STUDIEORDN ING for. Dansk. Kultur-og sprogmodestudier CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Dansk og Kultur-og sprogmodestudier -1 CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fæliesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet stud ieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specia[et 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.2 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.3 Adgangsgivende professionsbacheloruddanne[ser 9.4 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Supplerende kompetencebeskrivelser for de fire studieretninger på faget Dansk 2

3 samt 1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Dansk og Kultur- og sprogmødestudier er en tværfagug uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Dansk udgør fag i og Kultur- og sprogmødestudier udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannetsen cand.mag. i Dansk og Kultur- og sprogmødestudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for tekstvidenskab, tekstanalyse, kommunikations- og medieanalyse (teoretisk og praktisk) - inden for Kultur- og Sprogmødestudiers genstandsfetter, teorier og metode, med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for de gymnasiale uddannelser, voksenundervisning, formidlings- og konsulentvirksomhed samt akademisk virke i NGOer, kommuner, ministerier, analyse- og rådgivningsvirksomheder, højskoler, forskningsinstitutioner og relevante videregående uddannelser, samt at løse kultur- og danskfaglige formidlingsopgaver i flersprogede og flerkulturelle kontekster i den offentlige og private sektor. Kandidaterne vil være kvalificeret til beskæftigelse i jobs hvor det er påkrævet at kunne indgå fagligt, konstruktivt kritisk og reflekteret i samfundsrelevante analyser, praksisser og diskussioner, der vedrører de kulturmødefaglige og danskfaglige felter. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i kompetencer: Dansk og Kultur- og sprogmødestudier giver den studerende følgende : viden om fagets tekst- og sprogvidenskabelige teorier og metoder og redskaber på baggrund af et omfattende kendskab til tekstvidenskabelig teori og metode og deres anvendelse på et danskfagligt tekstmateriale viden om sprogrigtighedsproblemer og deres sammenhæng med variationen i danske sprogs regler og normer viden om en række begivenheder og fænomener, der har påvirket kultur som begreb og kulturel praksis i Danmark og globalt viden om forskellige teoretiseringer af kulturbegrebet og analytiske metoder til at forstå og arbejde med kultur som begreb og praksis empirisk viden om problemstillinger, der vedrører flersprogede og kulturelle kontekster, samt om hvordan disse problemstillinger håndteres af forskellige relevante aktører : foretage udførlige og begrundede analyser af danske tekster med hensyn til deres opbygning og virkemidler vurdere og vælge inden for fagets tekstvidenskabelige metoder og redskaber i forhold til en faglig eller tværfaglig problematik vurdere relationer mellem forskellige kulturelle udtryksformer og forskellige medier analysere komplekse kulturelle fænomener og sammenhænge, på baggrund af teoretisk refteksion strukturere og analysere store tekstmængder, på baggrund af en omfattende viden om danskfagligt stof (efter studieretning) anvende de to fags videnskabelige teorier og metoder til selvstændig formulering og kritisk analyse af problemstitlinger relateret til kulturelle, sproglige og litterære forskelle, ligheder og fætleskaber arbejde tværfagligt med inddragelse af teorier og metoder fra andre samfunds- og kulturvidenskaber i analyser af flerkulturelle problemstillinger formidle forskningsbaseret viden om kulturmøder forhold på tværs af sprogskellet engelsk/dansk Kompetencer: at løse kommunikative og forståelsesmæssige problemer der knytter sig til tekster og deres anvendelse 3

4 at formidle viden om teksters indhold, deres forståelses- og anvendelsesmuligheder og deres funktion i offentlighedens kulturelle og politiske sammenhænge at vejlede andre i beherskelsen af det danske sprog i skrift og tale, at kunne reflektere over normer for sproglig korrekthed og formidle viden med stor sikkerhed og nuancering, mundtligt og skriftligt kan, på tværs af sprogskellet engelsk/dansk, analysere og beskrive konsekvensen af sociale og kulturelle kategoriseringer og identitetskonstruktioner et magtperspektiv og prioritere opgaver og løsninger i en given samfundsmæssig og politisk kontekst kan projektstyre, prioritere vidensproduktion og vælge relevante analyserammer i konkrekte opgaver relateret til sammenhænge, hvor kulturelle og/eller sproglige forskelle og fællesskabskategorier såvel som danskfaglige spørgsmål gør sig gældende kan prioritere formidlingsstrategier og udføre disse, målrettet forskellige aktører 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Kultur- og sprogmødestudier hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i normeret til 120 ECTS-point. Dansk og Kultur- og sprogmødestudier er en 2-årig uddannelse 1.5 Titel. cand.mag. i Dansk og Kultur- og sprogmødestudier Master of Arts (MA) in Danish and Cultural Encounters 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for dansk. Uddannelseselementer for Kultur- og sprogmødestudier hører under censorkorpset for minoritetsstudier og komparative kulturstudier. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgerelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelsesetementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgorelsen. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelsesetementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens el.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og dettagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfortøb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannel.sens opbygning 4.1 Skematisk oversgt 4.2 Anbefatet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Studieretninger på Dansk: A) Dansk sprog og litteratur: At indføre den studerende i de danskfaglige kerneområder sprog og litteratur på videregående niveau. B) Sprog og offentlighed: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde sprog og sprogbrug på videregående niveau. C) Dansk litteratur og medier: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde litteratur på videregående niveau. D) Medievidenskab: At indføre den studerende i området medieanalyse og medieteori på videregående niveau. 1. semester (Dansk) Alt efter valg af studieretning på Dansk anbefales følgende forløb på 1. semester: A) Dansk sprog og litteratur Kursus i videregående sprog og sprogbrug (].0 ECTS) Emnekursus i Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) Projekt i et af fagets kerneområder, Videregående sprog og sprogbrug eller Videregående litteratur (15 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Emnekursus i Skriftlig kommunikation (5 ECTS) Projekt i Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) Dansk litteratur og medier Kursus i videregående litteratur (10 ECTS) Emnekursus i Kulturjournalistik (5 ECTS) Projekt i Videregående litteratur (15 ECTS) 6

7 D) Medievidenskab Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Emnekursus i Kulturjournalistik (5 ECTS) Projekt i medieanalyse og medieteori (15 ECTS) 2. semester (Kultur- og Sprogmødestudier) Kursus: A. Kulturmeder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) 3. semester (Dansk og Kultur- og Sprogmodestudier) Alt efter valg af studieretning på Dansk anbefales følgende forløb på faget Dansk: A) Dansk sprog og litteratur Kursus i i videregående litteratur (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i sprog og offentlighed (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) C) Dansk Litteratur og medier Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i mediehistorie (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) På Kultur- og Sprogmødestudier anbefales følgende: Dybdekandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS). 4. semester (Dansk) Speciale i Dansk (30 ECTS) 5. Uddanne[sen semester Formål 1. semester har tit formål at bygge videre på de grundlæggende studier i sprog-, tekst- og medievidenskab på bachelorniveau samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med danskfaglige problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Alt afhængig af den den valgte studieretning, har semesteret følgende formål: Studieretninger på Dansk: A) Dansk sprog og litteratur: At indføre den studerende i de danskfaglige kerneområder sprog og litteratur på videregående niveau. B) Sprog og offentlighed: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde sprog og sprogbrug på videregående niveau. C) Dansk litteratur og medier: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde litteratur på videregående niveau. D) Medievidenskab: At indføre den studerende i området medieanalyse og medieteori på videregående niveau. 7

8 - Skriftlig - Kulturjournalistik - Videregående - Videregående - Skriftlig - Kulturjournalistik - Didaktik, - Kulturjournalistik - Skriftlig - Skandinavistik - Didaktik, - Kulturjournalistik - Skriftlig - Skandinavistik - Didaktik, Det er ikke muligt at skifte studieretning på 3. og 4. semester. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: De fire studieretninger på faget Dansk har følgende uddannelseselementer i 1. semester: A) Dansk sprog og litteratur Kursus i Videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) eller Videregående litteratur (10 ECTS) (Det kursus, der ikke gennemføres under 1. semester, skal tages i 3. semester) Valgfrit emnekursus: - Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller - Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller (5 ECTS) (Emnekurset Skandinavistik på svensk og norsk skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i et af fagets kerneområder: sprog og sprogbrug (15 ECTS) eller litteratur (15 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: kommunikation (5 ECTS) eller (5 ECTS) eller Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremsilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Skriftlig kommunikation skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i kerneområde: Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) Dansk litteratur og medier Kursus i videregående litteratur (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i kerneområde: Videregående litteratur (15 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Ku[turjournalistik skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i medieanalyse og medieteori (15 ECTS) Tite Videregående [itteratur (Dansk) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk 8

9 Type ECTS-normering Kursus 10 ECTS Kurset giver den studerende viden om hovedtrækkene af dansk titteraturhistorie fra middelalder og renæssance til nutiden. Også anden litteratur kan inddrages, dog med hovedvægt på nordisk litteratur, herunder islandsk middelalderlitteratur. Det primære er arbejdet med litterære tekster, men der lægges også vægt på ændringer bogens og Utteraturens status i det sociale liv, blandt pubbkum, i offentligheden, uddannelsesinstitutionerne og i forhold til andre medieformer. Litteraturhistorien belyses også gennem emner fra de sammenhænge litteraturen indgår i: idé- og filosofihistorie, kunsthistorie, social- og bevidsthedshistorie. Desuden inddrages litteraturhistoriografi. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier analysere en tekst i en historisk og idehistorisk sammenhæng og redegøre for dens historisk specifikke træk redegøre for en tematiks eller et motivs udvikling i historisk forskellige genrer og perioder se fiktive tekster i forhold til andre medieformer redegøre for en ældre teksts eller tematiks nutidige relevans og aktualitet Kompetencer udarbejde og formidle oversigter over tekst- og idehistoriske perioder selvstændigt og i samarbejde med andre at analysere og sammenstille tekstgrupper så de belyser vigtige periodetræk og historiske udvikunger formidle viden om litteratur i samspil med andre kunstformer og medier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kursets genstand er (især fiktive) danske tekster der belyser danske litteratur- og teksthistoriske udvikling fra middelalderen til o Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave inden for et teksthistorisk emne. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, Utteraturliste og evt, bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 7-trins-skalaen Intern Titel. Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Videregående sprog og sprogbrug (Dansk) Dansk Kursus 10 ECTS Læringsudbytte/ Kurset giver videregående indsigt i det danske sprogs opbygning og i bedømmelseskriterier sprogbrugsanalyse af tekster og interaktion, skrevet og talt. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding. 9

10 Fokus ligger på tekstlingvistik som indgang til en belysning at problemer med sammenhæng i tekst og at grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring at tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser af diskurser. analysere dansk sprog og sprogbrug bestemme sproglige, herunder grammatiske, valgs betydning i tekster og for forståelsen af sprogbrug analysere hvorledes teksters mening fastlægges i samspil mellem sprogvalg og kontekst bestemme teksters funktion som handling i en social sammenhæng kunne forstå og analysere forholdet mellem genre og institution Kompetencer at analysere og vurdere tekster i deres sociale sammenhæng selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne redegøre for teksters og teksttypers udformning, betydningsmutigheder og begrænsninger at kunne rådgive andre om sproglige forhold, sprog- og stilvalg, betydningsmuligheder og fejlmuligheder Det omhandler det danske sprogs opbygning og sprogbrugsanalyse at tekster og interaktion. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding (især ledstilting, sætningskonstruktion, pronominalhenvisning og adverbialer til tokusudpegning). Hertil kommer centrale forskelle mellem talt og skrevet sprog. Overordnet indhold Kurset indfører også i tekstlingvistik som belysning at problemer med sammenhæng i tekst og af grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring at tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser af diskurser i bred forstand, herunder politiske diskurser. Emnerne er: videregående sproghandlingsteori, universalpragmatik, kommunikative principper, teorier om relationskommunikation (hof lighedsteori). Der lægges vægt på vekselspillet mellem sprogsystem og sprogbrug. om sproglig, grammatisk struktur og om almene pragmatiske sprognormer anvendes i detaljerede tekstanalyser, af både fiktive og ikke-fiktive tekster (diskurser). Genreteori og genreanatyse spiller en vigtig rolle. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den Læste faglitteratur og resultaterne at øvelserne. Undervejs kan.. inddrages andre undervisnings- og arbejdstormer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Kursets genstand er sprogstruktur og sprogbrug i deres samspil med hinanden. Skriftlig stedprøve at 6 timers varighed Individuel 7-trins-skalaen Intern Titel Medieæstetik og mediegenrer (Dansk) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk 10

11 Type ECTS-normering Kursus 10 ECTS væsentlige mediegenrer og medieæstetiske udtryk i en dansk kontekst mediegenrer og analytiske tilgange til medieæstetiske former sammenhænge mellem fin- og populærkultur tværmediale tendenser og remedieringsformer at kunne identificere mediegenrer og bestemme deres karakteristika, at Læringsudbytte/ kunne arbejde genreanalytisk med mediekulturens tekster bedommelseskriterier at kunne foretage medieæstetiske analyser af væsentlige medieprodukter Kompetencer at kunne analysere udviklingen i mediegenrer i en dansk og international kontekst at kunne analysere centrale medieformers specifikke æstetiske karakteristika og identificere sammenhænge mellem genrer og æstetik, mellem analoge og digitale medier, og mellem fin- og populærkultur Teoretisk viden om medieæstetiske problemstillinger og genrebegrebet i national og international kontekst. Analytisk-metodisk viden om hvordan et bredt udsnit af medieprodukter Overordnet indhold, kan forstas ud fra medieæstetiske og genremæssige synsvinkler. Kendskab til en række centrale medieæstetiske og genrefunderede analyser af både national og international proveniens. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser Laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel prøve. Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. 7-trins-skalaen Intern Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Kurset giver indsigt i det svenske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på afvigelser fra dansk. Læringsudbytte/ Kurset giver oversigt over svensk litteratur fra 19. og 20. århundrede bedømmelseskriterier gennemlæsning af centrale fiktive tekster. Kurset giver indsigt i de norske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på forskelle mellem norsk og dansk. 11

12 Der gives en indføring i den norske sprogsituation og norsk sprogpolitik. Kurset giver oversigt over norsk litteratur fra især det 20. århundrede gennem læsning af centrale fiktive tekster. redegøre for vigtige forskelle mellem henholdsvis dansk og svensk og norsk gennemgå svenske og norske tekster i originaludgave med vægt på såvel sproglige træk som litterære kvaliteter, herunder tekster på såvel bokmål som nynorsk Kompetencer at tilrettelægge og gennemføre undervisning i svensk og norsk for danske elever på gymnasialt niveau Kursets genstand er svensk og norsk sprog og litteratur. Der læses et udvalg af Overordnet indhold. fiktive tekster fra det 19. og 20. arhundrede,herunder eksempler pa nynorsk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gru ppediskussioner og studenteroplæg. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Eksamen afvikles som en to ugers skriftlig hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er 5 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Bestået/Ikke bestået Intern Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og [itteraturpædagogik (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Den studerende tilegner sig didaktisk viden og erfaring Læringsudbytte/ Den studerende lærer at omsætte denne viden i praktisk-analytiske bedømmelseskriterier færdigheder og udarbejdelse af en didaktisk strategi. Kompetencer Den studerende er i stand tit at anvende denne viden i en didaktisk sammenhæng Skriftlig fremstilling i gymnasiet eller litteraturpædagogik. Overordnet indhold Kurset består af følgende elementer: De skriftlige opgaver, herunder de forskellige opgavetyper i dansk, samspillet mellem genre, komposition og argumentation samt det sproglige niveau Den pædagogiske proces, herunder elevernes tekstanalytiske og sproglige forudsætninger samt den skrivepædagogiske organiseringsform, fx det skriftlige basiskursus, processkrivning, kreativ skrivning mv. Evaluering, herunder bedømmelse af opgaver, bedømmelseskriterier og karaktergivning 12

13 Skriftlig fremstilling i dansk og andre fag, herunder samarbejde mellem fagene i skriv-i-alle-fag og skriftlig fremstilling i tværfaglige opgaver og i fag hvor dansk ikke indgår Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne at øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Bunden skriftlig hjemmeopgave. Eksamen afvikles som en fire ugers skriftlig hjemmeopgave. Portfolio-bilag kan eventuelt indgå i bedømmelsen, Prøveform. Besvarelsens omfang er sider a 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Skriftlig kommunikation (Dansk) Dansk Skriftligt emnekursus 5 ECTS sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori forholdet mellem sprogets udtryksformer og kommunikationssituationen den skriftlige fremstillings arbejdsfaser centrale sprogrigtighedsproblemer at udtrykke sig skriftligt i en genre der passer til situationen Læringsudbytte/ at udføre en systematisk undersøgelse af en teksts kommunikative bedømme Is es kriterier hensigtsmæssig hed at drage de relevante konklusioner af undersøgelsen og præsentere dem så de fremstår overbevisende Kompetencer at rådgive andre i sprogrigtighedsspørgsmål at rådgive andre om den konkrete udformning at tekster som led i udviklingen af en hensigtsmæssig kommunikationsstrategi at udarbejde retningslinjer og principper for en organisations tekst- og s p roga rb ej de Overordnet indhold. Kursets indhold er tekstproduktion og pragmatisk, retorisk analyse og vurdering at sagprosatekster, især inden for faglig formidling, argumentation og akademisk opgaveskrivning. Der gives kendskab til sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori, og der arbejdes med de retoriske arbejdsformer: stofsamting, tekstorganisering, sproglige valg, herunder sætningsstruktur, et. korrekt, klart og hensigtsmæssigt dansk skriftsprog, og konstruktiv feedback og revision at tekster. Kurset er mindre refleksivt og kritisk orienteret end kurset i sprog og offentlighed og mere teoretisk ensidigt. normativt og produktionsorienteret. Undervisnings- og arbejdsform, Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den., pagældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. Pa kurset drøftes 13

14 . seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Prøveform. Den studerende omskriver en tekst således at den bliver mere hensigtsmæssig i forhold til kommunikationssituationen, og begrunder ændringerne. Portfolio-bilag kan eventuelt ndga i bedømmelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Besvarelsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bilag. Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titet Undervisningssprog Type ECTS-normering Kutturjourna[istik (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Kurset giver den studerende viden om dominerende kulturteorier og kulturjournalistiske tekster i en dansk medieoffentlighed at afdække komplekse kulturelle forhold gennem brug af kulturteorier og kulturjournalistiske kompetencer Læringsudbytte/ at vurdere kulturjournalistiske teksters funktioner, validitet og bed ø mm etsesk ri te rie r gennem slags kraft Kompetencer at analysere, producere og vurdere kulturjournalistiske tekster at analysere komplekse kommunikationsforløb i den kulturelle offentlighed og i medieoffentligheden at kunne give feedback, rådgive andre og selv bidrage til det kulturjournalistiske felt Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform. Introduktion tit dominerende kulturteorier og analytiske traditioner og analyser af. aktuel dansk kulturjournalistisk praksis. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de tilknyttede øvelser i tekstproduktion laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne... Det primære genstandsfelt er kulturjournalistiske tekster fra offentligheden. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Portfolio-bilag kan indgå i bedømmelsen.. Besvarelsens omfang er 8-10 sider a 2400 enheder, ekskl. evt. portfolio-bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern 14

15 Titel. Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projekt: Videregående litteratur (Dansk) Dansk Projekt 15 ECTS Den studerende skal opnå viden om vigtige teorier og begrebsdannelser inden for faget og om deres anvendelsesmutigheder i forhold til forståelse og analyse af tekster og formidlingen af dens resultater. den studerende kan gennemføre et projekt hvor han eller hun eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for emneområdet dansk litteratur, således at der opnås en helhedsforståelse af emneområdet den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er relevant i forhold til projektets problemstilling den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse, fx i form at analyse af fiktive eller nonfiktive tekster Kompetencer den studerende skal være i stand til at formulere, udvikle og bearbejde eksemplariske problemstillinger inden for faget med henblik på udvi kling af fx nye undervisnings- eller formidlingsaktiviteter den studerende skal være i stand til at gøre dette i samarbejde med fagtigere kolleger eller andre interessenter den studerende skal kunne videreformidle teoretisk og metodiske indsigt og forklare deres anvendelse i forhold til konkrete problemstillinger den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse og videreformidte den til elever, kolleger eller andre målgrupper. Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret danskfaglig problemstilling give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk litteratur i bred forstand. Medievidenskabelige problemstillinger kan indgå. Der kan vælges projektemner der inddrager en sproglig problemstilling, men emnet skal deklareres som litterært, og den grundlæggende indfaldsvinkel i Overordnet indhold. projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som litterær. Problemstillinger inden for medieanalyse og medievidenskab kan inddrages, men kan ikke være hovedemnet. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform Der arbejdes inden for Roskilde Universitets tradition for projektstudier. Der afholdes et indledende projektformulerings- og projektudviklingsmøde, og der gives løbende tilbagemelding på skriftlige oplæg. Alle deltagere indleverer i de første 2 måneder mindst ét individuelt oplæg à 3-4 sider og får tilbagemelding herpå som en det at arbejdet med de studerendes individuelle sproglige og teksttige beherskelse. Studerende der ønsker at kvalificere sig særligt inden for litteraturvidenskab, fx med henblik på at indsende en ph.d.-ansøgning, kan efter studienævnets beslutning erstatte nærværende kursus med et kursus eller projektseminar inden for videregående litteraturteori og litteraturanalyse. 15

16 Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en fly vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hjælpemidler til eksamen Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form at dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Projekt: Videregående sprog og sprogbrug (Dansk) Dansk Projekt 15 ECTS Den studerende opnår viden om vigtige teorier og begrebsdannelser inden for sprog- og kommunikationsvidenskab og om deres anvendelsesmuligheder i forhold til forståelse og analyse at tekster og form idlingen at dens resultater. Læringsudbytte/ den studerende kan gennemføre et projekt hvor han eller hun bedømmelseskriterier. eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for emneområdet dansk sprog og sprogbrug, således at der opnås en helhedsforståelse at emneområdet den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er relevant i forhold til projektets problemstilling 16

17 den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse, fx i form af en analyse af sprogbrug i medierne eller aftalt sprogbrug, eller af et sprogvidenskabeligt problemfelt. Kompetencer den studerende er i stand til at formulere, udvikle og bearbejde eksemplariske problemstiltinger inden for faget med henblik på udvikling og ændring af tekstpraksis eller kommunikationsformer. den studerende er i stand til at gøre dette i samarbejde med faglige kolleger eller andre interessenter den studerende kan videreformidle teoretisk og metodiske indsigt og forklare deres anvendelse i forhold til konkrete problemstillinger den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse og videreformidle den til kolleger, erhvervsfolk eller andre interessentgrupper. Modutets projektarbejde skat gennem arbejdet med en konkret sprogbrugsproblematik give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk sprog og sprogbrug. Overorcinet indhold Der kan vælges projektemner der inddrager både en sproglig, en æstetisk eller en medieanalytisk problemstilling, men emnet skat kunne dektareres som sprogligt, og den grundlæggende indfaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som sproglig. Problemstillinger inden for medieanalyse og medievidenskab kan således inddrages, men kan ikke være hovedemnet alene. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Der arbejdes inden for Roskilde Universitets tradition for projektstudier. Der afholdes et indledende projektformulerings- og projektudviktingsmede, og der gives løbende tilbagemelding på skriftlige oplæg. ALLe deltagere indleverer i de første 2 måneder mindst ét individuelt oplæg à 3-4 sider og får tilbagemelding herpå som en del af arbejdet med de studerendes individuelle sproglige og tekstlige beherskelse. Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indteverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturtiste og evt, bilag. Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, ind hoidsfortegnelse, litteratu rliste og evt, bilag. Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter 17

18 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter form af dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Projekt: Medieana[yse og medieteori (Dansk) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Projekt 15 ECTS medieanalytiske traditioner analyse af auditive, visuelle og audiovisuelle medier dansk pressehistorie medialisering og mediernes virke i moderniteten kommerciel mediekultur nye, digitale medier Læringsudbytte/ afdække mediernes samfundsmæssige betydning bedømmelseskriterier sætte aktuelle medieprodukter ind i en dansk mediehistorisk kontekst analysere og vurdere medieprodukter Kompetencer at sammentænke medieprodukter med samfundsmæssige omstændigheder at sammentænke medieprodukter med historisk specifikke omstændigheder at analysere medieprodukter og sætte analysen ind i en bredere mediekontekst Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret medieanalytisk og medieteoretisk problematik give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk sprog og sprogbrug. Overordnet indhold. Der kan vælges projektemner der inddrager både en sproglig, en æstetisk eller en medieanalytisk problemstilling, men emnet skal deklareres som medieanalytiskog.. medieteoretisk, og den grundlæggende indfaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som medievidenskabelig. Problemstillinger inden for sprogog litteraturvidenskab kan således inddrages, men kan ikke være hovedemnet. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform Projektstudium Eksamens afvikles som mundtlig eksamen under inddragelse af projektrapporten. Prøveform. Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: 18

19 Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og evt, bilag. Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggetsen, fx oversigter i form af dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål Semesteret har til formål at give de studerende indblik i og færdigheder i at analysere centrale begivenheder og arenaer hvor kultur- og sprogmøder har haft og stadig har afgørende indflydelse på kulturelle, sociale og politiske forhold. De studerende opnàr desuden en avanceret forståelse for de teoridannelser, metoder og rationaler, der anvendes i udforskningen af sådanne begivenheder. Uddannetseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmodestudier (15 ECTS) eller Praktikprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) 19

20 ligesom forholder Tte Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering A. Kutturmøder placeret i tid, sted og rum (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS indgående og nuanceret viden om teorier, der forholder sig til begivenheder og fænomener, der har været eller er centrale for kulturog sprogmødestudier. Indgående og nuanceret viden om hvordan tilgange til og fortolkninger af sådanne begivenheder eller fænomener påvirker og påvirkes af lokaliserings- og g[obaliseringsprocesser. Indgående og kritisk forståelse af, hvordan forskellige opfattelser at tid indgår i teorier såvel som i kulturelle og sociale praksisser, der er eller har været centrale for kultur- og sprogmødestudier. Identificere, hvordan akademiske tekster andre kilder til informationer, der evt, opererer på tværs af sprogskel - sig til centrale begivenheder, fænomener og spørgsmål inden for kultur- og sprogmødestudiers genstandsfelt Læringsudbytte/ Forstå og anvende ideen om groundedness eller tekstmæssig bedømmelseskriterier forankring på en kritisk måde, når de identificerer og analyserer kul turmødebegivenheder og fænomener og de teoretiske tilgange, der forholder sig til kulturmøder. Identificere og situere argumenter og tilgange i akademiske tekster og andre kilder med henblik på at kunne udpege deres forskellige eller delvist overlappende forståetser af tid, sted og rum. Kompetencer Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser af forskellige udlægninger at globaliseringsprocesser i tid, sted og rum, herunder en eventuel inddragelse af magtforhold og betydningsforskydninger på tværs at sprogskel. Evaluere og kritisk situere analyser og projekter, der omhandler aspekter af globaliserings-/lokaliseringsprocesser, eksempelvis syd-nord relationer. Kritisk evaluere deres egen position og egne erfaringer i den nutidige globale orden påvirker valg af teori og deres anvendet-ser af disse. Overordnet indhold. Kurset præsenterer de studerende for et udvalg af sociale og kulturelle fænomener og begivenheder, der har været eller er centrale for udviklingen at fremherskende teorikomplekser om kultur- og sprogmødestudier. Disse inkluderer kolonialisme, post/neo/de-kolonialitet; frivillige og tvungne migrationer; slaven og andre institutionaliserede undertrykkelser at specifikke sociale og kulturelle grupper; frihedsbevægelser; forskellige former for liberalisme og andre økonomiske ideologier; oplysningstiden og dens arv... I arbejdet med udlægningerne at disse begivenheder og fænomener vil de studerende skulle forholde sig til, hvordan forskellige udlægninger er forankrede i tid, rum og sted, og evt, kan være vanskelige at forstå på tværs af kulturelle, sproglige og sociale skelsættelser. Dette kan fx komme til udtryk i kritiske vurderinger af, hvordan den fysisk-materielle, geografiske eller økonomiske sammenhæng, hvor et givent fænomen optræder, har indflydelse på, hvordan fænomenet fortolkes og anskues teoretisk. 20

21 Kurset vil lægge op til det efterfølgende kursus B Kultur- og Sprogmødestudier, der udforsker de teoretiske implikationer at spørgsmålene og betragtninger, der diskuteres på A kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at Undervisnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusa nsva rllge ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne ga tit eksamen Prøveform. Det anbefales, at studerende tager A kurset samme semester som B kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Forsiden til den skriftlige opgave skal være udfyldt korrekt og omfangskrav tit besvarelsen overholdt. En skriftlig opgave der svarer på et at tre annoncerede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen, som skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og som skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Længde på besvarelsen: tegn inkl mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste udfyldt forside, og ekskl, mulige dele: bilag og indholdsfortegne[se. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end.. undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tite B. Ku[tur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver. (KuLtur- og sprogmødestudier) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Type Obligatorisk kursus 21