Kontaktgruppemøde Landområde Nibe. Dato , kl Sted Aalborg Forsyning, Vand A/S, Sønderbro 53

Transkript

1 Møde Kontaktgruppemøde Landområde Nibe AFV Grundvand og Vandkvalitet Dato , kl Sted Aalborg Forsyning, Vand A/S, Sønderbro 53 Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Init.: JCH Deltagere Afbud Referent Jan Hjorth, Krastrup Vandværk Olav Mylius Pedersen, Farstrup Vandværk Jørgen Pedersen, Farstrup Vandværk Bjarne Christensen, Sebbersund Vandværk Peter Markussen, Sebbersund Vandværk Erich Borup, Sebbersund Vandværk Jens Erik Jacobsen. Valsted Vandværk Bruno Jensen, Valsted Vandværk Keld Vestergaard, Kyø Vandværk Peter Søndergaard, Halkær Vandværk Anders Jørgensen, Halkær Vandværk Steen Fristrup, Ejdrup Vandværk Martin Gren Jespersen, Ejdrup Vandværk Jon Klose Larsen, Skørbæk Vandværk Jørn Dahl Nielsen, Skørbæk Vandværk Bjarne Jakobsen, Bislev Vandværk Kenneth Jensen, Staun Vandværk Carsten Andersen, Staun Vandværk Jan Pedersen, Krastrup Vandværk Kristian Vestergaard, Krastrup Vandværk Else Rasmussen, Klæstrup Vandværk Jørgen Nygaard, Pandum Østre Vandværk Morten Jakobsen, Skørbæk-Hedehuse Vandværk Lise Højmose Kristensen, Aalborg Kommune Louise Appel Bjergbæk, Aalborg Kommune Lene Tolbod Burgaard, Aalborg Forsyning, Vand Jan Christian Pedersen, Aalborg Forsyning, Vand Indtast afbud Jan Christian Pedersen Sagsnr

2 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt 2. Revision af Vandforsyningsplanen a. Opfølgning på Vandforsyningsplan I forbindelse med vandforsyningsplanens vedtagelse i 2013 blev der igangsat en række projekter. Nogle projekter er gennemført, nogle er under udførelse, og et enkelt er ikke påbegyndt. Status for de forskellige projekter kan ses i dokumentet Kontaktgruppemøder 2018 revision af vandforsyningsplan som er lagt på Aalborg Kommunes hjemmeside. b. Orientering om revision af vandforsyningsplan I takt med revisionen af vandforsyningsplanen, som blev igangsat i 2018, er Aalborg Kommune i færd med at udarbejde målsætninger, som fremover skal danne grobund for mere specifikke projekter. 1. At sikre, en bæredygtig forvaltning af vandressourcen som tilgodeser private og erhvervsmæssige behov for grundvand, og som samtidig understøtter at rette vand benyttes til rette formål. Indvinding af vand skal ske under hensyntagen til natur og vandløb. Der arbejdes med anvendelse af grundvand med forskellig kvalitet og til forskellige formål, herunder drikkevand til private, teknisk vand til erhvervsformål og udnyttelse af potentialet for grundvandskøling og opvarmning. 2. At sikre, at alle har lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris. Alle vandforsyninger skal have en strategi for forsyningssikkerhed, fx ved mulighed for forsyning fra nabovandværk. Der arbejdes med en strategi for at sikre rent vand i det åbne land. 3. At sikre, at forsyning af drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. Vi skal passe på vores grundvand bl.a. gennem vandsamarbejde og indsatsplaner. Af de tre præsenterede målsætninger, er de to nederste målsætninger kendt fra tidligere, blot med mindre modifikationer. Målsætning nr.1 er ny og har et bredere fokus end vi normalt har haft denne målsætning forsøger at indtænke muligheden for brug af grundvand, der ikke har drikkevandskvalitet, til andre formål. c. Inddragelse: Eventuelle inputs eller tilbagemeldinger vedrørende ovenstående målsætninger og fokusområder kan sendes til Louise Appel Bjergbæk via louise.bjergbaek@aalborg.dk senest den 20. december Der blev spurgt ind til eventuelt behov for ekstra møder udover de nuværende kontaktgruppemøder, orienteringsmøder og Vandplanudvalgsmøder, hvorefter der blev efterspurgt møder, hvor vandværkerne i Nibe er delt op i forhold til størrelse. De mindste for sig og de største for sig. Det er primært de mindste vandværker der efterspørger denne opdeling, da de har nogle grundlæggende problematikker som de lidt større vandværker ikke har. Nu hvor åben land samarbejdet er lukket ned, så efterspørges en snak om retningslinjer for tilslutning af enkeltindvindere og hvad vandværkerne har af muligheder. Der foreslås en åben debat, hvor de der er interesseret kan deltage. d. Tidsplanen for revision af vandforsyningsplan: : - Revision af vandforsyningsplan - Inddragelse af Vandplanudvalget ved alle møder - Inddragelse af Miljø- og Energiudvalget - Inddragelse af vandværkerne på årligt møde, kontaktgruppemøder og evt. ekstra møde i foråret /7

3 4. kvartal kvartal 2020: Politisk behandling af forslag til vandforsyningsplan inkl. offentlig høring i 8 uger. Det formodes, at der er vedtaget en ny vandforsyningsplan primo Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse a. Indsatsplanlægning: Aalborg kommune skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i områder, der er udpeget og kortlagt af Staten. Aalborg Kommune afventer stadig kortlægningen fra staten, før der kan foretages noget i den vestlige del af Nibe-området. Det forventes, at Aalborg kommune modtager Statens kortlægning for den vestlige del af Nibe-området i efteråret 2019, hvorefter der udarbejdes en samlet indsatsplan for Nibe-området (dog uden Aalborg Forsyning, Vand A/S) En indsatsplan indeholder indsatser, som skal sikre beskyttelse mod forurening af grundvandsressourcen. Nogle indsatser skal gennemføres af vandværkerne, såsom informationskampagner eller lodejerforhandlinger om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. Andre indsatser skal gennemføres af kommunen, fx tilsyn med boringer inden for indvindingsopland og eventuelt pålæg af rådighedsindskrænkninger efter MBL 26a. b. Grundvandsbeskyttelse: Når vi snakker langsigtet varig grundvandsbeskyttelse, så vil der ofte være tale om aftaler om dyrkningsdeklarationer på landbrugsarealer og evt. parcelhusgrunde nær et givent vandværks kildeplads. Spørgsmål: Er der nogle tiltag, som gør, at der overfor parcelhusejerne kan gennemtvinges foranstaltninger som er nødvendige for at sikre grundvandsbeskyttelse? Svar: Ja, den seneste udmelding fra Miljøministeriet er, at bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a kan pålægges parcelhusejere. c. Samarbejde om grundvandsbeskyttelse: Vi skal i gang med en dialog om, hvordan vandværkerne i Nibe-området skal samarbejde omkring grundvandsbeskyttelse. Myndigheden forventer, at et sådant samarbejde og dertilhørende indsatser bygger på en solidarisk finansiering. Den solidariske finansieringsmodel betyder at alle vandværker skal bidrage til grundvandsbeskyttelse, også vandværker, der ikke har problemer med vandkvaliteten på nuværende tidspunkt. Der er forskellige muligheder for hvordan et samarbejder kan udformes. Det kan være et samarbejde mellem vandværkerne i Nibe-områder, eller vandværkerne i Nibe-området melder sig ind i Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg, eller det kan være en hel 3. ting. Spørgsmål: Hvad vil det komme til at koste, hvis vandværkerne i Nibe-området ønsker at blive medlem af Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg? Svar: Der er lige udarbejdet nye vedtægter for foreningen, og det vides ikke helt præcist hvordan det er skruet sammen i forhold til medlemsbetalingen. Men umiddelbart, så ligger prisen på 1,40 kr. pr. m 3 vand medlemsvandværket sælger men det økonomiske aspekt skal naturligvis drøftes med Foreningen Grundvandsamarbejde Aalborg. Kommentar: Vil det ikke være dumt af vandværkerne at opfinde noget nyt, hvis man kan melde sig ind i et samarbejde, der allerede er oprettet? Spørgsmål: Kan man forvente, at selv de mindste vandværker bliver pålagt at gennemføre indsatser? Svar: Det er svært at sige, da det afhænger af statens kortlægninger af indsatsområderne. Man skal passe på med at drage paralleller til de andre områder i kommunen (Hals, VSK mfl.), da der er stor forskel på områderne. Spørgsmål: Er det staten der udpeger indsatsområderne? Svar: Ja, men det er kommunen der målretter beskyttelsen ved at præcisere hvor og hvilke indsatser der skal være. Vi skal have en god dialog, således vi sikrer os at vi beskytter de rigtige steder og samtidig ikke overbeskytter. 3/7

4 Spørgsmål: Hvor gamle er de samarbejder der allerede er oprettet i Aalborg kommune? Svar: I den gamle Aalborg Kommune startede det i Hals-samarbejdet er fra VSK startede indkrævning til grundvandsbeskyttelse i De fleste samarbejder er søsat i forbindelse med vedtagelse af tidligere indsatsplaner. 4. Orientering fra Vandmiljø a. Sommer i Danmark: I den forbindelse med den tørre sommer, var der henvendelser fra flere journalister, som spurgte ind til, hvorvidt Aalborg Kommune havde udstedt vandingsforbud. Aalborg Kommune har ikke udstedt forbud mod havevanding, da det jo er vandværkernes lod. I løbet af sommeren var der flere brønde/boringer som blev pumpet tørre. Desuden var der flere landmænd, som fik behov for øget indvindingstilladelse til deres markvandingsboringer. Kommunen har dog ikke haft ressourcer til at behandle eventuelle ansøgninger om øget indvinding. Vandværkerne i Landområde Nibe gav ikke udtryk for at have haft problemer som følge af den tørre sommer. Den tørre sommer kunne godt mærkes i form af en øget indvinding, men der har ikke været udstedt forbud mod havevanding m.v. Kommentar: I Valsted har der været henvendelser om, at Aalborg Forsyning, Vand har bedt folk om ikke at vande under Nibe festival. Desuden har nogle forbrugere i Farstrup-området uden grund fået sms er fra Aalborg Forsyning om lukning af vandet pga. ledningsarbejde. Det har givet noget forvirring, at sms er er blevet sendt til uvedkommende modtagere. Årsagen til ovenfornævnte problematik skal findes i, at sms erne sendes ud automatisk til et defineret geografisk område, såsom veje eller områder. Telefonselskabernes registrering af abonnementer på adresserne i det givne område er altså bestemmende for hvem der får sms en. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem telefonnummer og adresse, så risikerer folk der ikke bor i det givne område at få en sms. Det er desværre en usikkerhed der er forbundet med denne service. Hvis man gerne vil frameldes denne smsservice, så kan det gøres på Aalborg Kommunes hjemmeside. Spørgsmål: Halkær og Sebbersund vandværker spørger ind til, om kommunen snart skal behandle indvindingstilladelser, som er udløbet. Svar: Forespørgslen tages med videre. b. Pesticider: Regionen har i samarbejde med Miljøstyrelsen og GEUS arbejdet på et projekt, hvor formålet var at udføre en screening for pesticider i grundvandet ved potentielle punktkilder. Herunder blev det undersøgt hvilke pesticider, der bruges i dag, og hvilke der har været brugt før i tiden. Regionen har udarbejdet en liste på intet mindre end 1015 pesticider og metabolitter, hvoraf de har lavet en analysepakke på 349 stoffer, som anvendes når deres boringer analyseres. Pesticider opfører sig anderledes end nitrat. Nedbrydningen af pesticider sker primært i de øverste cm af jordsøjlen, hvorefter den tilbageværende mængde spredes med vandpartiklerne. Nitrat omsættes hele vejen ned gennem jordsøjlen. Vi har verdens bedste pesticidgodkendelsesordning i Danmark, men den vil altid være på bagkant. Vi skal via lokale indsatser gøre beskyttelsen mere målrettet, for ikke at overbeskytte og samtidig være ekstra påpasselige tæt ved vandværker/indvindinger. Rensning af grundvandet bliver bredt debatteret, men det er ikke en løsning alene. Rensning kan ikke være en permanent løsning, men skal ses som midlertidig foranstaltning sideløbende med andre tiltag, som skal sikre rent urenset vand i fremtiden. Et kulfilter er i sig selv ikke en løsning, da det ikke fanger alle pesticider, fx det aktuelle DMS. Desuden er rensning af vandet også en dyr fornøjelse, som utvivlsomt vil gøre ondt på de mindre vandværker. Spørgsmålet: Hvor stort er problemet i Nibe området? Er der nogen overskridelser? Svar: Kun i en enkelt boring i Skørbæk Hedehuse. Men denne snak om pesticider er også med henblik på de stoffer, som der endnu ikke er blevet analyseret for. 4/7

5 c. Indberetninger: Oppumpede vandmængder - Myndigheden arbejder på at udarbejde en vejledning til indberetning af oppumpede vandmængder. Den nye vejledning søger, at gøre det mere overskueligt at indberette vandmængder, hvorved flere vandværker selv kan gennemskue fremgangsmåden, således myndigheden gerne skulle få et mindre opfølgningsarbejde. Boringsanvendelse - Send myndigheden en mail, hvis der er ændringer i boreanvendelse. På den måde er det muligt, at følge med i hvad der sker ude på vandværkerne. d. Diverse: På Aalborg Kommunes hjemmeside kan man finde tilsynsskema, som vandværkerne kan bruge ved tilsyn af egne boringer. (Link: Giftfri by frivilligheden søges først ved fx informationskampagner. Efterfølgende søges dialog med vandsamarbejdet om, hvad der ellers kan iscenesættes. Spørgsmål: Der efterspørges gennemsigtighed i forhold til projektet, hvor Aalborg Varme vil pumpe vand op ude ved Farstrup. Hvor langt er man i processen og hvor meget ved man om konsekvenserne for omgivelserne? Svar: Uden at vide alt om sagen, så ved vi at der er lavet grundige undersøgelser af konsekvenserne, bl.a. for at sikre indvindingen ved Farstrup Vandværk. Spørgsmål: Var det en mulighed, at der blev betalt kørepenge til de der kører ind til møderne? Det er en større udgift for de mindre vandværker. En slags solidaritetsbetaling kunne være en mulighed. Svar: Det tager vi med til drøftelse på næste vandværksgruppemøde. Vandværkerne blev mindet om, at de skal huske at indsende takstbladet en gang om året! Spørgsmål: Hvor kan man finde man finde vejledning om udarbejdelse af takstblad? Svar: Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning. Den bliver sendt ud til alle, som en del af nyhedsbrevet. Spørgsmål: Kan kontaktgruppemøderne måske holdes ude i distriktet? Svar: Grunden til at kontaktgruppemødet altid holdes i Aalborg er, at der på den måde kan holdes to møder pr. dag, hvorved der kun skal bruges 3 dage og ikke 6 dage på afviklingen. 5. Orientering fra Vandsamarbejde Nibe a. Status for samarbejdet: Der har været usikkerhed omkring lovligheden af Aalborg Forsyning, Vands deltagelse i samarbejdet om forsyningssikkerhed i Nibe. Energistyrelsen har fastslået, at Aalborg Forsyning, Vand gerne må deltage i samarbejdet. Alle vandværkerne i Nibe-området har deltaget og betalt bidrag til samarbejdet siden b. Vandforsyningsplanens bilag 15: Vandforsyningsplanenes bilag 15 indeholder en række principper, som skal følges ved realisering af sikkerhedssystemet i Nibe-området. Desuden indeholder bilag 15 en tabel over de planlagte og allerede udførte projekter samt et kortbilag, der viser de planlagte og udførte sikkerhedsledninger. Vandforsyningsplanens bilag 15 er blevet opdateret i oktober 2018 og kan findes inde på Aalborg Kommunes hjemmeside. (Link: Siden starten på samarbejdet er der blevet arbejdet på at sikre Farstrup Vandværk som sikkerhedsforsyning i FG1. Herefter er der planlagt sikkerhedsledninger til Vaar og Kølby vandværker. Sikkerhedsledning fra Sebbersund til Valsted er sat på planen til år Dette kan også ses på hjemmesiden. 5/7

6 Økonomi Der indbetales i dag 0,90 kr. pr. m 3 solgt vand og vandværksgruppen har lagt op til samme takst i Vandværksgruppen har drøftet om taksten skal sætte op fra Scenarier med forskellige takster og deraf tidshorisonter på færdiggørelse af ledningsarbejde blev præsenteret og lagt ud til input og debat: Takst på 0,90 kr. pr. m3 solgt vand de planlagte ledninger er færdige omkring år 2039 Takst på 2 kr. pr. m3 solgt vand fra de planlagte ledninger er færdige omkring år 2030 Takst på 3,5 kr. pr. solgt m3 vand fra de planlagte ledninger er færdige omkring år 2026 Kommentar: Der skal sideløbende tages højde for andre økonomiske udgifter, herunder grundvandsbeskyttelsen. Der er for forbrugerne også mange andre ting i hverdagen der bliver dyrere. Det hele skal indtænkes i den diskussion vi skal have. Snakken om taksten sparker vi til hjørne og venter på at indsatsplanen er udarbejdet, da det kan have indflydelse på folks tilgang til emnet. Det blev pointeret, at en sikkerhedsforsyning ikke er det samme, som at vandværkerne skal overtages. Vi skal bygge et sikkerhedssystem. Om det bliver til permanente ledninger i stedet for backup, det kan vi ikke sige noget om. Målet er forsyningssikkerhed. Spørgsmål: Hvis der skal laves større anlægsprojekter i alle forsyningsgrupper, så holder budgettet vel ikke? Svar: Det er ikke i alle forsyningsgrupper, hvori der er behov for forbedringer. Nogle grupper har allerede kapacitet til at dække ind for hinanden. Der har været rådgivning på, for at finde den bedst mulige løsning. Spørgsmål: I Ejdrup er der en forbruger, der bruger over halvdelen af den oppumpede vandmængde. Førnævnte storforbruger klager sig allerede over den nuværende pris. Hvis prisen hæves kunne han måske finde på at lave egen boring. Må og kan han det? I så fald ville det få store økonomiske konsekvenser for Ejdrup vandværk. Svar: De store forbrugere genererer omsætning på de små værker, så det er klart at man ikke er interesseret i at skræmme dem væk. Det er ikke til at sige, om de kan få lov at etablere egen boring. Det er et aspekt der inddrages i diskussionen om takstniveauet. 6. Områdets emner Spørgsmål: Når man har en forsyning, hvor der i nærheden foretages ting med forskellige interesser, hvordan sikrer man så samspil? Fx mellem varme, vand og kyllingemøg? Svar: Der foregår en afvejning når der behandles tilladelser. Med indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse er der muligheder for at iværksætte beskyttelse. Det er dog altid en mulighed for et vandværk at lave frivillige aftaler som sikrer vandværket. Spørgsmål: For et par år siden blev der efterlyst møder i de enkelte forsyningsgrupper, med henblik på at kunne drøfte og komme med inputs til takster mm. der har ikke været holdt nogen møder? Svar: Louise fik opgaven med at informere ud om muligheden for at afholde møder i den enkelte grupper. Denne opgave er ikke blevet løftet, men Louise lover at tage fat i den igen. Spørgsmål: Hvor mange har digital ledningsregistrering? Jon Klose Larsen fra Skørbæk Vandværk har været i gang med at undersøge priser og opfordrer til, at flere vandværker går sammen om at få løst opgaven og dermed sikre en bedre pris. Svar: En del af vandværkerne har fået registreret sine ledninger digitalt og nogle er i gang. Det bliver et krav i forhold til LER-forespørgsler, hvorfor flere vandværker måske kunne være interesseret i at få registreret ledningsnettet digitalt. De der mangler kunne evt. gå sammen og få et bedre tilbud? Så kunne man måske spare lidt penge. Opfordringen fra Jon Klose Larsen medtages i næste nyhedsbrev. Spørgsmål: Har vandværkerne styr på persondataforordningen? Svar: Forskellige forklaringer forvirrer og der er flere der ikke har styr på persondataforordningen. Som udgangspunkt må man kun være i besiddelse af oplysninger der er nødvendige for driften intet andet. 6/7

7 Danske Vandværker har lavet noget materiale, som er målrettet vandværkerne. 7. Eventuelt Se punkt 6. 7/7