Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge
|
|
- Rune Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge
2 Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg i tal Psykologiske teorier Vurdering af selvmordsrisiko (generel, udvidet, risikohåndtering) m. film Interventionen
3 Rammerne Klinik for Selvmordsforebyggelse hører organisatorisk under Afdeling for Specialfunktioner i Region Sjælland Klinikken har hovedkontor i Køge og har satellitter i Vordingborg og Slagelse
4 Rammerne Målgruppen er personer fra 18 år og opefter som har forsøgt selvmord eller har overvejelser herom, men i øvrigt er psykisk raske eller ikke lider af alvorlig psykisk sygdom. Patienter hvis pårørende har begået selvmord, forsøgt selvmord eller har plagsomme pågående selvmordstanker Patienter der ekskluderes: Akut selvmordstruede personer, alvorlig psykisk lidelse, svær personlighedsforstyrrelse og aktuelt igangværende misbrug.
5 Rammerne Der tilbydes specialiseret tværfaglig støtte og behandling af ikke akut selvmordstruede patienter. Klinikken består af enhedsleder (psykolog), 1 overlæge, 3 psykologer, 1 socialrådgiver og sekretærer. Der er ugentlige behandlingskonferencer i klinikken med deltagelse af psykiater og psykologer.
6 Henvisning Patienter henvises via: Praktiserende læger i Regionen Privatpraktiserende speciallæger i psykiatri Læger indenfor somatikken Læger indenfor psykiatrien Selvhenvendelse: Patienten tager direkte telefonisk kontakt til klinikken og vil efterfølgende blive ringet op af en behandler (psykolog/psykiater) for screening samt evt. tilbud om tid inden for 5 hverdage. Henvisninger visiteres fortrinsvis af Regionens psykiatriske visitationsklinik patienter som er henvist internt fra andre dele af Psykiatrien visiteres af overlæge og enhedsleder i Klinik for Selvmordsforebyggelse
7 Et typisk patientforløb i klinikken Samtaleforløb på op til 8 terapeutiske samtaler Terapeutisk intervention ud fra en kognitiv referenceramme CAMS Løbende risikovurdering og opmærksomhed på evt. psykiatriske problemstillinger Evt. sideløbende konsultation hos klinikkens socialrådgiverkonsulent Viderehenvisning af patienter med behov for udredning eller yderligere støtte til relevant behandlingstilbud Afslutning af forløbet Selvmordsforebyggelsesplan Afslutningsnotat til egen læge Patienten oplyses om mulighed for genhenvisning ved fremtidige påtrængende selvmordstanker
8 Selvmord og selvmordsforsøg i tal 613 mennesker begik selvmord i Danmark i Af dem var 454 mænd og 159 kvinder. For hvert selvmord er der minimum 10 selvmordsforsøg. Mange selvmordsforsøg registreres ikke, og det samlede antal selvmordsforsøg anslås derfor at være mellem om året. Der er minimum 16 selvmordsforsøg om dagen.
9 Selvmord og selvmordsforsøg i tal årige kvinder står for over 40 procent af selvmordsforsøgene blandt kvinder For hvert selvmord eller selvmordsforsøg anslås det, at fem mennesker berøres personligt, i alt over mennesker årligt Ifølge Depressionsforeningen har op til 60 procent, af dem der forsøger selvmord, en depression. I 2006 var der 4026 registrerede skadestuebesøg efter selvmordsforsøg. Ud af dem var 60 procent kvinder, og 40 procent mænd.
10 Statistiske risikogrupper Psykisk syge Alkohol- og stofmisbrugere Alvorligt fysisk syge Ældre mænd Unge piger Mennesker, der tidligere har forsøgt selvmord Efterladte efter selvmord
11 Forskel på kvinder og mænd Selvmordsforskning viser, at kvinder ofte bruger et selvmordsforsøg til at signalere, at de har brug for hjælp. Mændene signalerer ikke i samme grad, at de har problemer. De benytter i stedet selvmordet som løsning på et konkret problem. Selvmordsforsøg blandt unge Især unge piger forsøger selvmord. Der er mere end dobbelt så mange selvmordsforsøg blandt unge piger som blandt den øvrige befolkning. Selvmord blandt ældre Hvert fjerde selvmord i Danmark begås af et menneske, der er over 65 år gammel. Især ældre mænd begår selvmord.
12 Baggrund og fakta om mænd og selvmord Flest kvinder forsøger selvmord - flest mænd dør ved selvmord Mænd er en særdeles udsat gruppe, når det kommer til selvmord. I 2011 (senest opgjorte år) var der 613 selvmord i Danmark. Af dem blev de 454 begået af mænd. Det vil altså sige, at 74 procent af det samlede antal selvmord i perioden blev begået af mænd. Dette på trods af at der er ca. dobbelt så mange kvinder som mænd, der forsøger at begå selvmord. Antallet af selvmord blandt mænd er faldet fra 562 i 1999 til 454 i Det svarer til et fald på 19.2 procent De fleste selvmord blandt mænd bliver begået i aldersgrupperne år samt 70+ år
13 Hvordan kan man forstå selvmordstanker og evt. selvmordsforsøg Ofte har man i en periode oplevet overvældende problemer uden at kunne finde en løsning på dem, eller selvmordstankerne kan opstå i forbindelse med en pludselig opstået krise eller hændelse Eksempler på belastende livsbegivenheder eller omstændigheder der kan udløse selvmordstanker er: sygdom, tab af en nærtstående, økonomiske og sociale vanskeligheder, skilsmisse, konflikter i familien, følelse af utilstrækkelighed, ensomhed Flere oplever at deres sædvanlige løsningsstrategier ikke slår til overfor de usædvanlige eller langvarige problemer de står midt i
14 Psykologisk teori Thomas Joiner og David Rudd Hovedpointer Risikofaktorer øger sandsynligheden for selvmordsadfærd beskyttende faktorer mindsker den Den suicidale proces er uafhængig af men interagerende med den psykopatologiske proces Alle mennesker kan gå i suicidalmodus Jo flere risikofaktorer, jo lavere tærskel for at aktivere suicidalmodus Psykisk smerte giver ønsket om at dø fysisk smerte giver evnen Langt de fleste selvmordstruede patienter er ambivalente
15 Psykologisk teori Modusteori. David Rudd Tid Medfødt Kritisk hændelse 1 Kritisk hændelse 2 Kritisk hændelse 3 Program
16 Psykologisk teori Thomas Joiner De som ønsker selvmord Psykisk smerte Oplevelsen af at være en byrde Ensomhed De som er i stand til selvmord Fysisk smerte Habituering Risikofaktorer Risikofaktorer De som begår selvmord eller foretager alvorlige forsøg
17 Film/case A single man Særlig fokus på adfærd der tyder på: ønske om at dø/leve
18 Interventionsprocessen Generel risikovurdering Screening Identifikation af potentielt selvmordstruet person Udvidet risikovurdering Systematisk afdækning af risiko- og beskyttende faktorer gennem interview Supplerende ratingscale Klinisk indtryk Konklusion (vægtet vurdering ud fra klinisk skøn) Risikohåndtering Kontrakt og sikkerhedsplan
19 Generel risikovurdering Identifikation af potentielt selvmordstruet person Manglende appetit eller søvnløshed Aggressiv adfærd Misbrug Ensomhed Udtalt mindreværdskompleks Udsagn som: 'jeg vil ikke mere', eller 'jeg ønsker ikke at leve længere'. Derudover skal man være ekstra opmærksom på mennesker, der netop har: Modtaget en fysisk eller psykisk sygdomsdiagnose Gennemgået en skilsmisse Mistet en ægtefælle eller et andet nært menneske Mistet et arbejde eller status på anden vis
20 Generel risikovurdering Identifikation af potentielt selvmordstruet person 8 Screeningsspørgsmål Har personen aktuelt selvmordstanker? Har personen aktuelt selvmordsplaner? Fremstår personen forpint og i væsentlig grad præget af håbløshed og sortsyn og ude af stand til at angive årsager til fortsat at leve? Har personen tidligere forsøgt selvmord? Er personen præget af impulsivitet? Fremtræder personen utroværdig, når det drejer sig om at tage afstand fra selvmordshandlinger? Er der for nylig sket væsentlig ændringer i personens livsomstændigheder eller psykiske tilstand? Er der tegn på, at pårørende har udtrykt bekymring for, at personen vil forsøge selvmord?
21 Generel risikovurdering Identifikation af potentielt selvmordstruet person Kognitiv tankegang der karakteriserer selvmordstruede Håbløshed Ubærlighed Følelse af at være en byrde Isolation
22 Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Tanker, impulser, planer og forsøg Aktuelle belastninger Udløsende hændelser af nyere dato Risikofaktorer Suicidal anamnese Dispositioner og tidligere adfærd Den suicidale fænomenologi Patientens subjektive oplevelse
23 Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Hvordan problematikken viser sig hos den enkelte her og nu Direkte genstand for behandlingen Aktuelle belastninger Mulig udløsende betydning Kan søges mindsket gennem behandling Risikofaktorer Suicidal anamnese Øger selvmordsrisiko, når den først er opstået Kan ikke forandres Den suicidale fænomenologi Bindeled mellem suicidal anamnese og aktuelle belastninger og aktuel selvmordsproblematik Kan bruges til at forstå og kan søges mindsket gennem behandlingen
24 Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Varighed Hyppighed Intensitet (påtrængenhed) Art (aktive/passive) Impulser Subjektivt dødsønske forbundet med tankerne Plan og konkretiseringsgrad (metode, tid og sted) Metodens farlighed og tilgængelighed Selvmordsforberedelse og selvmordstræning (habituering) Afskedshandlinger (fysiske og mentale) Forhold til særlige risikosituationer Risikofaktorer Aktuelle belastninger Suicidal anamnese Suicidal fænomenologi
25 Udvidet risikovurdering Aktuelle belastninger Skilsmisse/separation/tab af nærtstående Interpersonel konflikt/isolation Sociale/juridiske problemer (økonomi, arbejde, bolig) Anden negativ begivenhed Nylig udskrivelse fra psykiatrisk afdeling Nydiagnosticeret alvorlig fysisk eller psykisk sygdom/kronisk smerteproblematik Aktuel selvmordsproblematik Risikofaktorer Suicidal anamnese Suicidal fænomenologi
26 Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Aktuelle belastninger Suicidal anamnese Familiær disposition Tidligere selvmordstanker (intensitet og varighed) Tidligere selvmordsforsøg (særlig med høj intentionsgrad) Risikofaktorer Suicidal anamnese Suicidal fænomenologi
27 Udvidet risikovurdering Intentionsgrad ved selvmordsforsøg Jo flere kriterier opfyldte jo højere intentionsgrad Forudgående forberedelse til døden Planlægning (anskaffelse af metode) Kommunikation, afskedsbrev (udtrykt selvmordsrisiko) Isolation (ingen tilstede) Timing (indgriben usandsynlig) Foranstaltninger mod opdagelse Farlig metode Forventning om at dø Ønske om at dø Manglende tilkaldelse af hjælp Fortryder overlevelse
28 Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Aktuelle belastninger Risikofaktorer Suicidal anamnese Suicidal fænomenologi Suicidal anamnese Psykisk smerte Stress Uro/handletrang/impulsivitet Håbløshed Selvhad/skam Egen vurdering af selvmordsrisiko Flugt- og/eller kommunikationsmotiv (selv og/eller andre) Grunde til at leve/grunde til at dø (personligt dilemma)
29 Sikkerhedsplan Don t kill yourself when you re suicidal Validering Jeg kan godt forstå, at den måde du har det på lige nu, kan give dig grund til at ønske at dø. Og selvmord er en løsning, du kan vælge hele resten af dit liv en mulighed du altid kan vende tilbage til. Problemløsning men det at tage sit eget liv er en meget stor og svær beslutning at tage én du ikke skal tage nu, hvor du har det så skidt og har svært ved at tænke klart. Og vi har mange erfaringer med, at det kan lykkes at finde en anden udvej af lidelsen. Jeg vil gerne forhandle med dig, om du kan udskyde beslutningen og afprøve nogle andre løsninger i mellemtiden.
30 Sikkerhedsplan Krisekort
31 Selvmordsforebyggende strategier - kriseplan Kriseplan: når selvmordstankerne opstår 1. Afledende aktiviteter: ting man kan gøre selv og som man kan holde fokus på, så selvmordstankerne afledes. Fx gå i haven, dyrke motion, tage en lur, læse, høre yndlingsmusik 2. Kontakt til personligt netværk: mennesker i netværket som man kan ringe til eller mødes med for at være sammen, lave noget sammen med eller snakke om det der er svært 3. Kontakt til professionelt netværk: Livslinien, egen læge, Psykiatrisk Akutmodtagelse
32 Sikkerhedsplan App. Min plan Mine symptomer Hvad er mine symptomer på krise? Strategier og løsninger Hvilke strategier har jeg? Venner og familie Hvem kan jeg kontakte? Nærmeste skadestue find vej Livslinien tryk her for at ringe op Livslinien skrivdet.dk skriv om dine tanker og følelser Bagom kriseplanen værd at vide (mulighed for deling af kriseplan med netværk)
33 Samtaleforløb i klinikken I samtalerne undersøger vi hvilke tegn der er på, at selvmordstankerne er ved at tage over og at man skal gøre brug af kriseplanen, fx: Isolation, at man trækker sig fra andre At man kredser omkring negative tanker Kropslige tegn, fx ondt i maven, svimmelhed, trykken for brystet Irritabilitet, kort lunte
34 Samtaleforløb i klinikken I et typisk samtaleforløb vil vi have fokus på: 1. At se på, hvordan man kan forstå selvmordstanker og evt. selvmordsforsøg i lyset af den enkeltes historie og aktuelle situation 2. Selvmordsforebyggende strategier. Læring i at tackle livet med mere konstruktiv problemløsning end selvmordsadfærd. 3. Løsningsstrategier ifbm. med de aktuelle problematikker den enkelte står overfor. Stressreduktion og hæve tærsklen for psykisk smerte og forvirring.
35 Samtaleforløb i klinikken I samtalerne undersøger vi i hvilke situationer der opstår selvmordstanker og hvordan situationerne kan håndteres på en måde som i mindre grad fremprovokerer selvmordstankerne Fx. når man er alene om aftenen, ifbm. et skænderi med en nærtstående, mobning på arbejdspladsen eller i skolen, konflikter med ens børn Måske er man ikke længere i stand til at anvende sine sædvanlige løsningsstrategier (fx. blevet ude af stand til at dyrke motion), eller belastningen er så stor, at der skal flere eller andre strategier til
36 Tak for i dag Dianna Loft, Psykolog. Klinik for selvmordsforebyggelse dilo@regionsjaelland.dk
37
Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse
Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland Klinik for Selvmordsforebyggelse Hvor og hvem Klinik for Selvmordsforebyggelse tilbyder behandling i Køge, Vordingborg og Slagelse Behandlingen består af 1-8 individuelle
Læs mereSELVMORDS- FOREBYGGELSE. Christian Møller Pedersen
SELVMORDS- FOREBYGGELSE Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Oplæg til temaaftenen Bag hvert selvmord eller selvmordsforsøg er der en individuel skæbnehistorie. Når behandleren får indblik i denne, kan
Læs mereSelvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København
Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014
Læs mereSELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen
SELVMORD OG LIVSGNIST Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA VISO 2015 CMP 2 SELVMORDSPROBLEMATIKKENS PSYKOLOGI Tanker Motivation Krop Adfærd Sårbarhedsfaktorer (bio-psykosociale)
Læs mereHvorfor er denne patient selvmordstruet?
Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereAT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN
AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mereSELVMORDSRISIKO. Vurdering af
Vurdering af SELVMORDSRISIKO Klienten overvejer selvmord men er det alvor, og hvad gør psykologen? Artiklen giver en beskrivelse af en interven tionsproces. Liv & død Af Ann Colleen Nielsen og Christian
Læs mereSelvmordsproblematik
Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereIT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.
Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede
Læs mereDen tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen
Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark
Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs merePsykiatrien i Region Sjælland
Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien i Region Sjælland tilbyder undersøgelse, diagnosticering og behandling enten ambulant eller ved indlæggelse i åbne eller lukkede afsnit. Patienter i de lukkede
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereForebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn
Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn National Konference om selvmordsforebyggelse, 1. november, 2005, Odense Projektforsker Jan-Henrik Winsløv, cand., psych. Center for Gerontopsykologi
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereBertel Lind LIVSMOD
Bertel Lind LIVSMOD 16.6.2017 Præsentation Bertel Dam Lind Socialrådgiver/ terapeut Sociolog Master i Selvmordsforebyggelse Oslo Arbejdet med udsatte personer i 25 år, de sidste 8 med selvmordstruede og
Læs mereTOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose
TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der
Læs merePsykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Team for Selvmordsforebyggelse
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Team for Selvmordsforebyggelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Maj 2014 1 Præsentation
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereKom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber
Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber 2016 Hvorfor en sundhedsuge med fokus på mænds sundhed og fællesskaber? Fordi Gode fællesskaber skaber sunde mænd Fællesskab giver mænd mental styrke
Læs mereTemadag om selvmord og selvmordsforsøg
Behovet for at undervise personale i risikovurdering v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, Region Nordjylland Temadag om selvmord og selvmordsforsøg
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereMænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det
Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereTips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe
Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger
Læs mereÆldres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold
Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer
Læs mereSelvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark
Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 15/20449 Dato: 06-02-2015 Udarbejdet af: Azra Hasanbegovic / Anita Lerche E-mail: Azra.Hasanbegovic@rsyd.dk /Anita.Lerche@rsyd.dk
Læs mereBilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.
N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,
Læs mereSelvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk
Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding
Læs mereRisikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse. Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen
Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen Denne præsentation Om Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereMænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?
Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereTemadag om Førtidspensionsreform
Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mereVeje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen
Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Øst Psykiatrien Øst Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereFunktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark
Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse
Læs mereBeskrivelse af projekt
Formålet er: Beskrivelse af projekt SELVFO-FYN Behandlingskæde og klinik for selvmordstruede børn og unge på Fyn en kvalificering og serviceforøgelse vedrørende selvmordsforebyggelse til samtlige fynske
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereDansk Sygeplejeråd 26. februar 2015
Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mereStation Victor. Statusrapport 2013
Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereOmsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs mereØvelse 3: Fakta og myter om selvmord
Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Instruktion til øvelsen Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: et, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op,
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereTilbud om information og rådgivning i Region Sjælland
Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien
Læs mereSamarbejdet omkring den psykiatriske patient
Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Set fra almen praksis 1 Hvilke psykiatriske tilbud er der til mine patienter i en provinsby i Vestjylland? Psykiatrisk afdeling på byens Central sygehus (Holstebro)
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereProjekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe
Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed
Læs merePakkeforløb ensretning eller ensartethed?
Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Psykiatrien er ikke en pølsefabrik! Behandlingen af psykisk syge kan og skal ikke ensrettes. Sådan tænkte mange, da man i 2010 gik i gang med at indføre pakkeforløb
Læs mereKlinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose
Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereFra stress til trivsel
Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den
Læs mereintroduktion til udskrivningsguiden
introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs merePsykologbistand til medarbejdere i krise
Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereINTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN
INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN TIL MEDARBEJDERE OG PATIENTER I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI SKREVET AF TIDLIGERE PATIENTER I SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE OG MEDARBEJDERE FRA PSYKIATRIEN 2014 PROJEKT
Læs mereKonference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)
Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster
Læs mereKlinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser og som barn/ung dine forældre. Pjecen indeholder
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til psykologbehandling for let til moderat depression og angst
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Tilrettet - OK-Nyt Praksis nr. 017-12 Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereRegionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Ansøgning om økonomisk tilskud fra Ministeriet for
Læs mere