Høringssvar til Landdistriktspolitik

Transkript

1 Sendt til: Borgmester og både i Word og PDF format Høringssvar til Landdistriktspolitik Indsendt af Landsbyforum på vegne af Ringsted Kommunes 10 landområde lokalråd. Den 22. december Høringssvaret består af denne forside samt yderligere 12 sider. Som tidligere fremført ved dialogmøde med Ringsted byråd den 10. november 2014, sætter Landsbyforum stor pris på dialogen med administration og politikere. En overvejende del af indholdet i udkast til Landdistriktspolitik afspejler det forberedende arbejde, som de 10 lokalråd og Landsbyforum har deltaget i. Desværre er en del dog gået tabt i skriveprocessen, ligesom væsentlige dele af de to udkast som Landsbyforum tidligere har fremsendt efter aftale med administrationen, er blevet udvandet og for en stor del blevet intetsigende. Landsbyforum har i dette høringssvar taget udgangspunkt i afsnittet i Kommuneplan 2013, som nu er politisk godkendt. Dette afsnit rummer kort og præcist et godt grundlag for den nye Landdistriktspolitik. (se vedlagte bilag 2 fra Kommuneplan 2013) Det er Landsbyforums opfattelse, at Landdistriktspolitikken bedre kan afspejle essensen af alle de forberedende møder og notater - specielt med udgangspunkt i de 3 prioriteringsmøder, der er afholdt med administrationen og dens centerchefer inden skrivearbejdet tog sin begyndelse. For overskuelighedens skyld har Landsbyforum nedenstående tilrettet Landdistriktspolitikken, så den kan genkendes i forhold til det indledende arbejde, afsnittet i kommuneplanen og det igangværende arbejde med helhedsplanerne samt indholdet i disse. Som tidligere omtalt, finder Landsbyforum ikke billedmaterialet repræsentativt for de aktiviteter og det gode liv, der findes ude i landområderne. Derfor vedhæftes nyt billedmateriale til erstatning for de billeder, der er anvendt i udkastet. Med denne opstramning af Landdistriktspolitikken kan Landsbyforum og de 10 lokalråd genkende arbejdet igennem hele processen op til den nye Landdistriktspolitik, således at de væsentligste emner og elementer indgår med den vægt, der er afspejlet i processen. Det er vort håb at administration og byråd kan nikke genkendende til nedenstående høringssvar. Vi er som altid indstillet på en tæt dialog omkring dette vigtige dokument, som i den tilrettede form aktivt kan benyttes i markedsføringen af landområderne. Det tilrettede dokument er i fuld overensstemmelse med kommuneplanen og arbejdet med helhedsplanerne. For nemheds skyld har vi valgt at vise ændringer i grønne og røde tekster. Koden for læsningen er: 1. Sort tekst Administrationen udkast. 2. Grøn tekst Tilføjelser foreslået af Landsbyforum 3. Rød tekst. ( ) Tekst Landsbyforum foreslår udeladt Mange venlige hilsner Landsbyforums Bestyrelse Formand: Leif Gredal, Jystrup Vinkelvej 5, 4174 Jystrup Mail: info@landsbyforum-ringsted.dk Side 1 af 13

2 Koden for læsningen af høringssvaret er: 1. Sort tekst Administrationen udkast. 2. Grøn tekst Tilføjelser foreslået af Landsbyforum 3. Rød tekst. ( ) Tekst Landsbyforum foreslår udeladt Høringssvar fra Landsbyforum Afsnit 0 Forord Endnu ikke skrevet og derfor ikke kommenteret. Afsnit 1 Landdistriktspolitik i Ringsted Kommune Ringsted Kommune vil være foregangskommune for en sammenhængende og fremadrettet landdistriktsudvikling i et samarbejde mellem landområdernes aktører og Ringsted Kommune. Byrådet ønsker en gennemtænkt og planlagt udvikling i landområderne, således at disse ikke bliver hensygnende, men i stedet bliver et aktiv og et alternativ for de borgere, der ønsker at bo i nærheden af naturen og tæt på den infrastruktur og de goder, der findes bedst i relation til deres arbejde og deres børn. Det handler om at udnytte mulighederne for landområdernes unikke beliggenhed i forhold til de mange arbejdspladser, der findes i hovedstadsområdet, de nærmeste større og mindre byer og i Ringsted by. Byrådets vision Byrådet anser kommunens landområder som et aktiv for hele kommunen og vil skabe rammer for at fastholde og styrke interessen for bosætning og erhverv i landområderne, herunder fokus på fremadrettet kvalitet og holdbarhed. Det skal gøres attraktivt for nuværende borgere at forblive i landsbyer og lokalområder, og det skal gøres indlysende attraktivt for nye familier at bosætte sig i alle dele af Ringsted Kommune. Byrådets vision er at skabe gode rammer for den udviklingsproces, som landområderne har igangsat, herunder at nye helhedsplaner skal medvirke til at styrke landsbyer og lokalområder i deres individuelle identitet, udnytte lokale styrker og muligheder og danne grundlag for en god fremadrettet udvikling, herunder at skabe et gennemtænkt og holdbart fundament for en visionær og holdbar udvikling på lang sigt. Udgår ( Som Byråd skal vi udnytte den centrale placering og skabe trygge rammer, der giver familier optimale muligheder for at bo, leve og være tilgængelige. På landet og i byen skal findes varierede bo-miljøer, der giver mulighed for et sundt og bæredygtigt liv. Men afventer dog Byrådets endelige vedtagelse af ny vision. For at sætte fokus på det åbne lands kvaliteter og muligheder har Byrådet udarbejdet en ny landdistriktspolitik. Landdistriktspolitikken skal danne rammen om udviklingen i kommunens landområder i indeværende byrådsperiode.) Side 2 af 13

3 I Byrådets vision lægges der vægt på gode varierede botilbud og stærk sammenhængskraft mellem land og by. Den nye landdistriktspolitik er tænkt som et dynamisk dokument, som skal revideres hvert 4. år i enhver byrådsperiode i tæt samarbejde mellem kommunens politikere, administration, Landsbyforum og lokale aktører. Målet er, at landområderne i Ringsted Kommune skal være et aktiv for alle kommunens borgere, og en god mulighed for de borgere, der ønsker at bo tæt på naturen og med højt til himlen. Gennem en dynamisk og helhedsorienteret planlægning vil Ringsted Kommune sørge for, at rammerne for bl.a. bosætning og erhverv er til stede i landområderne. For at landdistriktspolitikken kan blive en succes og føre til en god og frugtbar udvikling er det helt essentielt, at inddrage landområdernes borgere og lokale aktører i arbejdet. Det er landområdernes borgere og aktører, der kender til hverdagen i landområderne og kan beskrive lokale visioner, behov og ønsker. Kvaliteten af arbejdet er derfor afhængig af, at landområdernes aktører og Ringsted Kommune er enige i fremgangsmåden og arbejder tæt sammen om at udvikle landområderne. En del af arbejdet skal foregå igennem udarbejdelse af helhedsplaner for alle kommunens 10 landområder. Sammenfattende lægger Byrådet vægt på følgende: Byrådet vil arbejde hen imod, at der i landområderne findes gode og tidssvarende samlingssteder for foreninger og borgergrupper, herunder idræt, motion, kultur og samvær. Byrådet er opmærksom på, at for at tiltrække og fastholde bosætning og erhverv skal der være adgang til en velfungerende it- og mobilinfrastruktur. Byrådets vision er, at der i planperioden arbejdes for, at it- og mobildækningen forbedres betragteligt i samtidig takt med de teknologiske muligheder. Byrådet ønsker at landsbyerne og lokalområderne fremstår pæne og ordentlige og ad den vej er ønskværdige for bosætning. Byrådet vil medvirke til at udnytte kommunens unikke natur som et aktiv, herunder også at medvirke til bedre tilgængelighed til naturen. Byrådet vil, så vidt det er muligt, arbejde for at bevare den nuværende skolestruktur i landområderne i indeværende byrådsperiode. Byrådet vil arbejde for at der er tilstrækkelige pasningsmuligheder for børn i nærområderne, fordi dette har betydning for bosætning blandt børnefamilier. Byrådet vil inden for den nye trafiksikkerhedsplan arbejde for sikre trafikveje til skolerne, så børn og unge kan benytte cyklen som et foretrukket transportmiddel. Byrådet vil arbejde for god samhørighed mellem by og land og sikre vekselvirkning omkring kulturarrangementer, foreningsliv og tværgående aktiviteter. Byrådet ønsker at sikre en effektiv balancering af kollektiv infrastruktur til og fra landsbyer og landområder, samt at udbrede kendskabet til flextrafik. Læs mere om landdistrikterne her: eller på Afsnit 2 Helhedsplaner for alle 10 landområder Som noget nyt arbejdes der i indeværende byrådsperioden med helhedsplaner i Ringsted Kommunes 10 lokalområder. Denne inddragelse af borgerne på landet sikrer, at der bliver gennemsigtighed i visioner, ønsker og behov, således at byråd, administration og landbefolkningen kan tale samme sprog og at der bliver en fælles forventningsafstemning. Side 3 af 13

4 Inden udgangen af 2014 afleveres 10 helhedsplaner til Ringsted Kommune. Alle udarbejdet i de enkelte lokalområder med en borgerinddragelse, der ikke tidligere er set i Ringsted Kommune. Det intensive arbejde med planerne sikrer et solidt lokalt grundlag for planernes holdbarhed og det sikrer en stor robusthed lokalt med eksisterende og nye givtige netværk. Udgår: (I perioden skal der for hvert lokalområde udarbejdes en helhedsplan.) Helhedsplanerne skal være med til at sikre, at de enkelte områder styrkes ved at sætte fokus på hvert områdes identitet og særpræg. Samtidig skal helhedsplanerne sætte rammerne for den videre udvikling af lokalområderne. Dette indebærer naturligt, at nogle områder vil blive præget af større udvikling og ny bosætning, mens andre vil bevare et mere uberørt udtryk - efter lokale ønsker og behov. For at styrke processen med helhedsplanerne, har Byrådet bevilget midler for at fremme processen de næste 4 år. Pengene er i første omgang tænkt til at være et igangsættende (og profilerende) middel for selve udarbejdelse af planerne og dernæst tænkt til at sætte fokus på de temaer og projekter som landområderne, i samarbejde med Ringsted Kommune sætter på dagsordenen. Helhedsplanlægningen kan, hvor det er hensigtsmæssigt følges op af lokalplanlægning. Helhedsplanerne vil i flere tilfælde række langt ud over denne byrådsperiode. Derfor er det vigtigt, at der udarbejdes langsigtede pejlemærker, så investeringerne får et holdbart perspektiv. De enkelte lokalråd vil arbejde på at sikre bred borgerinddragelse omkring udarbejdelsen af helhedsplanerne også i den fremtidige dynamiske ajourføring. Processen med helhedsplanerne vil indebære, at der skabes nye netværk og aktivt medejerskab til de mange løsningsforslag, der vil indgå i planerne. Processen vil desuden medføre, at der vil fremkomme ny og dynamisk synergi. En ny sammenhængskraft vil med stor sandsynlighed opstå i kraft at processen omkring helhedsplanerne. Mål At helhedsplanerne aktivt kan medvirke til styrket bosætning i landområderne. At helhedsplanerne er medvirkende til bedre sammenhængskraft og styrkelse af netværk i landområderne og dermed endnu større robusthed. I et tæt samarbejde vil byråd, administration og Landsbyforum sætte rammer og retningslinjer for udbetaling af afsatte midler til helhedsplanerne. At helhedsplanprocessen kan fremme en fælles forståelse mellem politikere, administration og landområder, så alle arbejder i den ønskede retning. Helhedsplanerne skal sikre, at den kommunale service afpasses efter befolkningsgrundlaget. Retningslinjer Helhedsplanerne er underlagt sædvanlig politisk prioritering både på kort og lang sigt. Alle 10 helhedsplaner er færdige inden udgangen af Alle 10 helhedsplaner er klar til politisk behandling fra 1. marts 2015 og forventes politisk godkendt i starten af maj måned Der kan ikke udmøntes midler til fysisk gennemførelse af helhedsplanerne før politisk behandling i Side 4 af 13

5 Alle afsatte og evt. ubrugte midler til helhedsplanerne fra året 2014 overføres ubeskåret til 2015 til helhedsplanarbejde og til udmøntning af helhedsplanerne jævnf. godkendte retningslinjer. Landsbyforum udarbejder forslag til retningslinjer for udbetaling til helhedsplanerne i samarbejde med byrådet. Afsnit 3 Samarbejde og dialog Forankringen af landdistriktspolitikken bygger på et tæt samarbejde og dialog mellem Landsbyforum, de 10 lokalråd og Ringsted Kommune. Ringsted Kommunes politikere ønsker, at være i løbende dialog med landsbyernes og landområdernes borgere. Dette sker bl.a. gennem Landsbyforum, der samler kommunens 10 lokalråd i ét fælles talerør. Landsbyforum har fastlagte møder med kommunens politikere gennem Byrådet én gang om året og Økonomiudvalget 2 gange om året. Derudover er Landsbyforum engageret i en lang række projekter til forbedring af trivsel og udvikling i landområderne. Som eksempel kan nævnes Ringsted Oplevelsessti, hvor lokale borgere driver et stort anlagt projekt frem i samarbejde med administrationen. Et andet eksempel er deltagelse i kommunens busgruppe. Landsbyforum er desuden repræsenteret i Trafiksikkerhedsrådet, Grønt Råd og Frivillighedsrådet. (Landsbyforum har bl.a. været en Det lokale engagement Et profileret, levende og dynamisk landområde er et meget vigtigt element i Ringsted Kommunes vision for landdistriktspolitikken. For at fastholde og skabe ny udvikling er det centralt med det lokale engagement. Her spiller Landsbyforum, de 10 lokalråd, andre interesseorganisationer samt lokale borgere en afgørende rolle. I forbindelse med udarbejdelsen af landdistriktspolitikken har Landsbyforum stået i spidsen for en proces med to borgermøder et i Tvindelstrup og et i Bringstrup. Møderne har bl.a. udmøntet sig i en liste indeholdende mål og fremtidsvisioner for landområderne. Ringsted Kommune har derudover afholdt 10 møder, hvor de enkelte lokalråd, Landsbyforum og andre interessegrupper har deltaget. Disse møder udmøntede sig i 3 5 prioriterede ønsker, som de enkelte lokalråd lægger mest vægt på i forhold til deres egen situation. (Møderne udmøntede sig i 3 prioriterede ønsker til landdistriktspolitikken fra lokalrådene.) Efterfølgende har der mellem administrationen incl. centerchefer og Landsbyforum været afholdt 3 prioriteringsmøder, der bl.a. danner grundlag for vision og opsummering nævnt i første afsnit og i afsnittet om helhedsplanerne. Lokalrådenes vurdering af mål og fremtidsvisioner, samt møderækken mellem Ringsted Kommune, lokalråd og andre interessegrupper er central for udarbejdelsen af en realistisk landdistriktspolitik. De prioriterede ønsker indgår som en del af grundlaget for den kommende helhedsplanlægning. (Ud over lokalrådenes deltagelse i udarbejdelsen af landdistriktspolitikken, så har) De 10 lokalråd har også deltaget i udarbejdelsen af 10 faktablade, ( et for hvert lokalområde. Faktabladene) der giver et faktuelt grundlag (for udenforstående) til at få et overblik over fakta og identitet (hvilke forhold der er) i hvert enkelt lokalområde. Faktabladene aktualiseres minimum én gang om året. væsentlig medspiller i udarbejdelsen af nærværende landdistriktspolitik. Dette giver et medejerskab som er med til at sikre, at landdistriktspolitikken kan føres ud i livet.) Side 5 af 13

6 Afsnit 4 Fakta om kommunens landområder Efter kommunesammenlægningen i 2007 placerer Ringsted Kommune sig nu blandt de mellemstore kommuner. Ringsted Kommune er geografisk set en mellemstor kommune med ca borgere. Kommunen er placeret centralt på Sjælland med kommunens største by Ringsted placeret midt i kommunen. Den demografiske fordeling af kommunens borgere er, at ca. én tredjedel bor i landområderne og ca. to tredjedele bor i Ringsted By og Benløse. Landskabelig set består Ringsted Kommune af meget varierede landskaber. Kommunen er rig på natur herunder store skovområder og større søer, åer, engarealer og store landbrugsområder. Alle med stor betydning for borgernes sundhed og trivsel samt betydning for kommunens identitet, idet både byboere og landboere i stor udstrækning benytter naturfaciliteterne. Fakta om Ringsted Kommune Kommunes samlede areal er ha. Der er indbyggere ( ). Heraf bor 33 % i landområderne. Landområderne er organiseret i 10 lokalområder med hver deres landsbyer. Indbyggertallet for hvert lokalområde er: Bringstrup-Sigersted 853 Fjellebro-Kværkeby 1287 Gyrstinge-Ørslevvester 826 Haraldsted-Allindemagle 1282 Jystrup 1436 Nordrup-Farendløse 1188 Sneslev 669 Vetterslev-Høm 1336 Vigersted 1354 Ørslev 894 Samlet Lokalområdernes geografiske afgrænsning er bestemt af de gamle sognegrænser. Der er udlagt større jordarealer til ny bebyggelse i Gyrstinge, Jystrup, Vigersted, Kværkeby, Høm, Vetterslev, Nordrup, Sneslev og Ørslev samt mindre jordarealer til huldudfyldning flere andre steder. Der findes kommunale skoler og friskoler i følgende landsbyer: Gyrstinge, Allindelille, Jystrup, Vigersted, Kværkeby, Bringstrup, Høm og Nordrup, og med Vigersted som overbygningsskole. For yderligere informationer om de 10 lokalområder henvises til områdernes faktablade. Disse kan findes her: eller på Side 6 af 13

7 Afsnit 5 Bosætning i landområderne Landområderne har en lang række kulturhistoriske og naturmæssige kvaliteter, som kan være (er) med til at gøre dem attraktive for bosætning. Alle lokalområderne har hver deres særkende. Dette skal der værnes om og udvikles på, hvis landsbyerne og lokalområderne skal fremstå attraktive for bosætning i fremtiden. Der skal være mulighed for et afbalanceret boligbyggeri i landområderne. I Kommuneplan (kommuneplan ) er der udlagt rammer for nyt boligbyggeri omkring mange byzone- og landzonelandsbyer. Udbygningen kan finde sted ved lokalplanlægning eller som huludfyldning og/eller afrunding af landsbyen. Fremover kan bosætningen i landområderne styrkes ved en synliggørelse af de fordele som landsbyerne og lokalområderne har at byde på. Det drejer sig bl.a. om et unikt sammenhold fx igennem idræts- og foreningsliv, skoler og institutioner og en stor ansvarsfølelse for hinanden. For at sætte fokus på de kvaliteter, der er i kommunens landområder, har Ringsted Kommune i samarbejde med lokalrådene udarbejdet en række faktablade som beskriver de 10 lokalområders identitet. Herved sker der en synliggørelse over for den målgruppe der kunne være interesseret i at bo på landet. De enkelte landsbyer er samlet set en væsentlig del af bosætningsmulighederne i Ringsted Kommune. Faktabladene kan findes på: og på Mål Planlægning og prioritering af nye boligområder kan ske i samarbejde med lokalråd, Landsbyforum og Ringsted Kommune. Der er udlagt større jordarealer til ny bebyggelse i Gyrstinge, Jystrup, Vigersted, Kværkeby, Høm, Vetterslev, Nordrup, Sneslev og Ørslev samt mindre jordarealer til huldudfyldning flere andre steder. Inden udgangen af 2014 udarbejdes der helhedsplaner for alle 10 lokalområder. (Der skal udarbejdes helhedsplaner for landområderne i byrådsperioden Dette skal ske i samarbejde med Landsbyforum, lokalråd og Ringsted Kommune.) Ny bebyggelse skal tilpasses den lokale byggeskik samt de eksisterende kulturhistoriske- og landskabelige værdier. Der tilstræbes bredde i bomulighederne, så borgere har mulighed for at bo et helt liv på landet. Overflødiggjorte bygninger kan søges omformet til boliger, bofællesskaber eller erhverv, der passer til bygninger og omgivelser. Ringsted kommune vil igangsætte en bosætningskampagne i der også er målrettet landområderne. Til dette formål er der udarbejdet en række faktablade, som beskriver de 10 lokalområders identitet. Side 7 af 13

8 Afsnit 6 Erhverv i landområderne Landbrug og skovbrug udgør en væsentlig del af erhvervet i landområderne. Men herudover findes der også mange mindre virksomheder som fx liberale erhverv og håndværksvirksomheder. Erhvervene i landområderne i Ringsted Kommune er præget af mindre virksomheder og en del holdingselskaber. Det er også denne type af virksomheder kommunen fortsat skal satse på i landområderne. Der skal arbejdes aktivt for at fremme mulighederne for at drive mindre erhvervsvirksomheder i landområderne, herunder iværksættervirksomheder. Det kan ske ved at udnytte og udvikle de potentialer, der allerede er til stede. Her tænkes fx på nedlagte landbrugsbygninger samt andre velegnede bygninger, der kan indgå i en ny funktion, i stedet for at stå tomme og forfalde se faktaboksen om planlovens 35 og 37. Ud over de traditionelle erhverv som fx håndværksvirksomheder kan man også sætte fokus på andre typer af erhverv som fx it-virksomheder, tegnestuer, forskning, uddannelse, konference, internethandel, oplevelser, investeringsvirksomheder og holdingselskaber m.m. For at fremme mulighederne for de mindre virksomheder skal dialogen mellem de forskellige aktører som Landsbyforum, lokalråd, relevante erhvervsorganisationer, andre interesseorganisationer samt Ringsted Kommune udbygges. Dialogen skal bl.a. være med til at afklare, hvordan udviklingsaktiviteter sikrer etablering og overlevelse af de mindre virksomheders adgang til arbejdskraft samt infrastruktur, herunder it-infrastruktur. Erhvervsudviklingen skal foregå i åbenhed og dialog med alle landområdernes aktører, da deling af viden og erfaringer er afgørende for, at de mindre virksomheder også fremover har mulighed for både at etablere samt udvikle sig. Fakta om Planlovens 35 og 37 Efter planlovens 37 kan eksisterende bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, hvis bygningerne er egnede til formålet, tages i brug til nedenstående formål: Håndværks- og industrivirksomhed Mindre butikker Kontor og lager Èn bolig Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt inden bygningen tages i brug til de nævnte typer erhverv, derfor skal ibrugtagningen anmeldes til kommunen. Ønsker man at etablere andre typer af erhverv, som fx hestepensioner eller Bed and Breakfast - eller at etablere erhverv i en bygning, som ikke er en tidligere driftsbygning, skal man søge kommunen om en landzonetilladelse efter planlovens 35. Ønsker man at drive liberalt erhverv fra sin bopæl, skal det anmeldes til kommunen. Kommunen vil herefter vurdere, om det anmeldte kræver en landzonetilladelse. Side 8 af 13

9 Afsnit 7 Kommunal service Ringsted Kommune ønsker at sikre en balanceret kommunal service i landområderne. Det kommunale serviceniveau hænger for en stor del sammen med befolkningsudviklingen i landområderne. For at bevare kommunens attraktive landområder er det vigtigt, at borgerne har adgang til centrale offentlige og private serviceydelser i det omfang det giver mening bosætningsmæssigt, socialt, kulturelt og økonomisk. De basale centrale serviceydelser er fx de kommunale pasnings-, undervisnings- og fritidstilbud, kollektiv transport samt ældreområdet. En balanceret tilgængelighed til disse serviceydelser kan bidrage til et velfungerende arbejds- og familieliv. Mange af landområdernes borgere giver desuden udtryk for, at de gerne vil kunne leve hele deres liv i deres lokalområde fra vugge til grav. Ringsted Kommune ønsker derfor at skabe gode rammer for et harmonisk liv i landområderne. Tilgængeligheden til de offentlige- og private serviceydelser som bl.a. børnepasning, undervisning og kollektiv trafik skal sikres gennem en strategisk satsning på serviceniveauet i landområdernes (mest) dynamiske dele, hvor det rette befolkningsgrundlag er til stede. Ringsted Kommune ønsker at arbejde for, at der med udgangspunkt i befolkningsgrundlaget, foretages den nødvendige afvejning mellem omkostninger og det kvalitative niveau, så en basal kommunal service er tilgængelig i landområderne - også fremadrettet. En basal kommunal service skal danne grundlaget for at fastholde og udbygge fx boliger og erhverv og dermed danne grundlag for en god vækstspiral. En vækstspiral der kan tiltrække nye borgere samt erhvervsvirksomheder og dermed være med til at sikre et levende landområde. Helhedsplanlægningen skal bl.a. være med til at synliggøre og prioritere inden for hvilke landområder, der skal ske udbygning og hvilke landområder, der skal vedligeholdes. Mål Borgerne i landområderne skal have adgang til en grundlæggende (basal) kommunal service. (Der skal udarbejdes helhedsplaner for perioden Helhedsplanerne skal sikre, at den kommunale service afpasses efter befolkningsgrundlaget.) Landområderne skal sikres adgang til (landsbyernes og) Ringsted Bys og Benløses faciliteter, aktiviteter og uddannelsesinstitutioner med særlig fokus på de kollektive forbindelser til og fra skoler. Der skal være et bibliotekstilbud tilgængeligt for borgerne i landområderne. Afsnit 8 Trafikal og digital infrastruktur Ringsted Kommune ønsker at sikre et velfungerende grundlag for at bo i landområderne. Derfor har Ringsted Kommune fokus på 3 centrale udfordringer; trafiksikre cykel og gangstier, adgang og kendskab til en effektiv kollektivtrafik og flextrafik samt dækkende og tidsvarende digital infrastruktur i alle kommunens landområder. Ringsted Kommune har fokus på trafiksikre skoleveje for kommunens børn. Med mangelfulde trafiksikre skoleveje øges den onde transportspiral, hvor antallet af forældretransporter til og fra skoler, børnehaver og vuggestuer øges. Ud over skolebørn er det også vigtigt, at andre Side 9 af 13

10 bløde trafikanter kan færdes så trygt som muligt til og fra arbejde og til forskellige foreningsaktiviteter. Ringsted Kommune vil arbejde for, at den kollektive trafik og flextrafik skal være så udbygget og velfungerende, at den ikke udgør en barriere for borgerne i at komme til og fra skole, arbejde, indkøb, foreningsaktiviteter osv. En effektiv kollektiv trafik og flextrafik vil desuden medvirke til at fastholde de unge og ældre i landområderne, hvilket er med til at sikre fortsat levende landområder med mangfoldighed og sociale netværk. Ringsted Kommune er opmærksom på, at for at tiltrække og fastholde bosætning og erhverv i landområderne skal der være adgang til en velfungerende internet og mobilinfrastruktur, da den digitale infrastruktur er en forudsætning i et moderne samfund. Det er derfor vigtigt, at alle landområder og ikke kun landsbyerne får adgang til en digital infrastruktur af høj kvalitet. Mål trafikal infrastruktur Trafiksikkerheden i landområderne skal forbedres bl.a. gennem etablering af flere sikre cykelstier, skiltning og andre trafiksikre tiltag. Der skal sikres god sammenhæng i cykelstier på tværs af landområder Den kollektive trafik til landsbyerne og lokalområderne skal optimeres. Ankomst og afgang til og fra skoler og uddannelsesinstitutioner skal koordineres med ringetider. Kendskabet til Flextrafik skal udbredes bedre. Landsbyforum kan indgå i en arbejdsgruppe for planlægning og prioritering af trafikfremmende forhold. Mål digital infrastruktur Områder med dårlig it-dækning skal vedvarende søges opgraderet i takt med den til enhver tid værende mulige teknologi. Afsnit 9 Fritid, idræt og kultur I landdistrikterne er der tradition for et aktivt fritids- og kulturliv med udgangspunkt i lokale traditioner og ressourcer - båret af frivillighed. Et aktivt fritids- og kulturliv er en væsentlig årsag til, at flere landområder er i stand til at bevare eller øge deres bosætningsniveau. Grundlaget for de sociale netværk og fællesskab i landområderne er det frivillige arbejde og den lokale identitetsfølelse, som landområdernes kultur- og fritidsliv er bygget på. Det er denne sociale kapital der skal bane vejen for at de øvrige stedbundne værdier og udviklingsmuligheder kan bringes i spil. Samlingssteder spiller en stor og væsentlig faktor for fritids-, idræts- og kulturlivet. Samlingsstederne skal være egnede til alsidige og tværgående aktiviteter som idræt, motion, kulturelle og musiske arrangementer. De skal også være egnede til, ældreundervisning, væresteder for unge, mødeaktiviteter samt øvrige foreningsaktiviteter. Med andre ord så skal samlingsstederne sikre, at livet kan udfoldes i landområderne. Ringsted Kommune spiller en stor rolle i forhold til at fastholde og styrke den sociale kapital i landområderne gennem styrkelse og bevarelse af de lokale samlingssteder, hvor det findes Side 10 af 13

11 påkrævet. Samlingssteder som kan være med til at bevare eller skabe ny identitet og styrke eksisterende og nye netværk. Dette i erkendelse af, at lokalråd, foreninger samt lokale borgere arbejder målrettet på, at livet også skal leves og udfoldes i landområderne. Ringsted Kommune ønsker fortsat at prioritere fritid, idræt og kultur i landområderne. Dette sker bl.a. gennem uddeling af midler fra de to puljer; Kulturmidler til landområderne og Udviklingsmidler til landområderne som uddeles til landområderne i samarbejde med Landsbyforum. Ringsted Kommune vil arbejde for at der kulturelt sker en fornuftig vekselvirkning mellem land og by til glæde og gavn for alle kommunens borgere. Mål Alle lokalområderne skal have adgang til samlingssteder for foreninger og borgergrupper, herunder idræt, motion, kultur og samvær. Byrådet vil arbejde for samhørighed mellem by og land og sikre god vekselvirkning omkring kulturarrangementer, foreningsliv og tværgående kulturaktiviteter. Der tilstræbes en god vekselvirkning mellem arrangementer i byen og arrangementer på landet. Puljerne Kulturmidler til landområderne samt Udviklingsmidler til landområderne bevares i sin nuværende form (2014) og med nuværende tildeling via Landsbyforum. Afsnit 10 Natur og miljø Ringsted Kommune ønsker at forbedre adgangen til de mange gode naturoplevelser, som findes i kommunen. Ringsted Kommune har en bred vifte af natur som åer, søer, skove, enge osv. Kommunens landområder består af interessante landskaber med skovområderne i nord over de store søer centralt i kommunen til de mere landbrugsprægede landskaber i syd. Det er dokumenteret, at naturoplevelser i blå og grønne omgivelser giver bedre sundhed og trivsel. Naturen kan i vid udstrækning (også) virke som en katalysator i forhold til at sikre (bl.a.) en øget bosætning i landområderne. Ringsted Kommune ønsker derfor, at give borgerne bedre muligheder for spændende og interessante naturoplevelser og mulighed for et aktivt friluftsliv. Dette kan ske ved at fremme adgangen gennem vedligeholdelse og udbygning af adgangsforholdene til kommunens natur. Der er da også et udpræget ønske i landområderne om, at den væsentlige ressource som naturen er, skal udnyttes gennem etablering af bl.a. nye stier. I kommunens stiplan er der udpeget og/eller etableret flere forskellige stiprojekter, bl.a. Ringsted Oplevelses sti, Munkevejen og Rosengårdstien. Ringsted Kommunes stiplan udgør et godt grundlag for det videre planlægningsarbejde med at fremme adgangsforholdene. Ringsted Kommune har igennem den kommunale planlægning fokus på både naturbenyttelse og -beskyttelse. En forudsætning for at sikre både benyttelse og beskyttelse er, at der er en klar afgrænsning mellem land og by. Dermed kan den bynære natur både styrkes som natur, men også virke som et frirum for byboeren. De største landskabsforvaltere i det åbne land er jordbrugs- og skovbrugserhvervene, hvor arealanvendelse, placering, udformning af anlæg samt naturpleje har stor indflydelse på miljø, Side 11 af 13

12 naturindhold og på landskabets udseende. Ringsted Kommune ønsker at føre en frugtbar dialog med disse (jordbrugserhvervets) aktører for at sikre kommunens natur og miljø en fortsat høj standard samt sikre, at erhvervene inddrages aktivt i, hvorledes der kan åbnes op for de naturværdier som erhvervene ejer/administrerer. (Med kommunens store skovarealer bør der ligeledes findes afbalancerede muligheder for, at kommunens borgere kan få glæde af naturfaciliteterne i samarbejde med skovenes arealejere.) Mål Forbedre adgangen til naturen ved fremadrettet at tænke i parkering, veje og stier til kommunens attraktive natur. Forbedre og synliggøre adgangen til naturen gennem information og skiltning. Sikre god information om kultur, natur, historie og geologi mv. via tidssvarende medier på de lokaliteter, der har behov for det. Sammentænke rekreative stier med sikre cykelveje til skolerne. Sikre offentlig adgang og brugermuligheder for Haraldsted og Gyrstinge søerne. Så vidt muligt etablere et netværk af rekreative stier, hvor der også lægges vægt på de bynære rekreative oplevelser for landsbyerne og for Ringsted by og Benløse. Sikre varierede landskaber, rig natur og et rent miljø gennem implementering af fx statens vand- og naturplaner med fokus på de rekreative muligheder i forbindelse med fx anlæggelse af nye vådområder. Dialogen med landområdernes aktører, herunder jordbrugs- og skoverhvervet, skal styrkes gennem koordineringsmøder, hvor fx Landsbyforum og andre relevante erhvervsorganisationer kan indgå. Afsnit 11 Oplevelsesmuligheder i landområderne I Ringsted Kommune findes der i dag flere (et væld af) spændende oplevelsesmuligheder i landområderne. Det er dog også vigtigt at sikre fremtidige projekter, så der bliver (er) en levende oplevelsesdynamik i landområderne. Naturoplevelser spiller en stor rolle i forhold til et attraktivt landområde - både som bosted og for de fælles oplevelser, fordybelser m.m. Samspillet mellem kommunen, landmændene, skovbruget og landområdernes borgere er vigtig for skabelse og bevarelse af alsidige og attraktive oplevelsesmuligheder. I forbindelse med oplevelsesprojekter kan der skabes og bevares arbejdspladser. Det samme gælder i forhold til følgeerhverv, der kan have glæde af disse tiltag som fx købmænd, spisesteder, Bed and Breakfast, campingpladser osv. Et eksempel på en oplevelsesmulighed er Ringsted Oplevelsessti, som er projekteret som en hovedsti på ca. 25 km gennem Ringsted Kommune med senere mulighed for tilkobling af lokale og bynære stier og oplevelser. Kulturmiljøer er også en vigtig del af oplevelsesværdierne på landet. Det gælder både de specielle landsbyhuse, kirkerne, de gamle skolebygninger, sprøjtehusene, husmandsbrugene og nedlagte gårde. Og ikke mindst kulturlandskabet i det åbne land, med gravhøje, stengærder, levende hegn, jagtremiser, mergelgrave, fortidsminder og råstofgrave. Muligheden for de mange forskellige oplevelser gør det mere (ofte) attraktivt, at bo på landet. Side 12 af 13

13 Ringsted kommune kan tilbyde et varieret udbud af oplevelser. I landområderne bl.a.: Et af Danmarks bedste golfanlæg med to unikke baner på Skjoldenæsholm Sporvejsmuseum på Skjoldenæsholm Allindelille Fredsskov Giesegårds skove og herregårdslandskaber Campingplads i Nebs Mølle Mountainbikebane i Vrangeskov Roklub og fiskeklub ved Haraldsted Sø Skydebane ved Værkevad Stille fordybelse ved Gyrstinge Sø Knud Lavarts grav i Haraldsted Det historiske gamle Skjoldenæs ved Skjoldenæsholm Et artsrigt og velholdt fuglereservat i Kværkeby Ringsted Å fra Haraldsted Sø til Vrangstrup Ridevoldene og Valsøgårds voldanlæg ved Valsømagle og Haraldsted Sø Havørne i Humleore Mål Ringsted Oplevelsessti på 25 km etableres i perioden Stien skal forbinde en række aktiviteter, der kan skabe helhed og synergi og derved virke udviklende i forhold til stiens opland. Der skal informeres bredt om Oplevelsesstien til alle borgere i kommunen. Der skal informeres om allerede etablerede oplevelsesprojekter som fx Ringsted Å sti, Rosengårdsstien og Vrangeskov børn i bevægelse. Ligeledes skal der informeres om planlagte projekter som fx Fremtidens landskaber i forbindelse med sundhedsskabende projekter. Så vidt muligt informeres der også om Sporvejsmuseet, Knud Lavarts Kapel, Fredsskoven, Fuglereservatet, Gravhøjene, og de mange andre seværdigheder der findes i landområderne. Nye oplevelsesprojekter skal tænkes ind i og spille sammen med de allerede etablerede projekter. Helheds- og synergitanken skal være et bærende element. Bilag 1 Billeder Bilag 2 Afsnit side i kommuneplan Der er ikke taget stilling til tegnsætning og layout Side 13 af 13