Hvor ska` vi hen du?
|
|
|
- Arne Clemmensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er du som underviser så klart den enkeltstående faktor, der har den største indflydelse på elevens læring. Vi ved også, at hvis du ser læringen igennem elevens øjne bliver effekten af elevens læring/progression størst. I dette lille hefte omtaler vi i en kort og enkel form de teoretiske hovedhjørnesten, som behandles på seminar 1, hvor perspektivet er på undervisning, hvilket vil sige, at vi fokuserer på den del af Progressiv læring, der har med undervisning at gøre: Tydelige mål, før-eftertest, læringsforløb og meningsfyldte læringsfællesskaber. Go` fornøjelse
2 Tydelige læringsmål Synlig undervisning og læring forekommer, når læring er det eksplicitte og tydelige mål, når det er tilpas udfordrende, og når læreren og eleven begge (på hver deres måde) søger at finde ud af om, og i hvilken grad målet er opfyldt (J. Hattie) Det er vigtigt at opstille tydelige mål for dit overordnede undervisningsforløb, den enkelte lektion og den enkelte elev. Målene skal være entydige og specifikke. Det kan være en ide at arbejde med 3 forskellige niveauer, når du opstiller mål: Overflademål, dybdemål og begrebsmål. Overflademål er orienteret imod tilegnelse af viden Dybdemål er orienteret imod forståelse og dybere mening Begrebsmål er orienteret imod anvendelse i nye sammenhænge (se f.eks. målsiloen i PL-værktøjskassen) Læringsmålene må altid være en kombination af de 3 niveauer, og den præcise kombination afhænger af den konkrete sammenhæng.
3 Før eftertest Med udgangspunkt i de opstillede tydelige læringsmål kan læreren fremstille en før-test. Før-testen består af en kombination af spørgsmål med entydige svar (overflademål), spørgsmål med fortolkningsmuligheder (dybdemål) samt spørgsmål, der lægger op til elevens selvstændige stillingtagen (begrebsmål). Der er flere formål med at gennemføre en før-test: Eleverne får en klar fornemmelse af forventningerne, og i hvilken retning det kommende læringsforløb går og på hvilket niveau, det forventes, at eleven arbejder. Læreren får en dybere indsigt i, hvad elevernes indgangsforudsætninger til arbejdet med læringsforløbet er. Før-testen gennemføres, når målene er præsenteret for klassen. Læringsforløbet afsluttes med en efter-test, der kan være helt identisk med før-testen. Eleven kan se sin egen progression igennem forløbet ved at sammenligne resultaterne af de to test, og læreren kan få en indsigt i den enkelte elevs samt hele klassens progression.
4 Læringsforløb opstart Der findes nogle grundlæggende forudsætninger, der kan føre til flow i enhver lektion: God planlægning, hvor målene går forud for aktiviteter, metoder og organisationsformer Et optimalt læringsmiljø meningsfyldt læringsfællesskab Balance imellem lærerens og elevernes taletid Lærerens viden om eleverne Valg af aktiviteter, metoder og organisationsformer Efter indledende uformelle relationer ved opstart af et læringsforløb/ en lektion er det vigtigt, at læringsmålene er tydelige og synlige for både elever og lærer. Herefter kan en før-test gennemføres, inden arbejdet med det egentlige læringsforløb starter. Inspiration til valg af metoder og organisationsformer kan hentes i den lille pose i PL-værktøjskassen.
5 Læringsforløb gennemførelse Læringsforløbet begynder med, at læreren (og også gerne eleverne) kender kriterierne for, hvornår de opstillede mål er nået. Vigtigt at eleverne kan se en kløft imellem det, han eller hun allerede ved på forhånd, og de opstillede tydelige læringsmål og kriterierne for opfyldelse. Læreren vælger alene eller i samarbejde med eleverne hensigtsmæssige aktiviteter, som befordrer, at eleverne kan nå læringsmålene med afsæt i det, de allerede ved i forvejen. Læreren sikrer anvendelsen af hensigtsmæssige metoder og organisationsformer for at nå de opstillede læringsmål sammen med eleverne. Læreren er opmærksom på at skabe et meningsfyldt læringsfællesskab Endvidere er en god og effektiv løbende feedback helt grundlæggende for at gennemføre et lærerigt læringsforløb for alle involverede. Feedback sætter vi fokus på i det næste seminar i Progressiv læring.
6 Læringsforløb afslutning Ved læringsforløbets afslutning kan læreren gennemføre en efter-test, hvorefter eleverne kan undersøge egen progression nærmere, ligesom hele klassens progression kan undersøges. Ved en formativ (fremadrettet) evaluering af læringsforløbet er følgende dimensioner centrale at bringe i anvendelse i forbindelse med lærerens evaluering: Demonstrerede du over for alle elever, at de var dygtige, værdifulde og ansvarlige, og behandlede du dem i overensstemmelse hermed? Førte lektionen til engagement i læringen for alle elevers vedkommende? Modtog eleverne det budskab fra dig, at de indeholder uudnytet potentiale til at lære det, de blev undervist i? Var den måde, du skabte og opretholdt lektionens flow på specifikt designet til at invitere til læring?
7 Meningsfyldte læringsfællesskaber Der findes mange udemærkede pædagogiske teknikker og værktøjer til at skabe gode læreprocesser for eleverne på erhvervsskolerne. Grundlæggende handler al god læring, der har elevernes motivation som drivkraft, om at skabe gode meningsfyldte læringsfællesskaber. Elevernes deltagelse i undervisning skal give personlig mening for dem. En sådan meningsfyldt læring kan opstå, når eleverne kan sætte det, de skal lære, i forbindelse med deres livshistoriske erfaringsbaggrund, og når de får mulighed for at indgå i nogle læringsfællesskaber, der giver dem muligheder for at få nye erfaringer. Nogle spørgsmål, man som underviser kan stille er: Hvad er elevernes erfaringsbaggrund? Hvilket livsperspektiv har eleven med at deltage i uddannelsen? Hvordan kan mit fag bidrage til at skabe et meningsfyldt livsperspektiv for eleven? Hvordan kan vi skabe et læringsfællesskab i uddannelsen? Hvordan kan vi skabe et socialt miljø, som kan støtte læringsfællesskaberne?
8 Hvad er Progressiv læring? Progressiv læring fokuserer på at læring sker successivt gennem dannelse og erfaring at undervisningen skal prioritere aktiv læring i meningsfyldte læringsfællesskaber at undervisningen ideelt set er aktiverende, motiverende og målrettet at der lægges vægt på læringens synlighed at fagets indhold, kundskaber og praksis skal mødes med elevens erfaringsverden i et positivt og progressivt læringsfællesskab
DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Motivationspædagogik. hvad er det?
Spor 2 Storskalaimplementering af Motivationspædagogik Motivationspædagogik hvad er det? Hvem, hvad, hvor for lærere, ledere og andet pædagogisk personale på erhvervsskoler Undervisningsministeriet Afdeling
Evaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Guide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 [email protected] Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 [email protected] www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
LÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback
Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback 1 Progressiv læring er et værktøj til at løse følgende udfordringer: 1. Eleverne har vanskeligt
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Lærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Guide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch
Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
PROGRESSIV LÆRING Undervisning indhold og plan
Undervisning indhold og plan Agenda Definitionen Faglige mål De 3 perspektiver Forløbet De enkelte aktiviteter PL værktøjskassen Definition Progressiv læring fokuserer på at læring sker successivt gennem
Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Frederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Gentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING
BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...
1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læring, trivsel og personlig mestring
Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Hvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK
Hvad kendetegner Den gode skole Fremtidens Skole i FMK Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen (2013, Søren Winther, SFI) Analysen viser, at eleven gennemsnitligt opnår de bedst faglige
Progressiv Læring. Tydelige mål og kontinuerlig feedback FASTHOLDELSES TASKFORCE
Progressiv Læring Tydelige mål og kontinuerlig feedback FASTHOLDELSES TASKFORCE Progressiv Læring - Tydelige mål og kontinuerlig feedback Redaktion: Niklas Örnfeld, LæringNu Kristine Hecksher, FastholdelsesTaskforce
Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
ELEVENS STEMME involvering & engagement. Nanna Paarup & Søs Rask Andresen
ELEVENS STEMME involvering & engagement Nanna Paarup & Søs Rask Andresen KORT OM OS Kompetenceudvikling og udviklingsforløb siden 2007. Professionelle læringsfællesskaber og -miljøer, klasseledelse, god
Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
DEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
lyst til læring på erhvervsskoler
lyst til læring på erhvervsskoler Motivationspædagogik er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde
Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Uddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL
DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL Kan vi planlægge børns læring? Evidensinformeret undervisning Den dynamiske årsplan 3 niveauer Feedback for læring Krav til den nye elevplan KAN VI PLANLÆGGE BØRNS LÆRING?
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Underviser: Helle Dahl Rasmussen (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE
SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det
Om at arbejde med mål. Odder 2015
Om at arbejde med mål Odder 2015 At sætte mål (og forventninger) Tre betingelser: 1. Folk skal føle en personlig forpligtelse for målet 2. De skal tro på at målet kan nås 3. Målet skal være så specifikt,
ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Synlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Strategi, vækst og lederskab
Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration
Præsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Et fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
