Kulturhistorisk rapport

Transkript

1 Kulturhistorisk rapport MOE 0048 Tøjstrup Af arkæolog, Cand. mag. Julie Lolk Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf Matr. 5a, Tøjstrup By Vejlby Sogn, Sønderhald Herred, tidligere Randers Amt Stednr KUAS journalnummer: /KHM-0002

2 Indhold Indledning... 2 Tidstavle... 3 Baggrund og begrundelse for udgravningen... 4 Landskabet... 5 Udgravningens metode... 7 Udgravningens resultater... 9 Undersøgelsens perspektiver regionalt og nationalt Fremtidigt arbejde Litteratur Dato og signatur

3 Indledning Museum Østjylland foretog fra i april 2011 en besigtigelse af muldafrømningen forud for et større anlægsarbejde på Elkjærslundvej 2, Tøjstrup, 8961, Allingåbro. Under besigtigelsen fremkom så væsentlige fortidsminder, at en egentlig udgravning måtte udføres. Udgravningen fandt sted d maj Bygherre: Ansvarshavende entreprenørfirma: Kontaktperson ved KUAS: Udgravningsansvarlig: Ansvarlig ved museet: Daglig udgravningsleder, beretningsansvarlig: Deltagere i udgravningen: Inger og Egon Bech Jensen Torben Nilsson (kontaktperson), Svend Åge Christiansen A/S Birgit Andersen Museum Østjylland Lisbeth Wincentz, Niels Axel Boas Julie Lolk Lisbeth Wincentz, Niels Axel Boas, Frank Jensen (volontør), Rikke Maring og Julie Lolk. Den 12. maj udarbejdedes et budget på kr. inkl. moms til en egentlig udgravning og til overvågning af yderligere muldafrømning i henhold til museumslovens 27, stk. 4. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen den 13. maj 2011 og af bygherren den 16. maj På et byggemøde den 26. maj, hvor bygherre, entreprenør og museum var til stede, afviste bygherren at betale for flere undersøgelser. I stedet blev det aftalt at bevare et stendække over mulige jernaldergrave på stedet, hvilket kunne ske ved at en tank blev flyttet. Adresse Hjemmeside Tlf. Museum Østjylland Stemannsgade 2, 8900 Randers Kulturarvsstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Entreprenørfirmaet Svend Åge Christiansen A/S, Høngårdsvej 36, 9750 Østervrå

4 Originaldokumentation m.m. opbevares i Museum Østjyllands (MOE) arkiv, samt på museets server under sagsnummer MOE0048. Elektroniske dokumenter som mails, udgravningsberetningen og den kulturhistoriske rapport findes ligeledes i sagen på museets server. Oldsager, naturvidenskabelige prøver m.v. opbevares i museets magasin. Alle data fra udgravningen er indtastet i MUD (Museernes Udgravningsdata). Tidstavle 1500 Nyere tid Historisk tid 1050 Middelalder 900 Yngre Vikingetid Forhistorisk tid 775 Ældre vikingetid 530 Yngre germansk jernalder Yngre jernalder 375 Ældre germansk jernalder 160 Yngre romersk jernalder 0 Ældre romersk jernalder Ældre jernalder 200 f.kr. Yngre førromersk jernalder 500 f.kr. Ældre førromersk jernalder 1000 f.kr. Yngre bronzealder Bronzealder 2000 f.kr. Ældre bronzealder 2400 f.kr. Dolktid / Senneolitikum Yngre stenalder (neolitikum) 2800 f.kr. Enkeltgravskultur / Mellemneolitikum B f.kr. Tragtbægerkultur / Mellemneolitikum A f.kr. Tragtbægerkultur / Tidligneolitikum 5400 f.kr. Ertebøllekultur Ældre stenalder (mesolitikum) 6800 f.kr. Kongemosekultur 9000 f.kr. Maglemosekultur Ahrensburgkultur Palæolitikum Brommekultur f.kr. Hamburgkultur Fig. 1: Arkæologiske perioder og deres begyndelsesdatering i det danske område. Skemaet skal læses sådan, at eksempelvis ældre romersk jernalder begynder omkring år 0 og skifter til yngre romersk jernalder omkring 160 e.kr. Perioden fra ældre førromersk jernalder til og med ældre romersk jernalder kaldes samlet for ældre jernalder. 3

5 Baggrund og begrundelse for udgravningen Besigtigelsen og udgravningen blev foranlediget i forbindelse anlæggelsen af stald, lade, maskinhus, gyllebeholder, plansilo og kvægtunnel på bygherres egen grund. Enkelte fortidsminder af mindre væsentlig karakter blev undersøgt sideløbende med besigtigelsen for museets egen regning. Men da det blev klart, at der under afgravningen var fremkommet en gravplads fra yngre stenalder, blev det nødvendigt at udføre en egentlig udgravning for at overholde museumslovens 27. Fig. 2: Kort over området. De undersøgte arealer er markeret med rød skravering. Udgravningens beliggenhed Der er ganske mange interessante oldtidsfund i området omkring Tøjstrup. En hel del oldtidshøje er registreret, (se nr. 2-5 og 23 (sort) og 24 på kortet i fig. 3). Af flere omgange er der også foretaget arkæologiske undersøgelser af bopladsspor fra yngre stenalder i form af gruber og kulturlag indenfor forholdsvis kort afstand af den nærværende udgravning (nr. 10 og 23 (rød) samt nr. 77 og 60). Derudover er en grav fra tidlig bondestenalder (tidligneolitikum) undersøgt (nr. 59). Et fragment af en sleben økse (nr. 74) og en flintdolk er indleveret som et løsfund fra engene syd for Tøjstrup Bæk (nr. 46). Dog er der ikke entydige spor af beboere, der kan have været samtidige med de udgravede stenkistegrave. 4

6 Bebyggelsesspor fra romersk jernalder optræder i området i form af bopladser samt en enkelt lerkargrav, der må formodes at være nogenlunde samtidig med de nyligt udgravede urner (nr. 49). Endvidere er der gjort fund fra jægerstenalder (mesolitikum) fra bronzealder og fra førromersk jernalder (nr. 57). To enkeltstående pragtfund fra vådområderne omkring Tøjstrup Bæk skal også nævnes, nemlig en Wendelring fra sen bronzealder (nr. 50). Det andet spektakulære fund fra Tøjstrup er en guldspiral fra ældre germansk jernalder (nr. 15). Begge disse fund må betragtes som offerfund. Sammenfattende kan det siges, at landskabet omkring Tøjstrup har været præget af rituelle aktiviteter i form af gravlæggelser og ofringer igennem store dele af forhistorien. Fig. 3: Oversigtskort over området med lokaliteten og de øvrige kendte fund i området. Den her behandlede lokalitet er markeret med en rød ring. 5

7 Landskabet De to gravpladsområder i Tøjstrup lå omkring og på en markant, aflang bakke. Stenaldergravene lå for foden af bakken i kote 7-8, mens jernaldergravene lå højere oppe på bakken i kote 11,5-12. Syd for gravene og bakken løber Tøjstrup Bæk, der har været et større vandløb forbundet med Alling Å i forhistorisk tid. Med 8 km til kysten ca. 5 km fjorden og umiddelbar nærhed til ferskvand har områdets beboere i forhistorisk tid haft gode muligheder for at udnytte landskabets marine ressourcer som supplement til agerbrug og husdyrhold. Undergrunden på udgravningen i Tøjstrup består af fint, lyst gulligt sand, og er udtryk for det generelle landskab i området, der er præget af kuperet sandmoræne med vådområder mod syd. Fig. 4: Gravene orienterede sig omkring og på en markant bakkeskråning (orangerøde farver på reliefkortet angiver hævede arealer). Nordligt på bakken ses jernalderurnegravene (som små sorte prikker). Nordvest for bakken ses en klynge af affaldsgruber fra stenalder og sydvest for bakken er stenaldergravene placeret. 6

8 Udgravningens metode I et areal på i alt kvm blev muldafrømningen forud for byggeriet overvåget. Grundet sagens omstændigheder blev kun de væsentligste spor af oldtid registreret og undersøgt. Et areal på 4616 kvm blev indstillet til egentlig undersøgelse fordelt på to felter under hhv. den projekterede staldbygning og gylletank. Anlæggene i det sydligste af de to udgravningsfelter fik særlig opmærksomhed, da det hurtigt blev erkendt, at der var tale om stensatte grave fra sen yngre stenalder. Stenaldergravene blev afrenset, tegnet og fotograferet i øverste niveau som stensamlinger i vekslende størrelse. Herefter blev anlæggene forsigtigt tømt ved at fjerne stendække og jord med hænder og ske. Indtil den oprindelige stenramme fremkom enten i form af heller eller af andre større og mindre sten. Alt indhold i gravene blev sigtet gennem et såkaldt sold. Alle grave blev afrenset, fotograferet og tegnet efter tømning. Kun to prøver blev hjemtaget, nemlig af et mørkt bundlag i en af gravene (A20) og en 10x5 cm stor flage af sammenhængende trækul, som fremkom under en nedstyrtet sten i rammen omkring A12. I det nordlige felt overvågedes muldafrømningen løbende, og de berørte anlæg udgravedes så vidt muligt. Således blev 8 stenaldergruber med en del keramik snittet og tømt. Én af urnegravene fra ældre romersk jernalder var så fragmenteret, at den blev udgravet på stedet (A15). De øvrige 3 urner blev taget op i præparat og udgravet på museet. Fig. 5: Arkæologen graver forsigtigt gravfylden ud med graveske, så det oprindelige kisterum kommer frem. 7

9 Om arkæologiske udgravninger Oftest er de eneste bevarede spor efter aktivitet i forhistorien mørke pletter i den lysere undergrund. Pletterne, der f.eks. kan være stolpehuller, ildsteder, grave eller affaldsgruber, kaldes med en fællesbetegnelse for anlæg. Anlæggenes mørke farve skyldes, at der er gravet ned i undergrunden og hullet sidenhen (af forskellige årsager) er fyldt op med muld, sten, keramik osv. Stolpehullerne er de eneste spor efter de træbyggede konstruktioner, f.eks. huse og hegn, der har udgjort en forhistorisk bebyggelse. Muldafrømningen bliver overvåget af en arkæolog, der med skovl renser fladen for de sidste muldrester, ridser alle anlæggene ind og markerer dem. Alle anlæggene samt feltgrænserne opmåles med GPS, i system DK-UTM 32N/ETRS89, hvorefter der kan printes oversigtstegninger osv. ud ved hjælp af et computerprogram. Tegningerne gennemgås og der lægges en strategi for, hvilke anlæg der skal undersøges og i hvilken rækkefølge arbejdet skal gøres. Den ene halvdel af anlægget bortgraves, så den resterende del fremstår som en lodret profil. Dette sker for at kunne måle anlæggenes dybde, registrere farven og sammensætningen af den mørke kulturjord samt indsamle de oldsager, der evt. findes i dem. Profilet tegnes og fotograferes. Ud fra de forskellige registrerede data tolkes de samlede resultater fra udgravningen. 8

10 Udgravningens resultater Jernaldergrave Gruber med stenalder-keramik Jernaldergrav Fig. 6: Oversigtsplan over udgravningsfelterne. Stenaldergravene er forstørret i udsnit. Kogegruber er markeret med rødt. 9

11 Lokaliteten i Tøjstrup viste sig at byde på usædvanligt interessante fortidsminder. 11 gruber med en hel del keramik fra tiden før Kristi fødsel, en gravplads med ikke mindre end 10 stenkistegrave fra tiden sidst i bondestenalderen, omkring 2400 før Kristi fødsel, samt yderligere to stensatte anlæg med samme datering repræsenterede stenalderbebyggelsen. Dertil blev en gravplads fra ældre romersk jernalder, dvs. århundrederne efter Kristi fødsel, påtruffet. Stenkistegravenes konstruktion varierede meget, og det er interessant, at se hvordan en del af gravene ligger to og to og danner grupperinger. Hellekisterne (A16 og A17) er temmelig identiske og ligger for sig. Stenrammegravene (A20 og A21) er bygget sammen parallelt og er meget lig hinanden, mens to andre grave (A10 og A12) er bygget sammen i forlængelse af hinanden. Både A10-12, A20-21 og A25-27 ligger tæt sammen. De små barnegrave (A5 og A8) samt en forstyrret stenkistegrav (A11) ligger enkeltvis. Grupperingerne af gravene kunne være udtryk for relationer mellem de gravlagte individer. Fig. 7: To grave (A20 og A21, ø. tv.) var bygget sammen parallelt. I en anden dobbeltgrav (A10 og A12, n. tv.) lå de gravlagte formentlig i forlængelse af hinanden. To små hellekister (A16 og A17, n. th.) lå helt tæt, lidt afsides. 10

12 Fig. 8: Nogle af gravene var så små, at de tolkes som barnegrave (A5 ø. tv. og A8 n. tv.). Nye oplysninger om tidens gravskik i området kan også tolkes på baggrund af to stenfyldte nedgravninger (A25 og A27), der kunne tolkes som adgangsveje til kisterne med henblik på genbegravelser, som det kendes fra de jyske storstenskister og hellekister (Ebbesen, 2004). Der var ingen spor af gravgaver i gravene. Til gengæld fremkom en interessant sten i den nordlige langside af én af gravenes stenramme. Der var tale om en smuk, højkantstillet kværnsten, med en lille cirkulær, grube midt på kværn-fladen. Den lille grube kan have fungeret som morter eller have haft en anden praktisk funktion. Mere sandsynligt er det nok, at der er tale om en rituel skålgrube, 11

13 og placeringen af kværnstenen med skålgruben i en grav peger i retning af en sakral, frugtbarhedsladet tolkning. Fig. 9: Kværnsten med skålgrube (set fra syd, inde fra gravkammeret) Jernaldergravpladsen lå på bakketoppen, og her fremkom fire brandbegravelser med urner. En enkelt grav lå lidt nede af bakken, og her havde den døde været gravlagt i ubrændt tilstand. Gravene er fra den såkaldte romerske jernalder omkring 1. århundrede efter vor tidsregning. Det var almindeligt i Østjylland, på dette tidspunkt, at de døde, fik en mængde lerkar med sig i graven. Det var også udbredt, at veksle mellem kremering og jordfæstelse på gravpladserne. I Tøjstrup repræsenterer jernaldergravene, med undtagelse af jordfæstegraven (A24), en lille gruppe forholdsvis veludstyrede grave. Uden dog at være prangende. En urne (A19) indeholdt 12

14 en interessant jerngenstand med øsken og med markante profileringer. Der kunne evt. være tale om en lukkemekanisme eller en form for hank. Fig. 10: (Øverst) En af urnerne (A18) fra Tøjstrup under udgravning. Øverst lå et omvendt mælkefad, som låg, der var pløjet halvt i stykker. Under det stod urnen med brændte knogler, hvori der også lå en lille kop og en jernkniv (nederst) som gravgaver. Under urnen ses et lille drikkebæger på fod et såkaldt fodbæger. 13

15 Undersøgelsens perspektiver regionalt og nationalt Det vigtigste formål med undersøgelsen, var at frembringe informationer om konstruktionerne af stenkistegravene fra slutningen af stenalderen. Lignende gravpladser kendes fra det nordjyske område og fra det gamle Randers Amts område. Men det er første gang, at en større, samlet gravplads af den type er dukket op på Djursland. Endvidere er det sjældent, at finde stenkistegravene som fladmarksgrave (uden gravhøj). Det er naturligvis ikke umuligt, at der har været en nu helt fjernet høj, som aldrig er registeret. Men en interessant iagttagelse understøtter tolkningen af gravene som fladmarksgrave. Gravene synes nemlig at orientere sig efter en naturlig, og markant bakke. Der kan endda med lidt god vilje - siges at være en vis tendens til, at gravene orienterer sig på samme måde, som det kendes andre steder, hvor stenkistegravene orienterer sig efter højfoden (Steerum, 1974). Endelig synes fundet af kværnstenen med skålgruben at afspejle en bemærkelsesværdig gravgave, som menes at være den eneste af sin slags i skrivende stund. Lokaliteten i Tøjstrup har altså været anvendt som begravelsesplads i både sten- og ældre jernalder. Gravhøjene i området, og depotfund fra bronze- og yngre jernalder understøtter billedet af lokaliteten som et yndet landskab for rituelle aktiviteter. Arkæologiske undersøgelser øger vores viden om den forhistoriske grav- og bebyggelsesskik, og om udviklingen gennem tiden inden for disse områder. Der kan være meget stor variation i for eksempel gravskikken, ikke blot som helhed i det sydskandinaviske område men også inden for en enkelt lokalitet. De data og fund der registreres i forbindelse med selv meget små udgravninger, er derfor af stor betydning for, hvor nuanceret et billede, af disse to samfundsforhold, der er tilgængeligt i den arkæologiske forskning. Undersøgelsen har altså bibragt ny viden om gravskikken blandt bønderne på Djursland for ca år siden. Samtidig vil de nye oplysninger om både sten- og jernaldergravpladserne tilføje nye detaljer til den samlede viden om bebyggelsesmønstre i forhistorisk tid. 14

16 Fremtidigt arbejde Oplagt er det, at bebyggelsen, som svarer til gravpladserne befinder sig i nærområdet. Det er også ganske sandsynligt, at flere grave fra begge perioder kan dukke op på de tilstødende arealer øst for det udgravede. Det indskærpes således, at fremtidige fund i tilfælde af anlægsarbejde bør undersøges af museet. Jordprøve-analyse og konservering af jerngenstandene vil blive udført så vidt det er muligt indenfor budgettets rammer. Resultaterne fra Tøjstrup anses af museet for at være publiceringsværdige. Litteratur Ebbesen, K. 2004: Danske hellekister fra stenalderen. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie. København, Glob, P. V. 1944: Studier over den jyske Enkeltgravskultur. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie. København, Krause, C. 2009: En senneolitisk brandgrav ved Østerhoved, Sydvestsjælland, fundet under en høj med begravelser fra bronzealderen. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie. København, Simonsen, J. 2006: Strandet Hovedgaard. Children s graves of the Single Grave Culture in North Jutland, and some social and cultural considerations. Journal of Danish Archaeology, vol. 14. Odense 2006 Sterum, N. 1974: Hellekister I sen jysk enkeltgravskultur. Fra periferien af jyske enkeltgravshøje. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie. København,

17 Dato og signatur Grenå den 9. november 2011 Arkæolog Julie Lolk Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf