Olethreutini 2. Hedya, Celypha

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Olethreutini 2. Hedya, Celypha"

Transkript

1 Olethreutini 2 Hedya, Celypha

2 Hedya salicella (L.) mm. Imago er overvejende nataktiv og kommer fint til lys fra juni til august. Den ses ikke ofte om dagen. Arten holder til i moser og langs åer, også i sommerhusområder.

3 Hedya salicella (L.) Larven lever i spundne blade af forskellige Pile- (Salix)og Poppel- (Populus)arter. Den er let at klække. Nordgrænsen går gennem det sydligste Norge, mellemste Sverige og det sydlige Finland. Arten er i Danmark normalt ret enkeltvist forekommende, men flere steder dog fundet i større tal. Fra Europa til Kina.

4 Hedya H. nubiferana ø.t.v. og H. ochroleucana ø.t.h. er begge temmelig store arter, betydelig større end H. pruniana n.t.v. og M. atropunctana n.t.h. H. ochroleucana er i reglen kendelig på den gule farve i ydre vingedel og hvor nubiferana og atropunctana har en tydelig sort diskalplet har ochroleucana højst nogle sorte prikker og selve grænsen mellem den mørke og lyse del har uregelmæssige indskæringer i det sorte. H. pruniana har sort vingespids og ingen tydelig diskalplet. M. atropunctana er ofte lyst rødlig og diskalpletten er stor og tydelig. Apotomis-arterne, som kan have en vis lighed, har ingen fritstående diskalplet.

5 Hedya nubiferana (Hw.) mm. Imago er aktiv fra sidst på eftermiddagen og gennem natten, hvor den gerne kommer til lys. Den er fremme fra sidst i juni gennem hele juli.

6 Hedya nubiferana (Hw.) Larven lever først og fremmest på Røn, Hvidtjørn og Æble (Sorbus, Malus, Crataegus) men også på en række andre træer. Den kan findes så snart der er blade på træerne og laver en ganske stor bolig af spundne blade.

7 Hedya nubiferana (Hw.) Arten varierer lidt i farve. Arten er fundet fra Vesteuropa til Ural. Nordgrænsen går gennem det mellemste Norge, Sverige og Finland. I Danmark er den meget almindelig i hele landet.

8 Hedya pruniana (Hb.) mm. Imago er aktiv fra om eftermiddagen og ses også af og til på lys. Den flyver talrigt i og omkring slåenbuskene og jages let ud fra midt i maj gennem juni.

9 Hedya pruniana (Hb.) Larven lever i spundne blade af Slåen (Prunus spinosa) i maj. Den kan også leve på andre arter i slægten (men ikke Hæg). Den er let at klække.

10 Hedya pruniana (Hb.) Europa til Ural og Lilleasien. Nordgrænsen går gennem det sydligste Norge, mellemste Sverige og sydlige Finland. I Danmark er arten almindelig, hvor der vokser slåen, d. v. s. i Østjylland og videre mod øst. Mod vest er der langt færre fund.

11 Hedya dimidiana (Clerck) mm. Razowski angiver kun mm. Det må være en fejl. Imago er dagaktiv i juni og kan f. eks. i Sverige findes i antal i og omkring foderplanten. Larven er fremme når de første blade dukker op og overvintrer næsten fuldvoksen. Den lever på Hæg (Prunus padus), er let at klække (men svær at finde).

12 Hedya dimidiana (Clerck) Udbredt i et bælte gennem Mellemeuropa og videre østover til Kina og Japan. Også Sri Lanka. Nordvestgrænsen er noget uregelmæssig i det sydlige og mellemste Norge, op til den Botniske Bugt i Sverige og Finland.I Danmark er arten først fundet i 1977 i Krenkerup og her findes den stadig (Hydesby og Hyde Skov er samme sted). Siden er den fundet i et eks. ved Skibinge og 2 eks. ved Årsdale på Bornholm. I Tyskland kendes arten fra Slesvig-Holstein men ikke Niedersachsen.

13 16-21 mm. Imago er aktiv fra sidst på eftermiddagen og kommer om natten til lys. Den flyver i juli-august og slidte eksemplarer kan findes hen i september. Den hører til i løvskove, men klarer sig glimrende i sommerhusområder og i folks haver. Hedya ochroleucana (Fröl.) 4717

14 Hedya ochroleucana (Fröl.) Larven lever i maj-juni på forskellige roser (Rosa). Den er let at klække.

15 Hedya ochroleucana (Fröl.) Kendt fra Portugal til Korea. Nordgrænsen går lige nord om Danmark i det aller sydøstligste Norge, de sydlige dele af Sverige og Finland. I Danmark er arten hyppig langs Nordsjællands kyster, på Bornholms klippekyst og Falster, mere spredt i det øvrige land og i det vestlige Jylland er der temmelig langt mellem findestederne.

16 Metendothenia atropunctana (Zett.) mm. Imago er aktiv også i dagtimerne i juni til først i juli og kan let jages ud af vegetationen. Den kan også komme til lys.

17 Metendothenia atropunctana (Zett.) Larven lever i september i mellem sammenspundne skudspiser af Birk, Pil og Pors (Betula, Salix, Myrica). Særlig de små birke på forblæste heder foretrækkes. Habitaterne er heder, lyse birkeskove og overdrev.

18 Metendothenia atropunctana (Zett.) Udbredt i det centrale og nordlige Europa til Japan. Også i Alaska og Canada. Nordgrænsen går ved Ishavet. I Danmark er arten udbredt og ret almindelig i hele landet, måske hyppigst mod nord. Somme tider fundet i antal. Larvens spind. Foto Niels Lykke.

19 Celypha rufana og rosaceana C. rufana t.v. og C. rosaceana t.h. ligner hinanden ganske meget og hvis de bliver slidte kan det være nødvendigt med et genitaliepræparat, hvis man vil være helt sikker på bestemmelsen. På friske eksemplarer adskilles de let på farven, der er nærmest karminrød på rosaceana, også farven på den ydre del af bagvingernes frynser er rødlige, hvorimod rufana er mere rødbrun eller gråbrun og i detaljerne lidt stribet nær vingespidsen. Hunnen hos rosaceana er ikke helt så rød, men til gengæld mere spidsvinget (f.n.)

20 Celypha rufana (Scop.) mm. Imago er aktiv fra sidst på eftermiddagen og flyver livligt over vegetationen i solskin fra sidst i juni gennem juli i vejkanter, på tørre enge, ruderatmarker og strandenge.

21 Celypha rufana (Scop.) Larven lever i rodstokken af forskellige korsblomstrede (f. eks. Mælkebøtte (Taraxacum), Rejnfan (Tanacetum) og Bynke (Artemisia)) i april-maj.

22 Celypha rufana (Scop.) Der er ikke meget variation, lidt mere eller mindre rød iblanding i farven, men langs Vestkysten er arten markant mindre end i det øvrige land.

23 Celypha rufana (Scop.) Den er kendt fra det nordlige, østlige og centrale Europa til Korea, men lokaliteterne er somme tider meget spredte. Nord(vest) grænsen går gennem Norge (kun meget spredte fund), det østlige Sverige og den sydlige halvdel af Finland. I Danmark er arten fundet spredt over det meste af Øerne, men i Jylland næsten kun kendt fra Vestkysten. Den kan være talrig, hvor den forekommer.

24 Celypha striana (D. & S.) 4722 Let kendelig på det mørke bånd tværs over vingen mm. Hunnen er mindre end hannen og ofte også mere rød og stærkere tegnet. Imago flyver villigt fra sidst på eftermiddagen og kommer om natten til lys. Fra midten af juni gennem hele juli og ind i august.

25 Celypha striana (D. & S.) Larven lever i aprilmaj i rødderne af mælkebøtte (Taraxacum) og andre korsblomstrede. Arten holder til på åbne marker, i grøftekanter, på græsarealer m.v. Europa til Fjernøsten. Nordgrænsen går gennem det sydøstligste Norge, Mellemsverige og det centrale Finland. Arten er almindelig i hele Danmark.

26 Celypha rosaceana (Schläger) mm. Imago flyver i den sene eftermiddag fra midt i juni til først i august med et tydeligt maksimum i juli. Den kommer også af og til til lys. Arten hører til i åbent land, men først og fremmest langs kysterne. Langs den jyske vestkyst i opskyldsbræmmen.

27 Celypha rosaceana (Schläger) Larven lever i roden af kurvblomstrede, først og fremmest Svinemælk (Sonchus) og Mælkebøtte (Taraxatum) i maj-juni.

28 Celypha rosaceana (Schläger) Fra Europa til Mongoliet. Nordgrænsen løber gennem det allersydligste Norge, de sydlige og centrale dele af Sverige og Finland. I Danmark har arten måske tidligere været mere almindelig, specielt øst for Storebælt, hvor der er mange findesteder fra ældre tid. I nyere tid må arten betragtes som sjælden og lokal. Det er sjældent man ser flere eksemplarer på en dag.

29 De spraglede Celypha C. rurestrana ø.t.v., lacunana ø.t.h. og O. undulana for midten.t.v. er større end C. flavipalpana n.t.v., cespitana n.t.h. og doubledayana midten.t.h. Vingespidsen er jævnt mørk som det meste af frynserne hos rurestrana, der heller ikke er så spraglet som lacunana, og undulana har et bredt indre lyst bånd som knækker på midten og lige bredt i hele dets længde. C. doubledayana har et tilsvarende knæk. Hoved og palper hos flavipalpana er lyse, hos cespitana er de mørkere. Båndene forløber også lidt anderledes, specielt mod forkanten. C. flavipalpana er skinnende. P. umbrosana har en bjælke mellem de to lyse bånd som de øvrige arter mangler (se denne).

30 Celypha rurestrana (Dup.) mm. Imago flyver fra sidst på eftermiddagen i (juni) og juli. Den findes i Danmark kun på kystlokaliteter, men hvor den forekommer mere almindeligt er bjergenge den foretrukne lokalitet. Svensson nævner lyse nåleskove i Sverige.

31 Celypha rurestrana (Dup.) Larven lever i april-maj(juni) i rødderne af Høgeurt (Hieracium) og Svinemælk (Sonchus). I Mellemeuropa i 2 generationer, hvoraf den første overvintrer.

32 Celypha rurestrana (Dup.) Arten kendes fra de nordlige og centrale dele af Europa. Den mangler i England. Desuden Sibirien og Fjernøsten. I Norge og Sverige går arten nord for Polarcirklen, i Finland kun i den sydlige tredjedel. Ikke i Lithauen. I Tyskland er arten hverken noteret fra Slesvig-Holstein eller Niedersachsen. I Danmark er rurestrana sjælden og kun kendt ganske få steder. Bornholm: Et gammelt fund i Sandflugtsskoven og en fast forekomst ved Randkløve Skår/Saltuna. Desuden i LFM på Møns Klint hvor den forekommer regelmæssigt f. eks. ved Jydelejet, i SZ ved Klinteby Klint, hvor den er fundet i antal, et gammelt fund ved F: Svendborg og et par nyere fra NEJ: Nordmarken på Læsø 1980 og Ålbæk 2008.

33 Celypha flavipalpana (H.-S.) mm. Imago flyver sidst på eftermiddagen og kommer til lys. Flyvetiden strækker sig fra sidst i juni til og med august, formentlig i to generationer.

34 Celypha flavipalpana (H.-S.) Larven er polyfag på lave planter og er fundet i april-maj og igen i juli. Udbredt i Vest- og Centraleuropa og dele af Østeuropa og fundet til Kina. Der er dog langt ned til de nordligste fund i Bayern, det sydlige Brandenburg og Sachsen. I Skandinavien kun et fund fra Bornholm i 1981.

35 Celypha cespitana (Hb.) mm. Imago er aktiv fra sidst på eftermiddagen og hele aftenen. Somme tider dukker den også op på lyset. Den har en meget lang flyvetid fra juni-august.

36 Celypha cespitana (Hb.) Larven lever overvintrende indtil juni i spundne rør på lave planter. Der nævnes Timian, Hedelyng og Gyvel (Thymus, Calluna, Sarothamnus) mv.

37 Celypha cespitana (Hb.) Variationen er bred. Arten holder til på tørre, ofte kystnære habitater, men også i lyse skove, skrænter bakker og overdrev.

38 Celypha cespitana (Hb.) Fra Vesteuropa til Korea og Japan. Nordgrænsen går til Ishavet, men arten mangler mange steder langs Norges vestkyst. I Danmark er arten lokal, men ofte talrig på lokaliteterne. Den er fundet spredt i hele landet. Der er dog ikke mange fund på Fyn.

39 Celypha woodiana (Barret) Arten er fundet i Danmark LFM: UA49 Liselund, 1 stk vii.2010 (K. Larsen). B: VA99 Øster Sømarken, 1 stk. 13.vii.2010 (P. Falck), VA99 Vester Sømarken, 1 stk vii. og 1 stk vii.2010 (B. J. K. Nielsen), WB00 Årsdale, 1 stk. 17.vii.2010 (P. Falck), VA99 Raghammer, 1 stk. 23.vii.2010 (F. Vilhelmsen) VA99 Vester Sømarken, 1 stk vi.2016 (B. J. K. Nielsen), VA99 Boderne, 1 stk. 26.vi.2016 (P. Falck).

40 Celypha tiedemanniana (Z.) mm. Imago er lidet flyvende men kan findes omkring foderplanten fra sidst på eftermiddagen. Om natten kommer den af og til til lys. Langt de fleste fund er fra juli. Habitaterne er søernes bredder, moser og fugtige enge og grøfter. Arten er let kendelig.

41 Celypha tiedemanniana (Z.) Larven lever i juli i stænglerne af Padderok (Equisetum), men kun, hvor planten står fugtigt, gerne i mere eller mindre åbent vand. Den pupper også i stænglens øvre dele.

42 Celypha tiedemanniana (Z.) Meget pletvist udbredt i Europa. Kendt fra Holland, Tyskland (mangler i Niedersachsen), Østrig og Skandinavien. Den når helt til Kina. I Norge og Sverige kun i de allerøstligste dele, men i næsten hele Finland, undtagen helt mod nord. I Danmark er tiedemanniana temmelig sjælden og lokal, men enkelte gange truffet i lidt større antal. Den er fundet i alle landsdele, men der er ikke mange fund i den sydlige halvdel af Jylland, på Fyn eller Sjælland.

43 Celypha lacunana (D. & S.) mm. Imago er aktiv det meste af dagen og kommer også på lys gennem det meste af sommeren fra juni til august. Den kan findes alle steder, hvor der er lave planter.

44 Celypha lacunana (D. & S.) Larven lever polyfag på lave planter i skud og spind mellem bladene i maj-juni. Den er let at klække.

45 Celypha lacunana (D. & S.) Variationen er betragtelig. Somme tider kan den være helt sort med enkelte metalglinsende vinger, så den ligner en Cydia, andre gange kan vingetegningen være udvisket, så den kan ligne en række andre arter.

46 Celypha lacunana (D. & S.) Sågar en albino dukker op i ny og næ. Udbredt fra Vesteuropa til Lilleasien og Mongoliet. Mod nord til Ishavet. Arten er almindelig overalt, og formentlig den almindeligste vikler i Danmark.

47 Celypha siderana (Tr.) mm. Imago er aktiv fra sidst på eftermiddagen og kan findes somme tider i pænt antal - i og omkring foderbusken. En sjælden gang kommer den også til lys. Det er en kulturfølger. Arten er let kendelig.

48 Celypha siderana (Tr.) Larven lever fra maj i spundne blade og skud af Rød Spirea (Spirea tomentosa) og er let at klække. I ældre tid og mange steder endnu var det en almindelig prydbusk i haverne og den trives så godt, at den fortsat kan findes, selv om haverne er opgivet for årtier siden.

49 Celypha siderana (Tr.) Der er ikke megen variation. Det mørke kan være mere eller mindre udbredt.

50 Celypha siderana (Tr.) Udbredt i de centrale og sydlige dele af Europa og i forskellige former helt til Japan. I Skandinavien er den fundet spredt flere steder i Norge, det meste af det sydlige og østlige Sverige og den sydlige halvdel af Finland. I Danmark er arten fundet spredt i hele landet, men i mange områder er der langt mellem findestederne. Der er nok flest på Bornholm og i det vestlige og nordlige Jylland.

51 Celypha rivulana (Scop.) mm. Imago er aktiv fra sidst på eftermiddagen og kommer ind i mellem til lys fra juli til midt i august. Den holder til i moser og andre fugtige steder, men kan også dukke op på mere tørre habitater, f. eks. heder.

52 Celypha rivulana (Scop.) Larven lever i maj-juni i blomster og skud på adskillige lave planter og måske også buske. Der nævnes f. eks. Mjødurt (Filipendula ulmaria). Kendelig på de sølvrige, klare, skarpe, lyse linjer og de overvejende lyse frynser.

53 Celypha rivulana (Scop.) Den er udbredt i Palearktis og fundet hele hele Skandinavien undtagen helt mod nordvest. I Danmark er arten ret almindelig øst for Storebælt men mest enkeltfund på Fyn og i Jylland.

54 Celypha doubledayana (Barret) mm. Imago er aktiv sidst på dagen i juli-august. Larven lever i Europa på Dorycnium, Lotus erectus, Sedum og Cyperus longus. I Europa kendt fra England, Frankrig og Mellemeuropa til Rumænien. I Tyskland: Nordrhein-Westfalen. Desuden til Fjernøsten, Korea og Japan, hvor den er skadelig.

55 Celypha aurofasciana (Hw.) mm. Imago er aktiv fra sidst på eftermiddagen og kommer villigt til lys. I Danmark var habitaterne gamle skove med mos og lav. Det er også sådan i Sverige, men jeg har selv fundet den i unge plantager (et sted en nyplantet poppelskov), men også i skove. Let kendelig.

56 Celypha aurofasciana (Hw.) Larven skal leve i aprilmaj i rør under mos på gamle eller rådnene grene og stammer. Der nævnes en række træer: Quercus, Malus, Prunus, Betula (Eg, Æble, Blomme og Birk). Fundet i Norge i 1998 og 2003, i Sverige troede man også den var uddød og ikke set siden 1934, men det har vist sig at arten har en fast forekomst langs den svenske vestkyst fra Norge og ned til lidt syd for Göteborg, Østsmåland på Öland. Sidste danske fund er fra Ikke i Finland eller Lithauen. Arten forekommer dog stadig i Mellem- og Sydeuropa og England (hvor arten også er blevet sjældnere). I Tyskland kun nyere fund i Bayern. Udbredelsen strækker sig til Korea og Japan.

57 Celypha aurofasciana (Hw.) I Danmark er arten uddød. Der kendes fund fra LFM: Mellemskoven ca. 15 stk , Hannenov 2 stk , NEZ: sidst set i 1893, EJ: Hobro og Boller Skov v. Horsens begge fra 1800-tallet, NEJ: Egense ved Mou 1 stk og Skindbjerg Krat 1 stk

58 Celypha aurofasciana (Hw.) Bengt-Åke Bengtsson var så sød at sende et kort over den aktuelle udbredelse i Sverige.

Olethreutini 1. Eudemis, Apotomis etc. Tips og ideer til indsamling og bestemmelse

Olethreutini 1. Eudemis, Apotomis etc. Tips og ideer til indsamling og bestemmelse Olethreutini 1 Eudemis, Apotomis etc. Tips og ideer til indsamling og bestemmelse Eudemis Eudemis porfyrana t.v. og E. profundana t.h. Normalt er de to arter lette at kende. Den dobbelte kantplet er grå

Læs mere

Olethreutini 3. Phiaris

Olethreutini 3. Phiaris Olethreutini 3 Phiaris Phiaris umbrosana (Freyer) 4740 17-20 mm. Imago er aktiv fra sidst på eftermiddagen fra juni til først i juli. Længere mod syd i en 2. generation i august. Den bliver hurtigt slidt

Læs mere

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa Pammene & Cydia Del 2: Grapholita Biologi og samlertips 25 arter i Europa Grapholita fissana (Fröl.) 5083 13-15 mm. Imago fra maj til først i juli. Larven juli-september i frugterne af Vicia cracca. Europa,

Læs mere

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa Pammene & Cydia Del 2: Grapholita Biologi og samlertips 25 arter i Europa Grapholita fissana (Fröl.) 5083 13-15 mm. Imago fra maj til først i juli. Larven juli-september i frugterne af Vicia cracca. Europa,

Læs mere

Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som

Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som halvvoksne larver og de fleste lever i rødderne af forskellige

Læs mere

Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som

Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som halvvoksne larver og de fleste lever i rødderne af forskellige

Læs mere

Olethreutini 4. Argyroploche og flere mindre slægter

Olethreutini 4. Argyroploche og flere mindre slægter Olethreutini 4 Argyroploche og flere mindre slægter Capricornia boisduvaliana (Dup.) 4758 14-18 mm. Imago er aktiv i aftentimerne fra sidst i juni til midt i juli. Den kan være talrig, hvor den forekommer,

Læs mere

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene biologi Udbredelse Pammene aurana (F.) 5167 9-13 mm. Imago:juni (2)-juli. Heracleum spondylium Pammene aurana

Læs mere

Lobesiini og Endotheniini

Lobesiini og Endotheniini Lobesiini og Endotheniini Lobesia L. botrana tv., virulenta th. og reliquana i midten. Botrana har en brun plet med gule kanter lige før frynserne. Både virulenta og botrana virker meget spraglede, mens

Læs mere

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene biologi Udbredelse Pammene aurana (F.) 5167 9-13 mm. Imago flyver i solskinnet over planterne eller sidder

Læs mere

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Cydia blackmoriana (Wlsh.) 14-16 mm. Imago i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea. Imago kommer

Læs mere

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa Pammene & Cydia Del 2: Grapholita Biologi og samlertips 25 arter i Europa Grapholita fissana (Fröl.) 13-15 mm. Imago fra maj til først i juli. Larven juli-september i frugterne af Vicia cracca Grapholita

Læs mere

Cochylini del 2. Agapeta, Eupoecilia, Aethes (part.)

Cochylini del 2. Agapeta, Eupoecilia, Aethes (part.) Cochylini del 2 Agapeta, Eupoecilia, Aethes (part.) Agapeta hamana (L.) 4268 15-25 mm. Imago flyver sidst på dagen og kommer fint til lys fra maj til august (september). Ikke alle eksemplarer er så stærkt

Læs mere

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene biologi Udbredelse Pammene aurana (F.) 9-13 mm. Imago:juni (2)-juli. Heracleum spondylium Pammene aurana (F.)

Læs mere

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Cydia blackmoriana (Wlsh.) 5109 14-16 mm. Imago flyver i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea.

Læs mere

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø

Læs mere

Cochylini del arter i Norden, 159+ i Europa Tips og ideer til indsamling og bestemmelse

Cochylini del arter i Norden, 159+ i Europa Tips og ideer til indsamling og bestemmelse Cochylini del 1 55 arter i Norden, 159+ i Europa Tips og ideer til indsamling og bestemmelse Phtheochroa inopiana (Hw.) 4187 19-25 mm. Imago er nataktiv og kommer fint til lys i juni-juli. I Europa Op

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig. Aftenpåfugleøje Latinsk navn: Smerinthus ocellata Engelsk navn: Eyed Hawk-moth Familie: Aftensværmere Aftenpåfugleøje er kun fremme midt om natten, så man ser ikke den voksne sommerfugl så ofte. Forvingen

Læs mere

Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal

Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal Notat Dato: 29. juni 2012 Kopi til: - Teknik og miljø Dato: 16. august 2012 Sagsnr.: 12/35627 Sagsbehandler: dhb Emne: Besigtigelse af 3v Bøgelund By, Karup Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE

RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE 15. MAJ 2017 1. Formål med udarbejdelse af rødlister 2. Eksempler fra rødlisterne 3. Hvordan anvendes rødlisterne Foredragsholder: Carsten Horup Bille Formål med

Læs mere

Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.

Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. NOTAT Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. Mosevegetation fra den centrale, vestlige del af matrikel 245 med Tagrør, Kær-Tidsel, Dun-Birk og Grå-Pil. Indhold Registreringer i 2018

Læs mere

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).

Læs mere

SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x

SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x SORTIMENTSLISTE SKOV - LÆ- VILDT- JULE OG PYNTEGRØNSPLANTER SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x 40-60-100 Birk (Alm/vortebirk) 2/1 40-60-100-140 Bøg (Skovbøg) 2/0x 30-50-80 E Eg - Stilkeg 2/0 30-50-80

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 2002-1 Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 Otto Buhl Den 20. april begyndte det lille blå flimmer Celastrina argiolus (L.) (Skovblåfugl), som det er blevet sædvane i de senere mange år,

Læs mere

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det

Læs mere

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS. Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning

Læs mere

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN

Læs mere

Naturcenter Tranbjerg

Naturcenter Tranbjerg Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ. Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Danske planteskolers vintermøde 2012

Danske planteskolers vintermøde 2012 Hans Peter Ravn hpr@life.ku.dk Danske planteskolers vintermøde 2012 Skadedyr på træer i skov, park og landskab - nye og velkendte udfordringer i en verden i forandring - eksempler på velkendte insekter,

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra

Læs mere

Bøgeblade. Hæg. Blåbær. Onkel Fusels Snapseopskrifter

Bøgeblade. Hæg. Blåbær. Onkel Fusels Snapseopskrifter Bøgeblade Hvis man absolut skal bevæge sig ud i en løvskov, kan man jo lige så godt plukke nogle bøgeblade, når man alligevel er der. Man skal helst tage dem, når de lige er sprunget ud, sådan i starten

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Hybenblomst Lyngblomst

Hybenblomst Lyngblomst Når man færdes langs de danske kyster kommer man forbi i massevis af planter, buske og bær som kan anvendes til kryddersnapse og bjæsk. Jeg er de sidste par år blevet grebet lidt af denne forunderlige

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Frederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017.

Frederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Grundejerforeningen Lodskovvadvej Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 10. februar 2017 Angående

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-august 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august

Læs mere

Sådan bekæmpes de store pileurter

Sådan bekæmpes de store pileurter Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de

Læs mere

Soltau 13. august En analyse -

Soltau 13. august En analyse - Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at

Læs mere

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Thomas Klintefelt Thok@di.dk, 3377 3367 NOVEMBER 2017 Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Udenlandske medarbejdere udgør i dag ni pct. af lønmodtagerne i Danmark. Det er især de store og mellemstore

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Besøg biotopen Strand og Klit

Besøg biotopen Strand og Klit Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden

Læs mere

Naturpleje og Invasive planter på Anholt:

Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne

Læs mere

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.

Læs mere

Trækfugle ved Næsby Strand

Trækfugle ved Næsby Strand Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juni 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni 2016

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-september 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Öland 2013, del 2. Author : Palle Frejvald. Fortsættelse af rejsen herfra. Onsdag 5 juni

Öland 2013, del 2. Author : Palle Frejvald. Fortsættelse af rejsen herfra. Onsdag 5 juni Naturliv Naturbilleder, kommentarer og turbeskrivelser http://getano.dk Öland 2013, del 2 Author : Palle Frejvald Fortsættelse af rejsen herfra Onsdag 5 juni Har vist helt glemt billeder af morgenudsigterne,

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen. Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-maj 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2016

Læs mere

Efterårets rovfugletræk

Efterårets rovfugletræk Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Blisgås Anser albifrons

Blisgås Anser albifrons Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte

Læs mere

Danske Småsommerfugle 1927-2011

Danske Småsommerfugle 1927-2011 Følger systematik i Karsholt, O. & P. Stadel Nielsen, 1998. Revideret Katalog over de danske Sommerfugle. Otto Buhl Danske Småsommerfugle 1927-2011 Listen omfatter alle meldinger af småsommerfugle (micros),

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Plantetyper og plantevalg

Plantetyper og plantevalg Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

På kanten mellem by og land. Beplantning

På kanten mellem by og land. Beplantning På kanten mellem by og land Beplantning Indhold Fonden Ryslinge Skulpturpark Vision og mål 3 Projektbeskrivelse Åben og lukket Skoven Skov og krat 6 Fremtidssyn Træer som skulpturer Markering af skulpturer

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. 1 Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 12:2010 Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. Morten Fischer Mortensen og Peter Steen Henriksen 2 Nationalmuseets Naturvidenskabelige

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter

Læs mere

Møns Klint Overdrevet Høvblege

Møns Klint Overdrevet Høvblege et til: roplevelseguidet uden kør ligeselv fototur tet blåfugl og orkidéer Møns Klint Overdrevet Høvblege Velegnet til: En naturoplevelse uden lige Sortplettet Blåfugl og Orkidée Af naturfotograf Bjarne

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Kom tættere på insekterne

Kom tættere på insekterne Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,

Læs mere