GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Hellerup Skole

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Hellerup Skole 2012/2013

2 1 Præsentation af skolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse af den faglige kvalitet Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Resultater af de nationale test 2012/ Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Elevfravær og skoleskift Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Undervisningsprocent Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Øvrige nøgletal

3 1 Præsentation af skolen Formålet med Hellerup Skole er, at give vores børn et stærkt fagligt og dannelsesmæssigt springbræt til resten af livet. På Hellerup Skole skal alle børn udnytte og udvikle deres ressourcer og potentialer maksimalt. Vi skal sikre, at skolens børn får de nødvendige kundskaber og færdigheder, samtidig med, at vi understøtter børnene i at blive kompetente, rummelige, videbegærlige og ansvarsbevidste samfundsborgere. I en foranderlig og uforudsigelig verden er det Hellerup Skoles opgave at udvikle børnenes evne til at lære af nye situationer, at være kritiske og kunne indse, hvad der er væsentligt og handle derefter. En foranderlig verden stiller krav om en fleksibel og omstillingsparat skole. Det betyder, at Hellerup Skole ser anderledes ud i forhold til dét, som mange traditionelt forbinder med en folkeskole - dette både arkitektonisk, som læringsrum, i vores børnesyn samt i vores syn på læring. Kompetencecentret Nordstjernen for børn med vanskeligheder indenfor ADHD-spektret blev etableret på Hellerup Skole i 2011 som et nyt tiltag i forhold til rummelighed og inklusion. I løbet af 2012/2013 er kompetencecentret konsolideret i skolens dagligdag, og vi har i skoleåret planlagt en udbygning af tiltaget, således at vi sikrer en god overgang for børnene til 4. kl. trin. Hellerup Skoles praksis hviler på følgende pædagogiske og organisatoriske grundpiller: God faglig og social trivsel er hinandens forudsætninger - og en betingelse for et velfungerende læringsmiljø. For at realisere det fulde læringsmæssige potentiale skal børn føle sig trygge, opleve anerkendelse, have en æstetisk ramme at arbejde i og udvikle gode venskaber. Samtidig er børnenes faglige trivsel en vigtig forudsætning for at kunne trives socialt. Læringen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem faglige og tværfaglige projektperioder, og perioder med problemformuleringer, at opsøge viden samt at arbejde fremadrettet i grupper. Efter et forberedende udviklingsarbejde i to år blev Hellerup Skoles udskoling blevet udvalgt til såkaldt "Gennembrudsprojekt" i henhold til Gentofte Kommunes nye skoleudviklingsprogram "Læring uden grænser", og i foråret 2012 gennemførte vi et stort planlægnings- og informationsarbejde for elever og forældre for at forberede alle til denne satsning, som er understøttet økonomisk af Gentofte Kommunes udviklingsmidler. I skoleåret 2012/2013 er første år af udskolingsprojektet gennemført. Udviklingsarbejdet bliver løbende evalueret af konsulenter fra forvaltningen. Et foreløbigt resultat er, at frafaldet af elever i udskolingen er stoppet, og afgangskaraktererne fra sommeren 2013 går i den rigtige retning - se tabel 8. 2

4 Børn har mange måder at lære på. Derfor er det nødvendigt, at skolens læringsstrategier favner så tilpas bredt, at det enklte barns læringspræference bliver tilgodeset. Det gør vi blandt andet via et fleksibelt læringsmiljø, via arbejdet med læringsstile, cooperative learning og andre læringsstrategier. Lærere i udskolingen og på mellemtrinnet og lærere og pædagoger i indskolingen arbejder sammen i selvledende team omkring en gruppe børn. Teamarbejdet har afsæt i en tænkning om, at teammedlemmernes komplementære kompetencer sikrer en høj kvalitet i barnets faglige og alsidige personlige udvikling. Alle team udarbejder en årsplan, som udgør en organisatorisk og indholdsmæssig ramme omkring børnenes faglige og alsidige personlige udvikling. Årsplanen udleveres til forældrene ved skoleårets start. På Hellerup Skole planlægger vi således, at der er en rød tråd i barnet hele dagen i indskolingen. Det fælles læringsrum og teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger sikrer børnene en sammenhængende dag, hvor der veksles mellem "kan" og "skal" aktiviteter, således at børnenes behov for både fordybelse, bevægelse, udforskning og leg kan imødekommes bredt over dagen. Vi kalder det for "det brede læringsbånd". Hellerup Skole arbejder systematisk med evaluering og dokumentation. Alle team evaluerer hvert år udvalgte læringsforløb med henblik på at kvalitetssikre- og videreudvikle læringen og læringsmiljøet. På Hellerup Skole har vi fokus på det gode samarbejde med skolens forældrekreds. En vigtig forudsætning herfor er et godt forældrekendskab til "Livstrampolinen", skolens værdigrundlag, som blev udarbejdet i En vigtig forudsætning for et godt skole-hjemsamarbejde er endvidere en fælles anerkendelse af, at alle parter arbejder mod samme mål. Dialogen mellem skole og hjem er derfor baseret på en gensidig tillid og anerkendelse. Hellerup Skole har fokus på at inddrage forskning og ny viden i vores pædagogiske arbejde. Vi indgår derfor I partnerskaber med både private virksomheder, højere læringsanstalter samt skoler i både ind- og udland. Hellerup Skole er åben for verden omkring os, og udveksler viden og erfaringer med både nationale og internationale skolefolk, arkitekter politikere, studerende og andre faggrupper via skolens besøgsordning. Endelig har Hellerup Skole fokus på kost, sundhed og bevægelse ud fra en erkendelse af, at børns læring fremmes af sunde kostvaner samt bevægelse som en integreret del af læringsaktiviteterne. Vores madbod, "Den flyvende Tallerken" er fortsat en stor succes i hverdagen. 3

5 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter I de senere år har skolens fokuspunkter været: - Børnenes læseudvikling - Styrkelse af børnenes faglige niveau i matematik - Børnenes trivsel Arbejdet med disse punkter har resulteret i udarbejdelse af en generel læsepolitik og målrettet vægt på læsevejledning. Herunder styrkelse af vejlederfunktionen med 6 nye vejledere, som har resulteret i at børnene har forøget deres faglige niveau i læsning og matematik. For at styrke fagligheden besluttede vi i 2012 at gå fra en såkaldt "lodret opdeling" på mellemtrinnet til en "vandret klassetrinsopdeling", således at alle klasser på et klassetrin nu ligger ved siden af hinanden i et område. På denne måde har vi sikret, at hovedparten af fagene "parallellæses", dvs. at f.eks. alle tre 5. klasser har dansk samtidigt osv., hvilket giver øget mulighed for øget holddeling. I forbindelse med udskolingsprojektet har vi også igangsat tiltag for at styrke klassetrinssamarbejdet og fagligheden, bl.a. en såkaldt "kontaktlærerordning", hvor alle lærere i udskolingen er kontaktlærer for ca. 15 elever. Der afholdes strukturerede lærer/elev-samtaler ca. én gang om måneden, som danner grundlag for den løbende og fremadrettede evaluering og fastsættelse af nye faglige og sociale mål. Hermed øges kendskabet til det enkelte barns/unges læringspotentialer og trivsel, hvilket er helt i tråd med Gentofte Kommunes pædagogiske vision, "Læring uden grænser". 4

6 3 Sammenfattende helhedsvurdering Sammenfattende helhedsvurdering: I nærværende rapport har skolens ledelse i samarbejde med relevante medarbejdere vurderet og kommenteret på udvalgte målbare resultater i skoleåret Resultatrapporten har endvidere været drøftet indledningsvis med skolebestyrelsen på bestyrelsesmødet den Den endelige resultatrapport drøftes af bestyrelsen i primo oktober. Det overordnede formål er konstant at øge den faglige og brugeroplevede kvalitet. I skemaet nedenfor er det skitseret, hvilke delmål Hellerup Skole fokuserer på til at opnå det overordnede formål jævnfør ovenfor. Observation Mål for 2012/2013 Indsats Læsning I skoleåret 2011/2012 var Fortsat høj prioritering af - Læsekonferencer, hvor der fortsat fokus på læseindsatsen, så hvert enkelt barns nødvendigheden af antallet af sikre og resultater vurderes og træning af elevernes hurtigere læsere øges evalueres mhp. en evt. læsefærdigheder. forstærket indsats. - Målrettet ressurceundervisning. - Fortsat fokus på inddragelsen af uddannede læsevejledere ved udvikling af årsplaner, konkrete undervisningsforløb samt ved valg af undervisningsmaterialer. Skolens 4. 5.kl.trin At bringe disse årgange Pædagoger deltager i 5

7 ligger på et ikketilfredsstillende læseniveau. tættere på det kommunale gennemsnitsniveau. undervisningen, i første omgang på 4.kl.trin Matematik Skolen havde i skoleåret Styrke børnenes - Matematik konferencer 2011/12 ikke matematikfærdigheder (se ovenfor) tilfredsstillende afgangskarakterer i matematik -Matematik lektielæsning - Faglig læsning i matematik og inddragelse af uddannede vejledere ved udarbejdelse af årsplaner, konkrete undervisnings-forløb samt ved valg af undervisningsmaterialer. Naturfag Skolen havde i skoleåret Styrke børnenes - Øget holddeling i 2011/12 ikke naturfaglige naturfag tilfredsstillende afgangskarakterer i fysik/kemi færdigheder, herunder kunne vise naturfaglige sammenhænge - Faglig læsning i naturfag - Samarbejde med Gl. Hellerup Gymnasium indledt - om 5-årigt sammenhængende naturfagsforløb. Organisation Behov for styrkelse af Sikre indskolingsbørnene - pædagogerne overgang fra indskoling en god overgang til inddrages i til mellemtrin. mellemtrinnet undervisningen på mellemtrinnet Behov for styrkelse af Træne børnene i 6

8 samarbejdet på tværs af mellemtrinnets klassetrin samarbejde på tværs af et klassetrin m.h.p. øget holddeling og derved forberede dem til den vandrette klassetrinsorganisation i udskolingen - Hjemområderne på mellemtrinnet er nu klassetrinsopdelt, således at f.eks. de tre 4.klasser bor i samme område, hvorved undervisningen kan parallellægges i de enkelte fag. 1) Samlet vurdering af den faglige kvalitet Når vi som ledelse ser på skolens faglige resultater for i sammenhæng med de beskrevne indsatser nedenfor, så er der i vores optik tale om en skole i rigtig god faglig og organisatorisk udvikling. Vi oplever meget mere stabilitet i udskolingen og afgangsklasserne. Skolens ledelse har fokus på løbende at tilrette eksisterende aktiviteter samt at afprøve nye udviklingstiltag med det formål konstant at øge den faglige og brugeroplevede kvalitet. Når vi vurderer årets resultater, ser vi følgende: Den faglige kvalitet - læsning: Hellerup Skoles læsehandleplan folder sig ud. Der gennemføres fortsat læsekonferencer på alle klassetrin med deltagelse af relevante lærere, læsevejledere og ledelse, ligesom der følges systematisk op på klassernes testresultater via særlige indsatser, handleplaner mv. Vi oplever generelt, at indsatsen har haft den forventede effekt i forhold til skolens testresultater. Drengene på Hellerup Skole er kommet bedre med i læsning set i forhold til pigerne - hvor man nationalt ser en modsat tendens. Pigerne læser dog stadig en smule mere sikkert end drengene. Vi skal være opmærksomme på, at der fortsat skal gøres en særlig indsats for 4. og 5. klassetrin - og vi skal i samarbejde med forældrene stimulere til øget læsning for vore børn på mellemtrinnet. Det systematiske, tærgående samarbejde omkring den faglige læsning har klart styrket læsningen hos udskolingseleverne. Den faglige kvalitet - matematik: Systematiserede matematikkonferencer, fokus på faglig læsning og styrket samarbejde blandt skolens matematiklærere har bevirket, at niveauet for elevernes matematikfærdigheder generelt er forbedret. 7

9 Afgangsprøvekarakterene i færdighedsregning blev i 2012/2013 for andet år i træk hævet markant. Det slår igennem, at de årgange, der nu forlader skolen, har gået alle 10 skoleår på Hellerup Skole. Der er virkelig sket en positiv udvikling med de formelle afgangsresultater, og karaktererne er på fuldt niveau med gennemsnittet for samtlige kommunale skoler i Gentofte Kommune i modsætning til tidligere år. De kommunale evalueringer viser, at eleverne i indskolingen på Hellerup Skole nu har solide faglige matematiske færdigheder. Nationale test: Niveauet af testresultaterne i de nationale test på årgang 2., 4., og 8. årgang indenfor læsning er helt tilfredsstillende på alle årgangene. Resultaterne indenfor matematik på 3. årgang stemmer overens med de kommunale resultater. 6. årgang ligeledes i forhold til vores interne evalueringerpå årgangen, hvor eleverne klarer sig fint. Resultatet i de nationale test i engelsk på 7. årgang modsvarer de resultater, eleverne generelt opnår i afgangskarakterer i engelsk på Hellerup Skole. 2) Samlet vurdering af den brugeroplevede kvalitet Trivsel og undervisningsmiljø: Generelt på hele skolen arbejdes der indgående med børnenes undervisningsmiljø og deres trivsel. Der gennemføres forebyggende klassemøder, som har til formål at styrke den sociale trivsel og give børnene gode konfliktløsningskompetencer. Endvidere er børnene fra skolens 7. klasse blevet uddannet til at virke som konfliktmæglere for de yngre børn på mellemtrinnet. Der gennemførtes i den store Undervisningsmiljøvurdering, som vil være gældende for de næste 3 år. Alle børn deltog i undersøgelsen, der er udmøntet i en konkret handleplan for forbedring af elevernes fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøvurderingen (UMV) kan læses på skolens hjemmeside. 3) Samlet vurdering af den organisatoriske kvalitet Pædagogiske strategier: Der er gennemført en naturfaglig læseindsats på mellemtrinnet, som har til formål at styrke både matematik, naturfag samt den faglige læsning i naturfagene. Indsatsen fortsætter i de kommende skoleår. 8

10 Endvidere har Hellerup Skole nu i alt 6 færdiguddannede faglige vejledere i hhv. dansk, engelsk, matematik, naturfag samt to i læsevejledning. Vi investerer mange ressourcer i udviklingen af et vejlederkorps, som yder vejledning og faglig støtte til kolleger ifm. udvikling af de faglige årsplaner, konkrete undervisningsforløb samt ved valg af undervisningsmaterialer. Vejlederkorpset har endvidere sit eget mødeforum, hvor relevante emner tages op mhp. videreformidling til skolens lærere. Samlet set er der ingen tvivl om, at vejlederkorpset har haft stor betydning for, at det faglige niveau generelt er hævet. Sundhedsmæssige strategier: "Den Flyvende Tallerken": Blandt både medarbejdere, forældre og ledelse har der i mange år været et stort ønske om at gøre noget ambitiøst ved mad- og måltidspolitikken på Hellerup Skole. Vi har derfor valgt at prioritere ressourcer fra skolernes øvrige drift til drift af en madbod og ansættelse af en køkkenassistent, som fra 2011 har sikret børnene et tilbud om et sundt formiddags- og frokostmåltid. Madboden har i 2012/2013 konsolideret sin drift, og der inddrages i øget grad elever i den daglige ekspedition samt udtænkning af menuforslag. Området foran madboden under den store trappe er nu indrettet til et elevcafémiljø, primært for de store elever. Samarbejdsmæssige og personalemæssige strategier: Skole-hjem samarbejde: Samarbejdet mellem skolebestyrelsen og kontaktforældrene er af afgørende betydning for skolens udvikling. I foråret 2012 gennemførte vi en intern fælles proces med det pågældende personale omkring "Den attraktive arbejdsplads", som udmøntede sig i en fælles udarbejdet handleplan for arbejdsmiljøet på skolen. I skoleåret 2012/2013 har Skolebestyrelsens hovedfokusområde været revision af skolens principper for forældresamarbejdet, herunder etablering af principper for kontaktforældrearbejdet, forældredage i indskolingen samt etablering af en forældrebank, hvor forældrene tilbyder deltagelse i projekter el. lign. ud fra deres egne særlige kompetencer eller professioner. Skolen har igennem de seneste 8 år haft en sund økonomi, som har givet mulighed for løbende at investere i kompetenceudvikling, udvikling af læringsrummet samt i udvikling af den pædagogiske praksis. Vi har et meget stabilt medarbejderkollegium med høj faglighed og menneskelig kvalitet. 9

11 Vi har en god medarbejdertrivsel, hvilket ses i både de foregående års tilfredshedsundersøgelser samt i et tilfredsstillende lavt sygefravær. Skolen er desuden engageret i forskellige faglige og professionelle netværk for derigennem at fremme skolens pædagogiske kerneopgaver, og styrke skolens position som en fagligt stærk og udviklingsorienteret skole. 10

12 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj 2013 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2012/13 fordelt på køn 11

13 Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 (landsresultatet er ikke lavet for 5. klasserne) Sikre & Hurtige 2012/ / /2011 Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme 1. klasse 80% 11% 9% 89% 9% 2% 86% 14% 0% 2. klasse 93% 6% 1% 81% 16% 3% 72% 17% 11% 3. klasse 96% 4% 0% 82% 18% 0% 97% 3% 0% 4. klasse 73% 15% 12% 83% 11% 6% 83% 15% 2% 5. klasse 73% 10% 18% 75% 10% 15% 74% 14% 11% Gennemsnit GK 1. klasse 85% 11% 4% 88% 10% 2% 84% 13% 3% 2. klasse 87% 11% 2% 85% 12% 3% 84% 12% 5% 3. klasse 92% 6% 3% 89% 9% 2% 91% 8% 1% 4. klasse 84% 9% 7% 84% 10% 7% 87% 8% 5% 5. klasse 78% 12% 11% 86% 7% 7% 81% 9% 10% Landsresultat klasse 77% 12% 11% 2. klasse 75% 13% 12% 3. klasse 83% 11% 6% 4. klasse 72% 15% 13% Usikre For anden gang i år præsenterer vi elevernes progression i de kommunale læsetest opdelt i hhv. sikre og hurtige læsere, langsomme og sikre samt usikre læsere. Tabellen skal læses vandret sådan, at man kan følge, hvordan de enkelte årgange klarer sig over år. Dvs. at den årgang, der gik i 1. klasse i 2010/11, bliver 2. klasse i 2011/12 og 3. klasse i 2012/13. Her kan I kommentere elevernes progression ved de kommunale læsetest. Kan I f.eks. se om de enkelte årgange bliver mere sikre og hurtigere til at læse med årene? 12

14 Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest Overordnet betragtet er de kommunale læseevalueringer med til at dokumentere, at børnene på Hellerup Skole samlet set har et fint læseniveau. Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2013/2013 (se Tabel 1): Hellerup Skole prioriterer, at flest mulige børn gennemfører de kommunale evalueringer. I skoleåret 2012/2013 har 320 af 331 mulige gennemført læseevalueringen, hvilket vi vurderer giver et retvisende billede af årgangene. At 11 børn ikke har deltaget skyldes enten længerevarende fravær eller at de er blevet fritaget grundet emotionelle forhold. Resultaterne for skolens elever ved de kommunale læsetest 2012/2013 fordelt på køn (Figur 1): Det er et generelt og velkendt nationalt fænomen, at drenge læser mindre sikkert end piger. Sådan er det også på Hellerup Skole. Dette er særligt tydeligt hos de yngste årgange, hvor andelen af usikre læsere er signifikant større blandt drengene. Dette er vi opmærksomme på allerede fra modtagelsen af de nye 0. klasses børn, hvor sprogvurderingerne ved skolestart understøtter billedet. Drenge på Hellerup Skole scorer ved skolestart samlet set ikke så højt som pigerne. 13

15 Resultaterne fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2012 (Tabel 2): Samlet set klarer børnene fra årgang sig dårligere i de kommunale læseevalueringer end tidligere år. Det skyldes sandsynligvis den manglende undervisning i forbindelse med lock-out perioden i april 2013, hvilket er i måneden lige op til evalueringernes afholdelse. I dette skoleår er der en signifikant højere andel af usikre læsere end tidligere skoleår. Særligt tydeligt er dette blandt børn på mellemtrinnet. Hellerup Skoles 1. årgang befinder sig i læseresultaterne gennemsnitligt i forhold til landsgennemsnittet. Dette resultat har vi fokus på at forbedre og har i det følgende skoleår afsat midler til differentieret holdundervisning på tværs af årgangene med særligt fokus på de usikre læsere. 2. årgang har et flot resultat med 93 % sikre og hurtigere læsere og kun 1 % usikre læsere. Dette billede gør sig ligeledes gældende på 3. årgang med hele 96 % sikre læsere og ingen usikre. 4. årgangs læseevalueringsresultater efterlader et behov for en skærpet indsats, og årgangens to klasser har en større andel af usikre læsere end i tidligere års evalueringer. Efterfølgende skoleår er der afsat ekstra resurser. Samme billede tegner sig på 5. årgang, hvor der er for mange usikre læsere. Årgangen har i løbet af dette skoleår en tilgang på 16 nye børn, men det forklarer ikke alene udfordringerne. I skoleåret 2013/2014 fortsætter Hellerup Skole sin vedvarende indsats mod forbedring af læsefærdighederne hos børnene. Skolen har som led i læsehandleplanen en intern evalueringsrække, som danner baggrund for årgangenes læsekonferencer. I indskolingen er der i dette skoleår afholdt et intensivt, differentieret læseundervisningsforløb i et samarbejdet med PUC'en og andre faglige vejledere. Ud fra analyser af årgangenes behov oprettes hold med børn, som tilbydes supplerende undervisning. Ligeledes tilbyder PUC'en i det kommende skoleår en række læsefremmende aktiviteter som læsequiz, booktalks, læsekonkurrencer samt differnetieret læseundervisning. Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest (Tabel 3): De kommunale læseevalueringer er et ud af flere evalueringsredskaber af elevernes læsefærdigheder på Hellerup Skole. Evalueringerne er med til at danne udgangspunkt for lærernes fremtidige tilrettelæggelse af undervisningen og samarbejdet med forældrene omkring denne kernekompetence. 14

16 4.1.2 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj 2013 Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2012/13 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm (Normen viser, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin) 15

17 Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Den overordnede konklusion for resultaterne af de kommunalematematik test i skoleåret 2012/2013 er, at børnene har solide matematiske færdigheder. Hellerup Skole har i skoleåret 2012/2013 og vil også fremadrettet rette et særligt fokus på matematikundervisningen ligesom i de foregående år. Vi afholder fortsat konferencer. I indskolingen og på mellemtrinnet er matematik konferencerne separeret fra læsekonferencerne, men læsevejlederen deltager. I udskolingen afholder vi dog fortsat fælles konferencer for dansk og matematik. Der er fortsat fokus på matematikvejledning i undervisningspraksisen samt i samtaler med den enkelte matematiklærer og til samarbejde læsevejleder og matematikvejleder imellem. Antal testede elever ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/2013 (Tabel 4): Hellerup Skole har testet 257 af i alt 261 mulige børn i skoleåret 2012/2013, hvilket vi vurderer sikrer et retvisende billede af børnenes matematikresultater. Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematiktest sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm (Tabel 5): Testen viser, at der for alle 4 klassetrin er mere 93 %, der har indlært matematik sikkert. Vi ser igen i år at 4. klassetrin fortsat indlærer matematik sikkert med 100 %, der har indlært matematik sikkert. Dette trods børnene er rykket et klassetrin, hvor matematikken lægger op til mere læsetung matematik. Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2012/2013 fordelt på køn (Figur 2): 16

18 Det gælder for både drenge og piger, at matematikken er sikkert indlært. Mellem 95 % og 100 % piger og drenge på de 4 klassetrin har indlært matematik sikkert. Undtaget er dog drengene i 2 klassetrin, hvor 88 % har indlært matematik sikkert, 9 % usikre og 3 % har ikke indlært matematik. Progression i de kommunale matematiktest (Tabel 6): De kommunale evalueringer viser, at vi på 1., 3. og 4. klassetrin ligger over gennemsnittet og for 2. klasses vedkommende ligger 1 % under gennemsnittet for kommunen. Dermed konkluderes det, at børnene på de pågældende klassetrin har solide matematiske færdigheder Resultater af de nationale test 2012/13 De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering af elevernes faglige færdigheder. Hvert år gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et didaktisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs udvikling. Resultaterne af de nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole, må ikke offentliggøres. Niveauet i testresultaterne i de nationale test for læsning på 2., 4. og 8. årgang er tilfredsstillende. 3. og 6. årgang har detlaget i national test i matematik og begge årgange med et fyldestgørende resultat. Resultatet i engelsk på 7 årgang er yderst tilfredsstillende og modsvarer de høje karakterer, som eleverne generelt opnår ved afgangsprøverne på Hellerup Skole. I de naturvidenskabelige fag ser vi en fremgang siden sidste års nationale test i biologi, fysik og geografi på 8. årgang. 17

19 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve

20 Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013, samt gennemsnittet fra prøverne Antallet af elever, der fik dispensation (Tabel 7): Tidligere var der et større antal børn, som gik til Folkeskolens Afgangsprøve på særlige prøvevilkår. I de seneste år er det et færre antal elever, der får dispensation. Denne udvikling er med kun 4 elever, der ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012 fik særlige prøvevilkår, stabiliseret yderligere. 19

21 Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 20

22 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9 Aktuel uddannelsesstatus- og placering pr. 1. oktober 2013 for tidligere elever, som stadig er bosat i kommunen eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune 2007/ / / / / /2013 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Afbrudt 1 1 Gymnasiale uddannelser 1 1 Afsluttet Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 1 I gang Andre ungdomsuddannelser 1 Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen 11 6 Gymnasiale uddannelser Antal kendte elever Elever i alt Andel af ukendte pga. flytning 58% 69% 58% 43% 15% 29% 24% 5% 3% 19% 28% 26% 21

23 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet I januar 2013 blev alle forældre til børn i folkeskolerne i Gentofte Kommune bedt om at deltage i en undersøgelse af deres tilfredshed med folkeskolerne og GFO erne. Spørgerammen er udarbejdet af KL. Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen for skolen opgjort med indekstal (på en skala fra 1 5, hvor 5 er højest) Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Tabel 10 Svarprocenten fra 2013 (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 11 Svarprocent i GK i

24 Tabel 12 Forældrenes tilfredshed med skolen sammenlignet med forældrenes tilfredshed i GK og landsgennemsnittet (0.-9. klasse) Landsgennemsnit i tabellen ovenfor gælder for forældrene til elever i klasse og er regnet som en baseline af Rambøll i perioden maj - juni 2012 via besvarelser på internettet og telefoninterviews. Undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til geografi, alder og køn svarende til modtagergruppen for de forskellige spørgeskemaer. Af ovenstående tabel fremgår landsgennemsnittet ikke ved de overordnede temaer, da landsgennemsnittet her er baseret på flere spørgsmål, end forældrene er spurgt om i Gentofte Kommune. 23

25 Tabel 13 Forældrenes tilfredshed med hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling sammenlignet med kommunens gennemsnit 39,4 % af forældrene besvarede undersøgelsen af tilfredshedsundersøgelsen af deres barns skole i skoleåret 2012/2013. Forældrenes tilfredshed blev i spørgeskemaundersøgelsen undersøgt indenfor følgende seks hovedområder: generel tilfredshed; undervisningen; den pædagogiske indsats; alsidige kompetencer; samarbejdet mellem skole og hjem; samt fysiske rammer. På baggrund af besvarelserne blev der udregnet et samlet indeks (fra 0 til 5, hvor 5 er det højeste) for forældrenes tilfredshed. Tallene viser, at forældrenes tilfredshed ligger over Gentofte Kommunes gennemsnit for alle spørgsmålene bortset fra spørgsmålet i kategorien om Samarbejdet mellem skole og hjem. Her ligger besvarelserne på niveau med gennemsnittet i Gentofte Kommune. Sammenlignet med resultaterne af forældreundersøgelsen på alle kommunale folkeskoler i Gentofte Kommune, så er forældretilfredsheden samlet set højest på Hellerup Skole og på en anden af Kommunens folkeskoler. På seks ud af de femten spørgsmål, der er stillet i tilfredshedsundersøgelsen ligger resultatet på 24

26 Hellerup Skole højest. Og på yderligere fem spørgsmål ligger Hellerup Skole nummer to. Det er især for den pædagogiske indsats og arbejdet med børnenes alsidige kompetencer, at forældrene giver deres positive tilbagmeldinger. Til gengæld er tilfredsheden med skolens udenomsarealer den næstlavest blandt kommunens skoler. Et arbejde med at få etableret nye udearealer og ny legeplads er igangsat. Se mere udførlig beskrivelse i teksten til afsnit Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Tabel 14 Svarprocent blandt forældre til børn i GFO en (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra

27 Tabel 15 Forældrenes tilfredshed med GFO en januar ,5 % af forældrene med børn i GFO'en besvarede undersøgelsen af tilfredshedsundersøgelsen af deres barns GFO i skoleåret 2012/2013. Forældrenes tilfredshed blev i spørgeskemaundersøgelsen undersøgt indenfor følgende fire hovedområder: Generel tilfredshed; den pædagogiske indsats; alsidige kompetencer; samt fysiske rammer. På baggrund af besvarelser blev der udregnet et samlet indeks (fra 0 til 5, hvor 5 er det højeste) for forældrenes tilfredshed. Tallene viser, at forældrenes tilfredshed ligger på niveau eller over Gentofte Kommunes gennemsnit for alle spørgsmålene bortset fra spørgsmålet om: "hvor tilfreds er du med GFO'ens udendørsfaciliteter?" Her er tilfredsheden 0,3 under Gentofte Kommune gennemsnittet. Derimod er tilfredsheden med GFO'ens rammer indendørs 0,5 over gennemsnittet i Gentofte Kommune. 26

28 Hellerup Skole og GFO Hellerup vil fortsat have fokus på at indrettet både æstetiske og gode fysiske læringsmiljøer indendørs. Og med Carlsberg nedrivning af det tidligere bryggerilaboratorium på grunden ved siden af Hellerup Skole og GFO Hellerup er det nu muligt at arbejde med en konkret plan for etablering af nyt udeareal og legeplads. Bevillingen er under politisk behandling, og straks efter den forventede bevilling igangsættes det konkrete arbejde. 27

29 5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Tabel 16 Skolens svarprocent Elevundersøgelse januar 2013 Tabel 17 Skolens resultatet af elevundersøgelsen 2013 vist for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, klasse (hovedtotal) samt GK gennemsnit 66,4 % af børnene besvarede undersøgelsen af tilfredshedsundersøgelsen af deres skole i skoleåret 2012/2013. Der var dog en større andel af børnene i udskolingen, der besvarede tilfredshedsundersøgelsen, med 73,5 % mod 68,8 % og 60,0 % blandt henholdsvis børnene på mellemtrinnet og indskolingen. 28

30 Børnenes tilfredshed blev i spørgeskemaundersøgelsen undersøgt indenfor følgende fire hovedområder: trivsel og relationer; motivation; timerne og undervisningen; samt rammerne indenfor og udenfor. På baggrund af besvarelser blev der udregnet et samlet indeks (fra 0 til 5, hvor 5 er det højeste) for børnenes tilfredshed. Tallene for den samlede tilfredshed viser, at børnenes tilfredshed i indskolingen og på mellemtrinnet ligger 0,1 under gennemsnittet for Gentofte Kommunes skoler. Det kommer alene til udtryk i besvarelserne af spørgsmålene vedr. motivation, hvor tilfredsheden ligger 0,1undergennemsnittet i Gentofte Kommune, mens den på de øvrige spørgsmål ligger på niveau eller over Gentofte Kommunes gennemsnit. Tabel 18 Svarprocent blandt elever i GFO (antal elever i GFO er regnet ud fra at antallet svarer til antal elever i indskoling) 29

31 Tabel 19 Resultatet af børnenes tilfredshed med deres GFO, januar ,85 % lidt over halvdelen af børnen har besvaret spørgeundersøgelsen om deres tilfredshed med deres GFO i skoleåret 2012/

32 En undersøgelse af børnenes tilfredshed med GFO blev gennemført indenfor følgende tre hovedområder: Generel tilfredshed; trivsel og relationer; samt leg og aktiviteter. På baggrund af besvarelser blev der udregnet et samlet indeks (fra 0 til 5, hvor 5 er det højeste) for børnenes tilfredshed. Overordnet set så ligger børnenes tilfredshed med GFO Hellerup enten over eller på linje med Gentofte Kommunes gennemsnit. Den generelle tilfredshed på 4,3 er 0,1 over gennemsnittet for Gentofte Kommunes GFO'er, mens trivsel og relationer på 4,1 er 0,2 over. Leg og aktiviteter på 3,8 er på nivau med gennemsnittet i Gentofte Kommunes GFO'er Elevfravær og skoleskift Tabel 20: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2012/13) Sygefraværet indskoling og udskoling ligger generelt under det kommunale gennemsnit, mens sygefraværet på mellemtrinnet ligger højere end det kommunale gennemsnit. Det er en tanke til opfølgning, at det højeste fravær ligger på de klassetrin, hvor elevernes læsefærdigheder har det dårligst.. 31

33 Tabel 21: Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. september til d. 1 juli 2012/ /2013 Kommunal 6 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 5 Kommunale ungdomsskoler 1 Specialskoler for børn Antal skoleskift til skolen Selvejende, privat 1 Grundskoler 1 Statslig 2 Skoleforvaltning 2 I alt 9 Tabel 22 Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet fra skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 10 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 0 Grundskoler 9 Kommunale ungdomsskoler 1 Specialskoler for børn 0 Selvejende, privat Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Grundskoler Statslig Grundskoler Skoleforvaltning Antal skoleskift fra skolen I alt 10 Skolens elevtal har tydeligt stabiliseret sig. Elevfrafald er nu begrænset, og skolens samlede elevtal et støt stigende. En del af skoleskiftene både fra og til Hellerup skole vedrører børn, der skifter skole til udlandet if. med familiens udstationering. Ofte vender børnene tilbage til skolen igen efter endt udstationering. 32

34 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 23: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet De økonomiske rammer for driften af skolerne i Gentofte Kommune er beregnet i en tildelingsmodel, der primært har fordelt ressourcerne ud fra antallet af klasser/timer og i mindre grad ud fra antallet af elever. Pr. 1. august 2012 er indfasningen af den nye ressourceallokeringsmodel påbegyndt, som primært er en elevafhængig model, hvor ca. 75 % af ressourcerne fordeles efter antal elever og ca. 25 % som en fast tildeling. Specialundervisningen i folkeskoleregi er integreret I den nye ressourceallokeringsmodel, da disse midler allokeres til skolerne fra starten af skoleåret efter de samme principper som gælder for de øvrige skolemidler. Budgettet til kommunens kompetencecentre er fra 2012 placeret centralt og indgår derfor ikke i skolernes økonomi. Under ejendomsdrift er alene medtaget rengøringsudgifter, som afholdes af Hellerup Skole. El, vand, ejendomsvedligeholdelse og løn til teknisk service er ikke medtaget. Udgiften til administration er steget markant. Dette skyldes til dels, at udgifter til tjenestekørsel i bogføres på administration i 2012 men ikke i Desuden skyldes det til dels, at der er sket en fordobling af præmien på bygnings- og løsøreforsikringen pr. den 1. januar Årsagen til sitgningen er hovedsagelig pga. mange skybrudsskader i og fordi forsikringsdækningen blev forbedret. 33

35 6.1.2 Undervisningsprocent Tabel 24: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2012/13 sammenlignet med kommunegennemsnittet Undervisningsprocent GK 2011/12 33,8% 32,6% 2012/13 32,7% 32,6% Undervisningsandel beregnes som tid til 'undervisning' i forhold til den samlede arbejdstid. På arbejdstidsaftale 2008 som er gældende i Gentofte Kommune dækker kategorien 'undervisning' det klassiske undervisningsbegreb. Dette inkluderer bl.a. holdundervisning, vikartimer, undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Opgørelsen viser alene lærernes undervisningsandel (dvs. kun personaletypen Lærere ).Det seneste notat vedr. undervisningsandelen kan findes her: Undervisningsprocenten: I skoleåret 2011/2012 lykkedes det Hellerup Skole, at hæve undervisningsprocenten markant, således at undervisningsprocenten ligger over gennemsnittet i Gentofte Kommune. Hellerup Skole undervisningsprocent i skoleåret 2012/2013 ligger fortsat over gennemsnittet i Gentofte Kommune. Bemærk dog undervisningsprocenten har været faldende i skoleåret 2012/2013. Dette skyldes lock-out periode i april

36 6.1.3 Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 25 Skolens samlede antal planlagte timer i indskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 26 Skolens samlede antal planlagte timer på mellemtrinnet fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 27 Skolens samlede antal planlagte timer i udskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Planlagte timer: De planlagte timer fordeles jfr. skolebestyrelsens principper for timetildeling. Der prioriteres timer til ressourceundervisning, trivselsundervisning og til at flere lærere kan være omkring undervisningen på samme tid. Der afsættes desuden timer til dele hold i de kreative fag, i 2. fremmedsprog og i naturfag. I udskolingen prioriteres yderligere tid til kontaktelevsamtaler med én lærer og én elev af gangen. Dette betyder, at der i nogle fag tildeles minimumstimetallet og i andre fag over minimumstimetallet. 35

37 6.1.4 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i fag Tabel 28: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faser 36

38 Tabel 29: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faggrupper I årets fagfordeling og teamsammensætning sikres linjefagsdækningen eller tilsvarende kompetencer, såvidt det er muligt. Vi anerkender linjefagsdækning eller tilsvarende kompetencer som udtryk for faglig kvalitet sammenholdt med andre undervisningskompetencer og erfaring. Vi har også god erfaring med at inddrage pædagogernes faglige kompetencer i undervisningsdelen. I vore ansættelser tager vi udgangspunkt i det konkrete behov for linjefagsdækning eller tilsvarende kompetencer. Vi har pt. en meget stabil personalesituation Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 30: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Hellerup Skole GFO Hellerup 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,1% 2,1% 3,6% 2,8% 2,7% 3,1% Langtidssygefravær 0,7% 1,1% 2,8% 2,0% 0,9% 4,8% GK 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,4% 2,0% 2,7% 3,3% 2,9% 3,7% Langtidssygefravær 0,8% 1,0% 1,9% 1,4% 2,2% 1,5% Udsving i sygefravær fra 2011/12 til 2012/13 kan skyldes, at sygefraværet i 2011/12 kun er opgjort fra 1. januar til juni 2012, da registreringen overgik til et nyt system KMD Rolle. Sygefraværet i 2012/13 gælder for hele skoleåret. 37

39 7 Øvrige nøgletal Tabel 31: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d de respektive år) Tabel 32: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d de respektive år) Tabel 33: Antal tosprogede elever på skolen 1 (opgjort d ) 2011/ /2013 Indskoling Mellemtrin Udskoling GK 2011/ /2013 Indskoling Mellemtrin Udskoling Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 38

40 Hellerup Skole havde i skoleåret 2012/ to-sprogede børn, hvilket er højere end gennemsnittet for Gentofte Kommune. Disse børn udgør et vigtigt element i forhold til, at Hellerup Skole er en rummelig og mangfoldig skole. Dette bidrager også til, at Hellerup Skole i større og større grad lykkes med at indtænke det globale udsyn i dagligdagen. 39

41 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej Charlottenlund