ÅRSRAPPORTER Dato
|
|
|
- Gudrun Olesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÅRSRAPPORTER Dato Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde med 1. dagplejer 2. indskoling. 2. Hvordan har samarbejdet påvirket dagplejebørnenes start i børnehaven? 3. Hvordan har samarbejdet påvirket børnenes skolestart? 4. Har I arbejdet med trekantsamtaler i forbindelse med overlevering? Politisk indsatsområde 2: Anerkendelse 1. Hvordan arbejder institutionen i det daglige med de redskaber, der blev præsenteret på det grundlæggende kursus i anerkendende pædagogik? 2. På hvilken måde er der skabt rum for den daglige refleksion over egen praksis i forhold til den anerkendende tilgang? 3. Hvordan kan I sikre, at børnene oplever, at de har medindflydelse og bliver hørt? Politisk indsatsområde 3: Sproglig udvikling 1. Hvordan arbejder I med sprogstimulerende aktiviteter? 2. Hvordan sikrer I, at børn kommer godt i gang med sprogudviklingen? Side 1 af 9
2 Daginstitutioner: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde med 1. dagplejer 2. indskoling. 2. Hvordan har samarbejdet påvirket dagplejebørnenes start i børnehaven? 3. Hvordan har samarbejdet påvirket børnenes skolestart? 4. Har I arbejdet med trekantsamtaler i forbindelse med overlevering? Politisk indsatsområde 2: Anerkendelse 1. Hvordan arbejder institutionen i det daglige med de redskaber, der blev præsenteret på det grundlæggende kursus i anerkendende pædagogik? 2. På hvilken måde er der skabt rum for den daglige refleksion over egen praksis i forhold til den anerkendende tilgang? 3. Hvordan kan I sikre, at børnene oplever, at de har medindflydelse og bliver hørt? Politisk indsatsområde 3: Sproglig udvikling 1. Hvordan har I implementeret de obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn? 2. Hvordan har I sikret opfølgning for børn, som har behov for ekstra sprogstøtte? 3. Hvordan arbejder I med at støtte sprogudviklingen hos de større børn? Skolerne: Politisk indsatsområde 1: Evaluering i skolerne (herunder de specialpædagogiske undervisningstilbud Heldagsskolen, Værkstedsklasserne, Læseklasser, Funktionsklasser, Specialklasser og AKT klasser) 1. Giv en kort beskrivelse af evalueringspraksis i forhold til den enkelte elevs udvikling. 2. Hvem delagtiggøres i evalueringen (lærerteam, ledelse, elev, forældre)? 3. I hvilken udstrækning får evalueringen konkret betydning for tilrettelæggelsen af elevens undervisning? 4. Hvordan vil institutionen udvikle sin evalueringspraksis? Side 2 af 9
3 Ungdomsskolen og de socialpædagogiske klubtilbud Politisk indsatsområde 1: Koordinering af fritidstilbuddene i Ungdomsskolen og i de socialpædagogiske klubtilbud 1. Hvordan samarbejder Ungdomsskolen og klubberne om at skabe et fritidstilbud, som bedst tilgodeser målgruppens behov og den bredest mulige geografiske dækning af kommunen? 2. Hvordan arbejdes der konkret med udviklingen af samarbejdet? og hvilke initiativer er p.t. gennemført? 3. Arbejdes der med en vision om udbygning af det fremadrettede samarbejde, og hvad er i bekræftende fald indholdet? Musikskolen Politisk indsatsområde 1: Een nordfynsk Musikskole: Styrke integrationen mellem musikskolens afdelinger, således at Nordfyns Musikskole i højere grad kommer til at fremstå som et samlet tilbud til målgruppen i Nordfyns Kommune 1. Hvilke konkrete initiativer agter musikskolen at gennemføre for at sikre et differentieret undervisningstilbud til både bredde og elite i hele kommunen? 2. Er der f.eks. taget initiativer til at tilpasse udbud og efterspørgsel? Altså at optimere balancen: Decentralisering af de brede tilbud contra centralisering af de smalle tilbud. 3. Er der taget initiativer til at samle musikskolens administration? Tandplejen: Politisk indsatsområde 1: Forbedring af ventetider for undersøgelse og behandling 1. Hvor lang er den gennemsnitlige ventetid for undersøgelse af børn for hver af de 4 klinikker? 2. Hvor lang er den gennemsnitlige ventetid for behandling af børn ved hver af de 4 klinikker. Politisk indsatsområde 2: Harmonisering af serviceniveauet for tandretning 1. Hvor mange børn henvises til retning af tænder fordelt på de 4 klinikker i % af de respektive årgange? 2. Er det samlede antal børn, som løbende får rettet tænder, stigende eller faldende? Side 3 af 9
4 Sundhedsplejen: Politisk indsatsområde 1: Tidlig indsats 1. Hvor mange besøg har der været i hjemmene? 2. Hvor mange besøg har der været for børn omkring 1,5 år? 3. Hvor mange børn er undersøgt i skolerne? Politisk indsatsområde 2: En særlig indsats for børn og familier med behov 1. Hvor mange besøg har der været for børn med særlige behov i alderen fra 1,5 år indtil skolestart? PPR Politisk indsatsområde 1: Forebyggelse og sundhed og trivsel: Tidligt forebyggende indsatser i forhold til småbørn. (populationsniveau) 1. Hvordan vil I koordinere og forbedre samarbejdet med sundhedsplejersker, dagplejen og Børn - Unge sagsbehandlere? 2. Hvordan vil I sammen med f. eks. daginstitutionerne og dagplejen sikre, at den rigtige forebyggende vejledning og rådgivning når forældrene til kommunens småbørn? Politisk indsatsområde 2: Tryghed og rummelighed, helhed: Tidlig foregribende indsats i forhold til børn i socialt emotionelle vanskeligheder og børn med hæmmet fysisk eller psykisk udvikling (individ niveau) 1. Hvordan vil I sikre, at den tværfaglige indsats blandt PPR s egne faggrupper kvalificeres yderligere? 2. Hvad kan man gøre, så forældre oplever en samlet og kvalificeret indsats? 3. Hvordan vil I arbejde på at koordinere og forbedre samarbejdet med sundhedsplejersker, Dagplejen samt Børn og Unge og handicapsagsbehandlere? 4. Hvordan kan støttepædagogernes arbejde med foregribende indsatser optimeres? 5. Hvordan kan tale- hørekonsulenternes arbejde med foregribende indsats optimeres? 6. Hvordan kan ergoterapeuternes indsats optimeres? 7. Hvordan sikrer PPR, at faggruppernes arbejde ses som en helhed af børn, forældre og institutioner? Side 4 af 9
5 8. Hvordan vil PPR sammen med Dagplejen, skoler og daginstitutioner være med til sikre gode overgange? Politisk indsatsområde 3: Kompetencer: Sikring af kvalificeret rådgivning til skoler, institutioner og forældre 1. Hvordan vil I sikre, at PPR s psykologer er dygtige nok til også at varetage de opgaver, som kommunen overtog fra Fyns Amt i forbindelse med Kommunalreformen? 2. Hvordan kan man sikre, at PPR s konsulenter fortsat er kvalificerede til at varetage de nødvendige rådgivningsopgaver? Børn og Unge: Politisk indsatsområde 1: Alternative foranstaltninger for årige 1. Hvordan tilstræbes at nedbringe antal anbringelser for årige? 2. Hvordan skabes tilbud, der kan imødekomme de unges behov i nærmiljøet? 3. Hvordan inddrages fagpersoner, der har kendskab til de unge (skoler, klubber, fritidsorganisationer, SSP)? 4. Hvordan finansieres disse tiltag? Politisk indsatsområde 2: Øget kvalitet i 50-undersøgelser 1. Kan forskningsresultater vedr. udarbejdelse af 50-undersøgelser bringe øget 2. kvalitet i indsatsen? 3. Socialministeriet og KL har udviklet metoden ICS (Evidensbaseret metode). Kunne denne metode være midlet til øget kvalitet? 4. Vil samarbejdspartnere være villige til at medvirke ved en udvidelse af undersøgelser ved bidrag med øget faglighed, forskellige forståelser? 5. Vil familierne medvirke og have forståelse for tidsperspektivet? Politisk indsatsområde 3: Effektmåling på 140-handleplaner (Der udarbejdes handleplaner ved alle foranstaltninger). 1. Ved ophør af foranstaltninger skal udarbejdes handleplan for den unge, så den unge ikke efterlades i tomrum. Har dette den fornødne effekt? 2. I hvor stort omfang kan den unges netværk i udslusningsfasen anvendes? Side 5 af 9
6 3. Skal der i en periode indføres skriftlig effektmåling i alle sager, der afsluttes? 4. Statistik på effektmåling ved ophørte foranstaltninger? Børnehandicap: Politisk indsatsområde 1: Der ønskes et kriseberedskab til støtte for familier, der uventet får et handicappet barn 1. Hvem skal udføre opgaven Kvalifikationer/familiekonsulenter? 2. I hvor stort omfang skal opgaven udføres antal samtaler/individuel vurdering? 3. Hvordan skal ressourcerne prioriteres? 4. Hvordan skal afgrænsning foretages for ydelse af krisehjælp? Politisk indsatsområde 2: Iværksættelse af tværfagligt team til drøftelse af hjælp til familier med handicappede børn, - hvor mange fagpersoner er involveret 1. Hvordan tilstræbes, at involverede fagpersoner ikke samtidig er tidskrævende for familier med handicappede børn? 2. Hvordan og hvem afgrænser handicappets omfang for drøftelse i tværfagligt team? 3. Hvordan sikres, at eksterne fagpersoner inddrages i nødvendigt omfang? 4. Hvordan afgrænses og adskilles kompetence på de forskellige fagområder? Politisk indsatsområde 3: Iværksættelse af støtte til søskende til handicappede børn 1. Hvordan kan smerten over at skulle leve med en søskende, der er handicappet, lindres, så familiens samlede vanskeligheder mindregøres? 2. Kan søskende til handicappede børn gøre brug af andres erfaringer grupper? 3. Har forældrene en realistisk opfattelse af, at søskende lider afsavn erkendelsesproces? 4. Hvad er succeskriteriet for denne indsats effektmåling? Familiehusene: Politisk indsatsområde 1: Ændret arbejdsmetode De utrolige år 1. Hvordan arbejdes med projekter sammen med Servicestyrelsen? 2. Hvordan klædes personalet på til opgaven i samarbejde med Servicestyrelsen? 3. Hvordan planlægges strategi for indsatsen? Side 6 af 9
7 4. Hvordan tilrettelægges indsatsen med opgavefordeling af personale med forskellig uddannelsesmæssig baggrund? Politisk indsatsområde 2: Tilbud om krisehjælp til familier, der får et handicappet barn 1. Hvordan og af hvem tilbydes familierne krisehjælp? 2. Et tværfagligt team vil kunne vurdere den ideelle faggruppe til kontakt til familien hvordan (form) tilbydes denne hjælp? 3. Hvor langt et forløb tilbydes (antal samtaler/behovsvurdering?) 4. Hvordan koordineres dette tilbud med tilsvarende tilbud fra sygehus? Politisk indsatsområde 3: Forældretræning for unge mødre i grupper 1. Hvordan samles unge mødre i grupper, der kan være et støttende netværk? 2. Hvordan tilrettelægges indsatsen, så færrest mulige børn får fremtidige unødige vanskeligheder? 3. Hvordan etableres netværk undersøgelse via andre faggrupper? 4. Hvordan påvirker denne indsats de unge mødres øvrige liv (arbejde, familie,skolegang og fritid)? Langebyhus: Politisk indsatsområde 1: Ændret/skærpet målgruppe til 3-9-årige 1. Vil Langebyhus kunne blive fuldt belagt med ovenstående målgruppe? 2. Vil der være tilstrækkelige tilbud i skoler og fritidstilbud til børn i denne alder med svære vanskeligheder? 3. Hvordan inddrages andre faggrupper i arbejdet med disse børn, så anbringelsesperioden reduceres? 4. Ved ændret målgruppe tilstræbes kortere anbringelsesperiode/flytning til evt. plejefamilie/hjemgivelse. Politisk indsatsområde 2: Fokus på observationer/undersøgelser Side 7 af 9
8 1. Indførelse af faste metoder til beskrivelser af børn ud fra observationer. Kuno Beller/logbog. 2. Hvordan koordineres observationsrapport og evt. undersøgelser fra DBPH. 3. I hvilket omfang inddrages forældrene i resultatet af observationer. 4. Vil der være underlag i kommunerne for at benytte dette tilbud? Politisk indsatsområde 3: Udvidelse af arbejdet med børn, så der samarbejdes med familiehusene om forældreevne. Sager, der henvises fra Nordfyns Kommune 1. Børns anbringelse har ofte rod i ringe forældreevne. Hvordan kan forældreevnen afdækkes under barnets anbringelse? 2. Hvilke kvalifikationer skal personalet have for at udføre denne opgave? 3. Er der andre steder i Nordfyns Kommune, hvor disse egenskaber besiddes, så et samarbejde kunne etableres og evt. nedbringe anbringelsesperioden for barnet? 4. Vil andre kommuner være interesseret i disse ydelser mod fastlagte priser? Børn og Familie, den 18. september 2008 Sektorchef Søren M. Christensen /LKL Side 8 af 9
9 Side 9 af 9
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
ÅRSRAPPORT 2009 INSTITUTIONENS NAVN. "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]
ÅRSRAPPORT 2009 - et tilbageblik på 2008 - status på 2009 - forventninger til 2010 INSTITUTIONENS NAVN "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet] Marts - Politiske
Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune
Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune - Målgruppe, ydelse, proces og bevilling Specialpædagogisk bistand til småbørn Ét af formålene med dagtilbudsloven er at forebygge
Forældre til børn med handicap
Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Kommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud
Kommunikation i øjenhøjde Handleplan for Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold Indsats: Fokus på tidlig opsporing og kommunikation/information
i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Sagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Den røde tråd i børn og unges liv
Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2016 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen
Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 [email protected] www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Styrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov
Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:
Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Inddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.
Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i
Ny Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning
Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens
RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE
Martin Helfer, Leder af Børn og Ungeklinikken: RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE 22-03-2013 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spiren Familiesektionen Sundhedsplejen Østervang Tandplejen Børn
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Børn med særlige behov - En del af Dragør Kommunes Børne- og Ungepolitik
Børn med særlige behov - En del af Dragør Kommunes Børne- og Ungepolitik DRAGØR KOMMUNE Marts 2007 Børn med særlige behov En del af Dragør Kommunes Børne- og Ungepolitik Indholdsfortegnelse 1. En politik
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104
KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Principper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Børn - og Familieafdelingen. Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.
Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn og Familieafdelingen er organiseret under Børn og Ungeforvaltningen i Odense
Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen
12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering
Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.
Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. [email protected] www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 [email protected] www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101
Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner.
Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner. Tilsynets indhold og formål Det pædagogiske tilsyn i
Børn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave
SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Præsentation af klinisk uddannelsessted
Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejen Holstebro Kommune Borregaards vej 9, 7500 Holstebro Tlf. 9611 5300 Mail: [email protected] Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske: Leder
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent
Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt
Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
