Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Transkript

1 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole. Der var 15 elever i Grenå og 25 elever i Randers. Der var to undervisere tilknyttet, en fra Djursland afdelingen og en fra Randers afdelingen. Vi valgte at afprøve nogle enkelte virtuelle tiltag for ikke at miste sikkerheden for, at eleverne også fik et tilfredsstillende fagligt udbytte af valgfagsugen. Derfor var nogle af læringsaktiviteterne helt traditionelle, mens der i andre læringsaktiviteter blev afprøvet forskellige virtuelle metoder. På skolen har vi Office 365 som fælles platform, med mulighed for fælles kommunikation og virtuelt samarbejde, både elev og undervisere imellem. Når eleverne vælger et valgfag får de adgang til et fælles websted for valgfaget på platformen. For Udsatte borgere blev alt undervisningsmateriale lagt ind på det fælles websted, der blev kommunikeret mellem undervisere og elever i webstedets nyhedsstrøm, og eleverne havde et fælles dokumentbibliotek, hvor de kunne dele dokumenter og samskrive online. Ugen var tilrettelagt så aktiviteterne var en blanding af: Oplæg i eget lokale med egen underviser Besøg af gæsteundervisere (med alle elever fysisk samlet) Film Fremlæggelse af eget projekt i eget lokale med tilstedeværende underviser Oplæg til begge hold fra den ene underviser (øvrige med på Skype fra eget lokale) Projektopgaver hvor hver gruppe samskrev online, og hver gruppe havde en anden gruppe, de skulle give feedback løbende i processen. Vejledning og feedback fra underviser foregik til begge elevgrupper via webstedet. 1

2 Erfaringerne fra traditionelle aktiviteter var flg.: Oplæg af underviser i eget lokale: Som det kan ses i fig. 1 vurderer eleverne i en tidligere udgave af valgfaget, at de får et stort eller middelstort læringsudbytte, når underviserne holder oplæg. I den virtuelle valgfagsuge er det 97% af eleverne, der vurderer, at de får et middel til meget stort læringsudbytte ved oplæg af underviserne. Det er derfor værd at bemærke, at oplæg fra underviserne har stor betydning for elevernes læringsudbytte. Figur 1. Elevernes vurdering af læringsudbytte ved underviseroplæg i en tidligere udgave af valgfaget Figur 2. Elevernes vurdering af læringsudbytte ved underviseroplæg i den nye udgave af valgfaget 2

3 Besøg af gæsteunderviser: På valgfaget var der besøg af gæsteundervisere, der underviste eleverne i relevante praksisnære emner. Nogle af oplæggene involverede også elevernes fysiske deltagelse, fx i form af øvelser i nænsom nødværge. Derfor valgte vi at samle alle eleverne på samme lokation den dag. I Fig. 3 og Fig. 4 ses elevernes vurdering af eget læringsudbytte ved besøg af gæsteundervisere, både i en tidligere udgave og i den nye udgave af valgfagsugen. Som det ses, er der i begge uger en stor andel af eleverne, der efter egen vurdering har et middelstort til meget stort læringsudbytte ved gæsteoplæg. I den nye udgave er der dog også 12% af eleverne, der har et lille eller meget lille læringsudbytte. Dette kan have den forklaring, at gæsteunderviseren havde glemt aftalen og kom for sent, hvilket gav kortere tid til at nå programmet. Figur 3. Elevernes vurdering af læringsudbytte ved oplæg af gæsteunderviser i en tidligere udgave af valgfaget Figur 4. Elevernes vurdering af læringsudbytte ved oplæg af gæsteunderviser i den nye udgave af valgfaget 3

4 Film: Eleverne så undervejs i valgfagsugen film af relevans for det faglige indhold. I fig. 5 og fig. 6 ses elevernes vurdering af læringsudbyttet i forbindelse med filmene. I begge udgaver af valgfaget er der flest elever, der vurderer et stort læringsudbytte i forbindelse med film. Eleverne lavede nogle opgaver, efter de havde set filmene, og fik på den måde reflekteret over, hvad de så i filmene. Filmmediet er godt at bringe ind i undervisningen, som en ekstra modalitet, så eleverne får flere sanser i spil. Figur 5. Elevernes vurdering af læringsudbytte når de så film i den traditionelle udgave af valgfaget Figur 6. Elevernes vurdering af læringsudbytte når de så film i den nye udgave af valgfaget 4

5 Fremlæggelser: I løbet af ugen var der lagt nogle miniprojekter ind, hvor eleverne gruppevis fordybede sig i et selvvalgt emne inden for nogle bestemte temaer. Den sidste dag i projektugen skulle eleverne gruppevis fremlægge den viden, de havde opnået for resten af holdet. I fig. 7 og fig. 8 kan man se elevernes vurdering af deres læringsudbytte i forbindelse med fremlæggelser. Det kan ses, at en stor del af eleverne mener, de har et stort eller meget stort læringsudbytte ved fremlæggelserne. Fremlæggelser på traditionel vis er ikke noget, alle vores elever normalt er særligt glade for, idet mange af dem finder det grænseoverskridende og er nervøse, når de skal fremlægge. I den nye udgave af faget havde eleverne arbejdet med selve projektet på en ny måde med samskrivning mv. (se næste afsnit). Dette kan også have spillet ind på udbyttet af fremlæggelserne, hvilket kan være en forklaring på, at der er en lavere andel af elever, der har vurderet, at de får et lille læringsudbytte ved fremlæggelse. Det, at en del elever ikke får stort læringsudbytte af fremlæggelser, giver anledning til, at vi fremadrettet forholder os til nye præsentationsformer, så eleverne kan vise, hvad de har lært på andre måder end den traditionelle fremlæggelse. Figur 7. Elevernes vurdering af læringsudbytte når de fremlagde for resten af holdet i den traditionelle udgave af valgfaget Figur 8. Elevernes vurdering af læringsudbytte når de fremlagde for holdet i den nye udgave af valgfaget 5

6 Erfaringerne fra de nye virtuelle tiltag Oplæg til begge hold via Skype: Vi valgte en simpel løsning, hvor der var placeret en bordstander foran underviseren. Standeren reagerer på lyd og filmer dér, hvor lyden kommer fra. Dette giver mulighed for skifte kameravinkel til elever, hvis de spørger/kommenterer undervejs i oplægget. Underviseren delte sin pc skærm med gruppen i det andet lokale, så begge grupper kunne se de PowerPointslides, der blev brugt. Afprøvningen viste, at teknikken ikke var god nok. Både lyd og billede var generelt af for dårlig kvalitet. Et forsøg på at afspille lyd og filmklip blev opgivet, idet eleverne i det virtuelle rum ikke kunne høre det tilstrækkeligt godt. Underviseren blev udfordret, idet hun skulle tale til både den gruppe elever, hun var sammen med fysisk, samt de elever, hun ikke kunne se (pga. skærmdeling med PowerPoint). Hun måtte derfor indimellem spørge til de virtuelle elever og kunne ikke fornemme, om de mentalt var med hende. Hun kom nemt til at tale enten til den ene eller den anden gruppe elever. Når underviseren havde dialog med eleverne i det fysiske rum og anvendte meget kropssprog, mistede eleverne i det virtuelle rum nemt fornemmelsen af, hvad der foregik, og de følte sig hægtet af. Elevernes udbytte af det virtuelle oplæg var derfor mindre, end det ville være i traditionel afvikling med fysisk tilstedeværelse i samme rum, hvilket tydeligt kommer til udtryk i elevernes evalueringer, som ses i Fig. 9. Figur 9. Elevernes vurdering af deres læringsudbytte når underviseren holdt oplæg via Skype 6

7 Projektopgaver med samskrivning og feedback: Eleverne blev inddelt i grupper på deres egen fysiske placering. Hver gruppe valgte et projektemne og skulle lave sin egen mappe, hvor de løbende oprettede onlinedokumenter og arbejdede med samskrivning. Hver gruppe fik en makker-gruppe/feedback-gruppe og blev så vidt muligt parret med en gruppe fra den anden adresse. Grupperne fik til opgave, at de sideløbende med deres eget arbejde skulle følge med i feedback-gruppens arbejde og give tilbagemeldinger og kommentarer til dem. Tilsvarende var de to undervisere på skift tilknyttet alle eleverne og fulgte med i gruppernes arbejde og kommenterede løbende på dette. Den ene gruppe af elever havde arbejdet med onlinedokumenter og samskrivning før, og de var hurtige til at få det til at fungere. Den anden gruppe havde ikke prøvet det før, og de brugte mere tid på at komme i gang med onlinedelen, hvilket gav ringe muligheder for feedback fra de andre, ligesom de heller ikke selv fik forholdt sig til feedback-gruppens arbejde. Dette kommer til udtryk i elevernes evalueringer på dette, som ses i fig. 10, hvor 61% angiver et lille eller meget lille læringsudbytte ved feedback online fra de andre elever. Mange af eleverne oplevede simpelthen, at de slet ikke fik noget feedback fra feedbackgruppen eller for sent så, hvad der var skrevet til dem. Figur 10. Elevernes vurdering af eget læringsudbytte når de fik onlinefeedback fra andre elever Når underviseren kommenterede i et dokument kunne, eleverne ikke umiddelbart se det, hvis de var inde i et andet dokument, så de opdagede det ikke nødvendigvis ret hurtigt. Denne forsinkelse betød, at det ikke altid gav mening for eleverne med tilbagemeldingerne. Dette kan tydeligt ses i elevernes evalueringer, hvor kun 32% angav meget stort eller stort læringsudbytte ved online feedback fra underviseren (se fig. 11). 7

8 Der er behov for at udvikle på at tydeliggøre, når der er givet feedback, og at få sat dette bedre i system. Figur 11. Elevernes vurdering af eget læringsudbytte når de fik onlinefeedback fra underviseren Det at arbejde med projektopgaver er erfaringsmæssigt en god måde for eleverne at indhente og bearbejde viden på. Dette viser elevernes evaluering da også, idet 71% af eleverne har angivet meget stort eller stort læringsudbytte ved denne arbejdsform (se fig. 12). Figur 12. Elevernes vurdering af deres læringsudbytte ved gruppeopgaver og øvelser I denne afprøvning var der lagt op til, at eleverne arbejdede skriftligt, og alle grupper valgte at bruge PowerPoint til deres fremlæggelser. Det vil fremadrettet være meget relevant at få eleverne til at bruge andre repræsentationsformer, som fx film og screencast, da vi har en forventning om, at dette kan øge elevernes læringsudbytte. 8

9 Elevernes samlede vurdering af læringsudbyttet: Da vi bad eleverne om at vurdere deres samlede læringsudbytte af valgfaget i en tidligere traditionel udgave af valgfaget, var der 73 % af eleverne, der angav meget stort eller stort læringsudbytte (se fig. 13). I den nye afprøvede udgave var den tilsvarende vurdering faldet til 64% (se fig. 14). Dette tilskriver vi især de udfordringer, vi oplevede omkring de nye virtuelle tiltag. Figur 13. Elevernes vurdering af deres samlede læringsudbytte i en tidligere udgave af valgfaget Figur 14. Elevernes vurdering af deres samlede læringsudbytte af valgfaget med afprøvning af virtuelle aktiviteter Elevernes evaluering af den virtuelle udgave af valgfaget viser en større spredning i, hvor stort udbytte eleverne vurderer, at de har fået af valgfaget, end ved den traditionelle udgave af valgfaget. Hvis man opdeler evalueringen på de to adresser, er billedet det samme spredningen kan altså ikke forklares med de forskelle i elevernes it-kompetencer, som der har været på de to adresser. 9

10 Hvad skal tænkes med i den næste afprøvningsrunde: Vores erfaring efter første afprøvningsrunde viser, at der er en udfordring i forhold til at sikre læringsudbyttet, når vi afvikler faget virtuelt. Det var derfor den rigtige beslutning kun at udvælge nogle aktiviteter til virtuel afprøvning. Næste afprøvning bliver sidst på året, og i planlægningen vil der blive inddraget de erfaringer, vi har gjort i første afprøvning. Vi vil især have følgende fokuspunkter: Optimering af videokontakt på tværs af fysisk rum: bedre udstyr, med flere kameraer og mikrofon på underviser. Det er en nødvendighed med en procesholder med styr på teknikken i begge lokaler. Bedre introduktion af eleverne inden valgfagets afvikling, og fokus på at elevernes it kompetencer højnes, så de på forhånd har prøvet onlineskrivning i dokumenter. Mere tid og fokus på planlægningen med undervisere, herunder afprøvning af teknik. Der skal guides mere på feedback-delen ved onlineskrivning, og det skal systematiseres, ellers bliver det mangelfuldt og uden værdi. Eksperimentere med elevfremlæggelser (fx anvende metoder fra Cooperativ learning, også virtuelt det kan eksempelvis være feedbackkarussel). Fokus på at eleverne udtrykker sig med flere præsentationsformer end de skriftlige: filmproduktioner, screencast osv. og dermed udnytte, at eleverne kan præsentere det digitalt, og det dermed nemt kan deles med de elever, der er i et andet fysisk rum. Det kunne være interessant at arbejde med elevgrupper på tværs af det fysiske rum. I så fald vil der skulle afsættes tid til at lære hinanden at kende fx via Skype. Med elever placeret to steder bliver det meget tydeligt, at kommunikationen skal have meget stor fokus. Der skal forklares meget tydeligt, hvad der skal ske, og med præcise tidspunkter, og det er ikke så nemt at afvige fra den plan, der er lagt. Næste videndelingsdeadline er d. 1/ Vores næste valgfagsafprøvning ligger først i december, så erfaringerne herfra forventes først at kunne videndeles i begyndelsen af

11 11