Udgravningsberetning RSM j.nr Fruergård. Fruergård. Arbejdsbillede med snevejr på vej.

Transkript

1 Udgravningsberetning RSM j.nr Fruergård Fruergård. Arbejdsbillede med snevejr på vej. Udgravningsberetning, udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2014

2 UDGRAVNINGSBERETNING Lokalitet Fruergård Objekt Bebyggelse, middelalder Brønde, gruber, grøfter, middelalder/renaissance Hjulspor Grøfter Agerrener RSM j. nr KUAS j. nr /RSM-0010 Sted nr Sogn Stauning Herred Bølling Amt Ringkøbing Sb. nr. 6 Indhold Resumé s. 3 Undersøgelsens forhistorie s. 4 Topografi s. 4 Målesystem s. 4 Metodik og forløb s. 4 Undersøgelsens resultater (anlæg, fund og datering) s. 6 Oversigt over bebyggelsesspor og øvrige anlæg s. 8 Anlægsliste, fundliste, fotoliste og tegningsliste, se hovedsagen RSM s. 12 Oversigtsplan s. 13 2

3 RESUMÉ Udgravning af bebyggelse med stolpehuller, grøfter og brønde fra middelalder og renaissance. Sporene er fremkommet ved den historisk kendte Sønderby i Stauning. Vest for bebyggelsesområdet gruber, blandt andet med opfyld af rødfarvet materiale. Langs østsiden af det bebyggede område markante spor efter kørsel, både som en regulær hulvej og som mange enkeltliggende spor. Vejforløbet udgør utvivlsomt et ældre forløb af den stadig fungerende vejføring ned mod hovedoverfartsstedet gennem Skjern åens delta. På hele strækningen kunne der registreres middelalderlige/nyere tids marksystemer i form af agerrener. RSM udgør en del af den overordnede tracésag, RSM

4 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE Anlægsarbejde, etablering af 6 m bredt kloaktracé på strækningen Borris-Skjern og Skjern-Stauning. TOPOGRAFI Svagt kuperet landskab ved østsiden af Ringkøbing Fjord. Udgravningsområdet på Conceptkortenes tid i 1790 erne, umiddelbart vest for vejkrydset midt på udsnittet. Der er ikke angivet signatur for gårde på selve udgravningstracéet. MÅLESYSTEM Der er anvendt D-GPS til opmåling. Data fra controller er efterfølgende via programmet Arkdigi sammen med programmet MapX anvendt til oprettelse af standardmapper til visning i MapInfo. Der er anvendt projektion Euref89. METODIK OG FORLØB Følgning af muldafrømning samt opmåling af de afgravede flader. Ved Fruergård fremkom særligt mange anlæg, hvor der er iværksat en egentlig, arkæologisk udgravning. Arbejdet blev gennemført af Ringkøbing-Skjern Museum under særdeles ugunstige betingelser med frost og sne i februar-marts

5 Undersøgelsen blev gennemført med skiftende daglige udgravningsledere. Deltagere har været Poul Krogh Jørgensen, Esben Schlosser Mauritsen, Martin Sejr Nielsen, Helene Agerskov Madsen og Torben Egeberg, alle Ringkøbing-Skjern Museum. Efter GPS-opmåling er der på print af anlægsplanen foretaget genafskovling af udvalgte anlæg med henblik på evt. nødvendige korrektioner af de enkelte anlægs form, stratigrafier i fladen m.m. Dette arbejde er dokumenteret ved at der foretages justeringer på print af alle anlæg i givet område. Efterfølgende er korrektionsprintene blevet georefereret og anlægstabellen tilrettet i forhold hertil. Sideløbende er der foretaget analyse af anlæg, der tilsammen kunne danne grundplaner af konstruktioner. Disse tolkninger er blevet markeret på korrektionsprintene med hver sin, vilkårlige farve. Det vigtigste fokus i disse processer er konstruktionernes relative, indbyrdes tidsforhold. Det er indbyrdes stratigrafier mellem samlinger af anlæg i konstruktioner, der styrer denne proces. Udvalgte anlæg er blevet snittet og dokumenteret nærmere. Alle dokumentation, opmålingsplaner, fotos, beskrivelser, notater samt korrespondance opbevares i Ringkøbing-Skjern Museums arkiv over arkæologiske undersøgelser. Digitale data opbevares på museets IT-system. 5

6 UNDERSØGELSENS RESULTATER (ANLÆG, FUND OG DATERING) Fruergård-udgravningsområdet, markeret med sort ring. Rød linje angiver orientering af vejspor umiddelbart øst for område med bebyggelse fra middelalder/renaissance. Illustration: Torben Egeberg. Nord for Fruergård er der afdækket omfattende spor af bebyggelse fra middelalder og renaissance. Anlæggene består af stolpehuller, grøfter samt 3 brønde. Endvidere er der iagttaget kreaturspor på området. Vurderet ud fra Original1-koretet fra 1818 tilhører bebyggelsessporene den historisk kendte Sønderby. Det blev forsøgt at kombinere og definere stolpehuller til grundplaner af bygninger, og et antal på op til 5 blev foreslået ved analyse af udgravningsresultaterne. På grund af det forholdvis smalle tracé er dog ikke helt sikkert, hvor mange forskellige bygningsfaser der er tale om. Der foreligger imidlertid sikre tegn på en længerevarende bosættelse, da der er spor af mange fornyelser af stolperne i de enkelte stolpehuller. Umiddelbart vest for bebyggelsen blev der registreret gruber, hvori der blandt andet fandtes en større mængder rødfarvet materiale. Farven kan skyldes, at der er tale om aske med indhold af særlige mineraler. Langs østsiden af det bebyggede område fremkom markante spor efter kørsel, både som en regulær hulvej og som mange enkeltliggende spor. Vejforløbet udgør utvivlsomt et ældre forløb af den stadig fungerende vejføring ned mod hovedoverfartsstedet gennem Skjern åens delta. På hele strækningen kunne der registreres middelalderlige/nyere tids marksystemer i form af agerrener Torben Egeberg Museumsinspektør Ringkøbing-Skjern Museum 6

7 Litteraturhenvisninger: - Jørgen Jensen, : Danmarks Oldtid, bind 1-4. Kbh. - Liebgott, Niels-Knud et all., 1984: Danmarkshistorien fra SESAM bind om stenalder, bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder 7

8 OVERSIGT OVER BEBYGGELSESSPOR OG ØVRIGE ANLÆG Udvalgte anlægsbeskrivelser Fruergård. Inden området markeret med grå toner er der dokumenteret et stort antal stolpehuller. Detaljer i anlæggene viser, at flere af disse har fungeret gennem faser. Ud fra formen på stolpehuller er dateringen middelalder og sandsynligvis også renaissance. Der blev forsøgt at kombinere stolpehuller sammen til grundplaner af bygninger. Imidlertid måtte forsøgene opgives på grund af, at der er for mange og for usikre kombinationsmuligheder i det smalle tracé. Illustration: Torben Egeberg. Der er konstateret tilstedeværelse af brønde indenfor det markerede område. Dette må betyde, at bebyggelsen på stedet er langvarig. Muligvis er der fortsat bebyggelse her nord for Fruergård op i nyere tid. Dog ses ingen angivelse af bygninger på udgravningsstedet på Original1-kortet, men umiddelbart mod syd ses i begyndelsen af 1800-tallet en nu nedlagt gård. Sønderby Udgravningens bygningsspor befinder umiddelbart ovenfor No 28. 8

9 Eksempler på snit i gruber, etableret på areal, der forinden er afgravet for muld. Gruber på området vest for bygningssporene Vest for området med stolpehuller fra middelalder/renaissance-bebyggelsen ved Fruergård er der dokumenteret mange gruber. Bunden af disse ligger ofte under vinter-grundspejlet på stedet. Undergrunden består af svagt lerblandet, sand. Grube-området er afgravet for muld, og opfyldes med vekslende lag af undergrundsmateriale, muld, rød aske med trækul m.m. Denne iagttagelse giver anledning til at overveje, om der har været møddingsfunktion på stedet. Gruberne har stået åbne i ret kort tid, idet der dog i den østlige del kunne konstateres en sekvens af vandlejrede lag et stykke op i opfyldningslagene. Fylden i to snittede anlæg består af vekslende og tilfældigt indkastede lag af opfyld. En stor del af fylden i det østlige anlæg består af omgravet undergrundsmateriale, der kan stamme fra omkringliggende, senere gravede anlæg. Gamle anlæg opfyldes blandt andet med fyld, der stammer nygravede anlæg. Andre dele af fylden består af intakte tørv m.m. samt lag af rød tørveaske iblandet trækul, der utvivlsomt stammer fra udrømning af aske fra ildsteder, hvor der fyres med tørv. Der er ikke fremkommet spor af trækonstruktioner eller andet, der kan bidrage til en funktionsbestemmelse. Ingen rødfarvning af undergrund. Der foreligger intet materiale, der kan datere anlæggene arkæologisk. Anlæggene er næppe mange hundrede år gamle. Grubernes funktion kan have været sandgrave, hørrødningsgrave, latringruber m.m. De første tolkninger af gruberne og deres indhold af rødligt materiale gik i retning af, at der var tale om rester ovne. Imidlertid kunne der ingen steder konstateres varmepåvirkning af undergrunden. Grube med rødfarvede opfyldningslag, og gravet ned i ældre grube. 9

10 Grøft og række af gravede huller. Illustration: Torben Egeberg. Grøft og samhørende, gravede huller på række. 10

11 Vest for området med bebyggelsesspor fra middelalder/renaissance fremkom en grøft og en række af gravede huller, der følger grøften. I første omgang blev disse to anlæg tolkes som vægkonstruktion i en bygning med krumt vægforløb. I midlertid skal denne tolkning revideres, idet snit viser, at der ikke er tale om stolkpehuller, ligesom anlægget er fra nyere tid på grund af indhold af jydepottekeramik. Ved sammenligning med andre anlæg, fremkommet på resten af tracéet, specielt i Ganer (RSM ) og Langkær (RSM ), er der her anlæg, der viser samme kombination af grøfter og huller på række. Til sammenligning, eksempel på grøfter, kombineret med gravede huller, RSM Ganer. Illustration: Torben Egeberg. 11

12 ANLÆGSLISTE Se hovedsagen RSM FUNDLISTE Se hovedsagen RSM FOTOLISTE Se hovedsagen RSM TEGNINGSLISTE Se hovedsagen RSM

13 OVERSIGTSPLAN Fruergård Samlet oversigt over anlæggede ved Fruergård. Baggrundskort. De Høje Målebordsblade fra Illustration: Torben Egeberg. 13