Model til vurdering af opgaveoverdragelse

Transkript

1 Model til vurdering af opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt for at sikre fortsat udvikling og effektivitet i det danske sundhedsvæsen, såvel ud fra hensynet til patientens forløb som til at varetage opgaverne på laveste effektive omkostningsniveau. Det er som en del af Sundhedsaftalen aftalt, at der i regi af Det Administrative Kontaktforum skal udarbejdes en model for aftalt og planlagt opgaveoverdragelse. Modellen skal sikre en planlagt og aftalt opgaveoverdragelse igennem tre trin: 1. Faglig vurdering af potentialet for opgaveoverdragelse 2. Fælles forståelses-/beslutningsgrundlag for drøftelse i Det Administrative Kontaktforum 3. Udarbejdelse af samarbejdsaftale Information om og eksempler på besvarelse af de enkelte spørgsmål findes i vejledningen. Område: Sondeernæring Dato: Udfyldt af arbejdsgruppen den 14. august 2017 Opdrag: Det Administrative Kontaktforum og Sundhedskoordinationsudvalget har hhv. den 27. januar og den 28. februar 2017 godkendt, at Følgegruppen for opgaveoverdragelse undersøger et formaliseret samarbejde mellem sygehus og kommune om sondeernæring i eget hjem. Arbejdet er forankret i implementeringen af Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Trin 1: Faglig vurdering af potentialet for opgaveoverdragelse Den faglige vurdering skal udfyldes af en arbejdsgruppe bestående relevante fagpersoner fra sygehuse, kommuner og almen praksis. Arbejdsgruppen koordineres og sekretariatsbetjenes af følgegruppen for opgaveoverdragelse. Udfyldt af (arbejdsgruppe, navn, titel): Arbejdsgruppe for afdækning af sondeernærings potentiale for overdragelse 1

2 Biddy Madsen, Udviklingssygeplejerske, Odense Kommune Kirsten Bisgaard, Oversygeplejerske, Sygehus Lillebælt Niels Dieter Röck, Ledende overlæge, Odense Universitetshospital Karin Christensen, Leder, Vejle Kommune Ditte Churruca, Praktiserende læge, Sønderborg Michael Aundal, Sundhedsfaglig udviklingskonsulent, Aabenraa Kommune Anna Marie Skovgård, Udviklingssygeplejerske, Fredericia Kommune Helene Schaldemose, AC-fuldmægtig, Sydvestjysk Sygehus Joan Granerud, Centerchef, Sygehus Sønderjylland Allan Vittrup Pedersen (medsekretær), Chefkonsulent, Odense Kommune Anders Fournaise (medsekretær), Konsulent, Region Syddanmark Suppleret med repræsentanter fra arbejdsgruppen vedr. behandlingsredskaber og hjælpemidler: Arne Vesth Pedersen, Specialkonsulent, Region Syddanmark Rigmor Jensen, Leder af sygeplejen, Varde kommune Joan Granerud, Centerchef, Sygehus Sønderjylland BESKRIVELSE Titel for opgaveoverdragelse Tydeliggørelse af rammerne for samarbejdet om sondeernæring til patienter i eget hjem. Hvad er formålet med at overdrage opgaven? At styrke patienters mulighed for at modtage sondeernæring i eget hjem. Beskrivelse af opgaven som den løses i dag Sondeernæring anvendes til ernæringstruede patienter med normalt fungerende mavetarmkanal, som ikke kan indtage tilstrækkelig næring via alm. kost. Sondeernæringen indeholder tilstrækkelige mængder protein, kulhydrat, fedt, vitaminer, mineraler og sporstoffer, der sikrer sufficient ernæring. Opstart af sondeernæring sker efter lægeordination, når patienten er fundet ernæringstruet ved ernæringsscreening og kostregistrering. Det kan både ske under indlæggelse, ambulant eller i eget hjem. Der er indikation på sondeernæring, hvis en patient, der er tilbudt almindelig kost og ernæringsdrikke, kun får dækket % af sit næringsbehov. Når patienten er informeret om fordele og mulige bivirkninger ved sondeernæring og har givet sin accept til sodeanlæggelse og opstart af sondeernæring, anlægges sonden, ofte gennem næsen (nasogastrisk ernæringssonde) eller gennem huden direkte ind i mavesækken (PEG-sonde). Den nasogastriske sonde anvendes til patienter med intakt hosterefleks. Sonde anlægges af sygeplejersker, sosu-assistenter med den fornødne kompetence eller en læge. Efter anlæggelse kontrolleres sondens korrekte placering. Denne kontrol udføres ved kontinuerlig indgift over hele døgnet minimum 2

3 tre gange i døgnet. Anlæggelse af PEG-sonde kræver kortvarig indlæggelse. Sonden anlægges af en læge efter gastroskopi. Der udarbejdes en plan for sondeernæring i samarbejde med en klinisk diætist. Patienter, som er i behandling med sondeernæring, monitoreres med blodprøver de første tre dage og herefter 2 gange ugentligt. Patienter og pårørende kan oplæres i selv at administrere sondeernæringen, men nogle patienter har brug for hjælp fra kommunen for at undgå at skulle i indlægges på sygehuset. Det er den behandlende sygehusafdeling, som har det lægefaglige ansvar for behandlingen, hvad enten den udføres på sygehuset eller under delegation i patientens eget hjem. Når lægen har ordineret behandling med sondeernæring, har sygeplejersken eller sosu-assistenten typisk til opgave at håndtere behandlingen og oplære patienten i at administrere den. Sosu-hjælpere kan også indgå i samarbejdet med indgift af sondeernæring ift. PEG sonde. Ved udskrivelse udleveres de nødvendige remedier og de første poser ernæring til patienten. Den ordinerende læge udfylder en ernæringsrecept, som sendes elektronisk til den kommunalt valgte leverandør. Efterfølgende leverer leverandøren poser med ernæring og væske i faste intervaller. Efter hygiejnemæssig klargøring tilsluttes ernæringen sonden, og infusionen udføres jf. instruks. Efter endt behandling skylles sonden og lukkes. Herudover skal sonden plejes i faste intervaller. Nasalsonde og PEG-sonde skiftes i faste intervaller eller ved behov. Den kommunale sygeplejerske skifter typisk nasalsonder. PEG-sonden skiftes ambulant på sygehuset eller i hjemmet af den kommunale sygeplejeske eller pårørende. Der er tale om en heterogen patientgruppe med forskellige ernærings- og sygdomsmæssige problemstillinger. Alderen kan variere, og der kan være tale om borgere i eget hjem såvel som borgere, der bor på plejehjem eller har ophold på aflastningspladser. Beskrivelse af målgruppen for behandlingen efter overdragelse Målgruppen er ernæringstruede patienter, som ikke kan indtage tilstrækkelig næring via alm. kost og drikkeprodukter, og som: - har et ikke-indlæggelseskrævende behov for behandling, som bedst varetages tæt på patientens hverdag - ikke selv, eller ved pårørendes hjælp, kan administrere behandlingen, og derfor har brug for understøttelse fra den kommunale sygepleje. - er stabil og vurderet lægefagligt egnet. Hjemmet skal ligeledes være egnet. Denne vurdering beror på en samtale med patienten, sygehusafdelingen og den kommunale sygepleje. 3

4 Videns- og erfaringsgrundlag for overdragelse af opgaven Sondeernæring er i Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygepleje defineret som en opgave, akutfunktioner skal kunne løse, og der skal i regi af sundhedsaftalesamarbejdet indgås aftaler herom. Administration af sondeernæring i patientens eget hjem er ikke en ukendt opgave for sygeplejerne i de syddanske kommuner. I en rundspørge, ultimo maj 2017, angav 19 ud af 22 kommuner, at de allerede i dag administrerer sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder. Samarbejdet mellem Region Syddanmarks sygehusenheder og den kommunale sygepleje om sondeernæring beror primært på individuelle aftale om hver enkelt patient. Hvordan skal opgaven løses fremadrettet Hvis sonden anlægges på sygehuset, er sygehuset ansvarlig for, at patienten sendes hjem med en velfungerende sonde, og at der medsendes remedier, hvis ikke den kommunale sygeplejer har disse til rådighed, og ernæringspræparater til de første dage. Sygehuset udfylder og sender/udleverer en ernæringsrecept, som dækker det antal dage, som det forventes, at patienten skal være i behandling. Derudover er sygehuset ansvarlig for: - At patienten er informeret mundtlig og skriftligt om udskrivelsen og behandling med sondeernæring - At udskrivelsen sker i overensstemmelse med SAM:BO aftalen - At ordinere og dokumentere behandling med sondeernæring i FMK - At medsende oplysninger om behandlingsansvarlig afdeling - At medsende eller henvise til de instrukser, der skal anvendes ifm. behandlingen - At det er muligt at komme i kontakt med den ordinerende sygehusafdeling 24/7 Kommunale sygeplejersker og sosu-assistenter med de fornødne kompetencer har ansvaret for at administrere behandlingen med sondeernæring i borgerens eget hjem. Den kommunale sygepleje administrerer behandlingen ud fra den lægeordinerede behandlingsplan og regional instruks samt en kommunal instruks for håndtering af behandling med sondeernæring. Følgegruppen for opgaveoverdragelse har ansvar for løbende at følge op på opgaveoverdragelsen. JURA Er der lovmæssige forbud mod delegation af opgaven? Der er ikke lovmæssigt forbud mod delegation af behandling med sondeernæring. Sundhedsstyrelsen har defineret sondeernæring som en opgave, der skal kunne løses i regi af de kommunale akutfunktioner. 4

5 SIKKERHED Arbejdsmiljø Sygeplejersker er uddannet i hygiejne og i at håndtere medicinsk affald som følge af behandling med fx sondeernæring. Endvidere er det muligt at oplære social og sundhedsassistenter i at håndtere sondeernæring herunder hygiejne og medicinsk affald. Der vurderes ikke at være problemer i forhold til bortskaffelse af det medicinske affald ifm. behandling med sondeernæring. Hvis ernærings- og væskeposerne er tomme, kan det kasseres som alm. dagrenovation. Remedier og tekniske aspekter En eventuel samarbejdsaftale vil være gældende for borgere, der har brug for hjælp fra den kommunale sygepleje til at administrere sondeernæring i eget hjem. Derfor vil Vejledning nr. 115 af 8. december 2006 om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v) være gældende. Vejledningen fastsætter i afsnit 4, at for patienter, der er i kontakt med hjemmesygeplejen, udleveres de nødvendige remedier vederlagsfrit af hjemmesygeplejen. Fordeling af udgifter til borgere i behandling med sondeernæring, har i den senere tid været til debat.. Arbejdsgruppen mener, at Vejledning nr. 115 af 8. december 2006, afsnit 4 er gældende for samarbejdsaftalens målgruppe. Borgere, som ikke modtager hjælp til administration af sondeernæring i eget hjem, og dermed ikke en del af evt. samarbejdsaftales målgruppe, får dækket deres udgifter til remedier og sonderenæring af sygehuset iht. afgrænsningscirkulæret. Arbejdsgruppen bemærker, at sygehusafdelinger altid bør prioritere at oplære patienter til selv at kunne administrere behandlingen i eget hjem. Hygiejne I henhold til den gældende vejledning om hjemmesygepleje er der ingen særlige hygiejniske problemstillinger i forhold til behandling med sondeernæring, som ikke kan løses af en kommunal sygeplejerske eller social og sundhedsassistent. Der kan være hygiejnemæssige forhold i borgerens hjem, som vanskeliggør behandling med sondeernæring. Er dette tilfældet, bør den ordinerende sygehusafdeling og den kommunale sygepleje gå i dialog herom. Patientsikkerhed Det vurderes patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt at tilbyde borgere behandling med sondeernæring i eget hjem. Den kommunale sygeplejerske eller social og sundhedsassistent skal besidde de nødvendige kompetencer og have grundlæggende viden om sondeernæring og administration heraf. jf. følgende afsnit. Ved at tilbyde behandlingen i eget hjem er der ligeledes mulighed for at reducere antallet af hospitalserhvervede infektioner. 5

6 Ved længerevarende behandling foretrækkes PEG-sonden, hvis det behandlingsmæssigt er muligt. ANSVAR OG KOMPETENCER Det lægefaglige behandlingsansvar Det er den ordinerende/udskrivende sygehusafdeling, der har det lægefaglige behandlingsansvar. Ansvaret indebærer: At ordinere og forberede den relevante behandling med sondeernæring At foretage en vurdering af om patienten kan behandles i hjemmet At udarbejde en plan for behandlingen, herunder behandlingsophør/ændring til anden administrationsform, evt. blodprøvetagning, evt. ambulante kontroller mv. At de aktuelle ordinationer og evt. ændringer opdateres og sendes i korrespondance til kommunen og egen læge. At den kommunale sygepleje kan kontakte det behandlende afsnit døgnet rundt på et oplyst telefonnummer. At håndtere eventuelle komplikationer forbundet med behandling med sondeernæring I nogle tilfælde vil patienter få ordineret og påbegynde sondeernæring på et andet sygehus end det lokale. I de tilfælde, hvor der er tale om kortvarig behandling, er det en del af det lægefaglige behandlingsansvar at sikre, at sygehuset i lokalområdet kan hjælpe, hvis der opstår komplikationer. I de tilfælde, hvor der er tale om livsvarig behandling, skal det vurderes, om det lægefaglige ansvar kan overdrages til det lokale sygehus. Efter afslutning af sondeernæring og ved anden sygdom (ikke relateret til sondeernæring) har patientens praktiserende læge behandlingsansvaret. Det lægefaglige behandlingsansvar er præciseret i Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen samt i Bekendtgørelse nr af 11. december 2009 om sundhedsprofessionelles benyttelse af medhjælp. Medhjælpens kompetencer og evt. behov for kompetenceudvikling Den kommunale sygeplejerske skal besidde grundlæggende viden om sondeernæring og en række plejemæssige kompetencer for at kunne varetage opgaven. Det drejer sig mere specifikt om følgende kompetencer: - Pleje af patient med en sonde - Administration og observation af sondeernæring - Forebyggelse af komplikationer Såfremt der indgår andet personale i opgaveløsningen, skal de ligeledes besidde ovenstående kompetencer. Der kan være behov for oplæring og vedligeholdelse af kompetencer og viden om sondeernæring 6

7 denne oplæring foregår ved intern oplæring i kommunerne. Videredelegation Opgaven med at opstarte sondeernæring og skifte sonde må ikke delegeres til andre end den kommunale sygeplejerske. Der kan på lokalt initiativ tages stilling om andre dele af arbejdsopgaven kan udføres andre faggrupper, så længe det sikres, at de nødvendige kompetencer er til stede. BORGERENS/PATIENTENS PERSPEKTIV Det samlede behandlings- og rehabiliteringsforløb Det er vigtigt, at ernæringstruede patienter får dækket deres ernæringsbehov, hvis deres sygdoms- og sundhedsmæssige tilstand skal bedres. Muligheden for at modtage sondeernæring i eget hjem er med til at højne patienternes livskvalitet og mulighed for at føre et så normalt liv som muligt. Patientens økonomi En samarbejdsaftale om sondeernæring, som administreres af den kommunale sygepleje i borgerens eget hjem, vil ikke medføre ændrede udgifter for borgeren. SUNDHEDSSAMARBEJDE OG ØKONOMISKE ASPEKTER Forventet antal patienter pr. år Patienter og pårørende kan oplæres i at administrere sondeernæring. Denne praksis vil naturligvis fortsætte, selvom en samarbejdsaftale implementeres. Samarbejdsaftalen bør således gælde for de patienter, som ikke kan oplæres, og som ikke har pårørende, der kan oplæres i behandlingen. For at vurdere et forventet antal patienter, har Odense og Vejle kommune trukket data på, hvor mange patienter de øjeblikkeligt har i behandling med sondeernæring. Den 23. august 2017 havde Vejle kommune 40 borgere og Odense kommune havde 34 borgere, der modtog hjælp til behandling med sondeernæring i eget hjem. I nedenstående tabel er der på baggrund af data fra Vejle og Odense kommune beregnet en faktor, som er ekstrapoleret til de øvrige 21 kommuner på baggrund af det samlede befolkningstal der er altså ikke taget højde for fx antallet af borgere med kronisk sygdom eller andelen af ældre. Det skal i øvrigt bemærkes, at data baserer sig på et øjebliksbillede og derfor ikke medregner variationer i antallet af borgere i behandling over en længere periode. 7

8 Forventet antal patienter i kontinuerlig behandling Aabenraa 13 Assens 9 Billund 6 Esbjerg 25 Faaborg-Midtfyn 11 Fanø 1 Fredericia 11 Haderslev 12 Kerteminde 5 Kolding 20 Langeland 3 Middelfart 8 Nordfyns 6 Nyborg 7 Odense 44 Svendborg 13 Sønderborg 16 Tønder 8 Varde 11 Vejen 9 Vejle 25 Ærø 1 I alt 266 Udgifter og omkostninger Der er stor forskel på, hvor længe patienter vil have brug for sondeernæring. En samarbejdsaftale vil ikke medføre nogen ændring i udgiftsfordelingen i forhold til, hvad gældende regler tilsiger. Nedenfor gives eksempler på de kommunale udgifter til sondeernæring i ét døgn administreret af hhv. en kommunal sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. Administration af sondeernæring i eget hjem ved sygeplejerske: Den kommunale sygeplejerske skal typisk besøge borgeren 5 gange i døgnet ifm. med sondeernæring. En indgift varer typisk 20 min. Hertil kommer transport i dette tilfælde sat til 5 x 15 min. Samlet 2 time og 55 min pr. døgn a 356 kr. per time. Det giver en kommunale udgift per døgn på: ((2,92t * 356 kr.) = kr. pr. døgn Plus en engangsydelse på 1 time a 356 kr. pr forløb til visitering, modtagelse af opgaven, værnemidler mm. Hertil kommer udgiften til remedier til sondeernæring præciseret nedenfor. Administration af sondeernæring i eget hjem ved social og sundhedsassistent: Den kommunale sygeplejerske skal typisk besøge borgeren 5 gange i døgnet ifm. med sondeernæring. En indgift varer typisk 20 min. Hertil kommer transport i dette tilfælde sat til 5 x 15 min. Samlet 2 time og 55 min pr. døgn a 167 kr. per time. Det giver en kommunale udgift per døgn på: 8

9 ((2,92t * 167 kr.) = 488 kr. pr. døgn Plus en engangsydelse på 1 time a 356 kr. pr forløb til visitering, modtagelse af opgaven, værnemidler mm. Hertil kommer udgifter til remedier til sondeernæring: - 5 x Janetsprøjte (stk. 14 kr.) 70 kr. - 3 x 1 flasker til indgift af sondekost, vand og evt. medicin (stk. 17 kr.)* 51 kr. - 1 x ENDfit connectorsystem (stk. 58 kr.) 58 kr. Hertil kommer udgift til sonden afhængigt af type - Sondeskift PEG-sonde (369 kr. / 3 mdr.) 4,1 kr. - Nasogastrisk sonder (74 kr / 2 mdr.) 1,2 kr. Samlet udgift til remedier ved et døgns behandling i hjemmet kr. *Der er forskellig praksis for genanvendelse af remedier til sondeernæring. I nogen kommuner genbruges flasker til indgift efter korrekt hygiejnemæssig rengøring. Herudover har kommunen udgifter til dropstativ, evt. ernæringspumpe mm. Sygehuset har udgifter til diagnosticering af patienten, anlæggelse af sonde, rådgivning af den kommunale sygepleje i forbindelse med sondeernæringen mm. 9