STUDIEORDNING for. Dansk. Historie ÅN D.MAG. ROSKILDE Ui1IVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDNING for og Historie ÅN D.MAG. ROSKILDE Ui1IVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og FælLesregLer af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetitknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstitknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - speciatet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilme[dinglframetding og omprøve 6.2 SærLige prøvevilkår 6.3 Faglige udvætgelseskriterier 6.4 Beståe[seskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregter 9. Adgangskrav 9.1 Andre adgangsgivende bachetoruddannetser fra RUC 9.2 Adgangsgivende bachetoruddannetser fra andre universiteter 9.3 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.4 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannetser 9.5 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Supplerende kompetencebeskrivelser for de fire studieretninger på faget 2

3 1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen cand.mag. i og Historie er en tværfaglig uddannelse, som består at studier af to selvstændige fag, hvoraf udgør fag i og Historie udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i og Historie er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for fagenes genstandsfelter, teorier og metoder. Formålet med faget er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for tekstvidenskab, tekstanalyse og kommunikations- og medieanalyse, såvel teoretisk som praktisk. Formålet med faget Historie er at uddanne kandidater, der på grundlag at forskningsbaseret viden om længere historiske udviklingslinier og med bemestring af historiefagets videnskabelige redskaber kan analysere og beskrive, hvordan samfund og kulturer forandrer sig over tid, hvordan aktuelle samfundsforhold hænger sammen med deres historiske tilblivelsesprocesser, og hvordan mennesker anvender fortid i formningen af sociale strukturer, politisk magt og kulturel identitet. Tilsammen udgør fagene en kandidatuddannetse med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for de gymnasiale uddannelser, voksenundervisning, formidlings- og konsulentvirksomhed. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i og Historie giver den studerende følgende kompetencer: : viden om fagets tekst- og sprogvidenskabelige teorier og metoder og redskaber på baggrund af et omfattende kendskab til tekstvidenskabelig teori og metode og deres anvendelse på et danskfagligt tekstmateriale viden om sprogrigtighedsproblemer og deres sammenhæng med variationen i danske sprogs regler og normer Har viden om længere historiske udviklingslinier indenfor både ældre og nyere perioder og i relation til både dansk/nordisk og europæ-isk/global historie Har indsigt i historiefaglige forskningstraditioner og arbejdsmåder og i historiefagets relation til beslægtede samfunds- og kulturvidenskaber Har forståelse at forholdet mellem historie som videnskabelig praksis og brug at fortid i samfund og kultur : Kan foretage udførlige og begrundede analyser af danske tekster med hensyn til deres opbygning og vi rkemidler Kan vurdere og vælge inden for tekstvidenskabelige metoder og redskaber i forhold til en faglig eller tværfaglig problematik Kan vurdere relationer mellem forskellige kulturelle udtryksformer og forskellige medier og analysere komplekse kulturelle fænomener og sammenhænge, på baggrund at teoretisk refleksion Kan anvende historiefagets videnskabelige teorier og metoder til selvstændig formulering og kritisk analyse af historiske problemstilhnger Kan indsamle, systematisere og kritisk analysere store tekstmængder på grundlag af omfattende viden om historie- og danskfagligt stof Kan arbejde tværfagligt med inddragelse at teorier og metoder fra andre samfunds- og kulturvidenskaber i analyser at historiske problemstillinger Kan placere aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstiltinger i en historisk kontekst og diskutere dem fra et historisk perspektiv Kan formidle forskningsbaseret viden om historiske forhold med klarhed og præcision og diskutere historiefaglige problemstiltinger med bå-de fagfæller og ikke-specialister 3

4 Kompetencer: kan løse kommunikative og forståelsesmæssige problemer der knytter sig til tekster og deres anvendelse kan formidle viden om teksters indhold, deres forståelses- og anvendelsesmuligheder og deres funktion i offentlighedens kulturelle og politiske sammenhænge kan vejlede andre i beherskelsen af det danske sprog i skrift og tale, at kunne reflektere over normer for sproglig korrekthed og formidle viden med stor sikkerhed og nuancering, mundtligt og skriftligt Kan formidle forskningsbaseret viden om historiske forhold med klarhed og præcision og diskutere historiefaglige problemstillinger med bå-de fagfæller og ikke-specialister Kan tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektforløb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodeller Kan iværksætte og konstruktivt indgå i historiefaglige og tværfaglige samarbejder Kan formidle viden om historiske forhold og reflektere over brug af fortid i samfund og kultur 1.3 HovedområdetiLknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Historie hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i og Historie er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. 1.5 Titel cand.mag. i og Historie Master of Arts (MA) in Danish and History 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 CensorkorpstiLknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for dansk. Uddannelseselementer for Historie hører under censorkorpset for historie. 2. Adgangskrav og ment 2.]. Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelsesetementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens etementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersogelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 AnbefaLet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Studieretninger på : A) sprog og litteratur: At indføre den studerende i de danskfaglige kerneområder sprog og litteratur på videregående niveau. B) Sprog og offentlighed: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde sprog og sprogbrug på videregående niveau. C) litteratur og medier: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde litteratur på videregående niveau. D) Medievidenskab: At indføre den studerende i området medieanalyse og medieteori på videregående niveau. 1. semester () Alt efter valg af studieretning på anbefales følgende forløb på 1. semester: A) sprog og litteratur Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Emnekursus i Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) Projekt i et af fagets kerneområder, Videregående sprog og sprogbrug eller Videregående litteratur (15 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Emnekursus i Skriftlig kommunikation (5 ECTS) Projekt i Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) litteratur og medier Kursus i videregående litteratur (10 ECTS) Emnekursus i Kulturjournalistik (5 ECTS) Projekt i Videregående Litteratur (15 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Emnekursus i Kulturjournalistik (5 ECTS) Projekt i medieanalyse og medieteori (15 ECTS) 6

7 - Skandinavistik - Didaktik, - Skriftlig 2. semester (Historie): Kursus: Lange Linjer før 1750 (10 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS) Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) 3. semester ( og Historie) Alt efter valg at studieretning på anbefales følgende forløb på faget : A) sprog og Litteratur Kursus i i videregående litteratur (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i sprog og offentlighed (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) C) litteratur og medier Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i mediehistorie (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) Historie: Projekt: Historie, selvvalgt periode (15 ECTS) 4. semester () Speciale i (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i sprog-, tekst- og medievidenskab på bachelorniveau samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med danskfaglige problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Alt afhængig af den den valgte studieretning, har semesteret følgende formål: Studieretninger på : A) sprog og litteratur: At indføre den studerende i de danskfaglige kerneområder sprog og litteratur på videregående niveau. B) Sprog og offentlighed: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde sprog og sprogbrug på videregående niveau. C) litteratur og medier: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde litteratur på videregående niveau. D) Medievidenskab: At indføre den studerende i området medieanalyse og medieteori på videregående niveau. Det er ikke muligt at skifte studieretning på 3. og 4. semester. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: De fire studieretninger på faget har følgende uddannelseselementer i 1. semester: A) sprog og Litteratur Kursus i Videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) eller Videregående litteratur (10 ECTS). (Det kursus, der ikke gennemføres under 1. semester, skal tages i 3. semester) Valgfrit emnekursus: med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller 7

8 - Kutturjournalistik - Videregående - Videregående - Skriftlig - Kulturjournalistik - Didaktik, - Kulturjournalistik - Skriftlig - Skandinavistik - Didaktik, - Kulturjournatistik - Skriftlig - Skandinavistik - Didaktik,. med (5 ECTS) (Emnekurset Skandinavistik på svensk og norsk skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i et af fagets kerneområder: sprog og sprogbrug (15 ECTS) eller litteratur (15 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: kommunikation (5 ECTS) eller (5 ECTS) eller - Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremsilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Skriftlig kommunikation skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i kerneområde: Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) litteratur og medier Kursus i videregående litteratur (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i kerneområde: Videregående litteratur (15 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i medieanalyse og medieteori (15 LCTS) Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Videregående sprog og sprogbrug () Kursus 10 ECTS Kurset giver videregående indsigt i det danske sprogs opbygning og i sprogbrugsanalyse af tekster og interaktion, skrevet og talt. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding. Fokus ligger på tekstlingvistik som indgang til en belysning af problemer sammenhæng i tekst og at grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring af tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser af diskurser. analysere dansk sprog og sprogbrug 8

9 bestemme sproghge, herunder grammatiske, valgs betydning i tekster og for forståelsen at sprogbrug analysere hvorledes teksters mening fastlægges i samspil mellem sprogvalg og kontekst bestemme teksters funktion som handling i en social sammenhæng kunne forstå og analysere forholdet mellem genre og institution Kompetencer at analysere og vurdere tekster i deres sociale sammenhæng selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne redegøre for teksters og teksttypers udformning, betydningsmuligheder og begrænsninger at kunne rådgive andre om sproglige forhold, sprog- og stilvalg, betydningsmuligheder og fejlmuligheder Det omhandler det danske sprogs opbygning og sprogbrugsanalyse at tekster og interaktion. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding (især Ledstilling, sætningskonstruktion, pronominalhenvisning og adverbialer til fokusudpegning). Hertil kommer centrale forskelle mellem talt og skrevet sprog. Overordnet indhold Kurset indfører også i tekstlingvistik som belysning at problemer med sammenhæng i tekst og at grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring at tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser at diskurser i bred forstand, herunder politiske diskurser. Emnerne er: videregående sproghandlingsteori, universalpragmatik, kommunikative principper, teorier om relationskommunikation (høftighedsteori). Der lægges vægt på veksetspillet mellem sprogsystem og sprogbrug. om sproglig, grammatisk struktur og om almene pragmatiske sprognormer anvendes i detaljerede tekstanalyser, af både fiktive og ikke-fiktive tekster (diskurser). Genreteori og genreanalyse spiller en vigtig rolle. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan Undervisnings- og arbejdsform. inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Kursets genstand er sprogstruktur og sprogbrug i deres samspil med hinanden. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Skriftlig stedprøve af 6 timers varighed Individuel 7-trins-skalaen Intern Titel. Seneste ændring 1. september 2016 Videregående Litteratur () Kursus 10 ECTS Læringsudbytte/ Kurset giver den studerende viden om hovedtrækkene at dansk bedømmelseskriterier litteraturhistorie fra middelalder og renæssance til nutiden. Også anden litteratur kan inddrages, dog med hovedvægt på nordisk litteratur, 9

10 herunder islandsk middelalderlitteratur. Det primære er arbejdet med litterære tekster, men der lægges også vægt på ændringer i bogens og litteraturens status i det sociale liv, blandt publikum, i offentligheden, uddannelsesinstitutionerne og forhold til andre medieformer. Litteraturhistorien belyses også gennem emner fra de sammenhænge litteraturen indgår i: idé- og filosofihistorie, kunsthistorie, social- og bevidsthedshistorie. Desuden inddrages litteraturhistoriografi. analysere en tekst i en historisk og idehistorisk sammenhæng og redegøre for dens historisk specifikke træk redegøre for en tematiks eller et motivs udvikling i historisk forskellige genrer og perioder se fiktive tekster i forhold til andre medieformer redegøre for en ældre teksts eller tematiks nutidige relevans og aktualitet Kompetencer udarbejde og formidle oversigter over tekst- og idehistoriske perioder selvstændigt og i samarbejde med andre at analysere og sammenstitle tekstgrupper så de belyser vigtige periodetræk og historiske udviklinger formidle viden om litteratur i samspil med andre kunstformer og medier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Proveform Kursets genstand er (især fiktive) danske tekster der belyser danske litteratur- og teksthistoriske udvikling fra middelalderen til o Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussiorier og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave inden for et teksthistorisk emne. Besvarelsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 7-trins-skalaen Intern Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier. Medieæstetik og mediegenrer () Kursus 10 ECTS væsentlige mediegenrer og medieæstetiske udtryk i en dansk kontekst mediegenrer og anatytiske tilgange til medieæstetiske former sammenhænge mellem fin- og populærkultur tværmediale tendenser og remedieringsformer.... at kunne identificere mediegenrer og bestemme deres karakteristika, at kunne arbejde genreanalytisk med mediekulturens tekster at kunne foretage medieæstetiske analyser af væsentlige medieprodukter Kompetence 10

11 at kunne analysere udviklingen i mediegenrer i en dansk og international kontekst at kunne analysere centrale medieformers specifikke æstetiske karakteristika og identificere sammenhænge mellem genrer og æstetik, mellem analoge og digitale medier, og mellem fin- og populærkultur Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Teoretisk viden om medieæstetiske problemstillinger og genrebegrebet i national og international kontekst. Analytisk-metodisk viden om hvordan et bredt udsnit at medieprodukter kan forstas ud fra medieæstetiske og genremæssige synsvinkler. Kendskab tit en række centrale medieæstetiske og genrefunderede analyser af både national og international proveniens. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves tit den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, Prøveform. eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturliste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. 7-trins-skalaen Intern Titel Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk () Valgfrit emnekursus 5 ECTS Kurset giver indsigt i det svenske sprogs fonetiske, grammatiske og teksikalske opbygning med særlig vægt på afvigelser fra dansk. Kurset giver oversigt over svensk litteratur fra 19. og 20. århundrede gennemlæsning at centrale fiktive tekster. Kurset giver indsigt i de norske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på forskelle mellem norsk og dansk. Der gives en indføring i den norske sprogsituation og i norsk sprogpolitik. Læringsudbytte/... Kurset giver oversigt over norsk litteratur fra især det 20. arhundrede bedømmelseskriterier. gennem læsning af centrale fiktive tekster. redegøre for vigtige forskelle mellem henholdsvis dansk og svensk og norsk gennemgå svenske og norske tekster i originaludgave med vægt på såvel sproglige træk som litterære kvaliteter, herunder tekster på såvel bokmål som nynorsk Kompetencer at tilrettelægge og gennemføre undervisning i svensk og norsk for danske elever på gymnasialt niveau Overordnet indhold 11

12 Kursets genstand er svensk og norsk sprog og litteratur. Der læses et udvalg af fiktive tekster fra det 19. og 20. århundrede,herunder eksempler på nynorsk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Eksamen afvikles som en to ugers skriftlig hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er 5 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Bestået/Ikke bestået Intern Tt i e Didaktik, skriftlig () Valgfrit emnekursus 5 ECTS fremstilling i gymnasiet og Litteraturpædagogik Den studerende tilegner sig didaktisk viden og erfaring Læringsudbytte/ Den studerende lærer at omsætte denne viden i praktisk-analytiske bedømmetseskriterier færdigheder og udarbejdelse af en didaktisk strategi. Kompetencer Den studerende er i stand til at anvende denne viden i en didaktisk sammenhæng Skriftlig fremstilling i gymnasiet eller litteraturpædagogik. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Kurset består af følgende elementer: De skriftlige opgaver, herunder de forskellige opgavetyper i dansk, samspillet mellem genre, komposition og argumentation samt det sproglige niveau Den pædagogiske proces, herunder elevernes tekstanalytiske og sproglige forudsætninger samt den skrivepædagogiske organiseringsform, fx det skriftlige basiskursus, processkrivning, kreativ skrivning mv. Evaluering, herunder bedømmelse af opgaver, bedømmelseskriterier og karaktergivning Skriftlig fremstilling i dansk og andre fag, herunder samarbejde mellem fagene i skriv-i-alle-fag og skriftlig fremstilling i tværfaglige opgaver og i fag hvor dansk ikke indgår Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Bunden skriftlig hjemmeopgave. Eksamen afvikles som en fire ugers skriftlig hjemmeopgave. Portfolio-bilag kan eventuelt indgå i bedømmelsen... Besvarelsens omfang er sider a 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og evt. portfolio-bilag. 12

13 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Skriftlig kommunikation () Skriftligt emnekursus 5 ECTS sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori forholdet mellem sprogets udtryksformer og kommunikationssituationen den skriftlige fremstillings arbejdsfaser centrale sprogrigtighedsproblemer at udtrykke sig skriftligt i en genre der passer til situationen Læringsudbytte/ at udføre en systematisk undersøgelse af en teksts kommunikative bedommelseskriterier hensigtsmæssighed at drage de relevante konklusioner af undersøgelsen og præsentere dem så de fremstår overbevisende Kom pete ncer at rådgive andre i sprogrigtighedsspørgsmål at rådgive andre om den konkrete udformning af tekster som led i udviklingen at en hensigtsmæssig kommunikationsstrategi at udarbejde retningslinjer og principper for en organisations tekst- og s p roga rb ej de Overordnet indhold. Kursets indhold er tekstproduktion og pragmatisk, retorisk analyse og vurdering af sagprosatekster, især inden for faglig formidling, argumentation og akademisk opgaveskrivning. Der gives kendskab til sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori, og der arbejdes med de retoriske arbejdsformer: stofsamling, tekstorgan isen ng, sproglige valg, herunder sætningsstru ktur, et. korrekt, klart og hensigtsmæssigt dansk skriftsprog, og konstruktiv feedback og revision af tekster. Kurset er mindre refleksivt og kritisk orienteret end kurset i sprog og offentlighed og mere teoretisk ensidigt, normativt og produktionsorienteret. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne at øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Proveform. Den studerende omskriver en tekst således at den bliver mere hensigtsmæssig i forhold til kommunikationssituationen, og begrunder ændringerne... Portfolio-bilag kan eventuelt indga i bedømmelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bilag. 13

14 Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Læringsudbytte/ bedømme Ises kriterier Ku[turjournaListik () Valgfrit emnekursus 5 ECTS Kurset giver den studerende viden om dominerende kulturteorier og kulturjournalistiske tekster i en dansk medieoffentlighed at afdække komplekse kulturelle forhold gennem brug at kulturteorier og kulturjournalistiske kompetencer at vurdere kutturjournalistiske teksters funktioner, validitet og gen n ems lags kraft Kompetencer at analysere, producere og vurdere kulturjournalistiske tekster at analysere komplekse kommunikationsfortøb i den kulturelle offentlighed og i medieoffentligheden at kunne give feedback, rådgive andre og selv bidrage til det kulturjournalistiske felt Introduktion til dominerende kulturteorier og analytiske traditioner og analyser at Overordnet indhold. aktuel dansk kulturjournalistisk praksis. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de tilknyttede øvelser i tekstproduktion laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne at øvelserne.. Det primære genstandsfelt er kulturjournalistiske tekster fra offentligheden. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Portfolio-bilag kan indgå i bedømmelsen. Besvaretsens omfang er 8-10 sider à 2400 enheder, ekskl, evt. portfolio-bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel. Projekt: Medieana[yse og medieteori () Seneste ændring 1. september 2016 Projekt 15 ECTS Læringsudbytte/ medieanalytiske traditioner bedømmelseskriterier analyse at auditive, visuelle og audiovisuelle medier dansk pressehistorie 14

15 medialisering og mediernes virke i moderniteten kommerciel mediekultur nye, digitale medier afdække mediernes samfundsmæssige betydning sætte aktuelle medieprodukter ind i en dansk mediehistorisk kontekst analysere og vurdere medieprodukter Kompetencer at sammentænke medieprodukter med samfundsmæssige omstændigheder at sammentænke medieprodukter med historisk specifikke omstændigheder at analysere medieprodukter og sætte analysen ind i en bredere mediekontekst Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret medieanalytisk og medieteoretisk problematik give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk sprog og sprogbrug. Overordnet indhold. Der kan vælges projektemner der inddrager både en sproglig, en æstetisk eller en medieanalytisk problemstilling, men emnet skal deklareres som medieanalytiskog... medieteoretisk, og den grundlæggende ridfaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som medievidenskabe[ig. Problemstillinger inden for sprogog Utteraturvidenskab kan således inddrages, men kan ikke være hovedemnet. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform Projektstudium Eksamens afvikles som mundtlig eksamen under inddragetse af projektrapporten. Prøveform. Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for retevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag.. Studerende der har faet dispensation til, at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, ind holdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale Længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. 15

16 Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form af dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Seneste ændring 1. september 2016 Projekt: Videregående Litteratur () Projekt 15 ECTS Den studerende skal opnå viden om vigtige teorier og begrebsdannelser inden for faget og om deres anvendelsesmuligheder i forhold til forståelse og analyse af tekster og formidlingen af dens resultater. den studerende kan gennemføre et projekt hvor han eller hun eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for emneområdet dansk litteratur, således at der opnås en helhedsforståelse af emneområdet den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er relevant i forhold til projektets problemstilling Læringsudbytte/,.. - den stuaerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse, tx i bedømmelseskriterier form.. af analyse af fiktive eller nonfiktive tekster Kompetencer den studerende skal være i stand til at formulere, udvikle og bearbejde eksemplariske problemstillinger inden for faget med henblik på udvikling af fx nye undervisnings- eller formidlingsaktiviteter den studerende skal være i stand til at gøre dette i samarbejde med fagligere kolleger eller andre interessenter den studerende skal kunne videreformidle teoretisk og metodiske indsigt og forklare deres anvendelse i forhold til konkrete problemstillinger den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse og videreformidle den til elever, kolleger eller andre målgrupper. Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret danskfaglig problemstilling give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk litteratur i bred forstand. Medievidenskabelige problemstillinger kan indgå. Overordnet indhold. Der kan vælges projektemner der inddrager en sproglig problemstilling, men.. emnet skal deklareres som litterært, og den grundlæggende indfaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som Litterær. Problemstillinger inden for medieanalyse og medievidenskab kan inddrages, men kan ikke være hovedemnet. 16

17 Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisriings- og arbejdsform Der arbejdes inden for Roskilde Universitets tradition for projektstudier. Der afholdes et indledende projektformulerings- og projektudviklingsmøde, og der gives Løbende tilbagemelding på skriftlige oplæg. Alle deltagere indleverer i de første 2 måneder mindst ét individuelt oplæg à 3-4 sider og får tilbagemelding herpå som en del af arbejdet med de studerendes individuelle sproglige og tekstlige beherskelse. Studerende der ønsker at kvalificere sig særligt inden for litteraturvidenskab, fx med henblik på at indsende en ph.d.-ansøgning, kan efter studienævnets beslutning erstatte nærværende kursus med et kursus eller projektseminar inden for videregående litteraturteori og litteraturanalyse. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprove Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og evt, bilag. Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og evt, bilag. Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hjælpemidler til eksamen Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form af dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Projekt: Videregående sprog og sprogbrug () Seneste ændring 1. september 2016 Projekt 15 ECTS 17

18 Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Den studerende opnår viden om vigtige teorier og begrebsdannel.ser inden for sprog- og kommunikationsvidenskab og om deres anvendelsesmuligheder i forhold til forståelse og analyse at tekster og tormidlingen at dens resultater. den studerende kan gennemføre et projekt hvor han eller hun eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for emneområdet dansk sprog og sprogbrug, således at der opnås en helhedsforståelse af emneområdet den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er relevant i forhold til projektets problemstilling den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse, fx i form at en analyse at sprogbrug i medierne eller aftalt sprogbrug, eller at et sprogvidenskabeligt problemtelt. Kompetencer den studerende er stand til at formulere, udvikle og bearbejde eksemplariske problemstillinger inden for taget med henblik på udvikling og ændring at tekstpraksis eller kommunikationsformer. den studerende er i stand til at gøre dette i samarbejde med faglige kolleger eller andre interessenter den studerende kan videreformidle teoretisk og metodiske indsigt og forklare deres anvendelse i torhold til konkrete problemstillinger den studerende kan gennemtøre en selvstændig undersøgelse og videretormidle den til kolleger, erhvervsfolk eller andre interessentgrupper. Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret sprogbrugsproblematik give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk sprog og sprogbrug. Der kan vælges projektemner der inddrager både en sproglig, en æstetisk eller en medieanalytisk problemstilling, men emnet skal kunne deklareres som sprogligt, Overordnet indhold. og den grundlæggende indtaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som sproglig. Problemstillinger inden for medieanalyse og medievidenskab kan således inddrages, men kan ikke være hovedemnet alene. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Der arbejdes inden for Roskilde Universitets tradition for projektstudier. Der afholdes et indledende projektformulerings- og projektudviklingsmøde, og der gives løbende tilbagemelding på skriftlige oplæg. Alle deltagere indleverer i de Undervisnings- og arbejdsform,....., tørste 2 maneder mindst et individuelt oplæg a 3-4 sider og far tilbagemelding herpå som en del at arbejdet med de studerendes individuelle sproglige og tekstlige beherskelse. Prøveform Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud tra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. 18

19 i Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, ind holdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bi lag. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hjælpemidler til eksamen Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter form af dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at indføre og træne de studerende på videregående niveau i det videnskabelige arbejde med historiske problemstillinger og historiefaglige teorier og tilgange. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016 Kursus: Lange linjer før 1750 (5 ECTS) *etler kurset Lange linjer efter 1750 (5 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS) Valgkursus: Aktuel historieforskning (5 ECTS). Studienævnet udbyder to kurser i Aktuel historieforskning, som den studerende vælger imellem. Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange linjer før 1750 (5 ECTS)* og Aktuel historieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange liner før 1750 (10 ECTS)*, jf. overgangsregterne i afsnit 8.2. * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2016 eller senere Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (10 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS). Altemnativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Historie, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Historie (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 2. semester 19

20 gennemføre kursus i Lange Linjer efter 1750 i stedet for kursus Lange Linjer før Disse studerende kan vælge at Lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Titel Lange linjer før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Obligatorisk kursus 10 ECTS Har kronologisk forankret viden om centrale udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie før 1750 Har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af historiske udviklingslinjer og processer i førmoderne samfund Kan analysere og forstå historiske begivenheder og problemstilhnger i deres bredere kronologiske sammenhæng Kan identificere og indplacere forskellige fortolkninger af historiske processer i førmoderrie samfund i deres historiografiske sammenhæng Kompetencer Kan tage ansvar for egen Læring Kan tilegne sig ny viden på fremmede stofområder Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og... processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en Længere periode før Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan omfatte andre undervisnings og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg og peer feedback Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Hjælpemidler til eksamen BedømmeLse Mundtlig prøve: Éndags opgavekonference med visuelle præsentationer i grupper. Omprøve: IndividueL bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Prøvens varighed: max. 20 min, inkl. votering. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Historie og teori (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Valgkursus 5 ECTS Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og arbejdsmåder i det historiefaglige felt i det 19. og 20. århundrede Har viden om klassiske og aktuelle historiefaglige debatter og metodediskussioner Har viden om historiefagets brug af teorier, begreber og arbejdsmåder fra andre fag 20

21 Kan identificere og indplacere konkrete historiske forskningsbidrag i en bredere historiografisk kontekst Kan forstå og sondre mellem forskellige historiefagtige, herunder tværfagligt orienterede, arbejdsmåder og brug af teorier Kan omsætte forskellige historiefaglige teorier og arbejdsmåder i egne konkrete forskningsstrategier Kompetencer Kan selvstændigt tilegne sig principper i forskellige videnskabelige tilgange og arbejdsmåder Kan reflekteret vælge relevante videnskabelige tilgange og arbejdsmåder i forhold til konkrete arbejdssituationer og problemsti lii nger Kan læse og tilegne sig store mængder informationstung tekst Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset er en teoretisk overbygning på historisk metode og kildekritik. Det giver de studerende et overblik over væsentlige teoretiske og metodiske tilgange og perspektiver, som historikere har anvendt og diskuteret gennem det århundrede, herunder påvirkninger fra andre samfunds- og kulturvidenskaber. Kurset er praksisorienteret og skat sætte de studerende i stand til selvstændigt og eksemplarisk at reflektere over og anvende de behandlede tilgange på konkrete historiske emner. Kurset kombinerer forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der træner den reflekterede anvendelse af teorier og arbejdsmåder Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Skriftlig bunden hjemmeopgave, 7 dage, 10 normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Alle 7-trins-skalaen Intern Tite[ Historie før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Projekt 15 ECTS Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvatgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750 Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling Læringsudbytte/ Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og bedømmelseskriterier /etter aktuelle samfundsmæssige relevans Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant forskningslitteratur og kildemateriate Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater at egne undersøgelser levende og præcist Kompetence 21