Sammenhængen mellem myopi, pupildiameter og katarakt

Transkript

1 Sammenhængen mellem myopi, pupildiameter og katarakt The Association Between Myopia, Pupil Diameter and Cataract Professionsbachelor i optometri Udarbejdet af; Pontus Løth Pernille Holm Ibsen Andreas Christiansen Vejleder; Lars Bo Delkus Metodevejleder; Kjersti K. Lindblad Afleveringsdato; Antal tegn:

2 Resumé Har mennesker med myopi større horisontal pupildiameter end ikke-myope, og kan dette i så fald være en risikofaktor for udviklingen af katarakt, da en større mængde lysstråler således kan trænge ind i øjet? Formål Myope kan potentielt have aksialt længere øjne end ikke-myope. Det kan derfor tænkes, at de samtidig har større pupilåbninger. En større pupilåbning kan resultere i, at den intraokulære linse bliver mere eksponeret for lys. Nogle former for lys kan være associeret med udviklingen af katarakt. Formålet er derfor at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem myopi, størrelsen af pupilåbningen og udviklingen af katarakt. Metode Der er foretaget målinger af 298 øjne svarende til 149 tilfældigt udvalgte klienter. Undersøgelsen indebærer måling af den horisontale pupildiameter i fotopisk belysning samt en synsprøve for at finde frem til klienternes subjektivt bedste visus i mesopisk belysning. Herefter er den sfæriske ækvivalent blevet beregnet. Resultater Der blev fundet en gennemsnitlig pupildiameter på 5,31 mm blandt vores klienter. Undersøgelsen viser, at der er en signifikant tendens til, at desto mere myop man er, desto større horisontal pupildiameter har man. Konklusion Hos vores klienter er der en signifikant tendens til, at myope har større horisontale pupildiametre end ikke-myope, hvorfor der muligvis kan trænge mere lys ind i øjet. Studier har vist en sammenhæng mellem myopi og UV-relateret kortikal katarakt. Andre studier har påvist en sammenhæng mellem myopi og udviklingen af nukleær katarakt. Årsagen til associationen mellem myopi og nukleær katarakt er endnu ukendt. Nøgleord Myopi, pupildiameter, UV lys, katarakt. 2

3 SAMMENHÆNGEN MELLEM MYOPI, PUPILDIAMETER OG KATARAKT 1 The Association Between Myopia, Pupil Diameter and Cataract 1 RESUMÉ 2 Formål 2 Metode Resultater Konklusion Nøgleord PROBLEMBAGGRUND Problemformulering TEORI Myopi Katarakt Nukleær katarakt Kortikal katarakt PS katarakt Iris/pupillen Lys UV lys IR stråling METODE Design Litteratursøgning 10 3

4 3.3 Materiale Etik Dataindsamling Databearbejdning RESULTAT DISKUSSION Sammenfatning af resultater Videnskabelige artikler Lyseksponering UV lys og katarakt Beskyttelse for UV lys IR stråling og katarakt Refraktion og pupildiameter Gennemsnitlig pupildiameter Myopi og pupildiameter Pupildiameter og lysindfald Sammenhængen mellem øjets aksiale længde og pupildiameteren Opsummering af refraktion og pupildiameter Kvinder og pupilstørrelse Myopi og katarakt Myopi og kortikal katarakt Myopi og nukleær katarakt Myopi og PS katarakt Refraktive forandringer i forbindelse med nukleær katarakt Opsummering af myopi og katarakt Diskussion af metode KONKLUSION PERSPEKTIVERING 29 4

5 8.0 LITTERATURLISTE REFERENCELISTE 32 5

6 1.0 Problembaggrund Vi lever i en tid, hvor der i høj grad er stor fokus på folkesundhed. Denne folkesundhed inkluderer områder som f.eks. kostvaner, motion, indtagelse af alkohol, rygning samt betydningen af daglig fysisk aktivitet. Konstant bliver man bombarderet med nye budskaber og kampagner ift. kostråd rygning o.a. Man får bl.a. at vide, at rygning kan forkorte din levealder eller evt. føre til et liv med færre såkaldte gode leveår, hvilket vil forringe livskvaliteten. Med så megen fokus på livsstilssygdomme og folkesundhed kan man undre sig over, at der ikke er mere fokus på synet samt dets betydning for livskvaliteten. Katarakt er et fænomen, der før eller siden vil komme til at have en indvirkning på manges liv. Ca. 50% af de 75-årige vil opleve at have katarakt. 1 På grund af den relativt høje prævalens er en kataraktoperation, på landsplan, det hyppigst udførte kirurgiske indgreb med knap årlige indgreb. 2 Kan man evt. forebygge eller måske udskyde udviklingen af katarakt, er det muligt at spare samfundet for flere millioner kroners udgifter i forbindelse med katarakt. Folk med katarakt vil ofte opleve et påvirket syn i form af f.eks. nedsat syn og blændingsgener. Disse gener kan relativt set også sættes i forbindelse med færre gode leveår da et forringet syn, for mange mennesker, vil medføre nedsat livskvalitet. Flere mennesker rapporterer også om forbedret livskvalitet postoperativt. 3 Undersøgelser har påvist, at nogle af risikofaktorerne for udviklingen af katarakt bl.a. er myopi samt eksponering for ultraviolette (UV) stråler 4. Grosvenor beskriver bl.a. også, hvordan katarakt kan være en uheldig følgevirkning af myopi. 5 Større mængder af myopi skyldes ofte, at øjets aksiale længde er større end ved det ikke-myope øje. 6 På baggrund af dette kan man opstille flg. hypotese; myope har større pupilåbninger end ikke-myope. Bekræftes denne hypotese kan det betyde, at der kan trænge en større mængde lys ind i øjet, hvilket kan være en risikofaktor for udviklingen af katarakt. På baggrund af ovenstående finder vi det interessant at belyse, hvilken sammenhæng der kan være mellem udviklingen af katarakt ift. myopi og lysstråler, hvorfor vi fremstiller flg. problemformulering. 1.1 Problemformulering Har mennesker med myopi større pupildiametre end ikke-myope, og kan dette i så fald være en risikofaktor for udviklingen af katarakt, da en større mængde lysstråler således kan trænge ind i øjet? 6

7 2.0 Teori 2.1 Myopi Myopi kan forekomme i to former: akseametropi og systemametropi. Ved akseametropi er øjet længere end normalt, og ved systemametropi skyldes myopien øjets brydningskraft. Små styrker af myopi skyldes en kombination af akse- og systemametropi, mens mere moderate eller større styrker af myopi skyldes, at øjets længde adskiller sig fra normen. 7 Myopi er tilstedeværende hos ca. 2 % af børnene når de starter i skole, og prævalensen øges markant gennem skoleårene. Når et barn først udviser myopi, har tilstanden tendens til at stige relativt markant i løbet af få år. Desto tidligere myopi starter, desto hurtigere er progressionen som oftest. 8 Ved myopiprogression øges akselængden og glaslegemets dybde. Myope øjne har øget risiko for senere i livet at få bl.a. nethindeløsning, glaukom og katarakt. 2.2 Katarakt Katarakt er betegnelsen for en hvilken som helst lysspredende uigennemsigtighed i linsen. 9 Prævalensen viser, at ca. 5% af de 60-årige vil opleve at have katarakt, mens ca. 50% af de 75-årige vil have katarakt. 10 På verdensplan er katarakt den hyppigste årsag til blindhed. 11 Der findes tre hovedtyper af aldersrelateret katarakt; kortikal, nukleær og posterior subkapsulær (PS). Opstår katarakt før 55-års alderen er PS katarakt den dominerende, og den rammer oftere kvinder end mænd med en mand-kvinde ratio på 3: Forestiller man sig Lens Crystallina (LC) som værende et gitter bestående af fibre, så vil afstanden mellem de enkelte tremmer svare til bølgelængden af det synlige lys ( nm.), som så kan passere gennem cellen og dermed LC. UV lys har kortere bølgelængde, hvorfor ikke alle UV-stråler kan trænge igennem LC. Infrarødt (IR) lys har længere bølgelængde, hvorfor også kun nogle af disse stråler kan trænge igennem. Ændres gitterafstanden i LC, vil synligt lys blive reflekteret eller afbøjet, hvorefter linsens klarhed vil være affekteret Nukleær katarakt Ved denne type katarakt er det kernen i linsen, som bliver uklar. Eftersom der hele tiden produceres nye linsefibre, bliver de eksisterende linsefibre presset sammen i kernen af LC. På den måde kommer der en fortætning i linsens kerne. Nukleær 7

8 katarakt forbindes ofte med myopi, og er den mest almindelige aldersrelaterede form for katarakt Kortikal katarakt Den kortikale katarakt er, som navnet antyder, lokaliseret i cortex. Ved denne type katarakt er det linsens ydre linsefibre, som bliver påvirket. Når der dannes nye linsefibre, lægges de ude på linsens yderside. Ofte antager katarakten en egerlignende form tykkere i periferien, hvor processen starter, for så at snævre ind centralt. Kortikale katarakter har ofte en langsom udvikling. Med tiden bliver linsefibrene uklare. Ofte vil kortikal katarakt kun have indflydelse på synet, når den breder sig ind centralt og derfor skaber lysspredning i den pupillære region. 15 Kortikal katarakt associeres ofte med UV-stråler PS katarakt PS katarakt dannes på indersiden af den bagerste del af linsekapslen. Den er hurtigt udviklende. Denne type katarakt kan også forekomme hos yngre mennesker, 17 men er mest almindelig hos folk med diabetes eller ved indtag af steroider Iris/pupillen Den normale pupil kan variere fra 1-9 mm. 19 Pupilstørrelsen afhænger af den lyspåvirkning, der forekommer. Det er normalt, at pupillen er lille i høj belysning (fotopisk) og større i dæmpet lys (mesopisk). Pupillen er ofte større i teenageårene og eksempelvis, hvis man er bange eller glad. Det siges også, at kvinder og myope ofte har større pupiller i forhold til mænd og hyperope Lys Lys er elektromagnetisk stråling, der har forskellige bølgelængder. Nogle af disse lysbølger kan tap- og stavceller i menneskets øje opfange. Den korteste bølgelængde, som det menneskelige øje kan opfange, er violet med en bølgelængde på omkring 380 nm., mens den længste er rød med en bølgelængde på omkring 700 nm. 21 8

9 Fig UV lys UV lys har kortere bølgelængde, end det lys mennesket kan se. Nogle insekter, som f.eks. humlebier, er imidlertid i stand til at se UV lys. En af kilderne bag det fulde spektrum af UV lys er solen. UV stråler bliver ofte klassificeret i underkategorierne; UV-A, UV-B og UV-C. Den mest skadelige type af UV strålerne er UV-C, som næsten helt absorberes af jordens ozonlag. UV-B stråler er også skadelige, og kan øge risikoen for bl.a. DNA- og andre cellulære skader. I jordens atmosfæres ozonlag, bliver der absorberet ca. 95% af UV-B strålerne. 23 Modsat UV-B og UV-C stråler trænger UV-A stråler stort set uhindret gennem atmosfæren. UV-A stråler kan også have en skadelig effekt, da de kan være en medvirkende årsag til bl.a. katarakt 24 og cancer IR stråling IR stråling har en længere bølgelængde end det synlige lys. IR stråling defineres fra ca. 700 nm. til omkring 1 mm. 26 Flere studier har påvist, at IR stråling kan være en risikofaktor for udviklingen af katarakt. Der findes to former for eksponering for IR stråling den direkte og indirekte. Den direkte eksponering indebærer, at linsen absorberer IR stråling. Den indirekte eksponering øger temperaturen i de omkringliggende væv, hvilket kan føre til en øget metabolisme, som kan være med til at skabe en hurtigere degeneration af linsen. 27 9

10 3.0 Metode Projektet er en klinisk undersøgelse, hvis formål er at belyse, hvorvidt der findes en sammenhæng mellem den refraktive styrke og den horisontale pupildiameter, og om denne sammenhæng kan være en risikofaktor for udviklingen af katarakt. 3.1 Design Projektet bygger på en randomiseret klinisk undersøgelse af 149 klienter. Undersøgelsen er kvantitativ og tager udgangspunkt i målinger af klienternes horisontale pupildiameter ift. deres refraktive styrker, som er omregnet til sfærisk ækvivalent. Følgende målinger er udført på klienterne; - objektiv refraktion vha. autorefraktor - måling af horisontale pupildiameter vha. autorefraktor - subjektivt bedste visus (SBV) Endvidere er flg. noteret; - alder - køn - omregning af SBV til sfærisk ækvivalent Alle målinger er udført af den samme person, og alle objektive refraktions- og pupilmålinger er udført på den samme autorefraktor. 3.2 Litteratursøgning Vi har valgt at søge efter videnskabelige artikler samt baggrundsinformation, hvortil vi har anvendt flg. søgedatabaser; Vi har anvendt flg. søgeord; 10

11 - sunlight - refrractive error / refraktive fejl - uv radiation - myopia - cataract / katarakt - risk factors - infrared - crystalline lens - pupil size - pupil diameter / pupilstørrelse - infrared radiation - ametropia / ametropi På baggrund af ovenstående har vi valgt at anvende flere forskellige videnskabelige artikler, som vi senere vil bruge i diskussionsafsnittet. Ydermere har vi anvendt flere videnskabelige artikler som baggrundsinformation. Litteratursøgningen er foregået fra medio oktober 14 til primo januar 15. Denne søgning er foregået på KEA Campus Empire via dettes netværk, hvor der er adgang til flere videnskabelige søgedatabaser. 3.3 Materiale Til undersøgelsen er der foretaget div. målinger på 149 tilfældigt udvalgte klienter. Eneste eksklusionskriterium er, hvis klienterne opnår dårligere visus end 5% på Snellens tavle. Den yngste klient var, på tidspunktet for undersøgelsen, 12 år gammel, mens den ældste var 85 år gammel. Klienterne i undersøgelsen fordeler sig på henholdsvis 80 kvinder og 69 mænd. Målingerne indebærer; objektiv refraktion, den horisontale pupildiameter samt SBV. Kontakten til klienterne er sket i forbindelse med, at de skulle have foretaget en synsprøve i en privat optikerkæde. Der er anvendt klinisk udstyr i form af en autorefraktor (Lincon Nidek ARK-510A) samt en phoropter (Lincon Nidek RT-3100). 3.4 Etik Klienterne er ikke informeret om, at vi anvender deres data til vores bachelorprojekt, hvorfor de ikke har givet samtykke til, at vi kan benytte denne data. Umiddelbart kan 11

12 man begrunde dette med, at undersøgelserne ikke indebærer sundhedsmæssige risici og projektet kan ikke på anden måde, efter omstændighederne, i øvrigt være til belastning for klienterne. 35 Endvidere er alle klienter anonymiserede, ingen personfølsomme data videregives, og ingen data kan spores til det enkelte individ. Målingerne, der er foretaget vha. en autorefraktor og en phoropter, er standardiserede målinger, som generelt foretages ved en alm. synsprøve. Information, vedr. anvendelsen af deres data i projektet, kan muligvis unødvendigt forurolige klienterne, da formålet med projektet er at undersøge sammenhængen mellem den refraktive styrke, pupilstørrelse og katarakt. 3.5 Dataindsamling Dataindsamlingen er foregået som en klinisk undersøgelse, og data er udelukkende indsamlet af én person. Al data er indsamlet i den samme butik vha. den samme autorefraktor (fotopisk belysning). Der er anvendt den samme type phoropter til samtlige synsprøver, men synsprøverne er foretaget i forskellige synsprøverum (mesopisk belysning). Dataindsamlingen er foregået i løbet af vores praktikperiode, og alle data er indsamlet fra maj 14 til september 14. Vi har valgt at foretage et tværsnitsstudie i form af en klinisk undersøgelsesmetode, da denne form er velegnet ift. det, vi gerne vil undersøge. Ved vores undersøgelse er det kun målingen af pupildiameteren, der adskiller sig fra den normale måling man foretager med autorefraktoren. Vores målinger opfylder deres formål, som er at undersøge menneskers refraktive styrker ift. deres pupildiameter herunder især, hvorvidt myope har en tendens til at have større pupilåbninger end ikke-myope. Der er god validitet ved udmåling af den horisontale pupildiameter. Udmålingen er udført ved hjælp af en autorefraktor, hvor man indstiller den til at have øjet i fokus, hvorefter autorefraktoren tager et billede. Efter billedet er taget, skal man manuelt indstille to vertikale målelinjer ved grænsen for den indre iriskant. Værdien er forholdsvis nøjagtig, da den måles i millimeter med en decimal. Målingerne er udmålt af samme person, på samme autorefraktor, under samme lysforhold samt på den samme placering. Fordi autorefraktoren er lavet til at måle pupildiameteren må man antage, at den har en større validitet end, hvis man måler med en håndholdt lineal, hvilket kan give et mere usikkert måleresultat. 12

13 3.6 Databearbejdning Alle målinger af SBV har vi valgt at omregne til sfærisk ækvivalent. Den er vha. følgende formel; sfærisk styrke + ½ x cylinder. 36 Herefter har vi inddelt disse resultater i myope og ikke-myope. Myope defineres ved alle sfæriske ækvivalenter, der er under 0,00 D. Ikke-myope defineres ved alle sfæriske ækvivalenter der er på 0,00 D eller over. Til at belyse sammenhængen mellem den horisontale pupildiameter og den refraktive styrke, har vi valgt at anvende beskrivende statistik. Vi har valgt at udregne den gennemsnitlige horisontale pupildiameter blandt klienterne. Dette for at kunne danne os et overblik over, hvorvidt der er forskel på om myope og ikke-myope ligger over eller under den gennemsnitlige værdi. Den gennemsnitlige horisontale pupildiameter blandt klienterne er; 5, mm 5,31 mm. Tabel 3 Horisontale pupildiameter Myope Ikke-myope > 5,31 mm. a) 105 b) 34 < 5,31 mm. c) 99 d) 60 Antal øjne = n = 298. Odds ratio = OR = ad/bc = 1, ,87. Sikkerhedsinterval = SE(OR) = 1/a + 1/b + 1/c + 1/d = 0, Sikkerhedsinterval for Odds ratio er efter IMRADs opstilling. 37 Ln(OR) = ln(1, ) = 0, L1 = ln(or) 1,96 * SE(OR) = 0, ,96 * 0, = 0, => exp(l1) = 1,132 1,13 L2 = ln(or) + 1,96 * SE(OR) = 0, ,96 * 0, = 1, => exp(l2) = 3,093 3,01 Vi har valgt at beregne odds ratio samt 95%-sikkerhedsintervallet, da disse kan bruges til at vurdere, hvorvidt der er en statistisk signifikant tendens til, at myope har større horisontale pupildiametre end ikke-myope. 13

14 4.0 Resultat I undersøgelsen har vi inddraget 149 klienter, hvilket betyder, at vi har foretaget målinger på 298 øjne. Ud af disse 298 øjne er der 204 myope, mens 94 af dem er ikke-myope. Det mest myope øje har en sfærisk ækvivalent på -12,125 D. Det mest hyperope øje har en sfærisk ækvivalent på +6,50 D. Klienternes alder varierer fra en klient på 12 år, som den yngste, og en klient på 85 år, som den ældste. Der er en signifikant tendens til, at den horisontale pupildiameter bliver større i takt med, at klienterne bliver mere myope. Gennemsnittet af den horisontale pupildiameter blandt alle klienter er 5,31 mm. Ud af de 204 myope øjne, er der 105 der har en horisontal pupildiameter der er større, og 99 der er mindre end 5,31 mm. Blandt de ikke-myope 94 øjne er 34 af dem større, og 60 af dem mindre end de 5,31 mm. Der er en signifikant tendens til, at de myope har en større pupil en gennemsnitsværdien for den horisontale pupildiameter, med OR 1,87 (med sikkerhedsinterval på 95% 1,13 3,01). Ifølge diagram 4.1 fremgår det, at der er en større andel af de myope klienter, der har en større horisontal pupildiameter end gennemsnittet, mens det er omvendt for de hyperope. Diagram 4.1 Sfærisk ækvivalent (D) Sfærisk ækvivalent og pupilstørrelse ,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 8 8, Pupildiameter (mm.) Alle målinger - styrke/pupilstørrelse Linear (Alle målinger - styrke/pupilstørrelse) 14

15 Prævalensen for at have en større horisontal pupildiameter end gennemsnittet er for de myope klienter; 51,47% (95%-sikkerhedsinterval 0,45 0,58). Prævalensen for at have en større horisontal pupildiameter end gennemsnittet er for de hyperope klienter; 36,17% (95%-sikkerhedsinterval 0,16 0,56). Ifølge 95%-sikkerhedsintervallet (1,13-3,01) er der en signifikant sammenhæng mellem størrelsen af den horisontale pupildiameter og den refraktive styrke. I diagram 4.1 kan man se sammenhængen mellem hver enkelt klients refraktive styrke og horisontale pupildiameter, hvor X-aksen angiver den horisontale pupildiameter i mm., mens Y-aksen angiver den refraktive styrke i D.; Diagram 4.2 Pupildiameter (mm) 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Sfærisk ækvivalent og pupilstørrelse - fordelt på køn - 12,125-7,25-5,75-4,375-3,875-3,125-2,66-2,375-1,875-1,5-1,5-1, ,75-0,625-0,625-0,372-0,25-0, ,125 0,25 0,625 0,875 1,75 2,75 4,25 Sfærisk ækvivalent (D) Kvinder Mænd Linear (Kvinder) Linear (Mænd) Diagram 4.2 viser sammenhængen mellem den sfæriske ækvivalent og størrelsen af den horisontale pupildiameter fordelt på henholdsvis mænd og kvinder. Her fremgår det, at mændene har den umiddelbart største tendens til at ændre pupilstørrelse ift. den sfæriske ækvivalent. Kvindernes horisontale pupildiameter ser til gengæld ikke ud til at ændre sig, i ligeså høj grad, som følge af en ændring af den sfæriske ækvivalent. 15

16 Den gennemsnitlige horisontale pupildiameter er henholdsvis 5,43 mm. for kvinderne, mens den for mændene er 5,17 mm. 5.0 Diskussion I dette afsnit vil vi belyse vores problemformulering ud fra egen empiri, videnskabelige artikler samt relevant teoretisk viden. 5.1 Sammenfatning af resultater Ovenstående resultatafsnit viser, at der er en signifikant tendens til, at myope kan have større horisontale pupildiametre sammenlignet med ikke-myope. Derved understøtter resultaterne vores hypotese om, at der kan forekomme større lysindfald i øjet - herunder bl.a. UV-stråler, som kan være en risikofaktor for udviklingen af katarakt. Resultaterne viser også, at der kan forekomme visse kønslige forskelligheder ift. sammenhængen mellem den refraktive styrke og størrelsen af den horisontale pupildiameter, hvor kvinderne har en tendens til at have en større horisontal pupildiameter end mændene. 5.2 Videnskabelige artikler Her følger en kort gennemgang af de videnskabelige artikler, vi har valgt at inddrage i vores diskussionsafsnit. Development of Cataract and Associated Risk Factors - The Visual Impairment Project. Mukesh, B. N., Le, A., Dimitrov, P. N., Ahmed, S., Taylor, H. R. & McCarty, C. A. Arch Ophthalmol. Vol. 124, Jan S Formålet med undersøgelsen var, at evaluere risikofaktorerne for udviklingen af katarakt hos australske borgere i Victoria. I undersøgelsen var der 3721 deltagere. Resultaterne viste, at øget alder var en risikofaktor for udviklingen af alle typer katarakt, men med mest tilbøjelighed til at få nukleær katarakt. Samtidig blev der også beskrevet, at kvinder og myope havde størst risiko for at udvikle kortikal katarakt. Commentary; Sunlight Exposure and Risk of Lens Opacities in a Population- Based Study. 16

17 Cruickshanks, K.& Wis, M. Arch Opthalmol/Vol 116, Dec S Dette er ikke en videnskabelig artikel, men i stedet en kommentar til en videnskabelig undersøgelse. Formålet med undersøgelsen var, at bestemme den okulære udsættelse for UV-B stråler ved sollys hos en ældre befolkning og for at bestemme associationen mellem UV-B stråler og uklarheder i LC. Der var 2520 deltagere. Man kom frem til at mennesker, specielt kvinder, der var udsat for mere UV-B stråling havde større tendens til at udvikle kortikal katarakt, end dem som var mindre udsat for UV-B. Colvard Pupillometer Measurement of Scotopic Pupil Diameter in Emmetropes and Myopes Chaidaroon, W. & Juwattanasomran, W. Jpn J Ophthalmol 46, (2002). Artiklens formål var at sammenligne skotopisk pupilstørrelse mellem emmetrope og myope ved brug af et Colvard pupillometer. Der var både 55 emmetrope og 55 myope deltagere. Undersøgelsen viste, at der var signifikant forskel i pupildiameteren mellem de emmetrope og myope, hvor de myope havde størst pupilåbninger. Do Women and Myopes Have Larger Pupil Jones, R. Investigative Ophthalmology & Visual Science, Vol. 31, No. 7, July S I denne artikel var formålet at undersøge, hvorvidt kvinder og myope havde større pupiller end mænd og emmetrope. Der var 48 deltagere. Deltagerne var delt ind i køn, alder myope og emmetrope. Resultatet afkræftede påstanden om, at kvinder har større pupiller end mænd, og at myope har større pupiller end emmetrope. Light Exposure and the Risk of Cortical, Nuclear, and Posterior Subcapsular Cataracts Delcourt, C., Carriere, I., Ponton-Sanchez, A., Lacroux, A., Covacho, M.-J., Papoz, L. & the POLA Study Group. Arch Ophthalmol / vol.118, march 2000 s I dette studie ville man undersøge relationen mellem eksponering for sollys og de forskellige typer af katarakt. I undersøgelsen deltog 2584 personer. Resultaterne viste 17

18 at ved større eksponering for sollys, var der større risiko for at udvikle kortikal katarakt, blandet katarakt samt at få foretaget en kataraktoperation. Der var ingen signifikant association mellem eksponering for UV-stråler i fritiden og udviklingen af PS samt nuklear katarakt. Der var en signifikant øget risiko for PS kataraktassocieret med erhvervseksponering af UV-lys, men 40% mindsket risiko ved brug af solbriller. Ultraviolet Light Exposure and Lens Opacities: The Beaver Dam Eye Study Cruickshanks, K., Klein, B., & Klein, R. American Journal of Public Health, December 1992, Vol 82, No. 12. S Formålet med undersøgelsen, var at finde ud af relationen mellem eksponering af sollys, UV-B stråler og prævalensen af uklarheder i LC. De undersøgte 4926 personer. Undersøgelsen viste, at mænd der havde årlig større grad af eksponering for UV-B stråling, havde 1,36 gange større risiko for større grad af uklarheder på de kortikale dele af LC. De fandt ingen association hos kvinderne. Der var heller ingen association mellem mænd med mere UV-B eksponering og udvikling af nukleær og PS katarakt. Refractive error may influence mesopic pupil size Cakmak, H. B., Cagil, N., Simavli H., Duzen, B. & Simsek, S. Current Eye Research, 35(2), s , Denne artikel havde til formål at identificere hvilke faktorer, der havde en effekt på den mesopiske pupildiameter hos klienter udsat for refraktiv kirurgi. Der var 412 deltagere. Resultatet viste, at der var signifikant forskel på den mesopiske pupildiameter mellem myope og hyperope, hvor de myope havde de største pupilåbninger. Derudover viste studiet også, at alder samt størrelsen af den sfæriske og cylindriske fejl var de mest afgørende faktorer ift. mesopisk pupilstørrelse. Years of Sunlight Exposure and Cataract: a Case-control Study in a Mediterranean Population Pastor-Valero, M., Fletcher, A., Stavola, B. & Chaqués-Alpúz, V. BMC Opthalmology S Studiet blev foretaget for at undersøge relationen mellem sollyseksponering, og risikoen for katarakt. Undersøgelsen var et case-kontrol studie med 343 cases og 334 kontroller. Deres resultater viste ingen signifikant association mellem 18

19 udendørseksponering af sollys og katarakt. Der var dog en association mellem udendørseksponering af sollys, i en ung alder, og risikoen for at senere i livet danne nukleær katarakt. Myopia and Incident Cataract and Cataract Surgery: The Blue Mountains Eye Study Younan, C., Mitchell, P., Cumming, R. G., Rochtchina, E. & Wang, J. J. Investigative Ophthalmology & Visual Science, December 2002, Vol. 43, No. 12. S Formålet var at vurdere, hvorvidt der er en association mellem myopi og opstået katarakt (i løbet af studiet) samt kataraktoperation hos 3654 ældre. Undersøgelsen foregik fra 1992 til Forsøget fortsatte imidlertid for 2334 (75,1%) idet de fortsat levede 5 år efter. Resultatet viste en signifikant association mellem høj myopi (-6,00 eller værre) og nukleær katarakt. Opstået (i løbet af studiet) PS katarakt var associeret med alle typer af myopi. Der fandtes samtidig en sammenhæng mellem PS katarakt og det at have anvendt afstandskorrigerende briller før en alder af 20 år. Axial Length, Myopia, and the Severity of Lens Opacity at the Tme of Cataract Surgery. Kubo, E., Kumamoto, Y., Tsuzuki, S. & Akagi, Y. Arch Ophthalmol Vol. 124, Nov S I denne artikel var det til formål at undersøge forholdet mellem den aksiale længde, myopi og sværhedsgraden af linseuklarheder på tidspunktet for kataraktoperation. Der var 198 øjne med i undersøgelsen, og klienterne var fra 50 år og opefter. I studiet fandt man frem til, at den aksiale længde var signifikant associeret med alderen på tidspunktet for kataraktoperationen. Var der en øget aksial længde eller myopi, var det associeret med en højere grad af nukleær katarakt. Comparative Evaluation of Ultraviolet and Visible Light Transmittance through Prescriptive Ophthalmic Minus Lenses. Nazari, M., Rahmani, S., Khosravi, B. & Tabatabaei, S. Novelty in Biomedicine S Formålet med artiklen var at sammenligne transmission af UV-A- og UV-B stråler samt synligt lys gennem overfladebehandlede og ikke-overfladebehandlede 19

20 ordinerede plasticglas med styrke. I undersøgelsen var der 39 glas med overfladebehandling og 9 glas uden nogen form for overfladebehandling. Det viste sig, at transmissionen af synligt lys var signifikant højere i de overfladebehandlede glas sammenlignet med de ikke overfladebehandlede. Derimod var transmissionen af UV stråler signifikant lavere ved de overfladebehandlede glas end ved de ubehandlede. 5.3 Lyseksponering Der er delte meninger om, hvorvidt og hvordan forskellige former for lys påvirker øjet. Grosvenor beskriver, at hvor lysstråler, der transmitteres direkte gennem de optiske medier, ikke er skadelige, så kan lysstråler, der absorberes af de selvsamme medier til gengæld være skadelige. 38 Grosvenor skriver samtidigt, at linsen hos børn absorberer en stor mængde UV-B stråler, men alligevel transmitteres dele af disse stråler til retina. Modsat UV-B stråler, hvoraf størstedelen absorberes af linsen, så transmitteres alle UV-A stråler til retina. Han beskriver også, hvordan linsen hos voksne absorberer alle lysstråler under 375 nm. Dette er ensbetydende med, at den absorberer alle UV-B og UV-C stråler samt størstedelen af UV-A strålerne således, at kun en mindre mængde UV-A stråler transmitteres til retina. 39 Dog skal man bemærke, at næsten al UV-C stråling fra solen absorberes af ozonlaget UV lys og katarakt Grosvenor berører emnet vedr. sammenhængen mellem UV stråler og katarakt. Her beskrives det, hvordan de UV absorberende pigmenter i LC er én af grundene til aldersrelateret katarakt. Dette forklarer han ved, at UV-B stråler giver en signifikant risiko for dannelsen af kortikal katarakt. 41 Cruickshanks et. al. s studie viser bl.a., hvordan mænd med højere eksponering for UV-B stråler har 1,4 gange større risiko for at udvikle kortikale uklarheder end dem med lavere eksponering. Hos kvinder finder de dog ingen signifikant association mellem eksponering for UV-B stråler og kortikal katarakt. 42 Et andet studie, som Cruickshanks også henviser til, viser imidlertid, at kvinder med en højere grad af eksponering for UV-B stråler, rent faktisk har en større risiko for at udvikle kortikale uklarheder. 43 Et studie foretaget af Delcourt et. al., undersøger hvorvidt, der findes en sammenhæng mellem eksponering for lys i løbet af et menneskes levetid og dannelsen af katarakt. 20

21 Her finder de bl.a. frem til, at en årligt høj eksponering for sollys er associeret med 2,5 gange større risiko for udviklingen af kortikal katarakt. Yderligere er der fire gange større risiko for at udvikle blandet katarakt (forskellige typer katarakt i et eller begge øjne). De finder imidlertid ingen signifikant sammenhæng mellem UVeksponering og dannelsen af nukleær katarakt. 44 Hvor Delcourts studie viser en sammenhæng mellem eksponering for sollys og dannelsen af bl.a. kortikal katarakt, er der også foretaget studier, der modsiger deres fund. Pastor-Valero et. al. har foretaget et studie på Spaniens østkyst, som ikke finder en signifikant association mellem udendørs arbejde, hvor man eksponeres for sollys, og dannelsen af katarakt. I samme studie finder man dog frem til, at eksponering for sollys i løbet af ungdommen, kan associeres med dannelsen af nukleær katarakt senere i livet. 45 Det skal dog tilføjes, at der forekom en høj indtagelse på 157 mg/dag (anbefalet indtag for mænd over 19 år = 90 mg/dag 46 ) af vitamin C hos forsøgsdeltagerne. Undersøgelser har tidligere påvist, at vitamin C generelt kan have en forebyggende effekt ift. alle typer af katarakt. 47 Andre undersøgelser har påvist, at indtagelse af vitamin C kan have en beskyttende effekt, ift. UV stråler, på især kortikale dele af linsen Dette understøttes også af Mukesh et. al., som beskriver, hvordan et vitamin C-supplement kan have en forebyggende effekt ift. udviklingen kortikal katarakt. 48 Dette kan muligvis forklare, at man i Pastor-Valero et. al. s undersøgelse ikke var i stand til at forbinde eksponering for sollys med dannelsen af katarakt Beskyttelse for UV lys Som skrevet har flere undersøgelser vist, at UV stråler kan være en risikofaktor ift. udviklingen af aldersrelateret katarakt noget som Grosvenor også er opmærksom på. Han mener derfor, at man altid bør anvende solbriller med UV-B-absorberende glas, når man er meget eksponeret for sollys. 49 Grosvenors holdning understøttes af Delcourt et. al. På trods af at de ikke finder en signifikant sammenhæng mellem fritidsmæssig eksponering for sollys og dannelsen af PS katarakt, har de alligevel fundet frem til, at jævnligt brug af solbriller kan mindske risikoen for udvikling af PS katarakt med 40%. 50 Nævner man solbriller som beskyttelse for UV stråler, kan man også nævne almindelige brilleglas, da selv almindelige brilleglas, uden nogen former for overfladebehandling, kan have en beskyttende effekt over for UV stråler. I en 21

22 undersøgelse har man påvist, at brilleglas af plastic uden overfladebehandling transmitterer 66,27% +/-23,92% af UV-A strålerne og 23,0% +/-15,97% af UV-B strålerne. 51 Dette resultat kan muligvis kobles sammen med undersøgelsen foretaget af Cruickshanks et. al., som har påvist, at undersøgelsesdeltagere der havde anvendt briller førend 21-årsalderen havde mindre risiko for at udvikle kortikale uklarheder senere i livet. 52 Yonan et. al. har undersøgt samme association. Deres undersøgelse modsiger imidlertid Cruickshanks et. al. s resultat idet, de finder frem til, at folk, der har anvendt briller førend 20-årsalderen har en signifikant øget risiko for senere at udvikle PS katarakt IR stråling og katarakt Lys kan også forekomme som IR stråling. Grosvenor beskriver at IR stråling fra en anden kilde end solen, som f.eks. en kamin, vil få strålingen til at blive koncentreret på et punkt i øjet, hvilket kan føre til, at proteinerne i linsen begynder at koagulere og dermed danner uklarheder. 54 Samme fænomen beskriver Delcourt et. al. idet, de i deres undersøgelse har påvist, at eksponering for artificielt lys, som ved f.eks. svejsning, giver en tre gange forhøjet risiko for udvikling af blandet katarakt. 55 Dette skyldes både den direkte og indirekte eksponering. Ud fra ovenstående kan man konkludere, at både IR stråler og især UV stråler kan associeres med udviklingen af aldersrelateret katarakt. 5.4 Refraktion og pupildiameter Gennemsnitlig pupildiameter Iflg. Remington kan pupillens størrelse variere fra 1-9 mm. afhængigt af lysforholdene. Ved høj belysning kontraheres pupillen og ved lav belysning dilateres pupillen. 56 Lignende størrelsesforhold er Jones inde på, da han nævner, at pupillen har en diameter på 2 mm., når den er adapteret til fotopisk belysning og en diameter på 8 mm., når den er adapteret fuldstændigt til mørket. 57 Cakmak et. al. beskriver ikke, hvilke størrelser pupillen kan antage, men de undersøger i stedet bl.a. den gennemsnitlige pupildiameter ved mesopisk belysning. Her når de frem til en gennemsnitlig pupildiameter på 6,19 +/- 0,88 mm. 58 Den gennemsnitlige horisontale pupildiameter for vores klienter er 5,31 mm. Dette betyder, at vores klienter akkurat rammer den nedre gennemsnitlige grænseværdi for deltagerne i Cakmak et. al. s 22

23 undersøgelse. Den relativt lave gennemsnitstørrelse for pupillen i vores undersøgelse kan muligvis forklares ved, at målingen af denne blev udført i fotopisk belysning. I Cakmak et. al. s undersøgelse beskrives det bl.a., hvordan der er en signifikant forskel på pupildiametrene ift. om deres undersøgelsesdeltagere er henholdsvis myope eller hyperope hvor de myope har en gennemsnitlig større pupildiameter end de hyperope. 59 Samme signifikante forskel gør sig gældende for vores klienter, hvor myope gennemsnitligt har en større horisontal pupildiameter end ikke-myope Myopi og pupildiameter I Cakmak et. al. s undersøgelse er det ikke kun myope, der har større pupildiameter end de hyperope. Undersøgelsen viser også, at undersøgelsesdeltagerne med blandet astigmatisme gennemsnitligt har en større pupildiameter end hyperope. Dette kan tyde på, at hvis man er myop i bare én akse i øjet, så kan det betyde, at man muligvis har større pupildiameter end hyperope. Samme undersøgelse viser også, at der ikke er en signifikant forskel på pupildiameteren ift. om man er myop eller har blandet astigmatisme. 60 Dette understøtter førnævnte antagelse om, at myopi i blot ét snit i øjet kan medføre en tendens til at have en større pupildiameter end hyperope. I modsætning til Cakmak et. al. s undersøgelse, så viser Jones undersøgelse, at myope ikke har større pupildiametre end emmetrope. 61 Dette modsiger vores hypotese om, at myope har større pupildiametre end ikke-myope. Jones undersøgelse er foretaget under fotopisk belysning, hvorimod Cakmak et. al. s undersøgelse er foretaget ved mesopisk belysning. Til gengæld understøttes vores hypotese af en tredje undersøgelse, som har undersøgt sammenhængen mellem den refraktive styrke og pupildiameteren i skotopisk belysning. Her konkluderes det, at der er en statistisk signifikant forskel på størrelsen af pupildiameteren afhængigt af, hvilken refraktiv styrke undersøgelsesdeltagerne har. Pupildiameteren i skotopisk belysning er her større hos myope sammenlignet med emmetrope Pupildiameter og lysindfald Da pupillen besidder evnen til at kontrahere/dilatere sig, er det denne, der regulerer mængden af lysindfaldet til retina. 63 Dette betyder altså, at desto større pupilåbning desto større lysindfald i øjet. Kommer der en større mængde lys ind i øjet, kan dette bevirke, at der dermed også trænger en større mængde UV- samt IR stråling ind i øjet. Begge er risikofaktorer for kataraktdannelse. Dette kan betyde, at myope har større 23

24 risiko for at udvikle katarakt tidligere end ikke-myope, hvilket understøttes af en undersøgelse foretaget af Kubo et. al. De har undersøgt sammenhængen mellem øjets aksiale længde, myopi og graden af linseuigennemsigtigheden ift. tidspunktet for kataraktoperationen. Undersøgelsen viser bl.a., at en øgning af den aksiale længde eller myopien af et øje, kan associeres med en lavere gennemsnitsalder på tidspunktet for kataraktoperationen samt en sværere grad af nukleær katarakt. 64 Endvidere belyser undersøgelsen sammenhængen mellem den sfæriske ækvivalent og øjets aksiale længde. Her fremgår det, at desto mere myopt et øje er, desto større er den aksiale længde. 65 Samme faktum nævner Grosvenor, da han beskriver, at moderate eller større mængder af myopi skyldes, at øjets længde adskiller sig fra normen. 66 Lignende forhold er vi inde på i vores problemformulering. Her opstiller vi bl.a. hypotesen om, at myope øjne har en større aksial længde end ikke-myope, hvilket kan medføre, at myope samtidig har større horisontale pupildiametre. Dette er der flere undersøgelser der understøtter, og da pupilstørrelsen, som tidligere nævnt, bestemmer mængden af lysindfald i øjet, kan en større pupildiameter dermed medføre større lysindfald Sammenhængen mellem øjets aksiale længde og pupildiameteren I vores undersøgelse har vi ikke målt længden af klienternes øjne, men har derimod haft fokus på størrelsen af deres horisontale pupildiameter. Vores antagelse, om at myope muligvis kan have større pupilåbninger end ikke-myope bunder imidlertid i antagelsen om, at myope har længere øjne end ikke-myope. Det tyder dog på, at der kan være en mulig sammenhæng mellem længden af øjet og størrelsen af pupilåbningen. Cakmak et. al. kommer bl.a. frem til, at myope har større pupilåbninger end hyperope 67, hvilket også gør sig gældende for vores klienter. Sammenholder man disse resultater med de andre undersøgelser, der viser, at myope har længere øjne end ikke-myope, kan det tyde på at desto større øje desto større pupilåbning Opsummering af refraktion og pupildiameter På baggrund af ovenstående kan man argumentere for, at der skal flere og mere omfattende undersøgelser til, end vores lille studie, for at man bedre kan belyse, hvorvidt myope har større pupildiametre end ikke-myope. Viser det sig imidlertid fremtidigt, at myope faktisk har større pupildiametre end ikke-myope, kan det betyde 24

25 at myope er i større risiko for at udvikle katarakt, da der kan trænge mere UV- og IR lys ind i øjet. 5.5 Kvinder og pupilstørrelse Det siges ofte at kvinder har større pupiller end mænd. 68 Dette understøttes af vores resultater, hvor der ses en tendens til, at kvinderne i undersøgelsen gennemsnitligt har en større horisontal pupildiameter end mændene. Denne tendens kan ses i vores diagram 4.2. Som nævnt tidligere er den gennemsnitlige horisontale pupildiameter henholdsvis 5,43 mm. for kvinderne, mens den for mændene er 5,17 mm. Ifølge Jones er der imidlertid ikke en signifikant forskel på størrelsen af kvinders og mænds pupilstørrelse. Jones finder heller ingen sammenhæng ift., at myope skulle have større pupiller end emmetrope. 69 Viser det sig, at kvinder har større pupilåbninger end mænd, som bl.a. vores resultater tyder på, er det muligt, at der kan trænge mere lys ind i øjet, hvilket kan være en risikofaktor for udviklingen af kortikal katarakt. Dette stemmer også overens med Mukesh et. al. s undersøgelse, som viser, at kvinder har større risiko for at udvikle kortikal katarakt Myopi og katarakt Grosvenor beskriver bl.a. hvordan aldersrelateret katarakt kan være en uheldig konsekvens af myopi. 71 Vi vil i de følgende afsnit derfor belyse forskellige sammenhænge mellem myopi og udviklingen af katarakt Myopi og kortikal katarakt Mukesh et. al. beskriver, ligesom Grosvenor, at der er en sammenhæng mellem myopi og katarakt. De har i deres studie forsøgt at finde div. risikofaktorer for udviklingen af katarakt. De nævner bl.a., at myopi er en signifikant risikofaktor for udviklingen af kortikal katarakt. Endvidere beskriver de, hvordan eksponering for sollys kan være en risikofaktor for udviklingen af kortikal katarakt. 72 De beskriver også hvordan undersøgelsesdeltagere med myopi på -1,00 D eller værre har større risiko for at udvikle kortikal katarakt. Det kan evt. tænkes, at den øgede risiko for udviklingen af kortikal katarakt skyldes en større pupildiameter hos de myope med -1,00 D eller værre, hvilket kan medføre et større lysindfald. Resultatet fra ovennævnte undersøgelse stemmer ikke overens med en anden undersøgelse foretaget af Younan et. al. I deres undersøgelse finder de ikke en 25

26 signifikant sammenhæng mellem moderat myopi og kortikal katarakt. 73 Kubo et. al. har også foretaget en undersøgelse vedr. sammenhængen mellem myopi og katarakt. Her konkluderer de, at myopi ikke kan associere med hverken kortikal eller PS katarakt Myopi og nukleær katarakt Mukesh et. al. finder i deres undersøgelse en sammenhæng mellem stigende alder og nukleær katarakt, men de nævner intet om sammenhængen mellem myopi og nukleær katarakt. 75 Der er foretaget flere undersøgelser, hvor man kæder myopi sammen med udivklingen af nukleær katarakt. Blandt andet har Younan et. al. undersøgt sammenhængen mellem myopi og katarakt og er kommet frem til, at der findes en signifikant sammenhæng mellem høj myopi og dannelsen af nukleær katarakt. I Kubo et. al. s undersøgelse kommer de frem til, at både længere øjne samt højere grad af myopi (sfærisk ækvivalent på -6,00 D eller værre) kan associeres til dannelsen af nukleær katarakt. Endvidere har personer med højere grad af myopi en tendens til at udvikle sværere tilfælde af katarakt og endda i en yngre alder end ikke-myope. 76 På trods af at alle deres resultater sammenkæder myopi med udviklingen af nukleær katarakt, har de ikke noget bud på, hvorfor kataraktudviklingen forekommer i forbindelse med myopi Myopi og PS katarakt Indtil nu har vi beskrevet myopi i forbindelse med nukleær og kortikal katarakt, men den kan imidlertid også sammenkædes med PS katarakt. Younan et. al. har som led i en større undersøgelse bl.a. også undersøgt sammenhængen mellem myopi og katarakt. I deres undersøgelse finder de frem til, at PS katarakt kan associeres med myopi. Især blandt undersøgelsesdeltagere der gennem en længere årrække har haft myopi, findes en signifikant sammenhæng med dannelsen af PS katarakt Refraktive forandringer i forbindelse med nukleær katarakt. Ifølge Mukesh et. al. kan nukleær katarakt medføre øget linsestyrke og dermed øget myopi eller lavere hyperopi. 79 Grosvenor har også foretaget en undersøgelse af refraktionsændringer i løbet af presbyopialderen. Ud af 100 myope forsøgsdeltagere, var der blot 15 af dem, der blev mere myope. Det at de blev mere myope skyldes iflg. Grosvenor, at deres øjne enten blev længere eller, at de sandsynligvis havde begyndende nukleær katarakt. 80 Samme sag er Younan et. al. inde på idet de 26

27 beskriver, hvordan man ofte ser et myopisk spring i refraktionen i forbindelse med aldersrelateret nukleær katarakt. 81 Flere undersøgelser viser også, at den hyppigste udvikling i presbyopialderen er, at man bliver mere hyperop/mindre myop. Bliver man derimod mere myop/mindre hyperop skyldes det forekomsten af forandringer i LC som f.eks. nukleær katarakt Opsummering af myopi og katarakt Vores antagelse, inden vi startede på projektet, var, at myope udvikler katarakt pga., at LC bliver mere eksponeret for UV-stråler grundet deres muligvis større pupilåbninger. Umiddelbart er der ingen entydig sammenhæng mellem myopi og typen af katarakt, men de fleste undersøgelser peger på, at den største sammenhæng findes mellem myopi og nukleær katarakt og ikke i ligeså høj grad myopi og kortikal katarakt. 5.7 Diskussion af metode Overordnet set er der flere faktorer, man kunne have gjort anderledes i forbindelse med udførelsen af projektet på trods af, at vi har forsøgt at foretage alle målinger så ensartet som muligt. Som tidligere nævnt er det den samme autorefraktor, der er foretaget til alle målinger af den horisontale pupildiameter. Denne autorefraktor har været placeret samme sted ved samtlige målinger. På trods af dette kan vi ikke garantere, at lysforholdene har været 100% ens ved hver måling. Dette kunne man have optimeret vha. en luxmåler. Samme forhold gør sig gældende ift. foretagelsen af synsprøverne. Her kunne man også have anvendt en luxmåler for at sikre sig, at der forekom den samme belysning ved hver måling. Som beskrevet i dataindsamlingsafsnittet skal man, på autorefraktoren, indstille to vertikale linjer i forbindelse med udmålingen af den horisontale pupildiameter. Fordi de vertikale målelinjer indstilles manuelt, kan der være sket en lille fejlplacering i målingen, men fordi den er lavet af samme person, på den samme måde, antager vi at en evt. fejlplacering vil være ens på alle målinger. I stedet for at have anvendt en autorefraktor til udmåling af klienternes horisontale pupildiameter, kunne man have anvendt et IR pupillometer. Et sådant er eksempelvis blevet anvendt i andre lignende undersøgelser. Fordelen ved et IR pupillometer er, at dette efter sigende er det mest præcise instrument til udmåling af pupildiameter

28 Ved at foretage flere målinger af den horisontale pupildiameter hos hver enkelt klient, kunne man muligvis have sikret et mere præcist resultat. På den måde kunne vi have tjekket, om der forekom afvigelser ved disse målinger. For at kunne danne sig et helhedsbillede af klienternes pupildiameter, kunne man, udover at måle den horisontale pupildiameter, også have målt den vertikale pupildiameter for at se, om denne evt. adskiller sig fra den horisontale. Vi er imidlertid ikke stødt på litteratur, der beskriver dette. Da vores antagelse om at myope evt. kan have større pupilåbninger end ikke-myope bygger på, at myope ofte har længere øjne, kunne vi med fordel også have målt længden af vores klienters øjne. På den måde ville vi kunne se hvorvidt, der er en sammenhæng mellem den refraktive styrke, størrelsen af pupillen samt længden af øjet. Ved alle vores målinger har vi omregnet de refraktive styrker til sfærisk ækvivalent. Dermed er der ikke blevet taget højde for størrelsen af cylinderen og ej heller dennes akseretning. I en af artiklerne har man fundet, at der er en signifikant tendens til, at et øje med myopi i blot ét snit af øjet også har større pupildiameter end ikke-myope 84, hvorfor vores undersøgelse muligvis kunne været blevet mere detaljeret, hvis vi ikke havde omregnet ametropierne til sfærisk ækvivalent. Vores klienter fordeler sig på henholdsvis 204 myope og 94 ikke-myope øjne. Havde vi haft et lige antal myope og ikke-myope øjne, havde resultaterne måske set anderledes ud. Havde der været flere ikke-myope øjne med i undersøgelsen, ville der have været flere af disse, som evt. kunne have haft en større pupildiameter, end dem vi har haft til rådighed. Vi er dog af den overbevisning, at vores resultater alligevel ville have vist den samme tendens til, at myope har større horisontale pupildiametre. Denne overbevisning baserer vi på vores databearbejdningsafsnit, hvor tendensen er signifikant. 6.0 Konklusion Som det fremgår af vores undersøgelsesresultater, så er der en signifikant association mellem den refraktive styrke og størrelsen af den horisontale pupildiameter. Denne sammenhæng viser sig ved, at desto mere myop/mindre hyperop man er, desto større bliver ens horisontale pupildiameter. 28

29 En større pupildiameter kan umiddelbart medføre, at der trænger en større mængde lysstråler ind i øjet, hvoraf nogle af disse kan være en risikofaktor for udviklingen af katarakt. De fleste undersøgelser vi har fundet, peger på, at de skadelige stråler, i form af UV- og IR stråler, har den største indvirkning på dannelsen af kortikal katarakt. Inden projektets begyndelse var vores antagelse, at myope muligvis kunne have større pupilåbninger end ikke-myope, hvilket i så fald ville kunne medføre øget lysindfald i øjet. Dette tyder flere undersøgelser på er rigtigt. Af den grund kan myope muligvis være i større risiko for at udvikle kortikal katarakt. Da vores egne resultater også indikerer, at der kan være en tendens til, at myope har større pupilåbninger end ikkemyope, kan der være begrundet mistanke om, at myope oftere end ikke-myope vil udvikle kortikal katarakt. De fleste undersøgelser tyder dog på, at myopi har en større sammenhæng med udviklingen af nukleær katarakt fremfor kortikal katarakt. Årsagen til at myope oftere end ikke-myope udvikler nukleær katarakt er endnu ukendt. 7.0 Perspektivering For at kunne danne sig et klarere billede over sammenhængen mellem myopi og katarakt, kræver det, at der bliver foretaget flere undersøgelser på området. Man er på nuværende tidspunkt fortsat ikke klar over, hvilken rolle myopi spiller i udviklingen af katarakt. Kan man klarlægge associationen mellem myopi og udviklingen af katarakt, vil man i fremtiden måske kunne skabe tiltag, som kan forebygge/udskyde udviklingen af katarakt. Estimater foretaget af The National Eye Institute har vist, at kan man udskyde debuten for katarakt med 10 år, vil det være ensbetydende med et fald i prævalensen på 50%. 85 Derved kan man sikre mange mennesker flere gode leveår og samtidig spare samfundet for en masse økonomiske udgifter i forbindelse med katarakt. Da en kataraktoperation er det hyppigst foretagne operative indgreb årligt i Danmark 86, kan det undre, at der ikke er mere fokus på solbeskyttelse af øjnene. Især når man ved, at især UV stråler er en risikofaktor for udviklingen af katarakt. Den landsdækkende kampagne Skru ned for solen indeholder fire såkaldte solråd. 87 Ingen af disse råd opfordrer til at anvende solbriller, når man opholder sig i solen. 29