mulighed for at sælge smågrisene ved 30 kg i stedet for ved 7 kg, hvilket vil reducere risikoen for fortsat afsætningen af 7 kg grisene. Men foreløbig er de godt tilfredse med samarbejdet med deres tyske kunde. 5

6 Opformering hvorfor og hvordan? Opformering er ikke en nem genvej til at tjene flere penge i en produktionsbesætning. Opformering kræver engagement og stiller desuden store krav til ejer og medarbejdere på en række områder, som ikke indgår i driften af en produktionsbesætning. Deltagerne i processen For at illustrere, hvilke overvejelser der bør gøres før etablering af en opformeringsbesætning, og hvad det kræver at gennemføre etableringen, har DanAvl Magasinet sat en nystartet opformeringsejer og nogle af hans rådgivere stævne. Diskussionen foregår i den nystartede opformeringsbesætning VESTSALLING OPFORMERING i Lihme ved Skive. Deltagerne ses nedenfor. Sub-avlsbesætninger Der er hele tiden producenter, der overvejer at etablere en opformeringsbesætning, og der er hele tiden brug for nye opformeringsbesætninger i DanAvl, fordi bestående opformeringsbesætninger vælger at holde op. I takt med den øgede omsætning og eksport af sopolte har antallet af opformeringssøer de senere år været svagt stigende og ligger nu på godt stk. Men strukturudviklingen i produktionen kræver også, at opformeringsbesætningerne bliver større, og derfor koncentreres opformeringssøerne i færre og større besætninger, hvilket i sig selv stiller øgede krav til driftsledelse og management. Samtidig stilles der jævnligt nye krav til opformeringsbesætningerne, bl.a. fordi der i stigende grad anvendes data herfra i avlsarbejdet. Det giver nemlig mulighed for en hurtigere avlsfremgang, end hvis avlsarbejdet alene skulle baseres på data fra avlsbesætningerne. Konsekvensen er mere registrering og indberetning fra opformeringsbesætningerne, der således bliver en slags sub-avlsbesætninger. Opformering er som produktion + - planlagt bestilling af sæd fra KS-stationerne, - mærkning af grisene (øreklip af alle grise + individmærkning af sogrise), - optælling af alle levende grise 5 dage efter faring (LG5) - styring og registrering af alle flytninger af grise på individniveau, - registrering og indberetning af data til Avlsafdelingen, - styring og administration af salget af sopolte. Bevidst valg af opformering Klaus Bjerre (34 år) overtog sine forældres gård Vestergaard den 1. juli 2004 med en besætning på 100 søer og slagtesvin (SPF+Myc). På det tidspunkt var der allerede udarbejdet en plan for at SPF-sanere og udvide besætningen til 400 søer, heraf 300 i opformering. Myndighederne var for længst søgt om tilladelse til projektet, som kom efter 20 uger, selvom myndighederne ved indsendelsen af ansøgningen havde lovet en behandlingstid på 12 uger. KLAUS MOTIVATION FOR OPFORMERING: Interessen stammer fra, at han fra barnsben er vant til at arbejde med avl og stamtavler, idet familien altid har udstillet kaniner og heste ved dyrskuer o.lign. Han vil ikke gå alene og passe en bedrift. Opformering giver mulighed for plads til én eller flere medarbejdere og dermed til ferie og fravær fra bedriften. Han har arbejdet fem år hos Jørgen Dalsgaard, avls-/opformeringsbesætningen DALSGAARD i Lem ved Skive. Det gav yderligere interesse for opformering og desuden en masse erfaringer med opformeringssystemet, reglerne og den praktiske styring. Til gengæld var han ikke involveret i EDBarbejdet, indberetningen til Databanken eller i salget af sopolte. Gdr. Klaus Bjerre, ejer af VESTSALLING OPFORMERING i Lihme ved Skive tlf.: Avlskonsulent Heine Kristensen, Afdelingen for Avl og Opformering under Landsudvalget for Svin tlf.: mail: hkr@danskeslagterier.dk Distriktsdyrlæge Torben Kjeldsen, DANSKE SLAGTERIERs Veterinærafdeling tlf.: mail: tok@danskeslagterier.dk Salgskonsulent Gert Larsen, SPF-Selskabet tlf.: mail: gl@spf.dk 6 DanAvl Magasinet - Aug 2005

7 FORLØBET 07. APRIL 2004: Klaus har sit første møde med salgskonsulent Gert Larsen for at drøfte mulighederne for opformering. Gert anbefaler Klaus at diskutere sagen med avlskonsulent Heine Kristensen og distriktsdyrlæge Torben Kjeldsen. 19. APRIL 2004: Klaus besøger sammen med Gert en potentiel leverandør for at se på avlsdyr. Bestillingen på dyr afgives inden myndighedernes tilladelse til projektet foreligger. 9. JUNI 2004: Distriktsdyrlæg Torben Kjeldsen godkender besætningsområdet som rød SPF-besætning. Forinden har han accepteret de eksisterende tomme bygninger til opformeringsbrug. Desuden har han og Klaus haft en del uformelle kontakter pr. telefon og ved Torbens besøg på DALSGAARD. 1. JULI 2004: Klaus stopper som medarbejder på DALSGAARD. 5. JULI 2004: Avlskonsulent Heine Kristensen inddrages for første gang i projektet. UGE 35, 2004: 167 L-sopolte og 121 LY-polte ( alle SPF) leveres fra 2 forskellige leverandører. UGE 44, 2004: De sidste 235 sopolte (SPF), primært Landrace, leveres. 22. JULI 2004: Besætningen opnår prøvegodkendelse som VESTSALLING OPFORMERING. (Alle nye opformeringsbesætninger starter med et års prøvetid.) Set i bakspejlet: Besætningsejeren: Det er fornuftigt at snakke med flere forskellige rådgivere, både før beslutningen træffes og når etableringen skal planlægges i detaljer. Min største bekymring var, om det budgetterede antal sopolte kunne sælges. Trods mine erfaringer fra DALSGAARD var det en overraskende stor opgave at etablere og drive en helt ny opformeringsbesætning - både praktisk og administrativt. Der var meget nyt at sætte sig ind i. Det gælder ikke mindst arbejdet med registrering, EDB og indberetning af data til Avlsafdelingen, hvor jeg godt kunne have brugt noget mere systematisk vejledning og måske et demonstrationsprogram at øve mig på. Heldigvis har jeg et par meget dygtige medarbejdere i stalden, som begge har en fortid i opformeringsbesætninger. Jeg havde for lidt tid i beslutnings- og etableringsfasen. Jeg burde selv være stoppet på DALSGAARD et par måneder før og have ansat en medarbejder noget tidligere. Det er vigtigt selv at kunne se, når man er kørt ned, så man kan komme væk nogle dage for at samle nye kræfter. Det gjorde jeg selv. Det havde været en stor hjælp, hvis rådgiverne havde forsynet mig med en slags manual, inkl. en tidslinie, for oprettelse af nye opformeringsbesætninger. Uheldigt, at sopoltene i sidste øjeblik måtte leveres fra to besætninger, fordi den ene ikke kunne leve op til den oprindelige leveringsaftale. Det er for let og for billigt for en leverandørbesætning at levere andre eller færre dyr end det, leveringsaftalen lyder på. Forkert, at prisen for LY-sopolte ikke afhænger af deres avlsindeks, - det animerer ikke til at højne indekset i leverandørbesætningerne. Jeg budgetterede med et salg på ca sopolte fra mine 300 opformeringssøer, og der er allerede indgået leveringsaftaler om dette antal til to nyoprettelser og én løbende leverance. Alle galtgrisene sælges ved 30 kg på en griseringsaftale. Resultaterne i fravænningsstalden ser ud til at ligge over budgettet. Hvis det fortsat går godt, kunne jeg tænke mig at inddrage de sidste 100 søer i opformeringen, men pt. har jeg ikke plads til de ekstra sopolte, og der er ikke foreløbig udsigt til, at jeg kan få tilladelse til at udvide ud over 206 DEH. Avlskonsulenten: Jeg kom alt for sent ind i projektet. Avlskonsulenten bør tages med på råd allerede i overvejelses- og planlægningsfasen. Det er uheldigt, at ejer sammen med SPF-Selskabet har indkøbt dyr før avlskonsulenten kommer til og får diskuteret: - hvad der registreringsmæssigt kræves af en opformeringsbesætning, - hvilken produktionsform (indkøb eller hjemmeavl af de renracede sopolte), der skal anvendes, - hvilken race, der bør vælges, - om der skal produceres orner, - osv. Distriktsdyrlægen: D-dyrlægen skal også være med fra starten, så kravene til smittebeskyttelse kan komme med i planlægningen af byggeriet. Det er altid dyrere at skulle ændre på det færdige byggeri. Heldigvis kendte Klaus reglerne for smittebeskyttelse og sundhedskontrol i forvejen, derfor var det relativt få og enkle spørgsmål, han havde til mig før etableringen. Fortsættes side 18 7

8 Tema: DanAvl i kød og blod Jeg glæder mig til hver eneste dag, siger salgskonsulent Lili Frederiksen, SPF-Selskabet Frihed under ansvar SPF-omsætning af avlsdyr fra DanAvl er en kompliceret opgave, der rummer en utrolig masse detaljer. Derfor en det også en spændende udfordring, som jeg glæder mig til hver eneste dag, siger salgskonsulent Lili Frederiksen, SPF- Selskabet. Vil helst selv Lili Frederiksen har været intern salgskonsulent i SPF-Selskabet siden 1996 og har derfor stor erfaring i at omsætte avlsdyr. Ud over selv at omsætte dyr fungerer Lili som bagstopper for fem eksterne salgskonsulenter. Hun modtager bestillinger både direkte fra kunderne og via salgskonsulenterne. Hun er som regel den første, der møder kunden, og hun søger at finde ud af præcist, hvad kunden ønsker. Hvis hun har mulighed for det, klarer hun helst selv ekspeditionen. Men jævnligt er det nødvendigt at inddrage én af de eksterne salgskonsulenter, enten fordi kunden selv ønsker besøg, eller fordi Lili i kraft af sin erfaring vurderer, at kunden har brug for den eksterne salgskonsulents faglige ekspertice. Stort ansvar Næste opgave er at finde en avlsdyrleverandør, der på det givne tidspunkt kan imødekomme kundens ønsker. Det gør hun på grundlag af Selskabets udbudsregister og hendes egen løbende kontakt med avls- og opformeringsbesætningerne. Derefter forhandler hun leveringsaftalen færdig med køber og sælger, udfærdiger leveringsaftalen og lægger den ind i Selskabets elektroniske omsætningssystem. Det er Lili s ansvar, at leveringsaftalen respekterer både kundens ønsker, SPF-Selskabets Forretningsbetingelser og et rimeligt hensyn til Selskabets økonomi. Mht. de sundhedsmæssige regler er omsætningssystemet indrettet således, at det automatisk afviser forkerte leverancer. Derefter udskriver hun leveringsaftalen og overlader det videre forløb til de administrative medarbejdere i Salgsafdelingen. De har ansvaret for at sende leveringsaftalen ud til sælger og køber og sikre, at den kommer retur i underskrevet stand fra begge parter. Kun hvis der opstår problemer med aftalens indhold, bliver Lili igen inddraget. Lili udfærdiger leveringsaftalen og lægger den ind i Selskabets elektroniske omsætningssystem. Transportmæssige hensyn Medarbejderne i Transportafdelingen har adgang til omsætningssystemet, men transportplanlæggerne beskæftiger sig først med leverancen i ugen inden levering. Hvis køber stiller særlige krav vedr. transport, f.eks. bestemte leveringstidspunkter, ekstra karantænetid for vogn og chauffør, skal Lili dog indhente accept i Transportafdelingen, før hun indføjer det i leveringsaftalen. Efter levering kan Lili igen blive inddraget, hvis der f.eks. kommer reklamationer. Dem ekspederer hun også så vidt muligt selv i henhold til Forretningsbetingelserne og ved forhandling med køber og sælger. Kun i ca. 10% af reklamationerne er det nødvendigt at inddrage den eksterne salgskonsulent. Kunderne skal betjenes godt og hurtigt Jeg sætter hele tiden en ære i, at kunderne betjenes så godt og så hurtigt som muligt, det er jo dem Selskabet og dermed vi som medarbejdere lever af, siger Lili. Derfor sker det ind i mellem, at jeg går lidt ud over min formelle kompetence. Men det accepterer Selskabet, selv om jeg da har brændt fingrene et par gange. Sådan er min natur; jeg har det bedst ved at arbejde med stor selvstændighed, og jeg prøver hele tiden at skubbe lidt til grænserne og udvide mit ansvarsområde. 8 DanAvl Magasinet - Aug 2005

9 Tema: DanAvl i kød og blod Fra revison, benzin og vinduer til svin Lili, der i dag er 48 år og gift med SPFchauffør Thorkild Frederiksen, er født i byen Frøstrup mellem Thisted og Fjerritslev og voksede op uden særlig kontakt til landbruget. Da fiskeindustrien var eneste mulighed for beskæftigelse på egnen, valgte hun at flytte til København, hvor hun fik en kontoruddannelse i et revisionsfirma. Derefter blev hun ansat som benzinsælger hos OK, og senere solgte hun vinduer. I 1988 flyttede hun med sin daværende kæreste tilbage til Jylland og søgte en del forskellige stillinger, herunder jobbet som salgsassistent hos KOLLUND SVINEAVL hos Estrid og Gunnar Vestergaard. Trods Lili s manglende kendskab til landbrug og advarsler fra KOLLUNDs ansættelseskonsulent, fik hun jobbet. Vi opdagede med det samme, at vores kemi passede godt sammen, husker hun. Helt ny verden Det var en helt ny verden for mig. Jeg måtte starte helt fra bunden, men jeg fik en grundig og rolig indlæring om virksomheden, om DanAvl og om svineavl i almindelighed. KOLLUND drev avl med alle fire racer, og det tog lang tid, før jeg fik styr på disse racer og alle krydsningskombinationerne. Alligevel fik jeg hurtigt lov til at udføre selvstændige salgsopgaver, men først efter to år havde jeg så godt greb om opgaverne, at Estrid og Gunner turde overlade ansvaret til mig og tage på ferie, hvilket de ikke havde været i mange år. Vi var medarbejdere, men jeg var alene om salgsarbejdet og havde derfor et stort selvstændigt ansvar. Det var en stor udfordring, som jeg lærte meget af, og som jeg fandt utrolig tilfredsstillende. Opfordring fra SPF-Selskabet I årene på KOLLUND havde jeg naturligvis stor kontakt med SPF-Selskabet, og da Selskabet i 1996 skulle bruge en ny intern salgskonsulent, blev jeg af en SPF-medarbejder opfordret til at søge stillingen. På det tidspunkt havde jeg ikke selv overvejet at skifte job, men nu gik det op for mig, at hvis jeg skulle skifte arbejde, skulle det være nu. Derfor søgte jeg og fik jobbet. Den værste dag i mit liv blev imidlertid den dag, da jeg skulle fortælle Estrid og Gunnar Vestergaard, at jeg ville forlade KOLLUND, hvor jeg havde været meget glad for at arbejde. Bagefter var det dog en tilfredsstillelse, at der blev ansat to personer til at erstatte mig. Selv om jeg var ked af at forlade KOLLUND indså jeg snart, at forandringen var tiltrængt. Jeg var ganske enkelt moden til nye udfordringer og til et større og bredere ansvarsområde. Fra asken og i ilden Skiftet fra KOLLUND til SPF-Selskabet var som at komme fra asken og i ilden. Der var tryk på fra første færd, og efter en ultrakort introduktion på ca. halvanden time, blev jeg smidt ud på det dybe vand. Selskabet havde åbenbart så stor tillid til min viden og erfaring, at de forventede, jeg godt kunne klare udfordringen og opgaverne. Naturligvis havde jeg et godt kendskab til avlsarbejde, til avlsdyr og til salg af avlsdyr. Men jeg kendte jo ikke systemerne, procedurerne og reglerne i SPF-Selskabet, så det måtte jeg finde ud af hen ad vejen, efterhånden som jeg fik brug for det. I starten var jeg meget opmærksom på ikke at skulle kunne kritiseres for at forfordele KOLLUND i omsætningen, og det er jeg da heller aldrig blevet. Men jeg må indrømme, at jeg kom til at svare KOLLUND SVINEAVL i telefonen et par gange. Fra én til arbejsgivere Indtil da havde jeg solgt dyr fra én besætning. Nu skulle jeg pludselig til at sælge fra forskellige besætninger, med forskellig sundhedsstatus og forskellige forventninger, krav og vaner. Det var i sig selv en stor forandring. Dertil kom, at SPF-omsætning af avlsdyr ikke blot er et spørgsmål om at sælge nogle dyr, men langt mere kompliceret. Det drejer sig om at få hver enkelt handel til at gå op i en højere enhed med en masse regler og med Selskabets øvrige omsætning af avlsdyr og smågrise. Hver eneste SPF-handel indeholder utroligt mange detaljer, og det kræver overblik, logistik, styring, systemer og kommunikation til mange sider. Det sidste er måske det allervigtigste, nemlig kommunikationen med avlsdyrsæl- Fortsættes side 17 9

10 Af KS-rådgiver Brian Pedersen, Hatting-KS tlf.: , mail: 31,2 grise pr. årsso er ingen tilfældighed 31,2 grise pr. årsso opnås kun ved en omhyggelig styring og gennemførelse af hele reproduktionsprocessen, sådan som det sker på Damgaard. Føling med hver so Hos Søren Korup på Damgård ved Hjortshøj er ingenting overladt til tilfældigheder. Alt er planlagt og sat i system, lige fra sæden skal bestilles, til søerne er insemineret. En faringsprocent på 94,9, 14,3 levendefødte og 1,6. dødfødte grise pr. kuld har resulteret i flotte 31,2 grise pr. årsso. Men ud over systematikken pointerer driftsleder Claes Erlang, at det er væsentligt at have føling med den enkelte so uanset besætningsstørrelse. Fravænning over to dage På Damgård fravænnes grisene onsdag eftermiddag, hvor smågrisene bliver fjernet fra farestierne. Torsdag flyttes søerne til løbeafdelingen, hvor de præsenteres for ornen torsdag og fredag. Fravænning over to dage mindsker den stresspåvirkning søerne bliver udsat for, mener Claes. på fjerdedagen efter fravænning, hvor de søer, som står rigtig godt, bliver insemineret. Normalt insemineres ca. 20 procent på dette tidspunkt. Der udføres brunstkontrol to gange dagligt, således at de søer eller polte, som ikke viser brunst om formiddagen, bliver kontrolleret igen om eftermiddagen. Søer, der endnu ikke har vist brunsttegn om onsdagen, bliver samlet i en observationsrække, som derefter får ekstra meget fokus ved de to daglige brunstkontroller. Præcis og sikker levering af sæd På Damgård anvendes indkøbt sæd fra Hatting-KS til alle løbningerne. Vi har en fast ordre på levering af sæd mandag/tirsdag som splitleverance og en fast ordre på levering om lørdagen, oplyser Claes. Bliver der brug for ekstra sæd i løbet af ugen, bliver det bestilt efter behov. Det er en fordel, at vi kan få leveret frisk sæd samme dag, som vi bestiller. Vi sætter stor pris på, at leveringstidspunktet overholdes præcist, og at der er en høj grad af leveringssikkerhed fra Hatting-KS. Derudover er det rart at vide, at sæden bliver transporteret i biler med klimastyring, som sikrer sæden optimale betingelser helt frem til stalddøren. Ved modtagelsen bliver sæden pakket ud af flamingokassen og lagt i klimaskabet, hvor den opbevares ved C. Hjemmeavl af sopolte Der indkøbes sæd fra PRRS-vaccinerede orner, og der bruges Duroc-produktionssæd til smågriseproduktionen. Til zig-zag produktion af egne sopolte anvendes Specialsæd fra Landrace og Yorkshire. Hjemmeavlen af sopolte sker ved hjælp af Kernestyring. Med Kernestyring og indkøbt produktionssæd fra DanAvl s toporner har Damgaard en rigtig god dokumentation af besætningens avlsværdi overfor smågriseaftageren. God tid i løbeafdelingen Arbejdet i løbeafdelingen begynder for alvor mandag og tirsdag kl. 10 (lige efter kaffen). På de store løbedage sættes tre personer på til dette arbejde for at sikre, at alle søerne bliver insemineret, mens de er klar. Samtidig kan medarbejderne få snakket om såvel arbejdsmæssige som private forhold. Med andre ord: Det skal være hyggeligt at arbejde i løbeafdelingen. På Damgaard benyttes AH-HA effekten, hvor ornen lukkes ind foran et begrænset antal (her 5-6) søer ad gangen. De enkelte søer vurderes nøje, og de, der reagerer kraftigst på ornen, bliver først stimuleret. Brunstkontrollen foregår på en stille og rolig måde, og alle giver sig god tid til arbejdet. Det kan godt være, vi bruger meget tid på stimulering, men det medfører, at søerne tager bedre imod sæden, siger Claes. Alle søer skal suge sæden selv, intet bliver presset ind, for det giver bare tilbageløb, som ikke giver nogen grise. Samtidig holder vi også øje med, at soen ikke tager mod sæden for hurtigt, hvilket også kan resultere i tilbageløb. Fortsættes side 19 Der holdes i princippet øje med brunstige søer fra fravænning, da erfaringen viser, at enkelte søer godt kan komme i brunst lige efter fravænning. Men ellers begynder brunstkontrollen for alvor først søndag formiddag altså Fra venstre: Claes Erlang, Jens Buch og Søren Korup Sæden opbevares i klimaskab ved C 10 DanAvl Magasinet - Aug 2005

11 Salmonella-resistens? Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Salmonella-resistens hos grise? I forbindelse med forskellige undersøgelser for Salmonella har det vist sig, at en lille del af de undersøgte grise ikke inficeres med Salmonella, og derfor heller ikke danner antistoffer, når de podes med salmonellasmitte. Grisene er tilsyneladende resistente mod salmonellainfektion. Der kan være tale om genetisk betinget resistens relateret til et enkelt gen. Den resistensgivende udgave af genet (allel) findes højst sandsynlig i relativt lav frekvens og er recessiv, dvs. at begge alleler hos dyret skal være af denne type for at opnå resistens. af Salmonella. De nuværende produktions- og slagtemæssige forholdsregler mod salmonellainfektion af kødvarer er ganske effektive, men samtidig besværlige og omkostningstunge. For ganske nylig har vi fået kendskab til, at der er fundet et gen i høns, der medfører resistens mod salmonellainfektion, hvilket er endnu et vigtigt argument for at søge efter tilsvarende resistens hos svin. Forsøg I foråret 2005 er startet et forsøg, som i første omgang skal undersøge, om der findes en arvelig modstandsdygtighed mod Salmonella hos grise. I svineavlen findes der en række egenskaber, som er meget vanskelige eller økonomisk uoverkommelige at forbedre ved hjælp af de traditionelle avlsmetoder, herunder resistens mod Salmonella. Det er nødvendigt at identificere et antal kuld, hvor mindst to individer ikke reagerer på salmonellainfektion. Det forventes, at andelen af resistente grise er under 5%. Projektet er inddelt i to trin, hvor trin ét skal sandsynliggøre, at der kan være tale om genetisk resistens. Grise fra 70 kuld med kendte forældre (LY-hundyr og Duroc-orner), repræsenterende flest mulige fædre, indsættes i en stald, hvor de podes med salmonellabakterier. Ved 20 kg podes forsøgsgrisene med Salmonella typhimurium gennem iblanding i foderet, og siden følges grisene ved udtagning af prøver. Multi-site og hjemmeavl Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Multi-site har sine fordele rent produktionsmæssigt, men produktionen af avlsdyr bliver mere kompliceret, og der skal indgås mindst lige så mange kompromisser som ved indkøb. Vi ser overalt i verden denne tendens. Professionelle svineproducenter koncentrerer sig om produktionen og lader professionelle producenter af avlsdyr stå for denne del af arbejdet. I det seneste år var det rent faktisk muligt at sænke avlsafgiften på visse typer af sæd, fordi de totale avlsafgifter fra andet avlsmateriale var øget. Yderligere oplysninger: Steen Petersen, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER, tlf.: , mail: spe@danskeslagterier.dk En eventuel genetisk betinget resistens mod salmonellainfektion vil have meget stor økonomisk interesse for svineproduktionen, idet store dele af markedet for svinekød har fokus på forekomst Hvis der findes salmonella-resistens, skal næste trin identificere det ansvarlige locus på kromosomerne. Yderligere oplysninger: Projektleder Ingela Velander, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER, tlf.: , mail: ive@danskeslagterier.dk 11

12 Fravænning - altid om søndagen Torben Povlsen, Ledstedlund i Frørup ved Nyborg Siden sanering og udvidelse af besætningen i efteråret 2004 er smågrisene på Ledstedlund i Frørup ved Nyborg blevet fravænnet om søndagen, og det har ejeren, Torben Povlsen, bestemt ikke fortrudt. Søndagsfravænning en succes I forbindelse med SPF-sanering og udvidelse af besætningen på Ledstedlund til 560 søer i efteråret 2004 besluttede Torben Povlsen efter grundig overvejelse at fravænne grise om søndagen. Vi begyndte med at fravænne søndag eftermiddag, men gik snart over til at fravænne om formiddagen, fortæller Torben. Fravænningerne kræver ikke særlige svinefaglige forudsætninger og kan derfor klares af andre end de sædvanlige staldmedarbejdere, f.eks. en medarbejder fra marken. Løbningerne foregår derefter torsdagfredag og nogle få om lørdagen. Men det vigtigste er, at faringerne (ca. 50 pr. hold) finder sted mandag-tirsdag, og i den periode er der døgnbemanding på i farestalden. På den måde redder vi mange grise, og vi får klaret alle de tunge arbejdsopgaver med øremærkning, tandklipning, kastration, kuldudjævning mv. inden den følgende weekend Den væsentligste fordel ved dette system er, at vi kan sætte maksimalt fokus og indsats på faringerne. Desuden undgår vi at få leveret ornesæd med færre sædceller og lavere indeks, end hvis vi skulle have det leveret mandagtirsdag. Endelig medfører systemet, at den enkelte medarbejder kun har vagt hver fjerde uge, fordi vi fravænner ved 5 uger og anvender14 dages drift. Det havde vi gode erfaringer med i den gamle besætning. Flotte resultater Som faktaboksen viser, er resultaterne i besætningen allerede særdeles gode. Dette til trods for, at de første hold gylte kun gav 11,5 levendefødte grise/kuld. Det skyldtes, at vi i starten havde for meget om ørene, og at den daværende fodermester, som stod for løbningen af poltene, sagde sit job op i perioden med uro i processen til følge. Desuden foregik løbningerne i en lejet stald, der var for mørk og i det hele taget uegnet til formålet, erkender Torben. De efterfølgende insemineringer, som blev foretaget af den nye, dygtige driftsleder, Helge Jervelund i vores nye, lyse løbeafdeling, resulterede i klart bedre faringsresultater, og vi er nu oppe på ca. 13,5 grise/kuld hos gylte. Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg ansætte Helge på et tidligere tidspunkt. Målsætning: Selvstændig landmand Torben blev agrarøkonom på Næsgaard Agerbrugsskole i 1992 med bl.a. arbejdsledelse som speciale. Derefter solgte han foder for DLG i en periode, hvorefter han blev regional eksportchef for Østeuropa hos Strangko, hvor han rejste og lærte meget. Endelig var han i tre år ansat hos Skov Ventilation. Det har altid været min målsætning at blive selvstændig landmand, fortæller Torben. Min far var planteavler, men jeg valgte bevidst svineproduktionen, fordi jeg ønskede aktivitet og udvikling på ejendommen og mennesker omkring mig. Desuden var jeg hos Skov Ventilation blevet bevidst om, at min interesse lå i svineproduktionen. Ikke godt nok Jeg købte Ledstedlund i fri handel i juli 2000 med 170 konventionelle søer og produktion af slagtesvin/år. Der blev med det samme foretaget en række ændringer i indretning og fodersystem. Da jeg overtog besætningen lå den på ca. 20 grise/årsso, og vi nåede op på ca. 25 grise/årsso i en periode på et halvt års tid. Men der var for mange sygdomsproblemer i besætningen, primært ondartet lungesyge og begge typer PRRS, som til sidst også blev krydret med sodeksem og skab. Derfor besluttede jeg at sanere besætningen samtidig med en udvidelse. Grundige overvejelser Sammen med Johan Skovgaard, Skovgaard Agroconsult, blev forskellige muligheder overvejet og analyseret, herunder: - Hvordan kan de eksisterende faciliteter udnyttes - Hvilke udvidelsesmuligheder er der på længere sigt i lokalområdet. - Hvilke risici er der i projektet, herunder mulighed for at afsætte 7- hhv. 30 kg grise. 12 DanAvl Magasinet - Aug 2005

13 Der hører 70 ha til ejendommen, men sammen med sin far, driver Torben i alt 215 ha. Det gav plads til en produktion med 249 DEH, f.eks søer med salg af 7 kg-grise. Men det endte med indretning af et anlæg til 560 søer med salg af 30 kg-grise. De eksisterende stalde blev renoveret og inddraget i det nye anlæg, hvor der er 600 stipladser til søer. Farestalden og løbestalden er nye. Til gengæld er der ikke investeret ret meget i klimastaldene. Indbydende anlæg De tidligere klimastalde er nu indrettet til nye, meget lyse og tiltalende kontorog personalefaciliteter, hvor der er god plads. I øvrigt er der i hele anlægget et meget tiltalende miljø med masser af lys udefra og med vinduer i øverste halvdel af skillerum til forbindelsesgangene, hvilket desuden giver et godt overblik. Det er uhyre vigtigt med ordentlige personaleforhold og forhold i det hele Torben Povlsen og SPF-salgskonsulent Thorben Jørgensen inspicerer farestalden. taget, forklarer Torben. Derfor har vi bl.a. god plads i klimastalde og køling i farestaldene. Heldigvis ser det ud til, at systemet fungerer godt og efter hensigten. Besætningen passes af tre medarbejdere sammen med Torben, der bruger ca. 25% af sin tid i stalden: - Driftleder Helge Jervelund (driftledelse + reproduktion) - Elev Henriette Pedersen (farestald) - Elev Anatoliy Baryshevskiv fra Ukraine (klimastalde) Ved spidsbelastninger hjælper medarbejderne hinanden på tværs af ansvarsområderne. Produktionsresultater på Ledstedlund Periode Fravænnede kuld, stk Heraf 1.lægs kuld, % Levendefødte grise/kuld, stk. 13,0 12,4 Fravænnede pr. kuld, stk. 11,6 11,6 Prod. grise pr. årsso + gylt, stk. 29,9 24,9 Omløberprocent 6 10 Faringsprocent En sej omgang Den nye SPF-besætning blev leveret fra den forholdsvis nye DanAvl-opformeringsbesætning TJØRNTVED I/S ved Rudkøbing, ejet af Henrik og Peter Oldenbjerg. Der var ikke så mange leverandører at vælge imellem, når jeg ville have så mange dyr leveret fra én besætning med højeste SPF-status og så højt indeks som muligt. husker Torben. Vi besøgte besætningen før leveringsaftalen blev indgået, og jeg er ikke utilfreds med den besætning, jeg har fået. Saneringsprocessen var på forhånd grundigt planlagt: Stop for løbninger i den gamle besætning, alle smågrise blev solgt og besætningen blev afviklet løbende. De sidste dyr blev overført til anden ejendom. Nybyggeri og renovering/ombygning af bestående stalde blev igangsat De første 260 nye sopolte blev indsat i stald på anden ejendom, hvor de blev insemineret af tidligere fodermester og Torben selv % blev løbet, så de passede til holdstrukturen. Få omløbere. Gyltene blev flyttet hjem til det nye anlæg samtidig med modtagelsen af det næste hold sopolte, som blev insemineret i den nye lyse, løbestald af den nye driftsleder. Det var en sej omgang med mange bolde i luften, husker Torben. Men pga. af den grundige planlægning lykkedes projektet ganske godt. Kvalitetssmågrise til aftagerne Efter oprettelsen har vi fået leveret 60 sopolte i kvartalet til supplement fra TJØRNTVED I/S, og vi anvender 100% KS med Duroc-sæd. Det agter vi at fortsætte med dels for at følge med i avlsfremgangen, og dels fordi vi vil give vore smågriseaftagere det bedst mulige produkt. Vi beholder selv alle ukurrante grise, og vi er meget kritiske. Dermed sikrer vi aftagerne en ensartet vare. 13

14 Torben har indgået griseringsaftaler med to slagtesvineproducenter på hhv og grise om året. Han vil helst levere grisene stivis, hvilket også kræves af den mindste aftager. Men hos den største aftager er stierne indrettet til hold á 20 grise, hvilket kræver sammenblanding af grise fra flere stier. Den sammenblanding foretages på Ledstedlund før levering. Griseringsaftalerne indeholder ikke nogen konkrete kvalitetskrav udover, at sopoltene skal indkøbes, og der skal anvendes 100% KS. Ros og ris til DanAvl DanAvl fungerer fornuftigt og godt, og jeg har stor tillid til systemet, siger Torben. Men jeg er betænkelig ved, at vi kun har ét avlssystem. Det indebærer en risiko for, at vi sakker agterud, hvis avlsledelsen bliver for selvtilstrækkelig og ignorerer den udvikling, der sker i verden omkring os. F.eks. mener jeg, at DanAvl var for længe om at gøre noget ved grisenes overlevelse i forlængelse af den store genetiske forbedring af kuldstørrelse ved fødsel. For øjeblikket er der for mange udsættersøer. Det er vigtigt, at avlssystemet løbende tilpasses praksis. Det er pengene værd Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg helst ville have DanAvl-dyr fra SPF-Selskabet til min nye besætning. Men andre muligheder kunne komme på tale, hvis SPF-Selskabet ikke kunne stille med et tilfredsstillende tilbud. Jeg var lidt træt af overprisen på avlsdyrene, men valgte at accepteret den, fordi jeg gik efter den bedste kvalitet. Resultaterne har bekræftet, at det var pengene værd. SPF-Selskabet har leveret det aftalte, og samarbejdet fungerer godt. De stramme regler for transportrækkefølgen i SPF-systemet kan ind imellem irritere, når vi ikke uden videre kan få transporteret dyr, når det passer os. Men jeg respekterer det af hensyn til sikkerheden i systemet og SPF-Selskabets økonomi. Rådgivere, der tør sige deres mening Torben bruger ikke rådgiverne i sin lokale landboforening ret meget. Jeg synes de er for forsigtige og bange for at sige deres menig, i sær hvis den kan støde mig, siger han. Det kan jeg ikke bruge til noget. Jeg skal have udbytte af rådgivernes besøg, og derfor plukker jeg de rådgivere, der giver mig mest valuta for pengene uanset, hvor de kommer fra. Den centrale rådgiver for min svineproduktion er dyrlæge Hans Bundgaard fra FynVet, han siger altid sin mening, også selv om den er kritisk. Ikke så ringe endda Det er en glæde at arbejde med sunde svin, der giver et godt dækningsbidrag, slutter Torben. Jeg slipper for at skulle bestille medicineret foder og sparer omkostninger til såvel dyrlæge som medicin. Siden april er kun 4 grise døde i klimastalde, - én selvdød og tre slået ned, heraf to pga. dårlige ben. 14 DanAvl Magasinet - Aug 2005

15 Af teknolog Joachim Gleerup Andersen, Østjysk Svinerådgivning (tlf.: ; mail: Er 60 kr. pr. årsso nok til at dække risiko ved egne orner og Intern KS? Besætninger med en kødprocent på kun 59 eller et foderforbrug på over 3 FEsv pr. kg tilvækst hører fortiden til. Hvis du vælger billige alternativer til indkøb af sæd, øges risikoen for, at dine slagtesvin sendes tilbage til fortiden. Artiklen diskuterer alternativerne. Konklusionen er, at besparelsen ikke modsvarer den øgede risiko. Intern KS kan konkurrere Er din faringsprocent over 85, og bruger du Kernestyring, er Intern KS en metode til at reducere sædudgifterne med. Hvis faringsprocenten er lavere, eller du ikke kan håndtere Kernestyring, har du ikke brug for den øgede risiko ved Intern KS i form af færre fædre i besætningen og kravet om præcisionsarbejde med produktion af sæd. Intern KS giver dog normalt samme reproduktionsresultater som indkøbt sæd. Hjemmeavlede orner Argumenterne for selv at lave orner er: Indkøbte orner øger smitterisikoen, og indkøbt sæd kan overføre sygdomme. Men indkøb af orner er ikke en stor smitterisiko, når du bruger karantænerum evt. med slagtedyr i rummet, således at ornerne immuniseres. Indkøb af sæd er heller ikke en reel smitterisiko efter den viden, vi har i dag. Over 50% af Hatting-KS sæd kommer i dag fra orner, der er immuniseret overfor PRRS, og der foreligger ikke dokumentation for, at disse orner har videregivet sygdommene via deres sæd. Tilbage er derfor kun ulemperne: - Bøvl med Duroc-ornemødrene i stalden. - Øget risiko pga. få søer som bedstemødre til slagtesvinene. Indeks på enkelte Duroc-søer kan efter ibrugtagning falde betydeligt hvis det viser sig, at de er af en uheldig afstamning. Hvis du alligevel vælger at hjemmeavle dine Duroc-orner, skal det ske ved hjælp af Kernestyring. Alternativ egner sig ikke ved holddrift, hvor ornerne kun skal springe hver 2. eller 3. uge. Kombinationen er bandlyst Som rådgiver indenfor avl får jeg ind imellem spørgsmål om at kombinere Intern KS og hjemmeavl af Duroc-orner. Der kan være enkelte, som vil have glæde af dette, men for de fleste er risikoen alt for stor. Hjemmeavl, som slår fejl, kan få fatale følger i form af alt for stor smågrisedødelighed og lav foderudnyttelse hos slagtesvinene. Sidstnævnte vil fremover veje endnu tungere pga. større konkurrence om at komme af med smågrisene. I den konkurrence vinder den, der kan dokumentere, at han ikke spiller hasard med egen og smågriseaftagerens effektivitet. Risiko er jokeren I tabellen er den økonomiske forskel imellem indkøb af sæd og de 3 billigere alternativer beregnet. Der er forudsat samme indeksniveau i alle alternativer, og ved hjemmeavl af avlsdyr kan det kun opnås ved indeksstyring i besætningen samt stor interesse for avlsarbejde. Ellers er der ingen chancer for at afsløre uheldige orner, inden de slagtes igen. Realistisk set vil egenproduktion af orner slet ikke kunne følge med indeksmæssigt. De vil ofte ligge omkring indeks under indkøbt produktionssæd. Kombinationsmodellen giver størst gevinst, men også størst risiko pga. få dyr i Duroc-kernen. Risikoen er lavere i større besætninger pga. flere orner og mindre investeringer pr. årsso. (En uddybning af beregningerne kan fås ved henvendelse til forfatteren.) Konklusionen er: Gevinsten ved alternativerne er for lille sammenlignet med risikoen for, at slagtesvinene degraderes til fortidens vildsvin. Sammenligning af alternativer til indkøb af sæd, kr. (Besætning på 400 søer med slagtesvin drevet i ugedrift) Alternativer Indkøbt sæd Intern KS Hjemmeavl - Duroc-orner Kombinations-model Indkøb af sæd (3 kuld/år) Indkøb af orner (2 orner) Drift karantænestald, tid og finansiering Ornestier finansiering (2 stier) (10 stier) (2 stier) Mistet Dækningsbidrag Kernestyring og diverse Arbejdstid (2 timer/uge) (2 timer/uge) Total udgift pr. år Risiko faktorer 10 indekspoint under indkøbt sæd Tab hvis alternativet opgives Restgæld i investeringer til Duroc-polte, ornestier, diverse udstyr m.m. 15