Referat fra møde d. 25. april 2017 i Frivilligrådet på Kofoeds skole

Transkript

1 REFERAT Referat fra møde d. 25. april 2017 i Frivilligrådet på Kofoeds skole Dato: 25. april 2017 Tid: 16:00-20:00 Sted: Kofoeds Skole Mødedeltagere: Robert Olsen (formand), Teddy Sidelmann (frivilligcenter Amager), Gitte Frydensbjerg (WeShelter), Anne Mette Hjort Jespersen (Lavuk Entertainment), Lise Poulsen (Muhabet), Lars Gydesen (Linje 14), Pernille Scheel (Røde Kors Hovedstaden), Helle Wenck (Hjernesagen), Helge Toksvig Bjerre (Sind Ungdom), Margrethe Wivel (Settlementet) Lasse Hammer Holm, sekretær Laura Rømer Weirsøe, sekretær Rikke Busk Folkmann, sekretær Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Rikke Busk Folkmann Ikke til stede: Nabo Østerbro, Mikkel Selmar (Game), Camilla Burgwald (Red Barnet Ungdom), Lise-Lotte Duch (Fakti), Lotte Molsing (Kirkens Korshær), Dagsorden Tid og dagsordenspunkt Emne 16:00-16:15 Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde, og siden sidst 16:15-16:40 Socialforvaltningens arbejde med frivillighed og civilsamfundsinddragelse På det konstituerende møde i Rådet efterspurgte Rådet et oplæg om Socialforvaltningens strategiske og organisatoriske arbejde med frivillighed. Ansvarlig Robert Olsen, formand Lasse Hammer Holm, Center for Politik Oplæg ved Lasse efterfulgt af dialog og input Notat udsendes forud for mødet 16:40-17:00 Meningsfuldt fritidsliv for udsatte unge (strategi for arbejdet med udsatte børn og unges muligheder for at kom- Laura Rømer Weirsøe, Borgercenter Børn og Unge Voksne Bernstorffsgade København V G92N@sof.kk.dk EAN nummer

2 me ud i fællesskaber og fritidsliv mm.) Notat udsendes forud for mødet. 17:00-17:10 Pause 17:10-18:10 Rådets arbejdsprogram Oplæg ved Laura efterfulgt af input fra Rådet Alle På det konstituerende møde drøftede Rådet forskellige emner og metoder for Rådets arbejde fremover. På baggrund af en sammenfatning af disse medlemmers brainstorm, er der blevet udvalgt 3 særlige temaer, der skal arbejdes videre med. På baggrund af arbejdsspørgsmål arbejdes der i grupper med temaerne. 1) Strategi for Rådets samarbejde og dialog med administration og politisk niveau 2) Rådets vision: Hvordan bliver København Danmaks bedste frivilligby, og hvordan kan Rådet understøtte dette? 3) Hvilke perspektiver på frivillighed vil Rådet styrke og udbrede viden om? Og hvordan? (Frivillighed som ressourceopbyggelse og fællesskab, flere ressourcestærke tager ansvar, mere CSR) 18:10-18:40 Pause med aftensmad 18:40-19:00 Drøftelse i Plenum Grupperne præsenterer deres arbejde 19:00:19:45 Udarbejdelse af fælles arbejdsprogram/visioner 19:45-20:00 Afrunding herunder udpegning af næstformand Alle Alle Robert Olsen, formand Side 2 af 9

3 Referat Ad1) Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde, og siden sidst Dagsorden og referat blev godkendt. Robert orienterede om en henvendelse fra Mikkel Boje, direktør i Socialforvaltningen, omkring Frivillig Fredag, som Mikkel gerne vil have Rådets input til. Orienteringen medførte spørgsmål fra Rådet omkring de forskellige forvaltninger, og om Rådets samarbejde i forhold til disse. Laura Rømer Weirsøe fortalte, at problemstillinger der findes i andre forvaltninger end Socialforvaltningen kan tages op som temaer. Rådet er et politisk råd, der skal forholde sig til alle problemstillinger, der indgår i det frivillige arbejde. Laura foreslog yderligere, at samarbejde på tværs af forvaltningerne kunne være et punkt på dagsordenen ved næste møde. Ad2) Socialforvaltningens arbejde med frivillighed og civilsamfundsinddragelse På baggrund af efterspørgsel på sidste møde omkring Socialforvaltningens arbejde på frivillig- og civilsamfundsområdet, fortalte Lasse Hammer Holm om det der rør sig i forvaltningen lige nu. Der er to handleplaner der fylder meget hos forvaltningen, henholdsvis på områderne ensomhed og skolegang, uddannelse og beskæftigelse. Handleplanerne er under implementering, men der er rig mulighed for Frivilligrådet til at blive inddraget i de løbende processer. Derudover blev følgende punkter for forvaltningens arbejde med civilsamfundssamarbejdet nævnt: ansættelse af frivilligkoordinatorer ude i borgercentrene, der skal understøttesamarbejde med civilsamfundet KK-Frivillighedsnetværket, der består af repræsentanter fra de forskellige forvaltninger, har udtryk interesse i at høre nærmere om Frivilligrådets arbejde og virke. Dette bliver et punkt på dagsordnen, når arbejdsprogrammet er på plads. Opstart af projekt om Det gode samarbejde med civilsamfundet. Et projekt der skal forbedre forvaltningens tilbud. Kommunalvalget er en oplagt mulighed for Rådet til at markere sin stemme, når der skal forfattes nye grundlagspapirer, ambitioner mm. Lovændring på frivilligområdet, der nu giver mulighed for at alle frivillige bliver forsikret af kommunen. Det er en stor sag med mange interessenter. Side 3 af 9

4 Efter Lasses oplæg blev punkterne diskuteret i Rådet. Punktet om forsikring af frivillige blev diskuteret i Rådet. Det er i Rådets interesse, at frivillige under kommunen, er forsikret. Lovændringen blev diskuteret i Rådet, hvortil Robert foreslog, at Sekretariatet til drøftelse på næstkommende møde, udarbejder et udkast til et brev til Borgerrepræsentationen, der giver udtryk for Rådets syn på behovet af forsikring af frivillige. Dernæst blev ensomhed og inddragelse af civilsamfundet diskuteret. Pernille Scheel opfordrede både Rådet og forvaltningen til at kigge nærmere på ABC arbejdsmetoden, der i hendes eget arbejde er meget anvendeligt og gavnligt. Rådets holdning til frivillighed blev diskuteret. Det er vigtigt for Rådet både nu og i fremtiden at sætte fokus på, at frivillighed er mere end blot et supplement, frivillighed flytter noget og giver mening for både den frivillige og den, der modtager den frivilliges arbejde. Rådet var enigt om, at det er vigtigt at Rådet både diskuterer internt med hinanden, men også med andre samarbejdspartnere omkring inddragelse af civilsamfundet. Til punktet omkring de nystartede projekt Det gode samarbejde med civilsamfundet udtrykte Rådet en bekymring omkring manglende inddragelse af civilsamfundet i udarbejdelsen af strategien. Laura opfordrede Rådet til at reflektere over præsentationen af forvaltningens arbejde ift. civilsamfundsområdet, for derved at byde ind som sparringspartner i de sammenhænge, hvor det er relevant for Rådet eller den enkelte forening. Ad3) Meningsfuldt fritidsliv for udsatte unge Oplægget var en kort information omkring arbejdet med den unge målgruppe. Laura lagde op til input fra Rådet til det videre arbejde med at guide og bygge bro til civilsamfundsorganisationer og øvrige fællesskaber udenfor de kommunale rammer. Robert fortalte om Kofoeds Skoles erfaringer i arbejdet med selvsamme problematik. Kofoeds Skole oplever ligeledes, at det er svært at få de unge udsatte ud i tilbuddet, tilbuddene mangler ikke, men broen fra ung til tilbud skal der arbejdes meget på. Det økonomiske aspekt er ligeledes en hæmsko, fordi det for unge over 18 år ofte koster penge at være med til aktiviteter. Kofoeds Skole er direkte i deres arbejdsmetoder, der ofte er en til en, hvor de følges med den unge både ud til aktiviteten og i arbejde med at finde en interesse hos den unge. Det er vigtigt at huske på, at de unge er sårbare og at de har mange problematikker i deres liv der ofte gør, at de ikke kommer af sted. Side 4 af 9

5 Rådet kom med følgende input til forvaltningen: Samarbejde med DGI til hvordan de kan guide unge til en aktiv fritid. LVS feriecamps er tilbud for familier, der ikke selv har ressourcer til at tage på ferie. Afholde workshops for at åbne målgruppens blik for aktiviteter i fritiden. Revurdere om ung-til-ung relationer altid er løsningen, relationer til voksne er lige så vigtigt og gavnligt for den unge. Kontakte organisationer som Børns Voksenvenner, Game og Lær for Livet for at få et direkte samarbejde. Tryghedsgrupper der kan være behjælpelige med at få de unge ud i lokalmiljøet sammen. I forlængelse af Rådets input spurgte Helle Wenck ind til Rådets virke, om det generelt er Rådets opgave at være sparringspartner omkring temaer som dette? Laura fortalte at forvaltningen ofte bliver kritiseret for ikke at have nok erfaringer og samarbejde med civilsamfundet, hvorfor spørgsmålet blev rejst på Rådet. Helle Wenck så i stedet, at der var en guide hvor rådgivere kunne slå op og på den måde skabe dialog med den unge. Ad4) Rådets arbejdsprogram samt drøftelse i plenum Rådet blev delt ud i grupper på baggrund af de tre opstillede temaer fra dagsordenspunktet. Gruppe 1: Robert, Gitte, Laura Frivilligrådet skal skabe en vision om, hvad frivillighed kan og hvad frivillig faglighed indebærer. Dette skal udformes i et skriv, der kan sendes til de politiske niveauer. Hvilke styrker har frivillighed og hvordan kan det komplimentere og udvikle kommunens arbejde. Hvordan kan Rådet sikre at alle medarbejdere i Socialforvaltningen kigger ud af, og hvorfor det er vigtigt for arbejdet i forvaltningen? Gøre vejene til kommunen lettere. Hvilke bud har Frivilligrådet på dette? Samarbejdsaftalerne fra de selvejende institutioner kunne kopieres videre til at skabe fælles grundlag mellem civilsamfund og kommune Bringe det frivillige ind i den kommunale valgkamp, og i tiden efter hos det nye udvalg og til den nye Socialstrategi (hvordan kan den blive udviklet, konkretiseres og forbedres ud fra diskussioner her i rådet) Side 5 af 9

6 Bringe erfaringerne fra organisationerne her i Rådet ind i arbejdet Forvaltningens politiske og strategiske arbejde kan Rådet gribe an ved at samle op på det der bliver kommunikeret ud, og give Frivilligrådets bud på hvordan det konkret kan gribes an, og hvordan Rådet kan få indflydelse på det der sker, fx ved at få politikere ud til Frivillig Fredag, og ved at Rådet sender henvendelser direkte til politikerne. At Rådet indbyder til samarbejde med politikerne (uddanne i en frivillig retning) Derudover ønskede arbejdsgruppen, at erfaringer fra CFP i forbindelse med 18 kunne blive bragt ind i rådet. Gruppe 2: Teddy, Anne Mette, Helge, Helle, Lasse Arbejdsgruppen havde drøftet Kommunen som buddy, og kom med følgende forslag til arbejdsprogrammet: Balancegangen for kommunen i forhold til at hjælpe og støtte. Er kommunen i midten eller på sidelinjen? Gruppen snakkede om at kommunen skal være ved siden af, men fungere som en støtte når det er nødvendigt, og trække sig når det er nødvendigt. Åbne byen op og skabe bedre adgang for civilsamfundet, fx i form af adgang til lokaler og 18 støtte. Hvordan kan der gives mere plads til foreninger, der kan drage nytte af byens rum. Pernille supplerede med, at de har adgang til lokaler gennem kommunen. Projekterne skal drives under en lov, men det gør alle foreninger ikke. Dette kunne Rådet bringe videre til Borgerrepræsentationen, som kunne åbne op for at flere kunne drage nytte af kommunens rum. Kommunen som en brobygger-rolle fx ved at hjælpe med at formidle kontakt mellem fonde, virksomheder og de frivillige foreninger. Dette kan sikre at foreningerne lettere kan gennemføre deres projekter. Frivilligrådet kunne være en aktør der kan inviterer aktører ind til møder, debat eller lign., med henblik på hvordan man kan skubbe København i retning mod at blive den bedste frivilligby i Danmark. Få viden ind udefra, der kan sikre byens frivilligudvikling. Bringe de forskellige perspektiver på frivillighed ind, der tegner sig et billede af at det er bestemte grupper der er frivillige, Rådet kan sætte fokus på at bringe mangfoldighed Side 6 af 9

7 ind i frivilligheden alle kan være frivillig. Dette kunne fx gøres gennem en kampagne eller workshop. Hvad vil det sige at være den bedste frivillige by? Til det skal der styrkes rammer, forenkle reglerne, infrastrukturen skal sikres når der sker udskiftninger fordi mange projekter er personbåret. Involver dem der kan bringe barrierene ned for frivilligheden udfordre billedet af hvad frivillighed er. Pernille supplerede brobyggerrollen med at fortælle om at Sundheds og Omsorgsforvaltningen har en anden forståelse af hvad frivillighed er. De havde ansat medarbejdere i en brobyggerrolle mellem forvaltningen og civilsamfundet, som gjorde et stort stykke arbejde, hvorfor Pernille foreslog at Socialforvaltningen lavede lignende initiativ. Brobyggeren skulle blot bygge bro mellem civilsamfund og Socialforvaltningen. Gruppe 3: Pernille, Lise, Lars, Rikke Arbejdsgruppen var inde på, hvordan Rådet kan skabe synlighed i forhold til erhvervslivet mht. at drage nytte af de frivillige ressourcer. Udbrede Frivilligrådets viden: Rådet kunne få adgang til Københavns Kommunes Facebook side Frivillig take over Copenhagen Volunteers kontakte dem og skabe et samarbejde på det samfundstjenstlige niveau for at stå sammen med dem om det frivillige begreb. Et kvalitetsstempel fra Frivilligrådet til virksomheder der arbejder med CSR. At Rådet udarbejder guidelines til virksomhederne om brugen af frivillige Rådet udbreder viden og kendskab til både frivillighed og viden til alle forvaltninger. Det er nødvendigt at Rådet taler ud til alle forvaltninger og bliver understøttet af alle forvaltninger. Det er nødvendigt og et mål for Rådet at blive et bredt råd for alle forvaltninger, der er masser af frivillige muligheder i alle forvaltningerne. Teddy supplerede med, at forvaltningssamarbejdet kan bruges i konkrete sager, med pointen om, at ikke alle sager giver mening i et bredt forvaltningsarbejde. Laura uddybede Teddys pointe med at forvaltningerne ikke arbejder ens i forhold til frivillighed. Side 7 af 9

8 Viden om at frivillighed giver glæde: At frivillighed giver den frivillige en glæde ved at der bliver givet noget tilbage. At frivillighed findes i alle lag, at dem der kaldes ressourcesvage faktisk har rigtig meget at byde ind med. Der er plads til alle i fællesskabet, frivillighed skaber glæde og fællesskab. Værdier: den medmenneskelige indsats, og den samfundstjenstlige værdi af frivillighed. Frivillighed er noget vi giver hinanden. En frivilligheds cyklus, frivillighed som livsstil. Alle har en stemme på den frivillige front. Engagerer de arbejdsløse unge gennem jobcentre. Gøre opmærksom på at der er muligheder for frivilligt arbejde den frivillige vej kan være vejen i arbejde. Italesætte værdierne i det frivillige arbejde både via glæde og den samfundsgavnlige værdi. At Rådet har fokus på de to spor og gør dette på en klar måde fra Rådets side. Ad5) Udarbejdelse af fælles arbejdsprogram/visioner Teddy foreslog at et punkt på arbejdsplanen med tiden kunne være, at Rådet holder et møde med frivillignsetværket for at Rådet blev inddraget i det tværfaglige forvaltningsarbejde. Rådet bakkede op om dette forslag. Teddy påpegede at netværket ikke har beslutningskraft, hvorfor det er svært at rykke noget. Robert opsummerede ved at forslå at Rådet opfordrede politikere til at prioriterer netværket, hvis de ønsker et tættere samarbejde. Lars foreslog at Rådet satte en føler ud i forhold til at samarbejde med netværket, er det noget de er interesseret i eller ej? Rådet kan påtegne, at der findes forskellige former for frivillighed, hvor Gitte foreslog, at der kom konkrete råd til hvordan dette kan gribes an. Det blev besluttet, at sekretariatet tager de nedskrevet pointer med, og udarbejder et forslag til et arbejdsprogram, som vedtages på næste møde. Ad6) Afrunding herunder udpegning af næstformand Til udpegning af Rådets næstformand, opstillede rådet to kriterier for en næstformand: 1) Kvinde. 2) Ikke ansat i en forening. Side 8 af 9

9 Herefter var der mulighed for at melde sig frivilligt. Da dette ikke ledte til en ny næstformand pga. manglende deltagelse blev punktet skudt til næste møde. Det blev efterspurgt, at rådsmøderne fremover bliver planlagt længere ud i fremtiden, og hvis det er muligt, at møderne samtidig er i forlængelse af SUD møderne. Sekretariatet udarbejder en møderække for resten af året. Afslutningsvis fortalte Laura om Ungepanelet, der gerne vil samarbejde omkring tiltag i forhold til Frivillig Fredag. Samarbejdet kunne samtidig skabe opmærksomhed omkring både Ungepanelet og Frivilligrådet. Side 9 af 9