Kvalitetsstandarder Hjælpemiddelområdet - hjælpemidler - boligindretning - støtte til køb af bil - individuel kørsel
|
|
- Kjeld Larsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsstandarder 2006 Hjælpemiddelområdet - hjælpemidler - boligindretning - støtte til køb af bil - individuel kørsel
2 2
3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING BAGGRUND LÆSEVEJLEDNING DOKUMENTATION AF BORGERENS BEHOV VISITATIONSKRITERIER VISITATION TIL YDELSER LOVGIVNING OG MÅLGRUPPE LOVGIVNING LOVGIVNINGSMÆSSIGE VISITATIONSKRITERIER MÅLGRUPPEN FOR TILBUD VÆRDIGRUNDLAGET FOR HJÆLPEMIDDELOMRÅDET ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED INDFØRELSE AF KVALITETSSTANDARDER KRAV OG FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDERNE KROPSBÅRNE/PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DIABETESMATERIALER TIL TABLETBEHANDLEDE DIABETIKERE DIABETESMATERIALER TIL INSULINBEHANDLEDE DIABETIKERE KOMPRESSIONSSTRØMPER TIL BEN OG ARME BROKBIND LÆNDEBÆLTE/STØTTEKORSETTER HALSKRAVE/NAKKESTØTTE SKULDER-ALBUE-HÅNDLEDS-HÅND SKINNER BRYSTPROTESER PARYKKER BEN- OG FODSKINNER ORTOPÆDISK FODTØJ OG FODINDLÆG KØREPOSE OG REGNSLAG UNDERTØJ/HELDRAGT BESKYTTELSESBUKSER TIL BAD RYGEFORKLÆDER HJÆLPEMIDLER TIL HOVEDBESKYTTELSE STOMIMATERIALER HJÆLPEMIDLER TIL PERSONLIG PLEJE BADEMÅTTER, SKRIDSIKRE HJÆLPEMIDLER TIL HÅRVASK REBSTIGER, SENGEBÅND OG FRITSTÅENDE GALGER DREJETÅRN OPSTEMMER TIL OVERFLYTNING GLIDELAGEN, GLIDEMADRAS, LØFTE- OG VENDEPUDER GLIDEBRÆTTER STÅLØFTER PERSONLØFTERE, MOBILE MED LØFTESEJL BADE- OG BRUSESTOLE (MED OG UDEN HJUL) BRUSELEJER HJÆLPEMIDLER TIL PERSONLIG MOBILITET STÅSTØTTE-STATIVER STOKKE MOBILITYSTOK OG MARKERINGSSTOK KRAVLER OG RULLEBRÆTTER/BØRN KLAPVOGNE/BØRN
4 4.6 ROLLATORER GANGBUKKE GANGVOGNE/GANGSTOLE/GANGBORDE NF-WALKER SPECIELT GANGSTATIV TIL BØRN CYKLER, TREHJULEDE CYKLER, TREHJULEDE HÅNDDREVNE CYKLER, TREHJULEDE MED EL-HJÆLPEMOTOR CYKLER, TANDEM KØRESTOLE, MANUELLE STANDARD KØRESTOLE, MANUELLE AKTIV KØRESTOLE, MANUELLE KOMFORT KØRESTOLE, MANUELLE MED STÅFUNKTION KØRESTOLE, MANUELLE ÉNHÅNDS-BETJENT HJÆLPEMOTOR TIL MANUEL KØRESTOL EL-KØRESTOLE MED JOYSTICK, INDENDØRS EL-KØRESTOLE MED JOYSTICK TIL KOMBINERET INDEN- OG UDENDØRS BRUG EL-KØRESTOLE MED MANUEL STYRING KNALLERTER, TREHJULEDE KØRSEL TIL FRITIDSUNDERVISNING OG KLUBBER KØRSEL TIL BEHANDLING KØRSEL TIL ARBEJDE STØTTE TIL KØB AF BIL FØRERHUND HJÆLPEMIDLER TIL DAGLIG HUSFØRELSE FLYTBARE TOILETSTOLE (MED OG UDEN HJUL) TOILETFORHØJER TOILETLØFTER, ELEKTRISK ARMLÆN SOM MONTERES PÅ TOILETTET PERSONVÆGT MED SYNTETISK TALE BAGEVÆGT MED SYNTETISK TALE/PUNKTAFMÆRKNING ARMBÅNDSURE OG LOMMEURE BORDE ARBEJDSSTOLE HVILESTOLE TERAPI- OG REHABSTOLE TIL BØRN SÆDER, SÆDEPUDER, UNDERLAG OG ABDUKTIONSKLODSER RYGPUDER FORBRUGSGODER, FREMSTILLET TIL DEN ALMINDELIGE BEFOLKNING ENKELTKONTAKTER (KONTAKTER MED EN FUNKTION) FJERNBETJENINGSSYSTEMER/OMVERDENSKONTROL RULLEBORDE SMÅHJÆLPEMIDLER INDRETNING AF HJEMMET OG DETS OMGIVELSER, HERUNDER MØBLER BADEKAR, HØJDEINDSTILLELIGT BELYSNING INDENDØRS/UDENDØRS BARNESENGE PLEJESENG MED EL-FUNKTIONER SENGELØFTERE RYGLÆN, INDSTILLELIGE PERSONLØFTERE, LOFT- ELLER VÆGMONTERET FORHØJERKLODSER, SOKLER OG FORHØJERBEN GELÆNDERE STØTTEHÅNDTAG
5 6.11 TOILETARMSTØTTER DØRÅBNERE VINDUESÅBNERE SAMTALEANLÆG MED EL-SLUTBLIK BLANDINGSBATTERIER HÅNDVASKE BRUSEPLADS DØRTRIN LØFTEPLATFORME TRAPPELIFTE TIL KØRESTOLE TRAPPELIFTE MED STOLESÆDE TRAPPEKØRERE/HJÆLPERMANØVRERET RAMPER, TRANSPORTABLE RAMPER, FASTE SKRIDSIKRE MATERIALER TIL GULVE OG TRAPPER KØKKENELEMENTER, HØJDEINDSTILLELIGE TV-SKÆRM-LUP PUDER, TRYKSÅRSFOREBYGGENDE MADRASSER, TRYKSÅRSFOREBYGGENDE KUGLEDYNE KOMPRESSIONSUDSTYR KOMMUNIKATIONSHJÆLPEMIDLER SKRIVEMASKINE, PUNKTSKRIFT BLADVENDERE LÆSESTATIV LYDOPTAGER OG AFSPILLER FORSTÆRKERTELEFON TELESLYNGER OG TRÅDLØSE FM SYSTEMER STEMMEFORSTÆRKER TELEFONER MED SPECIELLE FUNKTIONER HALSSLYNGE TIL MOBILTELEFON RELEVANTE PARAGRAFFER I LOV OM SOCIAL SERVICE HJÆLPEMIDDELDEPOTET INDEKS
6 6
7 1 Indledning 1.1 Baggrund 2006 bliver det andet år med kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet. Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder er et ønske om at kunne tilbyde borgere i Gladsaxe Kommune en ensartet og fleksibel service. En ensartet service afspejler sig i, at der træffes ensartede afgørelser om hjælpemidler til borgere med samme behov. En fleksibel service afspejler sig i, at der i hver enkelt sag bliver taget udgangspunkt i borgerens individuelle behov. Kvalitetsstandarderne er samlet set med til at sikre, at borgere, pårørende, interesseorganisationer og politikere på en nem og overskuelig måde kan tilegne sig viden om de hjælpemidler (ydelser), som Gladsaxe Kommune tilbyder på hjælpemiddelområdet. På det administrative niveau retter kvalitetsstandarderne sig primært mod ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser på området. Kvalitetsstandarderne vil give et langt bedre grundlag for en synlig visitation og tjener dermed som et væsentligt arbejdsredskab for forvaltningens medarbejdere. Kvalitetsstandarderne afspejler det serviceniveau, som kommunen har fastlagt på området og vil i henhold hertil fremover fungere som det primære styringsredskab på hjælpemiddelområdet. Dette sikrer, at bevillingsniveauet er afpasset den budgetmæssige ramme. Kvalitetsstandarderne bliver løbende justeret, således at de er i fuld overensstemmelse med lovgivningen på området. Denne reviderede udgave af kvalitetsstandarder træder i kraft pr. 1. januar Følgende servicemål gælder for hjælpemiddelområdet: Sagsbehandlingstiden for kropsbårne hjælpemidler må ikke overstige 2 uger. Sagsbehandlingstiden for tekniske hjælpemidler må ikke overstige 8 uger. Undtaget er el-kørestole og større boligindretninger, hvor sagsbehandlingstiden ikke må overstige 12 uger. 1.2 Læsevejledning Kvalitetsstandarderne er en samlet oversigt over alle de ydelser (hjælpemidler), som Gladsaxe Kommune tilbyder på hjælpemiddelområdet. Kataloget indeholder en uddybende beskrivelse af de enkelte hjælpemidler, hvor ydelsens indhold, formål og visitationskriterier bliver beskrevet. Alle ydelserne er beskrevet i et skema som vist nedenfor. Venstre side af skemaet gentages for hver ydelse, højre side beskriver den enkelte ydelse. Nedenfor er forklaret, hvad der forstås ved de enkelte elementer i skemaet. Ydelsens navn n Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Lov og paragraf Hvilke behov hos borgeren, skal ydelsen dække? Hvilke formål har Gladsaxe Kommune med 7
8 Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Specificering af, hvilke yderligere elementer, der indgår i ydelsen Specificering af, hvilke elementer, der ikke indgår i ydelsen. Beskrivelse af, hvem der kan få tildelt ydelsen Beskrivelse af de forhold, som er afgørende for, om borgeren kan få tildelt en ydelse. Beskrivelse af, hvem der leverer ydelsen Beskrivelse af, om borgeren kan vælge mellem forskellige leverandører eller om Gladsaxe Kommune har indgået en fast leverandøraftale Beskrivelse af, om ydelsen er gratis for borgeren Beskrivelse af, hvordan der følges op på ydelsen Beskrivelse af eventuelle forhold, der i særlige tilfælde kan gøre sig gældende Beskrivelse af, om bevillingen af ydelsen almindeligvis afføder behov for andre ydelser Kvalitetsstandarderne er således tænkt som et opslagsværk hvor borgere, pårørende, ansatte i kommunen m.fl. kan læse nærmere om de ydelser, som kommunen leverer på området. Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftaler på følgende områder: Ortopædisk fodtøj/-indlæg Tilretning og reparation af ortopædisk fodtøj og fabriksfremstillet fodtøj Kompressionsstrømper Brystproteser Køretekniske hjælpemidler Diabetesprodukter Senge Standardkørestole Almindelige standardhjælpemidler, f.eks. dyner, gangstativer, stokke Handicapkørsel Service på lifte 1.3 Dokumentation af borgerens behov Udgangspunktet for visitationen på hjælpemiddelområdet er en helhedsvurdering af borgerens behov. En helhedsvurdering indebærer, at borgerens samlede situation ligger til grund for vurderingen. Vurderingen af borgerens behov har til hensigt at afdække det man kalder borgerens funktionsevne. Begrebet funktionsevne angiver relationen mellem en persons nedsatte kropslige eller intellektuelle funktion og muligheder i det omliggende samfund. Ved at fokusere på funktionsevnen understreges det, at en funktionsnedsættelse i sig selv ikke siger noget om borgerens behov. Forskellen på at fokusere på funktionsevnen frem for funktionsnedsættelsen kan illustreres ved hjælp af følgende eksempel: To borgere, som begge er gangbesværet søger hver især om en el-kørestol med manuel styring. De har begge en gangdistance på 100 m (det vil sige, at de kan gå 100 m). 8
9 Borger A begrunder ansøgningen med, at el-kørestolen primært skal bruges, når han skal på indkøb. Borger B oplyser, at el-kørestolen skal bruges til at foretage indkøb, deltage i udendørs aktiviteter og besøge familie og venner. Borger A fortæller, at hans lokale supermarked ligger 50 m. fra bopælen. Han har fået bevilget manuel kørestol og handicapbil. Borger B fortæller, at hendes nærmeste indkøbsmulighed ligger 200 m. fra bopælen. De to borgere har således præcis den samme funktionsnedsættelse en gangdistance på 100 m. men deres situationer er alligevel vidt forskellige. A s behov for en kørestol er mindre, idet hans behov er afhjulpet ved hjælp af manuel kørestol og handicapbil. For borger B er kørestolen afgørende for hendes mulighed for at kunne deltage i samfundslivet. Helhedsvurderingen af borgerens behov handler med andre ord om at afdække, om og i hvilket omfang funktionsnedsættelsen begrænser borgeren i dagligdagen. For at sikre at der bliver foretaget en ensartet og systematisk vurdering af borgerens behov arbejder pensions- og handicapafdelingen med at udvikle en model til dokumentation af borgerens behov, og den kommunale indsats der iværksættes i relation til den enkelte borger. Dette arbejde skulle tage udgangspunkt i Fælles Sprog II som er et sæt af klassifikationer, hvormed kommunen kan dokumentere sine afgørelser. Fælles Sprog er udarbejdet af Kommunernes Landsforening (KL). I Gladsaxe Kommune ligger Fælles Sprog I til grund for plejeog omsorgsafdelingens kvalitetsstandarder, og det er på baggrund af de positive erfaringer herfra, at pensions- og handicapafdelingen har et ønske om at benytte Fælles Sprog II (som er en videreudvikling af Fælles Sprog I). Fælles Sprog II indeholder redskaber til at beskrive borgerens funktionsevne. Rent praktisk bliver den enkelte borger vurderet inden for en række aktivitetsområder, hvormed det bliver synligt, hvad borgeren henholdsvis kan og ikke kan udføre. Aktivitetsområderne tager udgangspunkt i grundlæggende personlige aktiviteter, som er nødvendige at udføre for alle mennesker. Hensigten hermed er at få et overblik over de ressourcer, som borgeren har i relation til forskellige aktiviteter. Borgerens ressourcer bliver vurderet med talkoder (fra 0 5) som henviser til, hvor begrænset borgeren er i at udføre en specifik aktivitet. Netop denne del af Fælles Sprog II skal videreudvikles for at være anvendelig på hjælpemiddelområdet. Som det fremgår af eksemplet ovenfor med borger A og B er de - udelukkende set i forhold til mobilitet - lige begrænset, men samlet set er der forskel på deres situation. Udviklingsarbejdet i KL er gået i stå, da det ikke er så nemt at udvikle Fælles Sprog II som et redskab på hjælpemiddelområdet. Pensions- og handicapafdelingen er dog fortsat interesseret i at indgå i et samarbejde med KL om videreudviklingen. Alternativt kan det blive nødvendigt at arbejde efter en anden metode. 1.4 Visitationskriterier Visitationskriterier er en præcisering af, hvilke forhold som er udslagsgivende for, om borgeren kan få tildelt en ydelse. For at få bevilget en manuel kørestol skal borgeren f.eks. være afhængig af en kørestol som mobilitetshjælpemiddel. Nærværende kvalitetsstandarder indeholder visitationskriterier for samtlige ydelser. Visitationskriterierne fremgår af de to rubrikker Hvem kan modtage og Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelser?. For nogle af ydelserne gælder dog, at såvel personkredsen som visitationskriterierne udelukkende er beskrevet på et overordnet plan, idet det alene er den individuelle vurdering, der ligger til grund for afgørelsen. 9
10 1.4.1 Visitation til ydelser Den almindelige procedure er, at borger, hospital eller andre samarbejdspartnere henvender sig til hjælpemiddelgruppen i pensions- og handicapafdelingen ved behov for et hjælpemiddel. Jf. ovenstående vurderer sagsbehandler på baggrund af borgerens funktionsevne og aktuelle situation i det hele taget, hvilket hjælpemiddel kommunen kan tilbyde borgeren. 1.5 Lovgivning og målgruppe Lovgivning Det overordnede mål med bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder er at medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre ansøgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning sker efter servicelovens 97, 98 og omhandler egentlige hjælpemidler, dvs. produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse. 98 omhandler forbrugsgoder som er defineret ved at være produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Sådanne produkter er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan dog i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for. Differentieringen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder skyldes, at der er fastsat en egenbetaling på forbrugsgoder. Egenbetalingen bygger på princippet om, at ansøgeren skal kompenseres for merudgifterne, som er en følge af den nedsatte funktionsevne, men at den pågældende ikke skal kompenseres for den del af udgifterne, den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget en nedsat funktionsevne. I enkelte tilfælde vil forbrugsgodet udlånes som hjælpemiddel uden egenbetaling. 102 omhandler boligindretning Lovgivningsmæssige visitationskriterier Betingelserne for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er de samme og er opregnet i 97, stk. 1, hvor det fremgår, at kommunen yder støtte til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. De grundlæggende tildelingskriterier er således begrundet i lovgivningen og kan opsummeres som principperne om varighed, væsentlighed og bedst og billigst. 1 Afsnittet om lovgivning og målgruppe er udarbejdet på baggrund af Vejledning om støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (1998) og Schultz lovguide 10
11 Med varighed forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til en bedring af de helbredsmæssige forhold dels, at der i lang tid fremover vil være behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktion. Normalt vil lidelsen være en belastning resten af livet. Hvis ikke, vil der ofte være tale om et behandlingsredskab udleveret af sygehusvæsenet. Med væsentlighed forstås, at hjælpemidlet i væsentlig grad skal kompensere for eller afhjælpe den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad lette den daglige tilværelse eller er nødvendigt for, at ansøgeren kan udøve et erhverv. Med bedst og billigst forstås, at hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalydelse. Der gælder særlige forhold for børn, idet der ved vurdering af behov for hjælpemidler til børn lægges vægt på, at barnet i videst muligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn. Betingelsen for at modtage hjælp til boligindretning er udover at der er tale om personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne at der er tale om en nødvendig boligindretning. Hjælpen må anses for nødvendig, når en boligændring eller et boligskift set i forhold til ansøgerens funktionsevne skønnes at kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem Målgruppen for tilbud Målgruppen for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones, at det ikke er funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte fysiske eller psykiske funktion Værdigrundlaget for hjælpemiddelområdet Bevilling af hjælpemidler sker med afsæt i et værdigrundlag, som hviler dels på servicelovens 1og dels på Gladsaxe Kommunes kommunestrategi. Jf. servicelovens 1 er Gladsaxe Kommunes formål med at yde hjælp at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og den tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Endvidere besluttede Socialudvalget , at arbejdet med indførelse af kvalitetsstandarder tager udgangspunkt i følgende værdigrundlag for pensions- og handicapafdelingen: Borgernes egne ressourcer skal inddrages og udvikles så meget som muligt Borgeren skal støttes og fastholdes i at tage ansvar for eget liv og udnytte egne ressourcer. Det indebærer, at rådgivning og vejledning af borgeren går forud for tilbud om mere omfattende støtte. 2 Vejledning om støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.; 1998, s
12 Familie og øvrige netværk er en vigtig del af borgerens ressourcer Der skal prioriteres lokale løsninger, der giver borgeren mulighed for at udnytte disse ressourcer. Borgere har forskellige ønsker og behov Der skal udvikles løsningsmuligheder, der kan afpasses borgerens individuelle behov. Tilbudene skal være fleksible og indrettes efter borgeren. Ikke omvendt. Der skal lægges vægt på, at borgeren skal deltage så aktivt som muligt i forbindelse med formulering af mål og valg af tilbud. Borgerens behov kræver ofte flerstrengede løsninger Der skal ydes en både helhedsorienteret og målrettet indsats. Der skal være sammenhæng og fagligt begrundede mål med de ydelser, den enkelte borger tilbydes. Med værdigrundlaget, der er formuleret i overensstemmelse med FN s standardregler om lige muligheder for handicappede, er der fokus på borgerens ressourcer, og at forvaltningen skal arbejde ud fra et udviklingsperspektiv og med det mål for øje, at den enkelte borger skal opnå størst mulig integration i samfundet. Fokus skal således være på udvikling, ressourcer og selvstændigt liv samt integration i samfundet. 1.7 Økonomiske konsekvenser ved indførelse af kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarderne alene har ikke ført til ændret udgiftsniveau, men sammen med, at der i 2004 blev indført elektronisk lagerstyring (Rambøll), er der sket en bedre styring af hjælpemiddelområdet. Fremover vurderes kvalitetsstandarderne i kombination med Rambøll at være et godt redskab til at styre økonomi og genbrug på hjælpemiddelområdet. 1.8 Krav og forventninger til medarbejderne For at kunne visitere ud fra kvalitetsstandarder stiller det generelle krav til medarbejderne i hjælpemiddelgruppen. Medarbejderne har som ansvarsområde at afdække borgernes behov for et hjælpemiddel. Dette stiller krav til den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetence. Medarbejderne skal kunne rådgive og vejlede borgerne, kunne afdække deres behov, kunne arbejde systematisk og kende den lovgivning, der arbejdes inden for. Der stilles også forventninger om personlige kompetencer som at kunne samarbejde, kunne tale med borgere og inddrage borgeres egne ønsker i løsningen af problemet. Derudover skal medarbejderne kunne kommunikere tydeligt til borgeren om deres rettigheder og kommunikere beslutninger på en for borgeren forståelig måde. 12
13 2 Kropsbårne/personlige hjælpemidler Diabetesmaterialer 2.1 Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At borgeren selv kan kontrollere sin diabetes At borgeren kan kontrollere sin diabetes, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Teststrimler Lancetter til fingerprikker Hvad indgår ikke i Tabletter Blodsukkermåleapparat Hvem kan modtage Diabetiker, der har behov for tabletbehandling Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov Hvem leverer (leverandør) Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale. Hvordan følges op på Der kan max ydes 150 stk. årligt 13
14 Diabetesmaterialer 2.2 Diabetesmaterialer til insulinbehandlede diabetikere Hvilket behov dækker At dække borgerens behov for den insulin, som kroppen ikke selv kan producere At borgeren kan måle sit blodsukker, og dermed selv kontrollere sin diabetes Hvad er formålet med At borgeren selv kan tilføre og tilpasse sin insulin, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Insulinpen Injektionskanyler til engangsbrug Injektionskanyler til flergangsbrug eller til permanent brug Teststrimler Lancetter til fingerprikker Blodsukkermåleapparat Taleenhed til blodsukkermåleapparat for synshandicappede Hvad indgår ikke i Insulin og tabletter Hvem kan modtage Diabetikere, der har behov for insulin Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov Hvem leverer (leverandørle Gladsaxe kommune har indgået leverandørafta- Er der valg mulighed m.h.t. leve- randør? Hvordan følges op på Blodsukkermåleapparat dækkes med 50% af udgiften De øvrige ydelser er gratis for borgeren 14
15 Injektionsudstyr Blodsukkermåleapparat UDGÅR Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At borgeren kan måle sit blodsukker og dermed selv kontrollere sin diabetes At borgeren kan tilpasse sin insulin, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Blodsukkermåleapparat Standard Taleenhed til synshandicappede Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Insulinkrævende diabetikere (type 1) Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale 50% af udgiften 15
16 Hjælpemidler til cirkulationsbehandling 2.3 Kompressionsstrømper til ben og arme Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke hjælpemidler indgår i Hvilke hjælpemidler indgår ikke i Hvem kan modtage At kompensere for svære ødemer At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Kompressionsstrømper til: Arme ben hænder Reparation Borgere med svære, varige kredsløbslidelser At der er tale om: Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter behandling Varige følger efter blodprop i arme/ben Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling Kronisk ødem (væske) på grund af utilstrækkelig funktion af vener Hvem leverer (leverandør) Er der valg mulighed m.h.t. leverandør? Hvordan følges op på Ved førstegangshenvendelser kræves dokumentation fra egen læge eller speciallæge Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale Ja. Ved valg af anden leverandør, kan der være egenbetaling. Der vil normalt være behov for reservestrømper Gummihandsker str. M til påtagning af strømper Easy-Slide i særlige tilfælde 16
17 Brokbehandling 2.4 Brokbind Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for de gener en brok giver At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Almindeligt brokbind Brokbind med hul til stomi Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgere med varige gener som følge af brok Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja 17
18 Spinale ortosesystemer 2.5 Lændebælte/støttekorsetter Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Lændebælte Støttekorset Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for en nedsat rygfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Støttekorsetter, der ydes som led i behandling Borgere med svære varige ryglidelser. Der vil som udgangspunkt ikke kunne ydes støtte til muskellidelser Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja 18
19 Spinale ortosesystemer 2.6 Halskrave/nakkestøtte Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Halskrave Nakkestøtte Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for en nedsat nakke- /halsfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Borgere, der har behov for støtte af nakke- /halsfunktion for at kunne spise og drikke Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja 19
20 Skinner og bandager 2.7 Skulder-albue-håndleds-hånd skinner Hvilket behov dækker At kompensere for borgerens nedsatte kraft og bevægelighed Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Funktionsskinner Reparation Hvad indgår ikke i Skinner til brug ved sportsudøvelse Hvem kan modtage Borgere med dagligt vedvarende behov for skinne for at kunne udføre funktioner i dagligdagen Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Ved genansøgning skal det altid undersøges om reparation af skinne er tilstrækkeligt Hvem leverer (leverandør) Borgeren har frit leverandørvalg Ja Hvordan følges op på 20
21 Proteser 2.8 Brystproteser Hvilket behov dækker At erstatte et manglende bryst Hvad er formålet med At give borgeren selvværd Hvad indgår i Protese Strips til fastholdelse af protese Brystvorter Hvad indgår ikke i Protesebrystholder Badedragt Brystproteser, der indopereres Hvem kan modtage Kvinder, der har fået bortopereret det ene eller begge bryster. Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Hvem leverer (leverandørle med privat leverandør Gladsaxe kommune har indgået leverandørafta- tale om egenbetaling af differencen Ja men hvis protesen er dyrere, vil der blive Hvad koster ydelsen for modtagerenden leverandør, kan der være egenbetaling.. Ved valg af an- Hvordan følges op på 21
22 Hjælpemidler til hårpleje 2.9 Parykker Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for hårtab At give borgeren selvværd Toupeer fabriksfremstillet/individuelt fremstillet Der ydes ikke paryk til midlertidigt hårtab som følge af behandling samt almindelig forekommende hårtab. Borgere med vansirende skaldethed f.eks. pletskaldethed Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja Ved overfølsomhed for syntetiske stoffer kan parykken/toupeen fores med bomuld. Holdbarhed gennemsnitlig 1 år. Særlige forhold kan medføre hyppigere udskiftning. 22
23 Benortosesystemer Fodskinner, herunder indlægssåler og skoindlæg UDGÅR Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Fodkapsel Gængesål Hælforhøjelse Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for borgerens nedsatte gangfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Borgere med dagligt vedvarende behov for skinne for at kunne udføre funktioner i dagligdagen Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja Hvis skinnen anvendes i forbindelse med fabriksfremstillet fodtøj, må det vurderes, om der samtidigt skal bevilges tilretning af sko til formålet 23
24 Benortosesystemer 2.10 Ben- og fodskinner Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for borgerens nedsatte gangfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Helbensskinne/ortose (omfatter knæ, ankel og fodled) Knæskinne/ortose Underbensskinne/ortose Ankelskinne/ortose Fodkapsel Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Skinner til brug ved sport Borgere med dagligt vedvarende behov for skinne for at kunne udføre funktioner i dagligdagen Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov Borgeren har frit leverandørvalg Ja Don-Joy skinne bevilges kun i særlige tilfælde Hvis skinnen anvendes i forbindelse med fabriksfremstillet fodtøj, må det vurderes, om der samtidigt skal bevilges tilretning af sko til formålet 24
25 Ortopædisk fodtøj Fabriksfremstillet fodtøj UDGÅR Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for borgerens foddeformiteter At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Fabriksfremstillede sko Forsåling/udbedring Forhøjelser Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgere hvor gener af en deformitet kan afhjælpes Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale Ja De til enhver tid gældende takster på det sociale område. Ved første gangs bevillinger kan reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer. Til personer over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned. Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning. Der kan blive tale om benskinne/stativ 25
26 Ortopædisk fodtøj 2.11 Ortopædisk fodtøj og fodindlæg Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for borgerens foddeformitet At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Fabriksfremstillet fodtøj Håndsyet fodtøj Bandagesko Forsåling/udbedring Forhøjelser Reparation Gængesål Ortopædisk fodindlæg Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Hjemmesko Borgere hvor generne af en foddeformitet kan afhjælpes Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale Ja De til enhver tid gældende takster på det sociale område. Ved første gangs bevillinger kan reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer. Til personer over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned. Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning. Ved ortopædisk værnefodtøj afholder arbejdsgiveren et beløb svarende til den sædvanlige udgift til værnefodtøj 26
27 Særlige beklædningsgenstande 2.12 Kørepose og regnslag Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for at der ikke kan bruges almindelig udendørs beklædning At borgeren kan komme udendørs med kørestol/klapvogn Hvad indgår i Kørepose og regnslag til børn Kørepose og regnslag til voksne Hvad indgår ikke i Køreslag Almindeligt regnslag til cykler Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgere, der på grund af nedsat kraft- og bevægelighed, ikke er i stand til at benytte termotøj eller almindeligt regntøj til brug udendørs. Det skal være godtgjort at funktionsnedsættelsen medfører væsentlige problemer med at klare påklædning af normalt udendørs tøj/regntøj. Private leverandører eller Primærprojektets systue efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ydelsen bevilges som merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende satser. Borgeren har ejendomsretten til beklædningen 27
28 Særlige beklædningsgenstande 2.13 Undertøj/heldragt Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At demente borgere ikke fjerner bleen i løbet af natten Sikre de demente en rolig nattesøvn Heldragt med speciel lukning Almindeligt undertøj - nattøj Demente borgere, der ikke har forståelse for at der er behov for ble. Det skal være godtgjort, at der er tale om et behov, der ikke kan løses på anden vis end med en heldragt. Private leverandører efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ydelsen bevilges som merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende satser.. Borgeren har ejendomsretten til beklædningen 28
29 Særlige beklædningsgenstande 2.14 Beskyttelsesbukser til bad Hvilket behov dækker At kompensere for inkontinens i svømmehal Hvad er formålet med At kunne deltage i aktiviteter i svømmehal Hvad indgår i Beskyttelsesbukser til bad Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere der er inkontinente Der skal foreligge lægelig dokumentation for at lidelsen er varig Hvem leverer (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen. beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, Ydelsen bevilges som en merudgift til særlige der følger de til enhver tid gældende satser. Hvordan følges op på Borgeren har ejendomsretten til beklædningen 29
30 Særlige beklædningsgenstande 2.15 Rygeforklæder Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kunne ryge trods nedsat reaktionsevne At mindske risikoen for brandfare ved rygning 2 rygeforklæder om året Rygestykker til beskyttelse af gulvet Borgere som ikke kan forhindres i at ryge og som ikke har forståelse for, at det er til fare for omgivelserne. Hvis borgers rygning er til stor brandfare for omgivelserne. Ydelsen bevilges som merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende satser. Borgeren har ejendomsretten til beklædningen 30
31 Kropsbårne beskyttelseshjælpemidler 2.16 Hjælpemidler til hovedbeskyttelse Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At beskytte hovedet ved fald At beskytte hovedet ved fald, og dermed forhindre hovedtraumer Hvad indgår i Beskyttelseshjelm - fabriksfremstillet Beskyttelseshjelm individuel fremstillet Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Psykisk udviklingshæmmede borgere Borgere som ikke kan benytte et gangredskab hensigtsmæssigt Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelafdelingen 31
32 2.17 Stomimaterialer Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat tarmfunktion Sikre at borgeren kommer af med sine udskillelser. Hvad indgår i Stomiposer Stomibælte Stomipasta Hudbeskyttende cremer Hudbeskyttende ringe Hvad indgår ikke i Vatpinde Plast- eller gummihandsker Hudservietter Normale hudcremer Affaldsposer Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for til deling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvordan følges op på Borgere, der har fået foretaget én af følgende operationer: Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen) Ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen) Urostomi (kunstig udføring af urinveje) Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør Ja. Men der kan være en merudgift, hvis der vælges en anden leverandør end den kommunen har indgået aftale med. 32
33 3 Hjælpemidler til personlig pleje Hjælpemidler til vask og bad 3.1 Bademåtter, skridsikre Hvilket behov dækker At borgeren kan bade på trods af nedsat funktion Hvad er formålet med At mindske borgerens faldrisiko i badesituationen Hvad indgår i Bademåtte i specielle mål Hvad indgår ikke i Bademåtte i standardmål Skridsikre bånd Hvem kan modtage Borgere med nedsat funktionsevne Borger skal have et behov, som ikke kan dækkes af standardbademåtte Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på 33
34 Hjælpemidler til hårpleje 3.2 Hjælpemidler til hårvask Hvilket behov dækker At borgerenkan få vasket hår trods nedsat funktion At borgeren kan få vasket hår af hjælper Hvad er formålet med Hvad indgår i Hårvaskebakke til sengebrug Hårvaskebakke på stativ Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Fysisk handicappede borgere Borgeren er afhængig af sengebad 34
35 Forflytningshjælpemidler 3.3 Rebstiger, sengebånd og fritstående galger Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for nedsat muskelkraft At borgeren kan skifte stilling i sengen uden hjælp Hvad indgår i Rebstiger Sengebånd Fritstående galge Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Fysisk handicappede borgere Borgeren bliver i stand til ved egen hjælp at skifte stilling i sengen 35
36 Forflytningshjælpemidler Løftebælter UDGÅR Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for en nedsat balance og muskelkraft At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Løftebælter Fysisk handicappede Borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig f.eks. fra seng til kørestol 36
37 Forflytningshjælpemidler 3.4 Drejetårn Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Drejetårn Fysisk handicappede Borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig f.eks. fra seng til kørestol. 37
38 Forflytningshjælpemidler 3.5 Opstemmer til overflytning Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for nedsat muskelkraft i benene At borgeren kan klare forflytning til/fra seng ved egen hjælp Opstemmer Fysisk handicappede Borgeren bliver i stand til ved egen hjælp eller med personhjælp at klare forflytning til/fra sengen 38
39 Vendehjælpemidler 3.6 Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for nedsat muskelkraft og mobilitet At borgeren kan blive hjulpet med at blive vendt eller flyttet i sengen Hvad indgår i Glidestykker Glidepuder Glidelagen Glidemadras Vende- og flyttebrætter Vendelagen m/el-motor Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Fysisk handicappede Borgeren har ingen eller kun meget ringe standfunktion. Borgeren bliver selvstændigt eller med personhjælp i stand til at vende sig i sengen. Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på For et vendelagen med el-motor gælder følgende kriterier: Borgeren skal være ude af stand til at vende sig i sengen. Borgeren har på grund af smerter og /eller risiko for udvikling af tryksår behov for at kunne vende sig i sengen og det er ikke muligt for hjælperen at benytte øvrige hjælpemidler. Borgeren kan ved egen hjælp anvende et vendelagen. 39
40 Forflytningshjælpemidler 3.7 Glidebrætter Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for en nedsat standfunktion At borgeren kan klare forflytning selvstændigt, så de ikke skal være afhængig af hjælper Glidebrætter Fysisk handicappede Borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig f.eks. fra seng til kørestol. 40
41 Løftehjælpemidler 3.8 Ståløfter Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Ståløfter Standardløftesejl Specialtilpassede løftesejl Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage At kompensere for nedsat gangfunktion At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Borgere med nedsat standfunktion Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgeren er ikke i stand til at klare forflytning på anden måde. Borgeren kan samarbejde om forflytningen. Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn 41
42 Løftehjælpemidler 3.9 Personløftere, mobile med løftesejl Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gang- og standfunktion At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Hvad er formålet med Hvad indgår i Standardløftesejl Specialtilpassede løftesejl Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgere uden stand eller gangfunktion Borgeren kan ikke forflyttes ved hjælp af ståløfter eller øvrige forflytningshjælpemidler. Borgeren kan ikke medvirke til forflytningen. Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn 42
43 Hjælpemidler til vask og bad 3.10 Bade- og brusestole (med og uden hjul) Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At borgeren kan bade på trods af nedsat funktion At borgeren får mulighed for at bade selvstændigt eller med hjælper Hvad indgår i Badestol med hjul Badestol med hjul, kipfunktion Badestol med hjul, eleverbar Badestol uden hjul Badebænk/taburet Badebræt til kar Badekarindsats Badekarsæde, drejeligt Bruseklapsæde Specialtilpasning/tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Badetaburet uden håndgreb Et-trins skammel Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgere med nedsat funktionsevne Borgeren kan kun tage/få bad siddende Det kan være nødvendigt at montere små slisker eller fjerne dørtrin 43
44 Hjælpemidler til vask og bad 3.11 Bruselejer Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At borgeren kan få bad trods nedsat funktion At borgeren får mulighed for at bade med hjælp af 1 eller 2 personer Hvad indgår i Bruseleje med hjul fast højde/højdeindstillelig Bruseleje uden hjul fast højde/højdeindstillelig Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgere med nedsat gang/ståfunktion Borgerens behov kan ikke afhjælpes ved badestol/bademåtte 44
45 4 Hjælpemidler til personlig mobilitet 4.1 Ståstøtte-stativer Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat/ophævet standfunktion At modvirke fejlstillinger og dermed forbedre borgerens fordøjelse Hvad indgår i Fast ståstøtte-stativ Vipbar ståstøtte-stativ med el- eller hydraulisk funktion Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Fortrinsvis svært fysisk handicappede børn med nedsat/ophævet standfunktion Borgeren kan ikke benytte gangredskab til understøttelse 45
46 Ganghjælpemidler 4.2 Stokke Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/udendørs Hvad indgår i Indstillelig sygestok med anatomisk greb Albuestokke, enkeltindstillelige Albuestokke, dobbeltindstillelige Underarmsstokke Fire- eller fempunktsstokke Dupsko til stokke og albuestokke Tilbehør/specialtilpasning Reparation Hvad indgår ikke i Indstillelig stok med standardgreb Sammenklappelig stok Udskiftning af dupsko Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgere med nedsat gangfunktion og/eller balanceproblemer Der skal være tale om et behov flere gange om ugen. Den nedsatte gangfunktion skal ikke kunne afhjælpes af en spadserestok købt i almindelig handel 46
47 Orienteringshjælpemidler 4.3 Mobilitystok og markeringsstok Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Mobilitystok Markeringsstok Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på At kompensere for nedsat syn At borgeren kan blive gjort opmærksom på forhindringer og niveauforskelle, og derved kunne færdes selvstændigt udendørs Blinde og svagsynede borgere Borgeren er ikke i stand til at færdes sikkert inde eller udendørs 47
48 Andre køretøjer 4.4 Kravler og rullebrætter/børn Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion At barnet selvstændigt kan bevæge sig rundt indendørs Hvad indgår i Kravlere og rullebrætter Specialtilbehør Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Fysisk handicappede børn Barnet er ikke i stand til at bevæge sig indendørs ved egen hjælp : 48
49 Andre køretøjer 4.5 Klapvogne/børn Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion At børn kan blive transporteret over længere afstande udendørs Hvad indgår i Specialklapvogn Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Standardklapvogn og - udstyr Fysisk og psykisk handicappede børn Barnet er ikke i stand til at benytte en klapvogn købt i almindelig handel på grund af manglende krops- og/eller hovedstøtte Barnet er ikke i stand til at gå ture udendørs og er over den alder, hvor børn normalt benytter klapvogn 49
50 Ganghjælpemidler 4.6 Rollatorer Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/udendørs og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Rollatorer med 2 hjul Rollatorer med 4 hjul Èn-håndsrollator Tilbehør til rollator Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med nedsat gangfunktion og/eller nedsat balance Borgeren er ikke i stand til at færdes inde eller udendørs uden risiko for fald. Ved udendørs gang er der behov for at kunne hvile undervejs. Borgeren bliver med rollator uafhængig af personstøtte ved gang. Ved tvivl om funktionsniveauet, motiveres/anbefales borgeren dagcenterophold med henblik på gangtræning, før der tages stilling til bevilling af rollator. Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Ekstra rollator kan bevilges: I de tilfælde, hvor rollatoren anvendes både inde og udendørs, men hvor det ikke er hensigtsmæssigt at etablere en udendørs rampe. Hvor borgeren ikke ved egen hjælp kan få rollatoren ind/ud af boligen. Hvis boligen er indrettet, så borgeren skal færdes på flere etager. Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at mindske faldrisikoen 50
51 Ganghjælpemidler 4.7 Gangbukke Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt primært indendørs Hvad indgår i Højdeindstillelig gangbuk (faste eller sammenklappelige) Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgere med nedsat gangfunktion Borgeren kan ikke færdes uden risiko for fald. Borgeren kan ikke færdes sikkert med stok. Hvis boligen er i flere plan, kan der efter behov, bevilges gangbuk til brug på hver etage. Der kan blive tale om fjernelse af dørtrin for at nedsætte faldrisikoen 51
52 Ganghjælpemidler 4.8 Gangvogne/gangstole/gangborde Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/udendørs - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Gangvogne med kropsstøtte Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med svært nedsat gangfunktion/balance Borgere, der har behov for meget støtte af kropsvægten og som skal aflaste ved hjælp af armene Hvem leverer (leverandør) Hvordan følges op på Borgeren kan ikke færdes inde eller udendørs uden risiko for fald Borgeren er ikke i stand til at færdes inde eller udendørs med gangbuk eller rollator. Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at mindske faldrisikoen 52
53 Ganghjælpemidler 4.9 NF-walker specielt gangstativ til børn Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i NF-walker Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage 97 i lov om social service At kompensere for manglende gang- og standfunktion, så barnets uhensigtsmæssige gangmønster korrigeres og barnet sikres fuld vægtbæring. At give det handicappede barn mulighed for at bevæge sig og stå på en funktionel måde, så barnet motiveres for at deltage i leg og andre aktiviteter med jævnaldrende børn Drift og vedligeholdelse Børn med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke kan opnå en funktionel gangfunktion ved hjælp af øvrige gangstativer. Barnet skal være ca cm. høj og veje max. 40 kg. Før en eventuel afprøvning skal det sikres: At NF-walkeren skal bruges i hjemmet og ikke kun på en institution som led i et behandlingstilbud. At NF-walkeren bliver det primære gangredskab. At forældrene indgår aktivt i brugen af NF-walkeren og kan se målet. At der er de nødvendige ressourcer til at placere barnet i NF-walkeren (uden uhensigtsmæssig arbejdsbelastning) At NF-walkeren er et kombineret gangredskab og ståstativ. At der er de nødvendige fysiske rammer i boligen og andre steder, hvor barnet opholder sig meget. At der foreligger en fysioterapeuts vurdering, hvor det konkluderes, at barnet har en aktiv ledet gangfunktion. At NF-walkeren ikke er et midlertidigt gangredskab. At der ikke er andre gangredskaber, der dækker behovet. At barnet kan benytte NF-walkeren i en årrække. At barnet i det daglige udviser initiativ til aktiviteter og handlinger. At NF-walkeren dagligt kan medbringes 53
Forslag til. Kvalitetsstandarder 2009
Forslag til Kvalitetsstandarder 2009 Hjælpemiddelområdet - hjælpemidler - boligindretning - støtte til køb af bil - individuel kørsel J. nr. 16.08.07P23 1 J. nr. 16.08.07P23 2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...
Læs mereKvalitetsstandarder Hjælpemiddelområdet - hjælpemidler - boligindretning - støtte til køb af bil - individuel kørsel
Kvalitetsstandarder 2007 Hjælpemiddelområdet - hjælpemidler - boligindretning - støtte til køb af bil - individuel kørsel 2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 7 1.1. BAGGRUND...7 1.2. LÆSEVEJLEDNING...7
Læs mereKvalitetsstandarder 2010
Kvalitetsstandarder 2010 Hjælpemiddelområdet - hjælpemidler - forbrugsgoder - støtte til køb af bil - boligindretning - støtte til individuel befordring J. nr. 27.60.00P23 1 J. nr. 27.60.00P23 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereKvalitetsstandarder 2012
Kvalitetsstandarder 2012 Hjælpemiddelområdet - hjælpemidler - forbrugsgoder - støtte til køb af bil - boligindretning - støtte til individuel befordring - specialundervisning for voksne J. nr. 27.60.00P23
Læs mereKvalitetsstandarder 2005
Gladsaxe Kommune Social- og sundhedsforvaltningen Pensions- og handicapafdelingen Kvalitetsstandarder 2005 Hjælpemiddelområdet 1. udgave 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 BAGGRUND... 5 1.2 LÆSEVEJLEDNING...
Læs mereKvalitetsstandarder 2014
Kvalitetsstandarder 2014 Hjælpemiddelområdet - hjælpemidler - forbrugsgoder - støtte til køb af bil - boligindretning - støtte til individuel befordring - specialundervisning for voksne J. nr. 00.01.00A26
Læs mereKvalitetsstandarder 2013
Kvalitetsstandarder 2013 Hjælpemiddelområdet - hjælpemidler - forbrugsgoder - støtte til køb af bil - boligindretning - støtte til individuel befordring - specialundervisning for voksne J. nr. 27.60.00P23
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2015. Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113
GLOSTRUP KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2015 Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 Godkendt af Kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den xx.xx.2014 Gældende fra den
Læs mereMyndighed - Sundhed. Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler. Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2
Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2 Det med gult markeret er ændringer fra udgave 1 til udkast til udgave 2. Bemærk at under punkt
Læs mereKvalitetsstandard 2016
Kvalitetsstandard 2016 Kropsbårne hjælpemidler Indholdsfortegnelse Indledning side Frit valg af leverandør af hjælpemidler side Læsevejledning side Kropsbårne og personlige hjælpemidler Insulin- og kombinationskrævende
Læs mereKvalitetsstandard for Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer i Slagelse kommune
Kvalitetsstandard for Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer i Slagelse kommune 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 1.1. Baggrund 4 1.2 Læsevejledning 4 1.3 Dokumentation af borgerens
Læs mereKvalitetsstandarder for servicelovens 112, 113 og 116 Hjælpemidler
Kvalitetsstandarder for servicelovens 112, 113 og 116 Hjælpemidler Side 1 af 98 Kvalitetsstandarder, SEL 112, 113 og 116 Dokumentet indeholder Syddjurs Kommunes kvalitetsstandarder inden for Lov om social
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113
GLOSTRUP KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2015 Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 Godkendt af Kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den xx.xx.2014 Gældende fra den
Læs mereKvalitetsstandarder 2013. - Individuel befordring. Hjælpemiddelområdet. - Hjælpemidler. - Boligindretning
Socialafdelingen, Sundheds- og Socialforvaltningen Kvalitetsstandarder 2013 Hjælpemiddelområdet Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk socialforvaltningen@albertslund.dk
Læs mereDet med gult markeret er direkte fra lov, bekendtgørelse eller vejledning
Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler Udkast 2 af 6. november 2010 Det med gult markeret er direkte fra lov, bekendtgørelse eller vejledning 1. Lovgrundlag Lov om social service
Læs mereHjælpemidler Forbrugsgoder Boligindretning
Kvalitetsstandarder Hjælpemidler Forbrugsgoder Boligindretning Servicelovens 112, 113 og 116 Godkendt i byrådet: xx.xx.12 Side 1 af 92 Servicelovens 112, 113 og 116... 1 Information vedr. fritvalgsordningen...
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR HJÆLPEMIDLER
BRØNDBY KOMMUNE KVALITETSSTANDARDER FOR HJÆLPEMIDLER 2015 BRØNDBY KOMMUNE Januar 2015 Kvalitetsstandarder for hjælpemidler Udgivet af Brøndby Kommune i Januar 2015 1. udgave, 1. oplag Redaktion: Karen
Læs mereSærligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog
Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2018-2019 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 13. december 2017 Gældende fra 1. januar 2018 Indholdsfortegnelse
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113
GLOSTRUP KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2018-2019 Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 Godkendt af Kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den xx december 2017 Gældende
Læs mere3.1 Kropsbårne hjælpemidler: Diabetes testmateriale til insulinbehandlede diabetikere type 1. Kanyler. Insulin. Victoza
3.1 Kropsbårne hjælpemidler: Diabetes testmateriale til insulinbehandlede diabetikere type 1 Hvad indgår i ydelsen? At dække borgerens behov for udstyr til måling af blodsukker og injektionsmateriale,
Læs mereYdelser på hjælpemiddelområdet
SOLRØD KOMMUNE VISITATION- OG KOORDINATIONSENHEDEN Ydelser på hjælpemiddelområdet Efter Lov om Social Service 112, 113 og 116 Lovgrundlag og kriterier for ydelser på hjælpemiddelområdet Indhold 1 INDLEDNING...
Læs mereIndhold. Kvalitetsstandard Kropsbårne hjælpemidler
Kvalitetsstandard 2017 Kropsbårne hjælpemidler Indhold Indledning...2 Insulin- og kombinationskrævende diabetikere...3 Tabletkrævende diabetikere...4 Lændebælte og støttekorset...5 Ortose, ben -og fodskinne...6
Læs mereHjælpemidler Forbrugsgoder - Boligindretning Støtte til køb af bil
Hjælpemidler Forbrugsgoder - Boligindretning Støtte til køb af bil Kvalitetsstandarder 2019 Indholdsfortegnelse Indhold Forord... 5 Generelle vilkår... 6... 7 Hjælpemidler til personlig pleje... 12 Armlæn,
Læs mereVejledning. for. Standard Hjælpemidler og håndgreb
Vejledning for Standard Hjælpemidler og håndgreb 2012 Indholdsfortegnelse Forord...4 Bevilling af hjælpemidler...4 Albuestokke...7 Almindelige sidde-lændepuder...7 Arbejdsstole...7 Badebræt...8 Badebænk...8
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014
Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Læs mereKvalitetsstandarder for hjælpemidler
Kvalitetsstandarder for hjælpemidler Indhold Generel information om hjælpemidler... 3 Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler... 6 Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder...10 Kvalitetsstandard
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR HJÆLPEMIDLER BRØNDBY KOMMUNE
KVALITETSSTANDARDER FOR HJÆLPEMIDLER BRØNDBY KOMMUNE Kvalitetsstandarder for hjælpemidler Udgivet af Brøndby Kommune i februar 2019 1. udgave, 1. oplag Redaktion: Karen Bea Atting, Camilla Hansen, Lene
Læs mereYdelsens navn. Lovgrundlag for ydelse
1 of 41 Indledning Baggrund Baggrunden for at indføre servicestandarder er et ønske om at kunne tilbyde borgere i Syddjurs Kommune en ensartet og fleksibel service. En ensartet service afspejler sig i,
Læs mereKvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.
Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation
Læs mere- Individuel befordring
Socialafdelingen, Sundheds- og Socialforvaltningen Sundheds- og Socialforvaltningen Albertslund Kommune Hjælpemiddelafdelingen Rådhuset Nordmarks Allé 2620 Albertslund Telefon: 4368 6868 Mail: socialforvaltningen@albertslund.dk
Læs mereKvalitetsstandarder for Sundhed og omsorgsområdet 2017 afsnit 3 personlige hjælpemidler
Kvalitetsstandarder for Sundhed og omsorgsområdet 2017 afsnit 3 personlige hjælpemidler Indhold Kvalitetsstandarder for Sundhed og omsorgsområdet 2017 afsnit 3 personlige hjælpemidler... 1 Diabetes - Insulinkrævende
Læs mereKvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.
Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Udkast juni 2010 Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og Behov hos brugeren: Formålet med hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler og forbrugsgoder
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler og forbrugsgoder Indhold 1.0 Formål... 2 1.1 Formålet med hjælpemidler og forbrugsgoder... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvilket behov dækker
Læs mereKvalitetsstandarder for udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113
Kvalitetsstandarder for udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113 Gangredskaber Kørestole Tilbehør kørestole Cykler For at være berettiget til støtte efter 112
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg
Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg Revideret: 12. september 2010 1 UDLÅNSHJÆLPEMIDLER 2 Kvalitetsstandard. Ikke
Læs mereYdelser på hjælpemiddelområdet
SOLRØD KOMMUNE Ydelser på hjælpemiddelområdet Efter Lov om Social Service 112, 113 og 116 Lovgrundlag og kriterier for ydelser på hjælpemiddelområdet Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 5 VÆRDIGRUNDLAG...
Læs mereYdelser på hjælpemiddelområdet
SOLRØD KOMMUNE Ydelser på hjælpemiddelområdet Efter Lov om Social Service 112, 113 og 116 Lovgrundlag og kriterier for ydelser på hjælpemiddelområdet Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 5 VÆRDIGRUNDLAG...
Læs mereÆRØ KOMMUNE. Hjælpemidler & forbrugsgoder i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE Hjælpemidler & forbrugsgoder i Ærø Kommune Hjælpemidler og forbrugsgoder Du har mulighed for at ansøge om bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder. Hjælpemidler og forbrugsgoder kan bevilges,
Læs mereKropsbårne, personlige hjælpemidler
Kvalitetsstandard Kropsbårne, personlige hjælpemidler Servicelovens 112 Godkendt i byrådet: xx.xx.12 Side 1 Indholdsfortegnelse Kropsbårne, personlig hjælpemidler 1. Befordringsgodtgørelse... 3 2. Ben-
Læs mereYdelser på hjælpemiddelområdet
Ydelser på hjælpemiddelområdet Efter Lov om Social Service 112, 113 og 116 Lovgrundlag og kriterier for ydelser på hjælpemiddelområdet Indhold INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 4 SERVICEMÅL... 5 LEVERANDØRAFTALER
Læs mereBØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler
BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen
Læs mereKvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler
Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område
Læs mereSag: P Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd
Sag: 27.00.00-P23-2-16 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2017 Skanderborg Kommune. Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard for udlånshjælpemidler... 7
Læs mereÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD. Hjælpemidler, forbrugsgoder & boligindretning i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler, forbrugsgoder & boligindretning i Ærø Kommune Indhold 1.0 Hvad er formålet med indsatsen?... 2 1.1 Formålet med hjælpemidler og forbrugsgoder... 2 1.2 Formålet
Læs mereIndsatskatalog for Hjælpemidler. Næstved Kommune
Indsatskatalog for Hjælpemidler Næstved Kommune 2015 Bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder & boligindretning... 5 Midlertidigt udlån af hjælpemidler... 7 112 & 113 Småhjælpemidler... 9 112 Arbejdsstole
Læs mereYdelser på hjælpemiddelområdet
Ydelser på hjælpemiddelområdet Efter Lov om Social Service 112, 113 og 116 Lovgrundlag og kriterier for ydelser på hjælpemiddelområdet Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 5 VÆRDIGRUNDLAG... 5 SERVICEMÅL...
Læs mereSUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN. Hjælpemidler og. forbrugsgoder. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune
SUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN Hjælpemidler og forbrugsgoder - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune 2018 Kriterier for tildeling af hjælpemidler og forbrugsgoder: Du har varig nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereKvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År
Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2016 Skanderborg Kommune Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard
Læs mereSERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER
SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER NY Socialafdelingen Hjælpemiddelteamet Områdekontor Brørup Stadionvej 15 6650 Brørup Side 1 af
Læs mereVejledning. for. Standard hjælpemidler og håndgreb
Vejledning for Standard hjælpemidler og håndgreb 2016 Indholdsfortegnelse Bevilling af hjælpemidler... 3 Albuestokke... 6 Almindelige sidde-lændepuder... 6 Arbejdsstole... 6 Badebræt... 7 Badebænk... 7
Læs mereGribskov Kommune Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler. 1. Rammer
Gribskov Kommune Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler Standardens godkendelse Standardens indhold Standarden er besluttet af Social og Sundhedsudvalget d. 6. oktober 2010. Som en del af kvalitetsopfølgningen
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune
Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning
Læs mereHjælpemidler Forbrugsgoder - Boligindretning Støtte til køb af bil - Handicapkørsel
Hjælpemidler Forbrugsgoder - Boligindretning Støtte til køb af bil - Handicapkørsel Kvalitetsstandarder 2016 Tiltrådt af Social og Sundhedsudvalget 7. september 2016 og 5. oktober 2016 Indholdsfortegnelse
Læs mereKvalitetsstandarder. Genbrugshjælpemidler
Kvalitetsstandarder Genbrugshjælpemidler 2015 1 1. INDLEDNING... 4 2. PERSONLIG PLEJE ISO 09... 6 2.1 KØREPOSE OG REGNSLAG... 6 2.2 RYGEFORKLÆDE... 7 2.3 STRØMPEPÅTAGER... 8 2.4 KNAPPEKROGE... 9 2.5 FLYTBARE
Læs mereKvalitetsstandard. Tekniske hjælpemidler. Pleje & Omsorg
Kvalitetsstandard Tekniske hjælpemidler Pleje & Omsorg Godkendt af Social og Sundhedsudvalget 9. februar 2012 Indhold Indhold... 2 Personlig pleje og toiletbesøg... 5 Toiletforhøjer med og uden armlæn
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112... 3 DIABETES - INSULINKRÆVENDE DIABETIKERE... 4 DIABETES - TABLETBEHANDLEDE
KVALITETSSTANDARDER FOR PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER ÆLDREOMRÅDET RANDERS KOMMUNE 2013 KVALITETSSTANDARDER FOR PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112... 3 DIABETES - INSULINKRÆVENDE DIABETIKERE...
Læs mereHJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI
HJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI 1 Indhold Kære borger... 3 Hjælpemidler... 4 Kropsbårne hjælpemidler... 4 Genbrugshjælpemidler... 4 Frit valg af leverandør... 4 Drift, vedligeholdelse og reparation...
Læs mereBorger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Midlertidige eller varige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler Lov om Social Service 113 Forbrugsgoder
Læs mereServiceniveau for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, handicapbiler og støtte til individuel befordring
Serviceniveau for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, handicapbiler og støtte til individuel befordring Bornholms Regionskommune Oktober 2014 Indhold Indhold Indledning... 5 Sagsbehandling...
Læs merei væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.6.2 UDLÅNSHJÆLPEMIDLER Hvem kan få hjælp? Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
Læs mereIntern Vejledning. for. Standard hjælpemidler og arbejdsredskaber
Intern Vejledning for Standard hjælpemidler og arbejdsredskaber 2018 Indholdsfortegnelse Bevilling af hjælpemidler... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Albuestokke... 13 Almindelige sidde-lændepuder...
Læs mereHøringsudkast Kvalitetsstandard Kropsbårne hjælpemidler Lov om social service 112
Høringsudkast Kvalitetsstandard Kropsbårne hjælpemidler Lov om social service 112 Pkt. 7 Pkt. 8. Ortopædiske fodindlæg og ortopædisk fodtøj forsåling/reparation/tilretning og skoforhøjelse 1 Hvem kan få
Læs mereHjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009
Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det
Læs merekropsbårne hjælpemidler servicedeklaration
kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration 1 SERVICEINFORMATIONER FOR KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112 FORMÅL Lovens formål er at afhjælpe nedsatte funktioner via hjælpemidler. Der tages
Læs mereKvalitetsstandarder 2016-2017. 1. Hjælpemidler til personlig pleje. Fod-, hæl- og tåbeskyttere. Lovhjemmel Lov om Social Service 112.
Kvalitetsstandarder 2016-2017 1. Hjælpemidler til personlig pleje 1.1 Fod-, hæl- og tåbeskytter Personlig pleje Fod-, hæl- og tåbeskyttere Lovhjemmel Lov om Social Service 112 Hvad indgår i ydelsen? Fod-,
Læs mereYdelser på hjælpemiddelområdet
SOLRØD KOMMUNE VISITATION- OG KOORDINATIONSENHEDEN Ydelser på hjælpemiddelområdet Efter Lov om social service 112 Lovgrundlag og kriterier for Ydelser på hjælpemiddelområdet. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KROPSBÅRNE/PERSONLIGE
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune. El-kørestol med manuel styring. Iso-type 12 21 24. og/eller gangdistance
Lyngby-Taarbæk Kommune El-kørestol med manuel styring Iso-type 12 21 24 Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen Hvad er formålet med ydelsen 112/ 113 i lov om social service Borgere med varigt
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder
Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning nr.
Læs merePLEJEOMRÅDET. Hjælpemidler Kvalitetsstandarder
PLEJEOMRÅDET Hjælpemidler Kvalitetsstandarder Nr. 10 den 16. juli 2009 1 Indledning. Dette hæfte indeholder Plejeområdets kvalitetsstandarder på dele af hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandarderne er en
Læs mereHJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN SERVICEDEKLARATION
HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN SERVICEDEKLARATION 1 LOVENS FORMÅL ER AT AFHJÆLPE NEDSATTE FUNKTIONER VIA HJÆLPEMIDLER OG FORBRUGSGODER 2 SERVICEINFORMATIONER FOR HJÆLPEMID- LER TIL UDLÅN EFTER SERVICELOVENS 112.
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation 4 Forbrugsgoder 6
Læs mereKropsbårne hjælpemidler
Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereHjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel
Hjælpemidler / Servicelovens 112 Det overordnede formål med tildeling/bevilling af hjælpemidler er at medvirke til at borgeren får mulighed for at føre så normal en tilværelse som muligt og i størst mulig
Læs mereBorger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne
Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov
Læs mereAftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 1.a Hjælpemidler. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09
Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 1.a Hjælpemidler Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i december 2004 en
Læs mereKvalitetsstandarder Boligindretninger og boligskift. Guldborgsund kommune 2015
Kvalitetsstandarder Boligindretninger og boligskift Guldborgsund kommune 2015 Indholdsfortegnelse Generel information om boligindretning og boligskift... 3 Generel kvalitetsstandard for boligindretning...
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 23. februar 2018 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar
Læs mereKvalitetsstandarder for Hjælpemiddelområdet. Køge Kommune
Kvalitetsstandarder for Hjælpemiddelområdet Køge Kommune Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsstandarder for bevilling af kropsbårne hjælpemidler... 5 Arm- og benproteser... 6 Brystproteser...
Læs mereKropsbårne hjælpemidler
Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereKVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER:
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER: - UDLÅNSHJÆLPEMIDLER BOLIGINDRETNING FORBRUGSGODER KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk
Læs mereKvalitetsstandarder for Sundhed og omsorgsområdet 2017 afsnit 4 Genbrugshjælpemidler
Kvalitetsstandarder for Sundhed og omsorgsområdet 2017 afsnit 4 Genbrugshjælpemidler Indhold 1. Indledning... 3 2. Personlig pleje ISO 09... 6 2.1 Kørepose og regnslag... 6 2.2 Strømpepåtager... 7 2.3
Læs mereAftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 1 Hjælpemidler. Tårnby dok.nr
Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 1 Hjælpemidler Tårnby dok.nr. 2024214 Forord Dragør og Tårnby Kommunalbestyrelser indgik i december 2004 en aftale om forpligtende
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation 4 Forbrugsgoder 6
Læs mereÆldreområdet. Kvalitetsstandard. Hjælpemidler:
Ældreområdet Kvalitetsstandard Hjælpemidler: Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING..3 - formålet med kvalitetsstandarderne
Læs mereServiceniveau for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, handicapbiler og støtte til individuel befordring
Serviceniveau for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, handicapbiler og støtte til individuel befordring Bornholms Regionskommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Sagsbehandling...
Læs mereIndhold INDHOLD...1 INDLEDNING...2
SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsstandard vedr. støtte til køb af bil Bekendtgørelse nr.810 af 19. juli 2012 og Bekendtgørelse nr. 1252 af 20.november 2017 Lov om Social Service 114 Lovgrundlag og kriterier for
Læs mereKvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.
Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
Læs mereKvalitetsstandard /Serviceniveaubeskrivelse for hjælp til anskaffelse af genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og APV hjælpemidler
anskaffelse af genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og APV hjælpemidler Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006
Læs mereKvalitetsstandarder for Udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113
Kvalitetsstandarder for Udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113 Gangredskaber Kørestole Tilbehør kørestole Cykler For at man som borger kan søge om støtte efter
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for
Læs mereKvalitetsstandarder for hjælpemidler Køge Kommune 2015
Kvalitetsstandarder for hjælpemidler Køge Kommune 2015 Indledning Formål Kvalitetsstandarderne for hjælpemiddelområdet er blevet til på baggrund af et ønske om at synliggøre Køge Kommunes serviceniveau.
Læs mereKvalitetsstandard 2014 Kropsbårne hjælpemidler
Kvalitetsstandard 2014 Kropsbårne hjælpemidler Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Frit valg af leverandør af hjælpemidler side 3 Læsevejledning side 4 Kropsbårne og personlige hjælpemidler Insulin- og
Læs mereVejledende bevillingskriterier for hjælpemidler
Hillerød Kommune Vejledende bevillingskriterier for hjælpemidler Ældre og Sundhed; Visitation og Hjælpemidler lbla 01-01-2012 Forord De sagsbehandlende ergoterapeuter i Hillerød Kommune har indført og
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om boligindretning - trappelift
KEN nr 9206 af 03/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 9. september 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2143-54416 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens
Læs merekvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet
kvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet Indholdsfortegnelse Generel information om boligændringer... 3 Generel kvalitetsstandard for boligindretning...
Læs mereHjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard
Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration
Læs mereLovhjemmel Lov om Social Service 112
Kvalitetsstandarder 2015-16: 1. Hjælpemidler til personlig pleje 1.1 Fod-, hæl- og tåbeskytter Personlig pleje Fod-, hæl- og tåbeskyttere Lovhjemmel Lov om Social Service 112 Hvad indgår i ydelsen? Fod-,
Læs merekvalitetsstandarder Hjælpemidler til udlån Forbrugsgoder Støtte til køb af bil guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet
kvalitetsstandarder Hjælpemidler til udlån Forbrugsgoder Støtte til køb af bil guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet Indholdsfortegnelse Generel information for hjælpemidler til
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandarder. vedrørende hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Lov om Social Service 112, 113 og 116
SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsstandarder vedrørende hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Lov om Social Service 112, 113 og 116 INDHOLD Indledning...7 Lovgivning...7 Bevilling af hjælpemidler efter
Læs mere