GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Gentofte Skole

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Gentofte Skole 2012/2013

2 1 Præsentation af skolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse af den faglige kvalitet Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Resultater af de nationale test 2012/ Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens 19 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Elevfravær og skoleskift Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Undervisningsprocent Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Øvrige nøgletal

3 1 Præsentation af skolen Gentofte Skole er kommunens største skole med et elevtal på lige knap 800 og med ca.100 ansatte. Vi har som den eneste af kommunens skoler fritidscenter, junior og aftenklub placeret fysisk på skolen, hvilket giver en enestående chance for at fortsætte det naturlige samarbejde mellem undervisning og fritid, der er blevet grundlagt i indskolingen. Derudover har vi også kompetencecenteret Satellitten på skolen. Vi er inde i en meget spændende periode med indretning af nye læringsfællesskaber i klasselokaler, ligesom det er blevet besluttet at bygge en permanent bygning i stedet for den midlertidige pavillon, vi har haft stående på boldbanen i en årrække. Dette skyldes, at Gentofte Skole skal kunne rumme en årgang med fire klasser hvert år. Vi ønsker at vække børnenes og de unges nysgerrighed set i forhold til deres egne kompetencer og potentialer, styrke deres selvværd, selvtillid og selvrespekt, så de er klar til læring. Vi vil skabe livsduelige børn og unge, som med stærke sociale, dannelsesmæssige kompetencer og høje faglige resultater i bagagen kommer videre ikke bare efter folkeskolen, men i resten af livet. Arbejdet med vores vision, værdier og læringsgrundlag er en løbende proces, der til stadighed udvikles i samarbejde med børn, ansatte og forældre. Alle er forpligtede til, på hver deres måde, at bidrage til at omsætte visionen, værdierne og læringsgrundlaget til aktiv handling i hverdagen. Gentofte Skoles vision: Gentofte Skole og Fritidscenter skaber læring for livet for alle børn. Vi sætter nye standarder for læring i Danmark, og i udviklingen af det pædagogiske arbejde er vi ambitiøse, modige og nytænkende. Vi udvikler til stadighed rummelige miljøer med plads til den enkelte, og vi forpligter os alle til at indgå i fællesskaber. Vi glæder os over den overensstemmelse der er mellem skolens egen vision, kommunens vision Læring uden grænser og de nyligt vedtagne nationale mål om et fagligt løft af folkeskolen. Børnenes alsidige udvikling: Gentofte Skole har det sidste års tid haft specielt fokus på børnenes alsidige udvikling i samarbejde med Institut for Skole og Læring og Danmarks pædagogiske universitetsskole samt Børn, Unge og Fritid (BUF), da netop det emne har hængt meget fint sammen med BUF s arbejde med at udvikle en digital elevplansløsning, der også kan håndtere ønsket om at kunne dokumentere barnets alsidige udvikling. 2

4 I vores identifikation af elevens alsidige udvikling er vi kommet frem til, at det handler om barnets sociale kompetencer, læringskompetencer og personlige kompetencer, og det er netop også de tre kompetenceområder, der vil blive dokumenteret i den kommende digitale elevplan. Inklusion: Gentofte Skole og Fritidscenter vægter at udvikle rummelige miljøer, hvor der er plads til børn med forskellige forudsætninger. Det kræver, at der er en viden om og forståelse af at arbejde med en anerkendende tilgang til børnene. Vi har gennem en årrække prioriteret at uddanne en stor del af lærerne og pædagogerne indenfor AKT (adfærd, kontakt og trivsel), og vi arbejder med at få disse kompetencer i spil i en decideret AKT-strategi for både undervisning og fritid. Desuden vægter vi at have medarbejdere, der er i besiddelse af kompetencer til at inkludere børn med faglige udfordringer, ligesom vi har stor gavn af vores relationsmedarbejder og antimobbekonsulent. Kompetencecenteret Satellitten er ligeledes med til at sikre arbejdet med inklusion. Her tilgodeses børn med udfordringer, der gør, at de ikke på fuld tid kan inkluderes i det almindelige undervisnings- og fritidsmiljø. Målet er, at det lykkes på sigt. Endelig er vi selvfølgelig med i det kommunale gennembrudsprojekt om udvikling af skærmede læringsmiljøer i skole og fritid og optaget af at få alle børn til at fungere i læringsmiljøer, der er præget af fællesskab, anerkendelse, deltagelse og stærke relationer. Som særligt fokusområde har vi arbejdet med "ro og nærvær". Medarbejderne i indskolingen har fået kendskab til øvelser og teknikker ift. at skabe ro og nærvær i relationer såvel som i fællesskabet. Samarbejde og fællesskab: Med baggrund i ovenstående er evnen til at bidrage til og være en del af et fællesskab, hvor man lærer af og sammen med andre særdeles vigtig. Derfor er samarbejde et nøglebegreb for alle parter børn, ansatte, ledelse og forældre. Lærere og pædagoger arbejder sammen i årgangsteam med fleksibel planlægning, så der er gode muligheder for at tilgodese forskellige måder at organisere læringen på. Eksempelvis kan forskellige holddelinger på tværs af årgangene i perioder tilgodese flere børns forskellige behov. Udover samarbejdet i årgangsteam prioriterer vi samarbejdet i fagteamene, som understøttes af skolens pædagogiske udviklingscenter (PUC), hvis medarbejdere bl.a. fungerer som faglige inspiratorer og igangsættere af undervisningsforløb på årgangene. 3

5 Børnene skal ligeledes lære at indgå i fællesskaber, hvor man både lærer af og sammen med andre. Endelig er der stort fokus på det gode samarbejde med forældrene, som er baseret på dialog, tydelighed samt gensidig tillid og anerkendelse. Et konkret eksempel på et fællesskab er den daglige morgensang. International Learning Partnership (ILP): Med ILP har vi oparbejdet et samarbejde med en nybygget secondary school, som er meget veludstyret mht IT. Her ser vi nogle udviklingsmuligheder i forhold til brugen af IT i undervisningen, men også i forhold til, at der er meget inspiration og læring at hente i f. eks. måden at få medtænkt elevernes mere musiske og kreative potentialer i dagligdagen. År ét i dette samarbejde har været på lærer- og ledelsesniveau, men det er målet, at vi fremover kan begynde at arbejde med elevudveksling. Fokus på læsning: Der er et generelt behov for at øge elevernes funktionelle læsekompetence i disse år. Derfor har der været et kommunalt gennembrudsprojekt med fokus på individuelle læringsmål i læsning i udskolingen, hvilket vi har deltaget i. Arbejdet har koncentreret sig om at give børnene og de unge læsestrategier til før under efter læsningen for at kunne skabe mere bevidste læsere. På alle årgange arbejder vi med læsebånd for at bevidstgøre børnene om forskellige læseformål og har som mål, at børnene ser den røde tråd i de tre læseformål at læse for at opleve, at læse for at lære og at læse for at gøre. Udskudt klassedannelse og ny klassedannelse: To nye tiltag på Gentofte Skole tog deres begyndelse i skoleåret De endelige børnehaveklasser blev først sammensat ved eftårsferien, efter at personalet havde haft lejlighed til at se børnene an i forskellige grupperinger og aktiviteter. Vi ville gerne give børnene mulighed for at kende flere på deres årgang end egen klasse, og vi ville sammensætte harmoniske klasser med børn, der var gode for hinanden. Evalueringen viste behov for at justere den valgte model, bl.a. i forhold til antal skift for det enkelte barn, derfor har vi justeret og forfinet konceptet til skoleåret Efter et meget grundigt arbejde i skolebetyrelsen besluttede vi, at danne nye klasser på 7. årgang. Vi har gennem de senere år iagttaget, at børnene trænger til nye muligheder i udskolingen. At sammensætte klasserne på en ny måde giver alle børn nye sammenhænge med muligheder både for den enkelte og for fællesskabet. 4

6 Nye sammenhænge tilbyder nye roller og relationer, samt skaber rummelighed og omstillingsparathed hos børn og unge, så de dermed får udviklet deres evner til at agere i forandring, ligesom deres kompetencer og potentialer kan komme i spil i de nye sammenhænge. Den ny klassedannelse forløb ukompliceret, og vi ser frem til at give erfaringerne fra processen videre til kommende årgange. Der er nedsat følgegrupper bestående af både børn og voksne, der følger processen tæt. 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Afgangsprøver: Vores mål er til stadighed at ligge på niveau med eller bedre end gennemsnittet for Gentofte Kommune, og det er meget tilfredsstillende at kunne konstatere, at vi er i stand til at holde målet i samtlige afgangsprøver. Karakterne fra 2013 viser, at både pigerne og drengene præsterer tilfredsstillende ved afgangsprøverne. I alle danskdisciplinerne scorer pigerne væsentligt højere end drengene, der er opmærksomhed på, hvordan vi kan øge drengenes præstationer. Fysik/kemi har de seneste år været opmærksomhedspunkt i forhold til at forbedre resultaterne. Fra 11 til 12 steg GE's gennemsnit 0,9, og i 2013 ligger gennemsnittet 0,3 over skolens gennemsnit over 3 år. Det er dog et mål, at fysik/kemi resultaterne skal forbedres yderligere. Gentofte Skoles resultater i 2013 ligger i alle afgangsprøver over skolens gennemsnit de seneste tre år. Resultaterne fra Gentofte Skole fra 2013 er sammenlignet med gennemsnittet for Gentofte Kommune meget tilfredsstillende, idet de på alle områder, undtagen projektopgaven, ligger højere end kommunens gennemsnit. Der er opmærksomhed på, at de unge der forlader Gentofte Skole har fået udnyttet deres potientaler, så alle kommer i gang med en ungdomsudannelse. 5

7 3 Sammenfattende helhedsvurdering 1) Den faglige kvalitet: Kommunale- og nationaletest: Især matematikfærdighederne de første skoleår er meget tilfredsstillende og lever fint op til målsætningen om at ligge i den bedste halvdel sammenlignet med kommunens øvrige skoler. Læseresultaterne for årgang er tilfredsstillende, men på både 4. og 5. årg giver resultaterne grund til skærpet opmærkseomhed. Det er meget vigtigt, at der sker en fortsat læseudvikling på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor der i resultatrapporten ses tendens til, at den gode læseudvikling, der foregår i indskolingen, går i stå. Derfor skal alle lærere ikke kun dansklærerne i spil. Faglærerne skal have viden om, hvordan de kan sikre, at eleverne ved, hvordan de angriber en faglig tekst. Her spiller læsevejledning en stor rolle. Resultaterne af de testede profilområder i de nationale test vurderes til i det store og hele at være tilfredsstillende. Afgangsprøver: Karaktererne fra 2013 er yderst tilfredsstillende. Vores mål er ligge bedre end gennemsnittet for Gentofte Kommune, det er tilfredsstillende at konstatere, at vi er i stand til at holde målet. Resultaterne fra 2013 viser, at alle prøvekarakterer ligger over skolens gennemsnit gennem de seneste 3 år. Ligeledes ligger alle prøverkarakterne over GK resultat 2013 og GK gennemsnit over 3 år. Der er i afgangsprøveresultaterne ligeledes sket en generel stigning i karaktererne fra 2012 til 2013 i alle fagene. Karaktererne fra 2013 viser, at både pigerne og drengene præsterer tilfredsstillende, da resultaterne fra Gentofte Skole ligger betragteligt over skolens gennemsnit over tre år. I fagene dansk mundtlig, dansk skr. fremstilling, engelsk mundtlig, og matematik færdighed ligger gennemsnittet på 9 eller derover. Der er dog stadig opmærksomhed på, at drengene generelt ikke præsterer på samme niveau som pigerne - pånær i fysik/kemi og matematik (problemregning). Der har i skoleåret været en særlig fokus på dansk læsning og fysik/kemi, og det er positivt, at der i de fag præsteres bedre sammenlignet med GK resultater Der er opmærksomhed på, at de unge der forlader Gentofte Skole har fået udnyttet deres potientaler, så alle kommer i gang med en ungdomsudannelse. 6

8 2) Den brugeroplevede kvalitet Den brugeroplevede kvalitet vurderes til at være tilfredsstillende. Skolebestyrelsen behandlede tilfredshedsundersøgelsen i foråret 2013, og der er fremadrettet fokus på bl.a. de fysiske rammer, faglighed og lektier. Det er glædeligt, at der allerede er sket og kommer til at ske både en forbedring og en udvidelse af de fysiske rammer. 3) Organisatoriske kvalitet: Økonomi: Det er naturligvis lønnen, der er den tungeste post på budgettet. Vi ligger under gennmsnittet i lønforbrug pr. elev, da vi har kommunens højeste klassekvotienter. Udgifterne pr. elev sammenlignet med Gentofte Kommunes gennemsnit er markant lavere. Det er bemærkelsesværdigt, at aktivitetsudgifter er meget lavere på Gentofte Skole sammenlignet med Gentofte Kommune. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at beløbet til specialundervisning er faldende, når inklusionsopgaven er voldsomt stigende. Undervisningsprocent: Gentofte Skoles undervisningsprocent ligger på niveau med Gentofte Kommune. Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning: Timer anvendt på undervisning ligger på et tilfredsstillende niveau i forhold til GK og minimumstimetallet, og vi har prioriteret at fastholde niveauet i forhold til ressourcer anvendt på undervisning. Linjefagsdækning: Det er et mål at kunne dække alle fag med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. Liniefagsdækning har høj prioritet i fagfordelingen på Gentofte Skole. Det er vigtigt, at det er lærere med liniefag eller tilsvarende faglige kompetencer, der underviser i alle fag, da det betyder meget for elevernes faglige udvikling. Der er i fag- og opgavefordelingen taget højde for, at lærere med andre kompetencer som minimum har en liniefagsuddannet sparringspartner i teamet. Fravær: 7

9 Den attraktive arbejdsplads og medarbejdernes trivsel er til stadighed i fokus, og vi arbejder kontinuerligt med begge områder på Gentofte Skole. Skole: Der er opmærksomhed på sygefraværsprocenten og målet er at ligge under kommunens gennemsnit både i korttids- og langtidsfravær, og det er lykkedes i 2012/2013. GFO: Der kan ikke kommenteres på fraværet, da der hersker nogen usikkerhed om tallene er rigtige, vi overgik jo til nyt system som forklaret af undervisningdelen, vi havde lidt begyndervanskeligheder med implementeringen og er først i skrivende stund ved at være på omgangshøjde. Klassekvotient: Der er høj klassekvotient på samtlige årgange på Gentofte Skole, og vi kan konstatere, at vi samtlige år og på samtlige årgange ligger over GK gennesnittet. 8

10 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj 2013 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2012/13 fordelt på køn Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2010/ /13. Resultaterne vises udelukkende for de enkelte årgange i de enkelte år. Og fokus er således ikke på børnenes progression over år. 9

11 Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 (landsresultatet er ikke lavet for 5. klasserne) 2012/ / /2011 Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre 1. klasse 85% 12% 3% 90% 10% 0% 76% 20% 4% 2. klasse 89% 10% 1% 84% 15% 1% 88% 8% 4% 3. klasse 87% 7% 6% 92% 7% 1% 81% 18% 1% 4. klasse 78% 14% 8% 79% 12% 9% 91% 9% 0% 5. klasse 76% 18% 6% 90% 6% 4% 89% 6% 5% Gennemsnit GK 1. klasse 85% 11% 4% 88% 10% 2% 84% 13% 3% 2. klasse 87% 11% 2% 85% 12% 3% 84% 12% 5% 3. klasse 92% 6% 3% 89% 9% 2% 91% 8% 1% 4. klasse 84% 9% 7% 84% 10% 7% 87% 8% 5% 5. klasse 78% 12% 11% 86% 7% 7% 81% 9% 10% Landsresultat klasse 77% 12% 11% 2. klasse 75% 13% 12% 3. klasse 83% 11% 6% 4. klasse 72% 15% 13% For anden gang i år præsenterer vi elevernes progression i de kommunale læsetest opdelt i hhv. sikre og hurtige læsere, langsomme og sikre samt usikre læsere. Tabellen skal læses vandret sådan, at man kan følge, hvordan de enkelte årgange klarer sig over år. Dvs. at den årgang, der gik i 1. klasse i 2010/11, bliver 2. klasse i 2011/12 og 3. klasse i 2012/13. 10

12 Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest Tabel 1 viser antallet af elever, der har deltaget i testene. Dette tal er så højt, at resultaterne vurderes at være særdeles valide. Figur 1 viser procenttal for antallet af henholdsvis sikre & hurtige, sikre & langsomme og usikre læsere på 1. til 5. årgang ved de kommunale læsetest i 2012/13 fordelt på drenge og piger. Kun på 1. årgang er der markant forskel på drenges og pigers præstationer, hvilket er atypisk i forhold til tidligere, hvor drengenes resultater har været lavere end pigernes. For årg er resultaterne tilfredsstillende, hvorimod der er grund til skærpet opmærksomhed og en målrettet indsats på 4. årg. På 5. årg vurderes andelen af usikre læsere ligeledes til at være så høj, at skærpet opmærksomhed er påkrævet. Læsevejlederen tager sammen med de to årganges dansklærere hånd om indsatsen med særligt fokus på drengene. Tabel 2 viser de seneste tre års læseresultater ved de kommunale test sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra

13 Generelt tilfredsstillende resultater på de tre første årgange, som ligger på niveau med GK og markant højere end landsgennemsnittet. På 4. årg er antallet af usikre læsere stort set på niveau med GK gennemsnittet, mens antallet af sikre & langsomme læsere ligger lidt højere. Som beskrevet under figur 1 er der skærpet opmærksomhed omkring årgangen. På 5. årgang har GE en forholdsvis stor procentdel af elever med læsevanakeligheder af forskellig art, dette sammenholdt med, at det er en helt anden type og noget sværere læsetest kan være noget af forklaringen på det mindre tilfredsstillende læseresultat for denne årgang. Sammenholdt med sidste år, er det dog lykkedes at få andelen af usikre læsere bragt ned fra 9% til 6%, men det er ikke tilfredsstillende, at der kun er 76% hurtige og sikre. Den ene af skolens læsevejledere er nu blevet dansklærer på årgangen, og der sættes massivt ind med hjælp til de læseudfordrede elever. Vi har opmærksomhed på at fastholde især drengenes læselyst efter indskolingen. Gentofte Skole har fortsat læsning i alle fag som indsats. Bl.a. arbejder vi med læsebånd flere perioder i løbet af et skoleår, hvor hele skolen læser i 1. lektion uanset fag Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj

14 Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2012/13 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm (Normen viser, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin) 13

15 Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Alle tabellerne viser, at matematikresultaterne er yderst tilfredsstillende på samtlige årgange Resultater af de nationale test 2012/13 De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres. Oplysninger om testopgaver og testresultater i de nationale test er fortrolige, jf. folkeskolelovens 55 b. Resultaterne af de testede profilområder i de nationale test er for Gentofte Skole i 2013 tilfredsstillende. Testresultaterne bruges af lærere og ledelse til at følge elevens faglige niveau og udvikling. De indgår som en del af den løbende evaluering af elevens faglige udbytte og inddrages i skole-hjemsamarbejdet. De nationale test bruges sammen med de kommunale læse- og matematiktest til den løbende evaluering af elevens faglige udbytte. 14

16 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve

17 Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013, samt gennemsnittet fra prøverne I 2012/2013 var der 66 elever til afgangsprøver heraf har 2 deltaget på særlige prøvevilkår. Gentofte Skole vurderer resultaterne ved afgangsprøverne som yderst tilfredsstillende. Der er i afgangsprøveresultaterne sket en generel stigning i karaktererne fra 2012 til 2013 i alle fagene, hvilket er meget tilfredsstillende (Afgangsprøvekaraktere fra 2012 fremgår dog ikke af ovenstående tabel.) 16

18 Karaktererne fra 2013 viser, at både pigerne og drengene præsterer tilfredsstillende ved afgangsprøverne, da resultaterne fra Gentofte Skole fra 2013 ligger betragteligt over skolens gennemsnit over tre år, GK resultat for 2012/2013 og GK gennemsnit over tre år, når skolens resultater bliver sammelignet med øvrigt resultater i tabel 8. Dog er der opmærksomhed på, at drengene generelt ikke præsterer på samme niveau som pigerne. Der har i skoleåret været en særlig fokus på læsning og fysik/kemi, og det er positivt, at der i de fag præsteres bedre sammenlignet med GK resultater 2012/

19 Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 18

20 Spredningen i de enkelte prøvediscipliner har ligget nogenlunde stabilt de seneste 3 år, dog er der i 2012/2013 en positiv tendens til, at der er et højere bundniveau, samt flere elever har fået karakteren 12 ved afgangsprøven. Der er altid opmærksomhed på de elever, der ikke opnår de bedste afgangsprøvekarakterer, så de efter grundskoleforløbet står med de kompetencer, der skal til for at komme i gang med og få en ungdomsuddannelse. 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9 Aktuel uddannelsesstatus- og placering pr. 1. oktober 2013 for tidligere elever, som stadig er bosat i kommunen eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune 2007/ / / / / /2013 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Afbrudt 1 Gymnasiale uddannelser 1 Afsluttet Erhvervsuddannelser 1 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 1 Grundskolen 1 Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 1 I gang Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen 9 2 Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Antal kendte elever Elever i alt Andel af ukendte elever pga. flytning 55% 62% 28% 19% 5% 3% 4% 8% 10% 11% 3% 14% Tallene i tabel 9 gælder for elever, der stadig bor i Gentofte Kommune eller er flyttet til Gladsaxe, Lyngby eller Herlev. Elever, der er flyttet andre steder hen, kan ikke følges. Grundskole er 10. klasse incl. efterskole. Midlertidige aktiviteter er f.eks. ophold i udlandet, arbejde, værnepligt eller offentlig forsørgelse. Dermed kan vi se, at alle elever, der forlod Gentofte Skole i 2013 er i gang med en ungdomsuddannelse. Resultatet for de elever, der forlod Gentofte Skole i 2012 er, at alle er i gang på nær to, én der har afbrudt sin gymnasiale uddannelse, og én der er har afsluttet 10. kl. På årgangen 2010/2011 er alle i gang med en ungdomsuddannelse på nær én, der har afsluttet en midlertidig aktivitet. Følger man uddannelsesmønsteret længere tilbage, kan det konstateres, at en høj procentdel gennemfører en ungdomsuddannelse i forlængelse af folkeskolen, hvilket er positivt. Målet for os er, at alle elever, der forlader Gentofte Skole gennemfører en ungdomsuddannelse og er parate til videreuddannelse eller job. 19

21 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet I januar 2013 blev alle forældre til børn i folkeskolerne i Gentofte Kommune bedt om at deltage i en undersøgelse af deres tilfredshed med folkeskolerne og GFO erne. Spørgerammen er udarbejdet af KL. Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen for skolen opgjort med indekstal (på en skala fra 1 5, hvor 5 er højest) Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Tabel 10 Svarprocenten fra 2013 (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 11 Svarprocent i GK i

22 Tabel 12 Forældrenes tilfredshed med skolen sammenlignet med forældrenes tilfredshed i GK og landsgennemsnittet (0.-9. klasse) Landsgennemsnit i tabellen ovenfor gælder for forældrene til elever i klasse og er regnet som en baseline af Rambøll i perioden maj - juni 2012 via besvarelser på internettet og telefoninterviews. Undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til geografi, alder og køn svarende til modtagergruppen for de forskellige spørgeskemaer. Af ovenstående tabel fremgår landsgennemsnittet ikke ved de overordnede temaer, da landsgennemsnittet her er baseret på flere spørgsmål, end forældrene er spurgt om i Gentofte Kommune. 21

23 Tabel 13 Forældrenes tilfredshed med hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling sammenlignet med kommunens gennemsnit Tabel 10 og 11: Gentofte Skoles svarprocenten er højere end ved sidste tilfredshedsundersøgelse, men laver end GK undtagen i indskolingen. I alt har 52,7 % svaret. Generel tilfredshed tabel 12: Gentofte Skole ligger på niveau med GK og landsgennesnittet, vi er selvfølgelig optaget af, at udvikle de forskellige områder, så forældrene oplever så stor tilfredshed som muligt.. På de fysiske rammer (indendørs) er tilfredsheden meget lav, men i foråret 2013, er der blevet lavet forskellige tiltag for at optimere de fysiske rammer f.eks. nye elevtoiletter, læringsmiljøer til 3 årgang ( der bliver lavet flere i 2014), malet trappeopgange, aula, klasselkokaler mm. og nye personalefaciliteter. Det er besluttet at opføre en ny bygning til indskolingen i skoleåret , som skal afhjælpe pladsmangel. 22

24 Forældrenes tilfredshed tabel 13: Gentofte Skoles ligger overordnet set på niveau med GK gennemsnit. Det er vigtigt, at der løbende er dialog om forældrenes forventninger og den oplevede kvalitet, så disse forventninger afstemmes med de ansatte, så der i samarbejde skabes de bedste muligheder for barnets læring og trivsel. Der er generelt ikke tilfredshed med skolens fysiske rammer, det bliver der, som beskrevet flere steder i rapporten, arbejdet med Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Tabel 14 Svarprocent blandt forældre til børn i GFO en (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra

25 Tabel 15 Forældrenes tilfredshed med GFO en januar 2013 Der har hersket lidt tvivl på Gentofte Skole omkring de forældre, der kunne svare på GFOspørgsmålene, det har vist sig at forældre har kunne svare på GFOspørgsmålene selvom de rent faktisk har børn i klubafsnittet af Gentofte Fritidscenter, det sammenholdt med den lave svarprocent sætter jo nogle spørgsmålstegn ved selve undersøgelsen. Når det er sagt ser: Gentofte Fritidscenter en klar opgave i, at få dialogen og samarbejdet med forældrene forbedret, vi er tydeligvis ikke gode nok til at fortælle hvad vi gør og hvorfor: Vi har eksempelvis i mange år arbejdet meget for at se på det enkelte barns alsidige personlige udvikling og evne til at opbygge relationer. Vi bruger en lang række værktøjer så som vores samtaleværksted for at få børnene til at italesætte deres trivsel 24

26 Vi har i en årrække tilknyttet en pædagog til hver klasse, det gælder hele centret altså til og med 5. klasse, for 6. klasse og op bliver det en teamopgave bestående af det pædagogiske personale, der er tilknyttet aftenklubberne. Denne pædagog/ dette team har til opgave at kigge på det enkelte barns trivsel, sociale udvikling kort sagt den alsidige udvikling. Samarbejdet skal foregå tværfagligt i løsningen af det enkelte barns problematik. Vi har i alle afdelingerne børn/unge på dagsordenen, hvor vi altid arbejder ud fra et resourcesynspunkt set i forholdet til barnet, forstået på den måde, et barn kan have en problematik, men aldrig være et problem i sig selv. Vi tror ikke, at forældrene er klare over i hvor høj grad, vi går ned i enkeltindividniveau. Det er tydeligt, at der hersker en del utilfredshed med GFO'ens fysiske rammer indedørs som udendørs, fritiden har ikke nydt meget gavn af de bevillinger, der har ramt Gentofte Skole til at udbygge og udbedre de fysiske rammer, ikke af ond vilje, nærmest fordi undervisningen, havde så svære problemer med opbygning af tidssvarende læringsmiljøer, vi må i samarbejde med forældrene rette henvendelse til forvaltningen og politikerne om forbedringer desangående, skolebestyrelsen er meget årvågne på dette punkt og støtter de ansøgninger til forbedringer, ledelsen af Fritidscentret har sendt til det administrative niveau, Vi ligger ganske tæt ved det kommunale gennemsnit stort set over hele linien, vi er ikke tilfredse, når vi ligger under, vi ligger lidt over landsgennemsnittet for så vidt angår tilfredsheden, vi håber at forbedre os på alle parametrene, man kan aldrig hvile på laurbærene, når du arbejder på en uddannelsesinstitution, der er altid noget, der kan gøres bedre. Vi ønker bedre at kunne gennemskue, hvad forældrene er tilfredse/utilfredse med, det er jo ikke umiddelbart til at læse ud af tallene, hvis vi skal have focus på progressionen i børnenes læring i den kommende tid, må vores brugerundersøgelser vel også være bedre til at beskrive progressionen i vores arbejde med børnene, det bliver mere med et status og tilbageskuende perspektiv, man kan udlede noget af undersøgelsen. Vi sætter kurs mod at få bedre dialog og samarbejde med forældrene og en større tydelighed i det vi rent faktisk gør, vi er i afdelinger af institutionen i gang med at udarbejde pædgoisk praksisbeskrivelser, det vil forhåbentligt afhjælpe meget, og vi vil i ledelsen arbejde med at få kommunikationsstrategien til at udfolde sig bedre.. 25

27 5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Tabel 16 Skolens svarprocent Elevundersøgelse januar 2013 Tabel 17 Skolens resultatet af elevundersøgelsen 2013 vist for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, klasse (hovedtotal) samt GK gennemsnit 26

28 Trivsel og relationer og motivation: Der generelt er en større lyst og motivation ved at gå i skole indskolingen i forhold til melletrin og udsoling, og der er bl.a. en markant større tilfredshed med klassen og lærerne i indskolingen end mellemtrinnet og udskolingen. Der er flere i udskolingen, der føler sig alene, hvilket er et opmærksomhedspunkt. Gentofte Skole ligger i de to kategorier på niveau med GK gennemsnit. Timerne og undervisningen : Der er flere i indskolingen, der synes, at timerne er mere spændende end på mellemtrinnet og udskolingen. Det er et generelt billede, at der er få, der mener, at de er med til at bestemme, hvad hvad de skal arbejde med i timerne, men det er svært er vide, hvad der evt. ligger til grund for de svar i forhold til elevernes forventning og lærernes profesionelle tilgang til planlægning og gennemførelse af undervisning, tallene vidner dog om, at der kan være behov for videre drøftelse og evt. forventningsafstemning. Tallene ligger på niveau med GK gennemsnit. Rammerne indenfor/udenfor: Genrelt ligger Gentofte Skole under niveau i forhold til GK gennemsnit, og det er et opmærksomhedespunkt at udvikle læringsmiljøer på skolen og udearealerne, som kan være med til at skabe mere fleksible rammer til børnenes læring. I det kommende skoleår bliver der indrette og udviklet ny læringsmiljøer for eleverne, og der er ligeledes opmærksomhed på at udvikle og udnytte udearealerne bedre. Vi forventer, at det vil være med til, at det vil skabe en større tilfredshed. Tabel 18 Svarprocent blandt elever i GFO (antal elever i GFO er regnet ud fra at antallet svarer til antal elever i indskoling) 27

29 Tabel 19 Resultatet af børnenes tilfredshed med deres GFO, januar 2013 Det er jo en lille svarprocent, så det er svært at få udledt det store, vi ser dog, at vi har større tilfredshed blandt børnene omkring relationerne og glæden ved at gå i GFO, men vi er stadigvæk overbeviste om, at vi skal være tydeligere i vores kommunikation til hjemmene (børn som voksne), med hensyn til det vi gør og hvorfor. Det er tydeligt, at vi scorer lavt på fysiske rammer blandt børnene, så her er der virkeligt noget at tage fat i. 28

30 5.1.4 Elevfravær og skoleskift Tabel 20: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2012/13) Der er ingen bemærkninger til elevernes gennemsnitlige sygefravær. Det ulovlige sygefravær ligger på nogle årgange en del over kommunens gennemsnit, og det giver andledning til skærpet opmærksomhed, når der optræder ulovligt sygefravær. 29

31 Tabel 21: Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 5 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 5 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat Grundskoler Antal skoleskift til skolen Statslig 0 Skoleforvaltning 0 I alt 5 Tabel 22 Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet fra skolen i perioden d. 5. septemeber til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 5 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 3 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn 2 Selvejende, privat 5 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler 0 Grundskoler 5 Statslig Grundskoler Skoleforvaltning Antal skoleskift fra skolen I alt 10 Bemærk at antal skolesift er opgjort pr. 6. september til og med juni. Vi kunne ønske, at det var muligt at opgøre antal skoleskift på et helt skoleår d.v.s. fra 1. august til 31. juli, da det ville give et mere retvisende billede, da en del skoleskift både til og fra sker i forbindelse med en sommerferie. Vi kan med tilfredshed konstatere, at antal skoleskift fra skolen er faldet. Når elever skifter fra Gentofte Skole er det oftest til privatskole,, hvorimod der kommer flest til Gentofte Skole fra kommunale skoler Der er i løbet af et skoleår en del henvendelser til skolen om skoleskift, men grundet skolens høje klassekvotient på alle årgange, må vi ofte afvise at indskrive flere børn. 30

32 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 23: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet De økonomiske rammer for driften af skolerne i Gentofte Kommune er beregnet i en tildelingsmodel, der primært har fordelt ressourcerne ud fra antallet af klasser/timer og i mindre grad ud fra antallet af elever. Pr. 1. august 2012 er indfasningen af den nye ressourceallokeringsmodel påbegyndt, som primært er en elevafhængig model, hvor ca. 75 % af ressourcerne fordeles efter antal elever og ca. 25 % som en fast tildeling. Specialundervisningen i folkeskoleregi er integreret I den nye ressourceallokeringsmodel, da disse midler allokeres til skolerne fra starten af skoleåret efter de samme principper som gælder for de øvrige skolemidler. Budgettet til kommunens kompetencecentre er fra 2012 placeret centralt og indgår derfor ikke i skolernes økonomi. Under ejendomsdrift er alene medtaget rengøringsudgifter, som afholdes af Gentofte Skole. El, vand, ejendomsvedligholdelse og løn til teknisk service er ikke medtaget. Udgiften til administration er steget markant. Der er b.la. sket en fordobling af præmien på bygnings- og løsøreforsikringen pr. 1. januar Stigningen på præmien er sket pga. mange skybrudsskader i , og fordi forsikringsdækningen er blevet forbedret. Desuden bogføres udgifter til tjenestekørsel på administration i 2012, men ikke i

33 6.1.2 Undervisningsprocent Tabel 24: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2012/13 sammenlignet med kommunegennemsnittet Undervisningsprocent GK 2011/12 33,1% 32,6% 2012/13 32,7% 32,6% Undervisningsandel beregnes som tid til 'undervisning' i forhold til den samlede arbejdstid. På arbejdstidsaftale 2008 som er gældende i Gentofte Kommune dækker kategorien 'undervisning' det klassiske undervisningsbegreb. Dette inkluderer bl.a. holdundervisning, vikartimer, undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Opgørelsen viser alene lærernes undervisningsandel (dvs. kun personaletypen Lærere ).Det seneste notat vedr. undervisningsandelen kan findes her: Gentofte Skole ligger stabilt og tilfredsstillende i undervisningsprocent sammemlignet med tidligere år og GK Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 25 Skolens samlede antal planlagte timer i indskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 26 Skolens samlede antal planlagte timer på mellemtrinnet fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 27 Skolens samlede antal planlagte timer i udskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet 32

34 Gentofte Skoles planlagte timer på undervisning fordelt over en tre-årig periode ligger tilfredsstillende både sammenlignet med GK gennemsnit og minimumstimer. For indskolingen og melletrinnet ligger vi på niveau med kommunens gennemsnit og minimumstimetallet. I udskolingen ligger vi også på niveau med kommunes gennemsnit, men i de humanistiske fag ligger vi betragteligt over minimustimetallet. Vi har de seneste år været gennem nogle justeringer i forhold til ressourceanvendelse. Det har betydet, at vi har været nøt til at prioritere i anvendelsen af ressourcerne, og her har skolen prioriteret at fastholde niveauet i forhold til ressourcer anvedt på undervisning, hviket også giver sig til udtryk i ovenstående tabeller Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i fag 33

35 Tabel 28: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faser Tabel 29: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faggrupper Liniefagsdækningen er tilfredsstillende både i faser og faggrupper sammenlignet med Gentofte Kommune. Liniefagsdækning har høj prioritet i fagfordelingen på Gentofte Skole. Det er vigtigt, at det er lærere med liniefag eller tilsvarende faglige kompetencer, der underviser i alle fag, da det betyder meget for elevernes faglige udvikling. Der er i fag- og opgavefordelingen taget højde for, at læreren med andre kompetencer som minimum har en liniefagsuddannet sparringspartner i teamet. 34

36 6.1.5 Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 30: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Gentofte Skole GFO Gentofte 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 3,1% 2,6% 2,4% 5,0% 2,9% 5,1% Langtidssygefravær 1,2% 0,7% 1,0% 3,7% 2,9% 0,0% GK 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,4% 2,0% 2,7% 3,3% 2,9% 3,7% Langtidssygefravær 0,8% 1,0% 1,9% 1,4% 2,2% 1,5% Udsving i sygefravær fra 2011/12 til 2012/13 kan skyldes, at sygefraværet i 2011/12 kun er opgjort fra 1. januar til juni 2012, da registreringen overgik til et nyt system KMD Rolle. Sygefraværet i 2012/13 gælder for hele skoleåret. Skole: Der sket et fald i kortidsfravær på henholdsvis 0,2 % fra 201/12 til 2012/13, dog har der i samme periode desværre været en stigning i langtidsfravær på 0,3 %. Vi har som mål at ligge under kommunens gennemsnit i forhold til medarbejderfravær, det er positivt at konstatere, at det i 2012/2013 er lykkes både i forhold til korttids- og langtidsfravær. Der er fokus på og arbejdes med medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø f.eks i forbindelse med udarbejdelse af APV. GFO: Vi kan ikke kommentere på fraværet, da der hersker nogen usikkerhed om tallene er rigtige, vi overgik jo til nyt system som forklaret af undervisningdelen, vi havde lidt begyndervanskeligheder med implementeringen og er først i skrivende stund ved at være på omgangshøjde! Der bliver afholdt omsorgssamtaler efter Gentofte Kommunes gældende regler, vi har jo en stor fastholdelsesprocent på medarbejderfronten i hele fritidscentret GFO'en samt Klubberne, arbejdsmiljøet har til stadighed vores store bevågenhed også set i forhold til fraværet! 35

37 7 Øvrige nøgletal Tabel 31: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d de respektive år) Tabel 32: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d de respektive år) Skolens elevtal i Skoleåret 2012/2013 er på niveau med elevtallet i skoleåret 2011/2012 med henholdsvis 785 elever og 790 elever. Antallet af klasser er steget fra 32 til 33 fra Skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2012/2013. Årsagen er, at der er oprettet en specialklasse i Satellitten for børn med autisme. Der er pt. 3 børn i klassen. Det lille antal børn i specialklassen giver også en relativt lav klassekvotient i skoleåret 2012/2013 i indskolingen sammenlignet med klassekvotienten de to foregående skoleår. Klassekvotienten på Gentofte Skole ligger dog fortsat højere sammenlignet med kommunegennemsnittet for Gentofte Kommune for såvel indskolingen, mellemtrinnet som udskolingen. 36

38 Tabel 33: Antal tosprogede elever på skolen 1 (opgjort d ) 2011/ /2013 Indskoling 14 7 Mellemtrin 5 9 Udskoling 5 6 GK 2011/ /2013 Indskoling Mellemtrin Udskoling I skoleåret 2012/2013 havde Gentofte Skole 21 tosprogede børn. Disse børn udgør et vigtigt element i forhold til, at Gentofte Skole er en rummelig og mangfoldig skole. 1 Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 37

39 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej Charlottenlund