STUDIEORDNING for Dansk og Historie

Transkript

1 STUDIEORDNING for og Historie CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

2 1

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.2 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.3 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.4 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Bilag 2. Supplerende kompetencebeskrivelser for de fire studieretninger på faget Ændringer 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. i og Historie er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf udgør fag 1 og Historie udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i og Historie er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for fagenes genstandsfelter, teorier og metoder. Formålet med faget er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for tekstvidenskab, tekstanalyse og kommunikations- og medieanalyse, såvel teoretisk som praktisk. Formålet med faget Historie er at uddanne kandidater, der på grundlag af forskningsbaseret viden om længere historiske udviklingslinier og med bemestring af historiefagets videnskabelige redskaber kan analysere og beskrive, hvordan samfund og kulturer forandrer sig over tid, hvordan aktuelle samfundsforhold hænger sammen med deres historiske tilblivelsesprocesser, og hvordan mennesker anvender fortid i formningen af sociale strukturer, politisk magt og kulturel identitet. Tilsammen udgør fagene en kandidatuddannelse med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for de gymnasiale uddannelser, voksenundervisning, formidlings- og konsulentvirksomhed. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i og Historie giver den studerende følgende kompetencer: Viden: viden om fagets tekst- og sprogvidenskabelige teorier og metoder og redskaber på baggrund af et omfattende kendskab til tekstvidenskabelig teori og metode og deres anvendelse på et danskfagligt tekstmateriale viden om sprogrigtighedsproblemer og deres sammenhæng med variationen i danske sprogs regler og normer Har viden om længere historiske udviklingslinier indenfor både ældre og nyere perioder og i relation til både dansk/nordisk og europæ-isk/global historie Har indsigt i historiefaglige forskningstraditioner og arbejdsmåder og i historiefagets relation til beslægtede samfunds- og kulturvidenskaber Har forståelse af forholdet mellem historie som videnskabelig praksis og brug af fortid i samfund og kultur Færdigheder: Kan foretage udførlige og begrundede analyser af danske tekster med hensyn til deres opbygning og virkemidler Kan vurdere og vælge inden for tekstvidenskabelige metoder og redskaber i forhold til en faglig eller tværfaglig problematik Kan vurdere relationer mellem forskellige kulturelle udtryksformer og forskellige medier og analysere komplekse kulturelle fænomener og sammenhænge, på baggrund af teoretisk refleksion Kan anvende historiefagets videnskabelige teorier og metoder til selvstændig formulering og kritisk analyse af historiske problemstillinger Kan indsamle, systematisere og kritisk analysere store tekstmængder på grundlag af omfattende viden om historie- og danskfagligt stof Kan arbejde tværfagligt med inddragelse af teorier og metoder fra andre samfunds- og kulturvidenskaber i analyser af historiske problemstillinger Kan placere aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger i en historisk kontekst og diskutere dem fra et historisk perspektiv Kan formidle forskningsbaseret viden om historiske forhold med klarhed og præcision og diskutere historiefaglige problemstillinger med bå-de fagfæller og ikke-specialister 3

5 Kompetencer: kan løse kommunikative og forståelsesmæssige problemer der knytter sig til tekster og deres anvendelse kan formidle viden om teksters indhold, deres forståelses- og anvendelsesmuligheder og deres funktion i offentlighedens kulturelle og politiske sammenhænge kan vejlede andre i beherskelsen af det danske sprog i skrift og tale, at kunne reflektere over normer for sproglig korrekthed og formidle viden med stor sikkerhed og nuancering, mundtligt og skriftligt Kan formidle forskningsbaseret viden om historiske forhold med klarhed og præcision og diskutere historiefaglige problemstillinger med bå-de fagfæller og ikke-specialister Kan tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektforløb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodeller Kan iværksætte og konstruktivt indgå i historiefaglige og tværfaglige samarbejder Kan formidle viden om historiske forhold og reflektere over brug af fortid i samfund og kultur 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Historie hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i og Historie er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. 1.5 Titel cand.mag. i og Historie Master of Arts (MA) in Danish and History 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for dansk. Uddannelseselementer for Historie hører under censorkorpset for historie. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Førstartmerit Studerende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. 4

6 2.3 Forhåndsmerit Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej, dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund af dokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, at uddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen. Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hos værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søge om ændring af godkendelsen. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløb omfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, at praktikforløbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågældende semester. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 5

7 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Studieretninger på : A) sprog og litteratur: At indføre den studerende i de danskfaglige kerneområder sprog og litteratur på videregående niveau. B) Sprog og offentlighed: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde sprog og sprogbrug på videregående niveau. C) litteratur og medier: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde litteratur på videregående niveau. D) Medievidenskab: At indføre den studerende i området medieanalyse og medieteori på videregående niveau. 1. semester () Alt efter valg af studieretning på anbefales følgende forløb på 1. semester: A) sprog og litteratur Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Emnekursus i Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) Projekt i et af fagets kerneområder, Videregående sprog og sprogbrug eller Videregående litteratur (15 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Emnekursus i Skriftlig kommunikation (5 ECTS) Projekt i Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) litteratur og medier Kursus i videregående litteratur (10 ECTS) Emnekursus i Kulturjournalistik (5 ECTS) Projekt i Videregående litteratur (15 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Emnekursus i Kulturjournalistik (5 ECTS) Projekt i medieanalyse og medieteori (15 ECTS) 2. semester (Historie): Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS) 6

8 Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) 3. semester ( og Historie) Alt efter valg af studieretning på anbefales følgende forløb på faget : A) sprog og litteratur Kursus i i videregående litteratur (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i sprog og offentlighed (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) C) litteratur og medier Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i mediehistorie (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) Historie: Projekt: Historie, selvvalgt periode (15 ECTS) 4. semester () Speciale i (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i sprog-, tekst- og medievidenskab på bachelorniveau samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med danskfaglige problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Alt afhængig af den den valgte studieretning, har semesteret følgende formål: Studieretninger på : A) sprog og litteratur: At indføre den studerende i de danskfaglige kerneområder sprog og litteratur på videregående niveau. B) Sprog og offentlighed: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde sprog og sprogbrug på videregående niveau. C) litteratur og medier: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde litteratur på videregående niveau. D) Medievidenskab: At indføre den studerende i området medieanalyse og medieteori på videregående niveau. Det er ikke muligt at skifte studieretning på 3. og 4. semester. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: De fire studieretninger på faget har følgende uddannelseselementer i 1. semester: A) sprog og litteratur Kursus i Videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) eller Videregående litteratur (10 ECTS). (Det kursus, der ikke gennemføres under 1. semester, skal tages i 3. semester) Valgfrit emnekursus: - Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller - Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) eller - Skriftlig kommunikation (5 ECTS) eller 7

9 - Kulturjournalistik (5 ECTS) (Emnekurset "Skandinavistik på svensk og norsk" skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i et af fagets kerneområder: - Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) eller - Videregående litteratur (15 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: - Skriftlig kommunikation (5 ECTS) eller - Kulturjournalistik (5 ECTS) eller - Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller - Didaktik, skriftlig fremsilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset "Skriftlig kommunikation" skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i kerneområde: Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) litteratur og medier Kursus i videregående litteratur (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: - Kulturjournalistik (5 ECTS) eller - Skriftlig kommunikation (5 ECTS) eller - Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller - Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset "Kulturjournalistik" skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i kerneområde: Videregående litteratur (15 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: - Kulturjournalistik (5 ECTS) eller - Skriftlig kommunikation (5 ECTS) eller - Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller - Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset "Kulturjournalistik" skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i medieanalyse og medieteori (15 ECTS) Titel Videregående sprog og sprogbrug () Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Kursus 10 ECTS Viden Kurset giver videregående indsigt i det danske sprogs opbygning og i sprogbrugsanalyse af tekster og interaktion, skrevet og talt. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding. Fokus ligger på tekstlingvistik som indgang til en belysning af problemer med sammenhæng i tekst og af grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring af tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser af diskurser. Færdigheder analysere dansk sprog og sprogbrug bestemme sproglige, herunder grammatiske, valgs betydning i tekster og for forståelsen af sprogbrug 8

10 analysere hvorledes teksters mening fastlægges i samspil mellem sprogvalg og kontekst bestemme teksters funktion som handling i en social sammenhæng kunne forstå og analysere forholdet mellem genre og institution Kompetencer at analysere og vurdere tekster i deres sociale sammenhæng selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne redegøre for teksters og teksttypers udformning, betydningsmuligheder og begrænsninger at kunne rådgive andre om sproglige forhold, sprog- og stilvalg, betydningsmuligheder og fejlmuligheder Det omhandler det danske sprogs opbygning og sprogbrugsanalyse af tekster og interaktion. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding (især ledstilling, sætningskonstruktion, pronominalhenvisning og adverbialer til fokusudpegning). Hertil kommer centrale forskelle mellem talt og skrevet sprog. Overordnet indhold Kurset indfører også i tekstlingvistik som belysning af problemer med sammenhæng i tekst og af grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring af tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser af diskurser i bred forstand, herunder politiske diskurser. Emnerne er: videregående sproghandlingsteori, universalpragmatik, kommunikative principper, teorier om relationskommunikation (høflighedsteori). Der lægges vægt på vekselspillet mellem sprogsystem og sprogbrug. Viden om sproglig, grammatisk struktur og om almene pragmatiske sprognormer anvendes i detaljerede tekstanalyser, af både fiktive og ikke-fiktive tekster (diskurser). Genreteori og genreanalyse spiller en vigtig rolle. Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt. tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Kursets genstand er sprogstruktur og sprogbrug i deres samspil med hinanden. Skriftlig stedprøve af 6 timers varighed Individuel 7-trins-skalaen Intern Titel Videregående litteratur () Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Type Kursus 9

11 ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur 10 ECTS Viden Kurset giver den studerende viden om hovedtrækkene af dansk litteraturhistorie fra middelalder og renæssance til nutiden. Også anden litteratur kan inddrages, dog med hovedvægt på nordisk litteratur, herunder islandsk middelalderlitteratur. Det primære er arbejdet med litterære tekster, men der lægges også vægt på ændringer i bogens og litteraturens status i det sociale liv, blandt publikum, i offentligheden, uddannelsesinstitutionerne og i forhold til andre medieformer. Litteraturhistorien belyses også gennem emner fra de sammenhænge litteraturen indgår i: idé- og filosofihistorie, kunsthistorie, social- og bevidsthedshistorie. Desuden inddrages litteraturhistoriografi. Færdigheder analysere en tekst i en historisk og idehistorisk sammenhæng og redegøre for dens historisk specifikke træk redegøre for en tematiks eller et motivs udvikling i historisk forskellige genrer og perioder se fiktive tekster i forhold til andre medieformer redegøre for en ældre teksts eller tematiks nutidige relevans og aktualitet Kompetencer udarbejde og formidle oversigter over tekst- og idehistoriske perioder selvstændigt og i samarbejde med andre at analysere og sammenstille tekstgrupper så de belyser vigtige periodetræk og historiske udviklinger formidle viden om litteratur i samspil med andre kunstformer og medier Kursets genstand er (især fiktive) danske tekster der belyser danske litteratur- og teksthistoriske udvikling fra middelalderen til o Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt. tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en tre ugers bunden hjemmeopgave inden for et teksthistorisk emne. Besvarelsens omfang er maksimalt 12 sider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaver der overstigermaksimumskravet afvises. Individuel prøve. 7-trins-skalaen Intern Titel Medieæstetik og mediegenrer () Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Kursus 10 ECTS 10

12 Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Viden væsentlige mediegenrer og medieæstetiske udtryk i en dansk kontekst mediegenrer og analytiske tilgange til medieæstetiske former sammenhænge mellem fin- og populærkultur tværmediale tendenser og remedieringsformer Færdigheder at kunne identificere mediegenrer og bestemme deres karakteristika, at kunne arbejde genreanalytisk med mediekulturens tekster at kunne foretage medieæstetiske analyser af væsentlige medieprodukter Kompetencer at kunne analysere udviklingen i mediegenrer i en dansk og international kontekst at kunne analysere centrale medieformers specifikke æstetiske karakteristika og identificere sammenhænge mellem genrer og æstetik, mellem analoge og digitale medier, og mellem fin- og populærkultur Teoretisk viden om medieæstetiske problemstillinger og genrebegrebet i national og international kontekst. Analytisk-metodisk viden om hvordan et bredt udsnit af medieprodukter kan forstås ud fra medieæstetiske og genremæssige synsvinkler. Kendskab til en række centrale medieæstetiske og genrefunderede analyser af både national og international proveniens. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt. tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en tre ugers bunden hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er maksimalt 12 sider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaver der overstiger maksimumskravet afvises. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve. Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. 7-trins-skalaen Intern Titel Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk () Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Valgfrit emnekursus 5 ECTS Viden 11

13 Kurset giver indsigt i det svenske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på afvigelser fra dansk. Kurset giver oversigt over svensk litteratur fra 19. og 20. århundrede gennemlæsning af centrale fiktive tekster. Kurset giver indsigt i de norske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på forskelle mellem norsk og dansk. Der gives en indføring i den norske sprogsituation og i norsk sprogpolitik. Kurset giver oversigt over norsk litteratur fra især det 20. århundrede gennem læsning af centrale fiktive tekster. Færdigheder redegøre for vigtige forskelle mellem henholdsvis dansk og svensk og norsk gennemgå svenske og norske tekster i originaludgave med vægt på såvel sproglige træk som litterære kvaliteter, herunder tekster på såvel bokmål som nynorsk Kompetencer at tilrettelægge og gennemføre undervisning i svensk og norsk for danske elever på gymnasialt niveau Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Kursets genstand er svensk og norsk sprog og litteratur. Der læses et udvalg af fiktive tekster fra det 19. og 20. århundrede,herunder eksempler på nynorsk. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt. tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en to ugers skriftlig hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er maksimalt 5 sider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaver der overstiger maksimumskravet afvises. Individuel Bestået/Ikke bestået Intern Titel Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik () Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Valgfrit emnekursus 5 ECTS Viden Den studerende tilegner sig didaktisk viden og erfaring Færdigheder Den studerende lærer at omsætte denne viden i praktiskanalytiske færdigheder og udarbejdelse af en didaktisk strategi. Kompetencer 12

14 Den studerende er i stand til at anvende denne viden i en didaktisk sammenhæng Skriftlig fremstilling i gymnasiet eller litteraturpædagogik. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset består af følgende elementer: De skriftlige opgaver, herunder de forskellige opgavetyper i dansk, samspillet mellem genre, komposition og argumentation samt det sproglige niveau Den pædagogiske proces, herunder elevernes tekstanalytiske og sproglige forudsætninger samt den skrivepædagogiske organiseringsform, fx det skriftlige basiskursus, processkrivning, kreativ skrivning mv. Evaluering, herunder bedømmelse af opgaver, bedømmelseskriterier og karaktergivning Skriftlig fremstilling i dansk og andre fag, herunder samarbejde mellem fagene i skriv-i-alle-fag og skriftlig fremstilling i tværfaglige opgaver og i fag hvor dansk ikke indgår Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt. tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Bunden skriftlig hjemmeopgave. Eksamen afvikles som en tre ugers skriftlig hjemmeopgave. Portfolio-bilag kan eventuelt indgå i bedømmelsen. Besvarelsens omfang er maksimalt 12 sider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bilag. Opgaver der overstiger maksimumskravet afvises. Individuel prøve. Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Skriftlig kommunikation () Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Skriftligt emnekursus 5 ECTS Viden sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori forholdet mellem sprogets udtryksformer og kommunikationssituationen den skriftlige fremstillings arbejdsfaser centrale sprogrigtighedsproblemer Færdigheder at udtrykke sig skriftligt i en genre der passer til situationen at udføre en systematisk undersøgelse af en teksts kommunikative hensigtsmæssighed at drage de relevante konklusioner af undersøgelsen og præsentere dem så de fremstår overbevisende 13

15 Kompetencer at rådgive andre i sprogrigtighedsspørgsmål at rådgive andre om den konkrete udformning af tekster som led i udviklingen af en hensigtsmæssig kommunikationsstrategi at udarbejde retningslinjer og principper for en organisations tekst- og sprogarbejde Overordnet indhold Kursets indhold er tekstproduktion og pragmatisk, retorisk analyse og vurdering af sagprosatekster, især inden for faglig formidling, argumentation og akademisk opgaveskrivning. Der gives kendskab til sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori, og der arbejdes med de retoriske arbejdsformer: stofsamling, tekstorganisering, sproglige valg, herunder sætningsstruktur, et korrekt, klart og hensigtsmæssigt dansk skriftsprog, og konstruktiv feedback og revision af tekster. Kurset er mindre refleksivt og kritisk orienteret end kurset i sprog og offentlighed og mere teoretisk ensidigt, normativt og produktionsorienteret. Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt. tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en tre ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Den studerende omskriver en tekst således at den bliver mere hensigtsmæssig i forhold til kommunikationssituationen, og begrunder ændringerne. Portfolio-bilag kan eventuelt indgå i bedømmelsen. Besvarelsens omfang er maksimalt 12 sider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bilag.opgaver der overstiger maksimumskravet afvises. Individuel prøve. Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Kulturjournalistik () Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Valgfrit emnekursus 5 ECTS Viden Kurset giver den studerende viden om dominerende kulturteorier og kulturjournalistiske tekster i en dansk medieoffentlighed Færdigheder at afdække komplekse kulturelle forhold gennem brug af kulturteorier og kulturjournalistiske kompetencer at vurdere kulturjournalistiske teksters funktioner, validitet og gennemslagskraft Kompetencer 14

16 at analysere, producere og vurdere kulturjournalistiske tekster at analysere komplekse kommunikationsforløb i den kulturelle offentlighed og i medieoffentligheden at kunne give feedback, rådgive andre og selv bidrage til det kulturjournalistiske felt Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Introduktion til dominerende kulturteorier og analytiske traditioner og analyser af aktuel dansk kulturjournalistisk praksis. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de tilknyttede øvelser i tekstproduktion laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Det primære genstandsfelt er kulturjournalistiske tekster fra offentligheden. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en tre ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Portfolio-bilag kan indgå i bedømmelsen. Besvarelsens omfang er maksimalt 10 sider à 2400 enheder, ekskl. evt. portfolio-bilag. Opgaver der overstiger maksimumskravet afvises. Individuel Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Projekt: Medieanalyse og medieteori () Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Projekt 15 ECTS Viden medieanalytiske traditioner analyse af auditive, visuelle og audiovisuelle medier dansk pressehistorie medialisering og mediernes virke i moderniteten kommerciel mediekultur nye, digitale medier Færdigheder afdække mediernes samfundsmæssige betydning sætte aktuelle medieprodukter ind i en dansk mediehistorisk kontekst analysere og vurdere medieprodukter Kompetencer at sammentænke medieprodukter med samfundsmæssige omstændigheder at sammentænke medieprodukter med historisk specifikke omstændigheder at analysere medieprodukter og sætte analysen ind i en bredere mediekontekst Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret medieanalytisk og medieteoretisk problematik give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk sprog og sprogbrug. 15

17 Der kan vælges projektemner der inddrager både en sproglig, en æstetisk eller en medieanalytisk problemstilling, men emnet skal deklareres som medieanalytiskog medieteoretisk, og den grundlæggende indfaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som medievidenskabelig. Problemstillinger inden for sprog- og litteraturvidenskab kan således inddrages, men kan ikke være hovedemnet. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform Projektstudium Eksamens afvikles som mundtlig eksamen under inddragelse af projektrapporten. Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Gruppeprøve Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form af dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Projekt: Videregående litteratur () 16

18 Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Projekt 15 ECTS Viden Den studerende skal opnå viden om vigtige teorier og begrebsdannelser inden for faget og om deres anvendelsesmuligheder i forhold til forståelse og analyse af tekster og formidlingen af dens resultater. Færdigheder den studerende kan gennemføre et projekt hvor han eller hun eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for emneområdet dansk litteratur, således at der opnås en helhedsforståelse af emneområdet den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er relevant i forhold til projektets problemstilling den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse, fx i form af analyse af fiktive eller nonfiktive tekster Kompetencer den studerende skal være i stand til at formulere, udvikle og bearbejde eksemplariske problemstillinger inden for faget med henblik på udvikling af fx nye undervisnings- eller formidlingsaktiviteter den studerende skal være i stand til at gøre dette i samarbejde med fagligere kolleger eller andre interessenter den studerende skal kunne videreformidle teoretisk og metodiske indsigt og forklare deres anvendelse i forhold til konkrete problemstillinger den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse og videreformidle den til elever, kolleger eller andre målgrupper. Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret danskfaglig problemstilling give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk litteratur i bred forstand. Medievidenskabelige problemstillinger kan indgå. Overordnet indhold Der kan vælges projektemner der inddrager en sproglig problemstilling, men emnet skal deklareres som litterært, og den grundlæggende indfaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som litterær. Problemstillinger inden for medieanalyse og medievidenskab kan inddrages, men kan ikke være hovedemnet. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform Der arbejdes inden for Roskilde Universitets tradition for projektstudier. Der afholdes et indledende projektformulerings- og projektudviklingsmøde, og der gives løbende tilbagemelding på skriftlige oplæg. Alle deltagere indleverer i de første 2 måneder mindst ét individuelt oplæg à 3-4 sider og får tilbagemelding herpå som en del af arbejdet med de studerendes individuelle sproglige og tekstlige beherskelse. 17

19 Studerende der ønsker at kvalificere sig særligt inden for litteraturvidenskab, fx med henblik på at indsende en ph.d.-ansøgning, kan efter studienævnets beslutning erstatte nærværende kursus med et kursus eller projektseminar inden for videregående litteraturteori og litteraturanalyse. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form af dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Projekt: Videregående sprog og sprogbrug () Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Projekt 15 ECTS Viden Den studerende opnår viden om vigtige teorier og begrebsdannelser inden for sprog- og kommunikationsvidenskab og om deres anvendelsesmuligheder i forhold til forståelse og analyse af tekster og formidlingen af dens resultater. Færdigheder 18

20 den studerende kan gennemføre et projekt hvor han eller hun eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for emneområdet dansk sprog og sprogbrug, således at der opnås en helhedsforståelse af emneområdet den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er relevant i forhold til projektets problemstilling den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse, fx i form af en analyse af sprogbrug i medierne eller af talt sprogbrug, eller af et sprogvidenskabeligt problemfelt. Kompetencer den studerende er i stand til at formulere, udvikle og bearbejde eksemplariske problemstillinger inden for faget med henblik på udvikling og ændring af tekstpraksis eller kommunikationsformer. den studerende er i stand til at gøre dette i samarbejde med faglige kolleger eller andre interessenter den studerende kan videreformidle teoretisk og metodiske indsigt og forklare deres anvendelse i forhold til konkrete problemstillinger den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse og videreformidle den til kolleger, erhvervsfolk eller andre interessentgrupper. Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret sprogbrugsproblematik give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk sprog og sprogbrug. Overordnet indhold Der kan vælges projektemner der inddrager både en sproglig, en æstetisk eller en medieanalytisk problemstilling, men emnet skal kunne deklareres som sprogligt, og den grundlæggende indfaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som sproglig. Problemstillinger inden for medieanalyse og medievidenskab kan således inddrages, men kan ikke være hovedemnet alene. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform Der arbejdes inden for Roskilde Universitets tradition for projektstudier. Der afholdes et indledende projektformulerings- og projektudviklingsmøde, og der gives løbende tilbagemelding på skriftlige oplæg. Alle deltagere indleverer i de første 2 måneder mindst ét individuelt oplæg à 3-4 sider og får tilbagemelding herpå som en del af arbejdet med de studerendes individuelle sproglige og tekstlige beherskelse. Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. 19

21 Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form af dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at indføre og træne de studerende på videregående niveau i det videnskabelige arbejde med historiske problemstillinger og historiefaglige teorier og tilgange. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2016 eller senere Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (10 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Historie, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Historie (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 2. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Se overgangsregler. Titel Lange linjer før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Obligatorisk kursus 10 ECTS 20

22 Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Viden Har kronologisk forankret viden om centrale udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie før 1750 Har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af historiske udviklingslinjer og processer i førmoderne samfund Færdigheder Kan analysere og forstå historiske begivenheder og problemstillinger i deres bredere kronologiske sammenhæng Kan identificere og indplacere forskellige fortolkninger af historiske processer i førmoderne samfund i deres historiografiske sammenhæng Kompetencer Kan tage ansvar for egen læring Kan tilegne sig ny viden på fremmede stofområder Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode før Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg og peer feedback Mundtlig prøve: Éndags opgavekonference med visuelle præsentationer i grupper. Omprøve: Individuel bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Prøvens varighed: max. 20 min. inkl. votering. Gruppeprøve. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Historie og teori (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Valgkursus 5 ECTS Viden Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og arbejdsmåder i det historiefaglige felt i det 19. og 20. århundrede Har viden om klassiske og aktuelle historiefaglige debatter og metodediskussioner Har viden om historiefagets brug af teorier, begreber og arbejdsmåder fra andre fag Færdigheder Kan identificere og indplacere konkrete historiske forskningsbidrag i en bredere historiografisk kontekst Kan forstå og sondre mellem forskellige historiefaglige, herunder tværfagligt orienterede, arbejdsmåder og brug af teorier 21

23 Kan omsætte forskellige historiefaglige teorier og arbejdsmåder i egne konkrete forskningsstrategier Kompetencer Kan selvstændigt tilegne sig principper i forskellige videnskabelige tilgange og arbejdsmåder Kan reflekteret vælge relevante videnskabelige tilgange og arbejdsmåder i forhold til konkrete arbejdssituationer og problemstillinger Kan læse og tilegne sig store mængder informationstung tekst Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset er en teoretisk overbygning på historisk metode og kildekritik. Det giver de studerende et overblik over væsentlige teoretiske og metodiske tilgange og perspektiver, som historikere har anvendt og diskuteret gennem det århundrede, herunder påvirkninger fra andre samfunds- og kulturvidenskaber. Kurset er praksisorienteret og skal sætte de studerende i stand til selvstændigt og eksemplarisk at reflektere over og anvende de behandlede tilgange på konkrete historiske emner. Kurset kombinerer forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der træner den reflekterede anvendelse af teorier og arbejdsmåder Skriftlig bunden hjemmeopgave, 7 dage, 10 normalsider á 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Intern Titel Historie før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Projekt 15 ECTS Viden Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750 Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling Færdigheder Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant forskningslitteratur og kildemateriale Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines 22