Tilsynsrapport Uanmeldte tilsyn med leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp samt Plejeboligområdet

Transkript

1 Tilsynsrapport 2017 Uanmeldte tilsyn med leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp samt Plejeboligområdet

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med tilsynet er:...3 Tilsynets fokusområder i Metode for uanmeldt tilsyn Det individuelle tilsyn borgerne om mødet med leverandørerne...4 Uanmeldt tilsynsbesøg hos leverandørerne og plejeboligområdet...4 Godkendte leverandører i Albertslund Kommune pr. januar Tilsyn i Borgerne om leverandørerne og plejeboligområdet...5 Medarbejdere og ledelse...5 Fokuseret tilsyn Rehabilitering...5 Ernæring...6 Dehydrering...6 Tilsynets konklusioner...7 Den Kommunale Hjemmepleje...7 Rehabilitering...7 Ernæring...8 Dehydrering...8 Privat leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp DFS+...9 Rehabilitering...9 Ernæring...9 Dehydrering...10 Privat leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp Aleris...10 Rehabilitering...10 Ernæring...11 Dehydrering...11 Plejeboligområdet Humlehusene og Albertshøj...12 Rehabilitering:...12 Ernæring...12 Dehydrering...13 Opsamling

3 Indledning Kommunerne har efter lov om Social Service 151 pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter serviceloven løses i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens bestemmelser. Tilsynsrapporten forelægges og godkendes af Kommunalbestyrelsen en gang årligt. Samarbejdet mellem leverandører og Albertslund Kommune bygger på gensidig tillid og dialog. Formålet med tilsynet i Albertslund Kommune er fortrinsvis gensidig læring med henblik på at højne kvaliteten for borgerne. Såfremt tilsynet bliver opmærksomme på en praksis, det undrer sig over eller en uregelmæssighed inviteres der til dialog omkring dette med leverandøren. Såfremt tilsynet opdager graverende fejl og mangler, tager tilsynet også hånd om det i form af et skærpet tilsyn. Formålet med tilsynet er: At sikre, at borgere får den hjælp, som de har ret til efter loven, og at hjælpen leveres i henhold til den afgørelse om hjælp, der er truffet af Myndighedsenheden. At sikre, at borgere får hjælp i henhold til kommunens kvalitetsstandarder. At sikre, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk ansvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre udfordringer udvikler sig til alvorlige udfordringer. Tilsynets fokusområder i 2017 Tilsynet i 2017 er et fokuseret tilsyn på tre faglige emner; Rehabilitering Ernæring Dehydrering Baggrunden for et fokuseret tilsyn på de tre emner er at sikre, at borgerne får leveret ydelserne i høj faglig kvalitet inden for lovgivningen og de besluttede rammer. Samtidig med, at der arbejdes med de tre emner på tværs af driftsenheder i Sundhed, Pleje & Omsorg. Tilsynet vil udelukkende fokusere på de tre faglige emner. I 2017 har Styrelsen for Patientsikkerhed også gennemført tilsyn i Sundhed, Pleje & Omsorgs driftsenheder med resultatet Få forhold af mindre betydning for patientsikkerheden. Kombinationen af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med blandt andet fokus på medicinhåndtering og dokumentationen og Albertslund Kommunes tilsyn med fokus på rehabilitering, ernæring og dehydrering skal bidrage til fortsat læring med fokus på at højne kvaliteten i de leverede ydelser for borgerne i Albertslund Kommune

4 I 2016 havde tilsynet fokus på levering af den visiterede hjælp, samarbejde, medarbejderne (eksempelvis påklædning og håndhygiejne), dokumentation, rehabilitering, forebyggelse af indlæggelser og leverandørernes tilbagemeldingspligt. I 2016 var der ikke tilsynsbesøg fra Styrelsens for patientsikkerhed hos leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp. Metode for uanmeldt tilsyn 2017 Tilsynet er en formaliseret måde at kontrollere praksis på. I Albertslund Kommune er tilsynsforpligtelsen baseret på fem tiltag. Løbende individuelle tilsyn i forbindelse med revisitation. Stikprøver i forhold til det individuelle tilsyn borgerne om mødet med leverandørerne. Uanmeldte besøgstilsyn hos leverandørerne Det individuelle tilsyn borgerne om mødet med leverandørerne Èn gang årligt udtager visitationen borgersager, hvoraf minimum en 1/3 af borgerne skal modtage hjælp fra en privat leverandør. Ved stikprøven tager Myndighedsenheden kontakt til borgeren og borgeren interviewes. Svarene registreres og indgår i den årlige tilsynsrapport. Uanmeldt tilsynsbesøg hos leverandørerne og plejeboligområdet Der aflægges uanmeldte tilsynsbesøg hos leverandørerne. I 2017 har til tilsynet udført uanmeldt tilsynsbesøg hos: DFS+ (Din Fleksible Service) Aleris Den kommunale hjemmepleje Plejeboligområdet - Humlehusene og Albertshøj Tilsynsbesøgene tager udgangspunkt i Albertslund Kommunes kontrakt med leverandørerne og Albertslund Kommunes kvalitetsstandarder. Tilsynsbesøget hos den enkelte leverandør foregår i dialog med leder og medarbejdere, med henblik på at sikre, at der er overensstemmelse mellem deres opfattelse af fagligheden hos den pågældende leverandør. Godkendte leverandører i Albertslund Kommune pr. januar 2018 Det samlede antal af borgere i nedenstående tabel er ikke det samme som det samlede antal borgere i Albertslund Kommune, som modtager personlig pleje og praktisk hjælp. Dette skyldes, at én og samme borger kan modtage personlig pleje fra én leverandør og praktisk hjælp fra en anden. Leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp Den Kommunale Hjemmepleje DFS+ Aleris Antal borgere

5 Tilsyn i 2017 I nedenstående beskrives den anvendte fremgangsmåde for tilsyn 2017 efterfulgt af tilsynets konklusioner. Tilsynet var i perioden 30. oktober 2017 til 15. december 2017 på uanmeldt tilsynsbesøg hos de tre leverandører og Plejeboligområdet. Ledere og medarbejdere hos de tre leverandører og plejeboligområdet blev stillet spørgsmål, som klarlægger, om leverandørerne og Plejeboligområdet efterlever de faglige krav der er i forhold til rehabilitering, ernæring og dehydrering. Borgerne om leverandørerne og plejeboligområdet Myndighedsenheden har udvalgt borgersager, svarende til 10% af borgerne, der modtager personlig pleje fra én af Albertslund Kommunes tre leverandører. Borgerne er udvalgt ved tilfældigt udtræk for omsorgssystemet CSC. Der er valgt 10% af borgere, som modtager personlig pleje og mindst én af de tre ydelser; rehabilitering, ernæring og dehydrering. Myndighedsenheden har i perioden september 2017 til december 2017 gennemført interview med de tilfældigt udvalgte borgere i forbindelse med visitationsbesøg eller telefonisk. I interviewet spørges der ind til den oplevede kvalitet af rehabiliteringsforløb, oplevelsen af støtte til ernæringsproblematikker samt råd og vejledning om, hvorvidt borger drikker nok væske. På plejeboligområdet er beboere ligeledes blevet interviewet om deres oplevelse af rehabilitering, ernæring og dehydrering med henblik på at klarlægge, hvorvidt der er overensstemmelse mellem medarbejdere, ledelsens og beboeres oplevelse af kvaliteten i forhold til de tre emner. Medarbejdere og ledelse Ved det uanmeldte tilsynsbesøg interviewer tilsynet medarbejdere og ledelse hos leverandører og på Plejeboligområdet. Interviewene foregår særskilt med henblik på at klarlægge, at medarbejdere og ledelse har samme faglige tilgang til de tre emner; rehabilitering, ernæring og dehydrering. Endvidere vurderer tilsynet, i hvilket omfang, der er overensstemmelse mellem borgernes, ledelsens og medarbejdernes oplevelse af kvaliteten. Fokuseret tilsyn 2017 I nedenstående beskrives de tre fokus områder samt de overordnede spørgsmål som tilsynet har haft fokus på vedrørende rehabilitering, ernæring og dehydrering. Rehabilitering Rehabilitering bygger på, at det enkelte menneske ønsker at tage ansvar for sit eget liv og så vidt muligt klare sig uden hjælp fra andre. Derfor er det sundhedsfaglige personales samarbejde med borgere og de pårørende afgørende. Formålet er, at den enkelte borger skal forblive uafhængig, selvhjulpen og aktivt deltagende i eget liv så længe som muligt. Hermed er det potentielt muligt at forbedre borgernes livskvalitet. I Albertslund Kommune skal det rehabiliterende tankesæt sikre, at mennesker støttes til en mere selvstændig hverdag, uanset om de har fået tildelt et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb blandt andet jf. Servicelovens 83a eller en eller flere andre indsatser fra Sundhed, Pleje & Omsorg, hvor der arbejdes med hverdagsrehabilitering. Tilsynet har i 2017 fokuseret på følgende: Oplever borgerne sig hørt, set og inddraget i hele rehabiliteringen, så det opleves meningsfuldt? Fastholdes borgernes funktionsevne og oplever de sig mere selvhjulpne? Arbejder alle medarbejdere efter samme mål og anvender de besluttede arbejdsgange i det tværfaglige samarbejde? - 5 -

6 Er der opstillet mål hos leverandørerne, og er der udarbejdet en rehabiliteringsplan/handleplan. Videregives der observationer til alle relevante fagligheder? Ernæring Albertslund Kommune har fokus på ernæringsområdet, dels ved ansættelse af to diætister, dels ved kostfaglige medarbejdere på plejeboligområdet samt mere fokus på ernæring fra de sundhedsfaglige medarbejdere. Tilsynet spørger borgere, medarbejdere og ledelse ind til spørgsmål vedrørende ernæring med henblik på at opnå indsigt den faglige kvalitet i indsatserne. Oplever borgerne selvbestemmelse og involvering i sundhedspersonalets tilberedning af maden? Oplever borgerne, at det sundhedsfaglige personale vejleder og rådgiver i forbindelse med måltiderne og er de opmærksomme på borgers appetit? Er det sundhedsfaglige personale opmærksomme på borgers ernæringsstatus? Vejleder og rådgiver det sundhedsfaglige personale borgerne ud fra den enkeltes individuelle behov? Samarbejder det sundhedsfaglige personale på tværs af faggrupper, når der er behov for en ekstra indsats vedrørende en borgers ernæringsmæssige situation. Hvordan sikrer ledelsen, at medarbejdere udfører tidlig opsporing i forbindelse med ernæringsmæssige udfordringer hos borgere? Dehydrering Albertslund Kommune har fokus på, at tidlig opsporing af borgere med risiko for dehydrering kan medvirke til eksempelvis færre fald og genindlæggelser. Tilsynet spørger borgere, medarbejdere og ledere om følgende: Oplever borgerne, at det sundhedsfaglige personale giver råd og vejledning om, hvorfor borger nødes til øget væskeindtag? Oplever borgerne, at det sundhedsfaglige personale involverer borger i valg af drikkevarer? Er det sundhedsfaglige personale opmærksomme på dialog med borgere om indtagelse af væske? Har det sundhedsfaglige personale viden om vigtigheden af sufficient væskeindtag? Vejleder og rådgiver det sundhedsfaglige personale borgere ud fra den enkeltes individuelle behov? Hvordan sikrer ledelsen, at medarbejdere udfører tidlig opsporing i forbindelse med insufficient væskeindtag hos borgere? - 6 -

7 Tilsynets konklusioner I dette kapitel præsenteres tilsynets konklusioner. Først præsenteres tilsynets vurdering af leverandørernes faglige kvalitet vedrørende rehabilitering, ernæring og dehydrering. Dernæst præsenteres tilsynets vurdering af plejeboligområdets faglige kvalitet vedrørende rehabilitering, ernæring og dehydrering. Der afrundes med en samlet opsamling og tilsynets anbefalinger til Plejeboligområdet og leverandørerne (Kommunal og privat). Den Kommunale Hjemmepleje Det uanmeldte tilsynsbesøg blev gennemført hos Den kommunale hjemmepleje fredag den 3. november Rehabilitering Borgerne om rehabilitering i Den Kommunale Hjemmepleje Overordnet kan tilsynet konstatere, at borgerne, som deltager i rehabiliteringsforløb via den kommunale hjemmepleje, er positive over deltagelse i rehabiliteringsforløb. Resultatet er oftest, at borgerne oplever sig mere selvhjulpne efter afsluttet rehabiliteringsforløb. Borgerne giver i interviewene udtryk for, at de oplever, at det sundhedsfaglige personale er gode til at motivere dem i forløbet. Generelt udtrykker borgerne, at de oplever øget livskvalitet efter afsluttet rehabiliteringsforløb fordi de kan klare flere ting selv. Nogle af borgere oplever, at de ikke føler sig velinformeret om rehabiliteringsforløbet, hvilket medfører at de oplever sig usikre på formålet og effekten af et rehabiliteringsforløb. Borgerne giver udtryk for, at travlhed hos personalet påvirker borgernes rehabiliteringsforløb fordi personalet derved ikke tager sig tid til at motivere, guide og vejlede borgerne. Dette medfører, at borgerne oplever utryghed og ikke kan se formålet med rehabiliteringen. Travlhed medfører også, at borgerne sommetider oplever, at der ikke er tid til, at de gør tingene selv (eksempelvis at knappe bluse/skjorte). Tilsynet erfarer, at Den Kommunale hjemmepleje har fokus på, at alle medarbejdere arbejder efter samme mål i forbindelse med rehabilitering. I praksis foregår dette blandt andet med triagering, hvor medarbejdere og ledelse drøfter borgers rehabiliteringsmål. Endvidere erfarer tilsynet, at trigagering også anvendes til at tydeliggøre borgere med rehabiliteringspotentiale. Triage er et værktøj til registrering af ændringer i borgeres helbredstilstand. Ved triagering vurderer det sundhedsfaglige personale udviklingen af en borgers helbredstilstand og vurderingen gives en triageringsfarve (grøn, gul eller rød). Hvis der triageres gul eller rød vil sygeplejen gennemføre en TOBS-undersøgelse (Tidlig opsporing af begyndende sygdom) og der gives en ekstra indsats hos borger. Tilsynet kan konstatere, at der siden tilsyn 2016 er sket en positiv udvikling i medarbejdernes faglighed i forhold til skelnen mellem hverdagsrehabilitering og rehabiliteringsforløb jf. 83a. Samtidig italesætter medarbejderne også, at der er flere faglige drøftelser vedrørende motivation af borgerne til at blive mere selvhjulpne. I Den kommunale Hjemmepleje ser tilsynet udviklingspotentiale i forhold til dokumentation omkring både hverdagsrehabilitering og rehabiliteringsforløb. Dette er også et emne som både medarbejdere og ledelse berører i interviewet med tilsynet. Ledelsen beretter eksempelvis, at der opleves en øget tilfredshed blandt medarbejderne, når der er tid til at dokumentere og videregive information om borgere. Tilsynet vurderer, at der er behov for, at der på tværs - 7 -

8 af Sundhed, Pleje & Omsorgs driftsområder bliver mere fokus videndeling om rehabilitering og borgernes mål. Dette er dog et udviklingsbehov, der ikke alene kan løses i Den Kommunale Hjemmepleje. Ernæring Borgerne om støtte til ernæring Tilsynet kan konstatere, at flertallet af de interviewede borgere oplever, at de har selvbestemmelse i valg af mad. Borgerne giver udtryk for, at de oplever at få råd og vejledning fra det sundhedsfaglige personale om deres ernæringssituation. Flere af borgerne udtrykker, at de har tillid til det sundhedsfaglige personales faglige niveau og de oplever god kvalitet i ydelsen, når der kommer fast personalet i hjemmet og når der er klare rammer og aftaler mellem borgere og sundhedsfagligt personale. Borgerne oplever også, at det sundhedsfaglige personale opfordrer dem til at deltage i tilberedningen af måltidet så vidt muligt. Borgerne udtrykker utilfredshed med tidspunkterne for støtte til måltider. Generelt er morgenmåltidet ofte for sent og aftensmåltidet er for tidligt. Borgerne gav i interviewene ikke udtryk for specifikke tidspunkter. Tilsynet vurderer, at der er overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes vurdering af den faglige kvalitet i ernæringsindsatserne. Tilsynet kan endvidere konstatere, at medarbejderne i høj grad er opmærksomme på, hvor de kan få faglig rådgivning, idet medarbejderne beretter om øget sparring med diætisten om borgere med ernæringsproblematikker. En sparring, som styrker kvaliteten i mødet med borgerne. Medarbejderne efterlyser dog mere faglig sparring om borgere med ernæringsproblematikker på daglig basis blandt Social- og sundhedshjælpere- og assistenter. I den kommunale hjemmepleje bidrager triagering til tidlig opsporing af borgere med ernæringsproblematikker. I forhold til samarbejdet på tværs af Sundhed, Pleje & Omsorgs driftsenheder om ernæringsindsatsen er der udviklingspotentiale vedrørende videndeling. Eksempelvis beretter Den kommunale Hjemmepleje til tilsynet, at videndeling blandt sundhedsfagligt personale om borgere med ernæringsproblematikker, der er visiteret til ét af kommunens tre dagcentre kan gøres bedre. Det betyder, at der kan opstå forskel mellem det borgere tilbydes i hjemmet og det borger tilbydes i visiteret dagcenter. Dehydrering Borgerne om støtte til væske Tilsynet kan konstatere, at borgerne oplever, at det sundhedsfaglige personale giver råd og vejledning om borgers behov for væske. Borgerne understreger, at det især er fast sundhedsfagligt personale som opfordrer borgerne til løbende at huske på at få tilstrækkeligt med væske. Borgerne udtrykker endvidere, at de oplever god dialog om hvilke typer af væske, der er gode efter deres individuelle behov, eksempelvis ernæringsdrikke til borgere med uplanlagt vægttab. Tilsynet vurderer, at medarbejdernes faglige viden om nødvendigheden af sufficient væskeindtag bidrager til høj kvalitet i dialogen med borgerne om deres indtag af væske. Under det uanmeldte tilsynsbesøg er medarbejderne konkrete og detaljeorienterede i deres forklaringer, og kan eksempelvis give grundig redegørelse for, hvorfor sufficient væskeindtag kan bidrage til forebyggelse af unødvendige indlæggelser. Den kommunale hjemmepleje anvender væskeskemaer hos borgere, hvor der kræves et skærpet fokus på borgerens væskeindtag

9 Tilsynet kan konstatere, at der er overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes udsagn om faglighed vedrørende dehydreringsproblematikker hos borgerne. Ledelsen orienterer endvidere til tilsynet, at sparringen om dehydreringsproblematikker hos borgerne foregår ved triagering. Tilsynet vurderer, at dette bidrager til at højne den faglige kvalitet i Den Kommunale hjemmepleje. Privat leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp DFS+ Det uanmeldte tilsynsbesøg hos DFS+ (Din Fleksible service) blev gennemført fredag den 15. december Rehabilitering Borgere om rehabilitering i DFS+ Overordnet er borgerne tilfredse med rehabiliteringsforløb og de oplever at få en god støtte. Borgerne oplever, at medarbejderne er opmærksomme på at anerkende borgerne, når de gør fremskridt hvilket giver borgerne motivation til at fortsætte i forløbet. Dog oplever nogle af borgerne, at effekten af forløbet afhænger meget af, hvilke sundhedsfaglige medarbejdere der kommer i hjemmet. Borgerne giver udtryk for, at de ikke kan overskue rehabiliteringsforløbet, hvis der er for mange forskellige medarbejdere involveret. De interviewede borgere udtrykker endvidere, at deres motivation afhænger meget af, hvordan det sundhedsfaglige personale formidler formålet med rehabiliteringen. I forbindelse med interview af medarbejdere og ledelse om DFS+ faglige tilgang til rehabilitering kan tilsynet konstatere, at der i DFS+ er faglig sparring og dialog om både hverdagsrehabilitering og rehabiliteringsforløb. Ligeledes er der overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes opfattelse af praksis omkring rehabilitering. Medarbejderne i DFS+ orienterer tilsynet om, at de i visse tilfælde har oplevet et fald i leverede ydelser hos borgere, som har deltaget i rehabiliteringsforløb. Tilsynet vurderer, at ledelsen i DFS+ har fokus på faglige drøftelser om borgernes ressourcer og vedligeholdelse af funktionsniveau. Ledelsen giver til tilsynet udtryk for, at der skal arbejdes mere på dokumentation, når borgere er i rehabiliteringsforløb. Ernæring Borgere om støtte til ernæring i DFS+ Borgerne udtrykker overordnet tilfredshed med den støtte til ernæring de får fra sundhedsfagligt personale i DFS+. Borgerne oplever, at det sundhedsfaglige personale er gode til at være tilstede under måltiderne og dermed nøde dem til at spise mere gennem socialt samvær. Flere af borgerne deltager selv i tilberedningen af maden med støtte fra det sundhedsfaglige personale. I relation hertil udtrykker flere af borgerne, at de på sigt kunne klare at tilberede maden uden støtte. I forhold til ernæringsindsatsen kan tilsynet konkludere, at medarbejdere i DFS+ har en faglig viden om behovet for sufficient ernæringssammensætning. Medarbejderne kommer med flere konkrete eksempler på, hvordan de har givet rådgivning og vejledning til borgere med behov for ernæringsindsats. Ydermere fortæller medarbejderne, at de arbejder for at udvikle langsigtede løsninger, som svarer til borgernes individuelle behov i samråd med borgerne. Tilsynet konstaterer, at medarbejderne er opmærksomme på tidlig opsporing, hvis det vurderes at borger er i risiko for uplanlagt vægttab. Samtidig oplever medarbejderne også et godt samarbejde med myndighedsenheden, hvis der er behov for ekstra ydelse for at støtte borger og dermed forhindre uplanlagt vægttab

10 Tilsynet finder, at der er overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes faglige indsigt i dialogen om ernæringsindsatser. Ledelsen orienterer til tilsynet, at de kan mærke at Albertslund Kommune har øget fokus på ernæringsindsatsen, idet DFS+ oplever, at de modtager flere visiterede ydelser vedrørende ernæringsindsatser hos borgere i risikogruppen. Tilsynet kan endvidere konstatere, at DFS+ oplever en positiv dialog i samarbejdet med kommunens diætist og sygepleje. Dehydrering Borgerne om støtte til væske hos DFS+ Tilsynet kan konstatere, at borgerne er tilfredse med den støtte de får til væske af det sundhedsfaglige personale i DFS+. Borgerne udtrykker, at de oplever at få løbende råd og vejledning om vigtigheden af tilstrækkelig væskeindtag. Flere af de interviewede borgere udtrykker, at der har været ført væskeskema i hjemmet, hvis borger har været udfordret i forhold til at få tilstrækkelig væske. Borgerne oplever, at der i lang tid har været fokus på at de får tilstrækkelig væske, hvilket medfører, at de selv er blevet mere opmærksomme på at drikke i løbet af dagen. Tilsynet vurderer, at der er overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes faglige tilgang til dehydreringsproblematikker hos borgerne. DFS+ orienterer til tilsynet, at der er særligt fokus på videndeling om borgere og borgers væskeindtag mellem dagvagt, aftenvagt og nattevagt, således at der er løbende opfølgning og fokus på borgere i risiko for dehydrering. Tilsynet konstaterer, at DFS+ gør brug af væskeskemaer i situationer, hvor borgers situation kræver et skærpet fokus på væskeindtaget. Privat leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp Aleris Det uanmeldte tilsynsbesøg hos Aleris blev gennemført fredag den 15. december Rehabilitering Borgere om rehabilitering i Aleris Borgerne giver udtryk for, at de er tilfredse med den ekstra støtte de modtager, når de er blevet bevilget et rehabiliteringsforløb og flertallet oplever, at de er blevet mere selvhjulpne. Endvidere oplever borgerne, at rehabiliteringsforløbene i høj grad bidrager til en øget viden om, hvordan de skal agere, hvis de har hjælpemidler. Borgerne udtrykker, at det sundhedsfaglige personale godt kunne være mere opmærksomme på løbende at fortælle om formålet med rehabiliteringsforløbet samt minde borgere om de aftalte delmål og mål. Tilsynets vurdering af medarbejdere og ledelse Medarbejdere og ledelse i Aleris sparrer dagligt om betydningen af hverdagsrehabilitering og tværfagligt samarbejde om borgere i rehabiliteringsforløb. Tilsynet kan konstaterer, at der er overensstemmelse mellem medarbejdere og ledelsens udsagn om Aleris rehabiliteringsindsatser. Medarbejderne orienterer til tilsynet, at de oplever et godt samarbejde med Rehabiliteringsafdelingen, når borgere vender tilbage til eget hjem, og Aleris skal fortsætte plejen og omsorgen. Medarbejdere og ledelse orienterer til tilsynet, at de ønsker fokus på samarbejdet med kommunen om rehabiliteringsforløb, særligt i forhold til løbende justering af borgernes målsætninger, så målsætningerne hele tiden er realistiske i forhold til borgers funktionsniveau

11 Ernæring Borgerne om støtte til ernæring i Aleris Tilsynet kan konstatere, at borgerne oplever at de får råd og vejledning om ernæring fra Aleris sundhedsfaglige personale. Få af borgerne giver udtryk for at de er med til tilberede maden. En stor del angiver, at det er det sundhedsfaglige personale der udelukkende står får tilberedningen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne i Aleris har et tilfredsstillende fagligt niveau i forhold til ernæringsindsatsen hos borgere med ernæringsydelse eller borgere, som er i risiko for uplanlagt vægttab. Medarbejderne orienterer til tilsynet, at de oplever et godt samarbejde med kommunens diætist. Tilsynet kan konstatere, at ledelsen har fokus på faglig sparring og dialog om Aleris borgeres ernæringssituation - både for borgere, der er visiteret til en ydelse vedrørende ernæring, men også for borgere som ikke umiddelbart skulle have risiko for uplanlagt vægttab. Dette er en del af ledelsens strategi for tidlig opsporing af borgere med ernæringsproblematikker. Medarbejdere og ledelse i Aleris har samme oplevelse af, at sparring og dialog om ernæringsområdet højner kvaliteten i mødet med borgerne. Ledelse oplever mulighed for udvikling af øget samarbejde med kommunen til gavn for borgerne. Dehydrering Borgerne om støtte til væske i Aleris Borgerne oplever, at Aleris sundhedsfaglige personale er meget opmærksomme på, at borgerne drikker tilstrækkeligt med væske. Endvidere giver borgerne udtryk for, at de oplever at få råd og vejledning om deres væskeindtag både når der er fast personale i hjemmet og når det er afløsere/vikarer. Medarbejdere og ledelse i Aleris udtrykker, at de i deres faglige dialog om borgeres væskeindtag har stort fokus på tidlig opsporing af borgere med insufficient væskeindtag for så vidt muligt at undgå forebyggelige indlæggelser. Medarbejdernes faglige viden om betydningen af sufficient væskeindtag hos borgerne kommer til udtryk via konkrete eksempler på forløb hos borgere med risiko for dehydrering. Hvis der er behov for ekstra indsats føres der væskeskema, som ligger i borgers eget hjem. Tilsynet kan konstatere, at der er overensstemmelse mellem medarbejdernes og ledelsen oplevelser af fagligheden og dialogen om borgere med dehydreringsproblematikker

12 Plejeboligområdet Humlehusene og Albertshøj Der var uanmeldt tilsynsbesøg på Albertshøj mandag den 30. oktober og i Humlehusene mandag den 13. november I nedenstående beskrives de overordnede tilsynsobservationer for hele plejeboligområdet. Hvis der er forskelle i håndteringen af de tre emner; rehabilitering, ernæring og dehydrering mellem Albertshøj og Humlehusene vil dette fremgå. Rehabilitering: I forbindelse med tilsynet på plejeboligområdet har tilsynet interviewet beboere. Beboerne giver udtryk for, at de oplever selvbestemmelse og involvering i dagligdagens aktiviteter. I forhold til rehabilitering oplever beboerne, at de får den støtte og hjælp de har behov for samtidig med at personalet opfordrer beboerne til at klare de aktiviteter selv som de er i stand til. Beboerne giver tilsynet konkrete eksempler på, hvordan de involveres i hverdagens aktiviteter, eksempelvis opfordres beboere til at hjælpe med at dække bord til dagens måltider, hvis deres funktionsniveau tillader det. Tilsynet finder, at der på plejeboligområdet arbejdes med hverdagsrehabilitering. Det sundhedsfaglige personale er særligt opmærksomme på at yde en pleje og omsorg, der kan bidrage til vedligeholdelse af beboeres funktionsniveau, så vidt muligt. På plejeboligområdet er det ikke ambitionen at gøre beboerne mere selvhjulpne, men at vedligeholde det funktionsniveau beboere har ved indflytning. Dette skyldes, at beboere som flytter i plejebolig ofte har et komplekst sygdomsbillede og ofte ikke kognitivt er i stand til at blive mere selvhjulpne. Beboers kontaktperson opstiller mål og aktiviteter, der kan bidrage til fastholdelse af funktionsniveau. På personalemøder og beboerkonferencer drøftes beboers habituelle tilstand og der følges løbende op på, hvorvidt hverdagsrehabilitering kan bidrage til at beboeres funktionsniveau ikke falder. Tilsynet kan konstatere, at der er overensstemmelse mellem medarbejdernes og ledelsens oplevelse af, hvordan der arbejdes med rehabilitering på plejeboligområdet. Tilsynet vurderer, at der på plejeboligområdet er udviklingspotentialer i forhold til dels udviklingen af dokumentationen vedrørende hverdagsrehabilitering og opfølgning på de individuelle mål hos beboerne, og dels i forhold til vurdering af, hvorvidt beboere har et rehabiliteringspotentiale, så de kan visiteres til rehabiliteringsforløb jf. servicelovens 83a. Ernæring Beboerne giver til tilsynet udtryk for, at de er overordnet tilfredse med maden på plejeboligområdet. De adspurgte beboere har ikke en interesse i selv at deltage i tilberedningen af maden og begrunder det med, at de ikke har kræfter til det. Beboerne giver udtryk for, at det skaber god stemning og appetit, når plejepersonalet og de kostfaglige medarbejdere har fokus på, at maden skal se indbydende ud og når de bidrager til at få skabt en god stemning omkring måltiderne. Tilsynet kan konstatere, at både medarbejdere og ledelse har faglig opmærksomhed på beboernes ernæringsstatus. Medarbejderne fremhæver til tilsynet, at de oplever en god sparring og dialog med både de kostfaglige medarbejdere og Plejeboligområdets diætist. Både ledere og medarbejdere er opmærksomme på ernæringssammensætningen i den mad der tilbydes og beboerne har selvbestemmelsesret i forhold til hvad de har lyst til at spise. Ved ernæringsproblematikker hos beboere drøftes dette med kostfaglige medarbejdere og diætist. Både ledelse og medarbejdere ønsker mere fokus på, hvordan de kan få skabt endnu bedre rammer omkring måltiderne for beboerne. Medarbejderne ønsker eksempelvis at gøre brug af piktogrammer med billeder af forskellige måltider. Piktogrammerne skal gøre det lettere for beboere at forstå, hvilke måltider de kan vælge imellem. Tilsynet vurderer, at der er udviklingspotentiale i forhold til at skabe mere sammenhæng mellem de daglige observationer om beboernes ernæringsstatus og de handlinger der udføres efterfølgende samt at medarbejderne bliver mere

13 opmærksomme på løbende at dokumentere ændringer og justeringer vedrørende ernæring i beboernes døgnrytmeplaner. Dehydrering Beboerne på plejeboligområdet giver udtryk for, at de oplever, at de ofte får tilbudt væske og at de selv bestemmer den væske de har lyst til at drikke. Beboerne oplever, at personalet giver dem råd og vejledning om, hvilke typer af drikkevarer som er gode til beboernes individuelle behov. Tilsynet kan konstatere, at medarbejderne oplever et godt indbyrdes samarbejde om opmærksomhed på beboernes væskeindtag. Hvis en beboer er i risiko for dehydrering føres der væskeskema, hvor det noteres hvor meget væske beboeren indtager i løbet af en dag. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har faglig indsigt i, at sufficient væskeindtag kan forebygge unødvendige indlæggelser. Tilsynet vurderer, at der er overensstemmelse mellem medarbejdernes og ledelsens oplevelser af den faglige kvalitets vedrørende dehydreringsproblematikker hos beboerne

14 Opsamling Myndighedsenheden i Albertslund Kommune har foretaget uanmeldte tilsyn hos leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp og på Plejeboligområdet i efteråret Myndighedsenheden har ligeledes foretaget individuelle tilsyn hos borgere som modtager personlig pleje og enten rehabiliterings,-ernærings, eller dehydreringsydelser fra én af leverandørerne. Det overordnede indtryk af leverandørerne af personlig pleje og praktisk hjælp og Plejeboligområdet er, at borgerne er sikret indsatser vedrørende rehabilitering, ernæring eller dehydrering af god faglig kvalitet med udgangspunkt i den enkeltes problemstillinger, vaner og ressourcer. Tilsynet kan konstatere, at de sundhedsfaglige medarbejdere i Albertslund Kommune besidder en god faglig viden og har detaljeret kendskab til borgerne, som med fordel kan bringes mere i spil i relation til den sundhedsfaglige dokumentation og videndeling. Medarbejderne kan på en engageret og omsorgsfuld måde beskrive deres detaljerede kendskab til den enkelte borger og vedkommendes problemstillinger i forhold til rehabilitering, ernæring og dehydrering. I forhold til den fremadrettede udvikling og læring hos leverandørerne og på plejeboligområdet er det tilsynets overordnede vurdering, at der skal arbejdes videre med dokumentationen af hverdagsrehabilitering og rehabiliteringsforløb. Samtidig er det tværfaglige samarbejde og videndeling mellem Sundhed, Pleje & Omsorgs driftsenheder også et område med udviklingspotentialer, idet et øget tværfagligt samarbejde vil kunne skabe flere helhedsorienterede forløb for borgerne. Tilsynet erfarer, at der er behov for opmærksomhed på kommunikation mellem driftsenheder om tilbagemeldinger vedrørende ændringer i borgeres funktionsniveau det drejer sig primært om kommunikationen mellem de tre leverandører og Myndighedsenheden. Nogle af de interviewede borgere giver udtryk for, at de får ydelser, som de egentlig godt selv kunne varetage, hvis de fik den rigtige støtte og hjælp eksempelvis gennem et rehabiliteringsforløb

15 Sundhed, Pleje & Omsorg BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Nordmarks Allé Albertslund albertslund@albertslund.dk