Nadver og smag. Aktivitets-overview
|
|
- Bjørn Kirkegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side: 1/11 Nadver og smag Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ritual, Tro, Kristendom, Nadver, Konfirmation, Højmesse, Gudstjeneste, Jesus Kompetenceområder: Kristendom Introduktion: I denne aktivitet skal eleverne lære, hvordan nadveren udspiller sig i den danske Luthersk evangeliske folkekirke, samt hvilken symbolsk betydning nadveren tillægges. Eleverne skal via sanselig erfaring lære, hvilken rolle mad spiller i ritualet, og hvordan nadver smager. Aktivitets-overview 1 Start aktiviteten med at tildele eleverne et lille stykke hvidt brød og lidt druesaft, som de skal smage på. Snak efterfølgende med eleverne i plenum om, hvordan de
2 Side: 2/11 synes det smager. Minder det dem om noget, i så fald hvad? Har nogen af dem smagt brød og druesaft sammen på denne måde før? Denne øvelse vil formentlig let få eleverne til at nævne konfirmation eller nadver, dette kan man som lærer så gribe fat i og arbejde videre ud fra. 2 Spørg eleverne, om nogen af dem kan fortælle, hvad nadver er, og spørg herefter hvor mange af dem, som har prøvet at få nadver før. Det kan her være hensigtsmæssigt at inddrage konfirmation, da de i udskolingen enten lige er blevet konfirmeret, eller snart skal. 3 Fortæl nu eleverne, at nadveren er en fast del af enhver højmesse (formiddagsgudstjenesten hver søndag) i folkekirken. Vis dem herefter nedenstående klip for at give dem en forståelse for, hvad en gudstjeneste indebærer, og hvordan nadveren inkorporeres. Bed eleverne lægge mærke til følgende: Hvad er nadveren baseret på? Hvordan mindes man Jesus i nadveren? Snak om klippet i plenum. Det er vigtigt, at eleverne har opfanget, at nadveren er baseret på de ord, Jesus sagde under sit sidste måltid før hans korsfæstelse. De skal have forstået at Jesus fortalte sine disciple, at de skulle mindes ham ved at spise brød og vin på samme måde, som han gjorde det med dem under den sidste nadver.
3 Side: 3/11 4 Gør herefter eleverne opmærksomme på, at de endnu ikke har fået forklaret helt præcist hvad nadveren symboliserer. Vis derfor nedenstående klip af en præst, som giver et mere nymodens bud på indstiftelsesord og nadverindledning. Bed eleverne lægge mærke til følgende, når de ser klippet: Hvilket religiøst måltid spiste Jesus og sine disciple under den sidste nadver? Hvad symboliserer brødet? Hvad symboliserer vinen? Hvad skal indtagelsen af nadveren minde mennesket om? (At de skal huske Jesus, og at han er levende hos dem.) Gennemgå i plenum elevernes svar. Det er vigtigt, at de har fået en forståelse for, at brødet symboliserer Jesu legeme og vinen hans blod, og at indtagelsen af nadveren er et sanseligt udtryk, der symboliserer, at Jesus er levende til stede, forstået på den måde, at menigheden får del i Guds tilgivelse. Man kan her tilføje, at nadveren i visse kristne trossamfund (som i den danske folkekirke) blot skal ses som et symbol på Jesu legeme og blod, og at den i andre kristne trossamfund (f.eks. katolicismen) skal forstås bogstaveligt som Jesu legeme og blod. 5 Del nu eleverne op i grupper. De får herefter igen tildelt hvidt brød og druesaft, som de skal smage på. Efterfølgende skal de arbejde sammen om at besvare spørgsmålene på kopiark 1. Nu hvor eleverne skal smage på brød og saft igen, så vil de alle formentlig have en meget klar association til et ritual, kristendommen og nadveren. De vil nu måske faktisk tænke over, om de synes, at brødet og
4 Side: 4/11 saften smager af kød og blod hvem ved? 6 Saml op på øvelsen ved at lade grupperne fremlægge deres besvarelser for resten af klassen. 7 Slut af med at diskutere følgende spørgsmål i plenum: Hvad er forskellen på at spise brød og saft, som vi har gjort her i klassen i dag, og så på at få nadver i kirken? Dette er en interessant diskussion at tage op med eleverne her til slut, fordi de skal overveje, hvordan smag, mad og dens betydning kan ændre sig, alt efter hvilken kontekst de smager/spiser den. Mange mennesker spiser brød og drikker saft/vin hver dag, men når man spiser det under en højmesse, så betyder det pludselig mere hvorfor? Er det, fordi man spiser det inde i kirken? Er det, fordi præsten serverer det for en? Er det selve den ceremonielle handling, præsten, kirken, præstens ord eller alt sammen, som til sammen giver brødet og vinen en symbolsk eller hellig betydning? Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 Start aktiviteten med at tildele eleverne et lille stykke hvidt brød og lidt druesaft, som de skal smage på. Snak efterfølgende med eleverne i plenum om, hvordan de synes det smager. Minder det dem om noget, i så fald hvad? Har nogen af dem smagt brød og druesaft sammen på denne måde før? Denne øvelse vil formentlig let få eleverne til at nævne konfirmation eller nadver, dette kan man som lærer så gribe fat i og arbejde videre ud fra. 2 Spørg eleverne, om nogen af dem kan fortælle, hvad nadver er, og spørg herefter hvor mange af dem, som har prøvet at få nadver før. Det kan her være hensigtsmæssigt at inddrage konfirmation, da de i udskolingen enten lige er blevet konfirmeret, eller snart skal. Før konfirmation: "Ved I, om I skal konfirmeres endnu? Ved I, hvad konfirmationsceremonien går ud på? I konfirmationen skal man bl.a. have nadver. Er der nogen af jer, der ved, hvad det er, og hvad det går ud på? Er der nogen af jer, der allerede har prøvet at få nadver og ved, hvad det går ud på?" Efter konfirmation: Hvor mange af jer er blevet konfirmeret? Da I blev det, skulle I også have nadver; kan I
5 Side: 5/11 huske, hvad dét er, og hvad det gik ud på? Er der nogen af jer, der har prøvet at få nadver i en anden forbindelse end konfirmationen? 3 Fortæl nu eleverne, at nadveren er en fast del af enhver højmesse (formiddagsgudstjenesten hver søndag) i folkekirken. Vis dem herefter nedenstående klip for at give dem en forståelse for, hvad en gudstjeneste indebærer, og hvordan nadveren inkorporeres. Bed eleverne lægge mærke til følgende: Hvad er nadveren baseret på? Hvordan mindes man Jesus i nadveren? Snak om klippet i plenum. Det er vigtigt, at eleverne har opfanget, at nadveren er baseret på de ord, Jesus sagde under sit sidste måltid før hans korsfæstelse. De skal have forstået at Jesus fortalte sine disciple, at de skulle mindes ham ved at spise brød og vin på samme måde, som han gjorde det med dem under den sidste nadver. Nadver er altså et kristent ritual, som bl.a. finder sted ved højmessen. Under nadveren knæler man foran præsten, som giver en et stykke brød eller en oblat, som er et lille stykke brød med et billede af Jesus på korset, og så får man en tår vin eller druesaft. Lad os lige se lille klip, som forklarer os, hvordan en gudstjeneste foregår, og mere præcist hvordan nadveren indgår i gudstjenesten. 4 Gør herefter eleverne opmærksomme på, at de endnu ikke har fået forklaret helt præcist hvad nadveren symboliserer. Vis derfor nedenstående klip af en præst, som giver et mere nymodens bud på indstiftelsesord og nadverindledning. Bed eleverne lægge mærke til
6 Side: 6/11 følgende, når de ser klippet: Hvilket religiøst måltid spiste Jesus og sine disciple under den sidste nadver? Hvad symboliserer brødet? Hvad symboliserer vinen? Hvad skal indtagelsen af nadveren minde mennesket om? (At de skal huske Jesus, og at han er levende hos dem.) Gennemgå i plenum elevernes svar. Det er vigtigt, at de har fået en forståelse for, at brødet symboliserer Jesu legeme og vinen hans blod, og at indtagelsen af nadveren er et sanseligt udtryk, der symboliserer, at Jesus er levende til stede, forstået på den måde, at menigheden får del i Guds tilgivelse. Man kan her tilføje, at nadveren i visse kristne trossamfund (som i den danske folkekirke) blot skal ses som et symbol på Jesu legeme og blod, og at den i andre kristne trossamfund (f.eks. katolicismen) skal forstås bogstaveligt som Jesu legeme og blod. 5 Del nu eleverne op i grupper. De får herefter igen tildelt hvidt brød og druesaft, som de skal smage på. Efterfølgende skal de arbejde sammen om at besvare spørgsmålene på kopiark 1. Nu hvor eleverne skal smage på brød og saft igen, så vil de alle formentlig have en meget klar association til et ritual, kristendommen og nadveren. De vil nu måske faktisk tænke over, om de synes, at brødet og saften smager af kød og blod hvem ved? 6 Saml op på øvelsen ved at lade grupperne fremlægge deres besvarelser for resten af klassen.
7 Side: 7/11 7 Slut af med at diskutere følgende spørgsmål i plenum: Hvad er forskellen på at spise brød og saft, som vi har gjort her i klassen i dag, og så på at få nadver i kirken? Dette er en interessant diskussion at tage op med eleverne her til slut, fordi de skal overveje, hvordan smag, mad og dens betydning kan ændre sig, alt efter hvilken kontekst de smager/spiser den. Mange mennesker spiser brød og drikker saft/vin hver dag, men når man spiser det under en højmesse, så betyder det pludselig mere hvorfor? Er det, fordi man spiser det inde i kirken? Er det, fordi præsten serverer det for en? Er det selve den ceremonielle handling, præsten, kirken, præstens ord eller alt sammen, som til sammen giver brødet og vinen en symbolsk eller hellig betydning? Forberedelser Print kopiark 1 til hver gruppe, eller del evt. arket med eleverne over nettet, så de selv kan udfylde det på deres computer, tablet eller mobil. Medbring: Druesaft Hvidt brød Plastikkopper Læringsmål I denne aktivitet skal eleverne lære, hvordan nadveren udspiller sig i den danske Luthersk evangeliske folkekirke, samt hvilken symbolsk betydning nadveren tillægges. Eleverne skal via sanselig erfaring lære, hvilken rolle mad spiller i ritualet, og hvordan nadver smager. Fra Forenklede Fælles Mål sigtes efter følgende videns- og færdighedsmål: Eleven kan redegøre for betydningen af centrale grundbegreber og værdier i verdensreligioner og livsopfattelser Eleven har viden om centrale grundbegreber og værdier inden for verdensreligioner og livsopfattelser Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner og livsopfattelser
8 Side: 8/11 Eleven kan reflektere over betydningen af kristne symboler, ritualer, musik og salmer Eleven har viden om udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer Uddybende Hvorfor mad, smag og ritualer? Udtrykket du bliver, hvad du spiser bruges typisk til at forklare, at vores kost har en psykologisk og fysisk indflydelse på vores helbred. Spiser du meget fastfood, er du usund. Spiser du mange grøntsager, er du sund. Men findes der i virkeligheden en mere bogstavelig forståelse af udtrykket? Hvis jeg f.eks. spiser meget stærk mad, bliver jeg så selv stærkere? Kan den mad vi indtager give os særlige kræfter eller ændre os som person? Mad og smag, samt måden det indtages på, kan have indflydelse på, hvem vi er ikke blot på et personligt plan, men også i en social kontekst. Ritualer er sanselige ligesom smag er det. I Inger Furseth og Pål Repstads bog Religionssociologi En introduktion definerer de ritualer som: standardiserede samhandlingsmønstre med symbolsk indhold som gennemføres i bestemte situationer. [ ] Forholdet mellem symbol og realitet er ofte temmelig mangetydigt. At deltage i eller være vidne til ritualer kan være en stærk og intens oplevelse, bl.a. fordi ritualer ofte indebærer et kropsligt engagement. (Furseth og Repstad 2015, 213). Det kan tit være besværligt at forklare, hvad et ritual helt bestemt går ud på, da det indeholder dette mangetydige forhold mellem symbol og realitet. Når man derfor siger noget om hvad et ritual betyder, så vil man typisk forholde sig til hvad et bestemt fællesskab siger om et ritual, eller hvad en talsmand fra dette fællesskab siger. I bund og grund skal man altid huske, at det i alle sammenhænge er meget individuelt hvad det enkelte menneske tager med sig fra et ritual. Den kropslige handling i et ritual indikerer, at der er tale om en sanselig oplevelse. I ritualer kan der indgå mange forskellige sanselige aktiviteter såsom højtlæsning og citering af religiøse tekster, musik, sange, dans og mad etc. Madens rolle i ritualer bliver interessant i forbindelse med smagen for hvilken rolle spiller smagen i ritualet? Nogle ritualer inkorporerer mad for meget konkret at forholde sig til lige netop smagen af maden og dens symbolik, mens andre ritualer sætter madens symbolik i fokus uden inddragelse smagen. Så længe indtagelse af mad indgår i ritualer, er det interessant at undersøge og diskutere, hvilken rolle smagen spiller i ritualet, hvorfor og hvordan. Da dette er et forløb til kristendomskundskab, tager de første to aktiviteter udgangspunkt i to religiøse ritualer for henholdsvis jødedommen (sedermåltidet) og kristendommen (nadveren), mens den tredje aktivitet fokuserer på ritualet som overgangsritual i både religiøs og ikke-religiøs sammenhæng. Således sørger dette forløbs aktiviteter for, at man kommer vidt omkring i kristendomskundskabs kompetenceområder.
9 Side: 9/11 Den æstetiske tilgang og ritualet På EMU står der følgende: Æstetik handler om sanselighed og ækvivalerer således i vid udstrækning med det, der også benævnes praktisk-musiske aktiviteter. (EMU 2016). Med praktisk-musiske aktiviteter menes f.eks. dans, musik, drama, film og kunst aktiviteter som skal give eleverne en sanselig oplevelse. Det sanselige er dog ikke nok. Dr.phil, professor Dorthe Jørgensen har i kapitlet Den æstetiske tilgang fra bogen Religionslærerens Hånndbog II skrevet om, hvad der udmærker en æstetisk erfaring. Hun pointerer at en æstetisk erfaring har et sanseligt afsæt, men at den også må vække følelser. I denne forbindelse bruger hun mad som et eksempel: Mad kan være appetitvækkende, men den kan også fremkalde en erfaring af noget, der rækker ud over maden selv. (Jørgensen 2012, 238) Man kan på den måde sige, at den æstetiske erfaring er en anledning til en erfaring af noget, som går ud over det sanselige det skal vække følelser. En æstetisk erfaring skal indeholde merbetydning (Jørgensen 2012, 237). Dette er den følelsesmæssige erkendelse en person subjektivt pålægger en sanselig erfaring. Den følelsesmæssige og åndelige erfaring, som den æstetiske tilgang kan fremme, har dermed en klar forbindelse til religioners ritualiseringer, som typisk forsøger at skabe en forbindelse mellem det profane og de transcendente for at bruge begreber fra religionshistorikeren Mircea Eliade (Hinge 2011, 39). Dette omtales også på EMU således: Den egentlige æstetiske tilgang til forståelse af religion ligger i ritualiseringen (EMU 2016). Eleverne får i dette forløb mulighed for at forholde sig til den merbetydning, som mad og smag kan tillægges i forbindelse med et ritual både i religiøs og ikke religiøs kontekst. Det skal gå op for dem at vores sanser, heriblandt også smagssansen, kan vække følelser og associationer i os, som kan påvirke os som mennesker. Overgangsritualets tre faser Overgangsritualet som fænomen er bl.a. blevet analyseret af den franske antropolog Arnold van Gennep. Ifølge Gennep er alle overgangsritualer bygget op over den samme struktur, som består af tre dele: seperationsfasen, liminalfasen og inkorporationsfasen (Fibiger og Pedersen 2012, ). Den første del er separationsfasen, hvor man i ritualet adskiller sig fra den verdslige verden, og forbereder sig på at træde ind i ritualets centrale del. Det kan vise sig på mange måder, men udgangspunktet er, at man skal indikere, at man fjerner sig fra sine vante dagligdagsrammer. Man kan f.eks. påføre sig en speciel påklædning eller lignende. Denne fase viser for én selv og folk omkring en, at man er klar til at træde ind den næste fase, som er selve kernen af overgangsritualet. Denne faser er liminalfasen, hvor man får kontakt til det symbolske eller hellige, og en forvandling finder sted. Dette kan vise sig for én i et syn, give én en følelse af guddommeligt nærvær, eller det kan ske via en præst eller et helligt relikvie. der gør kommunikation mulig. I forbindelse med dette undervisningsforløb vil mad typisk indgå som den genstand eller det relikvie, der indeholder en symbolsk værdi. Maden og dens smag skaber således
10 Side: 10/11 forbindelse mellem det profane og det transcendente, hvilket er med til at give en æstetisk erfaring, som indeholder merbetydning. I liminalfasen vil man typisk blive udsat sig for en prøve eller udfordring, som gør én modtagelig for forandring. Når en forvandling har fundet sted, skal man vende tilbage til den verden, som man kort tid forinden har forladt. Derefter er man angiveligt et andet menneske med en anden status (ibid.). Denne tilbagevending er inkorporationsfasen, hvor hovedpersonen skal tilbage med sin nye status, for at indgå i en ny sammenhæng med den verdslige verden. Det er vigtigt at huske på, at ritualer ikke bogstavelig talt er bygget op ud fra denne model. Vidt forskellige overgangsritualer kan dog analyseres med denne teori, for at give et overblik over strukturen og formålet med overgangsritualet som fænomen. Referencer Fibiger, Marianne Qvortrup, og Rene Dybdal Pedersen.»Den religionsfænomenologisk-komparative tilgang.«i Religionslærerens Håndbog II, af Carsten Bo Mortensen og Lene Therkelsen (red.), Frederiksberg C: Religionspædagogisk Forlag, Furseth, Inger, og Pål Repstad. Religionssociologi. En introduktion. 1. København: Hans Reitzels Forlag, Hinge, Helle.»Religionsvidenskaberne.«Kap. 2.1 i Religionsdidaktik, af Mette Buchardt (red.), København: Gyldendal, Jørgensen, Dorthe.»Den æstetiske tilgang.«i Religionslærerens Håndbog II, af Carsten Bo Mortensen og Lene Therkelsen (red.), Frederiksberg C: Religionspædagogisk Forlag, Larsen, Borck Henrik. EMU (senest hentet eller vist den ). Uddybende om nadver Kopiark Kopiark: Kopiark 1_Forløb - Smag pa ritualet_ Aktivitet - Nadver og smag.pdf
11 Aktivitet 1: Nadver og smag Forfatter: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Side: 1/1 Kopiark 1 Nadverens smag og smagen af Guds tilgivelse Smag på brød og druesaft, og besvar herefter følgende spørgsmål: - Beskriv, hvordan du synes, brødet smager. Kommentér ikke kun på dets smag, men også på konsistens og duft. - Er der noget ved smagen af brødet, som minder om kød? (beskriv) - Er der noget ved konsistensen, udseendet eller duften af brødet, som minder om kød? (beskriv) - Beskriv, hvordan du synes, saften smager. Kommentér ikke kun på dets smag, men også på konsistens og duft. - Er der noget ved saften som minder dig om smagen af blod? - Er der noget ved smagen af saften som minder om blod? (beskriv) - Er der noget ved konsistensen, udseendet eller duften af saften, som minder om blod? (beskriv) - Diskutér i gruppen, hvorfor man ikke serverer en smule kød og blod fra et dyr som f.eks. en ko eller et lam for at gøre nadveren mere realistisk? Skriv de vigtigste pointer fra jeres diskussion ned. - Tror I, nadveren smager anderledes, når man spiser den til selve gudstjenesten? (ja, nej, hvorfor?) - Tror I, nadveren smager anderledes for en troende? (ja, nej, hvorfor?) - Synes I, nadveren smager af Guds tilgivelse? (ja, nej, hvorfor?) - Diskuter i gruppen, hvordan I tror, Guds tilgivelse smager. Med udgangspunkt i denne diskussion skal I herefter skrive ned, hvad I ville servere til nadver i stedet for brød og vin.
Opfind et overgangsritual
Side: 1/8 Opfind et overgangsritual Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ritual, Tro, Overgangsritual, Fase, Rollespil Kompetenceområder: Ikke-kristne religioner og andre
Læs mereSeder-måltidets smag. Aktivitets-overview
Side: 1/12 Seder-måltidets smag Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ritual, Tro, Jødedom, Seder, Påske, Pesach, Exodus Kompetenceområder: Ikke-kristne religioner og andre
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereErkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mereKristendomskundskab Fælles Mål
Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mereSmag på reklamen - analyse og fortolkning
Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereHvad er et metaforisk udtryk?
Side: 1/7 Hvad er et metaforisk udtryk? Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Thomas Brahe er medforfatter på denne aktivitet. Faglige temaer: Metafor, Symbolik Kompetenceområder:
Læs mereLindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.
Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Opstandelsen og livet. Vi lever i lyset af Jesu opstandelse. Også når vi igen hører den historie
Læs mereÅrsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereBeskrivelser: Smagsbeskrivelser
Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne
Læs mereFra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret?
Forløb: Aktivitet: Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Fag: Dansk, Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/12 Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Forfattere: Thomas Brahe
Læs mereSandsynlighed og smag
Side: 1/10 Sandsynlighed og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagsoplevelser, Chance Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Målet med aktiviteten er
Læs mereTPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereÅrsplan for kristendom i 2.a
Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereBlindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Læs mereRelation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil
Læs merePrædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække Salmer DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven DDS 567: Jeg er fremmed, jeg
Læs mereTPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven
Læs mereLektion 2. Nadver. God fornøjelse. Julie
Lektion 2. Nadver Kære konfirmand Til de fleste højmesser (søndagsgudstjenester) er der nadver. I dag skal du lære om det. Det er vigtigt, at du læser teksterne og laver alle opgaverne, du må gerne skrive
Læs mereOverordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog
Side: 1/7 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Fortolkning Introduktion:
Læs mereGRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER
GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.
Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereStore brød og kvinderne i Köln I søndag efter Helligtrekonger
Store brød og kvinderne i Köln I søndag efter Helligtrekonger Min garage i Kirke Saaby dufter søndag morgen af friskbagt brød. Hvis folk stod med lukkede øjne foran garageporten, ville de tro, at de var
Læs mereGuide til konfirmandprojekt
Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om
Læs mereBibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Læs mereProblemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske
Problemformulering Jeg har valgt at undersøge baggrunden for den jødiske og kristne påske. Hvordan de er opstået og hvilke forskelle og ligheder der er på de to. Derudover vil jeg undersøge hvorfor der
Læs mereMan smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Læs mereKristendomskundskab 9. klasse 19/20
Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,
Læs mere19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap
Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold
Læs mereForløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik
Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,
Læs mereVi samler billeder og laver katalog/planche/novelle
Side: 1/6 Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk.
Læs mereDe ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.
Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereTiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s
Klasse: 8.årgang Fag: Kristendom År: 2019/2020 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger
Læs mereStudie 10. Herrens nadver
Studie 10 Herrens nadver 56 Åbningshistorie Nadverens betydning for mig hænger sammen med to ting, jeg oplevede, da jeg var omkring 11 år. Jeg voksede op i den romersk-katolske tro. Jeg husker stadig messe-liturgien
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mereAt smage med næse og øjne
Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I
Læs mereFra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?
Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege,
Læs merebøn Fælles bilag id: M447 besøg Side 97 soendagsskoler.dk
Side 97 Side 98 Side 99 Side 100 løb Løb med de 5 B er Ide: Løbet består af 6 poster. Hvilket hold får først samlet illustrationerne på de 5 B er+ en illustration på troen? Holdet gør sig fortjent til
Læs mereSmagen af det levende sprog
Side: 1/10 Smagen af det levende sprog Forfattere: Anne Krogh Aastrup Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Talemåder, Sproglig bevidsthed Kompetenceområder: Kommunikation Introduktion: En tynd kop te.
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs merePrædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud
Læs merePrædiken til Skærtorsdag Findes der noget bedre end at samles omkring et godt måltid mad sammen med gode venner?
Prædiken til Skærtorsdag 2013 Findes der noget bedre end at samles omkring et godt måltid mad sammen med gode venner? Vi er samlet i dag i vores gudstjeneste her omkring et måltid. Et ganske særligt måltid.
Læs merePrædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00
Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit
Læs mereNadver. Af Julie Sløk, hjælpepræst
Nadver Af Julie Sløk, hjælpepræst Julie@dankirkeny.org Til de fleste højmesser (søndagsgudstjenester) er der nadver. I dag skal du lære om det. Det er vigtigt, at du læser teksterne og laver opgaverne.
Læs mereStudie 10. Herrens nadver
Studie 10 Herrens nadver 57 Åbent spørgsmål Har du nogensinde oplevet, at hele din verden blev vendt på hovedet i løbet af et øjeblik? Hvad skete der? Åbningshistorie Forstår du, hvad jeg har gjort for
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs mereKristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse
Hellige steder Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereEleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs mereRelation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen
Læs merePrædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække Salmer. DDS 403 Denne er dagen DDS 179 Herren god, som uden grænser DDS 68 Se, hvilket
Læs mereSkærtorsdag. Sig det ikke er mig!
Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser
Læs mereSkærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang
1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af
Læs mere291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21
Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereFastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173
1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data
Forløb: Maskulinitet, smag og samfund Aktivitet: Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data Fag: Samfundsfag Klassetrin: Udskoling Side: 1/9 Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs meremed selvvalgt problemstilling.
Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mereKristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab
Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereHØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE
HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereSkærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at
Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der
Læs mereSidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17
1 Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (2. mos 34,27-35) Mt 17,1-9 Salmer: 392, 434, 161, 348, 122, 467 v.4-6, 765 Gud, lad os leve af dit ord
Læs mereÅrsplan 6-7. kl 2017/2018
Årsplan 6-7. kl 2017/2018 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereØvelse: "Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker"
Side: 1/5 Øvelse: "Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker" Forfattere: Thomas Brahe Faglige temaer: Skriveøvelser, Livretter Kompetenceområder: Fremstilling, Kommunikation, Måltid og madkultur Introduktion:
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc 16-11-2014. side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14.
Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14. Der er noget man ikke kan tage selv. Der er i centrum af evangeliet en stærk hemmelighed, og det er at der er noget som Gud giver, og som man
Læs mereKombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer
Side: 1/12 Kombinatorik og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Med
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret
Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereRG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl
1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom
Læs mereDÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN
HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 2 MODUL 2 Aktiviteter Forberedende aktivitet: Inddeling i hold. Film: Animeret introduktion til emnet kommunikation. Samtale på klassen: Opfølgning på animeret
Læs mere2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234
1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød
Læs mereReligion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
Læs mereBarnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18
Lektion 18 Barnedåb og nadver Barnedåb Lad de små børn komme til mig? Teksten, hvor Jesus siger Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre (Mark. 10,13-16) er en fast del af vores dåbsritual.
Læs mereSmagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer
Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften
Læs mereRitualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016
Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse
Læs mere17. søndag efter trinitatis 18. september 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereForløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.
Side: 1/8 Madens lyd Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Faglige temaer: Tekstur, Smagsoplevelser, Smagens fysiologi, Smagslege, Tilsmagning Kompetenceområder: Madlavning Introduktion:
Læs mere