Landskontoret for Planteavl

Transkript

1 Landskontoret for Planteavl Indlæg på 13. januar 2002 Landsplanteavlsmødet 2002 Danmark i EU, USA i verden 1. dia Som bekendt er det oppe i tiden at lave benchmarking. D.v.s. måle sig med de bedste konkurrenter. Som bekendt er og bliver USA en meget stor konkurrent til dansk landbrug, så det er helt sikkert klogt at holde et vågent øje med, hvad der sker derovre. Derfor tog jeg med kyshånd imod en invitation fra det amerikanske statsdepartement til en 3 ugers studietur, hvor jeg sammen med 10 andre europæere og en kanadier, eller rettere sagt en Quibecker studerede fødevaresikkerhed og genteknologi. Det var et af mit livs største oplevelser, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik denne mulighed. Indtrykkene fra denne tur er en væsentlig del af grundlaget for det, jeg nu vil sige om følgende emner: 2. dia GMO 1. tema 1. dot En sammenligning af anvendelsen af gensplejsning og af genmodificerede afgrøder I USA og Europa S:\6 LandbrugsInfo\Internet\LPM\2002\Manus\CAP.doc 2. dot Gengivelse af argumenter imod og for den specielle form for forædlingsarbejde, som herhjemme kaldes gensplejsning. I USA: Genetic Ingenering. Jeg vil også komme ind på nogle af de muligheder, der synes at være, hvis man vil benytte sig af denne form for bioteknologi. 3. dot Derefter vil jeg komme ind på de forskellige konklusioner, man er kommet til på de to kontinenter 2. tema Jeg vil lave en kort sammenligning af landbrugsvilkårene i øvrigt mellem Dan-

2 mark og en stat i USA 3. tema Dernæst vil jeg komme ind på de hjemlige vilkår med krav om særdeles lille gødnings- og pesticidforbrug 4. tema Endelig vil jeg forsøge mig med en konklusion m.h.t. mulighederne for dansk landbrug og dertil hørende muligheder for samfundet 3. dia Hvor er vi med GMO i Europa? Der dyrkes en smule GMO majs i Sydeuropa, men bortset fra det er der stort set ikke genmodificerede planter i landbruget. I medicinindustrien derimod benytter man i stor udstrækning genmodificerede mikroorganismer. 1. dot Et nyt EU-direktiv skal være implementeret i medlemslandende inden 1. oktober I henhold hertil kan man få maksimalt 10 årige tilladelser forudsat en række krav bliver opfyldt. Der er krav til: Vurdering og markedsføring Krav om overvågning i forbindelse med markedsføring Føring af offentlige registre Offentligheden skal høres Produkterne skal mærkes: Dette produkt indeholder GMO er Antibiotikaresistens markører skal være udfaset inden udgangen af 2004 Danmark og andre lande vil blokere, indtil der også er regler for sporbarhed og mærkning af alle GMO-produkter. Altså også eksempelvis rapsolie, som slet ikke indeholder de splejsede gener. 2. dot I Europa, og ikke mindst i Danmark, følger vi den stramme fortolkning af Forsigtighedsprincippet. Frit oversat indebærer det, at vi ikke vil tillade noget, som indebærer en risiko, som vi ikke fuldt og helt kender konsekvenserne af. Koste, hvad det vil! 3. dot Dette i kombination med førnævnte krav om offentlig høring 4. dot vil med stor sandsynlighed resultere i, at reglerne en rum tid endnu - kommer til at virke som et regulært forbud mod dyrkning af genmodificerede planter i Europa i almindelighed og Danmark i særdeleshed. 4. dia Hvordan ser det så ud i USA? 1. dot I USA følger man også forsigtighedsprincippet, men man har en ganske anden tolkning. Myndighederne kræver omfattende undersøgelser af produktet, og hvis der ik- 2

3 ke findes uacceptable egenskaber, bliver produktet godkendt til salg. Blandt andet kræver man, at et gensplejset produkt af en bestemt plante stadig er en plante af den pågældende art. På engelsk hedder det substantial equivalence, og indebærer omkring analyser af forskellige indholdsstoffer o.l. Der er ikke noget krav om mærkning. I hvert fald ikke på føderalt niveau. Californien, der generelt er mere grønt end resten af USA overvejer for øjeblikket at indføre et mærkningskrav. 2. dot Resultatet er, f.eks. for sojabønners vedkommende, Figur at 63 pct. af sojabønnearealet i 2001 var med genmodificerede sorter. 5. dia 64 pct. at arealet med bomuld var med genmodificerede sorter 13 pct. havde Bacillus Thuringensis (benævnt BT) gener i sig, hvilket betyder, at de er resistente mod sommerfuglelarver 28 pct. var herbicidresistente. 23 pct. havde begge egenskaber Kun 24 pct. af majsarealet var med genmodificerede sorter. Èn af årsagerne til, at det ikke var mere, var den voksende modstand i Europa mod genmodificeret foder. De 24 pct. fordeler sig på 16 pct.point resistente mod sommerfuglelarver 7 pct.point var herbicidresistente Kun 1 pct.point havde begge resistenser 6. dia Hvorfor er der så stor modstand mod GMO? Hvori består den ekstraordinære risiko i forhold til planter fremelsket ved traditionel forædling? 1. dot Den tilbageholdenhed, erhvervslivet udviser bunder først og fremmest i, at forbrugerorganisationer og meningsdannere i Europa ikke accepterer sådanne produkter. De opfatter det som et bevis på, at landbrug er ved at blive industri, Derudover frygter de 2. dot for fødevaresikkerheden. Det er ikke fordi der har været tilfælde, hvor fødevaresikkerheden har været i fare som følge af, at genmodificerede planteprodukter er kommet på markedet. Men i teorien kan man med gensplejsning få planterne til at producere uønskede stoffer. I den offentlige debat har man f.eks. henvist til, at en britisk forsker har forædlet kartofler til at producere et giftstof. Sådanne produkter ville aldrig blive tilladt til markedsføring, men hvis man har mistillid til myndigheder og kommercielle firmaer, tror man naturligvis ikke på en sådan forsikring. 3. dot De frygter også for miljøet. Hvad nu hvis de nye egenskaber, man har sat ind i kulturplanterne krydser over i de vilde planter? Og hvad nu hvis de gensplejsede planter ved en fejltagelse bliver så kon- 3

4 kurrencedygtige, at de udkonkurrerer den vilde flora? Og er det acceptabelt, at planter bliver giftige for nogle vilde dyr som f.eks. sommerfugle. Ingen kan naturligvis udstikke 100 pct. garantier for, hvad der kan ske, og selvfølgelig vil det gå ud over bestanden af sommerfugle, hvis de planter, de plejer at leve af, bliver giftige for dem. Men alternativt sprøjter man skadedyrene væk, så bestanden ville blive reduceret alligevel. Faktisk vil man typisk med sprøjtemidler komme til at genere flere arter, end man vil med en målrettet resistens i planten. Men med den danske tolkning af forsigtighedsprincippet er det nu nok bedst helt at holde sig fra at ændre på planternes egenskaber. Problemet er bare, at man nok også ville komme til samme konklusion, hvis man stod for at skulle godkende ibrugtagningen af de traditionelle forædlingsmetoder. 4. dot Og hvad med de etiske konsekvenser? Er det i orden, at vi mennesker ændrer det, som Gud har skabt? Hvis svaret er nej, er al jordbrug syndigt. Ingen af de planter, vi dyrker i dag, er som de oprindeligt blev skabt. Forfædrene til vore kornarter var ikke meget værd som menneskeføde, og udbyttet var særdeles sparsomt. Men gennem århundreders forædlingsindsats er det lykkedes f.eks. at få noget stivelse bygget ind i kornarternes kerne, så det i dag er muligt at føde 6 milliarder mennesker på jorden. 5. dot Genmodifikation er en dyr affære. Det er ikke noget, man kan gå og gøre i enhver bagbutik. Den vil kun kunne blive udført af store multinationale selskaber. Ironisk nok medfører kravet om grundige analyser af mulige uønskede effekter af de fremelskede planter, at omkostningerne bliver endnu større, hvorfor disse krav bidrager til monopolisering af markedet. Bekymringen er bestemt reel, men hvis de traditionelle forædlingsmetoder er konkurrencedygtige, vil de formentlig fortsat blive taget i anvendelse. Dog er der risiko for, at en kraftig fokusering på mulighederne i genmodifikation bevirker, at udviklingen af den traditionelle forædlingsteknik bliver langsommere, end den ellers kunne have været. 6. dot Endelig tror man ikke på, at det vil gavne den gennemsnitlige borger. De multinationale selskaber vil nok stryge gevinsten. Per Pinstrup Andersen viste fra denne talerstol for to år siden, hvordan man regner med, at gevinsten bliver fordelt mellem forbrugerne i form af lavere priser, firmaerne i form af royalty og monopol 4

5 og endelig landmanden i form af højere udbytte og lavere omkostninger. Der blev kun 48 pct. tilbage til landmanden. Det er nok i virkeligheden i overkanten af, hvad landmanden normalt får. Hovedparten af gevinsten ved teknologiske landvindinger er altid kommet aftagerne til gode i form af lavere priser. Men de faldende priser betyder, at de landmænd der i modsætning til kollegaerne/konkurrenterne ikke tager de teknologiske fremskridt i brug får et langt større tab end den gevinst, de andre får. De får ikke udbyttestignnigen eller omkostningslettelsen, men de risikerer at få hele prisreduktionen. De betænkeligheder, der er vist hér, er bestemt reelle nok. I sidste ende er det en temperamentssag, hvordan man forholder sig til dem: Er risikoen så stor, at den opvejer enhver tænkelig fordel, eller ser man det som en udfordring at udnytte teknologien på en sådan måde, at risikoen bliver om end ikke elimineret, så i hvert fald reduceret til et minimum! Dia 7 Hvad kan genteknologien så frembringe? Mange af de ting, der vil kunne opnås ved anvendelse af genteknologien kan også nås med traditionel forædling, men det ville givetvis tage meget længere tid, og resultatet ville måske ikke blive lige så godt. 1. dot For det første er der mulighed for højere udbytte og bedre kvalitet af afgrøderne. 2. dot For det andet åbner det mulighed for at lade planterne producere hidtil ukendte produkter og for at lade dem erstatte andre råvarer til industrien. 3. dot For det tredje kan man med genteknologien ændre planterne egenskaber, så der kan opnås miljøfordele. F.eks. 4. dot mindre pesticidforbrug, når planterne bliver resistente mod skadevoldere 5. dot og man kan udvikle planter, der kan rense jorden for uønskede stoffer Dia 8 For at gøre det mere nærværende vil jeg nu hurtigt nævne nogle af de projekter, jeg er bekendt med, er i gang. De er på vidt forskelligt stade, og det er vel ikke sikkert, at de alle sammen ender med det ønskede resultat. 1. dot Resistensen mod skadevoldere er omtalt tidligere i dag, og i USA er der talrige eksempler på dyrkede afgrøder, som har fået deres sygdomsresistens via gensplejsning. 2. dot Man arbejder på planter, som er i stand til at gro i saltholdig jord 3. dot Tilsvarende regner man med at kunne øge planters kuldetolerance 4. dot Tilsvarede øget tolerance mod varme og tørke 5. dot Man kan gøre planter i stand til at nedbryde miljøfremmede organiske stoffer i jord. I husker nok den ballade det gav, da Miljøstyrelsen for nogle år siden gav tilla- 5

6 delse til, at man her i Århusområdet et sted udsatte gensplejsede bakterier, som skulle fjerne et stof fra noget forurenet jord. 6. dot Man kan få planter til at optage mindre Selen og dermed muliggøre dyrkning af afgrøder med et tilstrækkeligt lavt Selenindhold på jorder med et højet Selenindhold. 7. dot Blandt andet støttet af Rockefeller-fonden har tyske og svejtsiske forskere. udviklet den såkaldtet Golden Rice, som i modsætning til almindelig ris indeholder A-vitamin (betakaroten). Dia 9 I Asien er hovedfødekilden ris, og i de fleste asisatiske lande, på nær Japan får befolkningen ikke a-vitamin nok. Denne figur viser, hvor stor en del af det anbefalde daglige indtag af a-vitamin, befolkningerne i forskellige asiatiske lande får i dag. Det er den gule del af søjlerne, og ville få, hvis de i stedet for almindelig ris spiste Golden Rice. (hele søjlen) 1. klik Kun i Japan får man A-vitamin nok. 2. klik I et land som Indien får man i dag kun en tiendedel af den anbefaldede mængde. Med Golden Rice kunne man nærme sig en fjerdedel. Bioteknologien kan således ikke med et slag løse hele problemet. Europæiske modstandere af GMO har argumenteret med, at man med Golden Rice vil give en falsk tryghedsfornemmelse. Asiaterne skal spise nogle gulerødder i stedet for at eksperimentere med genmanipuleret mad! Dia 10 Nogle få flere eksempler 1. klik Komælk er ikke specielt velegnet som råvare for modermælkserstatning. Via genteknologi - regner man med - kan man ændre indholdet af kulhydrater m.v. i ris og hvede, så modermælkserstatningerne vil blive mere lig med naturens eget produkt, som givetvis altid vil være det bedste. 2. klik 10 pct af befolkningen er allergisk overfor gluten, som findes i hvede. Med bioteknologi regner man med at kunne lave glutenfri hvede 3. klik Man arbejder på ud fra celleprøver fra kræftsyge patienter at kunne skræddersy tobaksplanter, så de i løbet af ganske får uger kan producere medicin specifikt til den pågældende patient. 4. klik På Landbohøjskolen i København har man lavet et en kassava, som ikke indeholder blåsyre. Hvis de afrikanske bønder dyrker den, får man ikke længere en forurening med dette giftstof, når man udvander maniokrødderne, og samtidig vil man bevare de næringstoffer, som uvægerligt bliver vasket ud sammen med blåsyren. 5. klik Ogse herhjemme arbejder man på at få varmestabil fytase i byg, hvilket vil mindske behovet for foderfosfater, og dermed være med til at løse det fosforproblem, formanden omtalte i starten. Også proteinets foderværdi kan forøges, hvilket vil bidrage til at mindske kvælstoftabet fra husdyrproduktionen. 6

7 6. klik Endelig arbejder man også herhjemme på at fremelske græsser, som ikke sætter stængel, hvilket vil øge foderværdien af græsset hen på sommeren. Dia 11 Hvordan ser amerikanerne på den problemstilling og på os? Jeg vil hér gengive nogle typiske synspunkter, jeg har været præsenteret for. 1. klik For det første finder regeringen og langt hovedparten af den amerikanske befolkning, at reguleringen af bioteknologien skal ske å et videnskabeligt grundlag. Ikke ud fra politiske holdninger. I god forlængelse i øvrigt - af den amerikanske styreform, hvor man ikke har ministerier, men afdelinger, og hvor man ikke har ministre, men sekretærer, overlader man spørgsmålet til videnskabelige råd. 2. klik Den typiske holdning er den, at bioteknologisk genmodifikation er mere sikker end den traditionelle forædling. Med den nye teknik har man lagt større viden om, hvilke egenskaber, man flytter over i de nye sorter. 3. klik I USA er fødevaresikkerheden et langt vigtigere spørgsmål end miljø og produktionsetik. En fjerdedel af den amerikanske befolkning, eller ca. 74 millioner indbyggere får hvert år en eller anden fødevarebetinget sygdom. D.v.s. bakterieinfektioner, fejlernæring osv. Der er næppe nogle af disse tilfælde, der skyldes GMOholdig mad. Derfor bekymrer amerikanerne sig ikke specielt meget om, hvorvidt føden indeholder GMO eller ej. 4. klik Men bakterier, vira m.v. er man uhyggeligt bange for. Og BSE og Mund og Klovsygetilfældene i Europa har opskræmt amerikanerne. Faktisk havde man seriøst overvejet at nægte vores europæiske gruppe adgang til Iowa. Og dette til trods for, at vi først kom dertil en uge efter, at vi var ankommet til USA. Et synligt bevis på denne frygt, fik vi straks, vi var landet. Min første personlige kontakt var med en sådan venlig og særdeles velkvalificeret jæger på jagt efter madvarer i vores bagage. Dia 12 Generelt ser man GMO som en mulighed frem for en trussel 1. klik Man har et meget dårligt indtryk af os europæeres evne til at styre vore samfund. 7

8 2. klik Vore politikere politiserer videnskaben 3. klik Med det resultat, at sandheden ikke kommer frem, og nødvendige foranstaltninger ikke bliver truffet. Man har lagt mærke til mange eksempler herpå: Dioxin i belgisk foder, BSE-krisen i UK, som var helt ude af kontrol, og senest Det massive udbrud af Mund- og Klovsyge samme sted. Dia 13 Et godt eksmpel på den amerikanske holdning og prioritering er uddelingen af Verdens Fødevareprisen i Denne pris på dollars blev tildelt Per Pinstrup-Andersen, der fra denne talerstol for to år siden argumenterede kraftigt for, at genteknologien skal være med til at mætte en stigende verdensbefolkning. På billedet får han prisen overrakt af dr. Borlaug, faderen til den Grønne Revolution. Den komite, som udpeger prismodtageren tæller en række meget fremtrædende amerikanere. Herunder også et par tidligere præsidenter. Citatet til højre er af Per Pinstrup Andersen, der siger: Nu er det tiden at udrydde fattigdom, sult og fejlernæring af børn Dia 14 Jeg vil nu lave en ultra kort sammenligning af USA - 1. klik eksemplificeret ved Iowa - og Danmark Iowa er den stat med den næststørste eksport af landbrugsprodukter i USA efter Californien. Dia 15 Landbrugsarealet er 5 gange større end i Danmark Der er kun knap to gange så mange landbrug, hvilket giver en bedriftsstørrelse, som er tre gange så stor som i Danmark. Der er altså basis for en relativt god maskinudnyttelse med deraf lave dyrkningsomkostninger. Man har da også taget den omkostningsbesparende dyrkningsteknik til sig. Omkring 60 pct. af arealet dyrkes uden pløjning. I Danmark er tallet under 5 Dia 16 Resultatet ses hér. Man dyrker på skift sojabønner og majs. Tilsyneladende er etableringen vellykket på trods af ganske mange majsefterladenskaber. Dia 17 De to afgrøder, majs og sojabønne dækker omkring 70 pct. af det samlede 8

9 landbrugsareal. Når man tager i betragtning, at der også er en anseelig kvægproduktion, kan man virkelig tale om to hovedkulturer i landbruget i Iowa. Majsudbnyttet er højt. godt 9 tons pr ha, men med en pris på kun godt 50 kr pr 100 kg giver det kun et bruttoudbytte på ca kr pr ha. Soyabønnerne giver tilsvarende et bruttoudbytte på knap kr pr ha. Denne lave bruttoindtægt afspejler sig i, at jordprisen er noget mindre end den danske. Nemlig i gennemsnit ca kr pr. ha. Nederst ses, at den gennemsnitlige nedbør og den gennemsnitlige temperatur stort set er som i Danmark. Men fordelingen over året er anderledes. Dia 18 Nu kunne man jo have opfattelsen af, at amerikanerne bare satser på bulkvareproduktion og low cost indsats. Hvis de holdt sig til det, kunne vi jo gøre en dyd af en nødvendighed og koncentrere os om specialprodukter til en højere pris. Specialprodukter, som bl.a. skulle udmærke sig ved, at vi kan garantere GMOfri afgrøder, økologisk produktion m.v. Det forsøger vi som bekendt også på allerede. Men hvis man tror, at vi kan have disse produktioner for os selv, bliver man skuffet. 1. klik Også i USA går det økologiske landbrug frem Dia 19 Selv om kun 0,22 pct. af landbrugsarealet i USA i dag dyrkes økologisk, udgør det ha, og salget af økologiske produkter er næsten lige så stort som i Europa. 1. klik Og stigningstakten er mindst lige så stor eller større end i mange europæiske lande. Dia 20 Som sagt er man også i USA meget opmærksomme på højprismarkeder. 1. klik Den økologiske produktion går som vist frem 2. klik I det rige Californien udgør salget nu 5 pct. af fødevaresalget. Økologiske varer er blevet en del af Jet Settets livsstil 3. klik Ikke så meget af bekymring for miljøet, men en protest mod fabriksfremstillet mad. Traditionelt opfatter amerikanerne fødevarer som brændstof, mens europæere opfatter eller i hvert fald har opfattet - måltidet som en social begivenhed. 4. klik Man er også meget opmærksomme på at producere specifikke produkter og 9

10 at dokumentere, at de aftalte spilleregler er overholdt. 5. klik Denne interesse er stærkt accelereret af den såkaldte Starlink sag. Starlink majs blev godkendt til foder, men ikke til menneskeføde, idet man havde mistanke til, at det kunne fremkalde allergi. En mistanke, som senere er afkræftet. Landmændene og grovvarefirmaerne skulle derfor følge en række forskrifter om rengøring m.v., som de ikke var vant til. Derfor blev der fundete Starlink majs i en meget stor del af den alminddelige majs dyrket i Nu arbejder grovvarefirmaerne med komplette dyrkningskoncepter og bruger måske 1 ud af 20 anlæg til håndtering af én bestemt sort. På den måde kan man sikre sig, at der ikke sker indblanding. Der er eksempler på fabrikker placeret langs den gennemgående jernbane, hvor man forarbejder sojabønner dyrket på kontrakt og efter specielle principper aftalt med japanerne. Dia 21 Sidste eksempel, jeg vil vise, er det såkaldte Community Supported Agriculture. CSA. Vi kender det også herhjemmefra. Konceptet består i, at man som forbruger forpligter sig til ugentligt at aftage en kasse med årstidens grønsager, frugt, bær, krydderier osv osv. På billedet ser I noget af indholdet af en sådan kasse fra Californien, hvor man dyrker mere end 300 forskellige afgrøder. 1. klik Billedet til højre er fra en økologisk gård, som både sælger efter CSA-princippet og som sælger på markeder og til restauranter. 40 mennesker arbejder på denne ejendom. En af konklusionerne på USA-turen er, at vi ikke skal regne med at have noget for os selv. Hvis der er et marked, vil amerikanerne også byde sig til som leverandør af det ønskede produkt. Dia 22 Vi vender os nu mod de hjemlige udfordringer Dia 23 Formanden har tidligere været inde på den meget store reduktion af kvælstofforbruget, vi har set de seneste år. Hovedparten af forbedringen skyldes øget udnyttelse af husdyrgødningen, men med fastlåste normudbytter og politisk reducerede kvælstofnormer er vi nu i en situation, hvor den samlede kvælstofnorm ikke kan kompensere for afgrødernes bortførsel af kvælstof. 10

11 Når man skal tolke figuren, skal man være opmærksom på, at det kun er i rent handelsgødede ikke kvælstoffikserende marker, at gødningen sammen med nedfaldet fra luften udgør hele tilførslen af kvælstof til marken. Ved anvendelse af husdyrgødning er der en rest af organisk bundet kvælstof, som ikke skal og heller ikke kan udnyttes. Men figuren viser, at det er afgørende nødvendigt, at normerne kan blive justeret i takt med bl.a. stigende udbytteniveau. Dia 24 Formanden nævnte i sit indlæg, at næste store udfordring på regelområdet bliver Vandrammedirektivet. I henhold hertil skal der tages udgangspunkt i målsætninger for miljøtilstanden i vandmiljøet. Hvorefter de nødvendige forholdsregler skal iværksættes for at få opnå målet. Denne figur viser sammenhængen mellem sigtdybden (i m ) i en sø og fosforindholdet i søvandet. Det fremgår klart, at fosforindholdet skal være under 0,1 mg pr l, hvis man vil have stor sigtdybde. Heldigvis er fosforindholdet i drænvand typisk under 0,1 mg pr l, men hvis jordens fosforindhold bliver for stort, er der risiko for, at også fosforkoncentrationen i drænvandet stiger. Hvordan står det så til med fosfortilstanden i dansk landbrugsjord? Dia 25 Hér ser vi jordprøverne opdelt efter stigende fosfortal. 1. klik Under 2 er der tale om en dårlig gødnignstilstand i jorden, og over 4 er der tale om høje tal. 2. klik Engelske undersøgelser antyder, at fosfortabet stiger, hvis fosfortallet kommer over 6. Derfor må vi indstille os på, at det ikke bliver muligt i fremtiden at opretholde et stort fosforoverskud pr arealenhed. Hvordan ser det ud i dag med hensyn til fosforoverskud Dia 26 Denne figur viser det gennemsnitlige fosforoverskud på de forskellige brugstyper i Danmark De røde søjler viser, at der på svinebrugene er et relativt stort overskud, mens det er noget mindre på kvægbrugene, og der er balance på planteavlsbrugene. Nu er fosforkemien i jorden særdeles kompliceret, og vi må regne med, at der sker en fastlægning af fosfor, hvorfor vi formentlig på lang sigt skal tilføre et overskud af fosfor for at opretholde jorden i en god gødningstilstand. Men det er næppe overskud af den størrelsesorden, der i dag er tale om som 11

12 gennemsnit for brug med animalsk produktion. Som formanden allerede har nævnt, gøres der en ihærdig indsats for at nedbringe fosforoverskuddet gennem større effektivitet i fordringen eller ved med moderne teknologi at gøre det økonomisk overkommeligt at transportere overskydende fosfor til egne og ejendomme, hvor der er behov for at importere fosfor. Den optrukne kurve viser gennemsnittet for dansk landbrug. Vi kan se, at der er gjort fremskridt alledrede. Dia 27 Sidste emne, jeg vil komme ind på er pesticidanvendelsen. Som nævnt af Jens Erik Jensen véd vi godt, hvordan vi skal undgå, at et lavt pesticidforbrug resulterer i marker som denne. Vi gør det bare ikke. Vi skal være klar over, at det vil afstedkomme et merforbrug af ukrudtsmidler at få ryddet op i en sådan mark. Derfor er der grænser for, hvor langt vi kan komme ned i forbrug. Dia 28 Men på den anden side kan vi givetvis komme længere, end vi er i dag, men det kommer ikke af sig selv. 1. dot Vi var ikke kommet så langt, som vi er i dag, hvis ikke landmændene fra en side af havde gjort det til en sport at nøjes med et lille pesticidforbrug, og vi kan ikke komme videre endsige holde os nede på det lave forbrug, hvis ikke landmændene er engagerede og interesserede deri. 2. dot Det er nødvendigt hele tiden at få en tilgang af resistente sorter. Vi véd at naturen er så fantastisk, at skadevolderne kan tilpasse sig en ny situation og, som vi siger nedbryde resistensen. 3. dot Det er nødvendigt at opretholde et fintmasket varslingssystem, bl.a. ved at udnytte informationsteknologien endnu mere end i dag. 4. dot En meget afgørende forudsætning er, at der er resultater fra aktuelle forsøg. Vi må - som formanden indledte mødet med at sige ikke komme meget længere ned i forsøgsantal 5. dot Endelig fik man aldrig iværksat den grundlæggende forskning, som Bicheludvalget pegede på var nødvendig. Vi kan ikke opfylde lavere mål end det nuværende, hvis ikke denne forskning bliver iværksat. Nok sagde Bicheludvalget, at vi kunne komme ned på en behandlingshyppighed på 1,7, men det var under den klare forudsætning, at denne forskning blev genenmført. Dia 29 Vi står altså med en faglig udfordring vedrørende 1. klik en stadig forbedring af kvælstofhusholdningen 12

13 2. klik fortsat at reducere fosforoverskuddet på danske marker 3. klik at holde pesticidforbruget nede på det lave niveau, der er på i dag, eller måske endnu længere. 4. klik Men som vist er der grænser for, hvor langt vi kommer ned, uden at det kommer til at gå alvorligt ud over indtjeningen. 5. klik Og det er ikke gratis. Det er nødvendigt med passende bevillinger fra centralt hold. Vort mål er, at man ikke skal sætte penge til på at opføre sig miljørigtigt, men vi kan ikke påvise en merindtjening, som kan begrunde fuld brugerbetaling af disse aktiviter. Dia 30 Desværre er det ikke korrekt, når man 1. klik i lørdags kunne læse, at man tjener penge på de restriktive miljøregler. Overskriften dækker over en omtale af de forsøg, som Jon Birger Pedersen fremlagde resultaterne af i formiddag. 2. klik Men disse forsøg og de andre forsøg, vi har vist resultater fra i dagens løb viser, at vi ved at bære os intelligent ad kan afbøde tabene. Vel at mærke så længe, vi har de nødvendige redskaber til rådighed. Dia 31 Men hvad med værktøjet: Bioteknologi? 1. klik Hér ser I Dr Rong Di på arbejde i centret for landbrug og miljø i New Jersey, som har til huse på The State University og New Jersey. Hun fortæller begejstret, at hun stort set kan sætte de egenskaber ind i planterne, som vi måtte ønske. Til venstre ser vi så en tilbageholden europæer. Annoula fra Athens Universitet. Ron Di bruger teknologien i hverdagen, og hun fortæller, at hun har været tilbudt et tilsvarende job hjemme i Peking i øvrigt på trods af, at hun oprindeligt flygtede fra Kina -, men af familiemæssige årsager har hun valgt at blive i USA. - Selv om det var lidt tillokkende at komme til Kina og skabe resultater uden al den kontrol, hun er underlagt i USA. 2. klik Gad vidst, om Annoula tænker på, hvornår hun også får lov at bruge dette værktørj. 3. klik I Europa forskes der lige så meget i GM som i USA, men 4. klik det værktøj, de andre bruger, må kun i begrænset omfang blive brugt. Europa har valgt at koncentrere diskussionen om et værktøj mere end om mulighederne og risiciene ved konkrete produkter. 13

14 Dia 32 Og mens vi gør det, løber udviklingen stærkt i resten af verden. Dia 33 Pausebillede lægges på, når jeg går ned af talerstolen Dia 34 På gensyn til næste år. Lægges på, når Esben takker af. 14