Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge"

Transkript

1 Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

2 Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg i tal Psykologiske teorier Vurdering af selvmordsrisiko (generel, udvidet, risikohåndtering) m. film Interventionen

3 Rammerne Klinik for Selvmordsforebyggelse hører organisatorisk under Afdeling for Specialfunktioner i Region Sjælland Klinikken har hovedkontor i Køge og har satellitter i Vordingborg og Slagelse

4 Rammerne Målgruppen er personer fra 18 år og opefter som har forsøgt selvmord eller har overvejelser herom, men i øvrigt er psykisk raske eller ikke lider af alvorlig psykisk sygdom. Patienter hvis pårørende har begået selvmord, forsøgt selvmord eller har plagsomme pågående selvmordstanker Patienter der ekskluderes: Akut selvmordstruede personer, alvorlig psykisk lidelse, svær personlighedsforstyrrelse og aktuelt igangværende misbrug.

5 Rammerne Der tilbydes specialiseret tværfaglig støtte og behandling af ikke akut selvmordstruede patienter. Klinikken består af enhedsleder (psykolog), 1 overlæge, 3 psykologer, 1 socialrådgiver og sekretærer. Der er ugentlige behandlingskonferencer i klinikken med deltagelse af psykiater og psykologer.

6 Henvisning Patienter henvises via: Praktiserende læger i Regionen Privatpraktiserende speciallæger i psykiatri Læger indenfor somatikken Læger indenfor psykiatrien Selvhenvendelse: Patienten tager direkte telefonisk kontakt til klinikken og vil efterfølgende blive ringet op af en behandler (psykolog/psykiater) for screening samt evt. tilbud om tid inden for 5 hverdage. Henvisninger visiteres fortrinsvis af Regionens psykiatriske visitationsklinik patienter som er henvist internt fra andre dele af Psykiatrien visiteres af overlæge og enhedsleder i Klinik for Selvmordsforebyggelse

7 Et typisk patientforløb i klinikken Samtaleforløb på op til 8 terapeutiske samtaler Terapeutisk intervention ud fra en kognitiv referenceramme CAMS Løbende risikovurdering og opmærksomhed på evt. psykiatriske problemstillinger Evt. sideløbende konsultation hos klinikkens socialrådgiverkonsulent Viderehenvisning af patienter med behov for udredning eller yderligere støtte til relevant behandlingstilbud Afslutning af forløbet Selvmordsforebyggelsesplan Afslutningsnotat til egen læge Patienten oplyses om mulighed for genhenvisning ved fremtidige påtrængende selvmordstanker

8 Selvmord og selvmordsforsøg i tal 613 mennesker begik selvmord i Danmark i Af dem var 454 mænd og 159 kvinder. For hvert selvmord er der minimum 10 selvmordsforsøg. Mange selvmordsforsøg registreres ikke, og det samlede antal selvmordsforsøg anslås derfor at være mellem om året. Der er minimum 16 selvmordsforsøg om dagen.

9 Selvmord og selvmordsforsøg i tal årige kvinder står for over 40 procent af selvmordsforsøgene blandt kvinder For hvert selvmord eller selvmordsforsøg anslås det, at fem mennesker berøres personligt, i alt over mennesker årligt Ifølge Depressionsforeningen har op til 60 procent, af dem der forsøger selvmord, en depression. I 2006 var der 4026 registrerede skadestuebesøg efter selvmordsforsøg. Ud af dem var 60 procent kvinder, og 40 procent mænd.

10 Statistiske risikogrupper Psykisk syge Alkohol- og stofmisbrugere Alvorligt fysisk syge Ældre mænd Unge piger Mennesker, der tidligere har forsøgt selvmord Efterladte efter selvmord

11 Forskel på kvinder og mænd Selvmordsforskning viser, at kvinder ofte bruger et selvmordsforsøg til at signalere, at de har brug for hjælp. Mændene signalerer ikke i samme grad, at de har problemer. De benytter i stedet selvmordet som løsning på et konkret problem. Selvmordsforsøg blandt unge Især unge piger forsøger selvmord. Der er mere end dobbelt så mange selvmordsforsøg blandt unge piger som blandt den øvrige befolkning. Selvmord blandt ældre Hvert fjerde selvmord i Danmark begås af et menneske, der er over 65 år gammel. Især ældre mænd begår selvmord.

12 Baggrund og fakta om mænd og selvmord Flest kvinder forsøger selvmord - flest mænd dør ved selvmord Mænd er en særdeles udsat gruppe, når det kommer til selvmord. I 2011 (senest opgjorte år) var der 613 selvmord i Danmark. Af dem blev de 454 begået af mænd. Det vil altså sige, at 74 procent af det samlede antal selvmord i perioden blev begået af mænd. Dette på trods af at der er ca. dobbelt så mange kvinder som mænd, der forsøger at begå selvmord. Antallet af selvmord blandt mænd er faldet fra 562 i 1999 til 454 i Det svarer til et fald på 19.2 procent De fleste selvmord blandt mænd bliver begået i aldersgrupperne år samt 70+ år

13 Hvordan kan man forstå selvmordstanker og evt. selvmordsforsøg Ofte har man i en periode oplevet overvældende problemer uden at kunne finde en løsning på dem, eller selvmordstankerne kan opstå i forbindelse med en pludselig opstået krise eller hændelse Eksempler på belastende livsbegivenheder eller omstændigheder der kan udløse selvmordstanker er: sygdom, tab af en nærtstående, økonomiske og sociale vanskeligheder, skilsmisse, konflikter i familien, følelse af utilstrækkelighed, ensomhed Flere oplever at deres sædvanlige løsningsstrategier ikke slår til overfor de usædvanlige eller langvarige problemer de står midt i

14 Psykologisk teori Thomas Joiner og David Rudd Hovedpointer Risikofaktorer øger sandsynligheden for selvmordsadfærd beskyttende faktorer mindsker den Den suicidale proces er uafhængig af men interagerende med den psykopatologiske proces Alle mennesker kan gå i suicidalmodus Jo flere risikofaktorer, jo lavere tærskel for at aktivere suicidalmodus Psykisk smerte giver ønsket om at dø fysisk smerte giver evnen Langt de fleste selvmordstruede patienter er ambivalente

15 Psykologisk teori Modusteori. David Rudd Tid Medfødt Kritisk hændelse 1 Kritisk hændelse 2 Kritisk hændelse 3 Program

16 Psykologisk teori Thomas Joiner De som ønsker selvmord Psykisk smerte Oplevelsen af at være en byrde Ensomhed De som er i stand til selvmord Fysisk smerte Habituering Risikofaktorer Risikofaktorer De som begår selvmord eller foretager alvorlige forsøg

17 Film/case A single man Særlig fokus på adfærd der tyder på: ønske om at dø/leve

18 Interventionsprocessen Generel risikovurdering Screening Identifikation af potentielt selvmordstruet person Udvidet risikovurdering Systematisk afdækning af risiko- og beskyttende faktorer gennem interview Supplerende ratingscale Klinisk indtryk Konklusion (vægtet vurdering ud fra klinisk skøn) Risikohåndtering Kontrakt og sikkerhedsplan

19 Generel risikovurdering Identifikation af potentielt selvmordstruet person Manglende appetit eller søvnløshed Aggressiv adfærd Misbrug Ensomhed Udtalt mindreværdskompleks Udsagn som: 'jeg vil ikke mere', eller 'jeg ønsker ikke at leve længere'. Derudover skal man være ekstra opmærksom på mennesker, der netop har: Modtaget en fysisk eller psykisk sygdomsdiagnose Gennemgået en skilsmisse Mistet en ægtefælle eller et andet nært menneske Mistet et arbejde eller status på anden vis

20 Generel risikovurdering Identifikation af potentielt selvmordstruet person 8 Screeningsspørgsmål Har personen aktuelt selvmordstanker? Har personen aktuelt selvmordsplaner? Fremstår personen forpint og i væsentlig grad præget af håbløshed og sortsyn og ude af stand til at angive årsager til fortsat at leve? Har personen tidligere forsøgt selvmord? Er personen præget af impulsivitet? Fremtræder personen utroværdig, når det drejer sig om at tage afstand fra selvmordshandlinger? Er der for nylig sket væsentlig ændringer i personens livsomstændigheder eller psykiske tilstand? Er der tegn på, at pårørende har udtrykt bekymring for, at personen vil forsøge selvmord?

21 Generel risikovurdering Identifikation af potentielt selvmordstruet person Kognitiv tankegang der karakteriserer selvmordstruede Håbløshed Ubærlighed Følelse af at være en byrde Isolation

22 Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Tanker, impulser, planer og forsøg Aktuelle belastninger Udløsende hændelser af nyere dato Risikofaktorer Suicidal anamnese Dispositioner og tidligere adfærd Den suicidale fænomenologi Patientens subjektive oplevelse

23 Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Hvordan problematikken viser sig hos den enkelte her og nu Direkte genstand for behandlingen Aktuelle belastninger Mulig udløsende betydning Kan søges mindsket gennem behandling Risikofaktorer Suicidal anamnese Øger selvmordsrisiko, når den først er opstået Kan ikke forandres Den suicidale fænomenologi Bindeled mellem suicidal anamnese og aktuelle belastninger og aktuel selvmordsproblematik Kan bruges til at forstå og kan søges mindsket gennem behandlingen

24 Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Varighed Hyppighed Intensitet (påtrængenhed) Art (aktive/passive) Impulser Subjektivt dødsønske forbundet med tankerne Plan og konkretiseringsgrad (metode, tid og sted) Metodens farlighed og tilgængelighed Selvmordsforberedelse og selvmordstræning (habituering) Afskedshandlinger (fysiske og mentale) Forhold til særlige risikosituationer Risikofaktorer Aktuelle belastninger Suicidal anamnese Suicidal fænomenologi

25 Udvidet risikovurdering Aktuelle belastninger Skilsmisse/separation/tab af nærtstående Interpersonel konflikt/isolation Sociale/juridiske problemer (økonomi, arbejde, bolig) Anden negativ begivenhed Nylig udskrivelse fra psykiatrisk afdeling Nydiagnosticeret alvorlig fysisk eller psykisk sygdom/kronisk smerteproblematik Aktuel selvmordsproblematik Risikofaktorer Suicidal anamnese Suicidal fænomenologi

26 Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Aktuelle belastninger Suicidal anamnese Familiær disposition Tidligere selvmordstanker (intensitet og varighed) Tidligere selvmordsforsøg (særlig med høj intentionsgrad) Risikofaktorer Suicidal anamnese Suicidal fænomenologi

27 Udvidet risikovurdering Intentionsgrad ved selvmordsforsøg Jo flere kriterier opfyldte jo højere intentionsgrad Forudgående forberedelse til døden Planlægning (anskaffelse af metode) Kommunikation, afskedsbrev (udtrykt selvmordsrisiko) Isolation (ingen tilstede) Timing (indgriben usandsynlig) Foranstaltninger mod opdagelse Farlig metode Forventning om at dø Ønske om at dø Manglende tilkaldelse af hjælp Fortryder overlevelse

28 Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Aktuelle belastninger Risikofaktorer Suicidal anamnese Suicidal fænomenologi Suicidal anamnese Psykisk smerte Stress Uro/handletrang/impulsivitet Håbløshed Selvhad/skam Egen vurdering af selvmordsrisiko Flugt- og/eller kommunikationsmotiv (selv og/eller andre) Grunde til at leve/grunde til at dø (personligt dilemma)

29 Sikkerhedsplan Don t kill yourself when you re suicidal Validering Jeg kan godt forstå, at den måde du har det på lige nu, kan give dig grund til at ønske at dø. Og selvmord er en løsning, du kan vælge hele resten af dit liv en mulighed du altid kan vende tilbage til. Problemløsning men det at tage sit eget liv er en meget stor og svær beslutning at tage én du ikke skal tage nu, hvor du har det så skidt og har svært ved at tænke klart. Og vi har mange erfaringer med, at det kan lykkes at finde en anden udvej af lidelsen. Jeg vil gerne forhandle med dig, om du kan udskyde beslutningen og afprøve nogle andre løsninger i mellemtiden.

30 Sikkerhedsplan Krisekort

31 Selvmordsforebyggende strategier - kriseplan Kriseplan: når selvmordstankerne opstår 1. Afledende aktiviteter: ting man kan gøre selv og som man kan holde fokus på, så selvmordstankerne afledes. Fx gå i haven, dyrke motion, tage en lur, læse, høre yndlingsmusik 2. Kontakt til personligt netværk: mennesker i netværket som man kan ringe til eller mødes med for at være sammen, lave noget sammen med eller snakke om det der er svært 3. Kontakt til professionelt netværk: Livslinien, egen læge, Psykiatrisk Akutmodtagelse

32 Sikkerhedsplan App. Min plan Mine symptomer Hvad er mine symptomer på krise? Strategier og løsninger Hvilke strategier har jeg? Venner og familie Hvem kan jeg kontakte? Nærmeste skadestue find vej Livslinien tryk her for at ringe op Livslinien skrivdet.dk skriv om dine tanker og følelser Bagom kriseplanen værd at vide (mulighed for deling af kriseplan med netværk)

33 Samtaleforløb i klinikken I samtalerne undersøger vi hvilke tegn der er på, at selvmordstankerne er ved at tage over og at man skal gøre brug af kriseplanen, fx: Isolation, at man trækker sig fra andre At man kredser omkring negative tanker Kropslige tegn, fx ondt i maven, svimmelhed, trykken for brystet Irritabilitet, kort lunte

34 Samtaleforløb i klinikken I et typisk samtaleforløb vil vi have fokus på: 1. At se på, hvordan man kan forstå selvmordstanker og evt. selvmordsforsøg i lyset af den enkeltes historie og aktuelle situation 2. Selvmordsforebyggende strategier. Læring i at tackle livet med mere konstruktiv problemløsning end selvmordsadfærd. 3. Løsningsstrategier ifbm. med de aktuelle problematikker den enkelte står overfor. Stressreduktion og hæve tærsklen for psykisk smerte og forvirring.

35 Samtaleforløb i klinikken I samtalerne undersøger vi i hvilke situationer der opstår selvmordstanker og hvordan situationerne kan håndteres på en måde som i mindre grad fremprovokerer selvmordstankerne Fx. når man er alene om aftenen, ifbm. et skænderi med en nærtstående, mobning på arbejdspladsen eller i skolen, konflikter med ens børn Måske er man ikke længere i stand til at anvende sine sædvanlige løsningsstrategier (fx. blevet ude af stand til at dyrke motion), eller belastningen er så stor, at der skal flere eller andre strategier til

36 Tak for i dag Dianna Loft, Psykolog. Klinik for selvmordsforebyggelse dilo@regionsjaelland.dk

37

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland Klinik for Selvmordsforebyggelse Hvor og hvem Klinik for Selvmordsforebyggelse tilbyder behandling i Køge, Vordingborg og Slagelse Behandlingen består af 1-8 individuelle

Læs mere

SELVMORDS- FOREBYGGELSE. Christian Møller Pedersen

SELVMORDS- FOREBYGGELSE. Christian Møller Pedersen SELVMORDS- FOREBYGGELSE Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Oplæg til temaaftenen Bag hvert selvmord eller selvmordsforsøg er der en individuel skæbnehistorie. Når behandleren får indblik i denne, kan

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen SELVMORD OG LIVSGNIST Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA VISO 2015 CMP 2 SELVMORDSPROBLEMATIKKENS PSYKOLOGI Tanker Motivation Krop Adfærd Sårbarhedsfaktorer (bio-psykosociale)

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

SELVMORDSRISIKO. Vurdering af

SELVMORDSRISIKO. Vurdering af Vurdering af SELVMORDSRISIKO Klienten overvejer selvmord men er det alvor, og hvad gør psykologen? Artiklen giver en beskrivelse af en interven tionsproces. Liv & død Af Ann Colleen Nielsen og Christian

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere. Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede

Læs mere

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Psykiatrien i Region Sjælland

Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien i Region Sjælland tilbyder undersøgelse, diagnosticering og behandling enten ambulant eller ved indlæggelse i åbne eller lukkede afsnit. Patienter i de lukkede

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn National Konference om selvmordsforebyggelse, 1. november, 2005, Odense Projektforsker Jan-Henrik Winsløv, cand., psych. Center for Gerontopsykologi

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Bertel Lind LIVSMOD

Bertel Lind LIVSMOD Bertel Lind LIVSMOD 16.6.2017 Præsentation Bertel Dam Lind Socialrådgiver/ terapeut Sociolog Master i Selvmordsforebyggelse Oslo Arbejdet med udsatte personer i 25 år, de sidste 8 med selvmordstruede og

Læs mere

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Team for Selvmordsforebyggelse

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Team for Selvmordsforebyggelse Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Team for Selvmordsforebyggelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Maj 2014 1 Præsentation

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber

Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber 2016 Hvorfor en sundhedsuge med fokus på mænds sundhed og fællesskaber? Fordi Gode fællesskaber skaber sunde mænd Fællesskab giver mænd mental styrke

Læs mere

Temadag om selvmord og selvmordsforsøg

Temadag om selvmord og selvmordsforsøg Behovet for at undervise personale i risikovurdering v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, Region Nordjylland Temadag om selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 15/20449 Dato: 06-02-2015 Udarbejdet af: Azra Hasanbegovic / Anita Lerche E-mail: Azra.Hasanbegovic@rsyd.dk /Anita.Lerche@rsyd.dk

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse. Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen

Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse. Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen Denne præsentation Om Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Øst Psykiatrien Øst Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Beskrivelse af projekt

Beskrivelse af projekt Formålet er: Beskrivelse af projekt SELVFO-FYN Behandlingskæde og klinik for selvmordstruede børn og unge på Fyn en kvalificering og serviceforøgelse vedrørende selvmordsforebyggelse til samtlige fynske

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Station Victor. Statusrapport 2013

Station Victor. Statusrapport 2013 Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Omsorg, sorg og krise

Omsorg, sorg og krise Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk

Læs mere

Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord

Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Instruktion til øvelsen Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: et, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op,

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Set fra almen praksis 1 Hvilke psykiatriske tilbud er der til mine patienter i en provinsby i Vestjylland? Psykiatrisk afdeling på byens Central sygehus (Holstebro)

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed?

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Psykiatrien er ikke en pølsefabrik! Behandlingen af psykisk syge kan og skal ikke ensrettes. Sådan tænkte mange, da man i 2010 gik i gang med at indføre pakkeforløb

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den

Læs mere

introduktion til udskrivningsguiden

introduktion til udskrivningsguiden introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN

INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN TIL MEDARBEJDERE OG PATIENTER I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI SKREVET AF TIDLIGERE PATIENTER I SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE OG MEDARBEJDERE FRA PSYKIATRIEN 2014 PROJEKT

Læs mere

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser og som barn/ung dine forældre. Pjecen indeholder

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til psykologbehandling for let til moderat depression og angst

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til psykologbehandling for let til moderat depression og angst REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Tilrettet - OK-Nyt Praksis nr. 017-12 Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

Regionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Ansøgning om økonomisk tilskud fra Ministeriet for

Læs mere