Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis

Transkript

1 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Evalueringsrapport Styregruppemøde d. 6. maj 4 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

2 Indholdsfortegnelse. Indledning Beskrivelse af pilottesten Formål med evaluering Dataindsamling Spørgeskemaer Interviews Observationer Resultater Implementeringsprocessen Arbejdstilrettelæggelse Tid og ressourcer Netværksgrupper Arbejde med retningsgivende dokumenter Terminologi og begreber Omsætning af standarder i daglig klinisk praksis Metoder og værktøjer Dokumenthåndteringssystem D Det eksterne survey..... Oplevelsen af eksternt survey..... Surveymetoder (interviews, observation, tracers og dokumentgennemgang) Det praktiske vedrørende surveyet Feedback i forbindelse med survey Nævnsbehandling og klinrnes resultater Standarder input fra speciallægepraksis Svære standarder Nem og gode standarder Overflødige standarder/indikatorer Manglende standarder/indikatorer....4 Standarder input fra surveyorne Standarder, som praksis havde svært ved at arbejde med Misforståelser i omsætning af standarder Standarder/indikatorer, som det har været svært at survey på.... Standarder input fra akkrediteringsnævnets Konklusioner Anbefalinger for videre proces...3. Bilag...4 Bilag : Rapport over spørgeskemabesvarelser fra speciallægepraksis (frekvenstabeller)... 4 Bilag : Rapport over spørgeskemabesvarelser fra FAPS-surveyors (frekvenstabeller)... 7 Bilag 3: Spørgeskema til speciallægepraksis Bilag 4: Spørgeskema til surveyors Bilag : Interviewguide til FAPS-pilottest af DDKM... 8

3 . Indledning Som en del af pilottesten af DDKM for speciallægepraksis er der gennemført en evaluering. Dette med henblik på at komme med input til det videre arbejde med udvikling af standardsæt samt i m- plementering af DDKM hos alle praktiserende speciallæger. Evalueringen er gennemført af IKAS. Evalueringsrapporten er et udtræk af de vigtigste konklusioner på baggrund af evalueringen. For yderligere uddybning af konklusioner og data, som ligger bag, henvises til bilag.. Beskrivelse af pilottesten Pilottesen blev formelt opstartet den 3. september 3 med en national opstartsdag i Middelfart. 44 klinr har deltaget i pilottesten. De 44 klinr er fordelt på 4 specialer og er geografisk fordelt over hele landet dog med en betydelig overvægt af klinr fra hovedstadsområdet. De 44 klinr blev inddelt i 8 netværksgrupper, der har været brugt til sparring i processen. På netværksmøder har konsulenter fra ekvis samt IKAS deltaget. Nogle netværksgrupper har holdt flere møder. Sidste uge af februar og hele marts 4 fik de deltagende klinr besøg af et surveyorteam bestående af en praksiskonsulent samt en konsulent fra IKAS. Ved disse eksterne surveys blev klini k- kernes arbejde med implementering af akkrediteringsstandarderne evalueret. På baggrund af erfaringer fra pilottesten og den gennemførte evaluering justeres akkrediteringsstandarderne, og der udarbejdes en plan for implementering af kvalitetsmodellen, herunder hvordan klinr introduceres til arbejdet, og hvordan eksterne surveys og opfølgning herpå kan gennemføres.. Formål med evaluering Formålet med evalueringer er at undersøge, hvordan processen med implementering af DDKMstandarderne og akkreditering har været for de deltagende speciallægepraksis. I evalueringen er der sat fokus på følgende overordnede temaer: Standarderne: Forståelighed, relevans & anvendelighed Erfaringer med anvendelse Implementeringsproces og arbejdet med DDKM: Erfaringer med DDKM-arbejdet Dokumentstyring Den oplevede effekt af arbejdet med DDKM Eksternt survey Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side 3 af 4

4 Surveymodellen for eksternt survey Oplevelsen Survey som en kvalitetsudviklende metode.3 Dataindsamling Evalueringen bygger primært på data fra spørgeskemaer, interviews og observationer. Herudover feedback fra akkrediteringsnævnet og tilbagemeldinger vedr. surveyrapporter. Alt indsamlet data behandles under anonymitet..3. Spørgeskemaer Alle de 44 deltagende speciallægepraksis fik efter endt eksternt survey tilsendt ét elektronisk spørgeskema. De blev opfordret til at besvare spørgeskemaet på baggrund af den samlede praksis opl e- velse af pilottesten. Svarprocenten var 9 (4/44) for de generelle spørgsmål i spørgeskema, mens svarprocenten for spørgsmål vedrørende de enkelte standarder lå på 89% (39/44), hvilket skyldes, at en enkelt praksis besvarede hele spørgeskemaet. De 7 surveyors (9 IKAS-surveyors og 8 eksterne surveyors) fik hver tilsendt ét elektronisk spørgeskema umiddelbart efter, at alle eksterne surveys var gennemført. Svarprocenten var..3. Interviews Der blev gennemført otte semistrukturerede interviews med læger og personale i udvalgte specia l- lægepraksis. I alle interviews deltog minimum én læge og én medarbejder. De interviewede praksis er repræsenteret ved forskellige specialer, geografiske områder og praksisstørrelse. Efter alle eksterne surveys var gennemført, blev deres gennemført et fokusgruppeinterview med formændene for netværksgrupperne..3.3 Observationer I evalueringsøjemed blev der foretaget observationer af drøftelser i netværksgruppemøder og observationer under to eksterne surveys, bl.a. med henblik på at målrette spørgeskemaer og inte r- viewguide. Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side 4 af 4

5 Observationer Netværksgruppemøder Eksterne surveys Interviews 8 dobbeltinterviews med læge & ansat Spørgeskemaer Alle deltagende speciallægepraksis Alle surveyors Fokusgruppeinterview Formænd for netværksgrupper Efterbehandling Feedback fra akkrediteringsnævnet og sagsbehandlerne Figur : Flowdiagram for dataindsamling Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side af 4

6 . Resultater. Implementeringsprocessen.. Arbejdstilrettelæggelse I forhold til organiseringen af arbejdet med implementering af DDKM har pilotpraksisserne grebet det forskelligt an. I nogle af praksis er det lægen/en af lægerne, der primært har taget sig af arbejdet med DDKM og udarbejdelsen af de retningsgivende dokumenter. I andre praksis, har de valgt at involvere flere eller alle læger og medarbejdere i arbejdet... Tid og ressourcer Der er stor forskel på, hvor meget tid og hvor mange ressourcer de forskellige pilotpraksis har lagt i arbejdet med DDKM. Nogen har arbejdet intensivt med arbejdet i en uges tid, mens andre løbende har arbejdet med implementeringen og har holdt arbejdsdage eller indført faste møder, hvor kval i- tetsarbejdet drøftes. Nogle klinr oplever, at det kun har været nødvendigt at foretage små justeringer for at indpasse DDKM. Andre har brugt DDKM som en løftestang og retningsanvisning til at få set praksis efter i sømmende, få indarbejdet nye arbejdsgange og udvikle klinn. En enkelt pra k- sis har fx anvendt DDKM som ledelsesværktøj til at opstarte ny klinik. Ressourcerne bruges især i starten, bl.a. på at sætte sig ind i standarderne og forstå, hvad det drejer sig om, samt at få udarbejdet de retningsgivende dokumenter...3 Netværksgrupper Der er udbredt positiv oplevelse af netværksgrupper. Organisering i netværksgrupper har givet god sparring og input. Særligt er arbejdet med at udarbejde retningsgivende dokumenter blevet mere overskueligt for de praksis, hvor de i netværksgruppen har delt arbejdet mellem sig. Erfaringen er, at de retningsgivende dokumenter primært kan bruges som inspirationskilde og direkte kan overføres, men bør tilpasses til den enkelte praksis. Flere foreslår, at konceptet med netværksgrupper føres videre i en eller anden form, når DDKM skal udrulles på landsplan. Der kan enten være som specialebaserede netværksgrupper eller som specialebaserede workshops ved opstart. På netværksmøderne deltog en repræsentant fra IKAS og ekvis. Mange af de deltagende praksis fremhæver, at de har haft stort udbytte af den konsulentfeedback, de har fået på netværksmøderne. Det er centralt for pilotpraksisserne at have eksperthjælp for at have føling med, om de er på rette spor. Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side 6 af 4

7 ..4 Arbejde med retningsgivende dokumenter Fra standard til retningsgivende dokument 8 % af de deltagende praksis oplever, at det er svært at omsætte standarderne til retningsgivende dokumenter samt at vurdere om retningslinjerne opfylder kravene i standarderne (jf. figur nedenfor). Flere af de interviewede praksis fortæller, at de havde stor gavn af at få feedback på deres retningslinjer på netværksmødet. Det gav dem en fornemmelse af, om de var på rette spor. Flere oplever, at det kan være svært at vurdere, hvilken detalje der forventes i de retningsgivende dokumenter. Samtidig lægger flere vægt på, at det eksterne survey gav en vished for, at de havde gjort det godt nok. 4 Omsættelse af standarder til retningsgivende dokumenter I meget høj Hverken/eller % 8% Det er svært at omsætte standarderne til retningsgivende dokumenter Det er svært at vurdere, om retningslinjerne opfylder kravene i standarderne Figur Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side 7 af 4

8 Arbejdet med at beskrive arbejdsgange 6 % af pilotpraksis oplever, at de retningsgivende dokumenter i høj eller meget høj giver systematik i varetagelsen af deres opgaver, mens % oplever, at de retningsgivende dokumenter kun i mindre eller slet giver systematik i opgavevaretagelsen (jf. figur 3 nedenfor). Nogen fortæller, at det har været tidskrævende at formulere de retningsgivende dokumenter, men at tiden til dels har været godt givet ud, idet det har givet styr på processer og arbejdsgange i klinn. Andre fortæller, at de havde systematn i deres arbejde i forvejen. Udarbejdelsen af retningsgivende dokumenter har således tilføjet yderligere systematik, men primært bestået i at nedskrive eksisterende arbejdsgange. 6 % af pilotpraksis har oplevet at arbejdet med at beskrive deres arbejdsgange har givet muligheder for interne drøftelser mellem læger og øvrigt personale. 6 % angiver, at dette kun er tilfældet i mindre eller slet (jf. figur 3 neden for). Flere af praksis fortæller i interviews, at de har afholdt temamøder i forbindelse med pilottesten og/eller har faste møder, hvor bl.a. retningslinjer og kvalitetsudvikling drøftes. I forhold til kvalitetsudviklingsperspektivet mener 8 % af pilotpraksis, at arbejdet med at udarbejde retningsgivende dokumenter i høj eller meget høj har øget fokus på kvalitet i klinn (jf. figur 3 neden for). Modsat mener 8 % at dette kun i mindre eller slet er tilfældet i deres praksis, bl.a. fordi der i forvejen har været fokus på kvalitet i klinn. 6 Arbejdet med at beskrive arbejdsgange I meget høj Hverken/eller % De retningsgivende dokumenter giver systematik i opgavevaretagelsen Arbejdet med at beskrive arbejdsgange har givet mulighed for interne drøftelser mellem læge(r) og øvrigt personale Arbejdet med at udarbejde retningsgivende dokumenter har øget fokus på kvalitet i klinn Figur 3 Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side 8 af 4

9 .. Terminologi og begreber Både i interviews og spørgeskemaer bliver der gennemgående udtryk ønske om en tydeligere term i- nologi i standarderne, enklere sprog med tydeligere præcisering af, hvad der efterlyses i standarderne. Nogen foreslår, at det kunne fremgå tydeligere, at det man skal beskrive er ens daglige pra k- sis. Der efterlyses definitioner på de helt basale begreber med både forklaring og eksempel. F x begreberne indikator, standard og et retningsgivende dokument. En af speciallægerne forklarer begrebsforvirringen således: Ordvalget, det er meget fremmed for os. For eksempel, hvad er en indikator? For sådan nogen som os, der er en indikator en rød knap, der lyser på maskinen, fordi der er noget, som er gået i stykker [Speciallæge, klinik 3] Begrebs- og terminologiproblematn omtales ligeledes i forbindelse med opstartsmødet og det tilsendt materiale i før mødet. I arbejdet med D4 har de deltagende specialpraksis desuden brugt meget tid på at forstå de a n- vendte begreber i skabelonen. Bl.a. begreberne struktur og proces har skabt forvirring...6 Omsætning af standarder i daglig klinisk praksis Søjlediagrammet nedenfor (figur 4) viser klinrnes oplevelse af, i hvilken arbejdet med DDKM har bidraget til konkrete udviklingstiltag og øget fokus på kvalitetsudvikling og patients r- hed. 36 % oplever, at arbejdet med DDKM har bidraget til konkrete forbedrings- og udviklingstiltag i klinn, mens 8 % i mindre eller slet oplever dette. Som eksempel på forbedringstiltag nævner klinrne blandt andet øget systematik i journaler, medicinkontroller og opfølgning på prøvesvar, nye procedurer ved risikopatienter /akutte patienter i forhold til afvikling af ferie, skemalagte frekvens for fx rengøring, gennemgang af medicinskab og kontrol af apparatur, hjertestopkurser, skemalagte klinikmøder til opfølgning på kvalitetsdata og - kvalitetstiltag og øget fokus på patientidentifikation og diskretion. En læge fortæller fx om arbejdet med de konkrete forbedringstiltag: En lille ting, vi har fået styr på, er sådan et ting som diskretion. Vi har længere papir liggende med folks data på. Vi har fået makulering og sådan nogle ting. Det er nogle store ti ng, men det er en masse små ting. Det er gledet forbavsende nemt, fordi det er små ting, som alle godt kan se fornuften i. Så på den måde er der meget af det her, der har givet mening i vores hverdag og har fyldt stort, synes jeg. [Speciallæge, klinik ] Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side 9 af 4

10 36% af klinrne oplever, at DDKM har bidraget til nye måder at arbejde med kvalitetsudvikling, mens i mindre eller slet oplever dette. Af eksempler på nye måder at arbejde med kvalitetsudvikling fremhæver flere af klinrne metoden journalaudit. I forhold til spørgsmål om, hvorvidt DDKM har øget fokus på kvalitetsudvikling og patientsrhed svarer henholdsvis 38% og at fokus er øget, mens henholdsvis 46% og at fokus kun i mindre eller slet er øget. Flere praksis påpeger, at de allerede før pilottesten har haft fokus på kvalitet og patientsrhed. Arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel har bidraget til I meget høj % % 8% Konkrete forbedringseller udviklingstiltag Ny måde at arbejde med kvalitetsudvikling Øget fokus på kvalitetsudvikling Øget fokus på patientsrhed Figur 4 Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side af 4

11 ..7 Metoder og værktøjer Metoderne i Den Danske Kvalitetsmodel Vedrørende spørgsmål om metoderne i Den Danske Kvalitetsmodel er det især journalaudit, som speciallægepraksis finder anvendeligt til både at opdage kvalitetsproblemer og arbejde med forbedringer. Kun henholdsvis og 8% svarer, at journalaudit i mindre eller slet er anvendelige (jf. figur og 6). Er metoderne i Den Danske Kvalitetsmodel anvendelige til at opdage kvalitetsproblemer i din/jeres praksis? I meget høj % Journalaudit 3 8% 8% Kontroller (fx af apparatur, rengøring, lægemidler, hjertestarter) Analyse og vurdering (fx af utilsigtede hændelser, patientens oplevelse af kvalitet) 3 8% Dokumentation (fx af kompetencer til hjertelunge-redning) Figur Er metoderne i Den Danske Kvalitetsmodel anvendelige til at arbejdet med forbedringer i din/jeres praksis? I meget høj % 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% Journalaudit Kontroller (fx af apparatur, rengøring, lægemidler, hjertestarter) Analyse og vurdering (fx af utilsigtede hændelser, patientens oplevelse af kvalitet) Dokumentation (fx af kompetencer til hjertelunge-redning) Figur 6 Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side af 4

12 Værktøjer på ikas.dk Under pilottesten blev en række hjælpeværktøjer gjort tilgængelig på IKAS s hjemmeside. Særligt hjælpeværktøj til journalaudit har været brugbart for de deltagende speciallægepraksis. For 6 af praksis har journalauditværktøjet i høj /meget høj været brugbart, mens værktøjet for % kun i mindre eller slet har været brugbart (jf. figur 7). I forhold til eksemplerne på retningsgivende dokumenter har 36 % af speciallægepraksis fundet e k- semplerne brugbare, mens % i mindre eller slet har fundet dem brugbare. Flere af de interviewede praksis fortæller, at de har kigget på eksemplerne på hjemmesiden til inspiration, og samtidig har de hentet inspiration til de retningsgivende dokumenter i og på tværs af netværksgrupper. Der efterlyses eksempler på retningslinjer for alle standarder. Skabelonen til retningsgivende dokumenter på IKAS s hjemmeside og skabelonen i D4 har v æ- ret overensstemmende, hvilket har skabt forvirring. Den valgte skabelon i D4 for opbygning af retningsgivende dokumenter vist sig at være vanskelig at bruge. Der opstod på den baggrund den misforståelse, at retningslinjerne skulle tilpasses skabelonens overskrifter, hvilket for nogle praksis komplicerede arbejdet med at udarbejde de retningsgivende dokumenter og medført forvirring i fo r- hold til den anvendte terminologi i skabelonen. Som yderligere hjælpeværktøj foreslår enkelte praksis en vejledende tidsplan for implementering, som fx illustrer, hvornår det er hensigtsmæssigt at gå fra udarbejdelse af retningslinjer til impleme n- tering, samt at der skal gennemføres en journalaudit. Flere af speciallægepraksis havde fx forstået, at de skulle gennemføre en journalgennemgang inden det eksterne survey. Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side af 4

13 Har følgende hjælpeværktøjerne, som er tilgængelige på være brugbare for dig/jer at arbejde med? I meget høj Har anvendt/ved % 3 8% 8% 8% 8% 8% Figur 7 Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side 3 af 4

14 ..8 Dokumenthåndteringssystem D4 af praksis valgte at anvende dokumenthåndteringssystemet D4 under pilottesten, anvende D4 i begyndelsen men holdt op igen, mens de resterende 3 helt fravalgte D4. Der er meget blandede holdninger til dokumenthåndteringssystemet D4 og oplevelsen af systemet. Nogle mener, at et dokumenthåndteringssystem er uundværligt i en akkrediteringsproces, bl.a. i forhold til sr versionsstyring. Andre oplever det som unødigt besværligt og tidskrævende og mener, at mere simple alternativer er tilstrækkeligt i kontekst af speciallægepraksis, fx fællesdrev, dropbox el.lign. Dokumenthåndteringssystemet D4 opleves generelt som -intuitivt, upædagogisk og softwaremæssigt kompliceret. Der ydres på den baggrund ønske om et simplificeret system, som er tilpasset speciallægepraksis, hvor kun relevante funktioner er tilgængelige. Der efterspørges desuden undervisning og it-support. Der er enighed, om hvorvidt der er behov for et fælles dokumenthåndteringssystem i specia l- lægepraksis, når DDKM skal udrulles til alle speciallæger. 46% mener, at der i høj /meget høj er behov for et fælles system, mens i mindre eller slet mener, at der er et sådan behov. Som de vigtigt forcer ved et fællesdokumenthåndteringssystem fremhæves versionsstyring og videndeling. Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side 4 af 4

15 . Det eksterne survey.. Oplevelsen af eksternt survey Af både spørgeskemaer og interviews fremgår det, at de deltagende speciallægepraksis oplevede det eksterne survey som meget positivt. 9 af praksis angiver, at de oplevede, at surveyet var en god eller virkelige god oplevelse. En læge beskriver sin oplevelse af surveyet således: Jeg har oplevet det som en hjælp hele vejen igennem og som en test eller en eksamen. Jeg har oplevet det som en hjælp og en sparring, og på den måde har det været ekstremt positivt. [Speciallæge, klinik 7] Surveyorne beskrives som meget positive, imødekommende, kompetente og velforberedte. Mange oplever, at de har fået konstruktiv feedback i forbindelse med surveyet. En sygeplejerske fortæller eksempelvis: Der var da nogle ting, som vi lige havde tænkt over, hvor surveyorne kom med nogle input. Det synes jeg egentlig også var fint at de også kunne komme med noget at de bare sad og noterede alt det, vi gjorde. At de også sagde: Det her er en god måde at gøre det på fremover, hvis I vil det. Det var konstruktivt. [Sygeplejerske, klinik ] Det at få besøg udefra det være sig tilsyn eller survey beskrives desuden som et skub bagi, der er med til at sætte gang i udviklingsprocessen. Forbedringsforslag Nogle speciallæger mener, at det vil være en styrke, hvis surveyorne i højere har specialekendskab, mens andre mener, at det er vigtigste er, at surveyorne ser specialiseret i surveymetoden, og at der også kan være fordele i, at surveyorne har specialekendskab. Der er bredere enighed om, at surveyorne bør have erfaringer med at drive egen klinik. Flere efterlyser endvidere mere specifik information forud for surveyet om indholdet af surveyet og forventninger til klinn i forbindelse med survey. Det er desuden vigtigt at beskrive surveyornes beføjelser og navigationsrammer, fx tilladelse til at kigge i journaler eller justere på surveyplan. Sundhedsstyrelsens tilsyn versus DDKM-survey 6% af pilotpraksis har haft Sundhedsstyrelsens tilsyn, enten før de påbegyndte arbejdet med DDKM eller undervejs i pilottesten. De resterende 44% havde endnu haft tilsyn, da pilottesten fandt sted. De praktiserende speciallæger er meget optaget af sammenhænge og forskelle med sundhedsst y- relsens tilsyn og DDKM-survey. Det er tydeligt for alle, hvori forskellen på de to typer besøg lig- Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side af 4

16 ger. Nogle af de praksis, som har oplevet begge typer besøg, oplever, at fokus er meget forskelligt, hvor SST er et kontrolbesøg og DDKM-surveyet har fokus på udvikling af kvalitet. Nogle udtrykker ønske om, at tilsyn og survey i fremtiden fungerer under et besøg eller i forl ængelse af hinanden. Andre efterspørger en tydelig kommunikation af DDKM-surveyets metode og indhold, herunder hvordan DDKM-surveyet adskiller sig fra SST-tilsyn... Surveymetoder (interviews, observation, tracers og dokumentgennemgang) Surveyornes vurdering For surveyornes vedkommende vurderede 76%, at surveymetoderne i høj /meget høj fu n- gerede i speciallægepraksis, mens de resterende 4% kun i nogen eller mindre oplevede, at metoderne fungerede. Flere af surveyorne påpeger, at metoden tracer er svær at sætte i spil i en lille kontekst som specia l- lægepraksis. Observationer er vanskelige, når der udføres aktiviteter og efterprøvning af udsagn er vanskelig, når der kun er én læge i praksis. Speciallægepraksis vurdering Der er stor variation i speciallægernes vurdering af survey som metode. I søjlediagrammet nedenfor (figur 8) fremgår klinrnes vurdering af en række udsagn vedrørende det eksterne survey. Surveymetoderne vurderes overvejende som velegnede. I forhold til klinrnes oplevelse af, hvorvidt det har været brugbart at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinn, om surveyet har givet input til udvikling af kvalitet og patientsrhed samt hvorvidt surveyet har skabt læring er der stor variation. Flere beskriver besøget som en dialog med gode råd og læring i forhold til det videre kvalitetsarbejde. Speciallægernes vurdering af survey som metode I meget høj 8% 48% 3 Surveymetoderne var velegnede Det har været brugbart at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinn 4 3 8% 8% 8% 8% 8% 8% Surveyet har givet input til udvikling i kvalitet Surveyet har givet Surveyet har skabt input til udvikling af læring i klinn patientsrheden Figur 8 Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side 6 af 4

17 ..3 Det praktiske vedrørende surveyet De fire timer, der var afsat til survey, oplevede både hovedparten af speciallægepraksis og surveyors som passende. Nogle af surveyorne vurdere, at mindre klinr evt. kan gennemføres på lidt kortere tid, dog afhænger af, hvor velforberedte klinkkerne er. Enkelte praksis påpeger ligeledes, at tidsforbruget bør tilpasses den enkelte praksisstørrelse. 77% af surveyorne vurderede, at surveyprogrammet i høj /meget høj fungerede. Nogen forsøgte sig med at bytte rundt på interviewrækkefølgen og havde gode erfaringer med dette. Det påpeges, at der til regulær surveys med fordel kan aftales en mere specifik plan. Eventuelt bør der afsættes mere tid til rundvisning, da det giver en naturlig anledning til drøfter af specif standa r- der. Samarbejde med de enkelte speciallægepraksis om afvikling af survey, funger ede ifølge alle surveyorne godt. Klinrne var velforberedte og engagerede. Tidspunktet på dagen for survey var passende for langt hovedparten af de deltagende speciallægepraksis. Klinrne havde selv valgt tidspunktet for survey. Surveyorne vurderer, at surveyteam på to personer var passende i speciallægepraksis. Surveyorne vurderede, at DIPUS (it-system til udarbejdelse af surveyrapport) fungerede godt til fund og vurdering. Det er nemt at gå til og at arbejde med. En enkelte var i tvivl om niveau 3 og 4, mens en anden manglede mulighed for at trække en rapport over NO og IO...4 Feedback i forbindelse med survey De deltagende speciallægepraksis oplevede generelt feedbacken fra surveyorne som positiv og ko n- struktiv. Kommentering på surveyrapport Efter endt survey og rapportskrivning, sendes surveyrapporten til den enkelte speciallægepraksis, som herefter har mulighed for at kommenterer på rapporten og opponerer mod eventuelle misforståelser under selve surveyet. Flere praksis havde misforstået, idet de troede, at det er muligt at komme med indvendinger i forhold til ting, de havde ændret i praksis som opfølgning på surveyet. Der er fastsat en frist for tilbagemeldinger på surveyrapporten på fem dage. Formændene for ne t- værksgrupperne påpegede, at dette er en for kort frist i kontekst af speciallægepraksis. Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side 7 af 4

18 .. Nævnsbehandling og klinrnes resultater Akkrediteringsnævnet - suppleret med to af FAPS udvalgte speciallæger - har på to møder gennemgået alle surveyrapporterne og tildelt akkrediteringsstatus: Akkrediteret, Midlertidig akkrediteret og Akkreditering pågår. Midlertidig akkreditering dække over indsendelse af dokumentation til IKAS, eksempelvis at der er gennemført audit, finpudsning af retningsgivende dokumenter og lignende. I mange tilfæl de er der tale om mindre justeringer. Akkreditering pågår betyder, at klinn skal gennem resurvey ved enten et telefoninterview eller ved besøg i klinn. Fordelingen på de 44 specialer er: Akkrediteret: 6 klinr (37%) Midlertidig akkrediteret: 9 klinr (4) Akkreditering pågår: 9 klinr () Klinrne har 3-6 måneder til at få løst de identificerede problemstillinger og kan herefter tildeles akkreditering uden bemærkninger. Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side 8 af 4

19 .3 Standarder input fra speciallægepraksis I det følgende beskrives de deltagende speciallægepraksis vurderinger af de enkelte standarder..3. Svære standarder Af standarder, som har været svære at forstå og omsætte i praksis fremhæves følgende: Standard Udarbejdelse og håndtering af retningsgivende dokumenter Der lægges op til, at standarden vedr. retningsgivende dokumenter eventuelt kan omskrives til blot at være en introducerende tekst (jf. fokusgruppeinterview med formænd for netværksgrupper). Standard 3 Ledelse, kvalitet og drift Der er meget spredte meninger om standarden som beskriver ledelse. Nogle fremhæver den som en af de vigtigste standarder, mens andre oplever den som overflødig i speciallægepraksis, fx blot en gengivelse af overenskomsten. Standard 7 Parakliniske undersøgelser Opfølgningen på de parakliniske undersøgelser oplevelse af speciallægepraksis som svær at leve op til. Standard 7 Risikostyring Standarden om risikostyring er svær for klinrne at forstå, og det er svært at finde detaljeringsniveauet. Der er svært at skelne mellem standard 3 Apparatur til diagnostik og behandling og standarden om risikostyring. Nogen oplever den som et resumé andre standarder. Standard 3 Apparatur til diagnostik og behandling Nogen oplever at det er svært at afgøre, hvor meget apparatur standarden omfatter. Det foreslås, at der udarbejdes specialspecif liste af apparatur som er omfattet. Standard 9 Operative indgreb med anæstesiologisk medvirken Det viste sig, at denne standard kun er relevant for et fåtal af klinrne, dvs. kun nogle øre-næsehalslæger med anæstesiologi. Anbefalingen er, at der udarbejdes en standard, der alene omhandler kirurgi..3. Nem og gode standarder Af standarder, som har speciallægepraksis har været særligt glade for fremhæves følgende: Standard Patientjournalen Standarden om patientjournalen oplevelse af flere som nem at gå til, fordi den er konkret og kan fungere som en tjekliste. Standard Utilsigtede hændelser Flere fremhæver, at det har været godt at få systematn på plads i forhold til arbejdet med utilsigtede hændelser. Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side 9 af 4

20 Øvrige standarder Det er i øvrigt en række standarder, som de enkelte speciallægepraksis har været optaget af at arbejde med, bl.a.: Standard Basal hjerte-lungeredning Standard 4 Personoplysninger og diskretion Standard Hygiejne Standard 6 Patientidentifikation.3.3 Overflødige standarder/indikatorer Standard 3 Ledelse, kvalitet og drift (se afsnit.3. ovenfor) Standard 4 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedr. diagnostik og behandling, indikator 3 Det er tungt og tidskrævende at skulle beskrive og argumenterer for afvigelser fra behandlingsre t- ningslinjer i journalen..3.4 Manglende standarder/indikatorer Der er ingen af de interviewede praksis, der efterspørger yderligere standarder eller indikatorer. Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side af 4

21 .4 Standarder input fra surveyorne.4. Standarder, som praksis havde svært ved at arbejde med Følgende standarder vurderede surveyorne, at speciallægepraksis havde svært ved at arbejde med: Standard 3 Ledelse, kvalitet og drift. Særligt mål og plan var svært for klinrne (dvs. indikator og 3) Kun få havde udarbejdet konkrete visioner og mål samt kvalitetsudviklingsplaner Ansvarsopgaver var ofte beskrevet, selvom de var klart defineret i klinn Nogle klinr har svært ved at se udvikling som andet end klinisk udvikling Standard 7 Risikostyring. Begrebet risikostyring er noget abstrakt for klinrne Klinrne har svært ved at skelne standard Utilsigtede hændelser og standard 7 Risikostyring. Flere har således beskrevet procedure for rapportering af utilsigtede hændelser og sjældent beskrevet, hvordan de arbejder proaktivt. Standard 6 Ansættelse, introduktion og kompetenceudvikling Standarden er særligt svær for de mindre klinr, hvor det giver mindre mening at forholde sig til ansættelse og nedskrevne planer for kompetenceudvikling..4. Misforståelser i omsætning af standarder Flere af speciallægepraksis havde forstået, at de skulle gennemføre en journalgennemgang inden det eksterne survey. Flere klinr har misforstået kravet i standard patientjournalen, trin og har udarbejdet et re t- ningsgivende dokument med beskrivelse af journalen, hvor kravet er at klinn har en elektronisk patientjournal. Nogle små klinr har nedskrevet procedurer, hvor der i kke er krav om skriftlighed..4.3 Standarder/indikatorer, som det har været svært at survey på Standard 3 Ledelse, kvalitet og drift Standard 4 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedr. diagnostik og behandling Standard 6 Ansættelse, introduktion og kompetenceudvikling Standard 7 Risikostyring Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side af 4

22 . Standarder input fra akkrediteringsnævnets Akkrediteringsnævnet har oplistet følgende udfordringer ved brug af standardsættet: Standard Utilsigtede hændelser Nævnet bemærker, at der er i flere surveyrapporter står som begrundelse for standard Utilsigtede hændelser : Der har været utilsigtede hændelser i pilottestperioden. Nævnet påpeger vigti g- heden af, at begrebet utilsigtede hændelser er kendt for klinrne. Standard 4 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Nævnet har den opfattelse, at de kan fortolke, hvad relevante kliniske databaser er, men anbefaler, at der udarbejdes en positivliste, som er det, der forstås ved relevante databaser. Nævnet bemærker udfordringen ved, at alt hænges op på, om klinn har et retningsgivende dokument. Hvis indikator er opfyldt, kan resten af indikatorerne i standarden heller være opfyldt. Standard Basal Hjerte-lungeredning, indikator Når klinn beskriver uddannelsen, kunne det være hensigtsmæssigt også at beskrive hyppigheden af opdatering af kompetencer. Til standardens indhold. Der står på nuværende tidspunkt noget i standarden om adgang til kl i- nn i forbindelse med melding af hjertestop. Standard 7 Risikostyring Når risikobetonede processer skal defineres indenfor speciallægepraksis området, kunne det være hensigtsmæssigt at skele til hvilke utilsigtede hændelser, der indrapporteres inden for området. Journalaudit Nævnet gør opmærksom på, at kvalitetsovervågning kan ske på anden måde end journalaudit. Hvis en institution vælger en kvalitativ bedre måde, som fx 4 journaler eller kontinuerlig overvågning, vil nævnet opfatte indikatoren som opfyldt. Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side af 4

23 3. Konklusioner Alt i alt er de speciallægepraksis, der har deltaget i pilottesten af DDKM meget tilfredse med proce s- sen, og det har langt hen ad vejen givet mening i daglig klinisk praksis. Særligt har det været et stort arbejde for de deltagende speciallægepraksis at uda rbejde de retningsgivende dokumenter. Den rette støtte og eksempler på retningsgivende dokumenter vil kunne lette arbejdet med udarbejdelse af retningsgivende dokumenter. Der er stort behov hos de praktiserende speciallæger for at få viden om praktisk håndtering af DDKM i implementeringsprocessen. Der er forskelligrettede holdninger til dokumenthåndteringssystemet D4. Forbeholdene går primært på tekniske besværligheder. Der er identificeret et behov for at ændre setuppet for eksternt survey. Evalueringsrapporten indeholder desuden konkrete input til re vision af specif standarder samt anbefalinger for den videre proces med DDKM. 4. Anbefalinger for videre proces På baggrund af evalueringsrapporten fremsættes følgende anbefalinger for den videre proces: Støtte og hjælp til implementering Specialebaserede netværksgrupper eller specialebaserede workshops ved opstart Opstartsmøde, hvor der bl.a. arbejdes konkret med standarder Brug af DDKM-ambassadører i forbindelse med national implementering repræsenteret ved pilotpraksis Databank af retningsgivende dokumenter Skabelon til retningsgivende dokumenter, der er tilpasset speciallægepraksis Vejledende tidsplan for implementering Kommunikationsstrategi hvilke informationer på hvilke tidspunkter og hvordan, definitioner af centrale begreber osv. Strategi for rådgivning af speciallægepraksis i implementeringsprocessen Survey og akkreditering Mulighed for tilretning af småting umiddelbart efter survey, men før surveyrapporten afsluttes Længere frist for kommentering på surveyrapport Ingen ændringer til surveyformen Standarder Revision af standard,, 3, 4, 7 og evt. 3 Opmærksomhed på begreber og terminologi Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side 3 af 4

24 . Bilag Bilag : Rapport over spørgeskemabesvarelser fra speciallægepraksis (frekvenstabeller) Bilag : Rapport over spørgeskemabesvarelser fra FAPS-surveyors (frekvenstabeller) Bilag 3: Spørgeskema til speciallægepraksis Bilag 4: Spørgeskema til surveyors Bilag : Interviewguide til FAPS-pilottest af DDKM Dato: 3--4, Versionsnr.:., Dok. Nr.: D4-37 Evaluering af pilottest af DDKM i speciallægepraksis Side 4 af 4

25 Bilag : Rapport over spørgeskemabesvarelser fra speciallægepraksis (frekvenstabeller) Samlet status Ny Distribueret 9% 4 Nogen svar % Gennemført 89% 39 Frafaldet 7 Hvornår har du/i senest haft SST patientsrhedstilsyn? Før påbegyndelsen af arbejdet med pilottest af DDKM 36% 4 Undervejes i pilottesten af DDKM % 8 Har haft tilsyn 44% 7 Andet Har I anvendt D4? 7 Ja Ja, vi begyndte men holdt op igen 6 Nej 3 7 Mener du/i, at der er behov for et fælles dokumenthåndteringssystem for speciallægepraksis, når Den Danske Kvalitetsmodel skal udbredes til alle speciallæger i Danmark?

26 I meget høj % I det følgende bedes du/i vurderer en række udsagn, som omhandler arbejdet med at få beskrevet dine/jeres arbejdsgange? - Det er svært at omsætte standarderne til retningsgivende dokumenter I meget høj 8% 3 4 Hverken/eller 3 7 I det følgende bedes du/i vurderer en række udsagn, som omhandler arbejdet med at få beskrevet dine/jeres arbejdsgange? - Det er svært at vurdere, om retningslinjerne opfylder kravene i standarderne I meget høj 6 Hverken/eller 4 6 8% 7 7 I det følgende bedes du/i vurderer en række udsagn, som omhandler arbejdet med at få beskrevet dine/jeres arbejdsgange? - De retningsgivende dokumenter giver systematik i opgavevaretagelsen

27 I meget høj 6 Hverken/eller 8% 7 7 I det følgende bedes du/i vurderer en række udsagn, som omhandler arbejdet med at få beskrevet dine/jeres arbejdsgange? - Arbejdet med at beskrive arbejdsgange har givet mulighed for interne drøftelser mellem læge(r) og øvrigt personale I meget høj 4 6 Hverken/eller 4 7 I det følgende bedes du/i vurderer en række udsagn, som omhandler arbejdet med at få beskrevet dine/jeres arbejdsgange? - Arbejdet med at udarbejde retningsgivende dokumenter har øget fokus på kvalitet i klinn I meget høj Hverken/eller 7 Har det givet nogen udfordringer for dig/jer at arbejde efter de retningsgivende dokumenter i daglig praksis?

28 Ja 9 Nej 78% 3 7 Er metoderne i Den Danske Kvalitetsmodel anvendelige til at opdage kvalitetsproblemer i din/jeres praksis? - Journalaudit I meget høj 8% Er metoderne i Den Danske Kvalitetsmodel anvendelige til at opdage kvalitetsproblemer i din/jeres praksis? - Kontroller (fx af apparatur, rengøring, lægemidler, hjertestarter) I meget høj % 7 7 Er metoderne i Den Danske Kvalitetsmodel anvendelige til at opdage kvalitetsproblemer i din/jeres praksis? - Analyse og vurdering (fx af utilsigtede hændelser, patientens oplevelse af kvalitet)

29 I meget høj 8% Er metoderne i Den Danske Kvalitetsmodel anvendelige til at opdage kvalitetsproblemer i din/jeres praksis? - Dokumentation (fx af kompetencer til hjertelunge-redning) I meget høj 6 8% Er metoderne i Den Danske Kvalitetsmodel anvendelige til at arbejdet med forbedringer i din/jeres praksis? - Journalaudit I meget høj 8% 7 8% Er metoderne i Den Danske Kvalitetsmodel anvendelige til at arbejdet med forbedringer i din/jeres praksis? - Kontroller (fx af apparatur, rengøring, lægemidler, hjertestarter)

30 I meget høj 8% 7 8% 7 8% 7 Er metoderne i Den Danske Kvalitetsmodel anvendelige til at arbejdet med forbedringer i din/jeres praksis? - Analyse og vurdering (fx af utilsigtede hændelser, patientens oplevelse af kvalitet) I meget høj 8% Er metoderne i Den Danske Kvalitetsmodel anvendelige til at arbejdet med forbedringer i din/jeres praksis? - Dokumentation (fx af kompetencer til hjerte-lungeredning) I meget høj 8% 7 8% Har følgende hjælpeværktøjerne, som er tilgængelige på være brugbare for dig/jer at arbejde med? - Skabeloner til retningsgivende dokumenter

31 I meget høj 8% % 7 4 Har anvendt/ved 4 7 Har følgende hjælpeværktøjerne, som er tilgængelige på være brugbare for dig/jer at arbejde med? - Eksempler på retningsgivende dokumenter I meget høj 9 8% 6 4 Har anvendt/ved 7 Har følgende hjælpeværktøjerne, som er tilgængelige på være brugbare for dig/jer at arbejde med? - Kvalitetsovervågningsplan I meget høj % 7 Har anvendt/ved 6 7 Har følgende hjælpeværktøjerne, som er tilgængelige på være brugbare for dig/jer at arbejde med? - Journalauditværktøj

32 I meget høj 3 4 8% 7 8% 3 Har anvendt/ved 7 Har følgende hjælpeværktøjerne, som er tilgængelige på være brugbare for dig/jer at arbejde med? - Styringsværktøj til kvalitetsforbedring I meget høj 3 4 Har anvendt/ved 9 7 Oplever du/i, at arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel i din/jeres praksis har bidraget til: - Konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? I meget høj 9 38% 6 7 Oplever du/i, at arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel i din/jeres praksis har bidraget til: - Ny måde at arbejde med kvalitetsudvikling?

33 I meget høj Oplever du/i, at arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel i din/jeres praksis har bidraget til: - Øget fokus på kvalitetsudvikling? I meget høj 8% Oplever du/i, at arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel i din/jeres praksis har bidraget til: - Øget fokus på patientsrhed? I meget høj 4 8% 7 I det følgende bedes du/i svare på en række udsagn vedrørende det eksterne survey - Surveyet levede op til mine/vores forventninger

34 I meget høj 8% 7 7 I det følgende bedes du/i svare på en række udsagn vedrørende det eksterne survey - De anvendte metoder var velegnede (interviews, gennemgang af journaler mv.) I meget høj 8% 48% I det følgende bedes du/i svare på en række udsagn vedrørende det eksterne survey - Det har været brugbart at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinn I meget høj I det følgende bedes du/i svare på en række udsagn vedrørende det eksterne survey - Surveyet har givet input til udvikling af kvalitet

35 I meget høj 6 8% % 7 8% 3 7 I det følgende bedes du/i svare på en række udsagn vedrørende det eksterne survey - Surveyet har givet input til udvikling af patientsrheden I meget høj 6 8% 8% 7 7 I det følgende bedes du/i svare på en række udsagn vedrørende det eksterne survey - Surveyet har skabt læring i klinn I meget høj 8 8% I det følgende bedes du/i svare på en række udsagn vedrørende det eksterne survey - Tiden, der var afsat til surveyet, var passende?

36 I meget høj 8% I det følgende bedes du/i svare på en række udsagn vedrørende det eksterne survey - Tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? I meget høj Hvordan oplevede du/i helt overordnet det eksterne survey? Virkelig god oplevelse 38% God oplevelse 7% 3 Hverken god eller dårlig oplevelse Dårlig oplevelse Virkelig dårlig oplevelse 7 Sæt kryds ud for de standarder, som du/i har arbejdet med i pilottesten

37 Standard 7 "Parakliniske undersøgelser" 4 Standard 8 Sedation af patienter uden anæstesiologisk medvirken 9 3 Standard 9 Operative indgreb med anæstesiologisk medvirken 8% 3 Standard "Håndtering af utensilier og lægemidler" 4 Standard 7 Risikostyring 8% 3 Andre 7 I hvor høj vurderer du, at standard Udarbejdelse og håndtering af retningsgivende dokumenter er: - Forståelig (sprogbrug, opbygning og om kravene er forståelige) I meget høj 4% I hvor høj vurderer du, at standard Udarbejdelse og håndtering af retningsgivende dokumenter er: - Anvendelig (kan omsættes og giver mening i daglig praksis) I meget høj 4% 6 8% 3 7 I hvor høj vurderer du, at standard Udarbejdelse og håndtering af retningsgivende dokumenter er: - Relevant (kan medvirke til at udvikle og fastholde kvaliteten)

38 I meget høj 44% 7 8% 8% 3 7 I hvor høj vurderer du, at standard Utilsigtede hændelser er: - Forståelig (sprogbrug, opbygning og om kravene er forståelige) I meget høj 6 49% I hvor høj vurderer du, at standard Utilsigtede hændelser er: - Anvendelig (kan omsættes og giver mening i daglig praksis) I meget høj 6% 7 I hvor høj vurderer du, at standard Utilsigtede hændelser er: - Relevant (kan medvirke til at udvikle og fastholde kvaliteten)

39 I meget høj 6 49% 9 8% 7 I hvor høj vurderer du, at standard 3 Ledelse, kvalitet og drift er: - Forståelig (sprogbrug, opbygning og om kravene er forståelige) I meget høj 8% 7 6% I hvor høj vurderer du, at standard 3 Ledelse, kvalitet og drift er: - Anvendelig (kan omsættes og giver mening i daglig praksis) I meget høj 6 6% 6% 9 7 I hvor høj vurderer du, at standard 3 Ledelse, kvalitet og drift er: - Relevant (kan medvirke til at udvikle og fastholde kvaliteten)

40 I meget høj 8% 7 6% 6% % 8 7 I hvor høj vurderer du, at standard 4 "Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling er: - Forståelig (sprogbrug, opbygning og om kravene er forståelige) I meget høj 6 44% 7 8% 8% 3 7 I hvor høj vurderer du, at standard 4 "Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling er: - Anvendelig (kan omsættes og giver mening i daglig praksis) I meget høj 8% 7 46% 8 % I hvor høj vurderer du, at standard 4 "Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling er: - Relevant (kan medvirke til at udvikle og fastholde kvaliteten)

41 I meget høj 9 44% 7 % 8 7 I hvor høj vurderer du, at standard "Patientjournalen er: - Forståelig (sprogbrug, opbygning og om kravene er forståelige) I meget høj % 8 46% 8 % 8 8% 3 7 I hvor høj vurderer du, at standard "Patientjournalen er: - Anvendelig (kan omsættes og giver mening i daglig praksis) I meget høj 9 49% 9 8% 7 8% 3 7 I hvor høj vurderer du, at standard "Patientjournalen er: - Relevant (kan medvirke til at udvikle og fastholde kvaliteten)

42 I meget høj 9 46% 8 8% 7 8% 3 7 I hvor høj vurderer du, at standard 6 "Patientidentifikation er: - Forståelig (sprogbrug, opbygning og om kravene er forståelige) I meget høj 9 7 I hvor høj vurderer du, at standard 6 "Patientidentifikation er: - Anvendelig (kan omsættes og giver mening i daglig praksis) I meget høj 8% 7 4% 7 I hvor høj vurderer du, at standard 6 "Patientidentifikation er: - Relevant (kan medvirke til at udvikle og fastholde kvaliteten)

43 I meget høj 9 44% I hvor høj vurderer du, at standard 7 "Parakliniske undersøgelser" er: - Forståelig (sprogbrug, opbygning og om kravene er forståelige) I meget høj 7% 6 49% 7 6% 9 6% 7 I hvor høj vurderer du, at standard 7 "Parakliniske undersøgelser" er: - Anvendelig (kan omsættes og giver mening i daglig praksis) I meget høj 7% 6 4% 9 7 6% 7 I hvor høj vurderer du, at standard 7 "Parakliniske undersøgelser" er: - Relevant (kan medvirke til at udvikle og fastholde kvaliteten)

44 I meget høj 8 4 9% 6% 7 I hvor høj vurderer du, at standard 8 "Sedation af patienter uden anæstesiologisk medvirken er: - Forståelig (sprogbrug, opbygning og om kravene er forståelige) I meget høj I hvor høj vurderer du, at standard 8 "Sedation af patienter uden anæstesiologisk medvirken er: - Anvendelig (kan omsættes og giver mening i daglig praksis) I meget høj I hvor høj vurderer du, at standard 8 "Sedation af patienter uden anæstesiologisk medvirken er: - Relevant (kan medvirke til at udvikle og fastholde kvaliteten)

45 I meget høj I hvor høj vurderer du, at standard 9 "Operative indgreb med anæstesiologisk medvirken er: - Forståelig (sprogbrug, opbygning og om kravene er forståelige) I meget høj 7 I hvor høj vurderer du, at standard 9 "Operative indgreb med anæstesiologisk medvirken er: - Anvendelig (kan omsættes og giver mening i daglig praksis) I meget høj 6 7 I hvor høj vurderer du, at standard 9 "Operative indgreb med anæstesiologisk medvirken er: - Relevant (kan medvirke til at udvikle og fastholde kvaliteten)

46 I meget høj 38% 3 7 I hvor høj vurderer du, at standard Basal hjerte-lungeredning" er: - Forståelig (sprogbrug, opbygning og om kravene er forståelige) I meget høj 9 4% 7 I hvor høj vurderer du, at standard Basal hjerte-lungeredning" er: - Anvendelig (kan omsættes og giver mening i daglig praksis) I meget høj % 8 8% 7 7 I hvor høj vurderer du, at standard Basal hjerte-lungeredning" er: - Relevant (kan medvirke til at udvikle og fastholde kvaliteten)

47 I meget høj 9 4% I hvor høj vurderer du, at standard "Visitation og henvisning" er: - Forståelig (sprogbrug, opbygning og om kravene er forståelige) I meget høj % 8 4% 6 8% 7 I hvor høj vurderer du, at standard "Visitation og henvisning" er: - Anvendelig (kan omsættes og giver mening i daglig praksis) I meget høj 6 46% 8 9 8% 3 7 I hvor høj vurderer du, at standard "Visitation og henvisning" er: - Relevant (kan medvirke til at udvikle og fastholde kvaliteten)

48 I meget høj 8% 7 4% I hvor høj vurderer du, at standard "Hygiejne" er: - Forståelig (sprogbrug, opbygning og om kravene er forståelige) I meget høj 6% 4% I hvor høj vurderer du, at standard "Hygiejne" er: - Anvendelig (kan omsættes og giver mening i daglig praksis) I meget høj I hvor høj vurderer du, at standard "Hygiejne" er: - Relevant (kan medvirke til at udvikle og fastholde kvaliteten)

49 I meget høj 8% 7 46% 8 6% 7 I hvor høj vurderer du, at standard 3 "Apparatur til diagnostik og behandling" er: - Forståelig (sprogbrug, opbygning og om kravene er forståelige) I meget høj 8% 7 36% I hvor høj vurderer du, at standard 3 "Apparatur til diagnostik og behandling" er: - Anvendelig (kan omsættes og giver mening i daglig praksis) I meget høj 4% 6 6% 7 I hvor høj vurderer du, at standard 3 "Apparatur til diagnostik og behandling" er: - Relevant (kan medvirke til at udvikle og fastholde kvaliteten)

50 I meget høj 38% 6% 6 7 I hvor høj vurderer du, at standard 4 "Personoplysninger og diskretion" er: - Forståelig (sprogbrug, opbygning og om kravene er forståelige) I meget høj % 8 44% 7 6% 7 I hvor høj vurderer du, at standard 4 "Personoplysninger og diskretion" er: - Anvendelig (kan omsættes og giver mening i daglig praksis) I meget høj 8% 7 46% 8 9 8% 3 7 I hvor høj vurderer du, at standard 4 "Personoplysninger og diskretion" er: - Relevant (kan medvirke til at udvikle og fastholde kvaliteten)