Smagen af industrialiseringen
|
|
- Anne Marie Danielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side: 1/12 Smagen af industrialiseringen Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Industrialisering, Museum, Madpakke, Maskine, Teknologi Kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng Introduktion: I denne aktivitet skal eleverne tilegne sig viden om væsentlige karakteristika ved Danmarks industrialisering, samt hvilke kriterier man definerer denne periode ud fra. Dette foregår, ved at eleverne skal introduceres til industrialiseringens livsvilkår og herefter dufte og smage på nogle af de råvarer, som udgjorde kosten for mennesket i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Derudover skal de kunne påpege sammenhæng mellem brud og kontinuitet i Danmarks madhistorie fra jægerstenalderen, til bondesamfundet, industrialiseringen og til sidst perspektivere til nutidens senmoderne forbrugssamfund.
2 Side: 2/12 Aktivitets-overview 1 Start aktiviteten med at spørge eleverne, hvor mange af dem som har madpakke med i dag. Lav herefter en rundspørge, hvor eleverne kan fortælle, hvad de har med i madpakken. 2 Bed dem herefter diskutere kort med sidemanden, hvorfor de tror, madpakken er blevet en del af vores madkultur? Dette kan måske virke uoverskueligt for dem, men lad dem bare gætte løs. Diskutér elevernes forslag samlet i klassen. 3 Gør nu eleverne opmærksomme på, at denne aktivitet tager udgangspunkt i sidste halvdel af 1800-tallets industrialisering. For at give dem en fornemmelse af, hvad denne periode handler om, så vis dem nedenstående klip fra Brede Værk museum og deres udstilling om den industrielle revolution. Under industrialiseringen er bl.a. den teknologiske udvikling med til at skabe urbaniseringen og moderniteten. Eleverne bør have kendskab til, at byerne vokser, og at nutidens samfundsstruktur begynder at tage form her omkring, men det er ikke fundamentalt for aktiviteten, at de skal introduceres for begreberne urbanisering og modernitet.
3 Side: 3/12 4 Sig herefter til eleverne, at de skal forestille sig, at vi er på Brede Værk museum (vis eventuelt billeder fra kopiark 1 på smartboard, så eleverne kan få en bedre visuel fornemmelse), og at vi skal kigge på en udstilling om mad fra industrialiseringen. Stil madvarerne på forskellige steder i klasseværelset, som om klasseværelset er en udstilling på museet. Eleverne skal nu både læse museumsteksten på kopiark 2 om den enkelte madvare og herefter smage på madvaren. Dette kan f.eks. gøres på følgende måder: 1. Man kan stille madvarerne ud i klassen på forskellige poster med beskrivelsen liggende, så eleverne selv kan gå rundt og læse og smage, som var de selv på museum. 2. Man kan som lærer også indtage rollen som guide og tage eleverne med på en rundtur i klasseudstillingen. Så kan man læse beskrivelserne højt og lade eleverne smage efterfølgende. Man kan vælge at gøre mere eller mindre ud af denne museumsleg, ved f.eks. at ændre belysningen i klassen, sætte stemningsmusik på eller lignende. Dette er op til den enkelte lærer. 5 Diskute r i plenum med eleverne, hvad de har lært på dagens museumsudstilling, og forsøg at få dem til at inddrage beskrivelser og oplevelser af smagene. 6 Lav en opsummering af alle tre perioder ved samlet i klassen at udfylde skemaet på kopiark 3. Således kan hele klassen få en oversigt, som kan give et historisk overblik over de nok mest revolutionerende punkter i den danske madkulturs historiske udvikling. 7 Som et sidste perspektiverende led kan man diskutere, om der siden industrialiseringen har været tale om et tredje brud, som adskiller moderniteten og det senmoderne globaliserede samfund, som opstår omkring 1960 erne. En anden god opgave at slutte dette forløb af med er at bede eleverne om at komme med eksempler på, hvilke madvarer de tror, fremtidens historiebøger vil fremhæve, når de taler om den historiske periode, vi lever i netop nu. Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 Start aktiviteten med at spørge eleverne, hvor mange af dem som har madpakke med i dag. Lav herefter en rundspørge, hvor eleverne kan fortælle, hvad de har med i madpakken. 2 Bed dem herefter diskutere kort med sidemanden, hvorfor de tror, madpakken er blevet
4 Side: 4/12 en del af vores madkultur? Dette kan måske virke uoverskueligt for dem, men lad dem bare gætte løs. Diskutér elevernes forslag samlet i klassen. Hvornår bruger man en madpakke? De fleste af os bruger den, når vi skal i skole eller på arbejde. Men har I nogensinde tænkt over, hvornår mennesket begyndte at have den hverdag, de fleste af os kender i dag? I bondesamfundet skulle ikke alle børn i skole, men derimod arbejde på gården ligesom de voksne - så hvornår og hvorfor opstår vores arbejdsdag og skolegang, som vi kender den i dag? 3 Gør nu eleverne opmærksomme på, at denne aktivitet tager udgangspunkt i sidste halvdel af 1800-tallets industrialisering. For at give dem en fornemmelse af, hvad denne periode handler om, så vis dem nedenstående klip fra Brede Værk museum og deres udstilling om den industrielle revolution. Under industrialiseringen er bl.a. den teknologiske udvikling med til at skabe urbaniseringen og moderniteten. Eleverne bør have kendskab til, at byerne vokser, og at nutidens samfundsstruktur begynder at tage form her omkring, men det er ikke fundamentalt for aktiviteten, at de skal introduceres for begreberne urbanisering og modernitet. Vi skal i denne aktivitet fokusere på det, man kalder 'industrialiseringen'. Dette er et tidspunkt i historien, som opstår for omkring to hundrede år siden og for alvor er i gang for omkring hundrede år siden. Det er en tid, hvor vores teknologiske udvikling får stor
5 Side: 5/12 indflydelse på vores samfund. Vi opfinder landbrugsmaskiner, vi bygger fabrikker, og vi begynder så småt at kunne masseproducere mad. De nye fabrikker skaber arbejdspladser i byerne, så flere folk flytter til dertil, og byerne vokser. Der foregår en voldsom udvikling på dette tidspunkt i historien, så lad os lige se en video fra Brede Værk museum, som både med musik og videoklip får os i industristemning. 4 Sig herefter til eleverne, at de skal forestille sig, at vi er på Brede Værk museum (vis eventuelt billeder fra kopiark 1 på smartboard, så eleverne kan få en bedre visuel fornemmelse), og at vi skal kigge på en udstilling om mad fra industrialiseringen. Stil madvarerne på forskellige steder i klasseværelset, som om klasseværelset er en udstilling på museet. Eleverne skal nu både læse museumsteksten på kopiark 2 om den enkelte madvare og herefter smage på madvaren. Dette kan f.eks. gøres på følgende måder: 1. Man kan stille madvarerne ud i klassen på forskellige poster med beskrivelsen liggende, så eleverne selv kan gå rundt og læse og smage, som var de selv på museum. 2. Man kan som lærer også indtage rollen som guide og tage eleverne med på en rundtur i klasseudstillingen. Så kan man læse beskrivelserne højt og lade eleverne smage efterfølgende. Man kan vælge at gøre mere eller mindre ud af denne museumsleg, ved f.eks. at ændre belysningen i klassen, sætte stemningsmusik på eller lignende. Dette er op til den enkelte lærer. 5 Diskute r i plenum med eleverne, hvad de har lært på dagens museumsudstilling, og forsøg at få dem til at inddrage beskrivelser og oplevelser af smagene. Har vi så fået lært noget på vores museumstur? Kan nogen f.eks. fortælle mig, hvorfor kartoflen var så vigtig i 1800-tallet? Kan nogen sige mig, hvordan vores madpakkekultur er opstået? Hvordan synes i maden smagte? Var der nogen af tingene, som bragte minder frem? Har I smagt de fleste af tingene før? 6 Lav en opsummering af alle tre perioder ved samlet i klassen at udfylde skemaet på kopiark 3. Således kan hele klassen få en oversigt, som kan give et historisk overblik over de nok mest revolutionerende punkter i den danske madkulturs historiske udvikling. 7 Som et sidste perspektiverende led kan man diskutere, om der siden industrialiseringen har været tale om et tredje brud, som adskiller moderniteten og det senmoderne globaliserede samfund, som opstår omkring 1960 erne. En anden god opgave at slutte dette forløb af med er at bede eleverne om at komme med eksempler på, hvilke madvarer de tror, fremtidens historiebøger vil fremhæve, når de taler om den historiske periode, vi lever i netop nu. Er det frysepizza, McDonalds eller paradoksalt nok stenalderkost, som fremtidens
6 Side: 6/12 historiebøger vil fremhæve som de eksemplariske madvarer fra vores tid? Er vi i en tid, hvor det klassiske hjemlige husmorkøkken ikke længere er godt nok - eller hvorfor bliver det mon ikke brugt så meget som før? Har alverdens tv-køkkenprogrammer og realityshows gjort os alle sammen besat af gourmetmad - eller har vi bare ikke længere tiden til at stå ved kødgryderne i timevis hver dag? Befinder vi os netop nu i en tid, hvor insekter er ved at blive en fuldt integreret del af vores ernæring og madkultur? Forberedelser Print kopiark 2 og klip beskrivelserne ud, så de kan ligge på de forskellige poster med mad. Del kopiark 3 med eleverne over nettet, så de selv kan udfylde det på deres computer, tablet eller mobil. Medbring følgende råvarer: Frikadeller Leverpostej Pålæg Rugbrød Kartofler Frikadeller og kartofler kan eventuelt tilberedes dagen inden undervisning. Læringsmål I denne aktivitet skal eleverne tilegne sig viden om væsentlige karakteristika ved Danmarks industrialisering, samt hvilke kriterier man definerer denne periode ud fra. Dette foregår, ved at eleverne skal introduceres til industrialiseringens livsvilkår og herefter dufte og smage på nogle af de råvarer, som udgjorde kosten for mennesket i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Derudover skal de kunne påpege sammenhæng mellem brud og kontinuitet i Danmarks madhistorie fra jægerstenalderen, til bondesamfundet, industrialiseringen og til sidst perspektivere til nutidens senmoderne forbrugssamfund. Fra Forenklede Fælles Mål sigtes efter følgende videns- og færdighedsmål: Eleven kan placere elementer fra historien tidsmæssigt i forhold til hinanden Eleven kan beskrive ændringer i livsgrundlag og produktion Eleven har viden om livsgrundlag og produktion før og nu Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven har viden om kanonpunkter Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier
7 Side: 7/12 Eleven kan forklare, hvorledes de og andre er historieskabte og skaber historie Eleven har viden om personer og hændelser, der tillægges betydning i historien Uddybende Den uddybende tekst her går igen ved alle tre aktiviteter i forløbet. Hvorfor madhistorie? I efterskriftet til sin bog Danish Cookbooks fremsætter den amerikanske historieprofessor Carol Gold følgende om sin forskning i gamle danske kogebøger: Mennesker, vil jeg sige, behøver to ting for at overleve sex og mad. Uden sex kan vi kun overleve en generations tid; uden mad måske kun tre dage eller tre måneder, såfremt nogen kan skaffe vand. Hvor lang tid ville vi ikke kunne leve uden politikere, generaler og økonomer? (Nielsen, et al., 2008) Dette er en kritisk kommentar til de historikere, som mener det er fagligt irrelevant, at beskæftige sig med madkultur i historiefaget. Selvom mennesket basalt set spiser mad for at overleve, så betyder maden langt mere for os den kan fortælle historier. Madkulturen og dens historiske udvikling kan være med til at belyse økonomiske, sociale, teknologiske og kulturelle forandringer. Om det så drejer sig om anskaffelse, produktion, tilberedning, indtagelse eller smagen af mad, så spiller det en væsentlig rolle for mennesket på tværs af alle samfund og tidsperioder igennem historien. I bogen Historiedidaktik fra teori til praksis betegner forfatterne Jens Pietras og Jens Aage Poulsen den slags temaer som fællesmenneskelige eksistenstemaer. Ifølge Pietras og Poulsen er den slags emner med til at gøre indholdet vedkommende og meningsfyldt for eleverne og dermed fremmer det deres motivation og historiebevidsthed. (Pietras, et al., 2013) Læring gennem smagssansen i historiefaget Når man arbejder inden for kompetenceområdet Kronologi og sammenhæng i de mindre klasser, så kan det være svært at give dem et godt overblik over historien i forhold til årstal og historiske perioders kontinuitet og brud. Det er uhensigtsmæssigt at benytte årstal som et centralt redskab til at skabe overblik over det historiske stof for så unge elever (Pietras, et al., 2013), så hvordan kan man arbejde bedst muligt med dette? Her kan det muligvis hjælpe, hvis man tager ét specifikt tema op, og centrerer undervisningen omkring dette. I dette tilfælde madkulturens historie. Udgangspunktet vil være at eleverne har lettere ved at forholde sig til historien, hvis de oplever den. Således kan de lettere associere mellem tidligere erfaringer og nye erfaringer. Når alle deres sanser skal i spil til at lære om dette emne, så øger det altså muligheden for at eleverne kan arbejde ud fra deres egen livsverden. Man giver eleverne en sanselig oplevelse af en konkret del af historien, og dermed kan
8 Side: 8/12 de lettere forholde sig og relatere til dette. Derfor er det ikke nok at gennemgå mad igennem historien. Hvis man virkelig vil lære eleverne om historien madkultur og udvikling, så vil det være mest hensigtsmæssigt at lade dem smage sig igennem historien. Smagen er netop god, da man får alle sanser i spil, når man rigtigt smager på noget. Derfor er det vigtigt, at eleverne ikke blot spiser den mad forløbene drejer sig om. De skal virkelig smage på det, ved at føle, kigge og dufte, hvilket gør det muligt for dem konkret at få en smagserfaring, som de kan huske. Kronologi, brud og kontinuitet I arbejdet med kronologi i historiefaget, er det vigtigt at eleverne lærer at arbejde med forholdet mellem kontinuitet og brud, som er med til at indikere historiske perioders opdelinger. Enevælden betragtes f.eks. som en historisk periode fra , da al magt og myndighed formelt lå hos den absolutte monark i denne periode. I denne forbindelse antages vedtagelsen af Grundloven den 5. juli i 1849, som en historisk begivenhed, der markerer denne periodes ophør, og dermed et brud på disse års kontinuitet. I dette forløb skal eleverne lære, hvilke faktorer man kan fokusere på, når man opdeler lige netop madhistorien i forskellige perioder, for at skabe overblik og sammenhæng. Det kan være uoverskueligt at danne sig et overblik over menneskets (Homo sapiens sapiens) ca år lange historie på jorden. Men hvis man f.eks. kigger på udviklingen af jordens befolkningstal, så vil man opdage, at to brud finder sted, som er med til at få befolkningstallet til at stige ekspotentielt. Det første opstår for omkring år siden med landbrugets fremkomst. Landbruget revolutionerer vores tilværelse, da det skaber mulighed bydannelse og civilisation. Dermed får mennesket forudsætningerne for at samarbejde på et højere niveau. Dette ses på befolkningstallet på jorden, som stiger fra omkring 5 millioner til 120 millioner i løbet af de næste mange tusind år. Det næste brud opstår for alvor for blot ca. 200 år siden med industrialiseringen og moderniteten, som bl.a. blev mulig pga. naturvidenskaben og teknikkens tiltagende udvikling siden 1600tallet. Mennesket begynder så småt at opfinde maskiner, som kan klare arbejdet for os - igen en revolution, som får befolkningsantallet til at stige fra ca. 120 millioner til de nuværende syv milliarder. Mennesket har igennem historien været i stand til at løfte sig over naturens begrænsninger, og dette ses bl.a. på vores madkultur, som groft kan inddeles i tre perioder, som adskilles af de to tidligere nævnte brud: jægerstenalder bondesamfund moderne industrisamfund. På trods af de mange tidsperioder og historiske begivenheder disse tre perioder strækker sig over, så omslutter hver af dem et tidsafsnit, hvor en bestemt samfundsformation dominerer (Nielsen, et al., 2008). Det er vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på, at andre opdelinger også kan lade sig gøre. Man kunne for eksempel også nøjes med at opdele menneskets madhistorie i tiden før og efter komfuret. Man kunne også omtale et tredje brud omkring 1960 erne, hvor bl.a. globaliseringens påbegyndelse starter det senmoderne forbrugssamfund, vi befinder os i nu. Dette forløbs periodiske opdelinger er altså voldsomt forsimplede, men de er valgt for at illustrerer nok de største revolutioner i menneskets madkultur, samt befolkningstallets største ekspotentielle stigninger i menneskets historie. Med dette forløb får man mulighed for som lære, at introducere eleverne for, at vores historie ikke er absolut, men derimod relativ. De bliver gjort opmærksomme på, at historiens sammenhæng og periodiske opdeling
9 Side: 9/12 (forholdet mellem kontinuitet og brud) er en konstruktion, som vi bruger til at skabe overblik, og at den ændrer sig alt efter hvilke forhold og emner, man fokuserer på. Referencer Nielsen, Gert A. og Schmedes, Louise Madkultur - værsgo. 1. København Ø : Forlaget Columbus, Pietras, Jens og Poulsen, Jens Aage Historie didaktik - fra teori til praksis. 1. København : Gyldendal, Kopiark Kopiark: Kopiark 1_Forløb - Smag pa den danske madkulturs historie_ Aktivitet - Smagen af industrialiseringen.pdf Kopiark 2_Forløb - Smag pa den danske madkulturs historie_ Aktivitet - Smagen af industrialiseringen.pdf Kopiark 3_Forløb - Smag pa den danske madkulturs historie_ Aktivitet - Smagen af industrialiseringen.pdf
10 Aktivitet 3: Smagen af industrialiseringen Forfatter: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Side: 1/1 Kopiark 1 Billeder fra Brede Værk museum Billeder fra Nationalmuseet
11 Aktivitet 3: Smagen af industrialiseringen Forfatter: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Side: 1/1 Kopiark 2 Beskrivelser af madvarer fra industrialiseringen Kartoffel Kartoflen stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor den blev dyrket af lokalbefolkningen for over 3000 år siden, hvilket er længe inden Europæerne koloniserede området. I sidste halvdel af 1500-tallet bragte de europæiske kolonisatorer kartoflen med tilbage til Europa, ligesom de gjorde med bl.a. tobakken. I 1600-tallet var kartoflen blevet en hovedernæring for befolkningen i Irland, men først i midten af 1800-tallet begyndte kartoflen at blive udbredt som en almindelig og til sidst uundværlig madvare i Danmark. På dette tidspunkt ændrede folks spisevaner sig også. Tallerkner, knive og gafler blev nu anvendt i stedet for det store fælles fad, som var besværligt at spise kartofler fra. Fars Husmoderkøkkenet fik glæde af industrialiseringens teknologiske udvikling. Moderne ovne, komfurer og kødhakkemaskiner var blandt nogle af de produkter, som gjorde madlavningen i hjemmet lettere, og fik stor indflydelse på udviklingen af madkulturen i 1800-tallet. Dette gav nye muligheder for, at frikadeller, hakkebøffer og andre farsretter kunne blive mere udbredt blandt de danske hjem. Madpakke Med industrialiseringen og urbaniseringen begynder mennesket at købe fødevarer dyrket og produceret af andre i stedet for at dyrke sin mad selv. Med køleteknologiens kolde gennembrud i slutningen af 1800-tallet kommer der for alvor gang i produktionen af mejeri- og kødprodukter. I denne periode for omkring fandt der en stor omvæltning af danskernes spisevaner til, da madpakken, som vi kender den med pålæg på en skive rugbrød, erstatter den varme middagsmad. Dens fremkomst var en nødvendighed, da arbejderne fik nedskåret deres middagspause fra to timer til én time. Inden da gik arbejderne hjem og fik varm middagsmad, men det var der ikke tid til nu, så de måtte have en madpakke med. Husmoderen fik derfor den udfordring, at der skulle pålæg til brødet. Det kunne f.eks. være kødrester fra gårsdagens middagsmad, eller de kunne bruge den nye kødhakkemaskine til at lave leverpostej.
12 Aktivitet 3: Smagen af industrialiseringen Forfatter: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Side: 1/1 Kopiark 3 Madkulturens tidsperioder Skema over tidsperioder, karakteristika og brud i den danske madkulturs historie Jægerstenalderen ca. ( f.v.t.) Hvilken mad kunne man skaffe? Hvordan skaffede man mad? Hvilke redskaber havde man til at skaffe mad? Hvordan blev maden tilberedt? Hvilket historisk brud indikerer ophøret af denne periodes madkultur? Hvorfor adskiller dette brud de to tidsperioder? Hvad smagte du på af mad fra denne tidsperiode? Kunne du lide maden ja/nej/hvorfor? Havde du smagt maden før ja/nej/hvordan? Hvilken tidsperiodes mad kunne du bedst lide? Hvorfor? Bondesamfundet ca. (4000 f.v.t. 1800) Industrialiseringens moderne forbrugssamfund ca. (1800 i dag)
Smagen af bondesamfundet
Side: 1/11 Smagen af bondesamfundet Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Bondesamfund, Stavnsbånd, Landmand, Pløje Kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng Introduktion:
Læs mereSmagen af køkkenmødding
Side: 1/13 Smagen af køkkenmødding Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ertebølle, Jægerstenalder, Jagt, Samle, Køkkenmødding Kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng
Læs mereErkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereForløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik
Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereBlindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Læs mereBeskrivelser: Smagsbeskrivelser
Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne
Læs mereSmag på reklamen - analyse og fortolkning
Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereMan smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Læs mereAt smage med næse og øjne
Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I
Læs mereKombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer
Side: 1/12 Kombinatorik og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Med
Læs mereSmagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer
Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereSandsynlighed og smag
Side: 1/10 Sandsynlighed og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagsoplevelser, Chance Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Målet med aktiviteten er
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereHistorie 5. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Vikingerne sejler 33 ud 34 35 September 36 37 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder (fase 2) Kildeanalyse (fase 2) Læringsmål Jeg kan fortælle om
Læs mereForløb: Speaking with and about foods Aktivitet: A Taste of Denmark Fag: Engelsk Klassetrin: Udskoling Side: 1/14. A Taste of Denmark
Side: 1/14 A Taste of Denmark Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ordforråd, Madkultur Kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, Kultur og samfund Introduktion: I følgende aktivitet
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data
Forløb: Maskulinitet, smag og samfund Aktivitet: Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data Fag: Samfundsfag Klassetrin: Udskoling Side: 1/9 Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning
Læs mereRod i historien Lærervejledning
Rod i historien Lærervejledning Lad dine elever gå på opdagelse i Histotoriet og fortiden som rigtige historikere, hvor de skal arbejde med relativ kronologi gennem historiske spor i form af forskellige
Læs mereSankning: Hvad er det?
Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden
Læs mereHistoriebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?
Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege,
Læs mereUndervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER
Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Slaveri i de danske kolonier 2017 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP:
Læs mereOpfind et overgangsritual
Side: 1/8 Opfind et overgangsritual Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ritual, Tro, Overgangsritual, Fase, Rollespil Kompetenceområder: Ikke-kristne religioner og andre
Læs mereFra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret?
Forløb: Aktivitet: Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Fag: Dansk, Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/12 Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Forfattere: Thomas Brahe
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mereClaes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten
Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom
Læs mereLærervejledning - udskoling. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)
Lærervejledning - udskoling Familien Sørensen (ungdomsuddannelser) Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereLÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)
LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Læs mereUndervisningsforløb STATSKUPPET
Undervisningsforløb STATSKUPPET Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Statskuppet 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereAlle tiders gode mad.
Alle tiders gode mad. Et tværfagligt undervisningsmateriale til Naturfag, Historie og Madkundskab med udgangspunkt i en skolehave Claus Rastzar, Jelling Friskole og Henrik Ottosen Historielab 1 Indhold
Læs mereForløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.
Side: 1/8 Madens lyd Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Faglige temaer: Tekstur, Smagsoplevelser, Smagens fysiologi, Smagslege, Tilsmagning Kompetenceområder: Madlavning Introduktion:
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereDANSKE TROPEKOLONIER. Undervisningsforløb
DANSKE TROPEKOLONIER Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Danske Tropekolonier 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereSTENALDERMAD OG KLIMA
LEKTION 1E STENALDERMAD OG KLIMA DET SKAL I BRUGE {"Teksterne"=>" Har mennesket altid dyrket jorden?, Er stenalderkost overhovedet sundt og / eller Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater"} Adgang til
Læs mereTil middag hos... Aktivitets-overview
Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:
Læs mereLærervejledning - ungdomsuddannelser. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)
Lærervejledning - ungdomsuddannelser Familien Sørensen (ungdomsuddannelser) Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereÅrsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017
Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget
Læs mere3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17
3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereÅrsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereEksempler på arbejdsark: Jernalderen i Norden
: Jernalderen i Norden Eksemplerne indeholder arbejdsark, som kan bruges i forbindelse med gennemførelse af undervisningsforløb. Indholdsfortegnelse Arbejdsark 1: Brudkort....2 Arbejdsark 2: Inspiration
Læs mereDEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereKVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereÅrsplan for 4.b i historie 2013/2014
Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse
Læs mereUndervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereUndervisningsforløb GRUNDLOVEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Grundloven 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret
Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs mereÅRSPLAN FOR 9. KLASSE
Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereUndervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007
Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert
Læs mereEleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
Emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Bondelandet et kronologisk overblik forskellige for- udsætninger. Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereIndskoling. Børn i verden
Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.
Læs mereHvad er et metaforisk udtryk?
Side: 1/7 Hvad er et metaforisk udtryk? Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Thomas Brahe er medforfatter på denne aktivitet. Faglige temaer: Metafor, Symbolik Kompetenceområder:
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereKUNSTHISTORIE. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kunsthistorie 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mereNadver og smag. Aktivitets-overview
Side: 1/11 Nadver og smag Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ritual, Tro, Kristendom, Nadver, Konfirmation, Højmesse, Gudstjeneste, Jesus Kompetenceområder: Kristendom
Læs mereUndervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019
Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereDen Kolde Krigs bygninger og anlæg Dec i Danmark, Færøerne og Grønland
Indledning Dette undervisningsmateriale er lavet på baggrund af bogen Kold Krig, der udkom i 2013 fra Kulturstyrelsen. Bogen giver et rimeligt dækkende indblik i de anlæg og installationer, der på grund
Læs mereDansk årsplan 5. klasse
Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk
Læs mereÅrsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013
Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41
Læs mereEleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs mereMellemtrin. Job i lokalsamfundet
Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul
Læs mereMånedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereLærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen
Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen Et sprogskoleforløb til DU2 modul 4-6 på Arbejdermuseet. Om undervisningen på Arbejdermuseet Familien Sørensen er en familie, der ligesom tusindvis
Læs mereUndervisningsforløb HOLOCAUST
Undervisningsforløb HOLOCAUST Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mere2. klasse. Børn i verden
2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.
Læs mereØkologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette
Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion
Læs mereNivemaskinen. af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen. Pædagogisk vejledning. Høst & Søn 2017
Nivemaskinen af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen Høst & Søn 2017 Nivemaskinen er en særdeles voldsom og alvorlig fortælling om frygt og tyranni. En bog, der ikke bare bør læses op uden mulighed for bearbejdning
Læs mereTeknologi-historie Lærervejledning
dlaboratoriumforsammenhængendeu Teknologi-historie Lærervejledning ring dannelseoglæ Indledning Undervisningsforløbet er tiltænkt 1. g elever, som ved et heldagsbesøg på Harteværket arbejder med fysikfaglige,
Læs mereForløbsplan 1. eller 2. g klasse Industrialiseringen
Forløbsplan Hold: Emne: 1. eller 2. g klasse Forløbet er et overbliksforløb - industrialisering fra slutningen af 1700 tallet til i dag Forløbet tager udgangspunkt i elevernes samtid Eleverne skal interviewe
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereForfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege
Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder:
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mere