Titel: Bilag 11 minirapporter, flagermusundersøgelser, Midtjyske Motorvej 2018

Transkript

1 Titel: Bilag 11 minirapporter, flagermusundersøgelser, Midtjyske Motorvej 2018 Feltarbejde og tekst: John Frisenvænge, Amphi Consult, oktober 2018 Indhold: 1. MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1216, SIMMERSTEDHOLM VED BRAMDRUP MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1217, GREJSHOLT OG ANAGER SKOV MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1218, SØNDERSKOV, NORDSKOV OG LAMHAVE MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1219, TÅGERUP SKOV MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1220, SVANEMOSE MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1221, FOVSLET SKOV MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1222, ENGSTEDLUND MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1223, ØSTER GESTEN SKOV OG GLISTRUP SKOV MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1224, RAVNHOLTGÅRD SKOV OG GESTEN MOSE MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1225, VEERST SKOV MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1226, SKØDEGÅRD PLANTAGE MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1227, ØSTER TORSTED OG ELSLEJERGÅRD PLANTAGE MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1228, FREDERIKSHÅB OG LIEGÅRD PLANTAGE MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1229, FREDERIKSNÅDE OG NØRRESØGÅRDS PLANTAGE MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1230, GØDSBØL SKOV Bilag 11 minirapporter, flagermusundersøgelser

2 1. Minirapport, meta-lokalitet 1216, Simmerstedholm ved Bramdrup Vurdering af flagermus Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: A Grid: 13 Lokalitetsnr Dato: 7-8/7 Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Simmerstedholm ved Bramdrup Tidsrum: Inventør: John Frisenvænge Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 1 Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: Nogen vind men det påvirker ikke flagermusene væsentligt (skov). Temperaturen falder fra ca. 14,5 til 12 C. Dato: 18-19/9 Inventør: John Frisenvænge Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Tidsrum: Bokse hele natten. Vejrforhold: Tørt, blæsende fra vest. Ca. 18 C fra solnedgang til midnat. Ca. 16,5 C ved solopgang. Fotonr.: R , Lydfiler: R09_ , og filer fra autobokse, pos. 77, 78. Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Vandflagermus, Myotis daubentonii Frynseflagermus, Myotis nattereri Brunflagermus, Nyctalus noctula Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus Frynseflagermus er rødlistet som sårbar (VU). Frynseflagermus er påvist med automatiske detektorer, som var opstillet ved levende hegn. Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. Der var jagtaktivitet af flere arter langs hulvej og skovbryn. Vandflagermus er påvist jagende ved den nye sø i kanten af industriområdet. Flere steder inden for undersøgelseskorridoren er der fundet parringsterritorier af dværg-/pipistrelflagermus. Dette tyder på forekomst af parringskvarterer (mellemkvarterer), f.eks. i træer i skovbryn. Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Simmerstedholm. Skove vest for Bramdrup Det undersøgte område omfatter 3 mindre skovområder, som er forbundet indbyrdes via levende hegn. Den midterste og den nordligste skov adskilles af en eng, som afgræsses med kvæg. De øvrige omgivelser omfatter dyrkede marker og en industrigrund mod øst. Industrigrund og motorvej udgør barrierer mod øst, men der er 2

3 forbindelse via levende hegn til skove mod nord, vest og syd. Det er desuden sandsynligt, at nogle flagermus krydser over motorvejen ved en lille bro. Levende hegn langs den tilhørende vej er velegnede ledelinjer til broen fra øst og vest. Den midterste skov er varieret med løvskov, nåletræer, kratskov af birk, hulveje, urterige lysninger, vandhul og græssende husdyr. Mod øst en lang hulvej, der er et oplagt jagtområde for lavtflyvende og strukturelskende flagermusarter. Hulvejen passerer syd om erhvervsområdet og forbinder skovene med området ved broen over motorvejen. Den nordligste skov er mere homogen. Skoven omfatter såvel partier med nåleskov som bøg med ret store træer. Skovbrynene mod øst og syd og vest består af løvtræer og buske. Den sydligste skov består udelukkende af løvtræer. Skovkanter og levende hegn danner grønne vægge, som er attraktive jagtområder for arter som frynseflagermus og langøret flagermus. En nyere sø i kanten af erhvervsområdet mod øst er jagtområde for vandflagermus. Søen kan også være af interesse for frynseflagermus, som ligeledes ofte jager over vand. Vurderes som hotspot for flagermus. Landskabet rummer flere skove tæt på hinanden, græsningsområder, levende hegn og vådområder. Bortset fra fragmentering pga. den eksisterende motorvej mod øst rummer landskabet en sammenhæng og variation, som er egnet til at understøtte en stor og artsrig bestand af flagermus med gode muligheder for struktur-følgende arter. Linjeføringsforslag A krydser de to nordligste skove og flere markante levende hegn. Vejanlægget vil dermed opdele et sammenhængende jagtområde. Den eksisterende motorvej adskiller allerede i dag skovområderne fra mulige rasteområder i bygninger i landsbyerne Bramdrup og Moltrup. 3

4 Figur 1. Skovbryn ind mod afgræsset eng. Figur 2. Inde i den midterste skov. 4

5 Oversigtskort (lok 1216) med placering af lyttebokse (autobokse) 5

6 2. Minirapport, meta-lokalitet 1217, Grejsholt og Anager Skov Vurdering af flagermus Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: D Grid: 12 Lokalitetsnr Dato: 18-19/7 Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Del vest for motorvejen: (Grejsholt) Del øst for motorvejen: (Anager Skov) Tidsrum: Bokse hele natten Inventør: John Frisenvænge Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 2 Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: Tørt, klart, svag-let vind. Temperatur 17 C før midnat, 11,5 C over midnat og ca. 14 C lidt efter solopgang. Dato: 20-21/9 Inventør: John Frisenvænge Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Tidsrum: Bokse hele natten Vejrforhold: Regn frem til ½ time før solnedgang. Derpå opklaring, mest skyet. Temperatur C frem til midnat. Jævn vind fra en sydlig retning. Fotonr.: R , Lydfiler: R09_ , og filer fra autobokse, pos. 8, Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Frynseflagermus, Myotis nattereri Brunflagermus, Nyctalus noctula Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus Langøret flagermus, Plecotus auritus Frynseflagermus er rødlistet som sårbar (VU). Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. I skoven vest for motorvejen (Grejsholt) var der især aktivitet af flagermus nær det sydlige skovbryn. Langs landevejen blev der registreret territorial adfærd (parringsterritorium) af pipistrelflagermus nær ved et hus. I skoven øst for motorvejen (Anager Skov) var der ligeledes en hel del jagtaktivitet. Frynseflagermus er registreret ved det østlige skovbryn og ved autoboks placeret langs et levende hegn nær motorvejen. Aktivitet, som blev registreret ved autoboksen, kan tyde på forekomst af en flyverute på tværs af motorvejen langs dette hegn. Flere steder i Anager Skov er der fundet parringsterritorier af dværg-/pipistrelflagermus. Dette tyder på forekomst af parringskvarterer (mellemkvarterer), f.eks. i træer i skovbryn. Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Vest for motorvejen (Grejsholt): Nord for landevejen består skovområderne primært af juletræsplantager uden 6

7 væsentlig betydning for flagermus. Et vandhul i en af disse kan være attraktivt som jagtområde for vandflagermus foruden at være kilde til insektrigdom af betydning for andre arter. Lige syd for landevejen udgøres træbevoksningen af nåletræer og tæt løvskov med unge træer uden større potentiale som rastesteder. I den sydlige del af skoven vokser ældre løvtræer med større diameter. Øst for motorvejen (Anager Skov): Løvskov (især bøg) og partier med gran. Et vandløb, som er flankeret af et markant levende hegn leder fra skoven til motorvejen fra øst. Dette kan være et krydsningspunkt for flagermus. Frynseflagermus er bl.a. fundet langs dette hegn. Undersøgelseskorridoren langs den eksisterende motorvej skærer den vestligste kant af skoven. I dette område vokser dels store bøgetræer og dels tæt opvækst af små træer. De største træer er i skovbrynet, som har tæt bladdække ( grøn væg ). Lidt syd for ovennævnte område er der i den vestlige skovkant et fugtigt område i kanten af skoven. I dette område står flere udgåede træer. Disse kan rumme hulheder, hvor flagermus kan raste. En han af dværgflagermus havde territorium ved skovbrynet omkring dette sted, og det er meget sandsynligt at det tilhørende parringskvarter findes i gruppen af udgåede træer. Området med de udgåede træer er udenfor undersøgelseskorridoren. Den sydvestlige del af skoven er gennemgående bevokset med lav, tæt træbevoksning af tynde træer. I skovbrynet vokser større ege og bøge. Det tætte bladdække i skovbrynet er velegnet som jagtområde for arter som langøret flagermus og frynseflagermus. Vurderingen af kvalitet i forhold til flagermus på 2 afspejler, at terrænet nærmest motorvejen er mindre attraktivt som jagtområde for flagermus pga. landbrugsarealer og juletræsplantninger. Hvis man kun så på forekomst af arter og kvaliteten af jagtområderne i de to skove, ville karakteren være 1. Der må regnes med en betydelig barrierevirkning af den eksisterende motorvej. Der må imidlertid forventes at forekomme krydsninger over denne ved det levende hegn, som fører langs et vandløb hen til motorvejen fra øst. Undersøgelseskorridoren berører kun denne lokalitet perifert. Mindre indgreb i skovkanterne nærmest motorvejen vil ikke have nogen videre betydning for flagermus. Figur 3. Skovsti i nordlige del af Grejsholt. 7

8 Figur 4. Anager Skov: skovbryn ud imod motorvejen, i undersøgelseskorridoren. Figur 5. Anager Skov: udgåede træer i skovbryn. 8

9 Oversigtskort (lok 1217) med placering af lyttebokse (autobokse) 9

10 3. Minirapport, meta-lokalitet 1218, Sønderskov, Nordskov og Lamhave Vurdering af flagermus Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: D Grid: 12 Lokalitetsnr Dato: 17-18/7 Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Skovene Sønderskov, Nordskov og Lamhave. Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 1 Tidsrum: Inventør: Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt John Frisenvænge Bokse hele natten Vejrforhold: Tørt, klart, ret stille. 24,7 C. kl Efter solnedgang falder temperaturen til C. Ved solopgang målt 18,7 C. Dato: 9-10/9 Inventør: John Frisenvænge Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Tidsrum: Bokse hele natten Vejrforhold: Vekslende skydække, svag vind. Let regnbyge om morgenen. Høj temperatur hele natten: C frem til midnat, før solopgang C. Fotonr.: Lydfiler: R09_ , og filer fra autobokse, pos. 10, 74. R , samt mobilfotos fra 10/9 kl Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Brunflagermus, Nyctalus noctula Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus Langøret flagermus, Plecotus auritus Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. Pæn aktivitet af flagermus. Flere parringsterritorier af dværg/pipistrelflagermus langs skovbryn og skovveje. Dette tyder på forekomst af parringskvarterer (mellemkvarterer), f.eks. i træer i skovbryn. Et område med udgåede træer i Sønderskov er potentielt rasteområde. Området blev i september undersøgt i indflyvningsperioden om morgenen. Rasteforekomst af flagermus kunne dog ikke dokumenteres på dette tidspunkt. Ihærdig trafik af flagermus langs det levende hegn der forbinder skovene nord og syd for forslaget til linjeføring. Dette hegn udgør en flyverute for flagermus på tværs af linjeføringsforslaget. Langøret flagermus er påvist såvel langs det levende hegn som nord og syd for dette. Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Det undersøgte område omfatter to skove: Sønderskov mod nord og Lamhave/Nordskov mod syd. Imellem skovene findes kornmarker. Der er flere markante levende hegn, herunder et som forbinder skovene. 10

11 Nordligste skov (Sønderskov): Løvskov med Bøg og Ahorn. Et par småvandhuller, dog ikke blankt vand. Et område med udgåede træer hare potentiale som rastested. Sydligste skov (Nordskov og Lamhave): Løvtræer og nåletræer, ikke specielt store diametre. Skovbryn og levende hegn er velegnede jagtområder for flagermus, herunder også langøret flagermus. Vurderingen som vigtigt levested for flagermus (karakteren 1 ) afspejler en rig forekomst af flagermus og gode, varierede jagtområder på begge sider af forslaget til linjeføring. Levende hegn imellem skovene er både egnede jagtområder og ledelinjer for flagermus. Flagermus forventes derfor hyppigt at krydse forslaget til linjeføring. Dette sammenhængende netværk af levesteder for flagermus strækker sig ud i det omgivende landskab, som rummer flere skove forbundet af et netværk af levende hegn. Samlet set udgør landskabet derfor et hotspot for flagermus. Forslaget til linjeføring for motorvejen forløber i det åbne område imellem skovene. Vejprojektet vil derfor primært reducere sammenhængen i landskabet yderligere i forhold til den eksisterende motorvej. 11

12 Figur 6. Levende hegn mellem skove. Figur 7. Skovvej. 12

13 Oversigtskort (lok 1218) med placering af lyttebokse (autobokse) 13

14 4. Minirapport, meta-lokalitet 1219, Tågerup Skov Vurdering af flagermus Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: A Grid: 9+11 Lokalitetsnr Dato: 11-12/7 Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Tågerup Skov (eller lige øst for denne) Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 2 Tidsrum: Inventør: Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt John Frisenvænge Bokse hele natten Vejrforhold: Tørt, stille, letskyet. Lunt temperaturen aftager fra 22 C til 17 C. Dato: 17-18/9 Fotonr.: R Tidsrum: Bokse hele natten Inventørr: John Frisenvænge Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Lydfiler: R09_ , og filer fra autobokse, pos. 14, 15 Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Frynseflagermus, Myotis nattereri Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus Langøret flagermus, Plecotus auritus Frynseflagermus er rødlistet som sårbar (VU). Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. En del aktivitet af flere flagermusarter i juli. I september laver aktivitet, overvejende dværg- og pipistrelflagermus. I hvert fald to parringsterritorier af dværgflagermus langs skovbryn indenfor undersøgelseskorridoren. Dette tyder på forekomst af parringskvarterer (mellemkvarterer), f.eks. i træer i skovbryn. Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Den undersøgte lokalitet består af skovområder og levende hegn øst for Tågerup Skov. Løvskov med højstammet bøg. Desuden partier med tæt opvækst. Hulveje flankeret af tætte buske virker gode som ledelinjer og jagtområder for f.eks. frynseflagermus og langøret flagermus. Skoven er sammenhængende med et større skov- og naturområde ved Tågerup Skov, Tågerup Enge og ådalen langs Nørreå mod vest og syd. Mod nord og øst forbinder levende hegn skoven med spredte skovområder. Alt i alt har skoven et stort potentiale for flagermus, ikke mindst pga. de markante levende hegn som gennemkrydser landskabet og skaber et netværk af jagtområder og ledelinjer til gavn for langøret flagermus, 14

15 frynseflagermus og flere af de øvrige arter. At lokaliteten trods dette ikke regnes blandt de vigtigste levesteder for flagermus men kun blandt øvrige levesteder (karakteren 2 ) skyldes, at den ligger i perifert i forhold til et større sammenhængende område med løvskov vest for forslaget til linjeføring. Øst for forslaget til linjeføring udgør de egnede jagtområder for flagermus primært lineære biotoper (levende hegn) igennem et opdyrket landskab. Forslaget til linjeføring berører eller passerer tæt på den undersøgte løvskovs nordøstlige hjørne. Den direkte påvirkning af skoven vil være begrænset. Gennemskæringen af de markante levende hegn tæt på skoven vil have en fragmenterende effekt og påvirke flere flagermusarters benyttelse af landskabet på lokalt plan. 15

16 Figur 8. Hulvej Figur 9. Bøgeskov. 16

17 Oversigtskort (lok 1219) med placering af lyttebokse (autobokse) 17

18 5. Minirapport, meta-lokalitet 1220, Svanemose Vurdering af flagermus Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: E Grid: 10 Lokalitetsnr Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Svanemose Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 2 Dato:3-4/7 Tidsrum: , (bokse hele natten) Inventør: John Frisenvænge Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: Tørt, stille, klart vejr. Temperatur falder fra 15 til 9-10 C. Dato: 31/8-1/9 Tidsrum: , , (bokse hele natten) Inventør: John Frisenvænge Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: Tørt, stille, overvejende klart vejr. Temperatur omkring 16 C frem til midnat, om morgenen 10,5 C. Fotonr.: R , Lydfiler: R09_ , filer fra autoboks pos. 23, 64 og 65. Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Vandflagermus, Myotis daubentonii Frynseflagermus, Myotis nattereri Brunflagermus, Nyctalus noctula Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus Langøret flagermus, Plecotus auritus Frynseflagermus er rødlistet som sårbar (VU). Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. Området har en rig og varieret flagermusbestand. Denne synes at være koncentreret i mindre dele af det store naturområde, navnlig nær vand og i områder med træer. I juli registreredes ret få dyr omkring den tidligere højmoseflade og langs randbevoksningen af træer. Der var nogen aktivitet af brunflagermus, især nær en sø med åbent vand syd for undersøgelseskorridoren. Ved denne sø fandtes også jagende vandflagermus. Langs randbevoksningen fandtes i slutningen af august en del aktivitet af især dværg- og pipistrelflagermus, men også andre arter. Herunder også langøret flagermus og frynseflagermus. Frynseflagermus blev registreret med automatisk detektor (autoboks, lytteboks) nær et stykke med urørt skov ved Svanemosens sydlige parkeringsplads. Der blev kun registreret få parringsterritorier af dværg/pipistrelflagermus i slutningen af august. Dette tyder på, at 18

19 antallet af mellemkvarterer (rastesteder) er beskedent i den undersøgte del af randbevoksningen. Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Den centrale del af Svanemosen består af åben nedbrudt højmoseflade med få træer. Området er under naturgenopretning. Mosefladen er indhegnet til dyrefolde, hvor vegetationen dog pga. fravær af græssende dyr eller lavt græsningstryk var høj. I kanten en randbevoksning af træer. Det største potentiale for rastende flagermus er i træer i denne, samt evt. i levende hegn i omegnen. Øst for mosen findes agerland med levende hegn og græsningsfolde (kvæg). Dertil nyere skovplantninger uden større potentiale for rastende flagermus. Der er mange levende hegn på tværs af undersøgelseskorridoren. Vonsild Å (dækket med autoboks 23): overgroet med buske og uden åben vandflade, som vandflagermus kan jage langs. Åen og bevoksningen udgør en god ledelinje. Ved den sydlige parkeringsplads sås et sumpet område med karakter af urørt skov. Med en autoboks langs stien der passerer denne (autoboks 64), registreredes både frynseflagermus og langøret flagermus. Denne del af området vurderes at have meget høj værdi for flagermus. Det omgivende landskab er åbent, med dyrket land, mose og levende hegn. Evt. rastemulighed for flagermus i skadede træer i levende hegn. Derudover er der rastemuligheder for flagermus, som fouragerer i mosen, i den nærliggende Fovslet Skov. Alt i alt er Svanemosen primært et jagtområde for flagermus. Det vurderes, at der i den østlige randbevoksning er gode muligheder for at flagermus kan finde rastesteder i træer med hulheder. Området mellem randbevoksningen og motorvej E45 omfatter dels dyrkede områder og dels nyere skovplantninger med væsentligt lavere værdi for flagermus. Forslaget til linjeføring skærer igennem en del af området, som kendetegnes af dyrkede marker og nyere skovrejsning. Antallet af flagermus som jager i eller flyver på tværs af dette område må forventes at være så lavt, at karakteren er vurderet til 2. Med denne placering af en ny motorvej forventes effekten på flagermus at være begrænset. Gennemskæring af ledelinjer vil forringe flagermus muligheder for at færdes imellem Svanemosen og områder nord og øst for denne. Denne fragmentering vil have størst effekt i forhold til skovområdet ved Kobbelskov nord for Svanemosen. Områderne umiddelbart øst for Svanemosen har lav værdi for flagermus og er allerede fragmenterede pga. den eksisterende motorvej. 19

20 Figur 10. Randbevoksningen øst for højmosefladen. Figur 11. Sti langs kanten af mose med karakter af urørt skov. 20

21 Oversigtskort (lok 1220) med placering af lyttebokse (autobokse) 21

22 6. Minirapport, meta-lokalitet 1221, Fovslet Skov Vurdering af flagermus Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: D Grid: 10 Lokalitetsnr Dato: 14-15/7 Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Fovslet Skov Tidsrum: Inventør: John Frisenvænge (bokse hele natten) Vejrforhold: Tørt. Temperatur omkring C. Dato: 30-31/8 Tidsrum: , (bokse hele natten) Inventør: John Frisenvænge Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 1 Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: Tørt, nogen vind som dog ikke generede inde i skoven. Ca. 14 C. Fotonr.: R Lydfiler: R09_ , og filer fra autobokse, pos. 24 og Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Frynseflagermus, Myotis nattereri Brunflagermus, Nyctalus noctula Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus Langøret flagermus, Plecotus auritus Frynseflagermus er rødlistet som sårbar (VU). Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. Myotis sp. (formentlig vandflagermus) blev i juli observeret flyvende langs en skovvej i retning mod det østlige skovbryn om aftenen. Der må være et rasteområde et sted i skoven (hult træ). Der observeredes flere individer, hvilket tyder på, at det kan være dyr fra en lokal ynglekoloni. Deres destination var sandsynligvis søerne i Svanemosen. Der blev fundet et rasteområde for brunflagermus i vestlige del af skoven, dvs. i eller nær undersøgelseskorridoren for linjeføringsforslag D. I juli fløj en han sent på natten lavt mellem træerne, mens den udstødte socialkald, formentlig en territoriemarkering. I slutningen af august observeredes udflyvning fra rast om aftenen ved det vestlige skovbryn, nær ved observationspunktet fra juli. En automatisk detektorboks på stedet registrerede aktivitet af brunflagermus om aftenen men ikke om morgenen. Det antages, at dyret eller dyrene er fløjet tilbage via en anden rute. Rastestedet (et hult træ) må befinde sig i nærheden af det vestlige skovbryn, men ikke helt tæt på observationspunkterne. Antallet af dyr vurderes at være lavt, måske kun en han med tilhørende 22

23 harem af varierende størrelse. Altså et parringskvarter. Flere observationer af brunflagermus tidligt på aftenen under undersøgelser i Fovslet skov og Svanemosen tyder på, at Fovslet Skov kan rumme andre rastesteder for brunflagermus, formentlig udenfor undersøgelseskorridoren. Det er uklart om der er tale om ynglekolonier. I føromtalte område nær det vestlige skovbryn observeredes i august aktivitet af dværgflagermus fra 5-10 minutter efter solopgang til ca. 15 minutter før solopgang. Dette sandsynliggør at også denne art raster tæt på stedet. Der hørtes sociale kald omkring tidspunktet for første observation. Det er muligt, at arten raster i et af træerne i lysningen. Langs det sydlige skovbryn i undersøgelseskorridoren observeredes i august en territoriehævdende han af dværgflagermus. Der kan være et rastested (parringskvarter) i eller nær skovbrynet. Derudover observeredes andre territoriehævdende dyr (dværg-, og troldflagermus) i lysninger og langs skovveje udenfor undersøgelseskorridoren. Det er sandsynligt, at de observerede pipistrelflagermus ligeledes raster i skoven, dog ikke nødvendigvis indenfor undersøgelseskorridoren. Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Fovslet Skov Højtvoksende løvtræsdomineret skov. Områder med højskov veksler med lysninger og områder med lav, tæt vegetation. Skoven vurderes at være et velegnet jagtområde for flagermus. Søer ved godset sydøst for skoven er velegnede som jagtområder for vandflagermus. Dertil kommer forekomst af søer i Svanemosen øst for skoven. Undersøgelseskorridoren skærer igennem skovens vestlige kant. Denne del af skoven er præget af løvtræsbevoksninger, og der er bl.a. en del store træer i skovbrynene. Der er fundet stærke indikationer på forekomst af rastende flagermus i eller nær undersøgelseskorridoren. Mod nord i korridoren fører en lang hulvej til skoven fra vest. Denne er en eminent ledelinje og et oplagt jagtområde for både dværg-/pipistrelflagermus og gleanere som langøret flagermus og frynseflagermus. Langøret flagermus er registreret på stedet. Lidt syd for denne og parallelt hermed forløber en markvej med et levende hegn. Langs denne er der bl.a. registreret frynseflagermus. Landskabet omkring skoven rummer et større antal levende hegn, som er velegnede ledelinjer og linjeformede jagtområder for flagermus. Disse hegn forbinder lokaliteten med Drenderup Skov og Ødis Sø mod sydvest og med Kongeåens vandløbssystem mod nordvest. Sammen med Svanemosen udgør Fovslet Skov et hotspot for flagermus. Den foreslåede linjeføring vil kun berøre Fovslet Skov perifert. Projektet vil dog berøre træbevoksninger med mulige rasteområder for flagermus. Projektet vil også fragmentere netværket af levende hegn vest for skoven ved at gennemskære ledelinjer. 23

24 Figur 12. Inde i skoven. Figur 13. Hulvejen mod nordvest. 24

25 Oversigtskort (lok 1221) med placering af lyttebokse (autobokse) 25

26 7. Minirapport, meta-lokalitet 1222, Engstedlund Vurdering af flagermus Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: E Grid: 10 Lokalitetsnr Dato: 15-16/7 Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Engstedlund (vestlige skov). Tidsrum: Inventør: John Frisenvænge Bokse hele natten Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 2 Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: Tørt, klart og stille vejr. 19,5 C kl , faldende til 15,6 C under nattens undersøgelser. Dato: 10-11/9 Inventør: John Frisenvænge Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Tidsrum: Bokse hele natten Vejrforhold: Overskyet, lidt vind. Lidt finregn aften. Sidst på natten regn. Temperatur C fra solnedgang til midnat. Fotonr.: Lydfiler: R og R09_ , og filer fra autoboks, pos. 61 g 76. Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Brunflagermus, Nyctalus noctula Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus Langøret flagermus, Plecotus auritus Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. I juli en ret ensartet forekomst domineret af pipistrelflagermus. Dog også langøret flagermus i den østlige skov. I september fund af yderligere arter. Parringsterritorie af dværgflagermus i østlige skov tyder på forekomst af et rastested (parringskvarter) i et træ, f.eks. i skovbrynet. Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Lokaliteten består af to skove. Omgivelserne og området mellem skovene dyrkes. Et netværk af levende hegn forbinder de to skove med hinanden, med Svanemosen og med flere større og mindre skove. Vestlige skov (Engstedlund): Ret ensartet bøgeskov og mindre partier med nåleskov. Også lysninger, hvor nåleskov er fældet. Syngende huldue i juli tyder på forekomst af træhuller. Også her uddybede grøfter. 26

27 Østlige skov: Løvskov med ret store stammer. En del er fældet, og der er gravet dybe grøfter for at dræne skoven. Nogle af de fældede træer var hule, hvilket nok også gælder dem der endnu står. Et enkelt spættehul set. Forekomsten af flagermus var mere sparsom end i de større naturområder i omegnen. Dette hænger nok sammen med, at lokaliteten er mindre og ligger mere isoleret i landskabet. Der mangler også lysåbne vådområder i de to skove. Af disse årsager har lokaliteten fået karakteren 2. De levende hegn og tætte skovbryn gør dog skoven egnet også for strukturfølgende arter som langøret flagermus og frynseflagermus. Forekomst af frynseflagermus er ikke dokumenteret, men artens forekomst i omegnen sandsynliggør, at den også kan træffes her. Forslaget til linjeføring fører på langs igennem det to skoves længdeakse. Vejprojektet vil derfor reducere og fragmentere de to småskove i høj grad. 27

28 Figur 14. Østlige skov. Figur 15. Vestlige skov. 28

29 Oversigtskort (lok 1222) med placering af lyttebokse (autobokse) 29

30 8. Minirapport, meta-lokalitet 1223, Øster Gesten Skov og Glistrup Skov Vurdering af flagermus Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: A Grid: 8 Lokalitetsnr Dato: 8-9/7 Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Nordlige skov: Ø. Gesten Skov Sydlige skov: Glibstrup Skov Tidsrum: Bokse hele natten. Inventør: John Frisenvænge Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 1 Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: Vind aftager helt aften tiltager igen morgen. Tørt, klart med højtliggende skyer. Temperatur ca. 16 C aften og morgen, 14 C midt på natten. Dato: Tidsrum: Inventør: Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt 6-7/ John Frisenvænge Vejrforhold: Skyet. En del vind, som koncentrerede flagermusene langs skovbryn o.l. med læ. Temperatur mellem solnedgang og midnat C. Omkring kl begyndte et længerevarende, kraftigt regnvejr. De automatiske optagebokse blev standset og hjemtaget på dette tidspunkt. Fotonr.: R , Lydfiler: R , og lydfiler fra autobokse, pos. 79, 70 og 71. Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Frynseflagermus, Myotis nattereri Brunflagermus, Nyctalus noctula Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus Langøret flagermus, Plecotus auritus Frynseflagermus er rødlistet som sårbar (VU). Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. I juli registreredes meget lidt aktivitet inde i Glibstrup Skov. Næsten alle dyr blev fundet langs skovbryn. Der var ingen aktivitet inde i Ø. Gesten Skov. I september registreredes høj aktivitet af flagermus langs læ vendte skovbryn af begge skove. Inde i Ø. Gesten Skov desuden jagende langøret flagermus. Flere kontakter med frynseflagermus, som jagede langs skovbrynet af Glibstrup Skov. Et levende hegn i forlængelse af Ø. Gesten Skovs nordlige skovbryn fungerer som ledelinje for flyverute. Det er sandsynligt, at nogle af de observerede flagermus har rastesteder vest for skoven. Ved begge skove er der fundet territoriehævdende hanner af dværgflagermus. Dette tyder på forekomst af parringskvarterer (mellemkvarterer), f.eks. i træer i skovbryn. 30

31 Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Glibstrup Skov: Den vestlige del af skoven rummer større områder med løvskov, men der er også større områder med nåletræsbevoksninger. Den østlige del, som omfatter undersøgelseskorridoren, er domineret af nåleskov. Den nord-sydgående grusvej langs det undersøgte områdes østgrænse krydser en græsningsfold. Ø. Gesten Skov: Både nåle- og løvtræer. Skovbryn med større egetræer. Skovene udgør en mindre del af et større skovkompleks, hvoraf de største skovområder er Gesten/Gejsing Skov. Flere levende hegn skaber derudover jagtmuligheder for flagermus i det omgivende landskab. Bortset fra mindre græsningsfolde dyrkes størsteparten af de åbne områder omkring skovene. Dette mosaiklandskab strækker sig videre nordpå til Egholt Skov og derfra mod vest til Ravnholt og Gesten Mose. Derfor opfattes indeværende lokalitet som del af et hotspot med særlig gode levevilkår for en arts- og individrig flagermusbestand. Det to skoves lange skovbryn formodes at have en væsentlig betydning for flagermus, herunder frynseflagermus og langøret flagermus. Forslaget til linjeføring for motorvejen gennemskærer begge skove. Derved vil de vestlige dele af skovene blive isoleret fra de øvrige skovområder. 31

32 Figur 16. Skovbrynet langs Ø. Gesten Skovvej (Ø. Gesten Skov). Figur 17. Glibstrup Skov, sydvestlige skovbryn. 32

33 Oversigtskort (lok 1223) med placering af lyttebokse (autobokse) 33

34 9. Minirapport, meta-lokalitet 1224, Ravnholtgård Skov og Gesten Mose Vurdering af flagermus Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: A Grid: 7+8 Lokalitetsnr Dato: 12-13/7 Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Ravnholtgård Skov og Gesten Mose Tidsrum: Inventør: John Frisenvænge Bokse hele natten. Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 1 Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: Tørt, stille vejr med skyer. Temperatur omkring C. Dato: 5-6/9 Inventør: John Frisenvænge Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Tidsrum: Bokse hele natten. Fotonr.: R , Lydfiler: R09_ , og filer fra autobokse, pos. 37, 38, 39 og 68. Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Frynseflagermus, Myotis nattereri Brunflagermus, Nyctalus noctula Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus Langøret flagermus, Plecotus auritus Frynseflagermus er rødlistet som sårbar (VU). Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. Der blev fundet en del aktivitet af flagermus i Ravnholtgård Skov. Frynseflagermus blev hørt langs skovvej igennem nåleskovsområde mod sydvest. Der må forventes at være rastested for arten i skoven, enten i hult træ eller i bygning. I Gesten Mose stort set ingen aktivitet af flagermus i juli. I september observeredes jagende langøret flagermus i den nordvestlige del af mosen. Automatiske detektorer ved de levende hegn dokumenterede forekomst af flagermus, herunder frynseflagermus, langs disse. Parringsterritorier af dværg/pipistrelflagermus er registret langs skovbryn i Ravnholt Skov og langs Stilundvej vest for skoven og mosen. I sidstnævnte område er der en høj sandsynlighed for, at de tilhørende rastesteder findes i 34

35 huse, om end der også kan være tale om rasteforekomster i træer i den nordvestlige del af Gesten Mose. Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Det undersøgte område består dels af Ravnholtgård Skov og dels af den nordligste del af Gesten Mose. Forslaget til linjeføring krydser igennem åbent land imellem disse. Undersøgelserne har især haft til formål at klarlægge, hvorledes afbrydelse af ledelinjer imellem de to naturområder kan forventes at påvirke flagermusbestande. Ravnholtgård Skov, nordøst for forslag til linjeføring: Skov med nåle- og løvtræer. Mod øst græsningsfolde med kvæg. I det sydvestlige skovbryn findes flere større egetræer, som kan være rastesteder for flagermus. Der er bebyggelser i skoven, som kan være af interesse som rastesteder for flagermus. Dels mindre huse langs Ravnholtgyden. Dels bygninger hørende til Ravnholtgård. Hovedbygningen er under renovering og har formentlig lav betydning som rastested. Der er nok større potentiale for rasteforekomster i de ældre driftsbygninger. Vandhullerne ved Ravnholtgård er tilgroede, og de virker umiddelbart ikke velegnede som jagtområder for vandflagermus. Alle flagermusarter kan dog profitere af vandhullernes insektproduktion. Mellemliggende område: Kornmarker. Mod øst eng/mose med kvæggræsning og søer. Flere parallelle levende hegn krydser mellemområdet. Gesten Mose, sydvest for forslag til linjeføring: hedepartier og lav skov. Mod nord tættere pile- og birkekrat. Mod vest et moseagtigt område med elletræer, som potentielt kan være et væsentligt jagtområde for bl.a. frynseflagermus. Ravnholtgård Skov og Gesten Mose indgår sammen med tilstødende engområder i en landskabsmosaik, som er bundet sammen af levende hegn. I det omgivende landskab findes et tæt netværk af levende hegn og flere større og mindre skov- og moseområder. Anlæg af motorvej vil fragmentere et landskab med høj værdi for flagermus. Dette mosaiklandskab strækker sig videre østpå til Egholt Skov og derfra mod syd til Gesten Skov, Gejsing Skov og Glibstrup Skov. Derfor opfattes indeværende lokalitet som del af et hotspot med særlig gode levevilkår for en arts- og individrig flagermusbestand. 35

36 Figur 18. Ravnholtgård Skov. Træer i sydlige skovbryn. Figur 19. Skov og levende hegn. 36

37 Oversigtskort (lok 1224) med placering af lyttebokse (autobokse) 37

38 10. Minirapport, meta-lokalitet 1225, Veerst Skov Vurdering af flagermus Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: D Grid: 7 Lokalitetsnr Dato: 4-5/7 Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Veerst Skov Tidsrum: Inventør: John Frisenvænge Bokse hele natten Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 1 Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: Skyet, tørt. Der er vind, men skoven giver læ, Ca. 16 C natten igennem. Dato: 4-5/9 Tidsrum: Bokse hele natten Inventør: John Frisenvænge Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: Stille, tørt. Svag vind. Temperaturen falder fra 18 C ved solnedgang til C ved midnat. Fotonr.: R , Lydfiler: R09_ , og filer fra autobokse, pos. 42, 43, 44, 45 og 67. Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Frynseflagermus, Myotis nattereri Brunflagermus, Nyctalus noctula Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus Langøret flagermus, Plecotus auritus Frynseflagermus er rødlistet som sårbar (VU). Forekomst af vandflagermus er meget sandsynlig, men det kunne ikke bekræftes entydigt ved observation af jagende dyr over vand. Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. Dokumenterede parringsterritorier af dværg- og pipistrelflagermus langs vestlige skovbryn og i den nordlige del af skoven (begge indenfor undersøgelseskorridoren). Især den øst-vestforløbende grusvej langs skovens nordkant er flyverute for en del flagermus. Langs vejen findes flere huse, som kan være rastesteder. Desuden forbinder grusvejen Veerst Skov med skov- og moseområder mod nord (Knudsbøl Skov, Hulsrøj). 38

39 Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Undersøgelseskorridoren omfatter den nordligste del af Veerst Skov og åbne områder med marker øst og vest for denne. Flagermusundersøgelserne er primært gennemført langs skov- og landeveje indenfor og nær undersøgelseskorridoren. Dertil kommer anvendelse af automatiske detektorbokse langs skovkanter og langs Åkjær Å. Den undersøgte del af Veerst skov er en blandingsskov med en del ret store løvtræer. Ved Veerst Skovvej vokser flere store egetræer, som potentielt kan være rastested for flagermus. Ved begge undersøgelser var der fokus på dette område i udflyvningsperioderne. Der blev dog ikke fundet så tidlige forekomster af flagermus, at rast i træerne er sandsynliggjort. De åbne områder nær skoven omfatter kornmarker og parceller med husdyrgræsning. Åkjær Å snor sig ind og ude af undersøgelseskorridoren, hvorved den krydser forslaget til linjeføring mere end én gang. Åen er et smalt vandløb, som flankeres af tæt træbevoksning. Det er nok for smalt til at være jagtområde for vandflagermus, men det er en fin ledelinje, og flagermus kan jage langs træerne. Åen krydser et større antal levende hegn og indgår dermed i et tæt netværk af ledelinjer. I skoven syd for undersøgelseskorridoren og ved Åkjær Å findes mindre vandhuller, hvor flagermus jager intensivt. Vandhullerne er egnede jagtområder for vandflagermus, som dog ikke med sikkerhed blev påvist under besøgene. På en mark indenfor undersøgelseskorridoren findes et vandhul, der ifølge luftfoto er domineret af høj rørsump. Dette kan også være jagtområde for flagermus, om end vandflagermus foretrækker steder med mere åben vandflade. Der blev fundet territoriehævdende hanner af dværg- og pipistrelflagermus mindst to steder indenfor undersøgelseskorridoren. De tilhørende parringskvarterer kan befinde sig i såvel træer i skovbrynet som i nærliggende bebyggelse. Landskabet er velegnet til at understøtte en stor og varieret bestand af flagermus. Dels pga. skovkanter og lysninger, samt forekomst af større træer med potentiale som rastesteder. Dels pga. et tæt netværk af levende hegn, vådområder og skove. Det undersøgte område er en mindre del af et større skovområde, som længere sydpå kaldes Egholt. Nord for undersøgelseskorridoren findes et yderligere skovområde, Knudsholt. Dette mosaiklandskab strækker sig vestpå til Ravnholtgård Skov og sydpå mod Gesten Skov, Gejsing Skov og Glibstrup Skov. Derfor opfattes indeværende lokalitet som del af et hotspot med særlig gode levevilkår for en artsog individrig flagermusbestand. Forslaget til linjeføring vil kun gå igennem skov på en kort (3-400 m) strækning, hvor der forventes at være få potentielle rastesteder for flagermus. Anlæg af motorvej vil imidlertid afbryde et stort antal ledelinjer for flagermus langs skovkanter og levende hegn. Dette vil fragmentere et godt levested for flagermus. 39

40 Figur 20. Træer langs Veerst Skovvej. Figur 21. Nordvestlige hjørne med udsigt til naboskoven. 40

41 Oversigtskort (lok 1225) med placering af lyttebokse (autobokse) 41

42 11. Minirapport, meta-lokalitet 1226, Skødegård Plantage Vurdering af flagermus Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: A Grid: 6 Lokalitetsnr Dato: 13-14/7 Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Skødegård Plantage Tidsrum: Bokse hele natten. Inventør: John Frisenvænge Vejrforhold: Tørt, skyet, lidt vind. Temperatur C natten igennem. Dato: 8-9/9 Tidsrum: Inventør: John Frisenvænge Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 3 Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: Blæsende, omend aftagende vind. Temperaturen aftager fra ca. 16 til ca. 13,5 C. Efter midnat begynder et regnvejr. Af samme grund standses autoboksene ca Fotonr.: R , Lydfiler: R09_ , og filer fra autobokse, pos. 60, 72 og 73. Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Brunflagermus, Nyctalus noctula Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus Langøret flagermus, Plecotus auritus Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. Øst for grusvej observeredes i juli aktivitet af Myotis sp. (formentlig vandflagermus) relativt tidligt på aftenen. Det er sandsynligt, at der er et rastested i denne del af skoven. Ellers beskeden aktivitet af flagermus. I september var der lidt aktivitet langs det nordvendte skovbryn. Der blev desuden gjort spredte observationer, bl.a. langøret flagermus i området under elledningen. Storedal syd for landevejen blev besøgt i juli. Søen var udtørret, men den kan i mere fugtige perioder være et jagtområde for vandflagermus. Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Skødegård Plantage Et mindre skovområde, som gennemskæres af en højspændingsledning. Under elledningerne findes opvækst af birk og pil. Et vandhul i dette område var udtørret ved begge besøg. Træbevoksningerne i området vest for grusvejen består gennemgående af mindre træer med beskedent potentiale som rastesteder for flagermus. Øst for grusvejen er skoven mere lukket, både med nåleskov og løvskov. 42

43 Et større egetræ langs grusvej, med en skadet gren har måske potentiale som rastested for flagermus. Nord for elledningen danner et levende hegn en ledelinje mod nordvest gennem majsmark. Dette skovområde vurderes generelt at have et lavt potentiale for flagermus. En del arter blev observeret, herunder også lavtflyvende arter som langøret flagermus. Den samlede aktivitet var dog lav begge nætter. Omgivelserne rummer flere andre skovområder og en del levende hegn. Andelen af nåleskov er høj, især i det store skovområde lige syd for landevejen. Derfor vurderes lokalitetens kvalitet til 3. Anlæg af motorvej vil have en fragmenterende effekt, men effekten på flagermus vil være beskeden på grund af de forventet små bestande nær linjeføringen. 43

44 Figur 22. Nordlige skovbryn. Figur 23. Østlige del af skoven. 44

45 Oversigtskort (lok 1226) med placering af lyttebokse (autobokse) 45

46 12. Minirapport, meta-lokalitet 1227, Øster Torsted og Elslejergård Plantage Vurdering af flagermuslokalitet Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: D Grid: 7 Lokalitetsnr Dato: 16-17/7 Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Øster Torsted Plantage, Elslejergård Plantage Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 2 (ådalen) Tidsrum: Inventør: Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt John Frisenvænge Bokse hele natten Vejrforhold: Tørt, stille og klart vejr. Temperatur ned til C midt på natten og ca. 10,5 C ved solopgang. Dato: 19-20/9 Tidsrum: Bokse hele natten Inventør: John Frisenvænge Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: En frisk vind fra SSV. Overskyet, temperatur C imellem solnedgang og midnat. Tørt det meste af natten (finregn morgen). Fotonr.: R , Lydfiler: R09_ , og filer fra autoboks, pos. 46, 79 og 80. Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Vandflagermus, Myotis daubentonii Frynseflagermus, Myotis nattereri Brunflagermus, Nyctalus noctula Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus En passage af frynseflagermus blev optaget af en automatisk detektor, som var placeret under træbevoksningen omkring åen. Den pågældende flagermus fløj sandsynligvis tæt på træerne, måske endda under kronedækket. Frynseflagermus er rødlistet som sårbar (VU). Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. Stort set ingen flagermusaktivitet i skoven syd for ådalen. I ådalen mest aktivitet ved søerne og enkelte dyr, som bevægede sig på langs af dalen. Der kan være et potentiale for rasteforekomster i gamle pilebuske langs vandløbet som løber til ådalen sydfra vest for forslag til linjeføring, men dette er ikke undersøgt nærmere. Ellers tyder observationerne ikke på, at der er rastesteder tæt på linjeføringen. 46

47 Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Hedeplantager, der gennemskæres af en dyb ådal. Syd for ådalen består beplantningen især af nåleskov (Øster Torsted Plantage). Umiddelbart nord for ådalen (Elslejergård Plantage) består træbevoksningerne dels af spredte egetræer og dels af nåletræsplantninger. Begge de højtliggende områder har en lav kvalitet som jagt- og rasteområder for flagermus. I ådalen er der mere frodigt, med søer, kær og vandløb med pilekrat. Birkeskov, højtvoksende græs og urter. Flagermus-aktiviteten er koncentreret i ådalen, som både er jagtområde og ledelinje. Vurderingen 2 gælder kun ådalen og skyldes at vådområderne tiltrækker flagermus som ellers ikke ville finde føde. Registrering af frynseflagermus trækker karakteren op. De højereliggende skovområder ville isoleret set få vurderingen 3. Motorvejsanlæg vil kun have beskeden effekt på flagermus i de højtliggende områder. Påvirkning af flagermus er minimal, hvis vejen anlægges på en bro over dalen. 47

48 Figur 24. Vandhul i ådalen. Figur 25. Vandløbet med omgivelser. 48

49 Oversigtskort (lok 1227) med placering af lyttebokse (autobokse) 49

50 13. Minirapport, meta-lokalitet 1228, Frederikshåb og Liegård Plantage Vurdering af flagermus Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: D+F Grid: 5 Lokalitetsnr Dato: 5-6/7 Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Dele af Frederikshåb Plantage og Liegård Plantage Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 3 Tidsrum: Inventør: Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt John Frisenvænge Bokse hele natten Vejrforhold: Skyet, tørt. Vind svag men tiltager lidt igennem natten. Skovens træer giver læ, og flagermusenes aktivitet i skoven er ikke påvirket. Ca. 14 C. Dato: 3-4/9 Inventør: John Frisenvænge Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Tidsrum: ,50 20,10-00,20 04,10-06,50 07,10-07,30 Bokse hele natten Vejrforhold: Skyet, tørt, en let vind. Nat efter en lun dag med temperatur på 19,5 C ved solnedgang C mellem solnedgang og midnat. I timerne før solopgang stadigvæk lidt over 15 C. Fotonr.: R , Lydfiler: R09_ , og filer fra autoboks pos. 47 og 66. Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Brunflagermus, Nyctalus noctula Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus Langøret flagermus, Plecotus auritus Vandflagermus er fundet jagende ved søen Rosdam 800 m øst for den sydlige del af undersøgelseskorridoren. De observerede flagermus af slægten Myotis tilhører sandsynligvis denne art. Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. Forekomsten af flagermus synes koncentreret i den nordlige del (Springbjerg Plantage og Annesbjerg Plantage). Desuden blev der fundet enkelte flagermus langs landevejene, hvor flagermusene formentlig jager langs skovbrynene eller bruger vejen som ledelinje. I de vestlige og sydlige dele af det undersøgte skovområde (Frederikshåb Plantage og Liegård Plantage) blev der fundet meget lidt aktivitet af flagermus. Dette hænger sammen med, at disse områder domineres af nåleskov. 50

51 På grænsen mellem Frederikshåb og Springbjerg Plantager hævdede en dværgflagermus-han territorium ved stien igennem området. Der findes sandsynligvis et parringskvarter i et træ nær stedet. På bakken Springbjerg observeredes langøret flagermus. Dette sted har en mere varieret vegetationsstruktur end det omgivende skovområde, hvilket kan tiltrække denne art. Ellers er det især de ydre skovbryn, der virker velegnede som jagtområder for arter som langøret flagermus. Mindst to langørede flagermus blev to timer før solopgang truffet langs Midtjyske Motorvej. På grund af tidspunktet er det sandsynligt, at disse var på vej til rastestedet. Observationen blev gjort nær et hus, som derfor potentielt kan være rastested for langøret flagermus. I sydkanten af Liegård Plantage danner et dalstrøg forbindelse mellem moseområder øst og vest for forslaget til linjeføring. I dalstrøget løber et lille vandløb (lok. 0699, grid 113.6_D). Langs vandløbet er træbevoksningen mere åben og varieret, og jordbunden er bevokset med engvegetation. Ved hjælp af automatisk detektor (pos. 47) kunne det dokumenteres, at dalstrøget fungerer som ledelinje for flagermus, der formentlig også søger føde på stedet. I løbet af to undersøgelsesnætter registrerede 6 af de 7 arter, som blev fundet i det samlede område. Under et besøg ved søen Rosdam ca. 800 m øst for Liegård Plantage fandtes i juli intens jagt-aktivitet af vandflagermus og andre arter. Søen kan være jagtområde for dyr som også færdes langs undersøgelseskorridoren. Udover vandflagermus blev der ikke fundet arter, som ikke også er fundet i øvrige dele af lokaliteten. Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Hedeplantager domineret af nåletræer. Dertil områder med egetræer. Gamle grusgrave med åbent terræn soleksponerede og potentielt insektrige pga. læ og varme. Aktiviteten af flagermus var især knyttet til skovkanter og mindre områder med mere varierede træbevoksninger, hvor stier og lysninger samtidig skaber strukturel variation. Samlet vurderes tætheden af flagermus at være så lav, at lokaliteten har fået karakteren 3. Områder med lokale koncentrationer af flagermus. Så som søen Rosdam, ligger på afstand af forslagene til linjeføring, Forslag D til linjeføring passerer igennem det undersøgte område i nord-sydlig retning. Forslaget deles i den nordlige del af lokaliteten i to: et østligt (F) og et vestligt (D). Dalstrøget i den sydligste del af Liegård Plantage fungerer som ledelinje for en flyverute for flagermus. Dalstrøget forbinder moseområder øst og vest for forslaget til linjeføring. Den største værdi synes derudover knyttet til den nordlige del af området, især omkring afgreningen af linjeføringsforslag F. I forhold til denne lokalitet vurderes forslag F at have mindre konsekvenser for flagermus end forslag D. Etablering af motorvejen vil dog under alle omstændigheder have en effekt ved at afbryde ledelinjer langs skovkanter, mindre veje og vandløb. 51

52 Figur 26. Skovkant ud mod Midtjyske Motorvej (Springbjerg Plantage). Figur 27. Dalstrøg i sydkanten af Liegård Plantage. 52

53 Oversigtskort (lok 1228) med placering af lyttebokse (autobokse) 53

54 14. Minirapport, meta-lokalitet 1229, Frederiksnåde og Nørresøgårds Plantage Vurdering af flagermus Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: A Grid: 4 Lokalitetsnr Dato: 6-7/7 Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Frederiksnåde og Nørresøgårds Plantager Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 3 Tidsrum: Inventør: Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt John Frisenvænge Bokse hele natten Vejrforhold: Tørt. Noget vind som aftager gennem natten, temperatur C. Dato: 2-3/9 Tidsrum: Bokse hele natten. Inventør: John Frisenvænge Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: Tørt, stille og klart vejr. Temperatur 12-15,6 C i aftentimerne, ved solopgang ca. 16 C. Fotonr.: R , Lydfiler: R09_ , filer fra autobokse, pos. 48, 49. Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Vandflagermus, Myotis daubentonii Brunflagermus, Nyctalus noctula Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus Langøret flagermus, Plecotus auritus Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. Forekomsten af flagermus var koncentreret i mindre dele af det undersøgte område. Den klart største aktivitet blev fundet i den sydlige del ved Nørresø. Denne sø er jagtområde for vandflagermus og mindst tre andre arter. Dertil kommer lidt aktivitet af pipistrelflagermus langs landevejen, sandsynligvis knyttet til forekomst af parringskvarterer og evt. andre rastesteder i en eller flere bygninger. Langøret flagermus blev fundet i samme område, ved tomten efter en nedlagt gård, hvor bevoksningen er lidt mere varieret end i størsteparten af skoven. I de øvrige dele af skoven var aktiviteten af flagermus meget beskeden. Det er uvist hvor de ved Nørresø observerede vandflagermus raster. I september blev de første jagende vandflagermus ved søen observeret ½ time efter solnedgang kort tid efter arter med tidligere udflyvningstidspunkt. Det vurderes på den baggrund, at rastestedet sandsynligvis ikke ligger langt fra søen. Der kan være træer med egnede huller i træbevoksningen langs søens nordbred. Senere på natten er en enkelt 54

55 Myotis sp. observeret i den nordlige del af skoven, formentlig i forbindelse med fødesøgning. Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Frederiksnåde og Nørresøgårds plantager er præget af nåleskovsplantinger med enkelte brede køreveje. Derudover findes få stier igennem beplantningerne. Søen Nørresø sydvest for undersøgelseskorridoren er et godt jagtområde for flagermus. Under gunstige vejrforhold jager flere arter intenst over og tæt på søen, som har stor betydning for de lokale flagermusbestande. Den øvrige del af skoven har meget lav værdi for flagermus. På grund af afstanden mellem Nørresø og forslaget til linjeføring forventes søen ikke at bidrage til så mange krydsninger af linjeføringen, at dette hæver lokalitetens samlede værdisætning i forhold til flagermus. Denne sættes derfor til 3. Alt i alt forventes påvirkningen af flagermus som følge af vejbyggeri at være beskeden på denne lokalitet. 55

56 Figur 28. Nørresø. Figur 29. Nåleskov. 56

57 Oversigtskort (lok 1229) med placering af lyttebokse (autobokse) 57

58 15. Minirapport, meta-lokalitet 1230, Gødsbøl Skov Vurdering af flagermus Projekt: Midtjyske Motorvej, undersøgelse af flagermus 2018 Ordregivende myndighed: Vejdirektoratet Forslag: D Grid: 2 Lokalitetsnr Dato: 10-11/7 Evt. lokalitetsnavn / betegnelse: Gødsbøl Skov Tidsrum: Inventør: John Frisenvænge Bokse hele natten Vurdering som flagermuslokalitet (1-4): 2 Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: Skyet, stille vejr. Temperatur over 17 C. Omkring kl en let byge. Dato: 1-2/9 Tidsrum: Inventør: John Frisenvænge Besigtigelse / Gennemgang / Autoboks / Kørt transekt Vejrforhold: Stille, tørt. Først halvskyet, så klart. Temperaturer under de manuelle undersøgelser 15-16,5 C. Ved solopgang ca. 13 C. Fotonr.: R Lydfiler: R09_ , filer fra autoboks pos. 57. Arter: Myotis sp. (sandsynligvis især vandflagermus, Myotis daubentonii) Brunflagermus, Nyctalus noctula Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus Pipistrelflagermus, Pipistrellus pipistrellus Troldflagermus, Pipistrellus nathusii Sydflagermus, Eptesicus serotinus Langøret flagermus, Plecotus auritus Dokumenterede eller sandsynlige funktioner for flagermus (f.eks. ynglekoloni, parringsterritorium / parringskvarter, uspecificeret rastested, jagtområde, flyverute): Den tilgængelige tid til undersøgelserne har ikke været tilstrækkelig til at det var muligt at identificere alle væsentlige funktionsområder for flagermus (rastesteder, flyveruter og jagtområder) i det undersøgte område. Den følgende tekst skal derfor ikke betragtes som en udtømmende liste. Af denne grund er de beskrevne steder ikke markeret på oversigtskortet. Selv om der blev registreret et pænt antal arter vurderes den samlede aktivitet af flagermus at være forholdsvis lav. Huset i den vestlige del af skoven er potentielt rastested for sydflagermus og dværgflagermus. Ved besøget i juli sås en sydflagermus jage nær huset først på aftenen. Der kunne dog ikke registreres aktivitet af flagermus sidst på natten. I starten af september sås en sydflagermus tidligt på aftenen flyve i retning væk fra huset, hvilket ligeledes indikerer mulig rasteforekomst. Der blev i september hørt revirsang af pipistrelflagermus nær huset i løbet af natten. Dette tyder på at der er et rastested (parringskvarter) i bebyggelsen. På denne baggrund vurderes det, at der sandsynligvis er fåtallig rasteforekomst af flagermus under taget af hovedbygning eller anneks. Der er gjort flere observationer af territoriehævdende pipistrelflagermus i undersøgelseskorridoren langs kanten af renafdriften i nord for huset. Der kan potentielt være rastesteder i store egetræer i kanten af det afdrevne areal, men dette har ikke kunnet dokumenteres ved undersøgelser nær egetræerne. 58

59 Bemærkninger (beskrivelse, potentielle indvirkninger af projekt mv.): Gødsbøl Skov: Skov med blandet bevoksning af nåleskov og løvskov, herunder en hel del nåleskov. Et større parti med nåleskov i den vestlige del af skoven er for nylig fældet og genplantet. Derfor er der nu helt bare lysninger og indre skovkanter uden skovbryn. Langs det meste af det ydre skovbryn findes folde med kvæggræsning. Dette bidrager til en øget insektproduktion og kan bl.a. føre til hyppig jagt af sydflagermus. Der er ikke fundet større vandhuller i skoven. Et lille vandhul i den nordøstlige del af skoven var meget lavvandet i juli. Mulige rasteområder vil omfatte bygninger, træer med spættehuller og evt. træer med stormskader o.l. I egeskoven sås flere knækkede stammer. Der er generelt en artsrig skov, men samlet relativt lav aktivitet af flagermus (få kontakter i løbet af undersøgelserne). En stor del af undersøgelseskorridoren omfatter nyplantet granskov efter nylig rydning af et større område med nåleskov. Af disse grunde vurderes lokalitetens samlede kvalitet i forhold til flagermus til karakteren 2. Der sås få parringsterritorier af dværg/pipistrelflagermus i skoven. Tegn på fåtallig rast af flagermus i huset i den vestlige del af skoven (øvrige bebyggelser blev ikke undersøgt). Skoven blev overfløjet af brunflagermus, men intet tyder på at denne art raster nær ved området. Anlæg af motorvej vil kun berøre Gødsbøl Skov perifert, men projektet vil samtidig reducere flagermus muligheder for at passere mellem skoven og områder mod vest. Vest for skoven forbinder levende hegn Gødsbøl Skov med et mindre løvskovsområde. Derudover består områderne vest for skoven primært af landbrugsområder og nåleskov, begge dele med begrænset potentiale for flagermus. De største nærliggende løvskovsområder findes i Amlund Skov øst for Gødsbøl Skov. Det vurderes derfor, at barrierevirkningen af en motorvej for flagermus vil være forholdsvis beskeden på dette sted. 59

60 Figur 30. Løvtræer og nåletræer i skovlysning skabt ved renafdrift af nåletræer. Figur 31. Græsningsfold omgivet af skovbryn og levende hegn. 60

61 Oversigtskort (lok med placering af lyttebokse (autobokse) 61