Medieetik. Rapport udarbejdet af Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller Hartley, Sofie Flensburg & Maria Bendix Olsen

Transkript

1 Korallen i RUC s segl Medieetik Rapport udarbejdet af Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller Hartley, Sofie Flensburg & Maria Bendix Olsen Mark Blach- Ørsten, professor mso Jannie Møller- Hartley, adjunkt Center for Nyhedsforskning CBIT, Roskilde Universitet

2 Definition af medieetik Formelle og uformelle handlingsanvisninger på, hvad journalister og medier bør gøre og mere specifikt, hvad de ikke børe gøre i en given situation for dermed at mindske de negative konsekvenser, journalistikken kan have for samfundet, kilderne, journalisten og journalistens ansættelsessted, samt dem og det, som behandles i det journalistiske produkt.

3 Medieetiske niveauer 1) Medieinstitutionen (meta) 2) Medieorganisationen (makro) 3) Den enkelte journalist (mikro)

4 Metoder 1) Fakta-kortlægning af 393 nyhedsmedier og interview og rundringning til ca. 100 medier (makro) 2) Analyse af pressenævnssager over tid (makro og meta) 3) Spørgeskemaundersøgelse (mikro og meta) 4) Kvalitativ interviewundersøgelse (mikro)

5 Begrænset vækst i antallet af klager til Pressenævnet Klager Taget til følge

6 Medier med flest klager fra Klager taget helt eller delvist til følge Klager ikke taget til følge

7 Emner og klagere* Emner: 50 % kriminalstof i 1992 (N=28), 28 % i 2012 (N=67) Klagere: 18 % erhvervspersoner/virksomheder i 1992, 31 % i 2012 Ca % privatpersoner alle år * Af klager, der er taget helt eller delvist til følge

8 Holdninger til Pressenævnet Jeg vil ikke i Pressenævnet, for jeg har ikke lyst til at blive beklikket på min faglighed. ( ) Det er lige meget med sager, som man ikke får kritik for, men en tabt pressenævnssag er en slags synderegister, som jeg gerne vil undgå. Man går ikke rundt med hejst flag over at have tabt en sag ved Pressenævnet, men man kan godt være lidt stolt af at have vundet en. Fordi det netop er udtryk for, at man er journalist. Så har man trådt nogen over tæerne, og det skal vi også en gang imellem, hvis vi skal lave rigtig journalistik.

9 Egne nedskrevne etiske retningslinjer på enkelte medier 45% 42% 40% 35% 30% 25% 20% 23% 25% 15% 10% 8% 5% 0% Offentlige retningslinjer Interne retningslinjer Under udarbejdelse marts 2014 Ingen retningslinjer 1% Ved ikke N= 393 medier/35 forskellige regelsæt

10 Nedskrevne retningslinjer og pressenævnstilmelding 120% 100% 80% 60% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 79% 70% 73% 75% 70% 63% 62% 40% 20% 0% 22% Pressenævnstilmelding Nedskrevne retningslinjer N= 393 medier

11 Indhold i regler Mest almindeligt at have regler om omtale af retssager og dømte (66 % af de udleverede etiske regelsæt). Ofte gentagelse af vejledende regler for god presseskik (otte af de ti mest almindelige regler). Forskelle i regler for, hvornår dømte kan omtales ved navn og i journalisters ret til at være medlemmer af partier.

12 Opbakning til regler 80 procent svarer vigtigt eller meget vigtigt til, at de enkelte medier har offentliggjorte etiske retningslinjer. Bred opbakning til specifikke dele af de vejledende regler for god presseskik (fx over 90% tilslutning til regler om forelæggelse af krænkende oplysninger og respekt for privatlivets fred). Større splittelse om mediernes egne regler (fx journalisters ret til at være medlemmer af partier eller bør lave strategisk pressearbejde)

13 Sanktioner ved brud på etiske regler 60% 50% 52% 40% 38% 30% 20% 10% 7% 3% 6% 7% 0% Samtale med ledelsen Ændring af arbejdsområde Suspendering Fyring Har ikke oplevet sanktioner Andre sanktioner N= 855 redaktionelle medarbejdere ansat ved nyhedsmedier

14 80% 70% Dårlig etik i dansk presse (dagligt eller ugentligt) 71% 75% 75% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Jeg ser eksempler på dårlig etik i dansk presse (dagligt eller ugentligt) 16% 11% 4% 2% På min egen Jeg tager mig selv i at arbejdsplads ser jeg udøve dårlig eksempler på dårlig journalistisk etik journalistisk etik (dagligt eller ugentligt) (dagligt eller ugentligt)

15 Forståelser af etik Når man kan sit håndværk, så er der jo sådan set ikke noget kontroversielt i det. Men det er klart, at der er nogen sager og historier, hvor man kommer ud i nogen gråzoner og må sige, har vi etikken i orden her, kan vi se os selv i øjnene? [ ] Det ligger i baghovedet hele tiden, og så dukker det op i specielle historier, hvor man ved der er noget på spil. (journalist landsdækkende dagblad)

16 Fokus på medieetik på redaktionerne Når der er nogen, der hævder, at det bliver værre og værre, så er det forkert. Vi tager mere hensyn og er mere opmærksomme end for 50 år siden. Både her og generelt på dagbladene. (journalist på regionalt dagblad)

17 Oplevelse af etiske problemer Det er kundefokuseret på den måde, at det handler om, hvad kunder vil have, og hvordan de måler os, og så retter vi os efter det og skriver i de formater, de gerne vil have. [ ] Det handler om klik, gode rubrikker og om at skrive i formater, der passer til det, vi skal. (journalist på nyhedsbureau) Det største etiske problem består i at få folk til at forholde sig kritisk til Wikipedia. [ ] Det handler om basale ting, der ikke er blevet undersøgt, og som gør, at du risikerer at skrive noget frygteligt vrøvl. (journalist på landsdækkende radio/tv-station)

18 Udvalgte konklusioner Opbakning til Pressenævnet og regler for etik. Øget fokus på medieetik på redaktionerne. Stor andel netmedier er ikke tilmeldt Pressenævnet, og færre har egne etiske regelsæt. Etik ligger på rygraden og diskuteres mest ved specielle sager, men journalister ser også reglerne som en måde at teste, hvor grænserne for etikken går.

19