Den professionelle lærings cirkel
|
|
|
- Lasse Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den professionelle lærings cirkel For at styrke og drive vores professionelle læring fremad anvender vi den professionelle lærings cirkel som metodisk grundlag for vores professionelle læring, for vores udvikling af vores undervisning og for at styrke vores elevers læring og udbytte af vores undervisning. Den professionelle lærings cirkel er en metode, hvormed vi forholder os undersøgende til vores egen praksis. Metoden er undersøgende i sin logik og hjælper os som professionelle til at lære af vores egen praksis og i vores egen praksis. Den professionelle lærings cirkel er grundlæggende pragmatisk i sin logik, hvilket betyder, at vi med metoden kan rette vores professionelle fokus mod det, der giver mening og virker i praksis. Med metoden retter vi vores fokus på vores handlinger i vores undervisning (det, vi gør), og hvilken konsekvens disse handlinger har for vores elevers læring og udvikling (hvad det, vi gør, betyder). Det er i relationen mellem vores handlinger og disse handlingers konsekvens, at vores professionelle læring og udvikling ligger gemt og måske også glemt. Den professionelle lærings cirkel er en metode, der understøtter os i at gøre lærende erfaringer. Det er en metode, der driver vores professionelle læring og udvikling fremad gennem afprøvning af konkrete handlinger i egen praksis, og hvor vi gør os lærende erfaringer ved at følge disse handlingers konsekvens helt ud til vores elever.
2 Centrale begreber Plan Plan består af TEMA, LÆRINGSFOKUS, PROFESSIONEL LÆRING og FORANDRING. Det er her, vi indkredser, hvad det er, vores elever skal lære. Og hvad det er, vi selv har behov for at blive dygtigere til, hvis de skal lære det. Handling Handling består af VALG og PROCES. Det er her, vi indkredser, hvad vi kan gøre, og udvælger, hvad vi prøver at gøre, samt hvad vi bør fokusere på, når vi gør det. Respons Dette trin består af RESPONS. Det er her, vi indsamler og opfanger, hvilken konsekvens vores handlinger fik for vores elever. Refleksion Refleksion består af ELEVERNES LÆRING og DEN PROFESSIONELLE LÆRING. Det er her, vi opsamler på det, vi gjorde, og vurderer, hvad det betød for vores elevers læring, samt hvad vi som professionelle har lært af det, vi har gjort, og hvad vi bør gøre fremadrettet Praksistjek Praksistjek er et centralt metodisk greb i den professionelle læringscirkel. Et praksistjek gøres ved at stille sig selv eller andre spørgsmålet: Hvor kan jeg se det i praksis? Et praksistjek er noget, vi gør for at skabe et stærkere informeret grundlag ift. de tanker, vi gør os om vores elevers behov, deres læring og deres læringsudbytte. Så vi tjekker lige praksis, inden vi tænker videre. Nedenfor er uddybende hjælpespørgsmål, man kan stille sig selv i forhold til ovenstående begreber og egen praksis: PLAN: Indkredsning af mulige læringstemaer Guidende spørgsmål ift. elevernes læringsudbytte: Hvad er det, vores elever skal lære lige nu? Hvem af vores elever har gode forudsætninger for at få det lært? Hvem af vores elever har ikke gode forudsætninger for at få det lært? Hvem fik det lært? Hvem fik det ikke lært? Praksistjek! Giv konkrete eksempler. Guidende spørgsmål ift. elevernes deltagelse: Hvem af vores elever er deltagende i undervisningen lige nu? Hvem af vores elever er ikke deltagende i undervisningen lige nu? Hvordan kan vi begrunde deres forskellige deltagelsesformer? Hvad er det, vi gerne vil vide noget mere om? Hvordan kan vi skaffe os denne viden? Hvor kan vi se eller finde det i egen praksis? Valg af læringstema Hvad er det, vi har fået øje på? Hvilke temaer har vi fundet?
3 Hvilket tema finder vi mest relevant lige nu? Og hvorfor det? Hvad vil vi vælge som vores læringstema i den kommende periode? Læringsfokus: Med afsæt i det valgte læringstema vælges et læringsfokus. Identificér et konkret fokus til det valgte læringstema. Hvad er det, vi har behov for at gøre noget ved? Hvad vil vi vælge at fokusere på lige nu? Hvorfor? Formulér et konkret fokus til det valgte læringstema. Hvordan kunne et konkret undersøgelsesspørgsmål lyde/se ud? Formulér konkrete læringsmål for eleverne (hvis relevant) Hvad er det, vi har behov for, at vores elever får lært? (Læringsmål). Hvilken kvalitet er det, vi søger i vores elevers læring? (Taksonomi). Professionel læring: Bestem den professionelle læring, der knytter sig til det valgte læringsfokus. Hvad er det, vi bør fokusere på i den kommende periode, hvis eleverne skal lære det, vi ønsker? Hvad er det, vi har behov for at lære i den kommende periode, hvis alle vores elever skal lære det, vi ønsker? Formulér evt. konkrete læringsmål for vores egen professionelle læring (taksonomi). Forandring: Beslut, hvilken intenderet forandring I ønsker, og hvordan dette vil komme til udtryk hos jeres elever. Hvilken læring/forandring er det, vi søger? Hvad er det, vi ønsker at se hos vores elever? Hvad vil indikere, at vi er på rette vej? HANDLING Valg Med udgangspunkt i det valgte læringsfokus og de hertil formulerede undersøgelsesspørgsmål besluttes, hvilke handlinger der skal afprøves i praksis. Hvad er det, der vil være relevant at afprøve? Hvordan kan vi gøre det i praksis? Hvad vil vi gøre først? Herefter? Sidst? Hvem gør hvad? Hvordan starter vi? Og hvornår? Hvordan slutter vi? Og hvornår? Hvornår mødes vi igen? Proces Med afsæt i de valgte handlinger bestemmes, hvordan vi undervejs vil følge vores handlingers konsekvens for vores elever. Kig tilbage i PLAN-forandringsbeskrivelsen: Hvad er det, vi ønsker at se hos vores elever? Hvilke tegn indikerer, at vi er på rette vej? Hvad bør vi fokusere på, når vi gennemfører de planlagte handlinger? Hvad vil være interessant at holde fokus på i den kommende periode? Hvem vil være særlig interessant at følge i den kommende periode? Hvorfor det? (Vælg fx tre elever som respondenter/nogle, I vil følge særlig tæt). Hvilken information/hvilket data vil være relevant at indsamle undervejs? Hvordan vil vi indsamle denne information/dette data undervejs?
4 RESPONS Med afsæt i de afprøvede handlinger og det valgte procesfokus indsamles og reflekteres over elevernes respons. Hvilket data har vi indsamlet undervejs? (Opstil og fremlæg jeres data for hinanden). Hvad var det, vi gjorde? Hvad var det, der skete? Hvilken konkret respons fik vi fra vores elever? Evt.: Hvilken respons fik vi fra vores udvalgte elever (respondenter)? Hvad er det, vores data viser/fortæller os? Hvad er det, vi nu kan se? Har fået øje på? REFLEKSION Elevernes læring Med udgangspunkt i elevernes respons analyseres og vurderes elevernes læringsudbytte af de afprøvede handlinger. Guidende spørgsmål: Hvad var det, vi ønskede, vores elever skulle lære? Hvem fik det lært/hvem fik det ikke lært? Praksistjek. (Giv konkrete eksempler). Hvordan/hvor kan vi se, hvad de fik lært? Vurdér på baggrund af elevernes konkrete respons (fx elevernes produkter/resultater) kvaliteten i elevernes læring. Hvilke elevers forudsætninger er blevet mødt gennem vores forløb/handlinger? Hvilke er ikke? Hvorfor? Den professionelle læring: Guidende spørgsmål: Hvad var det for en læring/forandring, vi ønskede hos vores elever før dette forløb/vores handlinger (intenderet læring)? Hvad er det for en læring/forandring, vi kan se hos vores elever efter dette forløb/efter at vores handlinger er gennemført (realiseret læring)? I hvor høj grad har det, vi har gjort, været med til at fremme vores elevers læring? (Begrænset grad/vis grad/ nogen grad/betydelig grad). Den professionelle læring gennem forløbet: Hvad er det, vi som professionelle har lært af dette forløb? Hvad bør vi nu fortsætte med at gøre i vores undervisningspraksis? Hvad bør vi nu stoppe med at gøre i vores undervisningspraksis? Hvad bør vi nu forfine eller ændre på i vores undervisningspraksis? Hvad er det, vi har fået øje på gennem dette udviklingsforløb? Er vi blevet bekræftet? Er vi blevet overrasket? Har vi fundet ind til noget nyt? Hvad viser sig særligt værdifuldt for os? Hvilke temaer kunne være relevante at tage fat i sammen ift. den videre udvikling af vores undervisningspraksis og vores elevers læring?
5
6
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015
Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Kuglen triller. Hej med dig!
Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 [email protected] www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Meebook for forældre. Kære forælder
Kære forælder I denne guide finder du vejledning til de forskellige funktioner i Meebook for forældre. Du kan bl.a. se, hvordan du opretter dig, og hvilke informationer dit barns års- og elevplaner indeholder.
LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Samarbejde om Kerneopgaven
Samarbejde om Kerneopgaven Hvor går grænsen Psykisk arbejdsmiljø 2019 ved Ole H. Sørensen og Karin Thomassen (SPARK) Indhold på workshoppen 1. Lidt om SPARK, vores forløb og opgave 2. Oplæg om kerneopgaven
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pædagoger der arbejder med at styrke sprog- og læsekompetencer
Projektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Dyrs tilpasning. Hej med dig!
Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
HVORDAN GØR JEG? MEEBOOK FOR FORÆLDRE
HVORDAN GØR JEG? MEEBOOK FOR FORÆLDRE Kære forældre I denne guide finder du vejledning til de forskellige funktioner i Meebook for forældre. Du kan bl.a. se, hvordan du opretter dig, og hvilke informationer
Gentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Elevens egen vurdering
Elevens egen vurdering Elevens bemærkninger: Mine styrkesider: Dokumentation: Fagområder, hvor jeg er blevet bedre: Dokumentation: Andre områder, hvor jeg har forbedret mig: Dokumentation: Handlingsplan:
Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Elevguide. En åben opgave har mange løsninger!
Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence
Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl
Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Pædagogstuderendes feedbackprocesser i en kompetencestyret uddannelse Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl Hvad er udfordringen? De studerendes faldne motivation
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
HVORDAN GØR JEG? MEEBOOK FOR FORÆLDRE
HVORDAN GØR JEG? MEEBOOK FOR FORÆLDRE Kære forældre I denne guide finder du vejledning til de forskellige funktioner i Meebook for forældre. Du kan bl.a. se, hvordan du opretter dig, og hvilke informationer
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering
Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: naturen og naturfænomener,
Guide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Hvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Vejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Kontekst - åbenhed. Problemløsningsaksen
Åbenhed Komfortzone Problemløsning Kontekst - åbenhed projekt Åben og undersøgende matematik træning etablerings opgaver Kontekst Problemløsningsaksen projekt Åben og undersøgende etablerings opgaver træning
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller
Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens
1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
MEEBOOK FOR FORÆLDRE HVORDAN GØR JEG? Kære forælder
HVORDAN GØR JEG? 1 AF 13 Kære forælder I denne guide finder du vejledning til de forskellige funktioner i Meebook for forældre. Du kan bl.a. se, hvordan du opretter dig, og hvilke informationer dit barns
Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION
SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og
BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING
En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange
Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.
Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Forbedringsmodellen for nye deltagere. Bodil Elgaard Andersen Arjen Stoop ISH LS4 8. Oktober 2018, kl
Forbedringsmodellen for nye deltagere Bodil Elgaard Andersen Arjen Stoop ISH LS4 8. Oktober 2018, kl. 13.00 14.30 Hvem er vi? Bodil Elgaard Andersen konsulent, DSFP [email protected] Arjen Peter
Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger
Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger Josefine Krøyer Projektleder i Sikker Psykiatri, Region Sjælland Rikke vb Hollesen, Improvement Advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Læringsmål
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Klassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Evaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling 4 EVER og elevernes
