Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
|
|
- Peder Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre
2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence. Det har vi fastholdt i nogle overordnede mål for det pædagogiske arbejde på HANSENBERG. Pædagogiske mål: Eleverne kender og arbejder bevidst med egne styrker og talenter, og får løbende vejledning af kompetente lærere, der vil den enkelte elev. Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne Eleverne udfordres i et stimulerende læringsmiljø, som er kendetegnet ved faglig professionalisme, nysgerrighed og engagement. Eleverne bidrager til et godt læringsklima ved at tage ansvar for hinanden og for en god social omgangstone. Eleverne gennemfører læringsaktiviteter tilpasset individuelle læringsformer, fokus, behov og niveau. Eleverne oplever skole og praktik som en helhed, hvor den ene er den andens forudsætning og berettigelse. Eleverne opbygger en stærk faglighed gennem anerkendende og lærende feedback og skaber derved lærelyst og trivsel. 2 3
3 Kodeks for god pædagogik I efteråret 2012 har en gruppe lærere og ledere udarbejdet Kodeks for god pædagogik. Kodekset er nu klar til at blive taget i brug af alle, der arbejder med pædagogik på HANSENBERG. Målet er gennem arbejdet med Kodeks for god pædagogik at øge kvaliteten i undervisningen. Der foregår rigtig meget god undervisning på HANSENBERG, men med kodekset er ønsket at skabe en systematik for udviklingen af undervisningen samt udbrede de gode erfaringer og resultater. Kodekset er et dialogværktøj for alle, der arbejder med pædagogik på HANSENBERG. Ideen bag er, at det er i dialogen med hinanden og det tætte samarbejde, at vi udvikler os. Summativ Anerkendte læringsteorier Formativ Evaluering og feedback Lærerens kompetencer God pædagogik Trivsel og relationer Forberedelse Tilrettelæggelse af undervisning praksis Undervisningens Ledelse og organisering Metodevariation Læringsrummet Medier og IT Betydningsfulde relationer Den betydningsfulde anden 4 5
4 Lærerens kompetencer / Anerkendte læringsteorier Forberedelse / Tilrettelæggelse af undervisning Nyansatte gennemfører pædagogisk/praktisk mini-kursus. Læreren gennemfører og består Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik eller PG. Læreren vedligeholder og udvikler sine faglige og pædagogiske kompetencer. Læreren giver og modtager systematisk supervision. Læreren har teoretisk og praktisk kunnen til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen på baggrund af supervision. Undervisningen bygger på evidensbaseret teori. Åbenhed og transparens. Supervision planlægges og gennemføres med udgangspunkt i Kodeks for god pædagogik. Arbejdet med forberedelse er forankret i lærerteamet og faggruppen. Undervisningsmaterialer og -forløb udvikles og anvendes i fællesskab af lærergruppen. Læreren har udarbejdet lektionsplan med udgangspunkt i bekendtgørelsens mål, de pågældende elevers forudsætninger, den lokale undervisningsplan osv. Lektionsplanen er afstemt i forhold til uddannelsens samlede forløbsplaner. Undervisningsmaterialer foreligger i en form, så eleverne kan gå på opdagelse og få inspiration forud for lektionen via Fronter og/eller fagsites. Læreren afdækker elevernes forventninger og behov (evt. gennem screening) og har god kontakt til elevernes bagland (mester og forældre). 6 7
5 Forberedelse / Tilrettelæggelse af undervisning Undervisningens praksis / Ledelse og organisering Eleverne oplever lærerteams med dyb forståelse på tværs af faglige skel, hvor lærerne naturligt går ind over hinandens undervisning/område. Eleven har overblik over uddannelsens samlede undervisningsaktiviteter og kendskab til de opstillede mål. Eleverne kan i god tid forberede sig til undervisningen ved at have adgang til fx lektionsplaner, opgavebeskrivelser og kernestof (Fronter og fagsites). Elevplan udfyldes, og portfolioværktøjer anvendes i dialogen med både elev og virksomhed. Læreren og lærerteamet som helhed sætter klare rammer for samværet i læringsrummet, fx anerkendende sprogbrug, klasseregler og konkretisering af aktiv deltagelse i undervisning. Eleverne involveres i processen, fx gennem omvendt undervisning, hvor eleverne underviser eller assisterer i undervisningen. Eleverne oplever et stimulerende læringsmiljø med stor faglig professionalisme, nysgerrighed og engagement, respekt for den enkelte og et godt psykisk arbejdsmiljø. Eleverne oplever krav om at tage ansvar for hinanden samt skabe et godt læringsklima og en god social omgangstone. 8 9
6 Undervisningens praksis / Metodevariation Undervisningens praksis / Metodevariation Læreren er i stand til at anvende forskellige undervisningsmetoder og organiseringsformer samt tilrettelægge læreprocesser tilpasset den enkelte elevs forudsætninger. Variation er et bærende princip i tilrettelæggelse af undervisning og udformning af undervisningsmaterialer. Undervisningsmaterialer og -forløb evalueres og udvikles i en systematisk proces af såvel den enkelte lærer som faggruppen. Undervisningen integrerer elevernes forventninger, matcher kravene i uddannelsen, og undervisningen er orienteret mod et produkt. Skaber forudsætningerne for læring. Sikrer effektive læreprocesser. Sikrer det fælles tredje i et respektfuldt samvær. Det fælles tredje Elever og lærere glemmer, når under visningen lykkes, at de er på en skole, hvem der er lærer, og hvem der er elev. Ved undervisningens slutning findes der et produkt, som elev og lærer har været fælles om. Det kan være materielt eller immaterielt læs: ny fælles viden fagligt såvel som socialt. Eksempel: Årets elevteam
7 Undervisningens praksis / Læringsrummet Undervisningens praksis / Medier og IT Lærerteamet sikrer, at eleverne gennem hele uddannelsesforløbet (fra indmeldelse til afslutning) uafbrudt har adgang til faglig viden og læring. Materialerne skal sikre helhed imellem aktiviteter på skole og i praktik og fordre dialog mellem elev, skole og mester/forældre. Læreren sikrer læringsrummets stand (forsøgsopstilling, oprydning, værktøj m.m.). De fysiske lokaler og bestykningen heraf afspejler et fagligt opdateret miljø, som inspirerer til læring. Eleverne oplever altid at kunne lade sig inspirere/lære og få faglig viden. Eleverne har i og uden for undervisning adgang til kernestof og andre fagligt inspirerende materialer via fagsites og Fronter. HANSENBERGs rammer animerer elever til ansvarlighed og ordentlighed samt fysisk aktivitet. Lærernes pædagogiske værtøjskasse omfatter det digitale læringsrum. Læreren tilrettelægger undervisning med stor anvendelse af medier og IT, hvorved eleverne i høj grad bliver producenter. Eleverne oplever lærere, som har en reflekteret tilgang til brug af medier og IT i undervisningen, og hvor digitale værktøjer er valgt ud fra konkrete læringsmål. Eleverne oplever høj grad af differentiering i forhold til medietyper, undervisningstyper, organiseringsformer, faglig læring både på og uden for skolen. Eleverne oplever rig adgang til selvinstruerende læringsmaterialer, som understøtter lære- processer uden for skolen. Eleverne oplever, at egne medier og IT-udstyr inddrages som naturlige elementer i læringsaktiviteter
8 Trivsel og relationer / Betydningsfulde relationer Trivsel og relationer / Den betydningsfulde anden Læreren er bevidst om at være rollemodel for eleverne. Læreren ser det som et centralt aspekt af lærerrollen at opbygge givende relationer til eleverne, hvorved der skabes mulighed for at være den betydningsfulde anden for eleverne. Lærerteamet er rollemodel for eleverne omkring det gode teamsamarbejde og iværksætter aktiviteter, som støtter eleverne i at skabe gode relationer til hinanden. Eleverne oplever lærere, som vil dem både i ord og handlinger, og som aktivt bidrager til at skabe lærelyst og trivsel. Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne. Eleverne oplever værdien i at tage ansvar for holdkammerater ved at fejre hinandens sejre og bidrage til løsning af spørgsmål og udfordringer. Lærerteamets væsentligste opgave er at støtte eleven i at finde ud af, hvad det er han/hun er god til, og sikre eleven størst mulig udvikling inden for uddannelsens rammer. Lærerne er de vigtigste personer i elevens læring. Læreren stiller krav, som udfordrer eleven også i forhold til vedholdenhed og fortsat fokus. Læreren understøtter eleven, når han/hun har problemer, og den enkelte lærer er til rådighed for eleven som en hel person. Skaber den bedste udgave af hver enkelt elev. Eleven kender og arbejder bevidst med sine styrker og talenter. Eleven har lærelyst, engagement og inspireres til aktiv deltagelse i uddannelsens aktiviteter
9 Evaluering og feedback / Summativ Evaluering og feedback / Formativ Bedømmelsesplaner forefindes for EUD i lokale undervisningsplaner og for htx i årsfagplaner. Læreren orienterer om og inddrager elevernes ønsker i arbejdet med bedømmelsesplanens virkeliggørelse. Der er en plan fra læreren/ lærerteamet, som fortæller, hvornår eleverne bliver evalueret, hvad de evalueres i forhold til, og hvordan evalueringen foregår. Mål skal i evalueringssammenhæng rumme både specifikke og generelle mål. Læreren informerer om eventuel konsekvens af en summativ evaluering. Eleverne har kendskab til kriterierne, som de bliver vurderet i forhold til og hvornår. Læreren og lærerteamet arbejder systematisk med feedback og fokuserer både på opgaven/ produktet, processen og elevernes selvregulering i forhold til egne læreprocesser. Feedback gives med afsæt i konkrete handlinger og mål (specificeret i forløbs-/lektionsplaner). Læreren har kontinuerligt fokus på, hvordan eleverne modtager og opfatter feedback, og eleverne involveres i at give feedback til hinanden. Væsentlige elementer af feedback dokumenteres digitalt for at give eleverne mulighed for at reflektere over egen læreproces fx i en e-portfolio eller på Elevplan. Der foreligger konkrete resultatmålinger, fx karakterer
10 Evaluering og feedback / Formativ Egne notater Eleverne oplever løbende at modtage og give feedback. Eleverne opnår igennem feedback overblik over progressionen, som de gennemgår frem mod at indfri uddannelsens mål. Eleverne reflekterer over egen indsats, læringsmål, progression og valg af læringsstrategier via et portfolio-værktøj og diskuterer disse med omverdenen, fx mester og forældre. Kodeks for god pædagogik er udarbejdet af lærere og ledere
11 - bliv dig selv Feedback Medier og IT Lektionsplan God pædagogik Arbejdsmiljø Summativ Dialog Indlæring Ledelse Åbenhed og effekt Evaluering Supervision Læringsrummet Kodeks for god pædagogik Formativ Undervisningens praksis HANSENBERG Lærerens kompetencer Koncentrationsevne Forberedelse Anerkendte læringsteorier Metodevariatonen Tilrettelæggelse af undervisning Evaluering og feedback Trivsel og relationer Organisering Gå på opdagelse Ansvar Opstillede mål Læringsmiljø Skovvangen Kolding Tlf O/
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereSide 1 af 10 10/21/2013 infonyt Uddannelsen til personvognsmekaniker Efterår 2013 Indledning Mekanikeruddannelsen vil gerne knytte tættere kontakt til branchen, og derfor vil vi fremover udsende et nyhedsbrev
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereDET FÆLLES PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE GRUNDLAG HANSENBERG ERHVERVSSKOLE
DET FÆLLES PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE GRUNDLAG HANSENBERG ERHVERVSSKOLE Indhold SKOLENIVEAU... 3 LÆRELYST... 3 ERHVERVSKOMPETENCER... 3 PÆDAGOGISKE MÅL... 4 DIGITALISERING OG NYTÆNKNING AF UNDERVISNINGSMILJØ...
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereApril RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE
April 2017 1 RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN... 6 April 2017 2 1 INDLEDNING
Læs mereopfølgningsplan 2018 GF1
opfølgningsplan GF1 Opfølgningsplanens indsatsområder tager bl.a. afsæt i: ETU Løbende evalueringer Undervisningsevalueringer Virksomhedstilfredshedsmålinger Audit Fokusgruppeinterview Holdt op mod skolens
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereFælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed
Læs mereRAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN
RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereKvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole
Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereStenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs merepraktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan 2016-17 Præsentation af Asgård Skole Asgård Skole er en tresporet afdelingsopdelt skole med SFO 1 og SFO2 beliggende tæt på Køge Sygehus i Køge Kmune. Skolen er indviet i
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs merePedersborg Skoles uddannelsesplan
Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereCenter for Uddannelse og Erhverv. Pædagogisk ramme for erhvervsuddannelserne
Center for Uddannelse og Erhverv Pædagogisk ramme for erhvervsuddannelserne Alle elever oplever succes uanset forudsætninger Introduktion Erhvervsuddannelsesreformen stiller nye krav til erhvervsuddannelserne
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereMANUAL TIL RESPONSE RADAR. Formativt evaluerings- og dialogværktøj på EUD uddannelserne
MANUAL TIL RESPONSE RADAR Formativt evaluerings- og dialogværktøj på EUD uddannelserne Dette evalueringsværktøj er udviklet i et samarbejde mellem ASPEKT R&D A/S og Selandia CEU i 2014 2015. Manualen er
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU
GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereUddannelsesplan Nordre Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereBroskolens uddannelsesplan for lærerstuderende
Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender
Læs mereFælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen
rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereNyboder Skole som uddannelsessted
Praktik uddannelsesplan Nyboder Skole Øster Voldgade 15, 1350 København K, tlf. 3366 4950 Praktik ansvarlig på Nyboder Skole: Mariann Würtz, tlf. 8232 8550 eller 2630 1734 mawurt@nyboderskole.kk.dk, Nyboder
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2018-19 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereBramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Læs mereHvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
Læs merePræsentation af Byskovskolen (august 2016) Byskovskolens forventninger til den studerende i praktik
Byskovskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 231 af 08/03/2013: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereMIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
Læs mereNykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik
Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole er selvejende og har ingen politiske, religiøse eller etniske bindinger. Skolens virke tager udgangspunkt i et dansk kulturgrundlag
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereDrøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU
Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU 20.03.2018 Forslag fra Per Clausen at Aalborg Kommune følger eksemplet fra Aarhus Kommune og gør anvendelsen af læringsplatformene
Læs mereUddannelsesplan for Hedegårdenes Skole - et godt praktiksted
Uddannelsesplan for Hedegårdenes Skole - et godt praktiksted Præsentation af skolen: Skolen har - ca. 400 elever - ca. 30 % 2-sprogede elever fordelt på omkring 20 nationaliteter - generelt 2 spor - 4
Læs mereUddannelsesplan for Ladegårdsskolen
Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereProfessionsbaseret læring
PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.
Læs mereOPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:
OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mere