Dagsorden. Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. møde. Den 15. december 2010 kl med efterfølgende julefrokost

Transkript

1 Dagsorden Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. møde. Den 15. december 2010 kl med efterfølgende julefrokost Mødested hos Industriens Uddannelser MI-møde kl Frokost kl , Grøften Tivoli 1. Nyt fra Industriens Uddannelser og Metalindustriens Uddannelsesudvalg Beslutninger truffet siden sidste MI-møde i regi af Industriens Uddannelsers bestyrelse, MI s formandskab samt MI-IF formandskab imellem. Finanslov kort mundtlig orientering om de uddannelsesmæssige konsekvenser. Formandskabet ønsker en drøftelse, i foråret 2011, om overgangen mellem grundforløb hovedforløb, herunder gærdehøjder, elevernes uddannelsesparathed m.m. Jobprofilprojektet: Industriens Uddannelser har i samarbejde med New Insight gennemført en analyse af fremtidens jobprofiler i industrien, med fokus specielt på maskin- og elektronikindustrien. Generelt vurderes det at der vil være tale om stigende krav til de ansatte over de næste 10 år, inden for alle uddannelsesniveauer. De som kan mest skal kunne mere, samtidig med, at mindstekravet for at kunne varetage et job i industrien forventes at stige betydeligt. Det vurderes, at det kræver kompetencer svarende til mindst 2 års uddannelse at varetage et job i industrien i 2020, dvs. det der svarer til en kort erhvervsuddannelse. Bl.a. vil følgende kompetenceområder blive vigtigere frem mod 2020: Innovation, produktudvikling og procesudvikling, Omstillingsparathed og læring, samt Sprog og kommunikationskompetencer. Hvis industriens vækst og beskæftigelse skal sikres kræver det en stor uddannelsesindsats at opkvalificere de ansatte, så de kan leve op til disse krav, både igennem AMU og erhvervsuddannelserne. Det er særligt vigtigt at have fokus på opkvalificeringen af de nuværende medarbejdere, i det disse personer vil udgøre langt den største del af arbejdsstyrken i Den vigtigste udfordring for de faglige udvalg og arbejdsmarkedets parter bliver at sikre at de mange muligheder i VEU-systemet reelt bliver udnyttet. Der er behov for, at øge det samlede omfang af VEU-aktiviteten. Det kræver, at 1

2 især AMU bliver gjort mere synligt og tilgængeligt for både virksomheder og medarbejdere. Det nuværende AMU-udbud er bredt og vurderes generelt at kunne dække behovene fremadrettet. Udbuddet af erhvervsuddannelser inden for industrien er ligeledes bredt og der er med de længere uddannelser gjort meget for at sikre et højt kompetenceniveau bl.a. med uddannelser med tre trin (fx industritekniker og initiativet til en ny plastspecialistuddannelse). Derfor består udfordringen på erhvervsuddannelsesområdet primært i at sikre at de mange nye (og gamle) uddannelser bliver brugt. Det er kun i mindre omfang nødvendigt at tilpasse indholdet af uddannelserne. Rapportens konklusioner er blevet sendt til personer fra de deltagende virksomheder, skoler og undervisningsministeriet. Analysen er blevet drøftet på konsulentmøder i Industriens Uddannelser og der er udarbejdet en pixi udgave. Konklusionerne vil blive taget op i alle udvalg under MI og IF. Rapporten eller Pixi udgave kan hentes på: Industriens uddannelser har fået bevilliget 2 projekter fra undervisningsministeriets centrale analyse og prognosevirksomhed (CAP). Et projekt rettet mod at afdække hvordan elevernes innovative kompetencer kan fremmes i erhvervsuddannelserne inden for industriens område. Det andet projekt er rettet mod at afdække om ledelsesteknologer som Lean og Performance Management giver særlige kompetencebehov som skal indlægges i erhvervsuddannelserne. Begge projekter omfatter virksomhedsbesøg og interview. Projekterne skal være afsluttet medio maj I sommer afsluttede IU en analyse behov på energi og miljø - cleantech - området. Analysen blev omtalt på MI-mødet september. Den konkludere at generelt set matcher erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne cleantech virksomhedernes kompetencebehov. Det fælles formandskab for IF og MI har besluttet at rapportens metoder og konklusioner skal drøftes i relevante udvalg og udviklingsgrupper. Dette er påbegyndt og forventes afsluttet medio februar Fælles konference med IF i september Diverse møder med undervisningsministeriet. På guldsmede uddannelsen og det maritime områder har der været møde om beskæftigelsesfrekvensen. Undervisningsministeriet har fastlagt at beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede i 2010/11 skal være 0,67. på 2

3 guldsmede området er frekvensen 0,62 og for de maritime uddannelser 0,58. På møderne har sekretariatet redegjort forholdene i de pågældende brancher. På formandskabsmøde med undervisningsministeriet 1. november blev der gjort status over AMU-aktiviteten. På MI s områder er der kun mindre problemer med aktiviteten på 2 FKB er. På data- og kommunikationstekniske område er der godkendt 4 skoler. Her ligger Mercantec og Tech College Aalborg på henholdsvis 73,5% og 56,4 % af minimumsaktiviteten. Begge skoler har øget deres markedsføringsindsats og forventer at de i løbet af 2011 kommer over minimumsaktivitetskravet. På det låsetekniske områder er to skoler godkendt. Dansk Brand og sikringstekniks Institut (NUSA)og TEC. Her ligger NUSA på 74% af minimumsaktiviteten mens TEC ikke har gennemført kurser endnu. Det låsetekniske område blev godkendt med en selvstændig FKB i april 2010, det er et lille område og skal måske kun udbydes på en skole. ML pris Der var flere journalister og fotografer tilstede ved ML prisen 2010 end de tidligere år. Tilbagemeldinger fra skolerne viser en pæn omtale i lokale medier. De første PraktikPladsPriser blev uddelt den 16. november ved et særligt arrangement på Nationalmuseet i København med deltagelse af Undervisningsminister Tina Nedergaard og billedhugger Bjørn Nørgaard. Arrangementet var med til at kickstarte rækken af uddelinger landet over, hvor et stort antal anerkendelsesværdige initiativer vil blive præmieret. I alt skal 50 bronzestatuetter skabt af Bjørn Nørgaard til lejligheden uddeles til anerkendelsesværdige initiativer på praktikpladsområdet. På dagen modtog Det fynske Praktikpladsambassadørkorps, Adm. direktør Jan Sørensen, Nordisk Stål A/S og afdelingsformand Allan Thomsen, Metal Nordsjælland samt Entreprisechef Søren Dath, Thy-Mors Energi og tillidsrepræsentant Peter Andersen, Galten Elværk priser for deres indsats for at forberede praktikpladssituationen. Der er fortsat mulighed for at indstille kandidater til prisen, og der kan læses meget mere på Danmarksmesterskab Skolerne har nu fundet de 10 kandidater som skal dyste inden for smede(3), industritekniker(3) og mekaniker(4) området. Den 8. december er der møde med deltagerne, skolerne og dommerne hvor programmet bliver nærmere gennemgået. Mesterskaberne afholdes i Odense Congres Center fra Torsdag d. 27 til Lørdag d. 29 Januar med 33 fag repræsenteret. MI planlægger at 3

4 afholder en reception lørdag eftermiddag for deltagerne, virksomhederne, skolerne og sponsorerne. Personale justeringer i MI-sekretariatet. Sekretariatschef stillingen bliver slået op og forventes besat 1. marts Nyt fra UG erne Nyt fra arbejdet i udviklingsgrupperne under Metalindustriens Uddannelsesudvalg i perioden september 2010 til december Højniveau. Som det fremgår af nedenstående status fra UG erne er der indlagt bundne speciale fag på højere niveauer på alle de større uddannelser. Det er uddannelserne industritekniker, klejnsmed, mekaniker, elektronikfagtekniker, og datatekniker. Fagene skal kunne udbydes senest den 10. januar På de øvrige uddannelser skal der kunne udbydes fag på højere niveau fra 1. august Sekretariatet arbejder ud fra en prioritering hvor uddannelserne er inddelt i 4 kategorier: 1. Uddannelser hvor der skal højniveau ind. 2. Uddannelser med lille aktivitet som af ressourcemæssige årsager kan komme i anden række. 3. Uddannelser med meget begrænset aktivitet eller som konsulenterne af andre årsager vurdere, at det ikke umiddelbart er relevant med højniveau. Denne kategori skal overvejes om der skal beskrives højniveau. 4. Uddannelser hvor det ikke giver mening, dvs. der skal ikke laves højniveau. F.eks. uddannelser som er reguleret af andre myndigheder via certifikat/standarder, flymekaniker. Uddannelser uden aktivitet. Uddannelser hvor der ikke er bundne specialer, f.eks. nogle af trin-uddannelserne. Herudover er sekretariatet ved at planlægge beskrivelse af valgfri speciale fag på højere niveau. Således at elever som har taget bundne specialefag på ordinært niveau, kan tage specialefag eller elementer heraf på højere niveau. UG1. Industri og værktøjsteknik UG drøftede på møde d. 15. november industriens udfordringer i forhold til jobprofil analysen (IU s rapport) og uddannelsesindhold/struktur på både EUD og AMU området. Vi drøftede også dette i forhold til rekruttering og barriere-fri adgang til videregående uddannelser gennem en EUX. Det blev på mødet besluttet, at indstille til MI, at UG1 efter nedenstående 4

5 handlingsplan, vil forsøge at komme et spadestik dybere i jobprofilanalysen, gennem: 1. Et heldagsmøde den 12. januar 2011 mellem UG 1 og 4-6 værktøjsmagervirksomheder og 4-6 industriteknikvirksomheder, hvor vi beder virksomhederne om bud på deres mere operationelle vurderinger på kompetence / og jobprofiler frem mod 2015/20. Ligeledes får virksomhederne naturligvis mulighed for at fremkomme med konkrete udviklingsforlag til både EUD og AMU området og ikke mindst til jobprofil analysens statement om, hvordan de ser på den store udfordring det bliver, at få medarbejdere og virksomheder til at deltage i den nødvendige efteruddannelse i de kommende år. 2. Dette møde følges så op ved et UG1 møde den 18. januar 2011, hvor vi samler op og operationaliserer indtryk og vurderinger fra mødet den 12. januar med henblik på at der derefter kan udarbejdes et egentligt oplæg med anbefalinger til MI s møde i marts og måske til MI/UG konferencen senere i EUD: Høj niveau I forbindelse med etablering og igangsætning af Centres of Excellence (COE) projekter på Industritekniker området, har der været behov for udvikling og tilkobling af nye valgfrie specialefag som kan anvendes som uddannelses og erhvervsrettet påbygning. I den forbindelse og i samme moment som uddannelsesordningen på Industritekniker uddannelsen var til skolehøring i forhold til de nye højniveaufag, blev der tilkoblet følgende fire valgfri specialefag: Multitask bearbejdning, 5-akset på 1 spindel (svarende til AMU AB 42496) Multitask bearbejdning, 7-akset på 1 spindel (svarende til AMU AB 42502) Multitask bearbejdning, simultan bearbejdning Multitask bearbejdning, avanceret anvendelse AMU: På UG1 mødet formidlede Svend Jensen ERA midtvejs analyseresultater af CNC analysen og gav UG1 mulighed for at stille spørgsmål i relation til den konkrete analyse af AMU uddannelsesbehovene inden for det jobområde, som både Industriens Fællesudvalg og Metalindustriens Uddannelsesudvalg efteruddannelses dækker med AMU uddannelses mål i de fælles kompetencebeskrivelser FKB 2244 & FKB Referatet herfra forligger - mens dette skrives - endnu ikke, men det er foreslået at der afholdes et afsluttende kombineret møde med UU metalindustriel bearbejdning den 22. marts En dagsorden vil foruden CNC AMU analysen omfatte koordinerede initiativer på: Aluminium området (ALUCLUSTER analyse afrapporteret oktober 2010) Miljø og energi området (IU analyse 2010) 5

6 Forslaget er videresendt til UU metalindustriel bearbejdning i forlængelse af mødet og sekretariatet afventer en snarlig tilbagemelding UG2. Det smedetekniske område EUD: Skolemøde vedrørende gennemførelse af svendeprøver De nye retningslinjer for gennemførelse af individuelle svendeprøver er, som tidligere annonceret, implementeret i bekendtgørelse og uddannelsesordning pr. 1. august For at sikre den bedst mulige implementering af den vedtagne prøveform blev der, i samarbejde med Undervisningsministeriet, arrangeret et skolemøde den 1. december for alle smedeskoler hvor emnet blev behandlet med udgangspunkt i en vejledning som sekretariatet har fået udarbejdet. Højniveau Der er udarbejdet et antal nye højniveaufag for klejnsmedeuddannelsen. Disse fag er lagt ind i uddannelsesordningen for faget og samlet sendt i høring den 25. oktober Høringsfristen var 4 uger og der er ikke modtaget nogen kommentarer til ændringerne. Alle smedeskoler blev introduceret for temaet højniveaufag ved skolemødet den 1. december. Her blev selve argumentationen bag de nye fag behandlet og skolerne fik tilsvarende mulighed for at drøfte den bedst mulige implementering af de nye fag. Energitekniker I forlængelse af ændringen af titlen af uddannelsen er der igangsat en justering af det faglige indhold for at styrke den grønne profil. Det første oplæg vedrørende ændringerne er nu udsendt til udviklingsgruppen. Forslaget vil blive drøftet ved møder i løbet af november eller december måned. AMU: Inden for det smedetekniske område har sekretariatet stort set modtaget alle nye AMU-mål inden for det oliefyrings- og smedetekniske område fra udviklingsskolerne. Målene er fortsat: Opstart, indregulering og fejlfinding af elektronisk regulerede oliebrændere under 100 kw. Igangsætning og fejlretning af reguleringsautomatikken på oliekedler under 100 kw. El-fejlfinding i styretavler på fyrede anlæg over 100 kw Fejlretning efter el-diagrammer på fyrede anlæg over 100 kw 6

7 Robotsvejsning Laserskæring Eurocodes MetalCollege Aalborg har sammen med UG 2 gennemført et AMU-projekt hvor formålet var at bidrage til udviklingen af virksomhedernes kompetencer i forhold til nye standarder der omhandler kvalitetsstyring af svejsearbejdet de såkaldte Eurocodes. Projektet er nu afsluttet og vi har i sekretariatet modtaget et omfattende informationsmateriale som skolen har brugt ved præsentation af emnet for virksomhederne. Udviklingsgruppen vil overveje om temaet også er relevant at implementere i fagbeskrivelserne for smedeuddannelserne på EUD-området. UG3. Mekanikerområdet EUD: UG 3 drøftede på møde den 22. november et udkast til væsentlige del af de kommende uddannelser til personvogns- og lastvognsmekaniker. I de nye uddannelser er der lagt op til et meget begrænset antal valgfri specialefag. Adskillelsen betyder at de to uddannelser får skærpede profiler. Dette skulle øge fagligheden i begge uddannelser og højne kvaliteten i uddannelserne som sådan. De nye uddannelser giver også indtryk af en mere homogen og national profil. Kravene om kompetencerne ved overgangen til hovedforløbet blev også drøftet med henblik på, at det bliver mere synligt hvilke krav der er til elevernes fornødne og relevante kundskaber og færdigheder inden de starter hovedforløbet. MI skal godkende 10-punktsplan mv. for de nye uddannelser (se særskilt pkt. på dagsorden). Det videre arbejde frem mod nye bilag og uddannelsesordninger fortsætter frem til medio februar. Der er gennem længere tid arbejdet på at sikre, at mekanikere, der arbejder med air-conditionanlæg har de fornødne kompetencer. Det er aftalt med sekretariatet for kølebranchens Miljøordning (KMO), at elever, der har gennemført trin 1 på mekanikeruddannelsen kan sende skolebeviset til KMO og herefter blive registret, således at de kan udføre arbejdet på værkstedet. På UG mødet den 22. november blev IU analyserne Fremtidens jobprofiler i industrien, behovsanalyse inden for Cleantech fremlagt med vægt på forholdene i autobranchen. 7

8 Højniveau: Der er udviklet bundne fag på højere niveau. Disse har været til høring på skolerne og indskrives i uddannelsesordningen primo december. Cykel- og motorcykelområdet: CELF har udviklet udkast til ny uddannelsesordning til cykel- og motorcykeluddannelsen. Udkastet er sendt til kommentering på TEC og Herningsholm. Efterfølgende skal den nye uddannelsesordning og bilag (med ændring af prøven fra svendeprøve til skoleprøve på trin 1 knallert- og motorcykelmekanikerindskrives) sendes til høring på skolerne. Forventet ikrafttrædelse juli Bådmekaniker: Der er udarbejdet svendeprøveopgaver til uddannelsen. Prøverne er lagt på hjemmesiden og der er udarbejdet skuemestervejledning. Flymekaniker: Der har været afholdt møde med formandskabet for MI og LUU samt repræsentanter for TEC og sekretariatet vedrørende de problemer, der er opstået omkring gennemførelsen af uddannelsen som følge af dels den lave elevtilgang og dels ændringerne i kravene til uddannelsen. Sekretariatet samarbejder med TEC om udviklingen af modeller for uddannelsen til fremtidens flymekaniker samt synliggørelsen af de muligheder og forhindringer, der måtte være for fortsat at udbyde uddannelsen som erhvervsuddannelse. Skolen blev opfordret til at samarbejde med forsvaret om uddannelse af flymekaniker. Der vil i starten af 2011 blive afholdt et branche-/netværksmøde, hvor branchens jobmuligheder diskuteres, og hvor profilen af de efterspurgte kompetencer som følge af mulighederne defineres. Der er udviklet udkast til skuemestervejledning for specialet B2. AMU: Køretøjsområdet Der er udviklet 3 mål inden for dækmontage. Disse skal sikre kvaliteten i arbejdet med dækmontage og bidrage til at synliggøre betydningen af dækvalg og vedligehold i forhold til miljøbevidst kørsel. Dækreparation,og monteringsteknik Dæktyper (afbalancering og kontrol) Hjulafbalancering og og kosmetisk optimering Der er udviklet 3 mål inden for entreprenør området. Betjening, indstilling og udmåling på ballepresser 8

9 Traktor og mejetærskere Udmåling og indstilling af entreprenørmaskiner UG4. Automatik og elektronik EUD: Revision af Elektronik og svagstrømsuddannelsen Revisionen af uddannelsen er startet med en drøftelse på UG 4 mødet i september hvor oversigt/udkast til kompetenceområder i elektronik og svagstrømsuddannelsen blev gennemgået. Baggrunden for drøftelsen er den tidligere gennemførte analyse af efteruddannelsesbehov for elektronikfagteknikere og radio-tv-fagteknikere. Det blev besluttet at oversigten er udgangspunktet for det videre arbejde samt at revisionen indledes med afholdelse af workshops. Det er tanken at gennemføre 2 workshop af en 2-3 timers varighed en for store virksomheder og en for mindre virksomheder med deltagere på hver. Formålet med disse workshops er at få virksomhederne til at beskrive jobfunktionerne, således at behovene på enkeltområderne kan konkretiseres. Jobfunktionerne er baggrunden for at beskrive de fag med tilhørende målpinde, der skal udvikles til uddannelsen. Efter de gennemførte workshops afholdes et seminar for en bredere kreds af virksomheder. Hvor resultatet at de 2 workshops gennemgås og testes. De gennemførte analyser Fremtidens jobprofiler i industrien, behovsanalyse inden for Cleantech indgår også som inspiration i revisionen. Der er i UGén enighed om, at det er primært skolens opgave at informere LUU om indholdet i det ny hovedforløb så de er klædt på i forhold til skolernes arbejde med de lokale undervisningsplaner. Fag på højere niveau På elektronikfagtekniker uddannelsen er der indført bundne specialefag på højere niveau. Frontline supporter uddannelsen. Der er undersøgelse i gang om behov for en uddannelse med mere faglig bredde end Frontline pc-supporter og Frontline radio/tv-supporter. Arbejdet koordineres mellem UG 4 og UG 5. Udvikling af en nye Frontlineuddannelse vil afhænge af, om de virksomheder og salgskæder, der forventes at være målgruppe for denne uddannelse, vil uddanne lærlinge. Der er i samarbejde med EUC Ringsted og Mercantec igangsat en undersøgelse af virksomhedernes interesse for såvel de eksisterende som den ny uddannelse, der kan dække begge områder. Undersøgelsen viser foreløbigt at der er behov og in- 9

10 teresser for uddannelsen men virksomhederne er tøvende overfor at tage lærlinge. Virksomhederne mener at de ikke har nok relevante opgaver. Undersøgelsens foreløbige resultater drøftes på møder i UG 4 og UG 5 medio december Medicotekniker Projektet med implementering af medicotekniker som overbygning på elektronikfagtekniker uddannelsen er afsluttet. Uddannelsen er godkendt. Projekt Cleantech inden for miljø- og energiområdet Der gennemføres den 13. december 2010 i forbindelse med et ordinært møde i LUU for automatik og proces på TEC, en workshop for at afdække regionale og specifikke efteruddannelsesbehov inden for miljø- og energiområdet dvs. at komme et spadestik dybere i relation til Cleantech-rapportens resultater. AMU: Der er med baggrund i den gennemførte Analyse af efteruddannelsesbehov for elektronikfagteknikere og radio-tv-fagteknikere udviklet en ny FKB til elektronik og svagstrømsområdet. Den ny FKB 2252 elektronik og svagstrøm er sendt til godkendelse hos Undervisningsministeriet hvorfra der afventes svar. Følgende AMU mål er under udvikling i forhold til elektronik og svagstrøms området: Teknisk installation opgradering og service, hardware Teknisk installation opgradering og service, software Hardwareteknik, programmering med højniveau SoC (System on Chip) teknologi, system-design Soc teknologi, application prog til SoC-systemer Digital Signal Processor Følgende AMU mål er under revision i forhold til automatik og proces området: Automatiske anlæg, visionsystemer konfig & analyse Der udvikles endvidere kompendiemateriale til følgende uddannelsesmål: Installation/idriftsættelse Ethernet Industriel ethernet, opsætning Automatiske anlæg, Visionsystemer konfig & analyse 10

11 Der gennemføres endvidere en revision af eksisterende webbaserede undervisningsmaterialer til uddannelsesmål inden for automatik og procestekniske område. Undervisningsmaterialet skal have tilført teknologiske opdateringer samt flere simuleringer og speak. Alt webbaseret undervisningsmateriale er søgt udviklet således, at det kan understøtte elever med forskellige forudsætninger for indlæring. UG5. Kommunikations og informationsteknologi EUD: Højniveau På Datatekniker med speciale i infrastruktur er der blevet udviklet 16 nye bundne specialefag, samt 5 nye valgfri specialefag, alle på et højere niveau end den almindelige uddannelse lægger op til, mhp. at bedre kunne udfordre de dygtigste elever. Dette inkluderer også de fag der understøtter de nyoprettede Centres of Excellence. Fagene har været i høring på skolerne i 4 uger, og blev drøftet på et møde d. 15. november, hvor der generelt var stor opbakning til idéen om fag på et højere niveau. Fagene er blevet skrevet ind i uddannelsesordningen som træder i kraft pr. 1. januar Der vil i perioden frem til d. 1. februar 2011 blive udviklet et tilsvarende antal fag på de øvrige trin og specialer på Data- og kommunikationsuddannelsen. Frontline supporter uddannelsen Der er en undersøgelse i gang om behov for en uddannelse med mere faglig bredde end Frontline pc-supporter og Frontline radio/tv-supporter. Arbejdet koordineres mellem UG 4 og UG 5. Udvikling af en nye Frontlineuddannelse vil afhænge af, om de virksomheder og salgskæder, der forventes at være målgruppe for denne uddannelse, vil uddanne lærlinge. Der er i samarbejde med EUC Ringsted og Mercantec igangsat en undersøgelse af virksomhedernes interesse for såvel de eksisterende som den ny uddannelse, der kan dække begge områder. Undersøgelsen viser foreløbigt at der er behov og interesser for uddannelsen men virksomhederne er tøvende overfor at tage lærlinge. Virksomhederne mener at de ikke har nok relevante opgaver. Undersøgelsens foreløbige resultater drøftes på møder i UG 4 og UG 5 medio december Jobprofilprojektet Der er udarbejdet et debatoplæg til UG, som vil behandle emnet på et UGmøde d. 8. december. Selvom projektet ikke direkte er møntet på data- og kommunikationsområdet, vurderes det at der er visse aspekter som også er relevante i denne sammenhæng. AMU: 11

12 Revision af FKB FKB 2627 skal revideres og justeres i løbet af foråret Nyt udkast vil blive fremlagt for UG efter sommerferien Udvikling af AMU-mål Følgende AMU-mål forventes udviklet i løbet af : Netteknik, anvendelse af teknologier og begreber Netteknik, install. brancherelaterede produkter Netteknik, teknisk administration og overvågning Netteknik, implementering af WAN løsninger Netteknik, systemsikkerhed, implementering og drift Netteknik, opbygning af clustersystemer Netteknik, servervirtualisering Netteknik, installation af Firewall Programmering i c#, udvikling af komponenter Programmering i c#, udvikling af webapplikationer Programmering i Java, programopbygning Programmering i Java, udvikling af applikationer Programmeringsmetodik og agile metoder Programmering i c#, programopbygning IT Service Management UG6. Guld- og sølvsmedeteknik EUD: Aktiviteten for eud har ligget stille, da udviklingsarbejdet for en ny ædelsmede- og metalsmedeuddannelse finder sted i I december besøger repræsentanter for UGen School of Jewellery på Birmingham City University for at vurdere muligheden for at henlægge dele af skoleundervisningen for sølvsmeden som en del af den nye uddannelse, der udvikles I AMU: Der er udviklet følgende kurser i perioden: Sælgers pligter og rettigheder (2 dage) Renovering, lodning og slibning og polering af korpus (3 kurser) Desuden er kurserne Identificering af ædelsten og fremstilling af forme til støbning revideret i forhold til tid (nedsat fra 10 5 dage). UG7. Det maritime område EUD: Svendeprøven efter den nye portofolio-model er nu gennemført af et H1-lærlingehold. På sidste MI-møde blev det oplyst, at sekretariatet var i gang med at opprioritere den traditionelle både-bygning i uddannelsen. Efter samarbejde med træskibsbranchen er 12

13 problemet nu løst ved udarbejdelse af 5 nye valgfri specialefag, som jo også kan gennemføres som erhvervsrettet påbygning. Der har været afholdt møde med UVM om beskæftigelsesfrekvensen, der ifølge ministeriets opgørelser er faldet fra 0,72 i 2007 til 0,58 i Konklusionen på mødet blev, at faldet skal tilskrives den økonomiske krises voldsomme effekt på luksusvarer, herunder naturligvis lystbåde. Til frekvenstallene skal lægges, at mere end hver tiende udlærte inden for branchen går i gang med en videreuddannelse. AMU: Der er indgået kontrakt med Erhvervsskolen Nordsjælland om udvikling af undervisningsmaterialer til de 8 eksisterende kurser for bådebyggere/sejlmagere. Desuden er planlagt udvikling af et overfladebehandlingskursus i Overfladebehandling er en disciplin, der bliver mere og mere kompliceret og får stadig større betydning for branchen. Udvidelsen af mulighederne for at tilvælge de traditionelle bådebyggerfag sker via udvikling af 5 AMU-kurser, der bygger oven på de obligatoriske specialefag i uddannelsen: Fremstilling og opbygning af træskrog Fremstilling og montering af trædæk Fremstilling af spantestrukturer i træ Fremstilling og montering af apteringsdele i træ Fremstilling af rundholter i træ 2. Erhvervsuddannelser 2.1 Nye mekaniker uddannelser (Godkendelse) Med udgangspunkt i analysen om mekanikerens fremtid, som blev fremlagt i januar 2010, har UG 3 arbejdet videre på en vurdering af den eksisterende mekanikeruddannelse og muligheden for ændring af denne. På baggrund af en analyse af elevernes, virksomhederne og skolernes udmøntning af de fleksible muligheder, der lå i mekanikeruddannelsen og som viste, at ingen af parterne i særlig høj grad udnyttede denne fleksibilitet, blev der afholdt to dialogworkshops, hvor jobprofilen for en lastvognsmekaniker og en personvognsmekaniker blev tydeliggjort. Efterfølgende har sekretariatet i samarbejde med et antal skoler og ekstern konsulent bearbejdet de input, der var resultatet fra dialogmødet. Resultatet foreligger i form af to nye uddannelsesbeskrivelser, begge med trin. I arbejdet med de nye uddannelser er det blevet tydeligt, at der er behov for en stærkere faglig profil, der i øvrigt også tydeliggør forskellen på lastvogns- og personvognsområdet. Begge uddannelser vil af samme årsag ikke have et stort behov for et større antal valgfri specialefag, dog vil der blive etableret minimum 4 uger, så der er mulighed for erhvervsrettet påbygning. 13

14 Da det drejer sig om to nye uddannelser, skal udvalget fremsende en 10-punktsplan (via UVM), som fremsender den til REU, der efterfølgende indstiller til UVM, om uddannelserne skal etableres. Herefter skal sagen behandles som ministersag, hvilket betyder at man indstiller uddannelserne til godkendelse hos undervisningsministeren. Sekretariatet har udarbejdet 10-punktsplan og bilag til indgangsbekendtgørelsen Biler, fly og andre transportmidler for henholdsvis personvogns- og lastvognsmekanikeruddannelsen. Det indstilles at Metalindustriens uddannelsesudvalg godkende UG3 s indstilling til oprettelse af de to nye uddannelser. Bilag 1 Udkast til 10 pkt. planer for nye mekaniker uddannelser. 2.2 EUX forløbs model (Godkendelse) MI-sekretariatets arbejde med EUX forløb har nu resulteret i en model som rummer følgende: Der er videreuddannelsesmuligheder til diplom ingeniøruddannelsen. Da det udover de obligatoriske fag bliver muligt at nå matematik A, fysik B og kemi C Synergi fra EUD over i EUX fagene. EUX fagene er afkortet med ca. 50 % EUX-forløb baseret på 4 årige erhvervsuddannelser får en længde på 4½ år Praktikken er afkortet med ca. ½ år 40 uger/1 år grundforløb hvor eleverne opnår C-niveau i en række EUD fag Hovedforløbet er opbygget med ½ år praktikforløb, ½ år skoleforløb Der er udkast til EUX-forløb inden for uddannelserne: automatiktekniker, datatekniker, elektronikfagtekniker, industritekniker, klejnsmed, værktøjsmager. Sekretariatet planlægger at udvikle til mekaniker uddannelsen næste år. Forløbs modellen har været drøftet uformelt med skoler, virksomheder, DTU s adgangskursus og Undervisningsministeriet. Modellen forventes godkendt i ministeriet så den kan markedsføres i 1. kvartal I vedlagte bilag er modellen beskrevet nærmere. Det indstilles at EUX forløbs modellen godkendes og sendes til ministeriet til godkendelsen nu, mhp. at den er gældende fra sommeren 2011 og markedsføringen kan påbegyndes umiddelbart i det nye år optil den koordinerede tilmelding i marts Bilag 2: EUX forløbs model 2.3 Markedsføring af Højniveau og EUX (Godkendelse) Ønsket fra MI om at gennemføre en intensiv markedsføring af de nye muligheder i erhvervsuddannelserne har fået IU til at se på muligheden for en samlet fælles kommunikationsindsats. Kommunikationsindsatsen skønnes at kunne gennemføres i foråret Forslag til en fælles kommunikationsindsats er drøftet på IU bestyrelsesmøde den 17. november. Bestyrelsen har besluttet at markedsførin- 14

15 gen/kommunikationsindsatsen sker i to faser. Den første fase gennemføres af MIsekretariatet. Anden fase omfatter at IU udarbejder et udkast til ansøgning til Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Ansøgningen drøftes på bestyrelses mødet i marts 2011 mhp. ansøgning til fonden i maj Det indstilles at markedsføringsindsatsen nu koncentreres om information til skolerne, UU og virksomheder. At sekretariatet bruger IU s web, nyhedsbreve og mails til skoler, lokale uddannelsesudvalg, udvalgsmedlemmer og virksomheder. I løbet af december 2010 vil der blive udarbejdet en detaljeret kommunikationsplan herfor. Herudover arrangerer MI-sekretariatet, i samarbejde med danske erhvervsskolers lederforening, et orienterings og dialog møde med relevante afdelingsledere fra skolerne om EUX, højniveau. Centres of Excellence vil også være på dagsorden. Mødet bliver afholdt i København den 20. december Udvalgte personer fra Undervisningsministeriet er også inviteret. 3. Efteruddannelse (orientering) Formandskabet har bedt sekretariatet forberede at der i løbet af foråret 2011 gennemføres en debat om AMU. 4. Øvrige emner til beslutning, godkendelse og orientering 4.1 Virksomhedsplan 2011 (godkendelse) IU s bestyrelses har godkendt det samlede IU budget for Dermed er de økonomiske ramme for MI s budget 2011 fastlagt. I 2011 er der afsat kr. til udviklingsaktiviteter i MI. Vedlagt oversigt over MI sekretariatets planlagte udviklingsaktiviteter for 2011 herunder udviklingsaktiviteter finansierede af AMU. Eventuelle ændringer i de planlagte udviklingsaktiviteter som er finansieret af MI vil det blive drøftet i formandskabet. Det indstilles, at MI godkender virksomhedsplan med tilhørende aktiviteter for Bilag 3: Virksomhedsplan 2011 Bilag 4: Aktivitetsoversigt MI Forretningsordner (orientering) På møde i juni 2010 konstaterede IU s bestyrelsen, at de gældende forretningsordner og vedtægter skulle opdateres bla. for, at understøtte helhedstænkning mellem IF og MI og tydeliggøre rollerne for sekretariater og organisationer. Vedlagt opdateret forretningsordner for MI og UG erne. Bilag 5: Forretningsorden MI Bilag 6: Forretningsorden UG er 4.3 Løbende status over MI aktiviteter (orientering) Vedlagte bilag viser status for MI aktiviteter i virksomhedsplanen Bilag 7: Løbende status over MI aktiviteter. 15

16 4.4 Udvalgt statistik over udviklingen på EUD og AMU områderne (orientering) Udviklingen i aktiviteten på EUD fra januar til og med september i perioden , samt på AMU for 1. halvår 2010 Vedlagte bilag viser udviklingen i aktiviteten i antal indgåede og igangværende uddannelsesaftaler, antal praktikpladssøgende elever samt antal elever i skolepraktik. Udviklingen er vist for de 4 store uddannelsesområder og for MI s samlede EUD aktivitet. På AMU området er der vist aktiviteten for 1. halvår for hvert af årerne Bilag 8: Notat EUD og AMU statistik. 4.4 Mødeplan Tirsdag den 29. marts 2011, Kl Tirsdag den 14. Juni 2011 kl Dato for september møde og fælles konferencen er ikke fastlagt endnu Onsdag den 14. december 2011, Kl Formandskabet planlægger virksomhedsbesøg sammen med juni mødet 5. Eventuelt 6. Næste MI møde Tirsdag den 29. marts kl foreløbig i København Bilag: Bilag 1: Nye mekanikeruddannelser Udkast10 pkt plan Bilag 2: EUX forløbs model. Bilag 3: Virksomhedsplan 2011 Bilag 4: Aktivitetsoversigt MI 2011 Bilag 5: Forretningsorden MI Bilag 6: Forretningsorden UG er Bilag 7: Løbende status over MI aktiviteter. Bilag 8: Notat EUD og AMU statistik. 16

17 Bilag 1 UDKAST 10 punktsplan personvognsmekaniker 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer og i bekræftende fald hvilke. 3) Om udvalget har samarbejdet med andre faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser og om at undgå overlapning af uddannelser. 4) Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling af uddannelsen, jf. 15, stk. 2 og 4, i lov om erhvervsuddannelser. 5) Hvilke grupper af elever uddannelsen særligt vil rette sig mod. 6) Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. 7) De forventede praktikplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser og prognoser. 8) Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser og prognoser. 9) Foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål og indhold. 10) Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formålene efter 1. Ny erhvervsuddannelse for uddannelsen til personvognsmekaniker Metalindustriens uddannelsesudvalg har gennemført et projekt med det formål at ændre mekanikeruddannelsen, således at uddannelsen deles op i to selvstændige uddannelser: Personvognmekaniker og lastvognsmekaniker. Begge uddannelser etableres med selvstændige trin. Uddannelsen til personvognsmekaniker har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for service, vedligeholdelse og reparation af person- og varevogne under 3500 kg totalvægt. Uddannelsen placeres i indgangen Bil, fly og andre transportmidler. På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Oplægget følger fortsat reglerne om indhold beskrevet i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, 2, stk Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang, eller fællesindgange, agtes uddannelsen tilknyttet.

18 Udvalgets mål med ændringen er, at uddannelsen mekaniker har vist sig ikke at være dækkende i forhold til jobbehovet, idet det er konstateret, at branchens virksomheds- og værkstedsmæssige segmenter efterhånden er blevet så forskellige, at det naturligt lægger op til adskillelse af personvognsmekaniker og lastvognsmekaniker set i forhold til oplæringsmulighederne og dermed planlægningen af det uddannelsesmæssige indhold for eleverne. Udviklingen inden for personvognsområdet har medført at de efterspurgte kompetencer rettet mod personvogne er blevet mere eksplicit. Udvalget har gennemført et antal analyser, der på forskellig vis støtter op om branchens behov for adskillelsen. Udvalget har analyseret elevernes valg af valgfri specialefag og skuemestrenes vurdering af opdeling af svendeprøveopgaverne i rene personvogn- og lastvognsprøver. 2. Beskrivelse af de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer og i bekræftende fald hvilke. Den nye uddannelse, personvognsmekaniker dækker grundlæggende dele af den nuværende mekanikeruddannelse, hvor profileringen foregår gennem de valgfri specialefag i trin 2. Det har vist sig, at de stigende kompetencekrav og deres forskellighed inden for de to områder kræver øget profilering fra starten af uddannelsen(trin1). Beskæftigelsesområderne fremstår derfor forskellige inden for de to uddannelser. Desuden er elevprofilen forskellig, idet den typiske personvognmekanikeren kommer direkte fra 9. klasse og har ofte ikke tilknytning til branchen. Mekanikeruddannelsen ønskes på denne baggrund fjernet som uddannelsestilbud fremover. 3. Samarbejde med andre faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser for at undgå overlapning af uddannelser. Det er udvalgets opfattelse, at uddannelsen sammen med lastvognsmekanikeren dækker hele mekanikerområdet. Tilsvarende er det udvalgets opfattelse, at mekanikerområdet ikke umiddelbart overlapper andre fagområder. Udvalget har derfor ikke samarbejdet med andre faglige udvalg om dette projekt. Udvalget valgte i 2005 ud fra de øgede krav til elektronik og elektroniske styringer, at adgangen til mekanikeruddannelsen også kunne være strøm og elektronik. Dette har vist sig ikke at være anvendt i nogen særlig grad. 4. Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling af uddannelsen, jf. 15, stk. 2 og 4 i lov om erhvervsuddannelser Det har vist sig at de fleksible muligheder for virksomhedernes og elevernes tilrettelæggelse af uddannelsens indhold ikke har givet en betydelig bredde i den nuværende mekanikeruddannelse. 2

19 Muligheden for at tilvælge eller fravælge dele af det faglige indhold i forhold til værkstedets uddannelsesmuligheder og den unges ønsker har kun været benyttet i begrænset omfang, hvilket fremgår af en analyse af eleverne valg på trin 2 på mekanikeruddannelsen fra 2005, hvor hele trin 2 var valgfri. I 2008 blev der indført 7 ugers bundne specialefag i erkendelse af, at det var nødvendigt at opnå større faglig dybde inden valgfriheden. Praksislæringen i virksomheden vil stadig være inddraget aktivt i uddannelsen, idet praktikmålene i den nye uddannelse i højere grad vil modsvare kompetencemålene for hovedforløbet samt de vilkår, som virksomheden godkendes efter. Grundforløbet Biler, fly og andre transportmidler placeres i starten af uddannelsesforløbet eller senere, afhængigt af om eleven starter uddannelsen på en skole eller i virksomheden. Den obligatoriske del har en varighed af 20 uger. Generelt gælder det, at uddannelsestiden for trin 1 er i alt 2 år og yderligere 2 år for trin 2 år for personvognsmekanikeruddannelsen. Uddannelsens faglige mål kan på trin 1 fx gennemføres i 3 skoleperioder af 5 ugers varighed med en samlet varighed på 15 uger. Trin 2 kan fx gennemføres i 4 skoleperioder af 5 ugers varighed med en samlet varighed på 20 uger. Denne opdeling er kun vejledende, da det er udvalgets holdning, at det er den enkelte skole, det lokale uddannelsesudvalg og virksomhederne, der selv må vælge den mest hensigtsmæssige skolestruktur inden for den fastsatte tidsmæssige ramme. Uddannelsernes obligatoriske dele (grundfag, områdefag og bundne specialefag) skal ud fra pædagogiske overvejelser, fordeles, planlægges og gennemføres i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser. Udvalget har valgt, at den afsluttende faglige prøve for trin 1 tilrettelægges og gennemføres af skolerne decentralt i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg jvfr. Regler om prøver og eksaminer i erhvervsrettede uddannelser 11. De valgfri specialefag og valgfag skal gennemføres løbende i uddannelsen. Uddannelsesplanen for disse fag sammensættes individuelt efter elevens personlige uddannelsesplan, der er udformet i et tæt samarbejde mellem eleven, virksomheden og skolen. Den samlede varighed af disse er 4 uger. Udvalget har med baggrund i den gennemførte analyse af fremtidens mekaniker ønsket et mindre variabelt antal undervisningsuger ud fra branchens ønske om en styrkelse af den grundlæggende faglighed i uddannelserne. Svendeprøven påtænkes gennemført som et afsluttende skoleophold. Eleven skal gennemføre og bestå en praktisk svendeprøve. Prøven tilrettelægges med udgangspunkt i de bundne specialefag og evt. fag, som eleven enten har taget som valgfrit specialefag eller som fag på et højere niveau. Udviklingen af denne svendeprøvestruktur vil blive igangsat senere. Regler om prøver og eksaminer i erhvervsrettede uddannelser 12 vil være i anvendelse. 5. Hvilke grupper af elever, vil uddannelsen særligt rette sig mod. 3

20 Udvalget forventer, at de elevgrupper, som på nuværende tidspunkt beskæftiges og uddannes inden for mekanikerområdet, fortsat vil søge den nye personvognsmekanikeruddannelse. Personvognsmekanikerprofilen tiltrækker især elever direkte fra folkeskolens 9. klasse, hvilket udvalget har fået bekræftet i en analyse om karrieremuligheder, som IU har gennemført. Trin 1 forventes at tiltrække et mindre antal elever, som ikke umiddelbart har muligheder for at gennemføre en fuld uddannelse. Det er desuden forventningen, at denne delkompetence vil blive anvendt af elever, der potentielt er i fare for at afbryde deres uddannelse, men så vil kunne færdiggøre et uddannelsesforløb ved hjælp af afstigningen. 6. Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. Traditionelt har mange uddannede mekanikere fundet beskæftigelse i andre erhverv på baggrund af deres erhvervede realkompetence. I forhold til mekanikerens formelle kompetenceområde er det udvalgets holdning, at mekanikeruddannelsen er beslægtet med andre servicefag inden for det mekaniske og elektriske/elektroniske område. på grund af den teknologiske udvikling inden for personvognsbranchen, vil blive uddannelsen blive yderligere udvidet mod kompetencer inden for styring af elektriske systemer. 7. De forventede praktikplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser og prognoser. Som grundlag for denne del af udvalgets indstilling kan der refereres til rapporten "Fremtidens mekaniker", der blev udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut i januar Det samlede kvalifikationsmæssige billede, der blev tegnet i denne rapport viser dels, at den teknologiske udvikling er særdeles hastig, og at den øgede sværhedsgrad og differentiering ind for personvognsområdet ikke længere harmonerede med den eksisterende uddannelse. Elevmæssigt forventer udvalget en samlet beskæftigelse på ca elever i alt om året inden for det tidligere mekanikerbrancheområder, heraf vil ca. 75 % være beskæftiget inden for personvogne og de resterende ca. 25% inden for lastvognsområdet. Denne forventning bygger dels på en tidligere fordeling (før mekanikeruddannelsen blev samlet) og dels på fordelingen af elevernes valg af valgfri specialefag inden for hvert af de to områder efter bekendtgørelsen fra 2005, hvor afviklingen af svendeprøver svarede til tilsvarende profiler på skoler, der har profileret sig inden for hvert af områderne jfr. udvalgets analyse om valg af valgfri specialefag i Indgåede aftaler: År Lastvogn Personvogn

21 * fremskrevet til december Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser og prognoser. Udvalget forventer, at den nuværende årlige tilgang på i alt ca elever, vil blive forøget som følge af den tydeligere profil og styrkelsen af faglighederne, som branchen har efterspurgt. Den tydeligere profil og den større faglige dybde fremgår også af de kommende kompetencekrav ved overgangen til hovedforløbene samt kompetencekravene til hovedforløbet. 9. Foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål og indhold. Med henvisning til punkt 7 i dette oplæg kan der henvises til rapporten udarbejdet af Teknologisk Institut i Rapporten gav dels en række forslag vedrørende nødvendige kvalifikationer inden for mekanikerområdet, men beskrev samtidig branchen som kvalifikationsmæssig meget kompleks. Udvalgets ønske om en faglig opdatering og opsplitning af de faglige mål for personvogns- og lastvognsområdet er begrundet i ønsket om en uddannelsesstruktur, der kan imødekomme branchens kompleksitet og specialisering inden for de to områder personvogn og lastvogn. 10. Hvordan vil den foreslåede uddannelse kunne bidrage til at opfylde formålene efter 1? Det er udvalgets overbevisning, at ændringen vil motivere flere virksomheder til at ansætte flere elever. Den vil desuden få flere elever til at søge uddannelserne ved at det sikres, at den enkelte elev i højere grad kan identificere sig med jobbet og virksomhedernes profil. Det er desuden udvalgets opfattelse, at den nye uddannelse vil give de unge en uddannelse, der giver et bedre og mere fagligt relevant grundlag for deres fremtidige arbejdsliv ved bedre og mere direkte at imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer herunder en styrkelse af kompetencer inden for kundeservice, kommunikation og dokumentation. Som grundlag for ministeriets fortsatte behandling af dette oplæg er der supplerende vedlagt et oplæg til bilag til indgangsbekendtgørelsen. Dette materiale er ikke færdigbearbejdet, men vil kunne danne grundlag for de fortsatte drøftelser mellem ministeriet og udvalget. 5

22 Bilag 1a UDKAST TIL 10 Punktsplan Lastvognsmekaniker 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer og i bekræftende fald hvilke. 3) Om udvalget har samarbejdet med andre faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser og om at undgå overlapning af uddannelser. 4) Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling af uddannelsen, jf. 15, stk. 2 og 4, i lov om erhvervsuddannelser. 5) Hvilke grupper af elever uddannelsen særligt vil rette sig mod. 6) Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. 7) De forventede praktikplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser og prognoser. 8) Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser og prognoser. 9) Foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål og indhold. 10) Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formålene efter 1. Ny erhvervsuddannelse for uddannelsen til lastvognsmekaniker Metalindustriens uddannelsesudvalg har gennemført et projekt med det formål at ændre mekanikeruddannelsen, således at uddannelsen deles op i to selvstændige uddannelser: Personvognmekaniker og lastvognsmekaniker. Begge uddannelses etableres med selvstændige trin. Uddannelsen til lastvognsmekaniker har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for service, vedligeholdelse og reparation af lastvogne og busser (køretøjer over 3500 kg totalvægt) inklusive påhængskøretøjer. Uddannelsen placeres i indgangen Bil, fly og andre transportmidler. På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Oplægget følger fortsat reglerne om indhold beskrevet i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, 2, stk Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang, eller fællesindgange, agtes uddannelsen tilknyttet. Udvalgets mål med ændringen er, at uddannelsen mekaniker har vist sig ikke at være dækkende i forhold til jobbehovet, idet det er konstateret, at branchens virksomheds- og værkstedsmæssige segmenter efterhånden er blevet så forskellige, at det naturligt lægger op til adskillelse af personvognsmekaniker og lastvognsmekaniker i forhold til oplæringsmulighederne og dermed planlægningen af det uddannelsesmæssige indhold for eleverne. Udviklingen inden for lastvognområdet har medført at de efterspurgte kompetencer rettet mod lastvogne er blevet mere eksplicit. Udvalget har gennemført et antal analyser, der på forskellig vis støtter op om branchens behov for adskillelsen. Udvalget har analyseret elevernes valg af valgfri specialefag og skuemestrenes vurdering af opdeling af svendeprøveopgaverne i rene personvogn- og lastvognsprøver. 2. Beskrivelse af de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et