Introduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej

Transkript

1 Introduktion til Familiegruppearbejdet Familiegruppen Centrum Badehusvej

2 Familiegruppernes rammer De politiske fastsatte mål og rammer: o Lovgivning (primært Serviceloven) instruktion (en myndighedsafdeling) o Børne- og Ungepolitik, Udviklingsstrategi, Ungestrategi og serviceniveauer o Budget Et godt arbejdsmiljø og trivsel for alle

3 Familiegruppernes kerneopgave At de børn, vi er i kontakt med, kommer i god trivsel og udvikling og at de så vidt muligt oplever samme vilkår og muligheder som andre børn (formålsbestemmelsen i Servicelovens 46) At de familier, vi er i kontakt med, kommer til at klare sig selv uden støtte fra familiegruppen

4 Familiegruppens kerneopgave fortsat Det betyder i praksis, at vi inden for vores rammer: forholder os udforskende til hvilke problemer og ressourcer, vi møder hos barnet, familien og deres netværk er i dialog med og er konfronterende i forhold til barn og familie om, hvordan vi ser, at der kan ske en positive forandring sikrer en helhedsorienteret tilgang til løsning af problemer hos barnet og familien, herunder indgår i og tager ansvar for tværfagligt samarbejde omkring barnet - med daginstitution/skole/fritidscenter og omkring forældrene med jobcenter og socialområdet beslutter foranstaltninger, når der er grundlag for det, samt følger op på, at der kommer et relevant udbytte af foranstaltningen, der bevirker en positiv forandring - samt holder relevante samarbejdspartnere orienteret herom

5 Familiegruppe Centrum organisering Kantine 3 medarbejdere Portnere 2 medarbejdere

6 Opgaver og handlemuligheder fortsat Modtagelsen - primært Underretninger Tilsyn Råd og vejledning herunder 11 konsulentbistand (rådgiver, pædagog, psykolog) Understøt muligheder i netværk og almen området samarbejde om støtten Trivselsforum (tidlig forebyggelse) o Skolesocialrådgivere på 6 skoler

7 Opgaver og handlemuligheder fortsat Underretninger Opret i sag Vurder indenfor 24 timer Kvittering til underretter indenfor 6 dage Afklar (samtale forældre, barn, møder, udtalelse) Faglig vurdering - handling Orientering til underretter (hvis fagperson)

8 Opgaver og handlemuligheder fortsat Børnefaglig undersøgelse 50 (evt. støtte samtidigt)

9 Opgaver og handlemuligheder fortsat ICS er en metode og et analyseredskab. Noget andet end DUBU. Bruges til udarbejdelse af: Børnefaglig undersøgelse (BFU/ 50) Handleplaner Videreført til diverse skemaer og blanketter for at følge tankegangen

10 Opgaver og handlemuligheder fortsat Foranstaltninger 52 Forebyggende foranstaltninger (f.eks. pædagogisk familierådgiver, familiebehandling, aflastning, kontaktperson) Anbringelse - eget værelse, netværksanbringelse, plejefamilie, institution/opholdssted (med eller uden samtykke) Krav altid undersøgelse og handleplan. Altid opfølgning efter 3 mdr. og derefter min. hver 6. måned. Økonomisk støtte 52a - eks. tilskud til efterskole (hvis både økonomisk trang og social fagligt behov)

11 Netværksfokus i Aalborg Kommune Fokus i flere år afsæt i lovgivningens 47: Bedre samarbejde med familierne Bedre forståelse ift. problematikken Indsats fra netværket betyder andet (mere) for barnet Foranstaltninger holder (oftest) længere Netværket er der også, når familiegruppen trækker sig

12 Netværksfokus i Aalborg Kommune Netværksrådgivere fokus på netværk, inddragelse og samarbejde Metode: Signs of Safety, balanceret risikovurdering, netværksmøder og Trivsels og sikkerhedsplaner Konkret metode for at inddrage netværket og fagpersoner Neutral mødeleder, der også noterer på tavlen Alle mødedeltagere er lige og får udsagn skrevet på tavlen Opfølgningsmøder som en del af metoden

13 Hvad fungerer Hvad bekymrer Hvad skal ske Aftaler

14 Familiegruppen i tal Demografisk forskellighed mellem grupperne Familiegruppe Centrum: Antal sager: 775 Antal pr. rådgiver: i gennemsnit 38 Antal underretninger 2017: 852 (primær skole, politi, myndighed, familie) Antal forebyggende foranstaltninger: 261 (223 børn) Antal anbringelser: 74 Netværk: 6 Plejefamilie: 46 Opholdssted/institution: 23 o Heraf uden samtykke: 21

15 Styring af området Målstyringsaftale (f.eks. forældrehandleplaner, samværsproblematikker, nedtrapningsplaner) Faglig styring og budgetstyring o Kompetenceplan, ledelsestilsyn, revision o Sagsdrøftelser (makkerskabs og indsatsmøder) o Sagsgennemgange (faglige og økonomiske) o Centralt visitationsudvalg (+ gennemgår anbringelser) Samarbejdsflader vedligeholdes

16 Styring af området - fortsat Paradigmeskifte Fra bestiller/udfører - til facilitator (og myndighed) Fra ekspert til samskaber (og myndighed)

17 Styring af området - fortsat Hvad kræver det af os fra familiegruppen? Udforskende på andres forståelse Inddrage de mange perspektiver faglige og i netværket Facilitere processer og have overblik Afstemme forventninger og meningsskabe Fleksibel Refleksiv - over sig selv og over metoder og samtidig en myndighed

18 Myndighedsrollen Det indre kompas Fagligt Sagligt Personligt S T R A T E G I Helhedssyn Inddragelse Tværfaglighed Intelligent økonomi Opfølgning Indsats Effekt Mål

19 Udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune 0-18/23 år Hvad siger den? Hvordan får vi den omsat?

20 Alle børn og unge i Aalborg Kommune ml. 0-18/23 år: Børn og unge i almindelighed Børn og unge, der viser begyndende tegn på mangelfuld trivsel Børn og unge med specifikke behov Børn og unge der er alvorligt truede og i åbenbar risiko for varig skade Børn og unge med handicaps Primært fokus på børn og unge med og i risiko for at udvikle særlige behov

21 De 4 spor 1. Tilfør kompetencer tidligt i livet 2. Styrk det tværfaglige samarbejde 3. Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 4. Hav ambitioner for alle børn og unges læring

22 Spor 1 Tilfør kompetencer tidligt i livet Med kompetencer menes mulighed for at sikre en positiv opvækst på lige fod med andre børn. Fokus på tidelig opsporing og forebyggelse. Inddragelse af civilsamfundet, boligforeninger og frivillige organisationer i barnets/den unges opvækst

23 Spor 2 Styrk det tværprofessionelle samarbejde Fællessprog, fælles forståelse og et fælles begrebsapparat (understøttes bl.a. af På tværs håndbogen og trivselsforum) Fokus på at understøtte, at børn og unge kan blive i deres nærmiljø og bevare (udbygge?) deres sociale netværk Fokus på samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger. Fokus på indsats for hele familien frem for det enkelte barn

24 Spor 3 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen Forløbsperspektiv med gradvis nedtrapning for øje - indsatstrappen Forebyggelse og handling i et tværprofessionelt samarbejde Indsatser i eget barnets/den unges miljø og netværket Højre grad af inddragelse af almenområdet

25 Spor 3 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen Rette indsats - på rette trin - på rette tidspunkt Mindste indgriben normalitetsprincip Plan for nedtrapning forløbsperspektiv Tæt og hyppig opfølgning

26 Spor 4 Hav ambitioner for alle børn og unges læring Høje forventninger på alle børn og unges vegne Fokus på ressourcer Synlige mål og forventninger, hvor barnet/den unge inddrages i målene for egen læring Systematisk opfølgning