Studieteam 1: Joachim Andreasen

Transkript

1 Studieteam 1: Joachim Andreasen Patient: Joachim Andreasen, 18 år Ønsket undersøgelse: Rtg. af hø. femur Henvisningsårsag: Udskrivningskontrol efter ekstern fiksation Status: Indlagt, Transport: Seng Efter en trafikulykke, der resulterede i en kompliceret fraktur i hø. femur fik Joachim opereret et eksternt fiksationssystem ind i benet. Dette har været en voldsom prøvelse for Joachim, eftersom det har krævet en lang og udmattende indlæggelse med begyndende forsigtig genoptræning af benet. Han kan endnu ikke støtte på benet, og har dårligt vænnet sig til det store stativ, med metalpinde boret ind i knoglen. Dette stativ skal han bære i lang tid, og han har nu været indlagt på hospitalet et par uger og glæder sig til at komme hjem. Ved røntgen af femur skal man sikre sig, at man har både hofteled og knæled med. Ved intern og ekstern fiksation er det vigtigt, at man får al materialet med, som er inde i patienten. Ved hofteoptagelser kommer den direkte stråling nærmere end 10 cm af testes, hvorfor der skal tilbydes scrotumbeskytter, som dog ikke må komme med i billedfeltet. Når patienten ikke kan stå, opnås de bedste billeder ved, at patienten ligger på et røntgenleje med en såkaldt bucky-skuffe. I denne lægger man billeddetektorpladen, som derved ligger vinkelret på strålegangen. Og man kan samtidig flytte patienten skånsomt mellem røntgenrør og detektorplade ved at flytte på selve lejet i glidende og rolige bevægelser. Der gælder også her, at der tages billeder i to på hinanden vinkelrette projektioner.

2 Studieteam 2: Lilly Marlene Stjernfeldt Patient: Lilly Marlene Stjernfeldt, 9 år Ønsket undersøgelse: Rtg. af ve. albue Henvisningsårsag: Obs. luxatio cubiti efter trampolinrelateret fald Status: Akut, Transport: Gående Lilly på 9 år var til børnefødselsdag, hvor værtsfamiliens store havetrampolin var et tilløbsstykke. Lilly, som ellers aldrig hopper i trampolin af frygt for at slå sig, ville lige prøve for en gangs skyld. Ved et sammenstød med en lidt voldsom dreng faldt Lilly af trampolinen, og hun tog fra med venstre hånd, da hun landede. Her følte hun et knæk eller klik i albuen. På grund af stærke smerter og modvilje mod at bevæge armen kom Lilly hurtigt på skadestuen sammen med sin mor. Kliniske fund ved skadestuelægens undersøgelse var hævelse og en bule på bagsiden af albuen. Lilly kan ikke strække sin arm på grund af smerte. Lægen mistænker, at albuen er lukseret, men vil have dette bekræftet med røntgen for helt at udelukke frakturer. Lilly og hendes familie har aldrig været på sygehuset eller røntgenafdelingen før. Ved rtg af albuen, er det vigtigt at denne er så strakt som muligt, så ledspalten så vidt muligt friprojiceres. Der kan være behov for at vinkle røntgenrør og/eller detektorplade, så leddet ses frit. Af strålehensyn er det desuden vigtigt, at strålegangen ikke går ned i skødet på patienten, men derimod ved siden af.

3 Studieteam 3: Troels Vig Bjørnsson Patient: Troels Vig Bjørnsson, 76 år Ønsket undersøgelse: Rtg. begge knæ Henvisningsårsag: Obs. arthrose Status: Ambulant, Transport: Gående Troels har gennem et helt arbejdsliv haft mange forskellige ufaglærte jobs, som nu har sat sine præg på hans krop. Han har blandt meget andet været brolægger, murerarbejdsmand, langturschauffør, svejser på Lindø og flyttemand. Hans led er ved at være godt slidte og det samme er hans hørelse. Synet og forstanden fejler dog intet. Troels, som er ugift og bor alene, henvender sig til egen læge efter gennem mange måneder at have døjet med tiltagende smerter i begge knæ, dog mest det højre. Troels mener generelt ikke, at det kan betale sig at gå til lægen for tit, så han har udskudt konsultationen. Men nu synes han dog selv, at smertestillende medicin ikke længere virker tilstrækkeligt, og han har svært ved at gå og stå ret længe ad gangen. Lægen mistænker leddegigt, og henviser Troels til røntgen af knæene med henblik på evt. operation af i første omgang højre knæ. Troels nevø Lars kører ham til hospitalet. Ved ankomsten finder de en kørestol, så Troels slipper for at gå for meget. Knæoptagelserne tages stående, når der mistænkes arthrose, så kroppens belastning på knæene giver et retvisende billede af ledspalten. Der tages billeder forfra og fra siden. Ofte tages forfra-billederne faktisk bagfra, da det derved er lettere at fremstille et frit knæled. Patienten skal ved optagelser af begge knæ derfor have taget 4 billeder i alt. Patienten skal flytte sig meget rundt og positioneringen kan være ret svær, når der skal laves helt lige sidebilleder, hvor femurkondylerne skal flugte med hinanden, så de fremstår som en. Der skal med andre ord informeres, instrueres og justeres en hel del undervejs, og radiografen kommer til fysisk at flytte rundt på patienten og dreje patientens knæ og bækken.

4 Studieteam 4: Joachim Andreasen Patient: Joachim Andreasen, 18 år Ønsket undersøgelse: Rtg. af hø. femur Henvisningsårsag: Udskrivningskontrol efter ekstern fiksation Status: Indlagt, Transport: Seng Efter en trafikulykke, der resulterede i en kompliceret fraktur i hø. femur fik Joachim opereret et eksternt fiksationssystem ind i benet. Dette har været en voldsom prøvelse for Joachim, eftersom det har krævet en lang og udmattende indlæggelse med begyndende forsigtig genoptræning af benet. Han kan endnu ikke støtte på benet, og har dårligt vænnet sig til det store stativ, med metalpinde boret ind i knoglen. Dette stativ skal han bære i lang tid, og han har nu været indlagt på hospitalet et par uger og glæder sig til at komme hjem. Ved røntgen af femur skal man sikre sig, at man har både hofteled og knæled med. Ved intern og ekstern fiksation er det vigtigt, at man får al materialet med, som er inde i patienten. Ved hofteoptagelser kommer den direkte stråling nærmere end 10 cm af testes, hvorfor der skal tilbydes scrotumbeskytter, som dog ikke må komme med i billedfeltet. Når patienten ikke kan stå, opnås de bedste billeder ved, at patienten ligger på et røntgenleje med en såkaldt bucky-skuffe. I denne lægger man billeddetektorpladen, som derved ligger vinkelret på strålegangen. Og man kan samtidig flytte patienten skånsomt mellem røntgenrør og detektorplade ved at flytte på selve lejet i glidende og rolige bevægelser. Der gælder også her, at der tages billeder i to på hinanden vinkelrette projektioner.

5 Studieteam 5: Lilly Marlene Stjernfeldt Patient: Lilly Marlene Stjernfeldt, 9 år Ønsket undersøgelse: Rtg. af ve. albue Henvisningsårsag: Obs. luxatio cubiti efter trampolinrelateret fald Status: Akut, Transport: Gående Lilly på 9 år var til børnefødselsdag, hvor værtsfamiliens store havetrampolin var et tilløbsstykke. Lilly, som ellers aldrig hopper i trampolin af frygt for at slå sig, ville lige prøve for en gangs skyld. Ved et sammenstød med en lidt voldsom dreng faldt Lilly af trampolinen, og hun tog fra med venstre hånd, da hun landede. Her følte hun et knæk eller klik i albuen. På grund af stærke smerter og modvilje mod at bevæge armen kom Lilly hurtigt på skadestuen sammen med sin mor. Kliniske fund ved skadestuelægens undersøgelse var hævelse og en bule på bagsiden af albuen. Lilly kan ikke strække sin arm på grund af smerte. Lægen mistænker, at albuen er lukseret, men vil have dette bekræftet med røntgen for helt at udelukke frakturer. Lilly og hendes familie har aldrig været på sygehuset eller røntgenafdelingen før. Ved rtg af albuen, er det vigtigt at denne er så strakt som muligt, så ledspalten så vidt muligt friprojiceres. Der kan være behov for at vinkle røntgenrør og/eller detektorplade, så leddet ses frit. Af strålehensyn er det desuden vigtigt, at strålegangen ikke går ned i skødet på patienten, men derimod ved siden af.

6 Studieteam 6: Troels Vig Bjørnsson Patient: Troels Vig Bjørnsson, 76 år Ønsket undersøgelse: Rtg. begge knæ Henvisningsårsag: Obs. arthrose Status: Ambulant, Transport: Gående Troels har gennem et helt arbejdsliv haft mange forskellige ufaglærte jobs, som nu har sat sine præg på hans krop. Han har blandt meget andet været brolægger, murerarbejdsmand, langturschauffør, svejser på Lindø og flyttemand. Hans led er ved at være godt slidte og det samme er hans hørelse. Synet og forstanden fejler dog intet. Troels, som er ugift og bor alene, henvender sig til egen læge efter gennem mange måneder at have døjet med tiltagende smerter i begge knæ, dog mest det højre. Troels mener generelt ikke, at det kan betale sig at gå til lægen for tit, så han har udskudt konsultationen. Men nu synes han dog selv, at smertestillende medicin ikke længere virker tilstrækkeligt, og han har svært ved at gå og stå ret længe ad gangen. Lægen mistænker leddegigt, og henviser Troels til røntgen af knæene med henblik på evt. operation af i første omgang højre knæ. Troels nevø Lars kører ham til hospitalet. Ved ankomsten finder de en kørestol, så Troels slipper for at gå for meget. Knæoptagelserne tages stående, når der mistænkes arthrose, så kroppens belastning på knæene giver et retvisende billede af ledspalten. Der tages billeder forfra og fra siden. Ofte tages forfra-billederne faktisk bagfra, da det derved er lettere at fremstille et frit knæled. Patienten skal ved optagelser af begge knæ derfor have taget 4 billeder i alt. Patienten skal flytte sig meget rundt og positioneringen kan være ret svær, når der skal laves helt lige sidebilleder, hvor femurkondylerne skal flugte med hinanden, så de fremstår som en. Der skal med andre ord informeres, instrueres og justeres en hel del undervejs, og radiografen kommer til fysisk at flytte rundt på patienten og dreje patientens knæ og bækken.