Pædagogisk tilrettelæggelse af maskinføreruddannelsen

Transkript

1 Pædagogisk tilrettelæggelse af maskinføreruddannelsen Undervisningsministeriet, December Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Steffen Skou Pedersen og Mikkel Dybdal, Byggetek. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Pædagogisk tilrettelæggelse af maskinføreruddannelsen udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Steffen Skou Pedersen og Mikkel Dybdal, Byggetek.

2

3 Didaktiske og metodiske overvejelser Personlige kompetencer Der foretages en løbende bedømmelse af eleverne i forhold til de til uddannelsen hørende mål, men også af elevernes erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer, herunder udvikling af elevens evne til: selvstændig stillingtagen samarbejde og kommunikation faglig og social problemløsning initiativ og kreativitet fleksibilitet kvalitetssans at være innovativ Udviklingen af de nævnte kvalifikationer bør ske under hele uddannelsesforløbet både i skole og praktikdelen. Det anbefales, at der fokuseres på evnen til at: være aktiv for at lære og udvise ansvarlighed herfor udvise ansvarlighed overfor materialer, udstyr og andre læringsressourcer samarbejde og kommunikation i forskellige organiseringer indgå i forandringsprocesser arbejde miljøbevidst både med hensyn til arbejdsmiljø og med henblik på bæredygtig udvikling De personlige kvalifikationer søges tydeliggjorte i beskrivelserne af de konkrete læringsaktiviteter, hvor der også sker en evaluering af elevernes evne til at leve op til målene. Derudover indgår evalueringen af elevernes personlige kompetencer i proceduren for den løbende evaluering som en del af dialogen mellem elevens faglærere og eleven. Der sker ingen egentlig bedømmelse af elevernes personlige kompetencer, men der sættes fokus på udviklingen af den enkelte elevs kompetencer. Dette begrundet i de etiske problemstillinger der kunne opstå, hvis man forsøgte at karakterfastsætte personlige kompetencer. Undervisningsdifferentiering Differentieringen tager altid udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for uddannelsens rammer således, at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af elevens kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Alle forløb tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af den givne problemstilling.

4 En anden anvendt differentieringsmetode er, at arbejde med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes med delemner. I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel: Opgavernes sværhedsgrad Opgavemængden og opgavetypen Arbejdsmetoder og hjælpemidler Behovet for undervisningsdifferentiering er i sagens natur individuelt, hvorfor der ikke kan gives en entydig opskrift på hvorledes skolen bør gribe det an i de enkelte tilfælde. Undervisningens organisering Den faglige undervisning tager som hovedregel udgangspunkt i de praktiske projektopgaver, og indlæringen af de teoretiske emner med klasseundervisning og en række spørgsmål. Svarene på spørgsmålene skal eleverne finde ved hjælp af videnssøgning i litteratur og på internettet. De enkelte elevers besvarelser af disse spørgsmål er så udgangspunktet for en faglig snak og dermed en individuel undervisning i de tilhørende emner. Vurderingen af den enkelte elevs præstationer udtrykkes naturligvis med en karakter, men et meget vigtigt element i samtalen er at give eleven en forståelse for hvad der for ham eller hende er vigtigt at arbejde videre med. Der er altså tale om en helhedsorienteret undervisning, som kombinerer de teoretiske og de praktiske elementer. Eleverne arbejder både individuelt og i mindre grupper, men alle vurderinger er individuelle. Kontaktlærerfunktionen Første gang eleverne møder på Maskinføreruddannelsen bliver de tildelt en kontaktlærer, og denne følger eleven til han afslutter uddannelsen. Kontaktlæreren tager sig af de opgaver/problemer, der ikke er direkte relateret til den konkrete undervisning. Der er dog ikke nogen skarp afgrænsning mellem hvad den gennemgående lærer tager sig af og hvad der overgår til kontaktlæreren, det vil altid bero på et skøn. Det er den gennemgående lærers opgave at registrere fraværet, og hvis der er tale om ikke godkendt fravær sørger denne for at der bliver taget kontakt til firmaet. Firmaerne orienteres automatisk hvis der er tale om sygemelding. Uddannelsens forløb Efter eleven har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, er tidsfordelingen i den samlede uddannelse således: 13 ugers praktik 6 ugers skoleophold 20 ugers praktik 6 ugers skoleophold 13 ugers praktik 6 ugers skoleophold 20 ugers praktik 6 ugers skoleophold 3 ugers praktik 2 ugers afsluttende projekt

5 Skoleophold 1 Varighed: 6 uger Kabel og ledningsarbejde med mindre maskiner samt branchekendskab Individuel kompetancevurdering i AMU Skoleopholdet vil blive indledt med at gennemgå elevernes kompetencer indenfor branchen, således dette og de resterende skoleophold vil blive målrettet det niveau den enkelte befinder sig på Nivellering Gennem afsætnings- og opmålingsopgaver i forbindelse med udførelse af forekommende arbejdsopgaver vil eleverne komme til at bruge nivellerings instrumenter samt laser. Arbejdet med afsætning i de rigtige højder og mål sikrer at eleven får den grundlæggende viden om nivellering inden arbejdet med de forskellige maskiner begynder Anvendelse af bygge- og anlægstegninger Betjening af minigravere og minilæssere Betjening af minidumpere og motorbører Betjening af Ved at anvende beskrivelserne til forskellige slags tegningsmateriale lærer eleven om tegningernes opbygning og udformning. Der vil blive stillet opgaver i at foretage opmåling af materialeforbrug, samt planlægge arbejdets udførelse ud fra et projekt ved brug af målestoksforhold, tegningssignaturer, tegningsnoter, beskrivelser, samt forståelse for afbildningsformer, herunder perspektivtegninger. Eleverne vil på dette skoleophold starte med at blive introduceret til de mindre. I et par dage vil man gennemgå de forskellige graveopgaver der er, når man bruger en minigraver eller minilæsser. (f.eks. ved nedgravning af ledninger i fortove, cykelstier og veje samt ved gravning af støberender og grøfteprofiler). Eleverne vil også blive introduceret til de anvendelsesmuligheder, der er for de forskellige former for ekstraudstyr: brydningsværktøj, fliseløfter, jordbor, koste. Ved at bruge en dag på minidumpere og motorbører lærer eleven at udføre læssearbejde og transport af materialer indenfor bygge- og anlægsområdet på en sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal måde. Inddragelse af kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø er en naturlig del af arbejdet og gør at eleven herefter kan føre mindre - samt foretage daglig og ugentlig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbøger og anvisninger. Der vil være praktiske øvelser, der sikrer at eleven kan vurdere de forskellige typer s anvendelighed til konkrete opgaver og anvende en arbejdscyklus og en grave- og læsseteknik, der er sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal Komprimering med Kabelarbejde etablering af nyanlæg Graveskade - forebyggelse Eleverne vil komme til at kende til vigtigheden af at komprimering udføres korrekt. For at vi sikrer at eleverne kan betjene, samt passe og vedligeholde komprimeringsmateriel i forbindelse med udførelse af komprimeringsopgaver - vil der blive sørget for at eleverne lærer at udvælge og betjene det rette komprimeringsmateriel (f.eks. pladevibrator, vibrationsstamper, fårefodstromle, valsetromler m.m.). Over en periode vil eleverne som en introduktion til kabel og ledningsarbejde få og udføre opgaver i detailafsætning korrekt. Opgaverne indeholder opgravning, vandafledning, tilbagefyldning samt nedlægning af ledninger i forbindelse med etablering af forsynings- og afløbsledninger. Alt sammen i overensstemmelse med DS 475, Vejregel samt Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder. For at sikre at eleverne får den rette viden indenfor nyt kabel og ledningsarbejde samt reparation af eksisterende kabler vil de i også lære at lokalisere alle former for forsynings-/afløbsledninger. Ud fra tegninger udarbejdet af ledningsejere og ved brug af kabelsøgningsudstyr, prøvegravning og verifikation via dæksler kan eleverne således medvirke til forebyggelse af graveskader. De lærer at udføre gravearbejde uden at beskadige det eksisterende ledningsnet og udføre arbejdet i henhold til norm for etablering af ledningsanlæg i jorden. Ved at afmærke såvel gamle som nye ledninger, og foretage korrekt tilfyldning omkring forskellige forsyninger og ledningstyper kan eleverne lære handle korrekt, så ulykker undgås, og skaden begrænses.

6 03398 Vejen som arbejdsplads Alle der arbejder på eller ved statsvejene skal have kursusbevis for Vejen som arbejdsplads. Når eleverne har gennemgået procedurer for håndtering af afmærkningsmateriel opstilling og håndtering af fysisk afspærring kan de derefter arbejde ved vejene. Beviset skal dog altid fornyes inden 5 år. Førstehjælp Uden for normal undervisningstid vil eleverne et par eftermiddage modtage undervisning, der sikrer at de opnår førstehjælpebevis. Anbefalet undervisningsmateriale: Kompendiet Kabel- & ledningsarbejde, Projektopgaver til brug på maskinføreruddannelsen, Anlægsstruktørbogen, Kompendier til de individuelle kurser samt relevante standarder, lovgivning og bekendtgørelser. Skoleophold 2 Varighed: 6 uger Mindre anlægsopgaver med rendegraver og Faglig regning og matematik Sjakbajs - Planlægning og styring i byggeriet Fokus på kvalitet i bygge- og anlægsbranchen Betjening af rendegravere Betjening af Vejbygning - Bygning af mindre veje - ubundne mat. Eleverne vil komme til at videreudvikle deres kundskaber inden for regning og faglig matematik. Ved at gennemgå de 4 regninsarter øges færdighederne i at anvende relevante metoder og teknikker ved løsning af opgaver fra arbejdslivet. Eleven vil fortsætte med nivelleringsopgaverne og lære at føre en målebog korrekt samt afsætte de rette linjer og vinkler. Med viden fra skoleophold 1 er eleven klar til at blive introduceret til opgaver omhandlende planlægning og forberedelse af en byggeproduktion ud fra tegningsog beskrivelsesmateriale. Eleven skal lære at medvirke ved opstart af byggesager og tilrettelæggelse af byggepladsens indretning. I den forbindelse skal eleven kunne anvende APV til risikoafdækning af de valgte arbejdsmetoder og inddragelse af vinterforanstaltninger i planlægningen. Eleven skal således også lære at planlægge bemanding, udnyttelse af ressourcer og optimering af logistikken med henblik på at undgå unødige omkostninger i form af ventetid og spild. På dette ophold vil eleverne komme i dybden med rendegravere. Lære om, hvordan de kan udføre læsse-, afretnings- og udgravningsopgaver med dertil egnet skovludstyr; herunder kasse- og grøfteprofiler, fundamentsrender og byggegruber. En af opgaverne, der vil blive stillet er, at eleverne skal udlægge og planere forskellige typer af sten- og grusmaterialer samt anvende en arbejdscyklus og en grave- og læsseteknik, der er sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal. Efter skoleopholdet vil eleverne være I stand til at foretage daglig pasning og vedligeholdelse af en rendegraver samt inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet og herunder have kendskab til forholdsreglerne i forbindelse med fund af forurenet jord. Med udgangspunkt i en projektbeskrivelse vil eleverne blive bedt om at planlægge og udføre bygning af vejarealer. De vil lære at etablere vejens delelementer ved udgravning og opbygning på bæredygtig bund efter gældende normer. Her vil de skulle bruge erfaringerne fra komprimering og nivellering på skoleophold 1 så projektet får den rette højde, fald og jævnhed. I den forbindelse vil eleverne blive undervist I valg af det mest hensigtsmæssige udstyr og materiale til arbejdets udførelse. For at sikre at alle sikkerhedsbestemmelser er overholdt vil eleverne lære at lave den nødvendige spærring og afmærkning af arbejdsstedet. Anbefalet undervisningsmateriale: Projektopgaver til brug på maskinføreruddannelsen, Anlægsstruktørbogen, Kompendier til de individuelle kurser samt relevante standarder, lovgivning og bekendtgørelser.

7 Skoleophold 3 Varighed: 6 uger Betjening af større, kvalitetssikring af anlægsopgaver Betjening af dumpere På dette skoleophold, vil eleverne få nærmere kendskab til alle de større maskiner i branchen. De vil blive bedt om at gå i dybden med maskinernes anvendelighed til en given opgave. Ud fra maskinens specifikationer og projektets beskrivelse/ omfang, skal eleverne med kendskab til maskinenes konstruktion/opbygning tage højde for maskinens anvendelighed Betjening af gummihjulslæssere Betjening af hydrauliske gravemaskiner Betjening af dozere Betjening af Pasning og vedligeholdelse af Økonomikørsel med Med gummihjulslæsserne vil man komme til at udføre læsse- og planeringsopgaver. På de hydrauliske gravemaskiner vil de komme igennem opstilling og montering laserudstyr, samt udføre graveopgaver efter laser. Eleverne skal på baggrund af den viden de får om dozerens specifikationer foretage muldafrømning og henlægning af materialer i depot samt udlægge råjord i lag klar til komprimering. Også på dozeren vil eleverne blive bedt om at bruge, opstille og montere laserudstyr til planeringsopgaverne. På alle maskinerne vil eleverne få praktisk erfaring i marken og endvidere blive bedt om at udføre tjek/ periodisk eftersyn og kontrol i henhold til betjenings- / vedligeholdelsesanvisninger (instruktionsbøger). I alle projekter, der involverer maskiner vil der blive undervist i, hvordan kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø bliver en naturlig del af arbejdet. Eleverne går fra 3. skoleophold med viden om, hvordan de planlægger udførelsen af deres arbejde med maskinerne. Eleverne kommer til at lære om motorenes effekt og drejningsmoment og disse parametres påvirkning af brændstofforbruget. Ud fra konkrete eksempler skal de udspecificere alle udgifter vedr. maskinernes drift. På dette ophold vil eleverne også blive sat ind i, hvordan deres arbejde som maskinfører påvirker eget og andres arbejdsmiljø på baggrund af kendskab til krav om udstødningsemissioner og hvorledes stofferne påvirker miljøet og helbredet Håndtering af brændstoffer og smøremidler til Kommunikation og konflikthåndtering Som maskinfører skal man kunne udvælge brændstoffer og smøremidler til ud fra instruktionsbøgernes smøreskemaer og olieselskabernes produktoversigt og specifikationer. Derfor vil eleverne komme igennem opgaver, hvor de skal opsætte systemer for systematisk smøring, lave logbog på maskinerne og udtage olieanalyser med henblik på forebyggende vedligeholdelse. Ligesom kendskab til de forskellige olieprodukter er en nødvendighed lærer eleverne også hvordan man kan bortskaffe produkter i.h.t. gældende miljøregler, også i forbindelse med læk af olie. At være maskinfører betyder at man er et led i en lang kæde af forskellige brancher i f.eks. et stort bygge- og anlægsprojekt. Det er derfor vigtigt at eleverne lærer at skelne mellem professionel/serviceorienteret adfærd og konfliktfremmende/dæmpende adfærd. Dette vil introduceres via forskellige øvelser i kommunikation og samtaleteknikker. Anbefalet undervisningsmateriale: Projektopgaver til brug på maskinføreruddannelsen, Anlægsstruktørbogen, Kompendier til de individuelle kurser samt relevante standarder, lovgivning og bekendtgørelser.

8 Skoleophold 4 Varighed: 6 uger Specialudstyr og certifikater Udførelse af kranløft med - G- certifikat Teleskoplæsser med gafler - betjening Brandforanstaltninger ved gnistproducerende værktøj Finplanering og regulering med Digital maskinstyring af i 2D GPS i 3D-maskinstyring af Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse Ligeså snart en maskinfører skal bruge en entreprenørmaskine som kran, kræves det at man har et Kran G certifikat. Dette skoleophold sikrer at eleverne går herfra med de fornødne certifikater. I 4 dage vil eleverne prøve kranløft med. De vil blive sat til at vurdere, planlægge og udføre anhugnings opgaver, under hensyntagen til tyngdepunktsplacering og korrekt afsætning og sikring af byrden ud fra et stabilitetssynspunkt. Når opholdet er slut forventes det at de kan vurdere og identificere forskellige risikomomenter i anhugnings- og transportprocessen herunder tage hensyn til byrdens skarpe kanter, skridningseffekt og løse genstande. De kan agere som kranfører men også som signalmand der dirigerer anhugnings- og transportprocessen ved hjælp af gældende standardtegn samt radio. Idet det er blevet lovpligtigt at alle, der fører teleskoplæsser skal have gennemført et betjening af teleskoplæsser A er det også et fag der findes på dette skoleophold. Her får eleverne 5 dage til at blive fortrolig med teleskoplæsseren, og til at gennemfører forskellige øvelser med at hente og afsætte forskellige produkter samt foretage stabling af disse. De 5 dage ender op med en eksamen. På alle skoleopholdende bliver sikkerhed og arbejdsmiljø gennemgået. På dette skoleophold vil eleverne også blive introduceret til, hvordan de kan udføre nødvendige brandtekniske forholdsregler inden arbejdet påbegyndes. Eleverne lærer hvordan indretning af arbejdspladsen er bedst samt træffe forholdsregler under arbejdet som tilgodeser brandsikkerheden. De ender med at kunne udføre de brandtekniske regler som gælder ved arbejdes afslutning. Derudover vil de blive øvet i at foretage brandslukning. Det er ikke muligt nu om dage at føre en entreprenørmaskine uden have kendskab til den nyeste teknologi. På dette sidste skoleophold i rækken af 4 vil eleverne gå i dybden med, hvordan de med planerings- reguleringsteknik udnytter specialudstyr således det er sikkerheds- og økonomisk optimalt. Eleverne lærer først at montere, anvende, kontrollere og justere 2D maskinstyringsudstyr på forskellige typer af jordflytnings-/entreprenørmateriel, der anvendes til udførelse af mere komplekse bygge- og anlægsopgaver, der skal udføres med præcision. Når det todimensionelle er på plads vil de gå videre med introduktion til 3D maskinstyring. Ved hjælp af simulatorer samt praktisk erfaring i maskinerne, bliver eleverne lært i op i at læse tegninger, samt udføre opgaver efter tegninger lavet i samarbejde med en landmåler. Der vil blive trænet i at løse evt. problemer vedr. tegninger og koordinater samt udføre 3D maskinstyring efter justerede koordinater og dermed sikre præcisionsgravning og forebyggelse af graveskader. Eleverne vil på dette skoleophold lære kloakarbejde, udfylde ansøgning om gravetilladelse og foretager korrekt signalgivning. I den praktiske del vil eleverne prøve at udgrave til kloakker, samt placere og samle rør og sætte brønde, hovedledninger og stik til parceller samt korrekt anvendelse af gravekasser i henhold til kravene i DS 475. I forhold til maskinerne vil der blive undervist i at anvende og udvælge løftegrej korrekt samt kontrollere løftegrejet for brud og skader. Når projektet er afsluttet vil eleverne blive bedt om at retablere efter kloakarbejdet, Redegøre for sikkerhedsregler ved gravearbejde i nærheden af el- og gasledninger, herunder forholdsregler i tilfælde af uheld. Anbefalet undervisningsmateriale: Projektopgaver til brug på maskinføreruddannelsen, Anlægsstruktørbogen, Kompendier til de individuelle kurser samt relevante standarder, lovgivning og bekendtgørelser.

9 Afsluttende projekt med bedømmelse Varighed: 2 uger Praktisk kvalitetssikring af entreprenørarbejde Kurset er det afsluttende prøvekursus. Her evalueres kursisternes udbytte af de tidligere kurser og deres praktik. Dette gøres ved en afsluttende individuel teoretisk prøve og en afsluttende praktisk holdopgave med individuel vurdering. Se vejledningen nedenfor. Teoretisk opgave Den teoretiske opgave afvikles individuelt for den enkelte deltager i uddannelsen. Prøven skal være afviklet og gennemført med tilfredsstillende resultat inden eleven kan deltage i den afsluttende praktiske opgave. Den teoretiske opgave består af xx spørgsmål/opgaver, der relaterer til det der er gennemgået på uddannelsen. Der må anvendes lommeregner, PC, bøger og egne notater. Der må ikke foretages telefonopkald, afsendes/ modtages i tidsrummet for løsning af opgaven. Der afsættes 4 klokketimer til opgaven. Praktisk opgave Den afsluttende praktiske opgave afvikles som holdopgave med 4 6 deltagere pr hold. Der udleveres en projektbeskrivelse for opgaven. Holdet skal udarbejde prisoverslag på opgaven, materialeliste, materielliste, arbejdsbeskrivelse, sikkerhedsbeskrivelse, planlægningsskema, samt plan for udarbejdelse af kvalitetssikring under den praktiske del af opgaven. Det udarbejdede materiale skal fremlægges inden opstart på den praktiske del af opgaven. Det praktiske arbejde bedømmes løbende under udførelsen. Ved afslutning af opgaven afleveres udarbejdet kvalitetssikring der indgår ved bedømmelsen af opgaven. Endelig bedømmelse af opgaven finder sted når plan for kvalitetssikring er afleveret. Der afsættes i alt 6 dage til løsning opgaven, fordelt med 16 klokketimer til den teoretiske del, fordelt på 2 dage inklusiv fremlæggelse. Til den praktiske del afsættes 24 klokketimer fordelt på 3 dage. På 7. dagen foretages endelig gennemgang og vurdering af opgaven. Under gennemgangen deltager holdet og svarer på spørgsmål. Der skal være en tilsynsførende, der foretager vurdering af den enkelte elevs præstation, tilstede når den praktiske del af opgaven løses. Denne vurdering indgår i den endelige vurdering. Den tilsynsførende kan udpeges af skolen.

10 På de sidste to praktik dage, samt ved den endelige bedømmelse af opgaven, deltager der udover den/de ansvarlige faglærer og 2 skuemestre, en udpeget fra arbejdsgiverside og en udpeget fra arbejdstagerside. Til løsning af teoridelen af praktikopgaven må anvendes lommeregner, pc, bøger og egne notater. Til løsning af praktik opgaven skal anvendes almindeligt forekommende entreprenørmateriel der skal vælges af eleverne ud fra opgavens karakter. Forslag til tidsplan Uge 1: Mandag: Information om afvikling af afsluttende opgave Valgfri emner, teori, enkeltvis eller i grupper, mulighed for underviser hjælp. Tirsdag: Klargøring til teoretisk opgave, herunder endelig information Teoretisk opgave Pause Holdsætning for praktisk opgave. Onsdag: Udlevering af praktisk opgave Løsning af den teoretiske del af opgaven. Torsdag: Løsning og fremlæggelse af den teoretiske del af opgaven, min pr hold. Fredag: Løsning af praktisk prøve Uge 2: Mandag til onsdag: Løsning af praktisk opgave Torsdag: Endelig bedømmelse af praktisk opgave, oprydning afslutning mv. Fredag: Translokation mv.