Randers Kommune. Hovedrapport. Udviklingsplan for daginstitutionerne. November 2009

Transkript

1 Randers Kommune Udviklingsplan for daginstitutionerne Hovedrapport November 2009

2 Hovedrapport Udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers Kommune Denne udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers Kommune er udarbejdet på foranledning af beslutning i Børn og Skoleudvalget. Udviklingsplanen skal bl.a. indgå i grundlaget for byrådets prioriteringer. Det er målet, at der med denne rapport gives et billede af, hvordan institutionsområdet kan sikres en bygningsmasse, der både er pædagogisk og kapacitetsmæssigt fremtidssikret. Udviklingsplanen omfatter en gennemgang af samtlige daginstitutioner i Randers Kommune. Institutionerne er gennemgået sammen med en ledelsesrepræsentant fra institutionen. For hver institution er udarbejdet en beskrivelse af institutionens indretning og bygningsmæssige karakter, en beskrivelse af institutionens bygningsmæssige udfordringer og forslag til, hvordan udfordringerne kan løses. De enkelte institutionsbeskrivelser findes i Institutionsrapporten del 1-3. I hovedrapporten præsenteres den samlede udviklingsplan. Der sættes her fokus på de temaer, der i forbindelse med institutionsgennemgangen har vist sig at være af en mere generel karakter. I hovedrapporten præsenteres ligeledes de økonomiske konsekvenser forbundet med forslagene stillet i forbindelse med de enkelte institutioner. November 2009 Kunde Randers Kommune Børn og Skole Laksetorvet 8900 Randers Udført af: Bascon A/S Åboulevarden Århus C Tlf og Ulla Kjærvang Arkitekt maa Bopladsen Randers Tlf Randers Kommune Hovedrapport 2

3 Indhold 1 Indledning 4 2 Resumé og anbefalinger 5 3 Efterspørgslen nu og i fremtiden 10 4 Institutionerne 12 5 Foreslåede tiltag og prioritering 26 Randers Kommune Hovedrapport 3

4 Indledning 1 Indledning Denne rapport udgør hovedrapporten i forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers Kommune. Formålet med udarbejdelsen af denne udviklingsplan er at skabe et langsigtet perspektiv på de bygningsmæssige rammer for pasning af børn i alderen 0-6 i Randers Kommune. Det er Randers Kommunes ønske, at der med udviklingsplanen gives et bud på, hvordan det sikres, at den samlede bygningsmasse udgør tidssvarende og fremtidssikrede rammer for pasning af børn i kommunen. Udviklingsplanen skal sikre, at de fysiske rammer understøtter såvel de pædagogiske som de arbejdsmiljømæssige krav. Udviklingsplanen skal således forholde sig til de eksisterende rammer og de udfordringer, der er i disse. Samtidig er det centralt, at de eksisterende rammer udnyttes på den bedst mulige måde, og at evt. bygningsmæssige investeringer bidrager til en fremtidssikret bygningsmasse på den mest effektive måde. Fremgangsmåden i forhold til udarbejdelsen af denne rapport har haft fokus på inddragelse af institutionens brugere. Brugerne har deres daglige gang i institutionerne, og det er derfor også dem, der bedst ved, hvor de store udfordringer er. Konkret er brugerne inddraget ved, at der inden institutionsbesøget blev udsendt et skema, hvor institutionens brugere er blevet bedt om deres vurdering af forskellige bygningsrelaterede perspektiver. Skemaerne har således dels fungeret som brugernes forberedelse på rådgivers besøg, og dels til at give rådgiver et billede af institutionens udfordringer på forhånd. Selvom brugerne således har haft mulighed for at fremhæve både udfordringer ved og ønsker omkring institutionens fysiske rammer, er forslagene og prioriteringerne i denne rapport udtryk for rådgivers vurdering. Brugernes bemærkninger, idéer og ønsker er således filtreret af rådgiver, således at resultatet er rådgivers bud på den bedst mulige anvendelse både af de eksisterende rammer og fremtidige investeringer. Hovedrapporten indeholder ud over dette indledende kapitel et kapitel 2, hvor udviklingsplanens hovedresultater og anbefalinger præsenteres. I kapitel 3 gennemgås efterspørgslen og forventningerne til den fremtidige efterspørgsel. I Kapitel 4 samles op på institutionsgennemgangen, ligesom der tematiseres over de udfordringer, der er observeret. I kapitel 5 præsenteres de økonomiske konsekvenser af de foreslåede udviklingstiltag. Randers Kommune Hovedrapport 4

5 Resumé og anbefalinger 2 Resumé og anbefalinger 2.1 Resumé Udviklingsplanen for daginstitutionerne i Randers Kommune består overordnet set af to dele. Den ene del er en ganske omfattende institutionsrapport i tre dele. I denne er hver enkelt institution beskrevet på følgende måde: En boks med fakta om institutionen En generel beskrivelse af institutionen Billeder af institutionen En beskrivelse af institutionens udfordringer Forslag til håndtering af udfordringerne Prioritering af tiltag Gennemgangen og beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i den enkelte institution. Det betyder, at beskrivelsen af institutionens udfordring både er baseret på institutionens egne input og på det, som den besøgende arkitekt har observeret. Det betyder selvfølgelig også, at der kan være forskel på, hvad der faktisk opleves som udfordringer, og hvordan der gås til en evt. udfordring. At der kan spores forskelle i, hvad der opleves som udfordringer, og hvordan de enkelte forholder sig til udfordringerne, er en central pointe i udviklingsplanen. Gennemgangen har vist, at den måde bygningerne opleves på hænger sammen med tre aspekter: Bygningsmæssige, adfærdsmæssige og indretningsmæssige. Det er vores vurdering, at den enkelte institution ikke altid kan formå at adskille de tre aspekter. Det betyder, at nogen steder tillægges bygningerne udfordringer, som måske mere vedrører adfærden eller den måde, man har indrettet sig på, end bygningen i sig selv. I denne udviklingsplan er der fokuseret på udfordringer, der relaterer sig til de bygningsmæssige forhold. Det vil sige, at nogle udfordringer måske ikke modsvares med et konkret bygningsrelateret forslag. I forbindelse med tematiseringen af de udfordringer, der er beskrevet af institutionerne selv og observeret af rådgiver, beskrives også, hvordan nogle udfordringer ikke nødvendiggør bygningsmæssige investeringer, men derimod kan løses ved adfærdsændrende indsatser eller simple indretningsændringer i institutionen. Randers Kommune Hovedrapport 5

6 Resumé og anbefalinger 2 I forhold til de beskrevne bygningsrelaterede tiltag er der for hvert tiltag foretaget en prioritering i fire kategorier; skal, påtrængende, bør og kan. Prioriteringen er baseret på krav i lovgivningen, evt. AT-påbud, de konkrete forhold i institutionen og en vurdering af værdien i forhold til investeringens størrelse. Den økonomiske konsekvens for de foreslåede tiltag er beregnet på baggrund af erfaringer, kontakt til leverandør og nøgletal fra byggeriet. Det er centralt, at de økonomiske konsekvenser opfattes som et input til budgetlægningen i Randers Kommune, og ikke et egentligt bud på, hvad der skal afsættes til den enkelte institution. Mange af tiltagene er baseret på forudsætninger om, at tiltaget kan gennemføres uden væsentlige byggetekniske (og dermed fordyrende) udfordringer. Ligeledes foreslås der i flere tilfælde, at der gennemføres yderligere undersøgelser af f.eks. isolering eller lydniveau. Disse undersøgelser er nødvendige for at afdække problemets omfang. Dermed sagt er der også mulighed for, at de økonomiske konsekvenser bliver højere end nedenfor præsenterede. I Tabel 1 ses det samlede investeringsbehov for gennemførelse af de tiltag, der er beskrevet i denne udviklingsplan. Som det ses, er det en forholdsvis begrænset del af investeringsbehovet, der udgøres af tiltag prioriteret som skal. Dette understøtter den generelle opfattelse af, at daginstitutionerne i Randers Kommune i vid udstrækning er bygningsmæssigt velfungerende indrettet, og i det store hele lever op til lovgivningens krav. Tabel 1 Det samlede investeringsbehov Bedste alternativ Billigere alternativ Skal Påtrængende Bør Kan I alt Den knap ½ mio. kr., der er placeret i kategorien skal, består hovedsagligt af påbud, bl.a. en forbedring af toiletfaciliteter til ca kr. og et røgalarmeringsanlæg til ca kr. Randers Kommune Hovedrapport 6

7 Resumé og anbefalinger 2 Ud over den samlede investering på knap 30 mio. kr. er det i udviklingsplanen foreslået, at Tjærebyvejens Vuggestue og Tjærebyvejens Børnehave lægges sammen i en ny bygning. Årsagen er, at der i den anslåede investering indgår ca. 2,2 mio. kr. til renovering af de to institutioner, som dog ikke vurderes at gøre institutionerne tidssvarende. Det vurderes, at forholdene er værst i børnehaven, og at det kan overvejes at bibeholde vuggestuens bygning suppleret med en tilbygning. En helt ny institution er vurderet til ca. 12 mio. kr. eller en merudgift på ca. 10 mio. kr. (når udgiften til renoveringen medregnes). 2.2 Anbefalinger Denne udviklingsplan giver som nævnt ovenfor et bud på investeringsbehovet forbundet med at komme frem til en fremtidssikret og velfungerende bygningsmasse for daginstitutionerne. På baggrund af de enkelte gennemgange og den samlede vurdering af de resultater gennemgangen har givet, kan vi her opstille en række anbefalinger til det kommende arbejde med daginstitutionerne i Randers Kommune. Det anbefales, at der sættes fokus på adfærd og indretning i kommunens bygninger. Der er forskel på, hvilken tilgang man tager til de bygningsmæssige rammer, og det er klart, at nogle tilgange er bedre end andre. Det er rådgives vurdering, at der kan indhøstes store gevinster ved at formidle de gode erfaringer og ved at inspirerer og vejlede. Det handler om at formidle redskaber til at arbejde med bygningens rammer frem for imod bygningens rammer. Et eksempel på viden, der med fordel kan formidles, er erfaringer med at anvende belysning som middel til at skabe mindre støj og uro eller gennem forældreinddragelse at optimere anvendelsen af garderobepladsen. Mange institutioner oplever, at de eksisterende garderobeforhold ikke virker tilstrækkelige, især i perioder med vådt vejr og om vinteren. Her kan man med fordel inddrage erfaringer fra de institutioner, hvor man med forældreinddragelse og fokus på anvendelsen af det enkelte barns garderobeplads har løst pladsproblemerne dels gennem ændret adfærd og dels gennem indretningsmæssige tiltag. Det vurderes som påtrængende, at der skabes bedre adgangsforhold for handicappede. Mange af institutionerne har ikke den niveaufri adgang, der kræves i nybyggeri. Ifølge bekendtgørelse 1250 omkring tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygning af eksisterende byggeri skal der i forbindelse med ombygninger (også i forbindelse med ikke væsentlige ombygninger) etableres mindst en niveaufri adgang til Randers Kommune Hovedrapport 7

8 Resumé og anbefalinger 2 offentlige bygninger. Derfor prioriteres niveaufri adgang som påtrængende i denne udviklingsplan, men ikke som et skal tiltag. På flere institutioner forefindes ikke et handicaptoilet. Disse steder er det foreslået etableret, hvis der gennemføres ombygninger i institutionen, og tiltaget ikke overstiger 9 % af de samlede omkostninger (se BEK 1250). På flere institutioner er der observeret anvendelse af depotrum til personophold. For at et lokale kan bruges til personophold, kræves flugtveje, hvilket ofte ikke findes i et depotrum. Løsningen kan i flere tilfælde være at afmontere dørbladet, således at rummet bliver en niche i det større rum. Alternativet vil ofte være, at rummet anvendes som tiltænkt til depot og ikke personophold I langt de fleste institutioner er der observeret en udmærket grundbelysning, mens punktbelysning til arbejde og hygge har været mangelfuld. I de pågældende institutioner er der foreslået en opgradering af punktbelysningen. Der er ikke vurderet økonomiske konsekvenser af dette tiltag, da løsningerne er mange og ofte kan løses enkelt med simple lamper osv. Flere steder opleves et højt støjniveau, og der er i den forbindelse foreslået yderligere undersøgelser af problemets omfang og muligheder for forbedringer. I nogle af tilfældene er tiltaget prioriteret som et bør tiltag og ikke et påtrængende tiltag. Når dette er tilfældet, er det fordi, det vurderes, at støjproblematikken til dels hænger sammen med adfærd og indretning, og at der således er andre muligheder for at nedbringe støjniveauet. I flere institutioner opleves en uhensigtsmæssig solopvarmning af opholdsrummene. I de fleste tilfælde kan problematikken løses ved montering af solfilm eller andre afskærmningsformer. I flere tilfælde er der observeret problemer med de tekniske installationer. Det anbefales, at der sker en gennemgang af disse installationer evt. udført af kommunens egne folk. Det er rådgivers vurdering, at der i nogle tilfælde kan være tale om forkert brug af f.eks. ventilation og gulvvarme, og at vejledning kan løse dele af problemerne. I forhold til toiletter er der flere steder behov for renoveringer og generel opgradering af forholdene. Mere generelt gælder det, at der er behov for afskærmning på mange af børnetoiletterne. Der er i dag bred enighed om, at især børnehavebørn bør have mulighed for at bruge toilettet på en privat måde. I langt de fleste tilfælde kan dette skabes ved at opstille Randers Kommune Hovedrapport 8

9 Resumé og anbefalinger 2 afskærmning med dør. Det kan ikke anbefales at anvende en løsning med gardiner, da dette udgør et hygiejneproblem. De ovenfor beskrevne anbefalinger relaterer sig til de generelle problematikker. Derudover præsenterer institutionsbeskrivelserne en række tiltag, der har en mere unik karakter. Randers Kommune Hovedrapport 9

10 Efterspørgslen nu og i fremtiden 3 Efterspørgslen nu og i fremtiden 3.1 Forudsætninger I denne analyse anvendes Randers Kommunes egen opgørelse af pasningsbehov og pasningskapacitet. Som materiale er anvendt det notat og de pasningsopgørelser, som udgjorde bilaget til forvaltningens indstilling omkring udbygning af dagtilbudskapaciteten til Børn og Skoleudvalget i foråret I beskrivelsen af efterspørgslen fokuseres på udviklingen i antallet af pasningssøgende børn, ligesom der sker en forholdelse til den nuværende kapacitet i de enkelte områder (skoledistrikter). Tallene er således baseret på befolkningsprognosen for 2008, mens der siden er blevet produceret en ny befolkningsprognose for årene 2010 til 2022 (udarbejdet af Budgetkontoret, maj 2009). Da forudsætningerne for prognosen har ændret sig fra 2008 til 2009, er der naturligt en afvigelse mellem de to prognoser. I Tabel 2 ses tallene for de to prognoser og den forskel, der er imellem dem. Tabel 2 Sammenligning mellem befolkningsprognoserne for 2008 og årige Prognose årige Prognose årige Difference årige Prognose årige Prognose årige Difference På kort sigt forudsiger prognosen fra 2009 et lidt højere børnetal, særligt hvad angår de 0-2-årige. På lidt længere sigt forudsiger prognosen fra 2009 et lavere børnetal. I 2020 forudsiger den nye prognose således 100 færre 0-2-årige og 81 færre 3-5-årige sammenlignet med prognose fra Det centrale i befolkningsprognosen fra 2009 er, at der forventes en stagnation i antallet af 0-5- årige i det kommende årti. I det følgende forholder vi os til pasningsopgørelserne, som igen er baseret på befolkningsprognosen fra Forskellen i forhold til den ny prognose anvender vi som et robusthedsperspektiv. Som altid er det værd at huske, at prognoser kun er et bud på fremtiden, og de forskelle, der viser sig fra 2008 til 2009, skal således mere ses som en indikation på prognosernes følsomhed over for konjunkturerne i samfundet, end som en egentlig konsekvens for det fremtidige Randers Kommune Hovedrapport 10

11 Efterspørgslen nu og i fremtiden 3 pasningsbehov. Som et resultat af den nye prognose fra foråret 2009, vil vi som udgangspunkt forudsætte, at børnetallet vil fortsætte på det nuværende niveau. 3.2 Randers Kommune som helhed Befolkningsprognosen fra 2008 forudsiger et børnetal for aldersgruppen 0-2- årige i 2009 på Af disse har 68 % erfaringsmæssigt et pasningsbehov, hvilket giver et behov for pladser. Af disse forventedes at blive passet i dagplejen, hvilket giver et behov på 900 vuggestuepladser. Kapaciteten er i 2008 opgjort til 936 vuggestuepladser, men siden udarbejdelsen af pasningsopgørelsen i 2008, er der sket en udbygning af vuggestuekapaciteten sideløbende med en reducering af dagplejekapaciteten. Pasningsopgørelsen viser, at der i 2009 forventedes et samlet behov på børnehavepladser, og at der kapacitetsmæssigt er pladser til rådighed. Ifølge pasningsopgørelsen er der nogenlunde balance mellem behov og kapacitet, når kommunen betragtes i sin helhed. Kigger man derimod på enkelte områder, vil der være overskud nogle steder og underskud andre steder. I den centrale midtby (skoledistrikterne: Hobrovejens Skole, Vestervangsskolen, Nyvangskolen, Nørrevangsskolen, Østervangskolen og Hadsundvejens Skole) er der samlet set et underskud på 65 pladser, hvilket ændres til et overskud på 25 pladser, hvis den næste ring af skoledistrikter medtages (skoledistrikterne: Rytterskolen, Hornbæk Skole, Rismølleskolen, Kristrup Skole og Vorup Skole). I institutionsrapporten del 1-3 er der i forbindelse med hver af institutionerne kort redegjort for situationen i det skoledistrikt, hvor institutionen er beliggende. Randers Kommune Hovedrapport 11

12 Institutionerne 4 Institutionerne 4.1 Adfærd, indretning og bygningerne Formålet med bygningsbesigtigelsen er at beskrive daginstitutionernes fysiske rammer og identificere tiltag, der er nødvendige, for at institutionerne er på et tidssvarende niveau. Det er formålet med bygningsbesigtigelsen, at der på den ene side identificeres evt. mangler ved de fysiske rammer, men at der samtidig også peges på, hvordan indretningsmæssige og adfærdsmæssig overvejelser kan medvirke til at styrke rammerne for den daglige leg og det daglige arbejde i institutionerne. Det er vores generelle oplevelse, at institutionernes egen vurdering af de bygningsfysiske rammer hænger afgørende sammen med den måde, institutionen selv har formået at indrette rummene på i forhold til den pædagogiske målsætning, der praktiseres på stedet, og den adfærd der dermed udspiller sig i hverdagen. Indretning Bygninger Adfærd BYGNINGERNE Kommunens institutionsbygninger fremstår i dag vidt forskellige som et resultat af den tid, hvor de blev opført. Den fremhævende byggestil, stedets særlige karakter (land, by) og den særlige pædagogiske retning, der praktiseres på det tidspunkt, hvor bygningerne er opført, har haft stor betydning for bygningernes arkitektoniske og æstetiske udtryk samt deres funktionelle anvendelse. Randers Kommune Hovedrapport 12

13 Institutionerne 4 De bygningsfysiske rammer udgøres af bygningerne, herunder også de tekniske installationer, det fastmonterede inventar så som pusleborde, hårde hvidevarer, grundbelysning i form af lysarmaturer, garderobeskabe, vaske, toiletkummer mm. Det kræver særlige tiltag for at ændre på de bygningsfysiske rammer, og de ændrer sig kun gradvist over årene, når nye tiltag iværksættes. INDRETNINGEN Indretningen; det vil sige, den måde, man indretter og møblerer bygninger og rum på, er af mere midlertidig karakter og kan ændres løbende efter behov og ønske. Rum kan få en anden anvendelse som fx, når institutionen forandrer den pædagogiske praksis fra gruppeopdelt til funktionsopdelt institution, og tidligere grupperum derved indrettes til værksteder. Eller hvis institutionen vælges at tematiseres som fx naturbørnehave, kan det få stor betydning for, hvordan udearealerne omlægges, overgangen mellem ude og inde disponeres, og garderober indrettes. En ændret pædagogisk retning kan således medføre en generel omstrukturering af institutionens rum og funktioner, men generelt må de bygningsfysiske rammer respekteres eller kun ændres i mindre grad af hensyn til økonomien. Indretningen har betydning for, hvordan børn og voksnes bevægelsesmønstre understøttes dagen igennem. Således kan indretningen stimulere et roligt legemiljø, hvis det fx respekteres, at børns leg ofte foregår i mindre grupper, og der dermed afgrænses veldefinerede rumligheder til dette formål gennem indretningen. Skabes der afgrænsede legesteder, opstår der ikke så let konflikter og dermed afledte støjproblemer. Indretningen kan således understøtte en tilsigtet adfærd eller afhjælpe støjproblemer, uro og manglende trivsel. ADFÆRD Adfærden påvirkes af rummenes beliggenhed i forhold til hinanden, og hvordan de er udformet. Dette viser sig fx, når vinduet går helt til gulvet, og det lille barn får mulighed for at kigge ud og følge med i, hvad der sker udenfor og derved stimuleres til udeleg. Et centralt beliggende fællesrum, der er gennemskåret af mange ganglinjer, stimulerer til øget aktivitet og øger lydniveauet, med mindre der sker en fokuseret aktivitet. Ændrer man indretningen af rummet ved at styre gangbevægelserne og skaber definerede opholds- og legezoner, kan den uhensigtsmæssige adfærd ændres. Et eksempel på kolliderende ganglinjer og konfliktområder i en institution kan være placeringen af institutionens telefon på et uhensigtsmæssigt sted i institutionen - de voksne skal gå frem og tilbage og forbi et veldefineret legested - færdslen forstyrrer. Ved at bytte om på placeringen af de forskellige aktiviteter og funktioner, kan man opnå en mere hensigtsmæssig adfærd. Adfærden er udtryk for den måde, man vælger at organisere den pædagogiske praksis i rummene på og viser sig igennem de daglige vaner, rutiner og bevæ- Randers Kommune Hovedrapport 13

14 Institutionerne 4 gelsesmønstre, som børn og voksne udfolder. Disse bevægelsesmønstre kan være vanskelige at ændre på, ofte af den enkle årsag, at man ikke er bevidste om dem og dermed de afledte konsekvenser. Det er således af stor betydning for trivslen i institutionen, at ledelsen og personalet er opmærksomme på, om den daglige praksis og adfærd organiseres bedst muligt i forhold til dagens rytmer, og om rummene er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til leg, læring og den daglige omsorg. BYGNINGER, INDRETNING og ADFÆRD spiller på denne måde gensidigt sammen, og for at få et rart og hensigtsmæssigt børnemiljø og dermed god trivsel, er det vigtigt, at institutionen forstår at indrette sig med og ikke imod de bygninger, man har og den pædagogik, man ønsker at praktisere. 4.2 Skal, påtrængende, bør og kan I forbindelse med gennemgangen af institutionerne sættes der fokus på de udfordringer, den enkelte institution har. I forhold til de udfordringer, der relaterer sig til bygningsmassen, gives forslag til, hvordan de forskellige problematikker kan håndteres. Nogle problematikker kan håndteres på forskellige måder (og med varierende omkostningsniveau), og i disse tilfælde vil der som hovedregel blive opstillet en let og billig løsning og den lidt bedre og mere omkostningstunge løsning. I første omgang beskrives således, hvordan de beskrevne udfordringer kan håndteres. I næste skridt laves en prioritering af tiltaget. Prioriteringen laves ved at klassificere tiltagene i henholdsvis tiltag, der skal laves, tiltag der er påtrængende, tiltag der bør laves, og tiltag der kan laves. Tiltag der skal laves, er tiltag, der udløses af manglende opfyldelse af lovkrav, eller påbud udstedt af Arbejdstilsynet. Tiltag der er prioriteret som påtrængende, er tiltag, der ikke er krævet af lovgivning eller AT-påbud, men som løser vægtige problematikker, som f.eks. indeklima eller tilgængelighed. Et bør-tiltag kan være et tiltag, hvor den opnåede effekt vurderes som meget høj i forhold til de forbundne omkostninger. Et bør-tiltag kan f.eks. være forbedringer af toiletterne, hvor der for forholdsvis få midler kan ske en væsentlig forbedring i forholdene. Et kan-tiltag er tiltag, der som sådan er ganske fornuftige, og som giver øget værdi for den pågældende institution. Samtidig er der dog tale om tiltag, der ikke vurderes som værende af afgørende betydning, og som vurderes som luksus hvis de økonomiske ressourcer er knappe. Randers Kommune Hovedrapport 14

15 Institutionerne 4 Prioriteringen foretages i forhold til den enkelte institution, og skelnen mellem de tre niveauer er ikke foretaget på baggrund af en given økonomisk ramme. Det er således rådgivers vurdering, der ligger til grund for, om et tiltag er prioriteret som f.eks. kan og ikke bør. 4.3 Generelle problemstillinger Dette afsnit beskriver en række problemstillinger. Institutionsbygningerne er generelt meget forskellige, idet de er bygget på forskellige tidspunkter, udført i forskellige materialer af varierende holdbarhed og konstruktion og med forskellig pædagogisk praksis for øje. Nogle bygninger er generelt nedslidte som følge af mange års anvendelse, nogle egner sig stadig fint i forhold til det indhold, der udspiller sig, mens andre skal forbedres for at leve op til de krav, der stilles til bygninger og offentlig services i dag. Der er generelt konstateret stor forskel på, hvor tilfredse man er i de enkelte institutioner med de bygningsmæssige rammer. Ligeledes er der konstateret stor forskel på, i hvor høj grad man er opmærksom på, hvilken betydning indretningen har, og hvordan man som personale selv er i stand til at påvirke adfærden gennem indretning og møblering af rummene. Men også bevidstheden om, hvordan man kan ændre adfærd for at spille med rum og rammer, er af stor betydning, idet det giver personalet oplevelsen af og tilfredsheden ved selv at kunne skabe forandring i hverdagen inden for de betingelser bygninger, indretning og adfærd giver. Fælles for alle institutionerne i Randers Kommune gælder, at de er underlagt bl.a. regler for arbejdsmiljø og det gældende Bygningsreglement, som beskriver en række krav til bygningerne i forbindelse med fx brand, indretning, indeklima mm. Og der er krav om løbende udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering APV og en Børnemiljøvurdering BMV, hvor den fysiske indretning gennemgås med henblik på at opnå den bedste trivsel på en række områder; fysisk og mentalt. På baggrund af besigtigelsen af Kommunens institutioner har vi valgt at fremhæve nogle tendenser eller problemstillinger, som vi har fundet af generel karakter Flugtveje Institutionerne er underlagt BR krav i forhold til brand og flugtveje, især er det vigtigt at sikre flugtveje for at opnå størst mulig sikkerhed for børn og voksne i institutionerne. Randers Kommune er i færd med at gennemgå samtlige institutioner i forhold til brandsikkerhed og flugtveje. I forbindelse med vores besøg af institutionerne er der observeret anvendelse af rum, som umiddelbart ikke lever op til kravene om flugtveje. Randers Kommune Hovedrapport 15

16 Institutionerne 4 I bygningsreglementet stilles følgende krav til rum, som anvendes til personophold. Rummene skal udføres med flugtveje, hvilket normalt opfyldes med to af hinanden uafhængige udgange placeret i eller umiddelbart nærhed af rummets modstående ender. Der skal normalt være højst 25 m ganglinje fra et vilkårligt punkt i rummet til nærmeste udgang til terræn eller i det fri. Ud over flugtveje skal rum også udføres med redningsåbninger, der er lette at identificere (redningsåbninger kan ikke erstatte udgange eller flugtveje). I den enkelte institution kan gangen have funktion som flugtvej. Fungerer en gang som flugtvej, er det ikke tilladt at have garderober og andet brandbart indbo monteret eller placeret langs væggene. I de tilfælde der er observeret dette, er det blevet bemærket, mens en egentlig vurdering af samtlige flugtveje ikke falder ind under denne gennemgang, men er foretaget i kommunens egen sikkerhedsmæssige gennemgang af institutionerne. Depotrum og kælderrum med kun et adgangspunkt kan dermed ikke anvendes til personophold. I visse tilfælde kan et kælderrum godkendes til ophold, hvis der monteres stige ved kældervindue (som dermed bliver redningsåbning). Et depotrum kan evt. anvendes til personophold, hvis dørbladet afmonteres. Under alle omstændigheder skal løsningerne godkendes af de rette myndigheder, da de enkelte løsninger altid vurderes på en lang række parametre. Flere steder er det observeret, at depotrum eller andre rum uden flugtvejsmulighed er inddraget til lege- og opholdssted for børn. I disse tilfælde er det oplyst over for institutionen, hvilke muligheder, der vurderes at være i forhold til at gøre ophold i rummene forsvarlige og lovlige. Det bør generelt gøres helt klart over for institutionerne, hvilke forhold der skal opfyldes, inden et rum kan anvendes til ophold. Det skal understreges, at der kun er påpeget forhold i de tilfælde, det har været åbenlyst, at de pågældende rum anvendes til ophold. Dermed er der ikke foretaget en flugtvejs- og brandsikkerhedsvurdering af samtlige rum i institutionen Tilgængelighed Spørgsmålet om tilgængelighed omhandler i særdeleshed adgangsforholdene for handicappede både inde og ude og tilstedeværelsen af handicaptoiletter. Flere steder lever adgangsforholdene og toiletfaciliteterne ikke op til kravene ved nybyggeri. Det er ofte manglende niveaufri adgang, låger med højtsiddende håndtag og utilstrækkelige toiletforhold, der er problemet. Som udgangspunkt skal tilgængelighedskravene overholdes ved væsentlige ombygninger. Det vil sige, at hvis adgangsforholdene indgår i en ombygning, skal kravet om niveaufri adgang overholdes, og hvis der renoveres toiletter, skal kravet om handicaptoilet overholdes. Ved ikke-væsentlige ombygninger gælder bekendtgørelse nr (BEK 1250) om tilgængelighedsforanstaltnin- Randers Kommune Hovedrapport 16

17 Institutionerne 4 ger i forbindelse med ombygning i eksisterende byggeri. I forbindelse med daginstitutionerne i Randers Kommune er BEK 1250 særligt interessant i forhold til niveaufri adgang og handicaptoiletter. Ifølge bekendtgørelsen skal der uanset omkostningerne etableres mindst en niveaufri adgang til indgangsdør i forbindelse med ombygning af institutionen (uanset ombygningens omfang). Yderligere tilgængelighedsforanstaltninger er fastsat med en maksimumsgrænse på 9 %, hvilket betyder, at tilgængelighedsforanstaltningen ikke skal gennemføres, hvis omkostningen hertil udgør mere end 9 % af de øvrige omkostninger ved ombygningen. Er der niveauforskelle, kan disse udlignes med ramper efter særlige forskrifter. Det skal bemærkes, at en rampe ofte kræver mere plads, end man umiddelbart tror. Er niveauforskellen f.eks. 30 cm kræves en rampe med en stigning på maks. 5 cm pr. meter, hvilket betyder en rampe på 6 m. Hertil kommer krav om et vandret areal foran adgangsdøren. I forbindelse med prissætningen er anvendt en gennemsnitspris på kr. Den reelle pris vil svinge alt efter de konkrete forhold. I prioriteringen er niveaufri adgang prioriteret som påtrængende, fordi der er et umiddelbart krav i forbindelse med ombygning (uanset ombygningens størrelse), mens tilvejebringelsen af handicaptoiletter er prioriteret som et bør, fordi tilvejebringelsen skal ses i forhold til den øvrige ombygning af institutionen Belysning Belysning er et aspekt, der flere steder bliver fremhævet som problematisk. Principielt er der to aspekter af belysningsproblematikken. På den ene side er der dagslysproblematikken, og på den anden side er der kvaliteten af det kunstige lys. Flere steder er det særligt det kunstige lys, der ikke er optimalt, og det er ofte i forbindelse med arbejdspladser (ofte på stuerne i forbindelse med aktivitetsborde o. lign.), at lyset ikke er tilstrækkeligt. Kravene til kunstig belysning er 200 lux i opholdsrum og 500 lux ved faste arbejdspladser. Generelt opnås det bedste kunstige lys ved at have loftsbelysning (lysstofrør eller kompakte lysstofrør), der giver de krævede 200 lux og derudover supplere med punktbelysning ved arbejdspladser (f.eks. halogenbelysning) og f.eks. ved læsepladser i sofa og lignende. I forhold til dagslys er kravet, at der i opholdsrum findes et vinduesareal på min. 10 % (eller 7 % ved ovenlys) af gulvarealet, vinduer skal være placeret således at man kan se ud på omgivelserne. I forhold til dagslys vil der i visse tilfælde foreslås etablering af vinduer. Er kravet til dagslys ikke opfyldt, prioriteres dette som en skal-løsning. I nogle tilfæl- Randers Kommune Hovedrapport 17

18 Institutionerne 4 de foreslås det, at dagslyset kan forbedres ved at beskære beplantning uden for vinduerne. Sådanne tiltag prioriteres ikke, da de falder inden for institutionernes vedligeholdelse af udearealerne. I forhold til kunstig belysning er forholdene generelt tilfredsstillende i forhold til det generelle krav til en basisbelysning på 200 lux. I enkelte tilfælde vurderes forholdene at være i sådan en tilstand, at der kan være brug for en større udskiftning af belysningsarmaturer, og det foreslås, at der laves en grundig analyse af forholdene, inden tiltag iværksættes. I andre tilfælde er det lys i forbindelse med arbejdspladser, der ikke vurderes at være tilstrækkelig. Disse forhold bemærkes, men prioriteres ikke, da der er mange måder at løse problemer med punktbelysning på (billige såvel som dyre) Støjproblematikker Støj kan være afledt af flere forhold; dårlig indretning af rummene, uhensigtsmæssig adfærd og dårlig akustisk regulering af rum og overflader. Oplevet støj afhænger af lydstyrke, efterklangstid og absorption af lyd i overflader, men lyd opleves også forskelligt. Nogle er mere lydfølsomme end andre. Der er flere børn med opmærksomhedsforstyrrelser i dag, der er særligt følsomme over for lyd. Dette skal medtænkes i tilbuddet til specialbørnene. Flere af de institutioner, der har oplevet fællesrummet som præget af støj og uro, har arbejdet med indretning og opnået gode resultater, andre institutioner har øget bevidstheden om støj og ophængt et såkaldt Støjøre, således børn og voksne bliver gjort opmærksom på, at støjgrænsen er nået, og det er tid til at sænke tempo og lydniveau. Mulige bygningsmæssige tiltag kunne være at flytte døråbninger, så der opnås områder i fællesrummet uden gennemgang. Akustikken kan forbedres med montering af akustikregulerende flader, der giver en lavere efterklangstid. Daginstitutioner er underlagt et generelt krav til et støjniveau på max. 85 db, men ophold i rum med et støjniveau på 50 db har indflydelse på trivsel og indlæring Termisk indeklima I flere af institutionerne opleves uhensigtsmæssig sol-opvarmning af opholdsrum, ligesom der flere steder opleves kuldenedslag og træk. Generelt kan det siges, at kravet til bygningerne er, at det er muligt at etablere et behageligt indeklima. Det regnes typisk for ubehageligt, hvis der er temperaturændringer på mere end +/- 4 grader og et træk på mere end 0,15 m/s. I forhold til uhensigtsmæssig sol-opvarmning af opholdsrum er det svært at vurdere problemet ved et enkelt besøg. Spørgsmålet er, om problemet er udpræget og gældende i store dele af året, eller om der er tale om et problem der op- Randers Kommune Hovedrapport 18

19 Institutionerne 4 står, når sommeren er på sit højeste, og temperaturen udenfor er høj. Denne afklaring kan kun ske i nærmere dialog med institutionens leder og medarbejderne. I de tilfælde, hvor der fra institutionens side er blevet beskrevet et problem med uhensigtsmæssig sol-opvarmning, er der lavet en vurdering af mulighederne for afskærmning dels som solfilm på ruderne (en forholdsvis billig løsning) og dels som markise eller persienner (en dyrere men også mere fleksibel løsning). Alternative løsninger i forhold til begrænsning af uhensigtsmæssig solopvarmning er beplantning med løvfældende træer og buske, som kan give skygge i sommermånederne. I forhold til kuldenedslag og træk gælder der de samme begrænsninger i forhold til et enkelt besøg. Når det er nævnt, er der lavet en vurdering af forholdene og beskrevet muligheder for at løse problematikken. I flere tilfælde er det foreslået, at der udføres en termografering af bygningen, med det formål at identificere mangelfuld isolering. Det skal nævnes, at sådanne tiltag bør ske i en koordinering med kommunens energimærkning af bygningerne. Problematikker med træk og kulde prioriteres generelt højt, da de ofte er forbundet med muligheder for energibesparelse Tekniske installationer Enkelte steder peges på problemer med de tekniske installationer i institutionerne. Overordnet kan problemerne vedrøre funktionaliteten af installationerne eller brugen af disse. Enkelte steder nævnes problemer med afløb i form af lugtscener og/eller tilbageløbende kloakvand. Sådanne forhold skal bringes i orden. Det har ikke med denne besigtigelse været muligt at vurdere, hvordan forholdene bringes i orden, men det anbefales, at der iværksættes de nødvendige undersøgelser på de pågældende steder. Der sættes ikke økonomi på disse undersøgelser, da omfanget af dem kræver vurdering af fagfolk og går gennem den tekniske afdeling i Randers Kommune. I forhold til ventilationsanlæg og gulvvarmeanlæg opleves der flere steder mangelfuld viden om, hvordan anlæggene udnyttes bedst muligt. I Sådanne tilfælde vil der ofte være mulighed for at skabe bedre indeklima, ved at personalet oplyses om anvendelse af de tekniske installationer. Det skal bemærkes, at der ved ibrugtagning af tekniske anlæg som fx ventilationsanlæg følger vejledning i brug og vedligeholdelse af disse Fællesrum I flere af de institutioner, der har et centralt beliggende fællesrum, opleves dette rum præget af højt lydniveau og dynamisk aktivitet. Det er ofte situations- og tidsbestemt og afhænger af, hvilke samtidige aktiviteter der fylder rummet. Det Randers Kommune Hovedrapport 19

20 Institutionerne 4 høje aktivitetsniveau skyldes i flere tilfælde rummets størrelse, den centrale placering som torv midt i byen og dermed de mange krydsende ganglinjer. Ved at regulere adfærden, kan det imidlertid være muligt at undgå den uhensigtsmæssige uro, og gennem indretning kan der skabes mindre rumligheder til fokuseret aktivitet og ophold, som ikke forstyrres af gennemgang og kolliderende aktivitet. Indretningsmæssigt kan mobile skærmvægge danne rum i rummet og give bedre akustik, da væggene både kan nedsætte efterklangstid og danne rammer for mere stille leg. Også ændret belysning med punktbelysning skaber rum i rummet og opfordrer til mere dæmpet leg og fordybelse. Hvor det er muligt, kan garderober flyttes ud af fællesrummet, eller der kan etableres grovgarderober, hvilket vil minimere trafik og snavs Personalefaciliteter Personalet har meget forskellige faciliteter i institutionerne i Randers Kommune, men der er også forhold, der går igen. Hvor man måske i én institution oplever det som problematisk kun at have små bokse til personlige ejendele, eller der mangler brusefaciliteter, så kan man i en anden institution være tilfreds med de samme vilkår. Hvor der har været påbud fra AT om, at der skal etableres brusefaciliteter for personalet, har vi anbefalet dette. Der efterlyses flere steder bedre voksengarderober til udetøj (voksen grovgarderobe). Dette er især et stort behov i udebørnehaverne. Uden at det udgør en egentlig tjekliste, kan følgende nævnes som en guideline for, hvad personalefaciliteterne bør indeholde: Det skal understreges, at der ikke er forslået opgraderinger, således at samtlige institutioner opfylder listen, men at forslagene er udformet i dialog med, hvad institutionerne selv ser som nødvendige personalefaciliteter: Et rum til lederkontor (gerne med lille mødeplads) Et møderum til den svære samtale (gerne med plads til 6 8 pers. samt anvendelse af rummet af konsulenter mm.) Et personalerum, med 1 m 2 pr. person og mindst 7 m 2 Et toilet med bruser (1 wc pr. 15 personer) og (1 bruser pr. 10 personer) Randers Kommune Hovedrapport 20

21 Institutionerne 4 Omklædningsrum med 1 m 2 pr. ansat, hvis der er eks. vuggestuebørn eller specielle værkstedsfunktioner. En garderobe med aflåselige garderobeskabe til tasker, alm. garderobe samt garderobeplads til udetøj (regntøj, støvler mm) eller fælles stanggaderobe med min 20 cm stangplads pr. person, hertil afløst taskeboks. Derudover bør der være rengøringsrum, som kan aflåses, hvis dette ikke er tilfældet, skal der være et aflåseligt skab til rengøringsartikler Toiletter For toiletterne gælder en række forhold, der genfindes flere steder. Overflader er et gennemgående område, hvor der flere steder er brug for tiltag. Afhængig af alder og materialeanvendelse er overfladerne på toiletter og puslerum visse steder slidte, således at det går ud over hygiejnen. Det drejer sig steder om knækkede fliser, slidte fuger og revnedannelser, som kan vanskeliggøre rengøring. Dette bør der af hensyn til hygiejne og sundhed gøres noget ved. Andre steder er det den rent kosmetiske fremtræden, der bemærkes af institutionen som et problem, hvilket ikke har betydning for den funktionelle anvendelse. Det opleves generelt som et problem i de fleste børnehaver (ikke vuggestuer), at der mangler afskærmning omkring toiletter, således at børnene ikke kan gå på toilettet og være private. Dette opleves i dag som en privat sag at gå på toilet, og derfor er afskærmning i forhold til de andre børn vigtig. Afskærmning bør udføres, således at voksne kan holde øje med barnet, mens andre børn ikke kan kigge ind. Derfor er højden på døren ca cm. Stof er flere steder anvendt som en midlertidig løsning til afskærmning, men kan af hygiejnemæssige grunde ikke anbefales. Blebørn opleves flere steder som et tiltagende fænomen, når vuggestuebørnene kommer ind i børnehavealderen og medfører potentielt ergonomiske problemer for personalet. Problemerne opstår, fordi der ofte ikke er installeret hæve-sænke pusleborde i børnehaver. Den ergonomiske udfordring er forsøgt afhjulpet på forskellig vis i institutionerne. Nogen steder skiftes børnene stående (hvilket ofte medfører, at børnene vænnes fra at bruge ble hurtigt). Andre steder er der monteret klap op puslebord på en væg i toiletrummet tæt på vand og med lille stige, så børnene selv kan kravle op på klapbordet. Randers Kommune Hovedrapport 21

22 Institutionerne Garderober Mange institutioner oplever de traditionelle garderobeforhold som utilstrækkelige og for trang til både skiftetøj, udetøj, vinterstøvler, cykelhjelm mm., og der efterspørges visse steder grovgarderober til udetøj, støvler og flyverdragter. Det opleves flere steder som et problem, at der er meget trangt mellem garderobebænkene, således der ikke er plads til at hjælpe børnene i tøjet. Da garderober flere steder er etableret i gennemgangsrum (f.eks. i institutionerne indrettet som Pyramidehuse) optager garderober og bænke en del af gangarealet og efterlader ikke så meget plads til passage. Dette giver anledning til konflikter, når mange børn skal i og af tøjet i forbindelse med ophold på legepladsen. Der efterlyses flere steder bedre voksengarderober til udetøj (voksen grovgarderobe), fordi det er problematisk med vådt tøj og beskidt fodtøj, når personalegarderoben er placeret inde i huset. Generelt kan det siges, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte institutioner løser udfordringer med garderoberne. Det bør derfor overvejes, om problemstillingen omkring garderobeforhold skal tages op som tværgående tema i kommunens institutioner, så behov og problemer identificeres og afhjælpes enten gennem ændret adfærd eller indretning og evt. med inddragelse af det gode eksempel fra en af kommunens institutioner, som selv har arbejdet med denne problemstilling og opnået gode resultater Værkstedsfaciliteter På de fleste institutioner findes gode muligheder og plads til at lave værkstedsaktiviteter, men det er meget forskelligt, hvordan de udnytter de konkrete rammer. Nogle institutioner har indrettet et særligt rum som værksted, andre benytter bordpladsen på stuerne eller i fællesrummet, som så ryddes op igen. Det opleves, at udnyttelse af værkstedsrummet nogle steder afhænger af, om der er interesse fra personalegruppen til at benytte det sammen med børnene. Hvor det i perioder ikke forefindes, bliver værkstedet hurtigt i stedet benyttet som ekstra depot og dermed ikke udnyttet optimalt. Der hvor institutionerne har efterlyst bedre værkstedsfaciliteter, er der fundet løsninger ved f.eks. at anbefale mobile opbevaringsreoler eller flytbare værkstedskasser, der kan flyttes rundt til de forskellige stuer. Det at samle materialerne få steder, frigiver samtidig depotplads til andre ting på depoterne. Det opleves, at institutionerne flere steder har materiale liggende til flere års forbrug, og en oprydning vil her igen frigive mere depotplads og endda evt. give mulighed for at inddrage depotet til værkstedsrum, hvis de brandmæssige forhold tillader det. Randers Kommune Hovedrapport 22

23 Institutionerne 4 En anden løsning er at få indrettet et særligt værksted, det er anbefalet, hvor de kreative aktiviteter fylder meget i den pædagogiske tanke, og hvor de bruger meget tid på de kreative aktiviteter. Enkelte steder er der anbefalet at indrette udendørs værksteder, der fleksibelt kan benyttes til mange typer aktiviteter. Dette er anbefalet, hvor institutionen ikke har yderligere rum end stuen at lave aktiviteter i, og hvor det har været et udtalt problem og et konkret ønske fra institutionen Udegrupper På seks af kommunens daginstitutioner er der tilknyttet udegrupper. Udegrupperne har til huse i egne bygninger, men det særlige ved udegruppen er, at aktiviteterne er koncentreret omkring udeliv. Det betyder, at bygningens fysiske rammer er anderledes end en almindelig institution, og at de udfordringer, der opleves, også har en anderledes karakter. Generelt opleves det, at udegrupperne tilpasser sig de forhold, som de bliver stillet overfor. Det kan være tilpasning i forhold til bygningerne, trods det at de er mere enkelt udstyrede end de almindelige institutioner, de tilpasser sig vejret, årstiderne og naturens luner. Tilgængelighed vil være uhensigtsmæssig at tilvejebringe for bygningen som sådan, idet børnegruppen ofte er ude det meste af dagen og i uvejsomt terræn på en naturlegeplads og på tur i den nærliggende skov mv. Der er børn med små handicaps i udegrupperne, men ikke børn med svære motoriske problemer eller personale, forældre og børn i kørestol. Derfor anbefales det heller ikke at etablere handicaptoilet, men derimod gerne niveaufri adgang, hvor det er let at etablere. Niveaufri adgang er også god for vuggestuebørnene, som derved bliver mere selvhjulpne i den udegruppe, der er tale om. Garderoberne er et vigtigt rum for en udegruppe, idet der skal være plads til tøj til al slags vejr og gerne et ekstra sæt, så der kan skiftes. I de udegrupper, hvor forældrene selv vælger udelivet til i en udegruppe, er det naturligt at stille krav til 2 sæt af alt tøj. I de institutioner, hvor forældrene ikke selv har valgt udegruppen til deres barn, er der en tendens til, at børnene er mere inde, og forældrene stilles ikke kravet om at tilvejebringe 2 sæt tøj. Alle udegrupper ønsker fleksibilitet i forhold til madordning. De ønsker madpakker, så de kan tage på tur og ikke føle afhængighed over for mad og tilberedning. Personaleforhold er betinget af normeringen, som ikke tillader, at man går til og fra pauser i så stort et omfang som på moderinstitutionen. Ofte deles voksentoilettet med børnene. I det hele taget deles dagen fuldt ud med børnene, idet naturoplevelser og udeliv er det, der prioriteres og lægges engagement i. Det be- Randers Kommune Hovedrapport 23

24 Institutionerne 4 tyder også, at kravet til personalefaciliteter er anderledes, og at nogle funktioner evt. kan anvendes i moderinstitutionen. Randers Kommune Hovedrapport 24

25 Foreslåede tiltag og prioritering 5 Foreslåede tiltag og prioritering I dette kapitel samles op på samtlige tiltag, der er foreslået. Tiltagene præsenteres i grupper. Først præsenteres samtlige tiltag i hver af prioriteringskategorierne skal, påtrængende, bør og kan. Dernæst præsenteres tiltagene i forhold til de forskellige temaer. Inden præsentationen af tiltagene og den afledte anlægsøkonomi vil der kort blive redegjort for metoden, der er anvendt i forhold til prisfastsættelsen af tiltagene. 5.1 Vurdering af anlægsøkonomi I forbindelse med prisfastsættelsen af de foreslåede og beskrevne tiltag er anvendt forskellige tilgange. I forhold til større projekter er anvendt gennemsnitstal fra V&S prisbøger, samt erfaringer fra lignende renoveringsopgaver. I forhold til de mindre tiltag og mere konkrete løsninger er der foretaget en afsøgning ved forskellige leverandører og udregnet en gennemsnitspris for materialer og arbejdsløn i forbindelse med tiltaget Det skal understreges, at de estimerede omkostninger kun er netop estimater. I forbindelse med tiltagene er der mange ubekendte forhold. Hvis det f.eks. er udgravning af en lyskasse, så den kan anvendes som flugtvej, er det antaget, at udgravningen kan etableres uden fordyrende flytninger af rørføringer osv. Så vidt det er muligt, er der taget forbehold for evt. fordyrende ubekendte forhold. I nogle tilfælde er der også stor forskel på, hvilken konkret løsning, der vælges. Forskellen kan ligge både i forskellige måder at løse et problem og i forskellige materialevalg. I de tilfælde hvor der er prismæssig stor forskel på forskellige løsninger, har vi givet et estimat på både en billig og en mere omkostningstung løsning. F.eks. kan ramper til niveaufri adgang etableres som belægning (en forholdsvis dyr men også solid og æstetisk løsning) eller som konstruktion i træ eller metal (en billigere løsning men evt. også mindre holdbar og æstetisk løsning). Usikkerhederne i forbindelse med de enkelte tiltag udligner sig i et vist omfang, når samtlige institutioner betragtes for at give overordnede tal. Det betyder, at summeringerne nedenfor er et godt bud på den ramme, der er nødvendig for den pågældende summering, mens tallene for den enkelte institution ikke uden videre kan omsættes til et anlægsbudget for den pågældende opgave. Randers Kommune Hovedrapport 25