CVR-nr Bofamiko Bofællesskabet Klokkebo Distrikt vest

Transkript

1 CVR-nr Bofamiko Bofællesskabet Klokkebo Distrikt vest Uanmeldt tilsyn Den 23. Marts 2010

2 Formalia Dette uanmeldte tilsyn på Bofællesskabet Klokkebo, Stålbjergvej 43, 5672 Broby blev udført af ekstern konsulent Vivian Elkjær den 23. marts Deltagere Ledelsesrepræsentanter Forstander Steen Jensen Ledende hjemmevejleder Find Vinsten, distrikt vest Medarbejderrepræsentanter Pædagog Tina Jørgensen Pædagog Tove Bjerre Bruger- og pårørenderepræsentanter Kvinde, 48 år Kvinde, 58 år Repræsentanterne var de personer, der var til stede ved tilsynets gennemførelse. Som indledning talte tilsynet med forstanderen og efterfølgende kom den ledende hjemmevejleder til bofællesskabet. Indledning Bofamiko består af otte bofællesskaber og to støttecentre for voksne personer med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau, svarende til udviklingshæmning. Tilbuddene i Bofamiko ydes i henhold til Servicelovens 85, 104, 107 og 108. Bofællesskaberne er tilbud, hvor beboerne bor sammen og modtager støtten fælles og individuelt. I støttecentrene er indsatsen delt mellem støtte i centret og individuel støtte i egen bolig. Bofamikos overordnede organisation er inddelt i tre distrikter, hver med en ledende hjemmevejleder, en tillidsrepræsentant og en sikkerhedsrepræsentant. Der er fælles MED-udvalg på tværs, ligesom der er etableret forskellige tværgående udvalg med differentieret indhold og formål. Bofællesskabet Klokkebo er en del af Bofamikos distrikt vest. Der bor tre kvinder og fire mænd i alderen år. Beboerne har egne to-værelses lejlighed, som udlejes af Kristiansdal Boligforening. I tilknytning til lejlighederne er der en fælles lejlighed, som indeholder stue, køkken, vaskefaciliteter og et medarbejderkontor. Medarbejdergruppen består af fire pædagoger ansat som hjemmevejledere på henholdsvis 37, 36 og 24 timer om ugen. Fagsekretariatet for Sundhed og Handicap i Faaborg-Midtfyn Kommune har i samarbejde med Bunk & Elkjær udarbejdet et tilsynskoncept, som har fokus på det driftsorienterede tilsyn baseret på forhold relateret til brugerne af bo- og aktivitetstilbud inden for handicap og psykiatri. Det uanmeldte tilsyn er et øjebliksbillede af bofællesskabet, og tager konkret udgangspunkt i situationen ved tilsynets besøg. Det driftsorienterede tilsyn erstatter ikke det personrelaterede tilsyn. Tilsynet forberedte sig til tilsynsbesøget på baggrund af materiale fra det anmeldte tilsyn i 2009, kommunens hjemmeside, Bofamikos intranet og Tilbudsportalen, som var opdateret til

3 Program Tilsynet blev gennemført i tidsrummet kl Ved tilsynets ankomst var bofællesskabet tilsyneladende tomt, idet to af beboerne var på indkøbstur sammen med en af medarbejderne, mens én beboer var syg og sengeliggende. Ledelsen blev kontaktet og orienteret, og tilsynsbesøget blev indledt med en drøftelse med forstanderen, efterfulgt af en dialog med den ledende hjemmevejleder, medarbejderne og beboerne, som skyndte sig hjem til bofællesskabet. Konklusion Tilbuddets kvalitetsområder Beboerne kender hinanden igennem flere år, og giver udtryk for at være glade for at bo i bofællesskabet. Medarbejdergruppen er i gang med en proces, som vurderes at styrke gruppens samarbejde på sigt. De fysiske rammer er egnede til målgruppen, omend bofællesskabets geografiske beliggenhed virker begrænsende på beboernes selvstændighed. Tilbuddets udviklingsområder Tilsynet anbefaler, at der internt er opmærksomhed på betydningen af medarbejdernes trivsel i forhold til beboergruppen. Tilsynet anbefaler, at der med jævne mellemrum sættes fokus på Servicelovens definition af magt og procedurerne, der knytter sig dertil, herunder grænsefladerne mellem magt, omsorg og pædagogisk magt. Den gældende medicininstruks for Bofamiko skal efterleves, og håndkøbsmedicin skal være lægeordineret, ligesom medarbejderne bør drøfte, hvad der ligger bag fejl og utilsigtede hændelser. Indhold Kerneydelse Klokkebos beboere har boet sammen i flere år og er flyttet ind i de nuværende rammer sammen fra et tidligere bofællesskab. Det er kendetegnende for tilbuddet, at det har været præget af en anden kultur, indtil det kom ind i Bofamikos organisation. Sammenlægningen har været en udvikling fra en kultur, hvor bofællesskabet har været en selvstændig enhed i en lille kommune til at være en del af en større organisation på tværs af flere tidligere kommunegrænser. Overgangen har betydet ændringer for både beboere og medarbejdere, som har præget bofællesskabet på forskellig vis. For beboerne har det betydet, at der er sat fokus på en individuel tilgang som udvikles i forhold til relationen mellem beboer og kontaktperson. For medarbejderne har det betydet en anden ledelsesstil og ændrede arbejdsvilkår. Sidstnævnte har været en udfordring for medarbejderne, hvilket har medført en udskiftning i medarbejdergruppen og et psykisk arbejdsmiljø, som i perioder har været under pres. Medarbejderne er i gang med en proces, som skal styrke gruppen, blandt andet gennem indførslen af kollegial supervision og en ny struktur på personalemøde. Processen beskrives som positiv, men både ledelse og medarbejdere vurderer, at medarbejdernes trivsel har betydning for beboernes trivsel, og tilsynet anbefaler derfor, at der fremadrettet rettes opmærksomhed på, hvornår og hvordan beboerne påvirkes af forhold, der må betragtes som et internt anliggende i 3

4 medarbejdergruppen. Beboernes behov er individuelle og forskellige. Internt har beboerne knyttet relationer til hinanden i mindre grupperinger, og det er medarbejdernes indtryk, at beboerne foretrækker dette frem for at være tvunget til at indgå i den store sociale gruppe hele tiden. To af beboerne har aldringstegn, herunder har en af dem udviklet demens. De øvrige er ikke præget af aldringssymptomer. Beboerne er selvhjulpne i mange af hverdagens gøremål, og bofællesskabet har opbygget en rutine i hverdagen, som vurderes at give beboerne tryghed. Om morgenen står beboerne selv op og gør sig klar til at tage af sted til beskyttet værksted eller dagtilbud. Beboerne er tilknyttet Job og Aktiv i Ringe og Gestelev samt Asabo i Assens. Om dagen er der to medarbejdere til stede, som er sammen med de to beboere, der har hjemmedag den dag. Dagen bruges på aftaler, indkøb og hjemlige gøremål såsom for eksempel oprydning og tøjvask. Medarbejderne tager hjem cirka kl. 20 og herefter hygger beboerne sig enten selv eller sammen i lejlighederne. Ledelsen vurderer, at beboerne er trygge i forhold hertil, og at beboerne trives ved denne rytme i dagen. Beboerne inddrages i madlavningen, og der laves kostplan for otte dage af gangen. Den beboer, der har maddag, er med til at bestemme, hvad der skal laves og hvad der skal handles ind beboerne har desuden bestemt, at de andre beboere ikke blander sig i madlavningen, når ikke er deres maddag. Madvarer bestilles og afhentes ved en købmand i Faaborg en gang om ugen. Ledelsen har fokus på at opbygge den teoretiske og metodiske tilgang ud fra teorier om involveringspædagogik, som blandt andet betyder, at beboerne mødes subjekt til subjekt, og at der udvises gensidig respekt og omsorg for hinanden. Ligeledes på at Klokkebo skal arbejde med udgangspunkt i Bofamikos værdigrundlag og jævnfør god faglig praksis. Det er et omdrejningspunkt, at relationen beboerne imellem og mellem beboerne og medarbejderne skal medføre et inspirerende og tryghedsskabende miljø for den enkelte. Medarbejderne giver udtryk for, at det er hverdagen, der er i fokus, og at de sigter mod at bevare beboernes færdigheder med henblik på, at de forbliver så selvhjulpne som muligt. Alle beboere har en kontaktperson, som er tovholder omkring udarbejdelse og evaluering af handleplaner, og som støtter beboeren i at forvalte sin økonomi og andre praktiske forhold. Kontaktpersonen har desuden en særlig funktion i at støtte beboeren til at bevare kontakt med familie og venner. Handleplan Kommunens fælles handleplankoncept er implementeret og lagt ind i Bosted System, som alle medarbejdere bruger. Systemet vurderes af medarbejderne til at fungere godt, og én af medarbejderne er superbruger på systemet. Hver beboer har fået udarbejdet funktionsbeskrivelse, pædagogisk handleplan og mål for indsatsen. Bofællesskabet samarbejder med dagtilbuddet og myndigheden om afholdelse af opfølgningsmøde hvert andet år eller hyppigere, hvis der er behov for det. Senest er der afholdt opfølgning i november 2009 og i februar De pårørende inviteres, hvis beboeren ønsker det, og beboeren deltager efter lyst og evne. Medarbejderne synes, at det kan være en udfordring at imødekomme beboernes 4

5 ønsker på det individuelle niveau, for eksempel hvis en beboer ønsker at gå fast til svømning, fordi bofællesskabets geografiske placering nødvendiggør en del transport med bofællesskabets bus. Enkelte af beboerne vil kunne tage offentlig transportmiddel, men menes ikke at kunne færdes uden ledsagelse til en aktivitet. Indsatsen koordineres på personalemøde, som afholdes en gang om ugen, og hvor den ledende hjemmevejleder deltager. Kontaktpersonen har ansvaret for udarbejdelsen af det skriftlige materiale omkring beboeren. Kontaktpersonen laver materialet i samarbejde med beboeren, og gennemgår materialet med beboeren inden der afholdes møde. Én af beboerne bekræftede overfor tilsynet, at vedkommende havde været med til at lave sin handleplan. Beboerne har boet sammen i flere år, og det er fire eller fem år siden, at den sidste beboer blev visiteret til bofællesskabet. Aktuelt ønsker en beboer at flytte sammen med sin kæreste, som bor i et andet bofællesskab, og ønsket er videregivet til socialrådgiveren i samarbejde med beboeren. Visitation både ind og ud af bofællesskabet - varetages i et samarbejde med Fagsekretariatet i Faaborg Midtfyn Kommune. Forud for visitationen fremsendes relevante oplysninger og beskrivelser, og det forventes, at myndighedens overordnede handleplan ligeledes indgår i visitationsgrundlaget. Magtanvendelse Klokkebo har ikke indberettet magtanvendelser i flere år. Medarbejderne er introduceret til Bofamikos magtanvendelsesprocedure, som ligger på Bofamikos intranet, men hverken proceduren eller intranettet er nærværende for medarbejderne. Nye medarbejdere introduceres og skriver under på, at de har læst loven og proceduren. Medarbejderne, som tilsynet talte med, føler sig ikke sikre i reglerne, omend de kunne give eksempler på, hvor magtanvendelse i lovens forstand kunne komme på tale. Beboerne er ikke voldsomme over for hinanden og heller ikke over for medarbejderne, så det opleves usandsynligt, at der kan forekomme en episode, hvor medarbejderen skal lave en magtanvendelse. Tilsynet anbefaler ikke desto mindre, at lovgivningen omkring magtanvendelse og tolkningen af den gennemgås, lige som grænsefladerne mellem magt og omsorg samt pædagogisk magt med fordel kan diskuteres løbende. Medicinhåndtering Medicin opbevares i en lukket kasse mærket tydeligt med navn på i et aflåst skab på personalekontoret. Hver beboers medicin opbevares. Der er fin orden i medicinskabet og hver kasse indeholder desuden en medicinliste. Der er udarbejdet en fyldestgørende medicininstruks for Bofamiko, som også er gældende i Klokkebo. Instruksen angiver at håndkøbsmedicin altid bør ordineres af en læge, hvis medarbejderne administrerer medicinen for beboerne. Tilsynet kunne konstatere, at medarbejderne har fælles håndkøbsmedicin (Panodiler) opbevaret, som også gives til beboerne ved efterspørgsel og behov. Tilsynet gør opmærksom på, at medicininstruksen skal efterleves og bruges i praksis. Medicinmodulet i Bosted System er taget i brug, og her gives der mulighed for at registrere fejl og andre utilsigtede hændelser. Medarbejderne vurderer ikke, at der forekommer fejl og utilsigtede hændelser og har ikke erfaring for at registrere disse. Tilsynet anbefaler derfor, at medarbejderne drøfter, hvad der ligger bag fejl og 5

6 utilsigtede hændelser, således at der ikke overses forhold som burde registreres. Medarbejderne samarbejder med beboernes privat praktiserende læger, og ligeledes med en psykiater, som kommer i bofællesskabet med jævne mellemrum for at følge enkelte af beboerne. Brugerindflydelse Beboerne, som tilsynet mødte, gav udtryk for, at de er glade for at bo i bofællesskabet, og at de kan lide at være i deres lejlighed. Tilsynet fik fremvist en lejlighed, og denne var hyggelig og personligt indrettet. Beboerne gav udtryk for, at de godt kan lide hinanden, og at de ofte hygger sig sammen, for eksempel ved at spise morgenmad sammen eller være sammen om aftenen i en af lejlighederne. Det er Klokkebos intention, at beboerne skal have indflydelse på forhold, der vedrører deres egen hverdag. I praksis mener medarbejderne dog, at der er begrænsninger for, hvor mange individuelle hensyn, det er muligt at tage, når hele bofællesskabet skal fungere, for eksempel i forhold til individuelle aktiviteter, som ikke nødvendigvis involverer andre beboere. Så vidt muligt tilstræbes det derfor, at tilrettelægge aktiviteterne så flere kan følges ad af gangen. Klokkebo har en bus, som beboerne betaler til hver måned, og som blandt andet bruges, når det er nødvendigt at køre til og fra en aktivitet. Beboerne holder husmøde en gang om ugen, hvor der blandt andet er mulighed for at drøfte forhold, som er relevante for alle beboere, planlægge fælles aktiviteter og rejser samt beslutte fælles indkøb til bofællesskabet. Beboerne, som tilsynet mødte, gav udtryk for, at de var glade for at bo i bofællesskabet og tilfredse med deres lejlighed. Det er medarbejdernes indtryk, at beboerne er forskellige og grupperer sig internt i mindre grupper, for eksempel er kvinderne ofte sammen. Medarbejderne respekterer beboerne for deres individuelle ønsker og behov, og forsøger at imødekomme disse så vidt muligt, men opmuntrer også til, at beboerne kan finde sammen på tværs i sociale relationer til hinanden. Beboerne støttes også til at opnå sociale relationer udenfor bofællesskabet, for eksempel venskaber eller kæresteforhold. Tilsynet mødte ingen pårørende, men medarbejderne fandt, at forholdet til de pårørende var godt. Ikke alle beboere har forældre eller kontakt til andre pårørende, men de, der har, får besøg engang imellem. En af beboerne havde for eksempel mulighed for, at gæsten kunne overnatte, og der blev givet udtryk for, at det var rart, når dette fandt sted. Ledelsen forventer, at der snarest etableres et bruger- eller pårørenderåd. Ledelsen finder det mest realistisk, at der vælges et brugerråd, da de pårørende ikke er aktive i forhold til bofællesskabets drift i øvrigt, men det er planen, at gå i dialog med de pårørende og høre deres tilkendegivelser i forhold hertil. 6