Forslag til. Kvalitetsstandarder 2009

Transkript

1 Forslag til Kvalitetsstandarder 2009 Hjælpemiddelområdet - hjælpemidler - boligindretning - støtte til køb af bil - individuel kørsel J. nr P23 1

2 J. nr P23 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING BAGGRUND LÆSEVEJLEDNING DOKUMENTATION AF BORGERENS BEHOV VISITATIONSKRITERIER VISITATION TIL YDELSER LOVGIVNING OG MÅLGRUPPE LOVGIVNING LOVGIVNINGSMÆSSIGE VISITATIONSKRITERIER MÅLGRUPPEN FOR TILBUD VÆRDIGRUNDLAGET FOR HJÆLPEMIDDELOMRÅDET KRAV OG FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDERNE NYE OPGAVER I FORBINDELSE MED KOMMUNALREFORMEN KROPSBÅRNE/PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DIABETESMATERIALER TIL TABLETBEHANDLEDE DIABETIKERE DIABETESMATERIALER TIL INSULINBEHANDLEDE DIABETIKERE KOMPRESSIONSSTRØMPER TIL BEN OG ARME BROKBIND LÆNDEBÆLTE/STØTTEKORSETTER HALSKRAVE/NAKKESTØTTE SKULDER-ALBUE-HÅNDLEDS-HÅND SKINNER BRYSTPROTESER PARYKKER BEN- OG FODSKINNER ORTOPÆDISK FODTØJ OG FODINDLÆG KØREPOSE OG REGNSLAG UNDERTØJ/HELDRAGT BESKYTTELSESBUKSER TIL BAD RYGEFORKLÆDER HJÆLPEMIDLER TIL HOVEDBESKYTTELSE STOMIMATERIALER HJÆLPEMIDLER TIL PERSONLIG PLEJE BADEMÅTTER, SKRIDSIKRE HJÆLPEMIDLER TIL HÅRVASK REBSTIGER, SENGEBÅND OG FRITSTÅENDE GALGER DREJETÅRN OPSTEMMER TIL OVERFLYTNING GLIDELAGEN, GLIDEMADRAS, LØFTE- OG VENDEPUDER GLIDEBRÆTTER STÅLØFTER PERSONLØFTERE, MOBILE MED LØFTESEJL BADE- OG BRUSESTOLE (MED OG UDEN HJUL) BRUSELEJER HJÆLPEMIDLER TIL PERSONLIG MOBILITET STÅSTØTTE-STATIVER STOKKE MOBILITYSTOK OG MARKERINGSSTOK KRAVLER OG RULLEBRÆTTER/BØRN KLAPVOGNE/BØRN...45 J. nr P23 3

4 4.6. ROLLATORER GANGBUKKE GANGVOGNE/GANGSTOLE/GANGBORDE NF-WALKER SPECIELT GANGSTATIV TIL BØRN CYKLER, TREHJULEDE CYKLER, TREHJULEDE HÅNDDREVNE CYKLER, TREHJULEDE MED EL-HJÆLPEMOTOR CYKLER, TANDEM KØRESTOLE, MANUELLE STANDARD KØRESTOLE, MANUELLE AKTIV KØRESTOLE, MANUELLE KOMFORT KØRESTOLE, MANUELLE MED STÅFUNKTION KØRESTOLE, MANUELLE ÉNHÅNDS-BETJENT HJÆLPEMOTOR TIL MANUEL KØRESTOL EL-KØRESTOLE MED JOYSTICK, INDENDØRS EL-KØRESTOLE MED JOYSTICK TIL KOMBINERET INDEN- OG UDENDØRS BRUG EL-KØRESTOLE MED MANUEL STYRING KNALLERTER, TREHJULEDE KØRSEL TIL FRITIDSUNDERVISNING OG KLUBBER KØRSEL TIL BEHANDLING KØRSEL TIL ARBEJDE KØRSEL TIL GENOPTRÆNING EFTER UDSKRIVNING FRA SYGEHUS STØTTE TIL KØB AF BIL FØRERHUND HJÆLPEMIDLER TIL DAGLIG HUSFØRELSE FLYTBARE TOILETSTOLE (MED OG UDEN HJUL) TOILETFORHØJER TOILETLØFTER, ELEKTRISK ARMLÆN SOM MONTERES PÅ TOILETTET PERSONVÆGT MED SYNTETISK TALE BAGEVÆGT MED SYNTETISK TALE/PUNKTAFMÆRKNING ARMBÅNDSURE OG LOMMEURE BORDE ARBEJDSSTOLE HVILESTOLE TERAPI- OG REHABSTOLE TIL BØRN SÆDER, SÆDEPUDER, UNDERLAG OG ABDUKTIONSKLODSER RYGPUDER FORBRUGSGODER, FREMSTILLET TIL DEN ALMINDELIGE BEFOLKNING ENKELTKONTAKTER (KONTAKTER MED EN FUNKTION) FJERNBETJENINGSSYSTEMER/OMVERDENSKONTROL RULLEBORDE SMÅHJÆLPEMIDLER INDRETNING AF HJEMMET OG DETS OMGIVELSER, HERUNDER MØBLER BADEKAR, HØJDEINDSTILLELIGT BELYSNING INDENDØRS/UDENDØRS BARNESENGE PLEJESENG MED EL-FUNKTIONER SENGELØFTERE RYGLÆN, INDSTILLELIGE PERSONLØFTERE, LOFT- ELLER VÆGMONTERET FORHØJERKLODSER, SOKLER OG FORHØJERBEN GELÆNDERE J. nr P23 4

5 6.10. STØTTEHÅNDTAG TOILETARMSTØTTER DØRÅBNERE VINDUESÅBNERE SAMTALEANLÆG MED EL-SLUTBLIK BLANDINGSBATTERIER HÅNDVASKE BRUSEPLADS DØRTRIN LØFTEPLATFORME TRAPPELIFTE TIL KØRESTOLE TRAPPELIFTE MED STOLESÆDE TRAPPEKØRERE/HJÆLPERMANØVRERET RAMPER, TRANSPORTABLE RAMPER, FASTE SKRIDSIKRE MATERIALER TIL GULVE OG TRAPPER KØKKENELEMENTER, HØJDEINDSTILLELIGE TV-SKÆRM-LUP PUDER, TRYKSÅRSFOREBYGGENDE MADRASSER, TRYKSÅRSFOREBYGGENDE KUGLEDYNE KOMPRESSIONSUDSTYR KOMMUNIKATIONSHJÆLPEMIDLER SKRIVEMASKINE, PUNKTSKRIFT BLADVENDERE LÆSESTATIV LYDOPTAGER OG AFSPILLER FORSTÆRKERTELEFON HØREAPPARATER, KROPSBÅRNE TELESLYNGER OG TRÅDLØSE FM SYSTEMER HALSSLYNGE TIL MOBILTELEFON STEMMEFORSTÆRKER TELEFONER MED SPECIELLE FUNKTIONER SYNS-, HØRE- OG KOMMUNIKATIONSHJÆLPEMIDLER RELEVANTE PARAGRAFFER I LOV OM SOCIAL SERVICE HJÆLPEMIDDELDEPOTET INDEKS J. nr P23 5

6 J. nr P23 6

7 1. Indledning 1.1.Baggrund 2009 bliver det femte år med kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet. Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder er et ønske om at kunne tilbyde borgere i Gladsaxe Kommune en ensartet og fleksibel service. En ensartet service afspejler sig i, at der træffes ensartede afgørelser om hjælpemidler til borgere med samme behov. En fleksibel service afspejler sig i, at der i hver enkelt sag bliver taget udgangspunkt i borgerens individuelle behov. Kvalitetsstandarderne er samlet set med til at sikre, at borgere, pårørende, interesseorganisationer og politikere på en nem og overskuelig måde kan tilegne sig viden om de hjælpemidler (ydelser), som Gladsaxe Kommune tilbyder på hjælpemiddelområdet. På det administrative niveau retter kvalitetsstandarderne sig primært mod ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser på området. Kvalitetsstandarderne giver et godt grundlag for en synlig visitation og tjener dermed som et væsentligt arbejdsredskab for forvaltningens medarbejdere. Kvalitetsstandarderne afspejler det serviceniveau, som kommunen har fastlagt på området og fungerer som det primære styringsredskab på hjælpemiddelområdet. Dette sikrer, at bevillingsniveauet er afpasset den budgetmæssige ramme. Kvalitetsstandarderne bliver løbende justeret, således at de er i fuld overensstemmelse med lovgivningen på området. Denne reviderede udgave af kvalitetsstandarder træder i kraft pr. 1. januar Følgende servicemål gælder for hjælpemiddelområdet: Sagsbehandlingstiden for kropsbårne hjælpemidler må ikke overstige 2 uger Sagsbehandlingstiden for tekniske hjælpemidler må ikke overstige 8 uger. Undtaget er el-kørestole og større boligindretninger, hvor sagsbehandlingstiden ikke må overstige 12 uger Læsevejledning Kvalitetsstandarderne er en samlet oversigt over alle de ydelser (hjælpemidler), som Gladsaxe Kommune tilbyder på hjælpemiddelområdet. Kataloget indeholder en uddybende beskrivelse af de enkelte hjælpemidler, hvor ydelsens indhold, formål og visitationskriterier bliver beskrevet. Alle ydelserne er beskrevet i et skema som vist nedenfor. Venstre side af skemaet gentages for hver ydelse, højre side beskriver den enkelte ydelse. Nedenfor er forklaret, hvad der forstås ved de enkelte elementer i skemaet. Ydelsens navn n Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Lov og paragraf Hvilke behov hos borgeren, skal ydelsen dække? Hvilke formål har Gladsaxe Kommune med Specificering af, hvilke yderligere elementer, J. nr P23 7

8 Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på der indgår i ydelsen Specificering af, hvilke elementer, der ikke indgår i ydelsen. Beskrivelse af, hvem der kan få tildelt ydelsen Beskrivelse af de forhold, som er afgørende for, om borgeren kan få tildelt en ydelse. Beskrivelse af, hvem der leverer ydelsen Beskrivelse af, om borgeren kan vælge mellem forskellige leverandører eller om Gladsaxe Kommune har indgået en fast leverandøraftale Beskrivelse af, om ydelsen er gratis for borgeren Beskrivelse af, hvordan der følges op på ydelsen Beskrivelse af eventuelle forhold, der i særlige tilfælde kan gøre sig gældende Beskrivelse af, om bevillingen af ydelsen almindeligvis afføder behov for andre ydelser Kvalitetsstandarderne er således tænkt som et opslagsværk hvor borgere, pårørende, ansatte i kommunen m.fl. kan læse nærmere om de ydelser, som kommunen leverer på området. Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftaler på følgende områder: Ortopædisk fodtøj/-indlæg Tilretning og reparation af ortopædisk fodtøj og fabriksfremstillet fodtøj Kompressionsstrømper Brystproteser Høretekniske hjælpemidler Diabetesprodukter Senge Standardkørestole Almindelige standardhjælpemidler, f.eks. dyner, gangstativer, stokke Handicapkørsel Service på lifte 1.3. Dokumentation af borgerens behov Udgangspunktet for visitationen på hjælpemiddelområdet er en helhedsvurdering af borgerens behov. En helhedsvurdering indebærer, at borgerens samlede situation ligger til grund for vurderingen. Vurderingen af borgerens behov har til hensigt at afdække det man kalder borgerens funktionsevne. Begrebet funktionsevne angiver relationen mellem en persons nedsatte kropslige eller intellektuelle funktion og muligheder i det omliggende samfund. Ved at fokusere på funktionsevnen understreges det, at en funktionsnedsættelse i sig selv ikke siger noget om borgerens behov. Forskellen på at fokusere på funktionsevnen frem for funktionsnedsættelsen kan illustreres ved hjælp af følgende eksempel: To borgere, som begge er gangbesværet søger hver især om en el-kørestol med manuel styring. De har begge en gangdistance på 100 m (det vil sige, at de kan gå 100 m). J. nr P23 8

9 Borger A begrunder ansøgningen med, at el-kørestolen primært skal bruges, når han skal på indkøb. Borger B oplyser, at el-kørestolen skal bruges til at foretage indkøb, deltage i udendørs aktiviteter og besøge familie og venner. Borger A fortæller, at hans lokale supermarked ligger 50 m. fra bopælen. Han har fået bevilget manuel kørestol og handicapbil. Borger B fortæller, at hendes nærmeste indkøbsmulighed ligger 200 m. fra bopælen. De to borgere har således præcis den samme funktionsnedsættelse en gangdistance på 100 m. men deres situationer er alligevel vidt forskellige. A s behov for en kørestol er mindre, idet hans behov er afhjulpet ved hjælp af manuel kørestol og handicapbil. For borger B er kørestolen afgørende for hendes mulighed for at kunne deltage i samfundslivet. Helhedsvurderingen af borgerens behov handler med andre ord om at afdække, om og i hvilket omfang funktionsnedsættelsen begrænser borgeren i dagligdagen. For at sikre, at der bliver foretaget en ensartet og systematisk vurdering af borgerens behov arbejder forvaltningen fortsat med at udvikle en model til dokumentation af borgerens behov, og den kommunale indsats der iværksættes i relation til den enkelte borger. Dette arbejde skulle tage udgangspunkt i Fælles Sprog II som er et sæt af klassifikationer, hvormed kommunen kan dokumentere sine afgørelser. Fælles Sprog er udarbejdet af Kommunernes Landsforening (KL). Udviklingsarbejdet i KL er imidlertid gået i stå, da det ikke er så nemt at udvikle Fælles Sprog II som et redskab på hjælpemiddelområdet. Forvaltningen er dog fortsat interesseret i at indgå i et samarbejde med KL om videreudviklingen. Alternativt kan det blive nødvendigt at arbejde efter en anden metode Visitationskriterier Visitationskriterier er en præcisering af, hvilke forhold som er udslagsgivende for, om borgeren kan få tildelt en ydelse. For at få bevilget en manuel kørestol skal borgeren f.eks. være afhængig af en kørestol som mobilitetshjælpemiddel. Nærværende kvalitetsstandarder indeholder visitationskriterier for samtlige ydelser. Visitationskriterierne fremgår af de to rubrikker Hvem kan modtage og Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelser?. For nogle af ydelserne gælder dog, at såvel personkredsen som visitationskriterierne udelukkende er beskrevet på et overordnet plan, idet det alene er den individuelle vurdering, der ligger til grund for afgørelsen Visitation til ydelser Den almindelige procedure er, at borger, hospital eller andre samarbejdspartnere henvender sig til hjælpemiddelgruppen i Social- og Sundhedsforvaltningen ved behov for et hjælpemiddel. Jf. ovenstående vurderer sagsbehandler på baggrund af borgerens funktionsevne og aktuelle situation i det hele taget, hvilket hjælpemiddel kommunen kan tilbyde borgeren. J. nr P23 9

10 1.5. Lovgivning og målgruppe Lovgivning Det overordnede mål med bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder er at medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre ansøgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder, biler og boligindretning sker pr efter servicelovens 112, 113, 114 og omhandler egentlige hjælpemidler, dvs. produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse. 113 omhandler forbrugsgoder som er defineret ved at være produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Sådanne produkter er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan dog i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for. Differentieringen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder skyldes, at der er fastsat en egenbetaling på forbrugsgoder. Egenbetalingen bygger på princippet om, at ansøgeren skal kompenseres for merudgifterne, som er en følge af den nedsatte funktionsevne, men at den pågældende ikke skal kompenseres for den del af udgifterne, den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget en nedsat funktionsevne. I enkelte tilfælde vil forbrugsgodet udlånes som hjælpemiddel uden egenbetaling. 114 omhandler støtte til køb af bil 116 omhandler boligindretning Bevilling af støtte til individuel befordring sker efter servicelovens Lovgivningsmæssige visitationskriterier Betingelserne for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er de samme og er opregnet i, stk. 1, hvor det fremgår, at kommunen yder støtte til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. De grundlæggende tildelingskriterier er således begrundet i lovgivningen og kan opsummeres som principperne om varighed, væsentlighed og bedst og billigst. Med varighed forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til en bedring af de helbredsmæssige forhold dels, at der i lang tid fremover vil være behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktion. Normalt vil lidelsen være en belastning resten af livet. Hvis ikke, vil der ofte være tale om et behandlingsredskab udleveret af sygehusvæsenet. 1 Afsnittet om lovgivning og målgruppe er udarbejdet på baggrund af Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v (vejledning nr. 6 til Serviceloven) og Schultz Lovguide J. nr P23 10

11 Med væsentlighed forstås, at hjælpemidlet i væsentlig grad skal kompensere for eller afhjælpe den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad lette den daglige tilværelse eller er nødvendigt for, at ansøgeren kan udøve et erhverv. Med bedst og billigst forstås, at hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalydelse. Der gælder særlige forhold for børn, idet der ved vurdering af behov for hjælpemidler til børn lægges vægt på, at barnet i videst muligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn. Betingelsen for at modtage hjælp til boligindretning er udover at der er tale om personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne at der er tale om en nødvendig boligindretning. Hjælpen må anses for nødvendig, når en boligændring eller et boligskift set i forhold til ansøgerens funktionsevne skønnes at kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem Målgruppen for tilbud Målgruppen for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones, at det ikke er funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte fysiske eller psykiske funktion Værdigrundlaget for hjælpemiddelområdet Jf. servicelovens 1 er Gladsaxe Kommunes formål med at yde hjælp at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og den tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Endvidere besluttede Socialudvalget , at arbejdet med indførelse af kvalitetsstandarder tager udgangspunkt i følgende værdigrundlag for handicapområdet: Borgernes egne ressourcer skal inddrages og udvikles så meget som muligt Borgeren skal støttes og fastholdes i at tage ansvar for eget liv og udnytte egne ressourcer. Det indebærer, at rådgivning og vejledning af borgeren går forud for tilbud om mere omfattende støtte. Familie og øvrige netværk er en vigtig del af borgerens ressourcer Der skal prioriteres lokale løsninger, der giver borgeren mulighed for at udnytte disse ressourcer. Borgere har forskellige ønsker og behov Der skal udvikles løsningsmuligheder, der kan afpasses borgerens individuelle behov. Tilbuddene skal være fleksible og indrettes efter borgeren. Ikke omvendt. Der skal lægges vægt på, at borgeren skal deltage så aktivt som muligt i forbindelse med formulering af mål og valg af tilbud. 2 Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. 2006, s. 6 J. nr P23 11

12 Borgerens behov kræver ofte flerstrengede løsninger Der skal ydes en både helhedsorienteret og målrettet indsats. Der skal være sammenhæng og fagligt begrundede mål med de ydelser, den enkelte borger tilbydes. Med værdigrundlaget, der er formuleret i overensstemmelse med FN s standardregler om lige muligheder for handicappede, er der fokus på borgerens ressourcer, og at forvaltningen skal arbejde ud fra et udviklingsperspektiv og med det mål for øje, at den enkelte borger skal opnå størst mulig integration i samfundet. Fokus skal således være på udvikling, ressourcer og selvstændigt liv samt integration i samfundet Krav og forventninger til medarbejderne For at kunne visitere ud fra kvalitetsstandarder stiller det generelle krav til medarbejderne i hjælpemiddelgruppen. Medarbejderne har som ansvarsområde at afdække borgernes behov for et hjælpemiddel. Dette stiller krav til den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetence. Medarbejderne skal kunne rådgive og vejlede borgerne, kunne afdække deres behov, kunne arbejde systematisk og kende den lovgivning, der arbejdes inden for. Der stilles også forventninger om personlige kompetencer som at kunne samarbejde, kunne tale med borgere og inddrage borgeres egne ønsker i løsningen af problemet. Derudover skal medarbejderne kunne kommunikere tydeligt til borgeren om deres rettigheder og kommunikere beslutninger på en for borgeren forståelig måde Nye opgaver i forbindelse med kommunalreformen I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunen myndighedsopgaven på områderne 1. Høreapparater 2. Arm- og benproteser 3. Støtte til køb af bil 4. Syns- og kommunikationshjælpemidler Der mangler p.t. en kvalitetsstandard for arm- og benproteser. På området har Social- og Sundhedsforvaltningen endnu ikke et tilstrækkeligt grundlag til at udarbejde en kvalitetsstandard. Kvalitetsstandarden for området forventes udarbejdet primo 2009 med henblik på at indgå i kvalitetsstandarderne for J. nr P23 12

13 2. Kropsbårne/personlige hjælpemidler Diabetesmaterialer 2.1. Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere Hvilket behov dækker At borgeren selv kan kontrollere sin diabetes Hvad er formålet med At borgeren kan kontrollere sin diabetes, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Teststrimler Lancetter til fingerprikker Hvad indgår ikke i Tabletter Blodsukkermåleapparat Hvem kan modtage Diabetiker, der har behov for tabletbehandling Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov Hvem leverer (leverandør) Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale. Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning Der kan max ydes 150 stk. årligt J. nr P23 13

14 Diabetesmaterialer 2.2. Diabetesmaterialer til insulinbehandlede diabetikere Hvilket behov dækker At dække borgerens behov for den insulin, som kroppen ikke selv kan producere At borgeren kan måle sit blodsukker, og dermed selv kontrollere sin diabetes Hvad er formålet med At borgeren selv kan tilføre og tilpasse sin insulin, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Insulinpen Injektionskanyler til engangsbrug Injektionskanyler til flergangsbrug eller til permanent brug Teststrimler Lancetter til fingerprikker Blodsukkermåleapparat Taleenhed til blodsukkermåleapparat for synshandicappede Hvad indgår ikke i Insulin og tabletter Hvem kan modtage Diabetikere, der har behov for insulin Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov Hvem leverer (leverandør) Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale Er der valg mulighed m.h.t. leverandør? Blodsukkermåleapparat dækkes med 50% af udgiften De øvrige ydelser er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 14

15 Hjælpemidler til cirkulationsbehandling 2.3. Kompressionsstrømper til ben og arme Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke hjælpemidler indgår i Hvilke hjælpemidler indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af At kompensere for svære ødemer At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Kompressionsstrømper til: Arme ben hænder Reparation Borgere med svære, varige kredsløbslidelser At der er tale om: Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter behandling Varige følger efter blodprop i arme/ben Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling Kronisk ødem (væske) på grund af utilstrækkelig funktion af vener Hvem leverer (leverandør) Er der valg mulighed m.h.t. leverandør? Hvordan følges op på Ved førstegangshenvendelser kræves dokumentation fra egen læge eller speciallæge Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale Ja. Ved valg af anden leverandør, kan der være egenbetaling. Der foretages individuel opfølgning Der vil normalt være behov for reservestrømper Gummihandsker str. M til påtagning af strømper Easy-Slide i særlige tilfælde J. nr P23 15

16 Brokbehandling 2.4. Brokbind Hvilket behov dækker At kompensere for de gener en brok giver Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Almindeligt brokbind Brokbind med hul til stomi Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med varige gener som følge af brok Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Hvem leverer (leverandør) Borgeren har frit leverandørvalg Ja Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 16

17 Spinale ortosesystemer 2.5. Lændebælte/støttekorsetter Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat rygfunktion Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Lændebælte Støttekorset Reparation Hvad indgår ikke i Støttekorsetter, der ydes som led i behandling Hvem kan modtage Borgere med svære varige ryglidelser. Der vil som udgangspunkt ikke kunne ydes støtte til muskellidelser Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Hvem leverer (leverandør) Borgeren har frit leverandørvalg Ja Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 17

18 Spinale ortosesystemer 2.6. Halskrave/nakkestøtte Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat nakke- /halsfunktion Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Halskrave Nakkestøtte Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere, der har behov for støtte af nakke- /halsfunktion for at kunne spise og drikke Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Hvem leverer (leverandør) Borgeren har frit leverandørvalg Ja Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 18

19 Skinner og bandager 2.7. Skulder-albue-håndleds-hånd skinner Hvilket behov dækker At kompensere for borgerens nedsatte kraft og bevægelighed Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Funktionsskinner Reparation Hvad indgår ikke i Skinner til brug ved sportsudøvelse Hvem kan modtage Borgere med dagligt vedvarende behov for skinne for at kunne udføre funktioner i dagligdagen Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Ved genansøgning skal det altid undersøges om reparation af skinne er tilstrækkeligt Hvem leverer (leverandør) Borgeren har frit leverandørvalg Ja Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 19

20 Proteser 2.8. Brystproteser Hvilket behov dækker At erstatte et manglende bryst Hvad er formålet med At give borgeren selvværd Hvad indgår i Protese Strips til fastholdelse af protese Brystvorter Hvad indgår ikke i Protesebrystholder Badedragt Brystproteser, der indopereres Hvem kan modtage Kvinder, der har fået bortopereret det ene eller begge bryster. Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Hvem leverer (leverandør) Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør Ja men hvis protesen er dyrere, vil der blive tale om egenbetaling af differencen. Ved valg af anden leverandør, kan der være egenbetaling. Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 20

21 Hjælpemidler til hårpleje 2.9. Parykker Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for hårtab At give borgeren selvværd Toupeer fabriksfremstillet/individuelt fremstillet Der ydes ikke paryk til midlertidigt hårtab som følge af behandling samt almindelig forekommende hårtab. Borgere med vansirende skaldethed f.eks. pletskaldethed Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja Der foretages individuel opfølgning Ved overfølsomhed for syntetiske stoffer kan parykken/toupeen fores med bomuld. Holdbarhed gennemsnitlig 1 år. Særlige forhold kan medføre hyppigere udskiftning. J. nr P23 21

22 Benortosesystemer Ben- og fodskinner Hvilket behov dækker At kompensere for borgerens nedsatte gangfunktion Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Helbensskinne/ortose (omfatter knæ, ankel og fodled) Knæskinne/ortose Underbensskinne/ortose Ankelskinne/ortose Fodkapsel Reparation Hvad indgår ikke i Skinner til brug ved sport Hvem kan modtage Borgere med dagligt vedvarende behov for skinne for at kunne udføre funktioner i dagligdagen Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov Hvem leverer (leverandør) Borgeren har frit leverandørvalg Ja Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning Don-Joy skinne bevilges kun i særlige tilfælde Hvis skinnen anvendes i forbindelse med fabriksfremstillet fodtøj, må det vurderes, om der samtidigt skal bevilges tilretning af sko til formålet J. nr P23 22

23 Ortopædisk fodtøj Ortopædisk fodtøj og fodindlæg Hvilket behov dækker At kompensere for borgerens foddeformitet Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Fabriksfremstillet fodtøj Håndsyet fodtøj Bandagesko Forsåling/udbedring Forhøjelser Reparation Gængesål Ortopædisk fodindlæg Hvad indgår ikke i Hjemmesko Hvem kan modtage Borgere hvor generne af en foddeformitet kan afhjælpes Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov Hvem leverer (leverandør) Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale Ja De til enhver tid gældende takster på det sociale område. Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning Ved første gangs bevillinger kan reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer. Til personer over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned. Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning. Ved ortopædisk værnefodtøj afholder arbejdsgiveren et beløb svarende til den sædvanlige ud- gift til værnefodtøj J. nr P23 23

24 Særlige beklædningsgenstande Kørepose og regnslag Hvilket behov dækker At kompensere for at der ikke kan bruges almindelig udendørs beklædning Hvad er formålet med At borgeren kan komme udendørs med kørestol/klapvogn Hvad indgår i Kørepose og regnslag til børn Kørepose og regnslag til voksne Hvad indgår ikke i Køreslag Almindeligt regnslag til cykler Hvem kan modtage Borgere, der på grund af nedsat kraft- og bevægelighed, ikke er i stand til at benytte termotøj eller almindeligt regntøj til brug udendørs. Hvilke kriterier indgår for tildeling af Det skal være godtgjort at funktionsnedsættelsen medfører væsentlige problemer med at kla- Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på re påklædning af normalt udendørs tøj/regntøj. Private leverandører eller Primærprojektets systue efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ydelsen bevilges som merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende satser. Der foretages individuel opfølgning Borgeren har ejendomsretten til beklædningen J. nr P23 24

25 Særlige beklædningsgenstande Undertøj/heldragt Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At demente borgere ikke fjerner bleen i løbet af natten Sikre de demente en rolig nattesøvn Heldragt med speciel lukning Almindeligt undertøj - nattøj Demente borgere, der ikke har forståelse for at der er behov for ble. Det skal være godtgjort, at der er tale om et behov, der ikke kan løses på anden vis end med en heldragt. Private leverandører efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ydelsen bevilges som merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende satser.. Der foretages individuel opfølgning Borgeren har ejendomsretten til beklædningen J. nr P23 25

26 Særlige beklædningsgenstande Beskyttelsesbukser til bad Hvilket behov dækker At kompensere for inkontinens i svømmehal Hvad er formålet med At kunne deltage i aktiviteter i svømmehal Hvad indgår i Beskyttelsesbukser til bad Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere der er inkontinente Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for at lidelsen er varig Hvem leverer (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen. beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, Ydelsen bevilges som en merudgift til særlige der følger de til enhver tid gældende satser. Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning Borgeren har ejendomsretten til beklædningen J. nr P23 26

27 Særlige beklædningsgenstande 2.15.Rygeforklæder Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kunne ryge trods nedsat reaktionsevne At mindske risikoen for brandfare ved rygning 2 rygeforklæder om året Rygestykker til beskyttelse af gulvet Borgere som ikke kan forhindres i at ryge og som ikke har forståelse for, at det er til fare for omgivelserne. Hvis borgers rygning er til stor brandfare for omgivelserne. Hjælpemiddeldepotet Ydelsen bevilges som merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende satser. Der foretages individuel opfølgning Borgeren har ejendomsretten til beklædningen J. nr P23 27

28 Kropsbårne beskyttelseshjælpemidler Hjælpemidler til hovedbeskyttelse Hvilket behov dækker At beskytte hovedet ved fald Hvad er formålet med At beskytte hovedet ved fald, og dermed forhindre hovedtraumer Hvad indgår i Beskyttelseshjelm - fabriksfremstillet Beskyttelseshjelm individuel fremstillet Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Psykisk udviklingshæmmede borgere Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgere som ikke kan benytte et gangredskab hensigtsmæssigt Hvem leverer (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelafdelingen Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 28

29 2.17. Stomimaterialer Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat tarmfunktion Hvad er formålet med Sikre at borgeren kommer af med sine udskillelser. Hvad indgår i Stomiposer Stomibælte Stomipasta Hudbeskyttende cremer Hudbeskyttende ringe Hvad indgår ikke i Vatpinde Plast- eller gummihandsker Hudservietter Normale hudcremer Affaldsposer Hvem kan modtage Borgere, der har fået foretaget én af følgende operationer: Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen) Ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen) Urostomi (kunstig udføring af urinveje) Hvilke kriterier indgår for til deling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Hvem leverer (leverandør) Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør Er der valgmulighed m.h.t. Ja leverandør?. Men der kan være en merudgift, hvis der vælges en anden leverandør end den kommunen har indgået aftale med. Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 29

30 3. Hjælpemidler til personlig pleje Hjælpemidler til vask og bad 3.1. Bademåtter, skridsikre Hvilket behov dækker At borgeren kan bade på trods af nedsat funktion Hvad er formålet med At mindske borgerens faldrisiko i badesituationen Hvad indgår i Bademåtte i specielle mål Hvad indgår ikke i Bademåtte i standardmål Skridsikre bånd Hvem kan modtage Borgere med nedsat funktionsevne Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borger skal have et behov, som ikke kan dækkes af standardbademåtte Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 30

31 Hjælpemidler til hårpleje 3.2. Hjælpemidler til hårvask Hvilket behov dækker At borgerenkan få vasket hår trods nedsat funktion Hvad er formålet med At borgeren kan få vasket hår af hjælper Hvad indgår i Hårvaskebakke til sengebrug Hårvaskebakke på stativ Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Fysisk handicappede borgere Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren er afhængig af sengebad Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 31

32 Forflytningshjælpemidler 3.3. Rebstiger, sengebånd og fritstående galger Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat muskelkraft Hvad er formålet med At borgeren kan skifte stilling i sengen uden hjælp Hvad indgår i Rebstiger Sengebånd Fritstående galge Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Fysisk handicappede borgere Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren bliver i stand til ved egen hjælp at skifte stilling i sengen Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 32

33 Forflytningshjælpemidler 3.4. Drejetårn Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Drejetårn Fysisk handicappede Borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig f.eks. fra seng til kørestol. Hjælpemiddeldepotet Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 33

34 Forflytningshjælpemidler 3.5. Opstemmer til overflytning Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for nedsat muskelkraft i benene At borgeren kan klare forflytning til/fra seng ved egen hjælp Opstemmer Fysisk handicappede Borgeren bliver i stand til ved egen hjælp eller med personhjælp at klare forflytning til/fra sengen Hjælpemiddeldepotet Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 34

35 Vendehjælpemidler 3.6. Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat muskelkraft og mobilitet Hvad er formålet med At borgeren kan blive hjulpet med at blive vendt eller flyttet i sengen Hvad indgår i Glidestykker Glidepuder Glidelagen Glidemadras Vende- og flyttebrætter Vendelagen m/el-motor Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Fysisk handicappede Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har ingen eller kun meget ringe standfunktion. Borgeren bliver selvstændigt eller med personhjælp i stand til at vende sig i sengen. Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på For et vendelagen med el-motor gælder følgende kriterier: Borgeren skal være ude af stand til at vende sig i sengen. Borgeren har på grund af smerter og /eller risiko for udvikling af tryksår behov for at kunne vende sig i sengen og det er ikke muligt for hjælperen at benytte øvrige hjælpemidler. Borgeren kan ved egen hjælp anvende et vendelagen. Hjælpemiddeldepotet Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 35

36 Forflytningshjælpemidler 3.7. Glidebrætter Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for en nedsat standfunktion At borgeren kan klare forflytning selvstændigt, så de ikke skal være afhængig af hjælper Glidebrætter Fysisk handicappede Borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig f.eks. fra seng til kørestol. Hjælpemiddeldepotet Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 36

37 Løftehjælpemidler 3.8. Ståløfter Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat gangfunktion Hvad er formålet med At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Hvad indgår i Ståløfter Standardløftesejl Specialtilpassede løftesejl Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med nedsat standfunktion Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgeren er ikke i stand til at klare forflytning på anden måde. Borgeren kan samarbejde om forflytningen. Hjælpemiddeldepotet Der foretages individuel opfølgning Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn J. nr P23 37

38 Løftehjælpemidler 3.9. Personløftere, mobile med løftesejl Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gang- og standfunktion Hvad er formålet med At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Hvad indgår i Standardløftesejl Specialtilpassede løftesejl Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere uden stand eller gangfunktion Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke forflyttes ved hjælp af ståløfter eller øvrige forflytningshjælpemidler. Borgeren kan ikke medvirke til forflytningen. Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn J. nr P23 38

39 Hjælpemidler til vask og bad Bade- og brusestole (med og uden hjul) Hvilket behov dækker At borgeren kan bade på trods af nedsat funktion Hvad er formålet med At borgeren får mulighed for at bade selvstændigt eller med hjælper Hvad indgår i Badestol med hjul Badestol med hjul, kipfunktion Badestol med hjul, eleverbar Badestol uden hjul Badebænk/taburet Badebræt til kar Badekarindsats Badekarsæde, drejeligt Bruseklapsæde Specialtilpasning/tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Badetaburet uden håndgreb Et-trins skammel Hvem kan modtage Borgere med nedsat funktionsevne Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan kun tage/få bad siddende Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning Det kan være nødvendigt at montere små slisker eller fjerne dørtrin J. nr P23 39

40 Hjælpemidler til vask og bad Bruselejer Hvilket behov dækker At borgeren kan få bad trods nedsat funktion Hvad er formålet med At borgeren får mulighed for at bade med hjælp af 1 eller 2 personer Hvad indgår i Bruseleje med hjul fast højde/højdeindstillelig Bruseleje uden hjul fast højde/højdeindstillelig Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med nedsat gang/ståfunktion Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgerens behov kan ikke afhjælpes ved badestol/bademåtte Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 40

41 4. Hjælpemidler til personlig mobilitet 4.1. Ståstøtte-stativer Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat/ophævet standfunktion Hvad er formålet med At modvirke fejlstillinger og dermed forbedre borgerens fordøjelse Hvad indgår i Fast ståstøtte-stativ Vipbar ståstøtte-stativ med el- eller hydraulisk funktion Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Fortrinsvis svært fysisk handicappede børn med nedsat/ophævet standfunktion Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke benytte gangredskab til understøttelse Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 41

42 Ganghjælpemidler 4.2. Stokke Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gangfunktion Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/udendørs Hvad indgår i Indstillelig sygestok med anatomisk greb Albuestokke, enkeltindstillelige Albuestokke, dobbeltindstillelige Underarmsstokke Fire- eller fempunktsstokke Dupsko til stokke og albuestokke Tilbehør/specialtilpasning Reparation Hvad indgår ikke i Indstillelig stok med standardgreb Sammenklappelig stok Udskiftning af dupsko Hvem kan modtage Borgere med nedsat gangfunktion og/eller balanceproblemer Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal være tale om et behov flere gange om ugen. Den nedsatte gangfunktion skal ikke kunne afhjælpes af en spadserestok købt i almindelig handel Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 42

43 Orienteringshjælpemidler 4.3. Mobilitystok og markeringsstok Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat syn Hvad er formålet med At borgeren kan blive gjort opmærksom på forhindringer og niveauforskelle, og derved kunne færdes selvstændigt udendørs Hvad indgår i Mobilitystok Markeringsstok Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Blinde og svagsynede borgere Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren er ikke i stand til at færdes sikkert inde eller udendørs Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 43

44 Andre køretøjer 4.4. Kravler og rullebrætter/børn Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion Hvad er formålet med At barnet selvstændigt kan bevæge sig rundt indendørs Hvad indgår i Kravlere og rullebrætter Specialtilbehør Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Fysisk handicappede børn Hvilke kriterier indgår for tildeling af Barnet er ikke i stand til at bevæge sig indendørs ved egen hjælp Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning : J. nr P23 44

45 Andre køretøjer 4.5. Klapvogne/børn Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion Hvad er formålet med At børn kan blive transporteret over længere afstande udendørs Hvad indgår i Specialklapvogn Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Standardklapvogn og - udstyr Hvem kan modtage Fysisk og psykisk handicappede børn Hvilke kriterier indgår for tildeling af Barnet er ikke i stand til at benytte en klapvogn købt i almindelig handel på grund af manglende krops- og/eller hovedstøtte Barnet er ikke i stand til at gå ture udendørs og er over den alder, hvor børn normalt benytter klapvogn Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning J. nr P23 45

46 Ganghjælpemidler 4.6. Rollatorer Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gangfunktion Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/udendørs og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Rollatorer med 2 hjul Rollatorer med 4 hjul Èn-håndsrollator Tilbehør til rollator Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med nedsat gangfunktion og/eller nedsat balance Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren er ikke i stand til at færdes inde eller udendørs uden risiko for fald. Ved udendørs gang er der behov for at kunne hvile undervejs. Borgeren bliver med rollator uafhængig af personstøtte ved gang. Ved tvivl om funktionsniveauet, motiveres/anbefales borgeren dagcenterophold med henblik på gangtræning, før der tages stilling til bevilling af rollator. Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Ekstra rollator kan bevilges: I de tilfælde, hvor rollatoren anvendes både inde og udendørs, men hvor det ikke er hensigtsmæssigt at etablere en udendørs rampe. Hvor borgeren ikke ved egen hjælp kan få rollatoren ind/ud af boligen. Hvis boligen er indrettet, så borgeren skal færdes på flere etager. Hjælpemiddeldepotet Der foretages individuel opfølgning Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at mindske faldrisikoen J. nr P23 46

47 Ganghjælpemidler 4.7. Gangbukke Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gangfunktion Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt primært indendørs Hvad indgår i Højdeindstillelig gangbuk (faste eller sammenklappelige) Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med nedsat gangfunktion Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke færdes uden risiko for fald. Borgeren kan ikke færdes sikkert med stok. Hvis boligen er i flere plan, kan der efter behov, bevilges gangbuk til brug på hver etage. Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning Der kan blive tale om fjernelse af dørtrin for at nedsætte faldrisikoen J. nr P23 47

48 Ganghjælpemidler 4.8. Gangvogne/gangstole/gangborde Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gangfunktion Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/udendørs - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Gangvogne med kropsstøtte Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med svært nedsat gangfunktion/balance Borgere, der har behov for meget støtte af kropsvægten og som skal aflaste ved hjælp af armene Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke færdes inde eller udendørs uden risiko for fald Borgeren er ikke i stand til at færdes inde eller udendørs med gangbuk eller rollator. Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at mindske faldrisikoen J. nr P23 48

49 Ganghjælpemidler 4.9. NF-walker specielt gangstativ til børn 112 i lov om social service Hvilket behov dækker At kompensere for manglende gang- og standfunktion, så barnets uhensigtsmæssige gangmønster korrigeres og barnet sikres fuld vægtbæring. Hvad er formålet med At give det handicappede barn mulighed for at bevæge sig og stå på en funktionel måde, så barnet motiveres for at deltage i leg og andre aktiviteter med jævnaldrende børn Hvad indgår i NF-walker Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Drift og vedligeholdelse Hvem kan modtage Børn med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke kan opnå en funktionel gangfunktion ved hjælp af øvrige gangstativer. Barnet skal være ca cm. høj og veje max. 40 kg. Hvilke kriterier indgår for tildeling af Før en eventuel afprøvning skal det sikres: At NF-walkeren skal bruges i hjemmet og ikke kun på en institution som led i et behandlingstilbud. At NF-walkeren bliver det primære gangredskab. At forældrene indgår aktivt i brugen af NF-walkeren og kan se målet. At der er de nødvendige ressourcer til at placere barnet i NF-walkeren (uden uhensigtsmæssig arbejdsbelastning) At NF-walkeren er et kombineret gangredskab og ståstativ. At der er de nødvendige fysiske rammer i boligen og andre steder, hvor barnet opholder sig meget. At der foreligger en fysioterapeuts vurdering, hvor det konkluderes, at barnet har en aktiv ledet gangfunktion. At NF-walkeren ikke er et midlertidigt gangredskab. At der ikke er andre gangredskaber, der dækker behovet. At barnet kan benytte NF-walkeren i en årrække. At barnet i det daglige udviser initiativ til aktiviteter og handlinger. At NF-walkeren dagligt kan medbringes J. nr P23 49