STUDIEORDNING for. Historie. Dansk CAJ D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET CAJ D.MAG. og Historie STUDIEORDNING for

2 I

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formàl 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmenit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 TiLmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. lkrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Andre adgangsgivende bacheloruddannetser fra RUC 9.2 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.3 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.4 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannetser 9.5 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Supplerende kompetencebesknivelser for de fire studieretninger på faget 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen candmag. i Historie og er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Historie udgør fag i og udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Historie og er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for fagenes genstandsfelter, teorier og metoder. Formålet med faget Historie er at uddanne kandidater, der på grundlag af forskningsbaseret viden om længere historiske udviktingslinier og med bemestring af historiefagets videnskabelige redskaber kan analysere og beskrive, hvordan samfund og kulturer forandrer sig over tid, hvordan aktuelle samfundsforhold hænger sammen med deres historiske tilblivelsesprocesser, og hvordan mennesker anvender fortid i formningen af sociale strukturer, politisk magt og kulturel identitet. Formålet med faget er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for tekstvidenskab, tekstanalyse og kommunikations- og medieanalyse, såvel teoretisk som praktisk. Tilsammen udgør fagene en kandidatuddannetse med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for gymnasiale uddannelser, kulturarvsforvaltning, museer, biblioteker, arkiver, historiske oplevelsescentre, formidlings- og konsulentvirksomhed, samt plantægnings-, informations- og evalueringsopgaver i den offentlige og private sektor. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forsk e rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannetsen cand.mag. i Historie og giver den studerende følgende kompetencer: : Har viden om længere historiske udviklingslinier indenfor både ældre og nyere perioder og i relation til både dansk/nordisk og europæ-isk/globat historie Har indsigt i historiefaglige forskningstraditioner og arbejdsmåder og i historiefagets relation til beslægtede samfunds- og kulturvidenskaber Har forståelse af forholdet mellem historie som videnskabelig praksis og brug af fortid i samfund og kultur Har viden om danskfagets tekst- og sprogvidenskabelige teorier og metoder og redskaber på baggrund af et omfattende kendskab til tekst-videnskabelig teori og metode og deres anvendelse på et danskfagligt tekstmateriale Har viden om sprogrigtighedsproblemer og deres sammenhæng med variationen i danske sprogs regler og normer : Kan anvende historiefagets videnskabelige teorier og metoder til selvstændig formulering og kritisk analyse af historiske prob[emsti[linger Kan indsamle, systematisere og kritisk analysere store tekstmængder på grundlag af omfattende viden om historie- og danskfagligt stof Kan arbejde tværfagligt med inddragelse af teorier og metoder fra andre samfunds- og kutturvidenskaber i analyser af historiske problemstillinger Kan placere aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger i en historisk kontekst og diskutere dem fra et historisk perspektiv Kan formidle forskningsbaseret viden om historiske forhold med klarhed og præcision og diskutere historiefaglige problemstillinger med bå-de fagfæller og ikke-specialister Kan foretage udførlige og begrundede analyser af danske tekster med hensyn til deres opbygning og virkemidler Kan vurdere og vælge inden for tekstvidenskabelige metoder og redskaber i forhold til en faglig eller tværfaglig problematik 3

5 Kan vurdere relationer mellem forskellige kulturelle udtryksformer og forskellige medier og analysere komplekse kulturelle fænomener og sammenhænge, på baggrund af teoretisk refleksion : Kan tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektforløb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodeller Kan iværksætte og konstruktivt indgå i historiefaglige og tværfaglige samarbejder Kan løse kommunikative og forståelsesmæssige problemer der knytter sig til tekster og deres anvendelse Kan formidle viden om historiske forhold og reflektere over brug af fortid i samfund og kultur Kan formidle viden om teksters indhold, deres forståelses- og anvendelsesmuligheder og deres funktion i offentlighedens kulturelle og poli-tiske sammenhænge Kan vejlede andre i beherskelsen af det danske sprog skrift og tale og reflektere over normer for sproglig korrekthed og formidle viden med stor sikkerhed og nuancering, mundtligt og skriftligt Kan reflektere over og selvstændigt tage ansvar for udvikling og specialisering af egen faglighed 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Historie og er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. 1.5 Titel cand.mag. i Historie og Master of Arts (MA) in History and Danish 1.6 Stud lenævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for historie. Uddannelseselementer for hører under censorkorpset for dansk. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannetseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd i datadgangsbe kendtgø relsen. 4

6 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddanne[sen ønsker at gennemføre uddannelsesetementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddanne[sens ei.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemsti[linger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesfortøb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannetsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

7 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 30 ECTS FAG1 FAG1 FAG2 FAG2 5ECTS IOECTS 5ECTS IOECTS FAG 2 3OECTS FAGI 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforlob For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester (Historie): Kursus i Lange linjer før 1750 (10 ECTS) Valgkursus i Historie og teori (5 ECTS) Projekt i Historie før 1750 (15 ECTS) 2. semester (): Alt efter valg af studieretning anbefales følgende forløb på 2. semester: A) sprog og litteratur Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Emnekursus i Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) Projekt i et af fagets kerneområder, Videregående sprog og sprogbrug eller Videregående litteratur (15 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Emnekursus i Skriftlig kommunikation (5 ECTS) Projekt i Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) litteratur og medier Kursus i videregående litteratur (10 ECTS) Emnekursus i Kulturjournalistik (5 ECTS) Projekt i Videregående litteratur (15 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Emnekursus i Kulturjournalistik (5 ECTS) Projekt i medieanalyse og medieteori (15 ECTS) 3. semester (Historie og ): Historie: Kursus i Anvendt historie (5 ECTS) Seminar i Praktisk historiografi (10 ECTS) 6

8 Alt efter valg af studieretning på anbefales følgende forløb på faget : Alt efter valg af studieretning på anbefales følgende forløb på faget : A) sprog og Litteratur Kursus i i videregående litteratur (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i sprog og offentlighed (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) C) litteratur og medier Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i mediehistorie (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) enten på Historie (i stedet for Anvendt historie og Praktisk historiografi) eller på (i stedet for kursus og emnekursus). 4. semester (Historie): Speciale (30 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) enten på Historie (i stedet for Anvendt historie og Praktisk historiografi) eller på (i stedet for kursus og emnekursus). 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at indføre og træne de studerende på videregående niveau i det videnskabelige arbejde med historiske problemstillinger og historiefaglige teorier og tilgange Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016 Kursus: Lange linjer før 1750 (5 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (5 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS) Valgkursus: Aktuel historieforskning (5 ECTS). Studienævnet udbyder to kurser i Aktuel historieforskning, som den studerende vælger imellem. Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 17S0 (15 LCTS) Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange linjer før 1750 (5 ECTS) og Aktuel historieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange liner før 1750 (10 ECTS)*, jf overgangsreglerne i afsnit 8.2. * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2016 eller senere Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (10 ECTS) Valgkursus: Historie og teori (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus pà et andet RUC fag end Historie, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Historie (listen er tilgængelig på SN for Kultur og dentitets intranetside). Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester 7

9 gennemføre kursus Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus Lange linjer før Disse studerende kan vælge at Lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Titel. Lange linjer før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Obligatorisk kursus 10 ECTS Har kronologisk forankret viden om centrale udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie før 1750 Har viden om forskellige tilgange tit og fortolkninger af historiske udvikbngstinjer og processer i førmoderne samfund Læringsudbytte/,.. Kan analysere og forsta historiske begivenheder og prob[emstillinger i bedømmetseskriterier deres bredere kronotogiske sammenhæng Kan identificere og indptacere forskellige fortolkninger af historiske processer i førmoderne samfund i deres historiografiske sammenhæng Kan tage ansvar for egen tæring Kan tilegne sig ny viden på fremmede stofområder Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Hjælpemidler til eksamen Kurset giver de studerende kronotogisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og.. processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en Længere periode før Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan omfatte andre undervisnings og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg og peer feedback Mundtlig prøve: Éndags opgavekonference med visuelle præsentationer i grupper. Omprøve: IndividueL bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Prøvens varighed: max. 20 min, inkl. votering. ALLe Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Historie og teori (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Valgkursus 5 ECTS Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og arbejdsmåder i det historiefaglige felt i det 19. og 20. århundrede Læringsudbytte/ Har viden om klassiske og aktuelle historiefaglige debatter og bedømmelseskriterier metodediskussioner Har viden om historiefagets brug af teorier, begreber og arbejdsmåder fra andre fag 8

10 Kan identificere og indplacere konkrete historiske forskningsbidrag i en bredere historiografisk kontekst Kan forstå og sondre mellem forskellige historiefaglige, herunder tværfagligt orienterede, arbejdsmåder og brug af teorier Kan omsætte forskellige historiefaglige teorier og arbejdsmåder i egne konkrete forskningsstrategier Kan selvstændigt tilegne sig principper i forskellige videnskabelige tilgange og arbejdsmåder Kan reflekteret vælge relevante videnskabelige tilgange og arbejdsmåder i forhold til konkrete arbejdssituationer og problemstillinger Kan læse og tilegne sig store mængder informationstung tekst Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Kurset er en teoretisk overbygning på historisk metode og kildekritik. Det giver de studerende et overblik over væsentlige teoretiske og metodiske tilgange og perspektiver, som historikere har anvendt og diskuteret gennem det århundrede, herunder påvirkninger fra andre samfunds- og kulturvidenskaber. Kurset er praksisorienteret og skal sætte de studerende i stand til selvstændigt og eksemplarisk at reflektere over og anvende de behandlede tilgange på konkrete historiske emner. Kurset kombinerer forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der træner den reflekterede anvendelse af teorier og arbejdsmåder Skriftlig bunden hjemmeopgave, 7 dage, 10 normalsider à 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, ind holdsfortegnelse, litteraturtiste og eventuelle bilag. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Individuel prøve ALLe 7-trins-skalaen Intern Titel Historie for 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projekt 15 ECTS Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750 Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant forskningslitteratur og kildemateriale Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist 9

11 Overordnet indhold. Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse at deadlines Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse a rb ejd ss itu at i one Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og dettagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk... problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig Undervisnings- og arbejdsform... sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse at forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport, Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Prøveform Projektrapportens maksimale omfang i normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: i studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen at projektrapporten. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tite Lange linjer efter 1750 (Historie) Seneste ændring i. september 2016 Kursus 10

12 10 ECTS har viden om centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden. kan analysere og fortolke centrale politiske, sociale og kulturelle Læringsudbytte/. begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global bedømmelseskriterier historie efter kan indplacere forskellige fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden i deres historiografiske sammenhæng. kan på grundlag af den anbefalede litteratur og kursusundervisningen indplacere og fortolke et givet problem i en relevant kronologisk og historiografisk sammenhæng. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og.. processer dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode efter Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan desuden omfatte mundtlige fremlæggelser og oppositioner. Prøveform Kurset bedømmes ved individuel bunden mundtlig prøve. Prøven varer 20 minutter inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen Bestået/Ikke bestået Ingen TiteL Historie efter 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Projekt 15 ECTS Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling. Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og Læringsudbytte/ /eller aktuelle samfundsmæssige relevans. bedømmelseskriterier Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant forskningslitteratur og kildemateriale. Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder. Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist. Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines. 1].

13 Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse ar b ejd ss tu at ion er. Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk Overordnet indhold. problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Undervisnings- og arbejdsform. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig.. sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Prøveform. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl... mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Utteraturhste og eventuelle bilag, men inkl, noter: Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten. Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i sprog-, tekst- og medievidenskab på bachelorniveau samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med danskfaglige problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Alt afhængig at den den valgte studieretning, har semesteret følgende formål: 12

14 - Skandinavistik - Didaktik, - Kulturjournalistik - Videregående - Skriftlig - Kulturjournalistik - Skandinavistik - Didaktik, - Kulturjournalistik - Skriftlig - Skandinavistik - Didaktik, - Kulturjournalistik - Skriftlig - Skandinavistik A) sprog og litteratur: At indføre den studerende de danskfaglige kerneområder sprog og litteratur på videregående niveau. B) Sprog og offentlighed: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde sprog og sprogbrug på videregående niveau. C) litteratur og medier: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde litteratur på videregående niveau. D) Medievidenskab: At indføre den studerende i området medieanatyse og medieteori på videregående niveau. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: De fire studieretninger på faget har følgende uddannelseselementer i 2. semester: A) sprog og litteratur Kursus i Videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) eller Videregående litteratur (10 ECTS) (Det kursus, der ikke gennemføres under 2. semester, skal tages i 3. semester) Valgfrit emnekursus: med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) eller - Skriftlig kommunikation (5 ECTS) etler (5 ECTS) (Emnekurset Skandinavistik på svensk og norsk skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i et af fagets kerneområder: sprog og sprogbrug (15 ECTS) eller - Videregående litteratur (15 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: kommunikation (5 ECTS) eller (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremsilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Skriftlig kommunikation skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i kerneområde: Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) litteratur og medier Kursus i videregående litteratur (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECIS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i kerneområde: Videregående litteratur (15 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller - Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i medieanalyse og medieteori (15 ECTS) 13

15 Titet Seneste ændring 1. september 2016 Videregående sprog og sprogbrug () Kursus 10 ECTS Kurset giver videregående indsigt i det danske sprogs opbygning og i sprogbrugsanalyse af tekster og interaktion, skrevet og talt. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding. Fokus ligger på tekstlingvistik som indgang til en belysning af problemer med sammenhæng i tekst og at grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring af tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser at diskurser. analysere dansk sprog og sprogbrug Læringsudbytte/. bestemme sproglige, herunder grammatiske, valgs betydning i tekster og bedømmelseskriterier for forstaelsen at sprogbrug analysere hvorledes teksters mening fastlægges i samspil mellem sprogvalg og kontekst bestemme teksters funktion som handling i en social sammenhæng kunne forstå og analysere forholdet mellem genre og institution at analysere og vurdere tekster i deres sociale sammenhæng selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne redegøre for teksters og teksttypers udformning, betydningsmutigheder og begrænsninger at kunne rådgive andre om sproglige forhold, sprog- og stilvalg, betydningsmuligheder og fejlmuligheder Det omhandler det danske sprogs opbygning og sprogbrugsanalyse at tekster og interaktion. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding (især ledstilling, sætningskonstruktion, pronominalhenvisning og adverbialer til fokusudpegning). Hertil kommer centrale forskelle mellem talt og skrevet sprog. Overordnet indhold Kurset indfører også i tekstlingvistik som belysning af problemer med sammenhæng i tekst og at grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring at tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i tilosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser at diskurser i bred forstand, herunder politiske diskurser. Emnerne er: videregående sproghandlingsteori, universalpragmatik, kommunikative principper, teorier om relationskommunikation (høf[ighedsteori). Der lægges vægt på vekselspillet mellem sprogsystem og sprogbrug. om sproglig, grammatisk struktur og om almene pragmatiske sprognormer anvendes i detaljerede tekstanalyser, af både fiktive og ikke-fiktive tekster (diskurser). Genreteori og genreanalyse spiller en vigtig rolle. Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan.. inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Kursets genstand er sprogstruktur og sprogbrug i deres samspil med hinanden. 14

16 Prøveform Skriftlig stedprøve af 6 timers varighed Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel 7-trins-skalaen Intern Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Videregående [itteratur () Kursus 10 ECTS Kurset giver den studerende viden om hovedtrækkene at dansk litteraturhistorie fra middelalder og renæssance til nutiden. Også anden litteratur kan inddrages, dog med hovedvægt på nordisk litteratur, herunder islandsk middelalderlitteratur. Det primære er arbejdet med litterære tekster, men der lægges også vægt på ændringer i bogens og litteraturens status i det sociale liv, blandt publikum, i offentligheden, uddannelsesinstitutionerne og i forhold tit andre medieformer. Litteraturhistorien belyses også gennem emner fra de sammenhænge litteraturen indgår i: idé- og filosofihistorie, kunsthistorie, social- og bevidsthedshistorie. Desuden inddrages litteraturhistoriografi. Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier analysere en tekst i en historisk og idehistorisk sammenhæng og redegøre for dens historisk specifikke træk redegøre for en tematiks eller et motivs udvikling i historisk forskellige genrer og perioder se fiktive tekster i forhold til andre medieformer redegøre for en ældre teksts eller tematiks nutidige relevans og aktualitet udarbejde og formidle oversigter over tekst- og idehistoriske perioder selvstændigt og i samarbejde med andre at analysere og sammenstille tekstgrupper så de belyser vigtige periodetræk og historiske udviklinger formidle viden om litteratur i samspil med andre kunstformer og medier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kursets genstand er (især fiktive) danske tekster der belyser danske litteratur- og teksthistoriske udvikling fra middelalderen til o Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne at øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave inden for et teksthistorisk emne. Besvare[sens omfang er sider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 7-trins-skalaen Intern 15

17 Titel Seneste ændring 1. september 2016 Medieæstetik og mediegenrer () Kursus 10 ECTS væsentlige mediegenrer og medieæstetiske udtryk i en dansk kontekst mediegenrer og analytiske tilgange til medieæstetiske former sammenhænge mellem fin- og populærkultur tværmediale tendenser og remedieringsformer at kunne identificere mediegenrer og bestemme deres karakteristika, at Læringsudbytte/ kunne arbejde genreanalytisk med mediekutturens tekster bedømmelseskriterper at kunne foretage medieæstetiske analyser af væsentlige medieprodukter at kunne analysere udviklingen i mediegenrer i en dansk og international kontekst at kunne analysere centrale medieformers specifikke æstetiske karakteristika og identificere sammenhænge mellem genrer og æstetik, mellem anatoge og digitale medier, og mellem fin- og populærkultur Overordnet indhold, Teoretisk viden om medieæstetiske problemstillinger og genrebegrebet i national og international kontekst. Analytisk-metodisk viden om hvordan et bredt udsnit af medieprodukter. kan forstas ud fra medieæstetiske og genremæssige synsvinkler. Kendskab til en række centrale medieæstetiske og genrefunderede analyser af både national og international proveniens. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side,.. eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel prøve. Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. 7-trins-skalaen Intern Titel. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Skriftlig kommunikation () Skriftligt emnekursus 5 ECTS sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori forholdet mellem sprogets udtryksformer og.. kommunikationssituationen den skriftlige fremstillings arbejdsfaser 16

18 centrale sprogrigtighedsprobtemer at udtrykke sig skriftligt i en genre der passer til situationen at udføre en systematisk undersøgelse af en teksts kommunikative hensigtsmæssighed at drage de relevante konklusioner af undersøgelsen og præsentere dem så de fremstår overbevisende at rådgive andre i sprogrigtighedsspørgsmål at rådgive andre om den konkrete udformning af tekster som Led i udviklingen af en hensigtsmæssig kommunikationsstrategi at udarbejde retningslinjer og principper for en organisations tekst- og sprogarbejde Kursets indhold er tekstproduktion og pragmatisk, retorisk analyse og vurdering af sagprosatekster, især inden for faglig formidling, argumentation og akademisk opgaveskrivning. Der gives kendskab til sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori, og der arbejdes med de retoriske arbejdsformer: stofsamling, tekstorganisering, sproglige valg, herunder sætningsstruktur, et Overordnet indhold. korrekt, klart og hensigtsmæssigt dansk skriftsprog, og konstruktiv feedback og revision at tekster. Kurset er mindre refleksivt og kritisk orienteret end kurset i sprog og offentlighed og mere teoretisk ensidigt, normativt og produktionsorienteret. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Prøveform. Den studerende omskriver en tekst således at den bliver mere hensigtsmæssig i forhold til kommunikationssituationen, og begrunder ændringerne... Portfolio-bilag kan eventuelt indga i bedømmelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bitag. Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Tite Kutturjournatistik () Valgfrit emnekursus 5 ECTS Kurset giver den studerende viden om dominerende kulturteorier og Læringsudbytte/ kulturjournalistiske tekster i en dansk medieoffentlighed bedømm elseskriterier Færd igh eder at afdække komplekse kulturelle forhold gennem brug af kulturteorier og kulturjournalistiske kompetencer 17

19 at vurdere kulturjournalistiske teksters funktioner, validitet og gennemslagskraft at analysere, producere og vurdere kulturjournalistiske tekster at analysere komplekse kommunikationsforløb i den kulturelle offentlighed og i medieoffentligheden at kunne give feedback, rådgive andre og selv bidrage til det kulturjournalistiske felt Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Introduktion til dominerende kulturteorier og analytiske traditioner og analyser af aktuel dansk kulturjournalistisk praksis. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de tilknyttede øvelser i tekstproduktion laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Det primære genstandsfelt er kulturjournalistiske tekster fra offentligheden. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Portfolio-bilag kan indgå i bedømmelsen. Prøveform. Besvarelsens omfang er 8-10 sider a 2400 enheder, ekskl. evt. portfolio-bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen BedømmeLse Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik () Valgfrit emnekursus 5 ECTS Den studerende tilegner sig didaktisk viden og erfaring Læringsudbytte/ Den studerende lærer at omsætte denne viden i praktisk-analytiske bedømmelseskriterier færdigheder og udarbejdelse af en didaktisk strategi. Den studerende er i stand til at anvende denne viden i en didaktisk sammenhæng Skriftlig fremstilling i gymnasiet eller litteraturpædagogik. Overordnet indhold Kurset består af følgende elementer: De skriftlige opgaver, herunder de forskellige opgavetyper i dansk, samspillet mellem genre, komposition og argumentation samt det sproglige niveau Den pædagogiske proces, herunder elevernes tekstanalytiske og sproglige forudsætninger samt den skrivepædagogiske organiseringsform, fx det skriftlige basiskursus, processkrivning, kreativ skrivning mv. Evaluering, herunder bedømmelse af opgaver, bedømmelseskriterier og karaktergivning 18

20 Skriftlig fremstilling dansk og andre fag, herunder samarbejde mellem fagene i skriv-i-alle-fag og skriftlig fremstilling tværfaglige opgaver og i fag hvor dansk ikke indgår Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bunden skriftlig hjemmeopgave. Eksamen afvikles som en fire ugers skriftlig hjemmeopgave. Portfolio-bilag kan eventuelt indgå i bedømmelsen. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bilag. Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk () Valgfrit emnekursus 5 ECTS Kurset giver indsigt i det svenske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på afvigelser fra dansk. Kurset giver oversigt over svensk litteratur fra 19. og 20. århundrede gennemlæsning af centrale fiktive tekster. Kurset giver indsigt i de norske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på forskelle mellem norsk og dansk. Der gives en indføring i den norske sprogsituation og i norsk sprogpolitik. Læringsudbytte/... Kurset giver oversigt over norsk litteratur fra især det 20. arhundrede bedømmelseskriterier. gennem læsning af centrale fiktive tekster. redegøre for vigtige forskelle mellem henholdsvis dansk og svensk og norsk gennemgå svenske og norske tekster i originaludgave med vægt på såvel sproglige træk som litterære kvaliteter, herunder tekster på såvel bokmål som nynorsk at tilrettelægge og gennemføre undervisning i svensk og norsk for danske elever på gymnasialt niveau Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kursets genstand er svensk og norsk sprog og litteratur. Der læses et udvalg af. fiktive tekster fra det 19. og 20. arhundrede,herunder eksempler pa nynorsk. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en to ugers skriftlig hjemmeopgave. 19

21 Besvarelsens omfang er 5 sider å 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bestået/Ikke bestået Intern Titel. Seneste ændring 1. september 2016 Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projekt: Videregående sprog og sprogbrug () Projekt 15 ECTS Den studerende opnår viden om vigtige teorier og begrebsdannelser inden for sprog- og kommunikationsvidenskab og om deres anvendelsesmuligheder i forhold til forståelse og analyse af tekster og formidlingen af dens resultater. den studerende kan gennemføre et projekt hvor han eller hun eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for emneområdet dansk sprog og sprogbrug, således at der opnås en helhedsforståelse af emneområdet den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er relevant i forhold til projektets problemstilling den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse, fx i form af en analyse af sprogbrug i medierne eller aftalt sprogbrug, eller af et sprogvidenskabeligt problemfelt. den studerende er i stand til at formulere, udvikle og bearbejde eksemplariske problemstillinger inden for faget med henblik på udvikling og ændring af tekstpraksis eller kommunikationsformer. den studerende er i stand til at gøre dette i samarbejde med faglige kolleger eller andre interessenter den studerende kan videreformidle teoretisk og metodiske indsigt og forklare deres anvendelse i forhold til konkrete problemstillinger den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse og videreformidle den til kolleger, erhvervsfolk eller andre interessentgrupper. Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret sprogbrugsproblematik give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk sprog og sprogbrug. Overordnet indhold. Der kan vælges projektemner der inddrager både en sproglig, en æstetisk eller en medieanalytisk problemstilling, men emnet skal kunne deklareres som sprogligt,. og den grundlæggende indfaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som sproglig. Problemstillinger inden for medieanalyse og medievidenskab kan således inddrages, men kan ikke være hovedemnet alene. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform. Der arbejdes inden for Roskilde Universitets tradition for projektstudier. Der.. afholdes et indledende projektformulerings- og projektudviklingsmøde, og der 20

22 gives løbende tilbagemelding på skriftlige oplæg. Alle deltagere indleverer i de første 2 måneder mindst ét individuelt oplæg à 3-4 sider og får tilbagemelding herpå som en del af arbejdet med de studerendes individuelle sproglige og tekstlige beherskelse. Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider å 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Preveform Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form af dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projekt: Videregående litteratur () Projekt 15 ECTS Den studerende skal opnå viden om vigtige teorier og begrebsdannelser inden for faget og om deres anvendelsesmuligheder i forhold tit forståelse og analyse af tekster og formidlingen af dens resultater. den studerende kan gennemføre et projekt hvor han eller hun eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for emneområdet dansk litteratur, således at der opnås en helhedsforståelse af emneområdet 21

23 den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er relevant i forhold til projektets problemstilling den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse, fx i form af analyse af fiktive eller nonfiktive tekster Kompetence den studerende skal være i stand til at formulere, udvikle og bearbejde eksemplariske problemstillinger inden for faget med henblik på udvikling af fx nye undervisnings- eller formidlingsaktiviteter den studerende skal være i stand til at gøre dette i samarbejde med fagligere kolleger eller andre interessenter den studerende skal kunne videreformidle teoretisk og metodiske indsigt og forklare deres anvendelse i forhold til konkrete problemstillinger den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse og videreformidle den til elever, kolleger eller andre målgrupper. Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret danskfaglig problemstilling give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk litteratur i bred forstand. Medievidenskabelige problemstillinger kan indgå. Der kan vælges projektemner der inddrager en sproglig problemstilling, men emnet skal deklareres som litterært, og den grundlæggende indfaldsvinkel i Overordnet indhold. projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som litterær. Problemstillinger inden for medieana[yse og medievidenskab kan inddrages, men kan ikke være hovedemnet. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform prøve form Der arbejdes inden for Roskilde Universitets tradition for projektstudier. Der afholdes et indledende projektformulerings- og projektudviklingsmøde, og der gives løbende tilbagemelding på skriftlige oplæg. Alle deltagere indleverer i de første 2 måneder mindst ét individuelt oplæg å 3-4 sider og får tilbagemelding herpå som en del af arbejdet med de studerendes individuelle sproglige og tekstlige beherskelse. Studerende der ønsker at kvalificere sig særligt inden for litteraturvidenskab, fx med henblik på at indsende en ph.d.-ansøgning, kan efter studienævnets beslutning erstatte nærværende kursus med et kursus eller projektseminar inden for videregående litteraturteori og litteraturanalyse. Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. 22

24 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens maksimale længde inkl votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hjælpemidler til eksamen Den studerende kan benytte sig at hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form at dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. 7-trins-skalaen Ekstern Titet Seneste ændring 1. september 2016 Projekt: Medieana[yse og medieteori () Projekt 15 ECTS medieanalytiske traditioner analyse at auditive, visuelle og audiovisuelie medier dansk pressehistorie medialisering og mediernes virke i moderniteten kommerciel mediekultur nye, digitale medier Læringsudbytte/ afdække mediernes samfundsmæssige betydning bedømmelseskriterier sætte aktuelle medieprodukter ind i en dansk mediehistorisk kontekst analysere og vurdere medieprodukter at sammentænke medieprodukter med samfundsmæssige omstændigheder at sammentænke medieprodukter med historisk specifikke omstændigheder at analysere medieprodukter og sætte analysen ind i en bredere mediekontekst Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret medieanalytisk og medieteoretisk problematik give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk sprog og sprogbrug. Overordnet indhold. Der kan vælges projektemner der inddrager både en sproglig, en æstetisk eller en... medieanalytisk problemstilling, men emnet skal deklareres som medieanalytiskog medieteoretisk, og den grundlæggende indfaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som medievidenskabelig. Problemstillinger inden for sprogog litteraturvidenskab kan således inddrages, men kan ikke være hovedemnet. 23

25 i Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform Projektstudium Eksamens afvikles som mundtlig eksamen under inddragelse at projektrapporten. Prøveform Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteratu rliste og evt, bilag. Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. Den studerende kan benytte sig at hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter form at dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe stetteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Historie og. Formål 3. semester har for faget histories vedkommende til formål at indføre den studerende i anvendelsen at historiefaglige arbejdsmåder i professi-onsrettede og forskningsmæssige sammenhænge. Der Lægges vægt på brug af fortid og historie i professioner udenfor universitetet og på udvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med afdækning og beskrivelse af historiefaglige forskningsfelter. For dansks vedkommende har 3. semester til formål at udbygge og profilere den valgte studieretning og at give den studerende mulighed for opnå dybere og mere avanceret viden. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: 24

26 - Skandinavistik - Didaktik, - Skriftlig - Kulturjournalistik - Skriftlig - Kulturjournalistik - Skanclinavistik - Didaktik, - Kuiturjournalistik - Skriftlig - Skandinavistik - Didaktik, - Kulturjournatistik - Skriftlig - Skandinavistik - Didaktik, Historie: Kursus: Anvendt historie (5 ECTS) Seminar: Praktisk historiografi (10 ECTS) De fire studieretninger på faget har følgende uddannelseselementer i 3. semester: A) sprog og litteratur Kursus i Videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) eller Videregående Litteratur (10 ECTS) (Den studerende skal tage det kursus, som ikke er valgt på 1. semester) Valgt rit emnekursus: med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller (5 ECTS) (Hvis emnekurset Skandinavistik ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3. semester) B) Sprog og offentlighed Kursus i sprog og offentlighed (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: kommunikation (5 ECTS) eller (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremsilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Hvis emnekurset Skriftlig kommunikation ikke al[erede er gennemført, skal det tages på 3. semester) C) litteratur og medier Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Hvis emnekurset Kulturjournalistik ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3. semester) D) Medievidenskab Kursus i mediehistorie (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Hvis emnekurset Kulturjournalistik ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3. semester) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) enten på Historie (i stedet for Anvendt historie og Praktisk historiografi) eller på (i stedet for kursus og emnekursus). Tite Anvendt historie (Historie) Valgkursus 5 ECTS Har viden om brug af historie og fortid i professioner, samfund og kultur Læringsudbytte/ Har viden om historiefaglige professioner og deres praksis bedømmelseskriterier Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortid anvendes i professionsmæssige sammenhænge 25

27 Kan anvende historie og fortid i professionsmæssige sammenhænge Kompetence Kan se og anvende sin historiefaglighed i en samfunds- og/eller professionsmæssig sammenhæng Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset indfører de studerende i brug af historie og fortid i forskellige samfundssfærer og professioner uden for universitetet, f.eks. i uddannelsessystemet, i journalistik, i turisme og byplanlægning, på arkiver,.. museer og oplevelsescentre, i film, medier, reklamer og politisk kommunikation, forbindelse med festivaler og events, i private virksomheder (konstruktion af varemærker og virksomhedsidentitet), mv. Kurset er case-orienteret og praksisrettet og kombinerer forelæsninger, ekskursioner og studenteroplæg inkl. peer feedback. P rø ve fo r m Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Skriftlig portfolie-eksamen, afleveres ved kursets afslutning. Indholdet af portfolien bestemmes af kursusholder og kan f.eks. bestå af øvetsesbesvarelser, talepapirer til præsentation og feedback, refleksion over de gennemførte kursusaktiviteter og egen faglighed i forhold til en professionspraksis, overvejelser over hvordan den studerende vil kunne kvalificere sig i forhold til et professionsfelt, eller analyser af fortidsbrug i samfund og kultur. Omprøve: Skriftlig bunden hjemmeopgave, 48 timer, 5 normalsider å 2400 enheder. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. ALLe Bestået/Ikke bestået Intern Titel. Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Overordnet indhold Praktisk historiografi (Historie) Seminar 10 ECTS Har viden om metoder og fremstillingsformer ved udarbejdelse af forskningsoversigter Har dybtgående viden om et specifikt selvvalgt forskningsfelt Kan finde, analysere og vurdere forskningsbidrag med relevans for et givent historiefagligt emne eller problem., Kan læse og give fagligt funderet kritik pa historiefaglige fors kn i ngsb id rag Kan formidle systematisk og kritisk overblik over et givent historisk forskningsfelt i overensstemmelse med fagets formkonventioner Kan selvstændigt finde, overskue og sammenfatte viden og store mæn gderinformation Kan give og modtage kritisk feedback Seminaret er et specialeforberedende forløb, der lærer den studerende at afdække og beskrive et historiefagligt forskningsfelt. Seminaret handler således om at kunne finde, læse, evaluere og systematisere forskningsbidrag (videnskabelige artikler, monografier, rapporter mv.) med relevans for et selvvalgt historisk emne eller problem, som den studerende ønsker at arbejde med i specialet, og om at kunne formidle dette materiale i kritisk diskuterende skriftlig oversigtsform (historiografisk / debatreview artikel). 26

28 Seminaret kombinerer oplæg fra underviser med væsentlige elementer af aktiv Undervisnings- og arbejdsform studenterdeltagelse i form af workshops, øvelser, skriftlige og mundtlige fremlæggelser og peer feedback Skriftlig bunden hjemmeopgave: affattelse af historiografisk oversigtsartikel, som skrives undervejs og afleveres senest en uge efter seminarets afslutning. Prøveform. Omfang: normalsider a 2400 enheder. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Tite[ Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Intern Projektorienteret prakti kfortøb (Historie) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Har viden om praktikstedet som en historiefaglig arbejdsplads Har indsigt i en historiefaglig profession og dens praksis Har forståelse at brug af fortid i en professionsorienteret sammenhæng Læringsudbytte/. Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortid bedømmelseskriterier. anvendes i professionsmæssig sammenhæng Kan anvende historie og fortid i professionsmæssig sammenhæng Kan se og anvende sin historiefaglighed i professionsmæssig sammenhæng Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform 1 praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som dem han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt historiefagug... problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets historiefaglige praksis, reflekterer over forholdet mellem den historiefaglighed og praksis, der knytter sig til universitetsstudiet og den historiefaglighed og praksis, der knytter sig til praktikstedet. Som led i forløbet udarbejder den studerende en praktikprojektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Arbejdsform: vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i praktikprojektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning at problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om anatyseresultater. Praktikprojektarbejdet evalueres undervejs i forløbet ved intern evaluering med deltagelse af den studerende, vejleder, opponentgruppe og opponentvejleder. Deltagelse i intern evaluering. I tilfælde af, at man er forhindret i at deltage i den Forudsætninger for at kunne ga til.. interne evaluering, kan evalueringen undtagelsesvis afløses med 3-5 siders eksamen. skriftligt feedback pa opponentgruppens oplæg Prøveform Praktikprojektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamen tages der udgangspunkt i den studerendes praktikprojektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor praktikprojektarbejdets faglige område. 27

29 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen n er en samlet bedømmelse af praktikprojektrapporten og den studerendes mundtlige præstation. Projektrapportens maksimale omfang i normalsider å 2400 enheder (inkl mellemrum), inkl noter: 25 sider. Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en projektlogbog, og (c) refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsættes 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende. Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk () Valgfrit emnekursus 5 ECTS Kurset giver indsigt i det svenske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på afvigelser fra dansk. Kurset giver oversigt over svensk litteratur fra 19. og 20. århundrede gennemlæsning af centrale fiktive tekster. Kurset giver indsigt i de norske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på forskelle mellem norsk og dansk. Der gives en indføring i den norske sprogsituation og i norsk sprogpolitik. Læringsudbytte/... Kurset giver oversigt over norsk litteratur fra især det 20. arhundrede bedommelseskriterier. gennem læsning af centrale fiktive tekster. redegøre for vigtige forskelle mellem henholdsvis dansk og svensk og norsk gennemgå svenske og norske tekster i originaludgave med vægt på såvel sproglige træk som litterære kvaliteter, herunder tekster på såvel bokmål som nynorsk at tilrettelægge og gennemføre undervisning i svensk og norsk for danske elever på gymnasialt niveau Kursets genstand er svensk og norsk sprog og litteratur. Der læses et udvalg af Overordnet indhold. fiktive tekster fra det 19. og 20. arhundrede,herunder eksempler pa nynorsk. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en to ugers skriftlig hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er 5 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. 28

30 især Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bestået/Ikke bestået Intern Titel. Sprog og offentlighed () Seneste ændring 1. september 2016 Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kursus 10 ECTS Kurset giver den studerende viden om sprogbrug i offentligheden og specielt til teorier om genrer og argumentativ praksis i offentligheden afdække komplekse kommunikative formål, funktioner og intentioner gennem relevante sproglige og pragmatiske analyser vurdere en kommunikativ handlings og et tekstmateriales hensigtsmæssighed, normative rigtighed og relevans - i forhold til institutioners og organisationers kommunikationsbehov planlægge kommunikationsforløb og argumentere for hvad der er.. hensigtsmæssigt, normativt rigtigt og relevant i forskelligartede situationer, genrer og medier. at analysere, producere og vurdere formidlende og argumenterende tekster selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne analysere komplekse kommunikationsforløb og tekstmaterialer og uddrage de vigtigste træk i forhold til en organisations eller institutions behov for kommunikation i offentligheden at kunne give feedback og rådgive andre om sprogbrug, tekstvalg og strategisk kommunikation. Kursets genstand er sprogbrug der sigter på at bidrage til det offentlige ræsonnement eller indgår i politiske påvirknings- og beslutningsprocesser. På kurset introduceres til teori om offentlighed, mediernes betydning for offentligheden, argumentation, rammesætning (framing) og retoriske strategier. Der arbejdes med argumentativ interaktion i forskellige genrer og medier. Arbejdet omfatter analyse, vurdering, planlægning, produktion, feedback på og forbedring af argumentativ sprogbrug. Kurset er teoretisk flersidigt, refleksivt og kritisk orienteret. Studerende der ønsker at kvalificere sig særligt inden for sprogvidenskab, fx med henblik på at indsende en ph.d.-ansøgning, kan efter studienævnets beslutning erstatte nærværende kursus med et kursus eller projektseminar inden for videregående teoretisk lingvistik. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave. Den studerende analyserer et eksempel på argumentativ sprogbrug og giver en teoretisk Prøveform. reflekteret kritik af sprogbrugen. 29

31 Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. HjæLpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. 7-trins-skalaen Intern Titel. Seneste ændring 1. september 2016 Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Videregående sprog og sprogbrug () Kursus 10 ECTS Kurset giver videregående indsigt i det danske sprogs opbygning og i sprogbrugsanalyse at tekster og interaktion, skrevet og talt. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding. Fokus ligger på tekstlingvistik som indgang til en belysning af problemer med sammenhæng i tekst og at grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring af tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser at diskurser. analysere dansk sprog og sprogbrug. bestemme sproglige, herunder grammatiske, valgs betydning i tekster og for forstaelsen at sprogbrug analysere hvorledes teksters mening fastlægges i samspil mellem sprogvalg og kontekst bestemme teksters funktion som handling i en social sammenhæng kunne forstå og analysere forholdet mellem genre og institution at analysere og vurdere tekster i deres sociale sammenhæng selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne redegøre for teksters og teksttypers udformning, betydningsmuligheder og begrænsninger at kunne rådgive andre om sproglige forhold, sprog- og stilvalg, betydningsmuligheder og fejlmuligheder Det omhandler det danske sprogs opbygning og sprogbrugsanalyse at tekster og interaktion. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding (især ledstilling, sætningskonstruktion, pronominalhenvisning og adverbialer til fokusudpegning). Hertil kommer centrale forskelle mellem talt og skrevet sprog. Overordnet indhold. Kurset indfører også i tekstlingvistik som belysning at problemer med... sammenhæng i tekst og at grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring at tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser at diskurser i bred forstand, herunder politiske diskurser. Emnerne er: videregående sproghandlingsteori, universalpragmatik, kommunikative principper, teorier om relationskommunikation (høflighedsteori). 30

32 .. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Der lægges vægt på vekseispillet mellem sprogsystem og sprogbrug. om sproglig, grammatisk struktur og om almene pragmatiske sprognormer anvendes i detaljerede tekstanalyser, af både fiktive og ikke-fiktive tekster (diskurser). Genreteori og genreanalyse spiller en vigtig rolle. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan. inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Kursets genstand er sprogstruktur og sprogbrug i deres samspil med hinanden. Skriftlig stedpreve af 6 timers varighed 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Videregående Litteratur () Kursus 10 ECTS Kurset giver den studerende viden om hovedtrækkene at dansk litteraturhistorie fra middelalder og renæssance til nutiden. Også anden litteratur kan inddrages, dog med hovedvægt på nordisk litteratur, herunder islandsk middelalderlitteratur. Det primære er arbejdet med litterære tekster, men der lægges også vægt på ændringer i bogens og litteraturens status i det sociale liv, blandt publikum, i offentligheden, uddannelsesinstitutionerne og i forhold til andre medieformer. Litteraturhistorien belyses også gennem emner fra de sammenhænge litteraturen indgår i: idé- og filosofihistorie, kunsthistorie, social- og bevidsthedshistorie. Desuden inddrages litteraturhistoriografi. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier analysere en tekst i en historisk og idehistorisk sammenhæng og redegøre for dens historisk specifikke træk redegøre for en tematiks eller et motivs udvikling i historisk forskellige genrer og perioder se fiktive tekster i forhold til andre medieformer redegøre for en ældre teksts eller tematiks nutidige relevans og aktualitet udarbejde og formidle oversigter over tekst- og idehistoriske perioder selvstændigt og i samarbejde med andre at analysere og sammenstille tekstgrupper så de belyser vigtige periodetræk og historiske udviklinger formidle viden om Litteratur i samspil med andre kunstformer og medier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kursets genstand er (især fiktive) danske tekster der belyser danske litteratur- og teksthistorrske udvikling fra middelalderen til o Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. 31

33 i Prøveform Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave inden for et teksthistorisk emne. Besvaretsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Medieæstetik og mediegenrer () Kursus 10 ECTS væsentlige mediegenrer og medieæstetiske udtryk i en dansk kontekst mediegenrer og analytiske tilgange til medieæstetiske former sammenhænge mellem fin- og populærkultur tværmediale tendenser og remedieringsformer at kunne identificere mediegenrer og bestemme deres karakteristika, at Læringsudbytte/ kunne arbejde genreanalytisk med mediekulturens tekster bedømmelseskriterier at kunne foretage medieæstetiske analyser af væsentlige medieprodukter at kunne analysere udviklingen i mediegenrer i en dansk og international kontekst at kunne analysere centrale medieformers specifikke æstetiske karakteristika og identificere sammenhænge mellem genrer og æstetik, mellem analoge og digitale medier, og mellem fin- og populærkultur Overordnet indhold. Teoretisk viden om medieæstetiske problemstillinger og genrebegrebet national og international kontekst. Analytisk-metodisk viden om hvordan et bredt udsnit af medieprodukter. kan forstas ud fra medieæstetiske og genremæssige synsvinkler. Kendskab til en række centrale medieæstetiske og genrefunderede analyser af både national og international proveniens. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side,... eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. 7-trins-skalaen Intern 32

34 Titel Mediehistorie () Seneste ændring 1. september 2016 Kursus 10 ECTS væsentlige mediehistoriske tendenser i moderne tid sammenhænge mellem traditionelle massemedier (aviser, radio og ty) og digitale medier, viden om sammenhænge mellem teknologi og medier Læringsudbytte/ viden om medievidenskabens historie bedømmelseskriterier at identificere centrale mediers karakteristika at sammentænke medier i et historisk perspektiv at analysere og vurdere medier i et historisk perspektiv at analysere forbindelser mellem analoge og digitale medier Teoretisk viden om centrale mediehistoriske problemstillinger i såvel en national som international kontekst. Overordnet indhold Analytisk-metodisk viden om hvordan medieprodukter kan anskues i et bredere mediehistorisk og teknologisk perspektiv. Kendskab til de lange linjer i mediehistorien og til mediehistoriografi. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gru ppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. 7-trins-skalaen Intern Tt i e I Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og Litteraturpædagogik () Valgfrit emnekursus 5 ECTS Den studerende tilegner sig didaktisk viden og erfaring Læringsudbytte/ Den studerende lærer at omsætte denne viden i praktisk-analytiske bedømmelseskriterier færdigheder og udarbejdelse af en didaktisk strategi. Den studerende er i stand til at anvende denne viden i en didaktisk sammenhæng Overordnet indhold Skriftlig fremstilling i gymnasiet eller litteraturpædagogik. 33

35 Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Kurset består af følgende elementer: De skriftlige opgaver, herunder de forskellige opgavetyper i dansk, samspillet mellem genre, komposition og argumentation samt det sproglige niveau Den pædagogiske proces, herunder elevernes tekstanalytiske og sproglige forudsætninger samt den skrivepædagogiske organiseringsform, fx det skriftlige basiskursus, processkrivning, kreativ skrivning mv. Evaluering, herunder bedømmelse af opgaver, bedømmelseskriterier og karaktergivning Skriftlig fremstilling i dansk og andre fag, herunder samarbejde mellem fagene i skriv-i-alle-fag og skriftlig fremstilling i tværfaglige opgaver og i fag hvor dansk ikke indgår Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Bunden skriftlig hjemmeopgave. Eksamen afvikles som en fire ugers skriftlig hjemmeopgave. Portfolio-bilag kan eventuelt indgå i bedømmelsen.. Besvarelsens omfang er sider a 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bilag. Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Skriftlig kommunikation () Skriftligt emnekursus 5 ECTS sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori forholdet mellem sprogets udtryksformer og kommunikationssituationen den skriftlige fremstiltings arbejdsfaser centrale sprogrigtighedsproblemer at udtrykke sig skriftligt i en genre der passer til situationen Læringsudbytte/ at udføre en systematisk undersøgelse af en teksts kommunikative bedømme Ises kriterier hen s i gts m æss igh ed at drage de relevante konklusioner af undersøgelsen og præsentere dem så de fremstår overbevisende Kom petencer at rådgive andre i sprogrigtighedsspørgsmål at rådgive andre om den konkrete udformning af tekster som led i udviklingen af en hensigtsmæssig kommunikationsstrategi at udarbejde retningslinjer og principper for en organisations tekst- og s p roga r bøj de Overordnet indhold. Kursets indhold er tekstproduktion og pragmatisk, retorisk analyse og vurdering at..... sagprosatekster, især inden for faglig formidling, argumentation og akademisk 34

36 opgaveskrivning. Der gives kendskab til sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori, og der arbejdes med de retoriske arbejdsformer: stofsamling, tekstorganisering, sproglige valg, herunder sætningsstruktur, et korrekt, klart og hensigtsmæssigt dansk skriftsprog, og konstruktiv feedback og revision af tekster. Kurset er mindre refleksivt og kritisk orienteret end kurset i sprog og offentlighed og mere teoretisk ensidigt, normativt og produktionsorienteret. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Den studerende omskriver en tekst således at den bliver mere hensigtsmæssig i forhold til kommunikationssituationen, og begrunder ændringerne... Portfotio-bilag kan eventuelt indga i bedømmelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bi lag. Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Kutturjou rnatistik () Valgfrit emnekursus 5 ECTS Kurset giver den studerende viden om dominerende kulturteorier og kulturjournalistiske tekster i en dansk medieoffentlighed Iærdigheder at afdække komplekse kulturelle forhold gennem brug af kulturteorier og kulturjournalistiske kompetencer Læringsudbytte/ at vurdere kulturjournalistiske teksters funktioner, validitet og bedømme Ises kriterier gennem slags kraft Kompetence at analysere, producere og vurdere kulturjournalistiske tekster at analysere komplekse kommunikationsforløb i den kulturelle offentlighed og i medieoffentligheden at kunne give feedback, rådgive andre og selv bidrage til det kulturjournalistiske felt Introduktion til dominerende kulturteorier og analytiske traditioner og analyser af Overordnet indhold. aktuel dansk kulturjournalistisk praksis. Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de tilknyttede øvelser i tekstproduktion laves. På. kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Det primære genstandsfelt er kulturjournalistiske tekster fra offentligheden. 35

37 I Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Prøveform Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Portfo[io-bilag kan indgå i bedømmelsen. Besvarelsens omfang er 8-10 sider å 2400 enheder, ekskl evt. portfolo-bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Tite[ Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform, Projektorienteret praktikforløb () Projekt 15 ECTS om og evne til at identificere hvordan danskfagelige teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem danskfaglige teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis. Identificere danskfaglige problemstillinger i konkrete praksissammenhænge. Anvende samt vurdere og reflektere over valg at danskfaglige metoder i forhold til praksis. Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp at danskfaglige teorier, begreber og metoder. Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund af danskfaglige teorier. Formidle danskfaglige teorier, begreber og metoder til både fagfæller og ikke-specialister. Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstillinger. Reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for modulet. Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger. praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold tit arbejdsfunktioner, som den han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag at arbejdet med en selvvalgt danskfaglig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reftekterer over forholdet mellem dansktaglige problemstillinger og den praksis, der knytter sig til praktikstedet. Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteret... praktikfortøb pa 3. semester stedet for de andre uddannelsesaktiviteter pa faget 36

38 . Ansøgningen skat redegøre for praktiksted og den danskfaghge relevans at et praktikforløb. Hvis studienævnet giver sin tilladelse, tildeles den studerende en praktikvejleder. Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten og praktikvejlederen. I tilknytning tit praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer at de problemstitlinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i fettet, egen fagtig tæring tilknytning til samt relationen tit og mellem praksis og forskning på området. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i praktiktrapporten. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende og bedømmere. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktiktrapporten og på en måde, så individuet bedømmelse er mutig. At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele praktiktrapporten, men også herudover inden for praktikprojektets faglige emneområde. Prøveform n er en samlet bedømmelse at praktikrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget at praktikrapporten må max udgøre 25 sider at 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste, resumé/abstract, samt evt. bitag). Overskrides det maksimale sidetat, afvises praktikrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemetding. Hvis der dettager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver at de 2 tørste studerende, og deretter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimatt 4 studerende. Prøven er normatt en ndividuet prøve, men kan gennemføres som en gruppeprøve Gruppeprøve etler individuel prøve hvis tiere studerende har været i praktik samme sted og har udarbejdet en fættes praktikrapport. Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler. 7-trins-skalaen Intern semester - specialet Specialet er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives med udgangspunkt i Historie og kan være tværfagligt. Speciatet skrives pà Histories undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skat godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmetdingsregierne. Specialet skal være ledsaget at et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, atstutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identitikation at videnskabelige problemstiltinger og kritisk torholden sig til videnskabelig viden. 37

39 og fastsættes medmindre om den akademiske genre og den akademiske måtgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfæltesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialearbejdet foregår i grupper på 2-6 studerende eller enkeltvis. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i specialet, kritisk faglig sparring om udvikling og atgrænsning at problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Specialeafhandlingens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl mellemrum), inkl, noter: i studerende 75 sider, 2 studerende 100 sider, 3 eller flere studerende 125 sider. Omfang (antal enheder) anføres på specialeafhandlingen. Overskrides det maksimale sidetal, afvises specialeathandlingen. Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen, Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmetsesform. sformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet at en gruppe eller at en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog tormuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, og konsekvenser af ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetets hjemmeside Time1ding/frame[ding og om prøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 38

40 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgel.seskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus m.m., end der er pladser til, benyttes følgende faglige udvælgelseskriterier: lodtrækning. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 39

41 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 tit 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange Linjer før 1750 (5 ECTS) og AktueL historieforskning (5 ECTS) skat i stedet tage kurset Lange Liner før 1750 (10 ECTS). * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodutet efter studieordning af 31. august 2006 på RoskiLde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skat på 1. semester gennemføre kursus i Lange Linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange Linjer før Disse studerende kan vælge at Lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for KuLtur og Identitet d. 14. marts 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav Har du gennemført en Humanistisk bachetoruddannetse på RUC i Historie og, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannetsen i Historie og (cand.mag. i Historie og ). For at udnytte dit retskrav tit at blive optaget på en kandidatuddannetse i Historie og, skat du søge ind på kandidatuddannetsen i direkte forlængelse af din bachetoruddannetse. Det vil sige, du skat søge optag i Løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er Ledige pladser på uddannelsen. 9.1 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknotogiske bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Naturvidenskabetige bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. 40

42 Samfundsvidenskabehge bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business Schoot (CBS) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Antropotogi med et af følgende titvatg (min. 30 ECTS): /Nordisk Lingvistik (giver adgang tit studieretningen Sprog og offenttighed ) Litteraturvidenskab (giver adgang tit studieretningerne Litteratur og medier og Medievidenskab ) Fitm- og medievidenskab (giver adgang tit studieretningerne Sprog og offentlighed, Litteratur og medier og Medievidenskab ) Retorik (giver adgang tit studieretningerne Sprog og offenttighed og Litteratur og medier ) Europæisk etnotogi med et at føtgende titvatg (min. 30 ECTS): /Nordisk Lingvistik (giver adgang tit studieretningen Sprog og offenttighed ) Litteraturvidenskab (giver adgang tit studieretningerne Litteratur og medier og Medievidenskab ) Fitm- og medievidenskab (giver adgang tit studieretningerne Sprog og offenttighed, Litteratur og medier og Medievidenskab ) Retorik (giver adgang tit studieretningerne Sprog og offenttighed og Litteratur og medier ) Historie med et af føtgende titvatg (min. 30 ECTS): /Nordisk Lingvistik (giver adgang tit studieretningen Sprog og offenttighed ) Litteraturvidenskab (giver adgang tit studieretningerne Litteratur og medier og Medievidenskab ) Fitm- og medievidenskab (giver adgang tit studieretningerne Sprog og offenttighed, Litteratur og medier og Medievidenskab ) Retorik (giver adgang tit studieretningerne Sprog og offenttighed og Litteratur og medier ) Syddansk Universitet (SDU) Historie med et af føtgende titvatg (min. 30 ECTS): /Nordisk Litteraturvidenskab (giver adgang tit studieretningerne Litteratur og medier og Medievidenskab ) Medievidenskab (giver adgang tit studieretningerne Sprog og offenttighed, Litteratur og medier og Medievidenskab ) Internationat virksomhedskommunikation (giver adgang tit studieretningen Sprog og offenttighed ) Journatistik med et af fotgende titvatg (min. 30 ECTS): /Nordisk Litteraturvidenskab (giver adgang tit studieretningerne Litteratur og medier og Medievidenskab ) Medievidenskab (giver adgang tit studieretningerne Sprog og offentlighed, Litteratur og medier og 41

43 Medievidenskab ) International virksomhedskommunikation (giver adgang tit studieretningen Sprog og offentlighed ) Oldtidskundskab med et at følgende tilvalg (min. 30 ECTS): /Nordisk Litteraturvidenskab (giver adgang tit studieretningerne Litteratur og medier og Medievicienskab ) Medievidenskab (giver adgang tit studieretningerne Sprog og offentlighed, Litteratur og medier og Med i evid ens ka b ) International virksomhedskommunikation (giver adgang til studieretningen Sprog og offentlighed ) Sociologi og kutturanatyse med et at følgende titvatg (min. 30 ECTS): /Nordisk Litteraturvidenskab (giver adgang til studieretningerne Litteratur og medier og Medievidenskab ) Medievidenskab (giver adgang til studieretningerne Sprog og offentlighed, Litteratur og medier og Medievidenskab ) International virksomhedskommunikation (giver adgang til studieretningen Sprog og offentlighed ) Aarhus Universitet (AU) Antropologi med et af følgende tilvalg (min. 30 ECTS): /Nordisk Lingvistik (giver adgang til studieretningen Sprog og offentlighed ) Litteraturhistorie (giver adgang til studieretningerne Litteratur og medier og Medievidenskab ) Medievidenskab (giver adgang tit studieretningerne Sprog og offentlighed, Litteratur og medier og Medievidenskab ) Historie med et af følgende tilvalg (min. 30 ECTS): /Nordisk Lingvistik (giver adgang til studieretningen Sprog og offentlighed ) Litteraturhistorie (giver adgang til studieretningerne Litteratur og medier og Medievidenskab ) Medievidenskab (giver adgang til studieretningerne Sprog og offentlighed, Litteratur og medier og Medievidenskab ) Middetalder og renaissancearkæologi med et at følgende tilvalg (min. 30 ECTS): /Nordisk Lingvistik (giver adgang til studieretningen Sprog og offentlighed ) Litteraturhistorie (giver adgang til studieretningerne Litteratur og medier og Medievidenskab ) Medievidenskab (giver adgang til studieretningerne Sprog og offentlighed, Litteratur og medier og Medievidenskab ) Aalborg Universitet (AAU) Historie med et at følgende tilvatg (min. 30 ECTS) /Nordisk Medievidenskab (giv er adgang til studieretningerne Sprog og offentlighed, Litteratur og medier og Medievidenskab ) International virksomhedskommunikation (giver adgang til studieretningen Sprog og offentlighed ) Sociologi med et af følgende tilvatg (min. 30 ECTS) /Nordisk Medievidenskab (giv er adgang tit studieretningerne Sprog og offentlighed, Litteratur og medier og Medievidenskab ) International virksomhedskommunikation (giver adgang til studieretningen Sprog og offentlighed ) Det Kongelige e Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 42

44 Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôöskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbache[oruddanne[ser For at blive optaget med en professionsbachel.or skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddanne[ser Har du en anden bacheloruddannel.se end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannetsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.5 Ansøgere uden bacheloruddanne[ser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget pà en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 43

45 især Bilag 1. Supplerende kompetencebeskrivel.ser for de fire studieretninger på faget A. Særlig kompetenceprofil for dansk sprog og litteratur: : Kandidater med studieretningen dansk sprog og litteratur har omfattende viden og indsigt i: dansk litteratur og teksthistorie det danske sprogs opbygning og dets anvendelse i forskellige sociale sammenhæng medieprodukters opbygning og deres funktion i det danske samfund, tekstanalytisk teori og praksis tekst- og sprogpædagogik, mundtligt og skriftligt. : Kandidater med studieretningen dansk sprog og litteratur kan på denne baggrund: gennemføre detaljerede selvstændige analyser af dansk sprogbrug og danske tekster, herunder medieprodukter, så teksternes indre opbygning og funktionsmuligheder klarlægges sætte tekster, medieprodukter og sprogbrug ind i en historisk og social sammenhæng vise sammenhængen mellem sproglig indsigt og tekstlig forståelse bestemme problemer i egen og andres sprogbrug og foreslå forbedringer : Kandidater med studieretningen dansk sprog og litteratur har således kompetencer til: at strukturere et tekstmateriale, mediemateriale eller sprogbrugsmateriale i en tematisk, historisk eller social sammenhæng at tilrettelægge tekstanalytiske undervisningsforløb på grundlag af sådanne materialer at sætte sådanne undervisningsforløb i relation til elevernes egen udvikling og livserfaring B. Særlig kompetenceprofil for sprog og offentlighed : Kandidater med studieretningen sprog og offentlighed har omfattende viden og indsigt i: teorier om sprog og tekst og kommunikation, især nyere teorier og metoder inden for Lingvistik, pragmatik, argumentation og genrer sproglig kommunikation (tekstligt og mundtligt) i offentligheden og dens medier organisationers og institutioners relationer til og kommunikation i offentligheden teorier om den argumentative og genremæssige praksis i offentligheden forskellige kommunikative interaktioners forløb og funktion: argumentation, fortælling, forklaring og beskrivelse Kandidater med studieretningen sprog og offentlighed kan på denne baggrund: afdække komplekse kommunikative formål, funktioner og intentioner gennem relevante sproglige og pragmatiske analyser vurdere en kommunikativ handlings og et tekstmateriales hensigtsmæssighed, normative rigtighed og relevans - i forhold til institutioners og organisationers kommunikationsbehov planlægge kommunikationsforløb og kommunikere og argumentere for hvad der er hensigtsmæs-sigt, normativt rigtigt og relevant i forskelligartede situationer, genrer og medier reflektere over og forbedre egne kommunikative handlinger deltage sagligt og reflekteret i den offentlige debat Kandidater med studieretningen sprog og offentlighed har således kompetencer til: at analysere, producere og vurdere tekster selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne analysere komplekse kommunikationsforløb og tekstmaterialer og uddrage de vigtigste træk i forhold til en organisations eller institutions behov for kommunikation i offentligheden at kunne give feedback og rådgive andre om sprogbrug, tekstvalg og strategisk kommunikation. at stå for den sproglig-kommunikative side af organisationers public relations-arbejde, både prak-tisk detaljeret og som rådgivning. C. Særlig kompetenceprofil for dansk litteratur og medier 44

46 : Kandidater med studieretningen dansk litteratur og medier har omfattende viden og indsigt i: dansk litteratur og teksthistorie medieprodukters opbygning og deres funktion det danske samfund, tekstanalytisk teori og praksis kulturformidling mediernes æstetiske udtryksformer og genrer i forhold til både afsender og modtagerforhold : Kandidater med studieretningen dansk litteratur og medier kan på denne baggrund: gennemføre detaljerede selvstændige analyser af danske tekster, især fiktive, så teksternes indre opbygning og forståelsesmuligheder klarlægges sætte teksterne ind i en historisk, kulturel og social sammenhæng strukturere et tekstmateriale og se det i en tematisk, historisk eller social sammenhæng anvende teoretisk viden om medier og kommunikation i det konkrete analytiske arbejde med prak-tisk formidling på tværs af medier analysere litteraturhistoriske og tekstanalytiske problemstillinger i et større, medieæstetisk per-spektiv hvor litteraturen sættes i relation til andre kunstarter og formidlingsformer formidle medieæstetiske, kulturanalytiske og litteraturvidenskabelige synspunkter og resultater gennem kulturjournalistiske kanaler : Kandidater med studieretningen dansk litteratur og medier har således kompetencer tit: at strukturere et tekstmateriate, primært fiktivt, i en tematisk, historisk eller social sammenhæng og at se dette i en bredere kulturel og æstetisk sammenhæng at formidle en sådan sammenhæng mellem litteratur, kultur og medier til en bredere sammenhæng at rådgive organisationers og redaktioners ledelser om udformning af en kommunikativ praksis med henblik for formidling af viden om kultur, litteratur og medier at kunne omsætte teoretisk og analytisk genreforståelse og æstetisk forståelse til konkrete løsnin-ger i arbejdet med virksomheders arbejde med medier og kommunikation D. Særlig kompetenceprofil for studieretningen medievidenskab: : Kandidater med studieretningen medievidenskab har omfattende viden og indsigt i: danske medier og deres historie mediernes organisering og funktion i det danske samfund medieanalytisk teori og praksis kutturformidling mediernes æstetiske udtryksformer og genrer Reflekteret indsigt og kritisk forståelse for mediernes rolle i det moderne samfund i et historisk per-spektiv Overblik over de digitale teknologier, deres karakteristika, forudsætninger og medieringsformer samt kendskab til væsentlige videnskabelige teorier om remediering og digitalisering : Kandidater med studieretningen medievidenskab kan på denne baggrund: Gennemføre detaljerede selvstændige analyser af medieprodukter, så produkternes indre opbyg-ning og forståelsesmuligheder klarlægges. Sætte medieprodukterne ind i en historisk, kulturanalytisk og social sammenhæng. Analysere et tekstmateriale og se det i en tematisk, historisk og social sammenhæng Anvende teorietisk viden om medier og kommunikation i det konkrete analytiske arbejde med for-midling på tværs at medier Analytisk bestemme genrer og genrehybrider i mediekulturen Analytisk arbejde med en medieæstetisk specifik tilgang Sammentænke komplekse forbindelser mellem mediegenrer, medieæstetiske problemstitlinger med mediehistoriske omstændigheder : Kandidater med studieretningen medievidenskab har således kompetencer til: at kunne analysere medieprodukter fra såvel gamle som nye medier i en tematisk og æstetisk I sammenhæng og at se disse i en bredere kulturel kontekst at sætte aktuelle mediefænomener ind i en mediehistorisk sammenhæng. at formidle komplekse sammenhænge mellem kultur og medier til en større offentlighed 45