Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Transkript

1 Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

2 Opdrag og teser Udviklet af TrygFonden og DMJX i dialog om tryghed Noget galt i samvirket mellem vidensproducenter og vidensformidlere videnspredningen er ikke optimal Potentialerne i forskningen udnyttes ikke i medierne værdifuld fakta og nyheder går tabt Den dybeste forskning overses til fordel for enkeltstående forskningsprojekter med mere sensationelle resultater I hvilke roller optræder forskerne, med hvilke stemmer? Hvordan med de nye forskningsresultater? Bruges de?

3 Metodeudviklingsprojekt - videndeling Det skulle vi undersøge men hvordan? Ny metode Et metodeudviklingsprojekt for DMJX generisk, overføres på andre emneområder/stofområder Ikke eksperter i social udsathed, børn og unge, men eksperter i medier, journalistik og i udvikling af forskningskoncepter Digital cross media - kvantitativ, kvalitativ, sprog, diskursanalyser, interview forskere, journalister, web, sociale medier - samtænke Videndeling internt på DMJX gruppe af vidt forskellige forskere Lars Kabel teser, konklusioner, erfaringer Roger Buch konteksten, socialpolitikken Kresten Roland Johansen de kvantitative målinger, findings

4 Socialpolitisk indsats på et umuligt område og mediernes dækning

5 Videnssamfundet eksploderer

6 Hvor mange udsatte børn og unge er der?

7 Hvad er problemet egentlig..?

8 børn/unge får hjælp fra kommunerne

9

10 Hvor mange udsatte børn og unge får hjælp? 1 pct. anbringes uden for hjemmet 1,4 pct. får forebyggende indsats

11 Et dyrt politikområde, men der spares

12

13

14 Oceaner af viden

15 Hvordan dækker medierne et umuligt område? Mine konklusioner: Det skal gøres selv om det er umuligt. Lige som der skal forskes og laves politik Nogle journalister er eksperter, men de fleste er lægfolk i forhold til emnet, og de bør derfor være ekstra forsigtige Så er det heller ikke mere komplekst end økonomi, kultur eller politik men det er måske mere alvorligt! Kompleksiteten bør kommunikeres åbenhed om svagheder, uenigheder, begrænsninger Kompleksiteten på dette og andre områder er en del af pensum for alle studerende på DMJX ydmyghed og forsigtighed Andre vigtige konklusioner: Medier kontakter forskere sjældent omvendt og der er stort genbrug af de samme forskere dem som forstår og agerer ind i medielogikkerne

16 Vi har gennemført en større empirisk kortlægning af de journalistiske produkter (primært artikler) 6 måneders dansk dækning (2014) af udsatte børn og unge er kortlagt i 26 nyhedsmedier og 11 nyhedsprogrammer på radio og tv Alle relevante artikler (og indslag) er kodet 1347 enheder

17 Metode bag den kvantitative kortlægning Beskrivelse af formål med kortlægningen (hypoteser osv.) Operationalisering af udsatte børn og unge Udvælgelse af relevante søgeord Undersøgelsesperiode defineres (6 måneder i 2014) Medier udvælges og afgrænses (print, web, fagblade, dagblade, radio, tv) Ekspertsøgning i infomedia udvikles og testes Kodemanual og kodeskemaer udvikles Koderteam hyres ind (6+4 studerende) Pilottest af kodemanual pilotkodning af udvalgte artikler Tilretning af kodemanual Kodning af de 1347 enheder Rensning af data Analyse

18 Hvordan hvis overhovedet bruger journalister forskning i dækningen af udsatte børn og unge? Spredes den forskningsbaserede viden? Forskningsresultater spredes i et vist omfang. Vi finder referencer til forskning i 28% af de 1347 kodede enheder (Vi anvender dog den helt brede definition af forskning evalueringer, rapporter, undersøgelser etc. alt er med) Det er altovervejende aktuel (publiceret i 2014), dansk, anvendt forskning ikke tværgående review, ikke grundforskning Vi ved nu mere om, HVORDAN forskningen bruges, altså hvilken funktion den har i artiklerne. Det er fx sjældent ny forskning som nyheds-trigger artiklen - 2 %. Rapporter m.m. trigger" 10 %

19 Hvordan interagerer journalister og forskere? Er journalisterne klædt på til kritisk at forholde sig til og formidle forskning? Vores interviews peger på, at journalisterne (generelt) frem for at læse forskningen ringer til forskerne bag. Det er hurtigere, og mange journalister føler sig ikke selv klædt på til at forholde sig kritisk til forskningen. Forskerne værdsætter samarbejdet, men efterlyser kritisk stillingtagen, kritiske spørgsmål og en dybere (metode)forståelse fra journalisternes side forskningens paradigmer.

20 Andre findings Dækningen er generelt set ikke tabloid. Altovervejende en nyheds-, aktualitets- og væsentlighedsbåret journalistik Dækningen er ofte konstruktiv/løsningsorienteret (26%) det gælder i særlig grad fagbladenes dækning (44%) Udsatte børn og unge og forældre er stemmer som sjældent høres (<10%) Når forskere bruges som kilder (14%), er det typisk som en kritisk stemme lidt oftere negativ kritisk (41%*) end konstruktiv kritisk (33%*) *Baseret på 150 udvalgte artikler

21 Kritiske forskerstemmer: Hvad er perspektivet i det? Man kan ikke regne med, at det virker En farlig vej at gå Det er fuldstændig forkasteligt Matchningen er ikke tilstrækkelig kvalificeret Masser af rum til forbedring

22 Konstruktiv kritiske forskerstemmer: Der bør oprettes. Der er brug for Vi skal sætte ind Man burde iværksætte Der burde opbygges

23 Vi kan se, at der finder en videndeling sted fra forskning og forskere og til journalister og medier. Men hvad sker der videre? Vi kan se, at noget forskningsbaseret viden faktisk bevæger sig fra forskere til journalister videndeling - men hvad sker der så? Hvordan lagres (tilegnes), deles og nyttiggøres (bruges) denne viden? Videnspredning Det ved vi faktisk ikke. Det ville kræve omfattende receptionsstudier blandt mediebrugerne og eventuelt forskningseksperimenter med forskellige typer af formidling. Kunne være spændende at undersøge nærmere.

24 Hovedtesen? Ikke bekræfte, at den dybeste forskning overses til fordel for det hurtige og sensationelle det er ét fedt det hele Ikke bekræfte, at forskere udtaler sig om hvad som helst deres fagområde, i en ekspertrolle men sjældent konkret om deres forskning. Kommenterer (social)politiske begivenheder. Journalisten henvender sig i den aktuelle situation, har sjældent læst forskningen. Bekræfte en vinkel (forskeren ofte modvillig), en samfundskritisk stemme (forskeren mere villig) Forskning spiller ingen rolle på de sociale medie-platforme En overraskende tilfredshed med samarbejdet fra begge parter ikke manipulation, det ér muligt at få ny forskning i nyhedsmedierne, især dem der kan play by the media rules Urealistisk, at journalisterne kan følge forskningen, i stedet samarbejde om kvalificeret forenkling og nyhedsværdi

25 Erfaringer videndeling via forskning i medierne Rekvirent, økonomisk støtte. Forudbestemte forskningsresultater? TrygFondens forskningsparadigme bekræftede forestillinger Godkendes på tre niveauer hos TrygFonden Deres kritik: Ikke overskue og beskrive forskningsfeltet generelt et stort metodisk problem Rettelser på ordniveau Indrømmet: Det blev bedre PR pressemeddelelse Ringe respons fra medierne TrygFonden dog meget tilfreds Nyt samarbejdsprojekt, vi har udviklet en ny generisk metode