GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen 2012/2013

2 1 Præsentation af skolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse af den faglige kvalitet Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Resultater af de nationale test 2012/ Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Elevfravær og skoleskift Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Undervisningsprocent Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Øvrige nøgletal

3 1 Præsentation af skolen Tjørnegårdsskolens værdier er: Anerkendelse, Udfordring og Ansvarlighed, Fordybelse og Indsigt samt Glæde, Tryghed og Fællesskab. Vi vil sikre børnene de bedste muligheder i fremtidens samfund ved at udvikle deres faglighed, samarbejdskompetencer og evne til at indgå i fællesskaber, skærpe deres kommunikationskompetencer og innovative evner. Vi ønsker, at alle børn skal lære mere, og at alle børn skal trives, udfordres i skolen og udnytte deres potetialer fuldt ud. Pædagogikken. Vi lægger vægt på, at børnene lærer, hvordan de kan lære, og at de udvikler undervisnings- og uddannelsesparathed. Vi har høje forventninger til eleverne og høje ambitioner på deres vegne. "Læsning er ethvert fags moder" Vi prioriterer læsning meget højt, hvorfor vi har indført 20 minutters læsning hver eneste morgen for alle elever. Her udvikles børnenes læsestrategier fx faglig læsning, læsehastighed etc. Dette bidrager til at styrke fagligheden i alle fag. Vi fokuserer på læringsforløb, hvor digitaliserede læringsressourcer understøtter fagligheden, børnenes arbejdsmetoder og styrker deres kommunikative og udtryksmæssige kompetencer. Alle skolens medarbejdere har digitale værktøjer til rådighed og alle elever har adgang til både bærbare computere, ipads, og skærme i klasserne. Alle lærere udvikler it-forløb i alle klasser som et led i deres digitale kompetenceudvikling. Dette sker i samarbejde med Århus Universitet. Internationalt projekt: Vi deltager i et Danida-støttet projetkt - Move Eat Learn - sammen med Skovshoved og Hellerup Skole for melemtrinseleverne. Vi arbejder med synlig læring med tydelige mål for alle elevers progression. Ny platform for elevplaner implementeres i skoleåret for at understøtte dette arbejde. Et nært pædagogisk samarbejde mellem skole og GFO/FC medvirker til, at leverne oplever en 2

4 sammenhængende hverdag, ligesom vi prioriterer det givende samarbejde mellem klasserne. Vores hovedfokus ligger på, at eleverne udnytter deres potentialer og gennem løbende progression opnår maksimale faglige kompetencer. Samtidig skal de opleve, at de har ret og pligt til at være en del af fællesskabet. Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC) Vores PUC rummer skolebibliotekets kendte faciliteter og er samtidig centrum for personalets forberedelse og kompetenceudvikling og for skolens pædagogiske udvikling. Derfor er vores faglige vejledere indenfor it, læsning, sprog, matematik og 'Børn Med Særlige Forudsætninger' også tilknyttet PUC. Læsevejlederne arbejder med kollegavejledning og læseaktiviteter - herunder hastighedslæsning og faglig læsning på mellemtrin og i udskolingen. Matematikvejlederne har gennem arbejdet i fagudvalget blandt andet bidraget til indførelsen af nyt matematiksystem i indskoling et system, der lægger op til høj grad af værkstedsorganisering. Vejlederne følger og sikrer undervisningens udvikling og resultater op gennem hele skoleforløbet. Vejlederne indenfor Børn Med Særlige Forudsætninger vejleder kolleger og iværksætter undervisningsforløb for børnene, hvilket udvikler sig til generelt øget undervisningsdifferentiering. I skoleåret 2012 er dette område blevet et kommunalt gennembrudsprojekt, der nu kommer alle kommunens skoler til gode. Praktisk-musiske aktiviteter Vi vægter de praktisk-musiske aktiviteter på skolen højt, og vi udbyder blandt andet valgfagene Kunst og kultur, Verdensborger, Alternativ idræt, Alternativ fysik og Drama, dans og musik i udskolingen. Børnene har også "bevægelsesdage" og "valgfag" i indskolingen og på mellemtrinet. Endvidere deltager skolen altid i First Lego League. Børnene arbejder udfra "intelligente fysiske faglige aktiviteter" i den daglige undervisning. Fællesskabet og glæden prioriteres sammen med musikken bl.a. ved vores ugentlige fælles morgensamling. 3

5 Lektiecafé To eftermiddage om ugen kan børnene på mellemtrinet og i udskolingen arbejde med deres lektier og få lærerhjælp på skolen. Frivillige fra ældresagen hjælper til i lektiecafeerne. Skolens tradition for venskabsklasser er positivt medvirkende til børnenes trivsel. GFO. Fra skoleåret samles de to GFO-afdelinger på Tjørnegårdsskolen, klasse i en GFO og alle 3.klasser går i Vandtårnet hvor klasse også går i fritidsklub - dette for at skabe større sammenhæng i børnenes hverdag.. Skole-hjem samarbejde Vi lægger stor vægt på et tæt og aktivt skole-hjem samarbejde. Vi opfordrer forældrene til at komme på skolen i hverdagen og til at være aktive og bakke op om skolen. Skole og GFO holder fælles forældremøder og skole-hjemsamtaler.. 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Vi glæder os over at resultaterne af vores opfølgning på de seneste års resultater ses i både de kommunale læsetest, nationale test og afgangsprøverne hvor det samlede gennemsnit er forøget med 0,9 karakterpoint. Dette har vi opnået ved: Effektivisering af undervisningstiden fokus på optimering af undervisningstiden. "Vi hæver fagligheden - fordi vi kan!" Dette slogan har vi brugt som i talesættelse af vores fokus på fagligheden. Læsning har fået øget bevågning det sidste år. Læseløft. Projekt alle-børn-læser i 4 måneder fra oktober 2012 til februar 2013 i 30 min. dagligt i sidste skoleår er nu udvidet til hele skoleåret. Sproglig stimulering i 0. kl. har positiv effekt. PUC oplever højere udlån og børnene læser sværere bøger tidligere end før. 4

6 Fokus på faglig læsning i udskolingen. It-løft i udskolingens dansk-fagteam. Fysik og Engelsk har været fokusområder Udvikling af fagteam fokus på den røde tråd i undervisningen gennem hele skoleforløbet. Fokus på kompetenceudvikling i fagteamarbejdet. De faglige vejledere som oplægsholdere og kompetenceudviklere. Italesættelse af elevernes niveau og ønsket om forbedring både overfor lærerne og lærerne overfor eleverne. Derudover har vi: Arbejdet med kulturforandring til retning af Det er fedt at være klog. Udnyttelse af videncentret BMSF. Arbejdet med en udvikling af skolekulturen i retning Alle passer på hinanden og skolen og Alle taler pænt til, med og om hinanden. Arbejdet med kompetenceudvikling på Eksperimentarium Haft fokus på de fysiske rammer. Haft fokus på forældrenes manglende tilfredshed med GFO ens fysiske rammer. Drøftet elevmedbestemmelse fremtidigt fokus. Haft fokus på et højt sygefravær blandt 0.- og 7. klasserne 3 Sammenfattende helhedsvurdering Her udarbejder skolens ledelse en sammenfattende helhedsvurdering med udgangspunkt i skolens analyse og vurdering af data. Det er ledelsens vurdering at Tjørnegårdsskolens faglige kvalitet er i positiv udvikling. Vi konstaterer at det faglige niveau er stigende. Vi glæder os især over, at læseindsatsen i indskolingen har båret frugt, så flere børn er blevet hurtige og sikre læsere. Vi er opmærksomme på, at der kan være behov for en målrettet indsats i overgangene fra den ene face til den anden,, hvilket vi er i gang med at udvikle. For eksempel læseprojekt hver dag for alle elever hele året. Vi konstaterer, at drengene klarer sig rigtig godt i matematik. Vi glæder os over den stabile positive udvikling. Vores matematikvejleders indsats har båret frugt. 5

7 Vi glæder os over, at eleverne generelt ligger over eller på kommunegennemsnittet over 3 år i folkeskolens afgangsprøver. Vi er opmærksomme på, at pigerne generelt har et højere karaktergennemsnit end drengene. Vi konstaterer, at vi har "en sund kurve" i elevernes præstationer i de enkelte prøvediscipliner og en stabil udvikling. Vi har fortsat fokus på at forbedre elevernes undervisningmiljø og de hygiejniske forhold. Vi forventer, at den forbedrede klimaskal vil have en positiv effekt på indeklimaet med lavere fravær til følge. Vi vil fremover have en skærpet opmærksomhed på ulovligt fravær - gennem blandt andet tæt skolehjemsamarbejde. Vi konstaterer, at den brugeroplevede kvalitet ligger på eller over kommunegennemsnittet. De fysiske forhold er dog stadig et udfordringspunkt for skolen. Her tænkes især på garderober og toiletforhold. 6

8 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj 2013 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2012/13 fordelt på køn Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2010/ /13. Resultaterne vises udelukkende for de enkelte årgange i de enkelte år. Og fokus er således ikke på børnenes progression over år. 7

9 Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 (landsresultatet er ikke lavet for 5. klasserne) Sikre & Hurtige 2012/ / /2011 Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme 1. klasse 84% 10% 6% 90% 9% 1% 72% 21% 7% 2. klasse 88% 7% 4% 83% 13% 3% 90% 4% 6% 3. klasse 94% 5% 2% 93% 6% 1% 95% 0% 5% 4. klasse 84% 7% 9% 90% 4% 6% 91% 1% 7% 5. klasse 84% 9% 7% 79% 12% 9% 83% 7% 10% Gennemsnit GK 1. klasse 85% 11% 4% 88% 10% 2% 84% 13% 3% 2. klasse 87% 11% 2% 85% 12% 3% 84% 12% 5% 3. klasse 92% 6% 3% 89% 9% 2% 91% 8% 1% 4. klasse 84% 9% 7% 84% 10% 7% 87% 8% 5% 5. klasse 78% 12% 11% 86% 7% 7% 81% 9% 10% Landsresultat klasse 77% 12% 11% 2. klasse 75% 13% 12% 3. klasse 83% 11% 6% 4. klasse 72% 15% 13% Usikre Læsetestene viser at vores indsats med daglig læsning og anden fokus på læseindlæring er påkrævet og rigtig. I de klasser hvor udviklingen er stagnerende eller faldende, er årsagen kendt - og der arbejdes målrettet for at forbedre resultaterne. 8

10 Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest Progressionen er tilfredsstillende i indskolingen og kalder på fortsat bevågenhed i overgangen fra indskolen til mellemtrin Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj

11 Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2012/13 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm (Normen viser, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin) 10

12 Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Vi glæder os over, at vi ligger højere end både Gentofte og normen. Det viser, at indsatsen i matematikfagteamet har været rigtig prioriteret Resultater af de nationale test 2012/13 De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres. Vi er tilfredse med resultaterne i dansk læsning på både 2., 4., 6. og 8. klassetrin. 8. klasses resultater i hhv. biologi, geografi og fysik og kemi er også meget tilfredsstillende. Endvidere glædes vi over at 7. klasse har et meget godt resultat i engelsk. 3. og 6. klasses matematiktest er også tilfredsstillende. 11

13 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve

14 Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013, samt gennemsnittet fra prøverne Skolens gennemsnit er steget med 0,9 karakterpoint ved skolens afgangsprøver - inklusin udtræksfag - i forhold til forrige skoleår og ligger i de fleste fag over det kommunale gennemsnit. Vi konstaterer, at pigerne ligger over drengene, hvilket kalder på fortsat bevågenhed. 13

15 Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 14

16 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9 Aktuel uddannelsesstatus- og placering pr. 1. oktober 2013 for tidligere elever, som stadig er bosat i kommunen eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune 2007/ / / / / /2013 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Afbrudt Gymnasiale uddannelser Afsluttet Erhvervsuddannelser 1 1 Grundskolen 1 5 Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 1 I gang Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen 16 5 Gymnasiale uddannelser Antal kendte elever Elever i alt Andel af ukendte elever pga. flytning 34% 57% 10% 17% 13% 17% 11% 7% 4% 5% 13% 3% 15

17 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet I januar 2013 blev alle forældre til børn i folkeskolerne i Gentofte Kommune bedt om at deltage i en undersøgelse af deres tilfredshed med folkeskolerne og GFO erne. Spørgerammen er udarbejdet af KL. Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen for skolen opgjort med indekstal (på en skala fra 1 5, hvor 5 er højest) Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Tabel 10 Svarprocenten fra 2013 (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 11 Svarprocent i GK i

18 Tabel 12 Forældrenes tilfredshed med skolen sammenlignet med forældrenes tilfredshed i GK og landsgennemsnittet (0.-9. klasse) Landsgennemsnit i tabellen ovenfor gælder for forældrene til elever i klasse og er regnet som en baseline af Rambøll i perioden maj - juni 2012 via besvarelser på internettet og telefoninterviews. Undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til geografi, alder og køn svarende til modtagergruppen for de forskellige spørgeskemaer. Af ovenstående tabel fremgår landsgennemsnittet ikke ved de overordnede temaer, da landsgennemsnittet her er baseret på flere spørgsmål, end forældrene er spurgt om i Gentofte Kommune. 17

19 Tabel 13 Forældrenes tilfredshed med hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling sammenlignet med kommunens gennemsnit Vi glædes også her over, at ligge på eller over kommunegennemsnittet. De fysiske rammer er stadig et opmærksomhedspunkt. På skolebestyrelsesmødet den 6. marts 2013 fik skolebestyrelsen på Tjørnegårdsskolen fremlagt resultaterne af og skoleledelsens kommentarer og bemærkninger til tilfredshedsundersøgelse afholdt blandt skolens forældre februar Skolebestyrelsen tilslutter sig ledelsens samlede helhedsvurdering og glæder sig specielt over at resultaterne viser stor tilfredshed med: Elevernes udbytte af undervisningen (79 % tilfreds eller meget tilfreds) Skolen pædagogiske indsats: Udfordringer til børnene (70 % tilfreds eller meget tilfreds) Udvikling af børnenes sociale kompetencer (83 % tilfreds eller meget tilfreds) Børnenes tryghed og glæde (83 % tilfreds eller meget tilfreds) Der er stor generel tilfredshed med lærernes indsatser for at skabe engagement og gode kontakter børnene 18

20 imellem og den individuelle tilrettelæggelse af undervisningen. Der er stor tilfredshed med dialogen og samarbejdet mellem lærerne og hjemmene om eleverne. Samlet set er 79 % tilfreds eller meget tilfreds med barnets skole. 16 % er hverken tilfreds eller utilfreds og 5 % til kendegiver utilfredshed. Skolens ledelse arbejder vedvarende på at forbedre og optimere læringsmiljøet og kompetenceudviklingen blandt elever og medarbejdere. Samlet set er 74 % tilfreds eller meget tilfreds med barnets GFO. 16 % er hverken tilfreds eller utilfreds og 10 % til kendegiver utilfredshed. Det er specielt GFO ens indendørs faciliteter, der kalder på opmærksomhed. Skolens ledelse er i færd med at skaffe ressourcer til forbedring af forholdene. Skolens ledelse er opmærksom på at samarbejdet mellem ledelsen og hjemmene opleves utilfredsstillende for 19 % s vedkommende. Det vil være et fremtidigt indsatsområde. Skolens ledelse hæfter sig ved resultaterne for skolens fysiske rammer. De kan blive bedre. Gentofte kommune har konstateret, at det er et generelt billede, hvorfor Tjørnegårdsskolen er sat i udsigt, at Gentofte Ejendomme gør en indsats for at hæve rengøringsstandarten og forbedre toiletforholdene. Skolebestyrelsen konstaterer med glæde de generelt gode resultater og vil forsætte arbejdet for at forbedre de forhold, hvor tilfredsheden er lavest Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Tabel 14 Svarprocent blandt forældre til børn i GFO en (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra

21 Tabel 15 Forældrenes tilfredshed med GFO en januar 2013 Vi konstaterer med glæde at forældrenes tilfredshed med GFO'en er så høj, som den er. Dette på trods af den usikkerhed, der opstod i forbindelse med den nye organisering af GFO'en. 20

22 5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Tabel 16 Skolens svarprocent Elevundersøgelse januar 2013 Tabel 17 Skolens resultatet af elevundersøgelsen 2013 vist for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, klasse (hovedtotal) samt GK gennemsnit Vi prioriterede en høj svarprocent ved at lade eleverne svare i skoletiden og allokerede ressourcer til opgaven. Det lykkedes. 21

23 Elevundersøgelsen er brugt som undervisningsmiljøvurdering. Der er samlet op på resultaterne, ved at alle lærere har vurderet klassernes besvarelser og fulgt op på klasseniveau. I begyndelsen af skoleåret inddrages elevrådet og der udarbejdes handleplan. Der skal arbejdes på elevernes medbestemmelse i forhold til, hvad der skal ske i timerne. Tabel 18 Svarprocent blandt elever i GFO (antal elever i GFO er regnet ud fra at antallet svarer til antal elever i indskoling) 22

24 Tabel 19 Resultatet af børnenes tilfredshed med deres GFO, januar 2013 Vi ligger på et godt niveau på gennemsnit eller over - og forventer at kunne bruge delresultaterne i den pædagogiske udvikling af GFO en. 23

25 5.1.4 Elevfravær og skoleskift Tabel 20: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2012/13) Elevfravær kalder på en indsats overfor enkelte elever - dette er en opgave for både skolebestyrelse og ledelsen. 24

26 Tabel 21: Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/13 Antal skoleskift til skolen 2012/2013 Kommunal 2 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 2 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat 2 Grundskoler 2 Statslig Skoleforvaltning Antal skoleskift til skolen I alt 4 Tabel 22 Antal skoleskoift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet fra skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/13 Antal skoleskift fra skolen 2012/2013 Kommunal 7 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 7 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat 1 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler 1 Grundskoler 0 Statslig 1 Grundskoler Antal skoleskift fra skolen Skoleforvaltning 1 I alt 9 Her kan I evt. indsætte en tabel over antal skoleskift i alt på skolen. Her kan skolen kommentere... 25

27 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 23: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet De økonomiske rammer for driften af skolerne i Gentofte Kommune er beregnet i en tildelingsmodel, der primært har fordelt ressourcerne ud fra antallet af klasser/timer og i mindre grad ud fra antallet af elever. Pr. 1. august 2012 er indfasningen af den nye ressourceallokeringsmodel påbegyndt, som primært er en elevafhængig model, hvor ca. 75 % af ressourcerne fordeles efter antal elever og ca. 25 % som en fast tildeling. Specialundervisningen i folkeskoleregi er integreret I den nye ressourceallokeringsmodel, da disse midler allokeres til skolerne fra starten af skoleåret efter de samme principper som gælder for de øvrige skolemidler. Budgettet til kommunens kompetencecentre er fra 2012 placeret centralt og indgår derfor ikke i skolernes økonomi. Vi havde ekstra udgifter i forbindelse med fratrædelser i Frikøb af lærere til LegoLeague og BMSF og GKL bidrager til et kunstigt højt udgiftsniveau i 2012 pr. elev Undervisningsprocent Tabel 24: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2012/13 sammenlignet med kommunegennemsnittet Undervisningsprocent GK 2011/12 31,5% 32,6% 2012/13 32,3% 32,6% 26

28 Undervisningsandel beregnes som tid til 'undervisning' i forhold til den samlede arbejdstid. På arbejdstidsaftale 2008 som er gældende i Gentofte Kommune dækker kategorien 'undervisning' det klassiske undervisningsbegreb. Dette inkluderer bl.a. holdundervisning, vikartimer, undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Opgørelsen viser alene lærernes undervisningsandel (dvs. kun personaletypen Lærere ).Det seneste notat vedr. undervisningsandelen kan findes her: Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 25 Skolens samlede antal planlagte timer i indskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 26 Skolens samlede antal planlagte timer på mellemtrinnet fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 27 Skolens samlede antal planlagte timer i udskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tilfredsstillende 27

29 6.1.4 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i fag Tabel 28: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faser 28

30 Tabel 29: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faggrupper Vi opretholder det faglige niveau og fokuserer på fortsat kompetenceudvikling af medarbejderne Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 30 Medarbejderfravær for de sidste tre år fordelt på henholdsvis Skole og GFO Tjørnegårdsskolen GFO Tjørnegård GFO Miniklub 2010/ / / / / / / /2013 Data ikke tilgængelig Data ikke tilgængelig Korttidssygefravær 2,5% 1,8% 0,7% 3,2% 2,0% 4,1% Langtidssygefravær 1,4% 0,8% 1,9% 0,5% 0,0% 0,0% GK 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,4% 2,0% 2,7% 3,3% 2,9% 3,7% Langtidssygefravær 0,8% 1,0% 1,9% 1,4% 2,2% 1,5% Data ikke tilgængelig Data ikke tilgængelig Udsving i sygefravær fra 2011/12 til 2012/13 kan skyldes, at sygefraværet i 2011/12 kun er opgjort fra 1. januar til juni 2012, da registreringen overgik til et nyt system KMD Rolle. Sygefraværet i 2012/13 gælder for hele skoleåret. Der er et godt psykisk arbejdsmiljø på skolen, båret af gensidig tillid og respekt mellem medarbejderne og medarbejdere og ledelse. Der Den målrettede indsats med omsorgssamtaler har vist sig effektivt. Det fysiske miljø kan stadig være årsag til sygefravær på grund af lave temperaturer i bygningerne. 29

31 7 Øvrige nøgletal Tabel 31: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d de respektive år) Tabel 32: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d de respektive år) Elevafgangen på 8 elever fra og var primært i overgang fra mellemtrin til udskoling. Dette forhold blev primært begrundet i elevernes ønske om nye sociale relationer. Elevafgang har ledelse fulde bevågenhed. 30

32 Tabel 33: Antal tosprogede elever på skolen 1 (opgjort d ) 2011/ /2013 Indskoling Mellemtrin Udskoling GK 2011/ /2013 Indskoling Mellemtrin Udskoling Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 31

33 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej Charlottenlund