Smagen af køkkenmødding
|
|
- Johanne Møller
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side: 1/13 Smagen af køkkenmødding Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ertebølle, Jægerstenalder, Jagt, Samle, Køkkenmødding Kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng Introduktion: I denne aktivitet skal eleverne tilegne sig viden om væsentlige karakteristika ved jægerstenalderen eller nærmere Ertebøllekulturens madkultur i Danmark, samt hvilke kriterier man definerer denne periode ud fra. Dette foregår, ved at eleverne skal introduceres til ertebøllekulturens livsvilkår og herefter dufte og smage på nogle af de råvarer, som udgjorde kosten for mennesket i Danmark, før landbruget kom hertil. Aktivitets-overview 1 Start aktiviteten med at fortælle eleverne, at de skal arbejde sammen to og to.
2 Side: 2/13 De skal nu forestille sig, at de er faret vild i en dansk skov uden mobil og mad. De skal nu sammen finde ud af, hvad de kan skaffe af mad i skoven, og hvordan de vil skaffe det. Snak om gruppernes forslag samlet i klassen. I forhold til de medbragte madvarer så skal eleverne helst ikke vide, hvad de består af endnu, da dette kan spolere de introducerende øvelser. Man kan dog indledningsvis godt fortælle eleverne, at de skal smage på noget senere. 2 Fortæl herefter eleverne, at denne aktivitet skal fokusere på, hvad mennesket har spist i jægerstenalderen, eller mere præcist i Ertebøllekulturen ( f.v.t.) - den sidste tid af jægerstenalderen i Danmark inden landbruget kom hertil. Det skal altså gå op for eleverne, at vi taler om en tid, hvor mennesket måtte samle og jage mad i naturen for at overleve. 3 Del nu klassen op i grupper. 4 Sig til eleverne, at de skal undersøge, hvordan maden har smagt under Ertebøllekulturen ved at smage på de råvarer, som arkæologer fandt for lidt over 100 år siden i udgravninger af køkkenmøddingen i Ertebølle.
3 Side: 3/13 5 Fortæl eleverne, at køkkenmøddingen har indeholdt spor af en kost, som bl.a. har bestået af: svinekød (vildsvin), sæl, fisk (sild, laks, torsk, ål), bær (blåbær, brombær, hindbær, tyttebær, jordbær), hasselnødder og forskellige urter. Bed dem lægge mærke til, at alle disse madvarer er nogen, man har kunnet finde i den danske natur, og at mange af dem stadig kan findes i dag. 6 Giv herefter hver gruppe et eksemplar af kopiark 1, hvor alle disse råvarer står skrevet, og giv dem også en råvare hver (så mange man nu kan skaffe). 7 Vis eleverne nedenstående videoklip, inden de skal arbejde med kopiarket. 8 Bed herefter eleverne svare på spørgsmålene på kopiarket med udgangspunkt i
4 Side: 4/13 den råvare, som de har fået tildelt. Når eleverne skal arbejde med spørgsmålene på kopiarket, så er det vigtigt, at de giver sig god tid til at sanse/undersøge/erfare den gældende råvare. Når eleverne ser denne genstand fra alle vinkler, dufter og smager på den, så skal de lade deres associationer løbe løbsk. De skal have mulighed for at udvikle en viden, som er baseret på kroppens sanselige erfaringer. Jo mere eleverne opnår at få deres sanser i spil og samtidig reflektere og frit associere over smagningen, jo større chance er der for, at denne sanselige erfaring lagres i deres hukommelse. De vil således have lettere ved at huske, hvad der konstituerede kosten i Ertebøllekulturen. 9 Gennemgå gruppernes kopiark sammen i klassen, eller lad hver gruppe præsentere deres udfyldte kopiark for resten af klassen. Det er vigtigt i denne gennemgang, at man som lærer griber fat i, og forsøger udfolde elevernes smagsoplevelser, hvis deres besvarelser/beskrivelser på kopiarket ikke er tilstrækkeligt uddybende. Det er ikke nok at skrive hasselnødder smager godt. Det kan være svært at lave en detaljeret og udførlig beskrivelse af en smagsoplevelse. Derfor er det vigtigste, at de har brugt tid på arbejdet og i hvert fald forsøgt at sætte ord på smagen de skal have gjort sig umage. 10 Slut aktiviteten af med i plenum at tale om, hvilke karakteristika der kendetegner madkulturen fra denne periode. 11 Som afslutning kan følgende spørgsmål diskuteres i plenum. Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 Start aktiviteten med at fortælle eleverne, at de skal arbejde sammen to og to. De skal nu forestille sig, at de er faret vild i en dansk skov uden mobil og mad. De skal nu sammen finde ud af, hvad de kan skaffe af mad i skoven, og hvordan de vil skaffe det. Snak om gruppernes forslag samlet i klassen. I forhold til de medbragte madvarer så skal eleverne helst ikke vide, hvad de består af endnu, da dette kan spolere de introducerende øvelser. Man kan dog indledningsvis godt fortælle eleverne, at de skal smage på noget senere. Er der nogen af jer, som har nogle forslag til mad, som man kan finde i den danske natur? Kender I til nogen bær, I kan spise? Er der nogle dyr, I kan fange? Hvordan vil I fange dyrene uden jagtredskaber? Kan I bygge en fælde? Når I har skaffet jeres mad, hvordan vil I så tilberede den? Mange af eleverne er muligvis meget kreative og gode til at finde på en masse idéer. Nogle af idéerne vil dog sikkert være urealistiske eller for ambitiøse. Det vil formentlig gå op for
5 Side: 5/13 mange af dem, at de hverken ved, hvad der er spiseligt i naturen, hvad man kan bruge til at fremstille redskaber, eller hvordan man laver et bål. 2 Fortæl herefter eleverne, at denne aktivitet skal fokusere på, hvad mennesket har spist i jægerstenalderen, eller mere præcist i Ertebøllekulturen ( f.v.t.) - den sidste tid af jægerstenalderen i Danmark inden landbruget kom hertil. Det skal altså gå op for eleverne, at vi taler om en tid, hvor mennesket måtte samle og jage mad i naturen for at overleve. Har I nogensinde tænk over, at for mange tusind år siden, der måtte alle mennesker i Danmark, og i resten af verden for den sags skyld, jage og samle mad i den vilde natur for at overleve? De kunne ikke bare gå i supermarkedet og købe hakket oksekød, mælk, æbler og champignon. På dette tidspunkt havde de ikke engang husdyr eller marker, for landbruget var ikke kommet hertil endnu. Denne tid kaldes for jægerstenalderen, og i Danmark varede den næsten år. Vi zoomer i dag ind på de sidste ca af denne periode, som kaldes Ertebøllekulturen. Dette navn forklarer jeg lige om lidt, men indtil videre skal I alle huske på, at det nu skal handle om, hvad man spiste, hvordan man skaffede mad, hvordan man tilberedte mad, og hvordan maden smagte under Ertebøllekulturen for omkring 6000 år siden 3 Del nu klassen op i grupper. 4 Sig til eleverne, at de skal undersøge, hvordan maden har smagt under Ertebøllekulturen ved at smage på de råvarer, som arkæologer fandt for lidt over 100 år siden i udgravninger af køkkenmøddingen i Ertebølle.
6 Side: 6/13 For at vi kan få en bedre forståelse af menneskets madkultur i ertebøllekulturen, så synes jeg vi skal smage på den mad, de spiste. En af grundene til, at vi i dag ved, hvad de spiste dengang, det er, fordi nogle arkæologer i 1890 erne, dvs. for ca. hundrede år siden, fandt en køkkenmødding i en udgravning i Ertebølle (vis evt. på et landkort hvor dette ligger i Danmark). Er der nogen, der ved hvad en arkæolog er? (ja/nej). En arkæolog er en person, som undersøger og leder efter rester fra fortiden, så vi kan lære mere om, hvordan mennesker engang har levet. En udgravning er derfor en et sted, hvor arkæologer graver efter spor og levn fra fortiden. Er der nogen af jer, som ved hvad en køkkenmødding er, eller måske kan gætte det? (ja/nej). En køkkenmødding er en stor affaldsdynge, altså et sted hvor mennesker har smidt madrester og anden affald, lidt ligesom en forhistorisk losseplads. I køkkenmøddingen i Ertebølle fandt arkæologer bl.a. rester af mad, flintredskaber, knogler og spor af keramik.
7 Side: 7/13 Ertebølle-udgravning i 1890'erne 5 Fortæl eleverne, at køkkenmøddingen har indeholdt spor af en kost, som bl.a. har bestået af: svinekød (vildsvin), sæl, fisk (sild, laks, torsk, ål), bær (blåbær, brombær, hindbær, tyttebær, jordbær), hasselnødder og forskellige urter. Bed dem lægge mærke til, at alle disse madvarer er nogen, man har kunnet finde i den danske natur, og at mange af dem stadig kan findes i dag. 6 Giv herefter hver gruppe et eksemplar af kopiark 1, hvor alle disse råvarer står skrevet, og giv dem også en råvare hver (så mange man nu kan skaffe). Inden I skal til at arbejde med kopiarket, så lad os lige se et videoklip, som viser, hvordan livet i Ertebølle-kulturen kan have set ud. Så kan vi få nemmere ved at forstå, hvordan de skaffede deres mad, hvilke redskaber de brugte, og hvad de spiste. Husk at lægge mærke til, at de i klippet også viser en køkkenmødding. Lad os så komme i stenalderstemning! 7 Vis eleverne nedenstående videoklip, inden de skal arbejde med kopiarket.
8 Side: 8/13 8 Bed herefter eleverne svare på spørgsmålene på kopiarket med udgangspunkt i den råvare, som de har fået tildelt. Når eleverne skal arbejde med spørgsmålene på kopiarket, så er det vigtigt, at de giver sig god tid til at sanse/undersøge/erfare den gældende råvare. Når eleverne ser denne genstand fra alle vinkler, dufter og smager på den, så skal de lade deres associationer løbe løbsk. De skal have mulighed for at udvikle en viden, som er baseret på kroppens sanselige erfaringer. Jo mere eleverne opnår at få deres sanser i spil og samtidig reflektere og frit associere over smagningen, jo større chance er der for, at denne sanselige erfaring lagres i deres hukommelse. De vil således have lettere ved at huske, hvad der konstituerede kosten i Ertebøllekulturen. 9 Gennemgå gruppernes kopiark sammen i klassen, eller lad hver gruppe præsentere deres udfyldte kopiark for resten af klassen. Det er vigtigt i denne gennemgang, at man som lærer griber fat i, og forsøger udfolde elevernes smagsoplevelser, hvis deres besvarelser/beskrivelser på kopiarket ikke er tilstrækkeligt uddybende. Det er ikke nok at skrive hasselnødder smager godt. Det kan være svært at lave en detaljeret og udførlig beskrivelse af en smagsoplevelse. Derfor er det vigtigste, at de har brugt tid på arbejdet og i hvert fald forsøgt at sætte ord på smagen de skal have gjort sig umage. 10 Slut aktiviteten af med i plenum at tale om, hvilke karakteristika der kendetegner madkulturen fra denne periode. Mad var altså på dette tidspunkt ikke bare noget, som man altid havde masser af. Man kunne kun leve af den mad, som kunne findes i naturen omkring en, og det krævede en højtudviklet jæger-, fisker- og samlerkultur at overleve. Ertebøllekulturen er et godt
9 Side: 9/13 eksempel på, hvordan vi mennesker kan tilpasse os naturen. Derudover er det også den sidste del af den periode, man kalder jægerstenalderen, for efter Ertebøllekulturen finder mennesket på en ny måde at skaffe mad men hvilken? - Dette handler næste aktivitet om. 11 Som afslutning kan følgende spørgsmål diskuteres i plenum. - Man siger at Ertebøllekulturen slutter med, at mennesket finder en ny måde at skaffe mad på. Kan I gætte hvilken? Den nye måde at skaffe mad på revolutionerer (dvs. ændrer totalt) menneskets madkultur, og man bruger det stadig i dag (dog i en mere avanceret udgave). Hvis nu vi siger, at alt det her samlen og jageri kan være ret usmart, fordi man hele tiden er tvunget til at skulle lede efter dyr og afgrøder at jage og samle - hvordan kunne man så gøre det lidt smartere, så man kunne undgå, at de dyr, man gerne vil spise, løber frit rundt ude i skoven, og planterne bare vokser alle mulige steder? -> Ja, man kunne jo bygge nogle indhegninger og stalde til dyrene, så man altid vidste, hvor de var, og deres unger også var fanget på forhånd og så kunne man jo bare gå ud og slagte dem, når man havde lyst. Man kunne også plante urter, frø og rødder på et bestemt område, så man vidste præcis hvor man kunne plukke og høste dem. - Hvordan ville jeres hverdag se ud, hvis vi stadig skulle jage, fiske og samle mad for at overleve? - Kan vi se spor af Ertebøllekulturens madkultur i nutiden? Forberedelser Print kopiark 1 ud til hver gruppe, eller del evt. arket med eleverne over nettet, så de selv kan udfylde det på deres computer, tablet eller mobil. Indkøb gerne følgende råvarer: Svinekød (vildsvin) Fisk (sild, laks, torsk, ål) Blåmuslinger Bær (blåbær, brombær, hindbær, tyttebær, jordbær) Hasselnødder Forskellige danske urter og rødder (ramsløg, skvalderkål, brændenælde, mælkebøtter, skovsyre) Køb ind i små mængder. Det er ikke nødvendigt for eleverne at spise en bakke jordbær hver. Der skal
10 Side: 10/13 blot være nok til, at hver elev kan have muligheden for at smage en bid af mindst én råvare. Hvis råvarer ikke kan skaffes, så kan man evt. vise billeder. Læringsmål I denne aktivitet skal eleverne tilegne sig viden om væsentlige karakteristika ved jægerstenalderen eller nærmere Ertebøllekulturens madkultur i Danmark, samt hvilke kriterier man definerer denne periode ud fra. Dette foregår, ved at eleverne skal introduceres til ertebøllekulturens livsvilkår og herefter dufte og smage på nogle af de råvarer, som udgjorde kosten for mennesket i Danmark, før landbruget kom hertil. Fra Forenklede Fælles Mål sigtes efter følgende videns- og færdighedsmål: Eleven kan placere elementer fra historien tidsmæssigt i forhold til hinanden Eleven kan beskrive ændringer i livsgrundlag og produktion Eleven har viden om livsgrundlag og produktion før og nu Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven har viden om kanonpunkter Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier Eleven kan forklare, hvorledes de og andre er historieskabte og skaber historie Eleven har viden om personer og hændelser, der tillægges betydning i historien Uddybende Den uddybende tekst her går igen ved alle tre aktiviteter i forløbet. Hvorfor madhistorie? I efterskriftet til sin bog Danish Cookbooks fremsætter den amerikanske historieprofessor Carol Gold følgende om sin forskning i gamle danske kogebøger: Mennesker, vil jeg sige, behøver to ting for at overleve sex og mad. Uden sex kan vi kun overleve en generations tid; uden mad måske kun tre dage eller tre måneder, såfremt nogen kan skaffe vand. Hvor lang tid ville vi ikke kunne leve uden politikere, generaler og økonomer? (Nielsen, et al., 2008) Dette er en kritisk kommentar til de historikere, som mener det er fagligt irrelevant, at beskæftige sig med madkultur i historiefaget. Selvom mennesket basalt set spiser mad for at overleve, så betyder maden langt mere for os den kan fortælle historier. Madkulturen og dens historiske udvikling kan være
11 Side: 11/13 med til at belyse økonomiske, sociale, teknologiske og kulturelle forandringer. Om det så drejer sig om anskaffelse, produktion, tilberedning, indtagelse eller smagen af mad, så spiller det en væsentlig rolle for mennesket på tværs af alle samfund og tidsperioder igennem historien. I bogen Historiedidaktik fra teori til praksis betegner forfatterne Jens Pietras og Jens Aage Poulsen den slags temaer som fællesmenneskelige eksistenstemaer. Ifølge Pietras og Poulsen er den slags emner med til at gøre indholdet vedkommende og meningsfyldt for eleverne og dermed fremmer det deres motivation og historiebevidsthed. (Pietras, et al., 2013) Læring gennem smagssansen i historiefaget Når man arbejder inden for kompetenceområdet Kronologi og sammenhæng i de mindre klasser, så kan det være svært at give dem et godt overblik over historien i forhold til årstal og historiske perioders kontinuitet og brud. Det er uhensigtsmæssigt at benytte årstal som et centralt redskab til at skabe overblik over det historiske stof for så unge elever (Pietras, et al., 2013), så hvordan kan man arbejde bedst muligt med dette? Her kan det muligvis hjælpe, hvis man tager ét specifikt tema op, og centrerer undervisningen omkring dette. I dette tilfælde madkulturens historie. Udgangspunktet vil være at eleverne har lettere ved at forholde sig til historien, hvis de oplever den. Således kan de lettere associere mellem tidligere erfaringer og nye erfaringer. Når alle deres sanser skal i spil til at lære om dette emne, så øger det altså muligheden for at eleverne kan arbejde ud fra deres egen livsverden. Man giver eleverne en sanselig oplevelse af en konkret del af historien, og dermed kan de lettere forholde sig og relatere til dette. Derfor er det ikke nok at gennemgå mad igennem historien. Hvis man virkelig vil lære eleverne om historien madkultur og udvikling, så vil det være mest hensigtsmæssigt at lade dem smage sig igennem historien. Smagen er netop god, da man får alle sanser i spil, når man rigtigt smager på noget. Derfor er det vigtigt, at eleverne ikke blot spiser den mad forløbene drejer sig om. De skal virkelig smage på det, ved at føle, kigge og dufte, hvilket gør det muligt for dem konkret at få en smagserfaring, som de kan huske. Kronologi, brud og kontinuitet I arbejdet med kronologi i historiefaget, er det vigtigt at eleverne lærer at arbejde med forholdet mellem kontinuitet og brud, som er med til at indikere historiske perioders opdelinger. Enevælden betragtes f.eks. som en historisk periode fra , da al magt og myndighed formelt lå hos den absolutte monark i denne periode. I denne forbindelse antages vedtagelsen af Grundloven den 5. juli i 1849, som en historisk begivenhed, der markerer denne periodes ophør, og dermed et brud på disse års kontinuitet. I dette forløb skal eleverne lære, hvilke faktorer man kan fokusere på, når man opdeler lige netop madhistorien i forskellige perioder, for at skabe overblik og sammenhæng. Det kan være uoverskueligt at danne sig et overblik over menneskets (Homo sapiens sapiens) ca år lange historie på jorden. Men hvis man f.eks. kigger på udviklingen af jordens befolkningstal, så vil man opdage, at to brud finder sted, som er med til at få befolkningstallet til at stige ekspotentielt.
12 Side: 12/13 Det første opstår for omkring år siden med landbrugets fremkomst. Landbruget revolutionerer vores tilværelse, da det skaber mulighed bydannelse og civilisation. Dermed får mennesket forudsætningerne for at samarbejde på et højere niveau. Dette ses på befolkningstallet på jorden, som stiger fra omkring 5 millioner til 120 millioner i løbet af de næste mange tusind år. Det næste brud opstår for alvor for blot ca. 200 år siden med industrialiseringen og moderniteten, som bl.a. blev mulig pga. naturvidenskaben og teknikkens tiltagende udvikling siden 1600tallet. Mennesket begynder så småt at opfinde maskiner, som kan klare arbejdet for os - igen en revolution, som får befolkningsantallet til at stige fra ca. 120 millioner til de nuværende syv milliarder. Mennesket har igennem historien været i stand til at løfte sig over naturens begrænsninger, og dette ses bl.a. på vores madkultur, som groft kan inddeles i tre perioder, som adskilles af de to tidligere nævnte brud: jægerstenalder bondesamfund moderne industrisamfund. På trods af de mange tidsperioder og historiske begivenheder disse tre perioder strækker sig over, så omslutter hver af dem et tidsafsnit, hvor en bestemt samfundsformation dominerer (Nielsen, et al., 2008). Det er vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på, at andre opdelinger også kan lade sig gøre. Man kunne for eksempel også nøjes med at opdele menneskets madhistorie i tiden før og efter komfuret. Man kunne også omtale et tredje brud omkring 1960 erne, hvor bl.a. globaliseringens påbegyndelse starter det senmoderne forbrugssamfund, vi befinder os i nu. Dette forløbs periodiske opdelinger er altså voldsomt forsimplede, men de er valgt for at illustrerer nok de største revolutioner i menneskets madkultur, samt befolkningstallets største ekspotentielle stigninger i menneskets historie. Med dette forløb får man mulighed for som lære, at introducere eleverne for, at vores historie ikke er absolut, men derimod relativ. De bliver gjort opmærksomme på, at historiens sammenhæng og periodiske opdeling (forholdet mellem kontinuitet og brud) er en konstruktion, som vi bruger til at skabe overblik, og at den ændrer sig alt efter hvilke forhold og emner, man fokuserer på. Referencer Nielsen, Gert A. og Schmedes, Louise Madkultur - værsgo. 1. København Ø : Forlaget Columbus, Pietras, Jens og Poulsen, Jens Aage Historie didaktik - fra teori til praksis. 1. København : Gyldendal, Kopiark Kopiark: Kopiark 1_Forløb - Smag på den danske madkulturs historie_ Aktivitet - Fund i køkkenmøddingen.pdf
13 Aktivitet 1: Fund i køkkenmøddingen Forfatter: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Side: 1/1 Kopiark 1 Fund i køkkenmøddingen Hvad fandt man i Ertebølle-udgravningen? Svinekød (vildsvin) Fisk (sild, laks, torsk, ål), Bær (blåbær, brombær, hindbær, tyttebær, jordbær) Hasselnødder Forskellige urter og rødder Beskrivelse af råvare(r) Tag råvaren op i hænderne og undersøg den. 1. Hvordan føles råvaren (hård, blød, kantet, rund, rug, glat)? Vend og drej den, så du mærker den over det hele. Er der nogle steder, den føles blød, mens den føles hård andre steder? Er den glat ét sted og rug et andet sted? 2. Hvordan ser den ud (farve, form, størrelse)? Husk at kigge på den fra alle vinkler. Ser den forskellig ud, alt efter hvor fra man kigger på den? Har den flere forskellige farver? Ligner den noget andet, du har set før? Minder den dig om noget? 3. Hvordan dufter den? (bittert, sødt, godt, dårligt). 4. Minder duften dig om noget (ja/nej hvorfor)? Er det en duft, du aldrig har oplevet før? Minder den dig om en tur i skoven, en juleaften med din familie, duften hjemme hos din bedstemor? Dufter den af flere ting? 5. Hvordan smager den (godt/dårligt, bitter, salt, sur, sød)? 6. Minder smagen dig om noget (ja/nej hvorfor)? Er det en smag, du aldrig har oplevet før? Minder den dig om en ret, du har spist før? Minder den dig om en rejse, du har været på? Gæt på brug og funktion af råvare(r) 1. Hvordan, tror I, mennesket skaffede råvaren? Gravede de efter den? Plukkede de den? Gik de på jagt efter den? Fiskede de efter den? 2. Tror I, den blev tilberedt? Hvordan? Over bål i en gryde? Havde de overhovedet gryder? 3. Tror I, mennesker andre steder i verden har spist anderledes i denne periode? 4. Hvis I har smagt denne råvare før, hvornår har I så fået den sidst? 5. Kan I foreslå en ret, man kunne tilberede med råvarerne på listen? Lav nu en tegning, som viser et eller flere mennesker, som tilbereder og spiser denne råvare.
Smagen af bondesamfundet
Side: 1/11 Smagen af bondesamfundet Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Bondesamfund, Stavnsbånd, Landmand, Pløje Kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng Introduktion:
Læs mereSmagen af industrialiseringen
Side: 1/12 Smagen af industrialiseringen Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Industrialisering, Museum, Madpakke, Maskine, Teknologi Kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng
Læs mereErkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereBeskrivelser: Smagsbeskrivelser
Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne
Læs mereSankning: Hvad er det?
Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden
Læs mereBlindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Læs mereForløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik
Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,
Læs mereSTENALDERMAD OG KLIMA
LEKTION 1E STENALDERMAD OG KLIMA DET SKAL I BRUGE {"Teksterne"=>" Har mennesket altid dyrket jorden?, Er stenalderkost overhovedet sundt og / eller Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater"} Adgang til
Læs mereMan smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs mereRod i historien Lærervejledning
Rod i historien Lærervejledning Lad dine elever gå på opdagelse i Histotoriet og fortiden som rigtige historikere, hvor de skal arbejde med relativ kronologi gennem historiske spor i form af forskellige
Læs mereSmagen af det levende sprog
Side: 1/10 Smagen af det levende sprog Forfattere: Anne Krogh Aastrup Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Talemåder, Sproglig bevidsthed Kompetenceområder: Kommunikation Introduktion: En tynd kop te.
Læs mereAt smage med næse og øjne
Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I
Læs mereIdentificer naturens smagsskatte med alle sanser
Side: 1/7 Identificer naturens smagsskatte med alle sanser Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning, Undersøgelse,
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereSmagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer
Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften
Læs mereFra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret?
Forløb: Aktivitet: Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Fag: Dansk, Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/12 Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Forfattere: Thomas Brahe
Læs mereSmag på reklamen - analyse og fortolkning
Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereForfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege
Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder:
Læs mereForløb: Speaking with and about foods Aktivitet: A Taste of Denmark Fag: Engelsk Klassetrin: Udskoling Side: 1/14. A Taste of Denmark
Side: 1/14 A Taste of Denmark Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ordforråd, Madkultur Kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, Kultur og samfund Introduktion: I følgende aktivitet
Læs mereForløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.
Side: 1/8 Madens lyd Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Faglige temaer: Tekstur, Smagsoplevelser, Smagens fysiologi, Smagslege, Tilsmagning Kompetenceområder: Madlavning Introduktion:
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereErindringer: Smagserindringer
Side: 1/17 Erindringer: Smagserindringer Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne skriver
Læs mereSank ramsløg og lav pesto
Side: 1/6 Sank ramsløg og lav pesto Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen,
Læs mereTil middag hos... Aktivitets-overview
Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:
Læs mereÅrsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017
Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget
Læs mereHistoriebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900
Læs mereSmags-associationshjulet
Side: 1/13 Smags-associationshjulet Forfattere: Diverse forfattere, Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration: Ole G. Mouritsen, Jonas Astrup Pedersen, Maria Nøhr. Faglige temaer: Madens
Læs mereUndervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER
Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Slaveri i de danske kolonier 2017 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP:
Læs mereKombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer
Side: 1/12 Kombinatorik og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Med
Læs mereSandsynlighed og smag
Side: 1/10 Sandsynlighed og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagsoplevelser, Chance Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Målet med aktiviteten er
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret
Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereMad- og måltidstraditioner til jul
Skjult Vist 1 Tal kort i plenum om, hvordan julen er blevet en del af den danske madkultur. Tag udgangspunkt i den uddybende tekst.. 2 Brainstorm i plenum over hvilke retter, som I forbinder med julen
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereKUNSTHISTORIE. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kunsthistorie 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereUndervisningsforløb GRUNDLOVEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Grundloven 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereSmagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mere3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17
3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereKVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereLærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave
Læs mereNadver og smag. Aktivitets-overview
Side: 1/11 Nadver og smag Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ritual, Tro, Kristendom, Nadver, Konfirmation, Højmesse, Gudstjeneste, Jesus Kompetenceområder: Kristendom
Læs mereDanmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereVi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe!
Side: 1/19 Vi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe! Forfattere: Majbritt Pless, Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde
Læs mereDEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereHvad er et metaforisk udtryk?
Side: 1/7 Hvad er et metaforisk udtryk? Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Thomas Brahe er medforfatter på denne aktivitet. Faglige temaer: Metafor, Symbolik Kompetenceområder:
Læs mereÅrsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Læs mereÅrsplan for 4.b i historie 2013/2014
Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse
Læs mereMånedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data
Forløb: Maskulinitet, smag og samfund Aktivitet: Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data Fag: Samfundsfag Klassetrin: Udskoling Side: 1/9 Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning
Læs mereUndervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereDen moderne jul - En nyfortolkning af julen
1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019
Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges
Læs mereGrundlæggende egenskaber for vand og fedt
Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,
Læs mereFortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit
Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs mereÅrsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning
Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?
Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege,
Læs mere6. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI
2017-18 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne
Læs mere5.-6. KLASSE. Metodeværkstedet
5.-6. KLASSE Metodeværkstedet Den digitale Historiebog - Metodeværkstedet 5.-6.. klasse Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Jens Pietras DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereUndervisningsforløb HOLOCAUST
Undervisningsforløb HOLOCAUST Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereINNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN
ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal
Læs mereDANSKE TROPEKOLONIER. Undervisningsforløb
DANSKE TROPEKOLONIER Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Danske Tropekolonier 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereUndervisningsforløb STATSKUPPET
Undervisningsforløb STATSKUPPET Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Statskuppet 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereLÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)
LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Læs mereOpfind et overgangsritual
Side: 1/8 Opfind et overgangsritual Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ritual, Tro, Overgangsritual, Fase, Rollespil Kompetenceområder: Ikke-kristne religioner og andre
Læs mereUndervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereEksempler på arbejdsark: Jernalderen i Norden
: Jernalderen i Norden Eksemplerne indeholder arbejdsark, som kan bruges i forbindelse med gennemførelse af undervisningsforløb. Indholdsfortegnelse Arbejdsark 1: Brudkort....2 Arbejdsark 2: Inspiration
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: Hvad ved vi om løg? Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/20. Hvad ved vi om løg?
Side: 1/20 Hvad ved vi om løg? Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereNår du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.
1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du
Læs mereBilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Læs mereMellemtrin. Job i lokalsamfundet
Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mere3. KLASSE. Metodeværkstedet
3. KLASSE Metodeværkstedet Den digitale Historiebog - Metodeværkstedet 3. klasse Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Jens Pietras DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereTeknologi-historie Lærervejledning
dlaboratoriumforsammenhængendeu Teknologi-historie Lærervejledning ring dannelseoglæ Indledning Undervisningsforløbet er tiltænkt 1. g elever, som ved et heldagsbesøg på Harteværket arbejder med fysikfaglige,
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereEn kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune
Bjesk...for begyndere En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune Indledning En tur i naturen er altid spændende, og jagten på bjeskplanter
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereHvor julens krydderier kommer fra
Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne
Læs mereGuide til danske råvarer
VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,
Læs mereØvelse: "Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker"
Side: 1/5 Øvelse: "Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker" Forfattere: Thomas Brahe Faglige temaer: Skriveøvelser, Livretter Kompetenceområder: Fremstilling, Kommunikation, Måltid og madkultur Introduktion:
Læs mere