Selvmord og selvmordsforsøg Af Merete Nordentoft
|
|
- Lars Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selvmord og selvmordsforsøg Af Merete Nordentoft Antallet af selvmord i Danmark er mere end halveret siden 1980, fortrinsvist på grund af brug af mindre farlige selvmordsmetoder Der har i de sidste ti år været et næsten konstant antal selvmord, ca. 650 mere end dobbelt så mange som antallet af trafikdræbte Der er ca. 10 gange så mange selvmordsforsøg som selvmord Selvmordsrisikoen blandt patienter med psykiske sygdomme som skizofreni, depression og bipolar sygdom er 20 gange større end i baggrundsbefolkningen Selvmordsforekomsten stiger med alderen, og risikoen er større blandt mænd end blandt kvinder. Indledning og definition Kampen for at overleve er helt fundamental for alle dyrearter, og naturen er fuld af eksempler på, hvorledes dyr og mennesker biologisk har udviklet sig for at sikre arten og de bedst egnede gener den største mulighed for overlevelse. Set i den sammenhæng er selvmord et underligt paradoksalt fænomen, og man må ud fra en darwinistisk synsvinkel undre sig over, at selvmord overhovedet finder sted. Men selvmord finder sted, og selvmord er endda ikke en sjælden dødsårsag. Selvmordsadfærd og selvmordstanker er ret udbredt og berører op til en femtedel af befolkningen. Tal fra WHO viser, at der årligt er næsten en million selvmord på verdensplan. I Danmark har der i de sidste otte år været ca. 650 selvmord årligt, hvilket svarer til én procent af det årlige antal dødsfald. Selvmordsadfærd kan betragtes som en komplikation, der kan støde til forskellige former for sygdom og social og menneskelig belastning. Denne betragtningsmåde lægger op til, at der ikke er én årsag til selvmord, og at der er stor individuel variation i hvilke faktorer, der ligger bag selvmord hos forskellige mennesker. Helt alment kan man opstille en hypotetisk model for selvmordsadfærd, der handler om et misforhold mellem på den ene side det enkelte menneskes modstandskraft og på den anden side de ydre belastninger. Hvis belastningerne overstiger modstandskraften, kan selvmordstanker og selvmordsadfærd blive resultatet. Denne model er imidlertid uhyre simpel og kan ikke opfange, hvad den menneskelige modstandskraft består af, og hvilke forhold der opleves belastende af det enkelte menneske. Sygehistorie 1 Mette er en 19-årig HF-studerende, der indbringes på hospital efter selvmordsforsøg. Hun er opvokset alene med sin mor og har tidligt mistet kontakten med faderen. Moderen får en ny samlever, da Mette er 11 år, og får herefter yderligere to børn. På grund af konflikter i hjemmet flytter Mette 16 år gammel på ungdomspension, og da det senere lykkes hende at komme ind på HF, får hun en kollegieplads. På HF forelsker hun sig i en klassekammerat, Henrik, og de kommer sammen i et år. Mette er meget forelsket i Henrik, og hun nyder samværet med hans familie. Han bor med begge sine forældre og to yngre søskende. Mette knytter sig tæt til Henriks mor, og det er næsten, som om hun prøver at liste sig ind i søskendeflokken. Henriks mor er meget omsorgsfuld over for Mette og hjælper hende bl.a. med at læse lektier. Henrik har igennem en længere periode følt sig tiltagende mere irriteret på Mette. Han synes, hun klæber til ham, og til sidst kan han ikke holde det ud mere og slår op med hende, selvom han ved, det vil gøre hende frygteligt ondt. Mette foretager selvmordsforsøg ved at indtage en større dosis piller, som hun har rørt ud i yougurt for bedre at kunne få dem ned. På hospitalet vågner hun op og har kun én bøn til personalet: Ring til Henrik og sig, han skal komme tilbage! Henriks mor møder op på afdelingen og er 1
2 meget bekymret for hende. Hun lover, at hun også i fremtiden vil have kontakt med Mette og støtte hende. Selvmordsadfærd i tal Selvmord er generelt langt hyppigere blandt mænd end blandt kvinder (Figur 1). Dette er et mønster, man kan genfinde i de allerfleste lande over hele verden. Selvmordshyppigheden er ofte to til fire gange større hos mænd end hos kvinder, og i Danmark er der lidt mere end tre gange flere selvmord blandt mænd end blandt kvinder. Selvmordshyppigheden stiger med alderen (Figur 1). 30 % af alle selvmord i Danmark bliver begået af personer, der er 65 år gamle eller ældre, mens det kun er 17 % af befolkningen, der er i den aldersgruppe. Rate per personår Figur 1. Antal selvmord per mænd og kvinder i Danmark fordelt på alder (2009). Kilde: Statistikbanken Selvmordshyppigheden i Danmark var i 1980 blandt verdens højeste, men siden er den faldet med 70 % og ligger nu på samme niveau som de øvrige skandinaviske lande. Rate per personår Kilde: Dødsårsagsregisteret og Danmarks Statistikbank, beregninger: Annette Erlangsen PhD, Psykiatrisk Center København. Blå= mænd, Rød= Kvinder Figur 2. Udviklingen i antal selvmord per mænd og kvinder i Danmark fra 1970 til 2008 Faldet kan bl.a. forklares med mindre let adgang til farlige selvmordsmetoder, da en vigtig del af forklaringen på, at Danmark lå så højt i selvmordsstatistikken, var et stort antal selvmord med barbiturater. Disse præparater blev brugt i meget stort omfang i Danmark, og der var hvert år flere hundrede selvmord med disse stoffer. Præparaterne bruges nu ikke længere som sovemedicin og er erstattet af andre, mindre farlige sovemidler. En anden vigtig grund var, at mange døde ved selvmord efter forgiftning med kulilteindholdet i husholdningsgas, men moderne husholdningsgas indeholder ikke længere kulilte, og dermed er den metode ikke længere farlig. 2
3 Årsagsforhold. Et råb om hjælp eller et skrig i desperation? Selvmordsforsøg er hyppigere blandt kvinder end blandt mænd, og hyppigere blandt unge mennesker end blandt ældre. Disse tal indebærer, at selvmordshandlinger blandt ældre mænd oftere har et dødeligt udfald end selvmordshandlinger blandt unge kvinder. Dette forhold fører til, at selvmordsadfærd blandt unge kvinder er blevet betragtes som et råb om hjælp. Der har været hypoteser om, at unge kvinder bruger selvmordsadfærden til at manipulere omgivelserne med. Undersøgelser af unges begrundelser for selvmordsadfærd viser, at langt det dominerende motiv er flugt: ønsket om at slippe væk fra en ubærlig situation. Det betyder, at betegnelsen et skrig i desperation er mere dækkende for den tilstand, de unge er i. De kan ikke overskue deres situation, og de ønsker at slippe væk. Mange har ikke engang gjort sig klart, hvorvidt det er en meget farlig handling, de foretager. Nogen kan faktisk ikke svare på, om de ønskede at dø, men kan bare forklare, at de ønskede at slippe væk. Motiverne bag selvmordsadfærd kan være meget forskellige. Bag mange impulsivt prægede selvmordshandlinger ligger der et stærkt akut ønske om at slippe væk fra en utålelig situation. For personer med svære depressioner mister livet sin betydning. De kan opleve det, der sker omkring dem som smertefuldt uvedkommende, og det kan derfor synes ligegyldigt og formålsløst at leve videre. Atter andre kan have så stærke selvbebrejdelser, at selvmord synes som den eneste udvej, og nogen befinder sig i en skamfuld position, som de oplever ubærlig. Psykisk sygdom og selvmordsrisiko Patienter med psykisk sygdom udgør den største og vigtigste risikogruppe for selvmord. Selvmordsrisikoen for en patient, som har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, er forhøjet med gennemsnitligt en faktor 20 i forhold til baggrundsbefolkningen, næsten uanset hvilken diagnose vedkommende har været indlagt under. Selvmordsrisikoen er stærkt forhøjet ved samtlige psykiske lidelser, men den er højest ved affektiv lidelse og skizofreni. I en ny dansk undersøgelse af langtidsrisikoen for selvmord hos psykiatriske patienter blev det påvist, at cirka 6 % af mændene og 4 % af kvinderne med psykiatriske sygdomme døde ved selvmord. I samme undersøgelse fandt man, at risikoen var fordoblet, hvis patienterne foruden en psykisk sygdom havde været indlagt på grund af selvmordsforsøg. Selvmordsrisikoen er højest under indlæggelse og i den første periode kort tid efter udskrivelse. Den øgede risiko for selvmord blandt mennesker med psykiske lidelser er relativt højere for unge mennesker end for ældre sammenlignet med baggrundsbefolkningens risiko. Ligesom i den almene befolkning gælder det dog, at den absolutte risiko for selvmord er højere blandt ældre end blandt yngre. Både for stemningssygdommene og for skizofreni gælder det, at selvmordsrisikoen er mest øget i de første år efter første kontakt med psykiatrien. Forklaringen på dette er formentligt både, at symptomerne i mange tilfælde er værst i starten, inden den bedste behandling er fundet, og at det først efter de første år lykkes for mange at etablere en meningsfuld tilværelse på trods af sygdommen. Symptomer hos selvmordstruede Det er vigtigt at undersøge selvmordsproblematikken grundigt hos personer, der har forsøgt selvmord, og hos personer der kan være i risiko for at foretage en selvmordshandling. I den sammenhæng er det værd at understrege, at selvmordsproblematikken kan præsentere sig vidt forskelligt. Det er vigtigt at udspørge om selvmordstanker og selvmordsplaner. Spørgsmålene kan være vanskelige at stille for den uøvede, men når man har fået en vis træning, vil man kunne stille spørgsmålene, så en selvmordstruet patient vil opleve det som en lettelse at få mulighed for at tale om disse ofte svært pinefulde tanker. Det er også vigtigt at få erfaring med at inddrage andre faktorer end patientens svar på stillede spørgsmål i bedømmelsen af selvmordsfaren. Det kan dreje sig om at bedømme, hvilken kontakt man kan opnå med patienten, kropssprog og tankegang. Man kan komme ud for, at en patient svarer benægtende 3
4 på alle spørgsmål, der tyder på selvmordsrisiko, men at man alligevel får en dårligt definerbar følelse af, at patienten prøver at skjule et stærkt selvmordsønske. Selvmordstanker og adfærd opstår ofte hos patienter med depression og kan være et led i patientens depressive billede af sig selv og omverdenen. I svære tilfælde opfatter den syge selvmord som den eneste mulighed og kan have et meget stærkt selvmordsønske. Selvmordsadfærd kan optræde som led i en psykotisk tilstand. Det vil oftest dreje sig om selvmordforsøg i forbindelse med vrangforestillinger om skyld, sygdom eller forfølgelse. Sygehistorie 2 Beate er en 68-årig kvinde, der indlægges på psykiatrisk afdeling på foranledning af sine voksne børn. Hun er blevet tiltagende mere trist og fremtræder nu helt fortvivlet og overbevist om, at hun har en særlig form for kræft, og at hun har smittet sine børnebørn med den. Hun bebrejder sig selv, at hun har spredt den skæbnesvangre smitte og mener den eneste løsning er, at hun begår selvmord. Hun spiser og sover kun sparsomt og vandrer hvileløst rundt på afdelingen. På afdelingen planlægges behandling med elektrochok. Selvmordstanker kan også opstå i forbindelse med krisereaktioner, i forbindelse med stærke følelsesmæssige reaktioner på belastninger. Mange reagerer med selvmordsadfærd i situationer, hvor sociale og følelsesmæssige problemer er vokset uoverskueligt. Sygehistorie 3 John er en 45-årig mand, som indlægges fra psykiatrisk skadestue, efter at en nær ven har overtalt ham til at søge hjælp. Han sad i sin lejlighed og havde tanker om at hænge sig og havde faktisk skaffet et reb. Han havde fortalt sin ven om sin desperate situation, og vennen tog ud til ham, fordi han var bekymret. John er langvarigt sygemeldt efter en knæoperation, og han har i den forbindelse mistet sit arbejde som chauffør. Han er bitter over den måde, fyringen er foregået på, og hans fagforening kører sag mod firmaet for uberettiget afskedigelse. Han er skilt for et år siden og har i den forbindelse mistet kontakten til ekskonen og hendes to børn, som han ellers var meget knyttet til. Han har et par gange optrådt voldsomt over for ekskonen, og det er derfor, hun har afbrudt kontakten helt. Han har aldrig slået hverken hende eller børnene. Han har fremlejet en lejlighed, som han ikke har råd til at bo i, og har overtrukket sin konto i banken. Han bliver nødt til at flytte, men han ved ikke, hvor han skal flytte hen. Han er bange for, hvordan han skal klare sig, når hans sygedagpenge udløber. Han kan i perioder drikke rigeligt, men har aldrig drukket på arbejde og har aldrig kørt spirituskørsel. Det hele forekommer ham håbløs, og han er både trist, vred og frustreret. Der er intet, der kan muntre ham op. Han har nu været indlagt i et par uger og modtager antidepressiv behandling, som endnu ikke har haft en overbevisende effekt. En midlertidig sindstilstand Selvmord er et resultat af en midlertidig sindstilstand. Denne sætning er vejledende for det selvmordsforebyggende arbejde, idet en stor del af arbejdet handler om at beskytte den selvmordstruede, indtil naturens helende kræfter - eller en eventuel medicinsk og psykologisk behandling - ændrer den selvmordstruedes tilstand, så han eller hun igen kan se perspektiver i at leve videre. Impulsivitet er en vigtig risikofaktor for selvmordsadfærd specielt blandt unge, og håndtering af impulsivitet indgår som en vigtig del af behandlingsarbejdet. Samtalen med den selvmordstruede For personalet på sygehusene kan samtalen med en selvmordstruet person være vanskelig. Det er vigtigt, at samtalen kan finde sted uforstyrret, og at behandleren tør spørge til selvmordsadfærd og selvmordstanker. Der eksisterer den myte, at selvmordstanker kan provokeres af, at man spørger til dem. Det er ikke rigtigt, tværtimod vil de fleste selvmordstruede opleve det som en lettelse, at behandleren med spørgsmålet tilkendegiver, at 4
5 det er tilladt og muligt at tale om selvmordstanker. Det bedste er derfor at spørge direkte uden for mange omsvøb. Under samtalen er det vigtigt at lytte og ikke at prøve at modsige selvmordstankerne eller begrundelsen for dem. Trøst ikke en ulykkelig! er en god retningslinje, men man kan godt videregive den viden, man har, om at andre i en tilsvarende situation har fået det bedre. Man må aldrig give den selvmordstruede ret i, at selvmord er den bedste løsning. Hvis man som behandler begynder at tænke sådan, må man konsultere sine kolleger, for så har man ikke aktuelt den personlige kompetence til at gennemføre samtalen med den selvmordstruede på en konstruktiv måde. Mange selvmordstruede oplever, at de praktiske omstændigheder omkring dem er helt kaotiske. Det er derfor væsentligt at medvirke til at nedsætte den stressende påvirkning, der kan ligge i regninger, der skulle have været betalt, sygemeldinger, der ikke er blevet meddelt, aftaler der ikke kunne overholdes osv. I de fleste tilfælde kan andre hjælpe med at udskyde nogen af de truende problemer til en anden dag. Et vigtigt element i samtalen er at motivere for behandling. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at der faktisk eksisterer muligheder for hjælp, og det er aktuelt sådan, at selvmordstruede overalt i landet kan få akut og subakut hjælp i en lang række tilbud. Behandlingstilbud Behandlingstilbud til personer, der har forsøgt selvmord, kan opdeles i tre niveauer. Det første niveau drejer sig om sikring af den fysiske overlevelse. Det kan indebære indlæggelse på medicinsk eller kirurgisk afdeling for at sikre den bedst mulige behandling af den fysiske skade. Det andet niveau drejer sig om stabilisering af den akutte krisetilstand. Dette kan ske ved indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og i nogle tilfælde kan det ske, mens den selvmordstruede endnu er indlagt på medicinsk eller kirurgisk afdeling. I nogle tilfælde kan det også ske i hjemmet, hvis der er tilstrækkeligt betryggende forhold og adgang til den nødvendige hjælp. Det tredje niveau drejer sig om behandling af den tilstand, der førte frem til selvmordshandlingen. Den kan være vidt forskellig, alt efter hvad problemet er. Hvis selvmordshandlingen er en komplikation til en psykiatrisk lidelse, er det vigtigste at sikre, at den selvmordstruede tilbydes behandling af denne lidelse. Hvis alkoholforbrug er et væsentligt problem, kan den selvmordstruede tilbydes hjælp til at etablere kontakt til behandlingstilbud for misbrug. Hvis sociale eller medicinske problemer spiller en væsentlig rolle, må der etableres hjælp til løsning af disse problemer. Endelig vil en stor gruppe have behov for behandling, der sigter mod bedre at kunne håndtere vanskeligheder med forvaltning af følelsesmæssige reaktioner. En række hjælpeforanstaltninger synes at være lovende og anvendes bredt, selvom der ikke er gennemført lodtrækningsforsøg, der beviser deres effekt. Den mest anvendte er kriseplanen. Kriseplanen er et dokument, som patienten og behandleren udarbejder sammen for at kortlægge og nedskrive, hvad patienten kan gøre, hvis han eller hun får selvmordstanker. Patienten skal selv prøve at identificere handlinger, der kan aflede selvmordstankerne, og finde og nedfælde muligheder for at søge hjælp i det private eller professionelle netværk. Kriseplanen skal opdateres for at sikre, at den stadig har aktualitet og relevans. Forløb og prognose Selvmordsadfærd er ikke en afgrænset sygdom, men en komplikation, der kan støde til forskellige sygdomme og tilstande. Prognosen er dermed også meget forskellig. Langtidsopfølgningsundersøgelser af personer, der har forsøgt selvmord, viser, at op til 10 % dør ved selvmord. Dette tal er højere, hvis selvmordsadfærd optræder som et led i en psykisk sygdom. De første år efter selvmordsforsøget er forbundet med den største risiko for nye selvmordshandlinger, formentligt fordi den belastende tilstand endnu er til stede. 5
6 De pårørende Selvmordsadfærd rammer de pårørende hårdt. De gør sig bekymringer for den selvmordstruede, og det kan være meget svært at leve med risikoen for selvmord hos en af sine nærmeste. De pårørende kan bebrejde sig selv, at de ikke har passet tilstrækkeligt på den selvmordstruede, eller at de åbenbart ikke var tilstrækkeligt vigtige for den selvmordstruede. Endelig kan de pårørende opleve en stærk vrede mod den selvmordstruede. Det kan være en følelse, der overrasker og kan være forbundet med skam. Pårørende til personer, der har forsøgt selvmord, eller som er døde ved selvmord, har mulighed for at få hjælp til at komme igennem sorgen ved via egen læge at få en henvisning til psykologbehandling. Anneberg, I. (2002). Sorgen ved selvmord. En bog til de efterladte. København: Høst og Søn. Madsen, B.H. & Anneberg, I. (2012). På kanten af livet - om mænd, kriser og selvmordstanker. Aarhus: Siesta. Nordentoft, M. (2007). Prevention of suicide and attempted suicide in Denmark. Epidemiological studies of suicide and intervention studies in selected risk groups. Dan Med Bull, nov;54(4):
Hvorfor er denne patient selvmordstruet?
Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.
Læs mereIT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.
Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede
Læs mereSelvmordsproblematik
Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd
Læs mereAT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN
AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereHvornår begår ældre mænd selvmord?
Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mereKlinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge
Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg
Læs mereAftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg
Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereSelvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København
Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereOm antagelser for den efterladte efter selvmord
Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig
Læs mereÆldres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold
Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs merePårørende At være pårørende til et menneske, der truer med eller har forsøgt selvmord. v/elene fleischer
Pårørende At være pårørende til et menneske, der truer med eller har forsøgt selvmord v/elene fleischer De almindelige tanker og følelser Hvor kan jeg få hjælp? Usikkerhed Utryghed Kan jeg sige eller gøre
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede
2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereSeminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?
Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereForebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn
Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn National Konference om selvmordsforebyggelse, 1. november, 2005, Odense Projektforsker Jan-Henrik Winsløv, cand., psych. Center for Gerontopsykologi
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereDen tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen
Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference
Læs mereMænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?
Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:
Læs mereØvelse 3: Fakta og myter om selvmord
Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Instruktion til øvelsen Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: et, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op,
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereMænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom
Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en
Læs mereMænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det
Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er
Læs mereSelvmordsforebyggelse Annette Erlangsen*
Selvmordsforebyggelse Annette Erlangsen* * Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København, Region H Department of Mental Health, Johns Hopkins School of Public Health, Baltimore, USA Hvorfor er denne
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereHandleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre
Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression
Læs mereBaggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse
Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereForebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre - Hvordan? Session: Sund aldring perspektiver på mental sundhed
Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre - Hvordan? Session: Sund aldring perspektiver på mental sundhed Irene Harboe Brandt, Teamleder, Frederiksberg Kommune Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs mereSelvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark
Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 15/20449 Dato: 06-02-2015 Udarbejdet af: Azra Hasanbegovic / Anita Lerche E-mail: Azra.Hasanbegovic@rsyd.dk /Anita.Lerche@rsyd.dk
Læs mereHandleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre
Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereFÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE
FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs mereViby Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs merePårørende & Depression
Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs merePårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk
Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereSELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen
SELVMORD OG LIVSGNIST Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA VISO 2015 CMP 2 SELVMORDSPROBLEMATIKKENS PSYKOLOGI Tanker Motivation Krop Adfærd Sårbarhedsfaktorer (bio-psykosociale)
Læs mereTOP- Tidlig Opsporing af Psykose
TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien
Læs mereTjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop
Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,
Læs mereRisikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse. Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen
Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen Denne præsentation Om Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse
Læs mereRisikospilleren Problemspilleren
1 Ludomani har alvorlige konsekvenser både for den der spiller og for den pårørende. Ludomani er et stigende problem, men mange ved faktisk ikke ret meget om emnet. Derfor er det vigtigt at sætte fokus
Læs mereOMSORGSPLAN FOR Femkløveren
OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN
Læs mereHVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning
HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereBertel Lind LIVSMOD
Bertel Lind LIVSMOD 16.6.2017 Præsentation Bertel Dam Lind Socialrådgiver/ terapeut Sociolog Master i Selvmordsforebyggelse Oslo Arbejdet med udsatte personer i 25 år, de sidste 8 med selvmordstruede og
Læs mereLIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K
LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre
Læs mereSELVMORDS- FOREBYGGELSE. Christian Møller Pedersen
SELVMORDS- FOREBYGGELSE Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Oplæg til temaaftenen Bag hvert selvmord eller selvmordsforsøg er der en individuel skæbnehistorie. Når behandleren får indblik i denne, kan
Læs mereDer kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.
Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereEn familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*
En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereOmsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.
Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereUnges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv
6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg
Læs mereKrise- og sorgplan for Tranegårdskolen
Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom
Læs mereCutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf
Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden
Læs mereklik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP
PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs merePrædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.
1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereDebat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.
Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereSorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale
Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i
Læs mereHoldninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper
Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til
Læs mereEt af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.
Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereSelvmord og selvmordsforsøg - en skade 2. Om rapporten 3 Uddrag 3. Anmeldelser - hele landet og regionalt 5
INDHOLD Selvmord og selvmordsforsøg - en skade 2 Om rapporten 3 Uddrag 3 Anmeldelser - hele landet og regionalt 5 Køns- og aldersfordeling i de anmeldte sager 6 Fordelingen af anmeldelser på behandlingssteder
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mere