Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelordination, ver. 4

Transkript

1 Side 1 af 10 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere: Farmaci, N Diag Alle, N Garanti klinisk, N kliniske afd, Psy Fælles - Alle, RS Apotek, S Diag. afd., S Kliniske afd. Alle Redaktør: anpe Lægemiddelordination Fagligt ansvar: ibo Ledelsesansvar: DDKM-SG Dokumentnummer: / Version: 4 Niveau: Retningslinjer (Reg) Godkendt af: abjr, khid, pdc, slf, srbe ) Formål 2) Anvendelsesområde 3) Fremgangsmåde 3.1) Forudsætninger for ordination af et lægemiddel 3.2) Ordinationsgrundlag 3.2.1) Standardsortiment 3.2.2) Rekommandationslisten 3.2.3) Alle lægemidler 3.3) Ordinationsværktøjer 3.3.1) Standardordinationer 3.3.2) Standardregimer 3.4) Arbejdsgange ved ordination 3.4.1) Administrationsstatus 3.5) Ordination ved overflytninger og tilsyn 3.6) Delegering af ordination 3.6.1) Konkret delegering (p.n. ordination) 3.6.2) Generel delegering 3.7) Information om ordination 3.7.1) Information til patient/pårørende 3.7.2) Information til andre ved udskrivelse 3.8) Recepter ved udskrivelse/ambulant besøg 3.9) Undtagelser for brug af OPUS Medicin 3.10) Fejlmedicinering 4) Ansvarsforhold 5) Dokumentation 5.1) Delegering af dokumentation 5.2) Dokumentation i akutte situationer eller ved OPUS Medicin nedbrud 5.3) Dokumentation af observation 6) Definitioner 7) Referencer 1) Formål At sikre, at lægemiddelordination er i overensstemmelse med evidensbaseret viden, rationel lægemiddelanvendelse og klinisk praksis. At sikre entydig kommunikation af ordinationer til patienten selv og til andre involverede sundhedspersoner. At forebygge utilsigtede hændelser i forbindelse med lægemiddelordination. 2) Anvendelsesområde Region Sjællands Sygehusvæsen.

2 Side 2 af 10 Personale, der ordinerer eller håndterer medicin. 3) Fremgangsmåde Generelt Enhver lægemiddelordination skal dokumenteres. Dokumentationen foregår ved hjælp af det elektroniske medicinmodul OPUS Medicin, som er en del af journalen. Se regional retningslinje Patientjournalen>Patientjournalen. Anvendelsen af OPUS Medicin sikrer en énstrenget medicineringsproces. Se afsnit 3.9 Undtagelser for brug af OPUS medicin. Overvejelse om medicinering tager udgangspunkt i: Patientens tilstand og dermed den kliniske diagnose, medicinanamnese, medicinoverblik, CAVE-oplysninger og laboratoriedata. Hvorvidt ovenstående oplysninger kan have betydning for den kliniske problemstilling. En vurdering af, om den aktuelle medicinering inklusive eventuelle complianceproblemer er en medvirkende årsag til patientens tilstand. Om tilstanden kan forbedres med medicinsk behandling. Til enhver ordination af et lægemiddel er knyttet en indikation og et mål for behandlingen. Målet skal dokumenteres sammen med indikationen som et notat i journalen i det omfang, det ikke er implicit knyttet til indikationen. Behandlingens resultat skal løbende sammenstilles med målet, med henblik på om der skal ske ændringer i medicineringen. 3.1) Forudsætninger for ordination af et lægemiddel Lægen skal: Have et samlet overblik over aktuel og planlagt medicinering, se retningslinje Medicinafstemning Have tilstrækkeligt kendskab til det pågældende lægemiddel. Angive den ønskede effekt eller behandlingsmål. Vurdere risikoen for patienten ved anvendelse af lægemidlet. Vurdere relevans og eventuelle kontraindikationer og interaktioner med den øvrige behandling, herunder andre lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud. OPUS Medicin har funktionalitet til kontrol af interaktioner. Kontrollere CAVE feltets oplysninger for at sikre, at lægemidlet ikke er anført her. Se regional retningslinje Allergi og intolerans. Sikre, at patienten har afgivet det fornødne informerede samtykke til behandling med de ordinerede lægemidler. Se regional retningslinje Informeret samtykke til behandling og videregivelse af helbredsoplysninger. 3.2) Ordinationsgrundlag Til brug ved planlægning af en ordination: OPUS Medicin indeholder links til relevante steder at hente informationer i forbindelse med ordination og receptskrivning. Passiv beslutningsstøtte kan hentes i afdelingens egne retningslinjer og instrukser på D ) Standardsortiment Det primære grundlag for ordination af medicin er standardsortimentet for det pågældende afsnit. Standardsortimentet består af de lægemidler, som afsnittet anvender rutinemæssigt, og som altid bør være i medicinrummet. Standardsortimentet er godkendt af afdelingsledelsen.

3 Side 3 af 10 Lægen kan i forbindelse med ordination i OPUS Medicin se, om det ønskede lægemiddel er i afsnittets standardsortiment. Ved forsøg på valg af et lægemiddel, som ikke er i standardsortiment, vil der komme en henvisning til det synonym, der er i standardsortimentet. Dette gælder ikke analoger. Anvendelse af andre lægemidler end standardsortiment dokumenteres i journalen i den udstrækning, det ikke fremgår af sammenhængen ) Rekommandationslisten Det næste niveau i ordinationsgrundlaget er de lægemidler, som er generelt rekommanderet på sygehusene og psykiatrien i Region Sjælland. Opdateret liste kan findes på intranettet via sygehusapoteket/lægemiddelkomitéen ) Alle lægemidler Det tredje niveau i ordinationsgrundlaget er alle markedsførte lægemidler, magistrelle lægemidler, lægemidler på tilladelse og udvalgte naturlægemidler og kosttilskud. 3.3) Ordinationsværktøjer 3.3.1) Standardordinationer Standardordinationer er: Forslag til ordinationer. En skabelon, hvor de fleste obligatoriske felter er udfyldt på forhånd. Der kan ved den konkrete ordination foretages ændringer og tilføjelser inden godkendelse af ordinationen. Et værktøj, der forenkler ordinationen af et lægemiddel og derved gør den mere sikker ) Standardregimer Standardregimer er: Et værktøj, som gør det enklere og mere sikkert at udmønte indholdet af behandlingsinstrukser, hvori der indgår lægemidler. Diagnoserelaterede eller procedurerelaterede og består af standardordinationer, hvorfra det er muligt at vælge de i situationen relevante og godkende dem enkeltvis. Svarende til at søge lægemidler i et katalog opbygget efter diagnose eller indikation. Samlet specialevis og skal afspejle disses retningslinjer og instrukser. 3.4) Arbejdsgange ved ordination Ved ordination i OPUS Medicin skal der tages stilling til: Lægemiddelnavn, form, styrke, dosering, administrationsvej, behandlingsvarighed og ordinerende læge. behandlingsvarighed, hvis det er relevant. resterende oplysninger er obligatoriske felter i OPUS Medicin. Målet for lægemiddelbehandlingen anføres i et journalnotat. inklusiv tidspunkt for evaluering af behandlingen. Ved lægemidler, som skal opblandes i infusionsvæske, skal ordinationen omfatte art og mængde af infusionsvæske samt infusionshastighed. gøres mest sikkert ved hjælp af en standardordination. Hvis der ikke anvendes en standardordination, og der er tale om et lægemiddel med kompliceret eller individuel dosering: Beregning af dosis kontrolleres ved selvstændig udregning af en anden sundhedsperson.

4 Side 4 af kontrollen dokumenteres i journalen af ordinerende læge. Medicinering, som er en videreførelse af ordination fra egen læge: Overfør ordinationer fra FMK. Er der løse recepter oprettes evt. ordination svarende til disse. Ved overførsel af ordinationer sker der automatisk konvertering til de lægemidler i afsnittets standardsortiment, som er synonyme med de lægemidler, patienten tidligere har anvendt. Der sker ikke automatisk skift til relevante analoge lægemidler, så det skal ordinerende læge selv sørge for. Behandl evt. patienten med egen, medbragt medicin. Sygehusene og psykiatrien er ikke forpligtiget til at fremskaffe lægemidler, som patienten tager hjemme. Se også retningslinjen Medicinafstemning Det kan indikeres i OPUS Medicin, at der er tale om ordination fra egen læge. Anfør EL i feltet "ordineret af ) Administrationsstatus Lægen tager ifm ordination stilling til: Om patienten skal have fuld, delvis eller ingen selvadministration af det pågældende lægemiddel. ved ambulant behandling som regel fuld selvadministation. Om der i særlige tilfælde skal anvendes tvangsmedicinering. Mulige compliance problemer. Ændring af administrationsstatus: Det er generelt delegeret til plejepersonalet at vurdere og evt. ændre graden af selvadministration. Se regional retningslinje Lægemiddelgivning. Administrationstatus sættes pr. præparat eller for al medicin. 3.5) Ordination ved overflytninger og tilsyn Overflytning internt i Region Sjælland: Lægen på overflyttende afdeling foretager medicinstatus og dokumenterer dette ved "sæt medicinstatus" i OPUS Medicin. Lægen på den modtagende afdeling foretager medicinstatus og dokumenterer dette ved "sæt medicinstatus" i OPUS Medicin. Overflytning til afdeling udenfor Region Sjælland: Lægen foretager medicinafstemning som ved udskrivelse af indlagte patienter (se regional retningslinje Medicinafstemning) Tilsyn fra anden afdeling: Tilsynsgående læge lægger den foreslåede ordination til godkendelse (funktionen Gem) i OPUS Medicin. Læge på patientens stamafdeling skal godkende den foreslåede ordination. De enkelte afdelings-/distriktsledelser vurderer og beskriver, hvis der er situationer, hvor ordinationer ikke behøver godkendelse af afdelingens egne læger. På afdelinger med delt behandlingsansvar (f.eks. intensiv afsnit) er ansvaret for ordination af lægemidler delt mellem de samarbejdende afdelinger. Med mindre der aftales andet: Opholdsafdelingen har hovedansvaret for patientens samlede behandling. Specialafdelingen tager sig af de for specialet relevante ordinationer. 3.6) Delegering af ordination

5 Side 5 af 10 Ordinationer foretages af en læge, men læger kan delegere kompetencen til andre faggrupper. Jordemødre og tandlæger kan iht. gældende lovgivning ordinere visse lægemidler. Lægestuderende, der er ansat som vikar for læge, kan ordinere, men ikke udstede recepter. Vikaransatte lægestuderende har selv ansvar for egne ordinationer. Lægestuderende, der som led i deres uddannelse fungerer på sygehuset, ordinerer med reference til den læge, der sanktionerer. En læge kan delegere ordination af lægemidler. I praksis vil det på sygehuset ske til andre sundhedspersoner. Delegering kan ske på følgende måder: 3.6.1) Konkret delegering (p.n. ordination) Lægen skal ordinere: Hvilket lægemiddel der må gives. Maksimalt antal doser pr. døgn og/eller minimalt interval mellem de enkelte doser ) Generel delegering Lægen delegerer ordination af et eller flere lægemidler med tilhørende standardordination eller standardregime. Dette forudsætter, at der findes: Godkendt retningslinje eller instruks, der som minimum indeholder en række basale, obligatoriske oplysninger om forudsætninger, ansvar, præparat, form, styrke, dosis, indikation og kontraindikation. Standardordination og standardregime, som er godkendt til anvendelse af plejepersonalet. Plejepersonale og jordemødre kan give medicin uden konkret lægelig ordination: Når der er tale om velbeskrevne sygdomme eller tilstande, hvor det er forsvarligt at iværksætte en standardbehandling. Dette kan forekomme i ambulante forløb, på specialafsnit og i livstruende, akutte tilfælde. Medicinering uden konkret lægelig ordination forudsætter: Godkendt retningslinje eller instruks, der som minimum indeholder en række basale, obligatoriske oplysninger om forudsætninger, ansvar, præparat, form, styrke, dosis, indikation og kontraindikation. Standardordination eller standardregime, som er godkendt af afdelingsledelsen til anvendelse af plejepersonalet og/eller jordemoder (delegerede ordinationer). At personalet har den fornødne kompetence til at diagnosticere sygdommen/tilstanden og iværksætte og gennemføre behandlingen og at dette er godkendt og dokumenteret af ansvarlig læge. At der er udarbejdet instruks og kompetenceprogram for ordinerende plejepersonale. Dette er afdelingsledelsens ansvar. 3.7) Information om ordination 3.7.1) Information til patient/pårørende Patient og evt. pårørende informeres mundtligt og skriftligt om medicineringen. Informationsniveauet både mundtligt og skriftligt afstemmes med patienten/pårørendes ønske om information og inddragelse. Det er kontaktpersonens ansvar at sikre, at patienten bliver informeret om sin medicinering. Se regional retningslinje Sundhedsfaglig kontaktperson. Lægen dokumenterer i journalen, at patienten er informeret om ordination og indikationen. Den sundhedsfaglige person, der informerer om administration af medicinen dokumenterer i det for faggruppen relevante dokumentationsredskab.

6 Side 6 af 10 Medicineringen skal ud fra given information være accepteret af patienten. Specielle forhold gør sig gældende for bevidstløse patienter, børn og psykisk påvirkede. Se regional retningslinje Patienters inddragelse i beslutninger vedrørende behandlingen. Ved udskrivelse: Udskriv og udlever medicinkortet fra OPUS Medicin (FMK fanebladet) sammen med evt. præparatinformation. Information om det enkelte lægemiddel kan hentes i OPUS Medicin via link til Min.medicin.dk, eller afdelingens egne informationer kan anvendes ) Information til andre ved udskrivelse Før patienten udskrives, vurderes patientens medicinering. Lægemidler, der ikke længere er relevante, seponeres. Ordinationer af lægemidler til kortvarig behandling forsynes med seponeringsdato. Der foretages afstemning af medicinen ved, at medicinoversigten fra OPUS Medicin vha. FMK sammenholdes med medicinanamnesen fra indlæggelsen, og ordinationer skiftes i relevant omfang til eventuelle synonyme og analoge lægemidler, som patienten måtte have hjemme. Se regional retningslinje, Medicinafstemning>Medicinafstemning Praktiserende læge: Kopier medicinoversigten til epikrisen. Se regional retningslinje Epikrise til alment praktiserende læge ved udskrivning af patient. I epikrisen skal begrundelse for ændret eller nye ordinationer fremgå. Ligeledes skal det fremgå, hvis patienten ikke får medicin ved udskrivelsen. I forbindelse med ambulante besøg sendes notat og medicinoversigt elektronisk til egen læge i den udstrækning, dette er relevant. Hjemmesygeplejerske: Udskriv og send en oversigt over patientens medicinering. Se regional retningslinje Udskrivelse af patient fra Region Sjællands sygehusvæsen - information til kommunen. Privat apotek: Hvis patienten hjemme er i behandling med medicin, som er dosisdispenseret af privat apotek, skal egen læge og pågældende apotek orienteres om ændringer i medicinen. Det er praktiserende læge der sørger for at genoptage dosisdispenseringen, så snart det vurderes at patienten igen er stabilt medicineret. 3.8) Recepter ved udskrivelse/ambulant besøg Lægen udarbejder recepter på de lægemidler, som er ordineret på sygehuset, og som patienten skal fortsætte med. Hvis der skal udarbejdes recept på et andet (analogt) lægemiddel end det, som patienten har været i behandling med på sygehuset, skal ordinationen først ændres i OPUS Medicin. Ved udskrivning af recept vælges kun EJ S i de tilfælde, hvor der er en klar lægefaglig begrundelse for at vælge et bestemt synonympræparat. Ved lægemidler, hvor der i primærsektoren findes billigere analoger end det på sygehuset anvendte lægemiddel, er lægen forpligtet til at udskrive dette under hensyntagen til patientens aktuelle situation. Recepten sendes elektronisk til receptserveren eller til et konkret apotek. På denne måde sikres, at alle krævede oplysninger om lægemiddel, læge og sygehusafdeling er tilstede, recepten kan ekspederes korrekt og uden ophold, og alle data kan overføres korrekt til Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistik, når recepten er ekspederet. Recept på lægemidler, som kræver udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen

7 Side 7 af 10 (tilladelsespræparater) og recepter på magistrelle lægemidler kan ikke sendes elektronisk, men må printes ud. Håndskrevne recepter bør kun anvendes i nødstilfælde. Hvis der helt undtagelsesvist anvendes håndskrevne recepter, skal der anføres de samme oplysninger, som OPUS Medicin automatisk påfører. Det drejer sig om: Sygehuskode, afdelingskode, afdelingsnavn, regionskode, ordinerende læges navn og telefonnummer, patientens navn og CPR nummer samt ordinationsoplysninger. Hvis dette ikke sker, er der stor risiko for at recepten ikke kan ekspederes korrekt. 3.9) Undtagelser for brug af OPUS Medicin I særlige situationer foretages dokumentationen af medicinering i andre papirbaserede eller elektroniske énstrengede systemer. Det gælder f.eks. ved: Traumer i skadestue og modtagelse Hjertestop Parenterale cytostatika Væsketerapi AK-behandling og insulinbehandling: ordinationen i OPUS Medicin henviser til dosering i detaljeret specialskema ophældning og givning dokumenteres i OPUS Medicin Småskader, hvor patienten ikke efterfølgende indlægges, og der ikke gives medicinsk behandling Anæstetika under anæstesiforløb Der hvor OPUS Medicin ikke anvendes, har afdelingsledelsen ansvar for at udarbejde retningslinjer, som supplement til denne, så det sikres, at følgende dokumenteres: lægemiddelnavn (generisk navn og handelsnavn) lægemiddelform lægemiddelstyrke dosis doseringsinterval/hyppighed tidspunkt administrationsvej indikation behandlingsvarighed (om muligt) mål navnet på den ordinerende læge Er dokumentationssystemt papirbaseret kan man f.eks. notere dette i journalen. Efterfølgende kan papiret indscannes til journalen. 3.10) Fejlmedicinering Utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering: Dokumenter i journalen. Indberet til Informer patienten. Se endvidere de regionale retningslinjer: Rapportering og opfølgning på utilsigtet hændelse. Omsorg for patienter og pårørende efter utilsigtet hændelse. Omsorg for personale efter utilsigtet hændelse. 4) Ansvarsforhold Afdelingsledelsen er ansvarlig for implementering af retningslinjen. Afdelingsledelsen er overordnet ansvarlig for vikaransatte lægestuderendes ordinationer.

8 Side 8 af 10 Det er afdelingsledelsens ansvar, at der er udarbejdet instruks og kompetenceprogram for ordinerende plejepersonale. I forbindelse med tilsyn fra anden afdeling vurderer og beskriver afdelingsledelsen, hvis der er situationer, hvor ordinationer ikke behøver godkendelse fra læge i egen afdeling. Der, hvor OPUS Medicin ikke anvendes, har sygehus eller afdelingsledelsen ansvar for at udarbejde retningslinjer, som supplement til denne. Hvis ikke OPUS Medicin anvendes i ambulante forløb, har afdelingsledelsen ansvar for at udarbejde retningslinjer for dokumentation af patientens samlede medicinering på kontakttidspunktet. Den ordinerende læge samt andet personale med ordinationsret, herunder delegeret ordinationsret, er ansvarlige for at kende og anvende retningslinjen. Det er kontaktpersonens ansvar at sikre, at patienten bliver informeret om sin medicinering. Forslag til standardordinationer og -regimer udarbejdes af de i behandlingen involverede specialer i samarbejde med de specialerelaterede udvalg under Lægemiddelkomiteen. Sygehusapoteket er ansvarlig for koordinering, oprettelse og vedligehold af standardordinationer og -regimer i OPUS Medicin samt ansvarlig for at orientere de ansvarlige på afdelingerne om ændringer i standardordinationer og -regimer. Lægemiddelkomiteen og/eller dennes udvalg inddrages ved stillingtagen til standardordinationer og regimer, som indeholder ikke rekommanderede lægemidler, som er analoge med rekommanderede lægemidler. Ansvaret for disse standardordinationer og - regimer ligger hos Lægemiddelkomiteen. Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og anvende retningslinjen. 5) Dokumentation Generelt Læger, tandlæger og jordemødre dokumenterer følgende i journalkontinuationen. Ordination af lægemidler, herunder indikation, mål for og løbende evaluering af behandlingen. Ændringer af ordinationer og begrundelser herfor. For det enkelte lægemiddel anføres alene lægemiddelnavn samt recipe, seponat, diminuendo, crescendo. Læger og jordemødre dokumenterer selv ordination af lægemidler i OPUS Medicin. Selvstændig udregning af anden sundhedsperson ved lægemiddelordination med kompliceret eller individuel dosering, hvor der ikke anvendes en standardordination, dokumenteres i journalen af ordinerende læge. Den del af patientens egen medbragte medicin, som skal bruges til medicinering under indlæggelse, registreres i OPUS Medicin. Administrationsstatus, herunder tvangsmedicinering, dokumenteres i OPUS Medicin. Indhentning af patientens informerede samtykke til behandlingen skal dokumenteres, se regional retningslinie Informeret samtykke til behandling og videregivelse af helbredsoplysninger.

9 Side 9 af 10 Hvor OPUS Medicin ikke bruges, dokumenteres i et énstrenget system. 5.1) Delegering af dokumentation Sygeplejersken dokumenter ordinationer, der sker efter generel delegering, samt begrundelse i form af et notat i journalen. Se afsnittet delegering af ordination under fremgangsmåde. Mundtlig ordination En læge/tandlæge kan i undtagelsestilfælde delegere dokumentation af en ordination til plejepersonalet: I en akut situation, hvor lægen ikke selv har mulighed for at dokumentere ordinationen i OPUS Medicin, sker éngangsordinationen mundtligt/telefonisk. patienten skal identificeres ved både navn og personnummer, og medicinen skal identificeres fuldt ud. plejepersonalet dokumenterer lægens "telefonordination i OPUS Medicin med angivelse af lægens bruger-id og læser denne ordination op for lægen, som efterfølgende bekræfter, at ordinationen er forstået korrekt. lægen dokumenterer efterfølgende indikation og mål i journalkontinuationen og tager stilling til en evt. fortsættelse af ordinationen. I en situation, hvor vagthavende læge ikke er til stede på sygehuset, kan denne mundtligt ordinere lægemiddel til administration en eller flere gange. plejepersonalet dokumenterer lægens "telefonordination i OPUS Medicin med angivelse af lægens bruger-id og anfører indikationen i journalkontinuationen. lægerne skal den følgende dag i dagtid tage stilling til en evt. fortsættelse af ordinationen. 5.2) Dokumentation i akutte situationer eller ved OPUS Medicin nedbrud Dokumentation af givining i OPUS Medicin ved akutte situationer (vurderet at patientens liv er i fare): Lægemiddelordination efterregistreres i OPUS Medicin. Ophældning og givning dokumenteres i OPUS Medicin i én arbejdsgang. Dokumentation af givning efter OPUS Medicin nedbrud: Lægemiddelordination efterregistreres i OPUS Medicin. Ophældning og givning dokumenteres i OPUS Medicin i én arbejdsgang. 5.3) Dokumentation af observation Under indlæggelse er det personalets ansvar at observere og at rapportere virkning og bivirkninger med henblik på evaluering af behandlingen. Plejepersonalet dokumenterer observerede virkninger og evt. bivirkninger i journalen/sygeplejejournalen og rapporterer disse videre til relevant læge. Lægen dokumenterer observerede og rapporterede virkninger/bivirkninger i journalen. Bivirkninger rapporteres til Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase. Utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering dokumenteres i journalen, indberettes til og patienten informeres. 6) Definitioner FMK: Det fælles medicinkort Løse recepter: Recepter patienten har fået udleveret lægemidler udfra, men som ikke er registreret i FMK. Man kan oprette en ordination i OPUS Medicin ud fra knappen "løse recepter" på FMK-fanebladet.

10 Side 10 af 10 Magistrelle lægemidler: Et ikke registreret lægemiddel, hvor ordinerende læge selv har angivet sammensætningen både med hensyn til aktive stoffer og hjælpestoffer samt anført lægemiddelform. Medicinering: Ordination og givning af lægemidler. Lægemidler: Markedsførte lægemidler både receptpligtige og håndkøbslægemidler, magistrelle lægemidler, ikke-markedsførte lægemidler (lægemidler, der kræver Lægemiddelstyrelsens tilladelse og forsøgsmedicin) og andre varer, herunder naturlægemidler, som ordineres af en læge som del af den medicinske behandling. Ordene lægemiddel og medicin anvendes synonymt. Naturlægemidler: Lægemidler indeholdende naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen. Er godkendte af Lægemiddelstyrelsen. Kosttilskud: Tilskud til den sædvanlige kost, uden der er tale om et lægemiddel. Kosttilskud er ikke godkendte af Lægemiddelstyrelsen. Ordination af et lægemiddel: Beslutningen om at påbegynde eller ændre en lægemiddelbehandling. Seponering af et lægemiddel: Beslutningen om at ophøre med en lægemiddelbehandling. Administrationsstatus inddeles i: Ingen selvadministration: Læge eller plejepersonale giver medicinen til de foreskrevne tidspunkter. Delvis selvadministration: Plejepersonale ophælder medicin i doseringsæske, som udleveres til patienten, der herefter selv tager medicinen til de foreskrevne tidspunkter. Fuld selvadministration: Patienten tager selv sin egen, medbragte medicin eller medicin udleveret fra sygehuset som foreskrevet. Tvang: Se regionale retningslinjer pkt i Tvangsbehandling af legemlig lidelse hos psykiatriske patienter på somatisk afdeling og pkt i Frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. 7) Referencer Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (Til læger, plejepersonale påsygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der medvirker ved medicinhåndtering), Sundhedsstyrelsen, 30. juni Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt m.v., Sundhedsstyrelsen, 1. oktober Bekendtgørelse om Recepter (Receptbekendtgørelsen) BEK nr 155 af 20/02/2007. Standard DDKM: Lægemiddelordination Bilag: 1, Lommekort - lægemiddelordination