STUDIEORDNING. Pædagogik & UddanneIsesstw. Dansk CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET ï7 CAN D.MAG. Dansk og UddanneIsesstw Pædagogik & STUDIEORDNING 1ér

2 Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fæltesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1,2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforlob 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelsesknitenier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og k[ageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.2 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.3 Adgangsgivende professionsbachel.oruddannelser 9.4 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Supplerende kompetencebeskrivelser for de fire studieretninger på faget Dansk 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. Pædagogik Et Uddannetsesstudier og Dansk er en tværfaglig uddannelse, som består af studier at to selvstændige fag, hvoraf Pædagogik & Uddannelsesstudier udgør fag i og Dansk udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Dansk er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for og i et kritisk perspektiv at udvikle, organisere og evaluere uddannelse, læring og kompetencer i formelle og uformelle kontekster, samt at videreudvikle viden, færdigheder og kompetencer inden for tekstvidenskab, tekstanalyse, kommunikations- og medieanalyse - teoretisk og praktisk. Uddannelsen har til formål, at kandidaten opnår forudsætninger for at tilrettelægge, gennemføre, vurdere og evaluere læreprocesser med inddragelse af sproglige, formidlende og kommunikative dimensioner. Uddannelsen har fokus på sprog, tekst, medier og kommunikation som en integreret del af forståelser af uddannelse og læring, og som genstand for læreprocesser med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for udvikling og analyse, samt planlægning og gennemførelse at uddannelse i både offentlige og private organisationer, institutioner og virksomheder. Kandidater beskæftiger sig med sprog-, medie og tekstanalytiske og pædagogiske opgaver i tilknytning til pædagogiske og uddannelsesmæssige problemstillinger. Kandidater uddannes til at varetage undervisning, uddannelsesudvi kling og forskning ved videregående uddannelser indenfor professionsuddannelser og universiteter. Kandidater kvalificerer sig desuden til planlægning og tilrettelæggelse af læringsmiljoer og kommunikation indenfor såvel uddannelsesinstitutioner, offentlige og private virksomheder, faglige organisationer, NGO er og medier. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Dansk giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om teorier om pædagogik, uddannelse, læring samt sprog(brug) på højeste internationale niveau. Indsigt i og forståelse at centrale teoriers videnskabsteoretiske grundlag samt deres metodologiske og etiske implikationer indenfor pædagogik, uddannelsesforskning. Viden om tekst- og sprogvidenskabelige teorier og metoder og redskaber på baggrund af et omfattende kendskab til tekstvidenskabelig teori og metode og deres anvendelse på et danskfag[igt tekstmateriale. Indsigt i teorier og metoder indenfor pædagogik og uddannelsesforskning om uddannelsers institutionelle og politiske forankring samt historiske udviklinger og forandringer i pædagogikken. Viden om deltagerorienterede perspektiver på læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum, samt læringsmiljøets betydning for social forandring. Forskningsbaseret viden om (sammenhænge mellem) læring, uddannelse, sprogudvikting og kommunikation som samfundsmæssig, kulturel og videnskabelig aktivitet. Forskningsbaseret viden om sprogrigtighedsprobtemer og deres sammenhæng med variationen i danske sprogs regler og normer. Indsigt i hvordan læreprocesser indgår i modsætningsfyldte sociale, kulturelle og sproglige/diskursive praksisser, der kan udgøre både barrierer og ressourcer for tæring. Indsigt i og forståelse at uddannelsesmæssige og pædagogiske aspekter af den samfundsmæssige indsats i forhold til sprog, medier og formidling. : Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse at pædagogiske og uddannelsesmæssige problemstillinger. 3

4 Undersøgelse og analyse at pædagogiske og uddannelsesrelaterede problemstillinger i relation til sprog, medier, og formidling. Identifikation og vurdering at praktiske og teoretiske problemstillinger relateret til sociale forandringer, deltagerorienterede, læringsmæssige perspektiver på kompetenceudvikling og understøttelse af sociale og kulturelle forandringer. Anvendelse at pædagogiske teorier og metoder til at afdække lærings- og udviklings- og uddannelsesmæssige behov i organisationer og insti-tutioner. Tilrettelæggelse, varetagelse og evaluering af læreprocesser og uddannelsesforløb med etablering at samspil og interaktion mellem deltager-nes erfaringer og skabelse af uddannelsesmæssig, social og kulturel fornyelse, udvikling og forandring. Planlægning, udførelse, produktion og vurdering at materiale til formidling at uddannelsesfaglig viden til udvalgte målgrupper og aktørgrupper. Foretage udførlige og begrundede analyser af danske tekster med hensyn til deres opbygning og virkemidler. Vurdere og vælge inden for danskfagets tekstvidenskabetige metoder og redskaber i forhold til en faglig eller tværfaglig problematik. Vurdere relationer mellem forskellige kulturelle udtryksformer og forskellige medier. Analysere komplekse kulturelle fænomener og sammenhænge, på baggrund at teoretiske relationer. Kompetencer: Selvstændig og teoretisk begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering at uddannelses- og udviklingsforleb i relation til kompetenceudvikling og forandringsprocesser på formaliserede uddannelsesinstitutioner, velfærdsinstitutioner, virksomheder og organisationer. Fremstilling at og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannelsers institutionelle forankring, pædagogiske bevægelser, deltagerforståetse, læringsrum og social forandring. Selvstændig udvikling og styring af komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb med henblik på læring, sprogudvikling og kommunikation i organisationer og institutioner. Selvstændig løsning af kommunikative og forståelsesmæssige problemer der knytter sig til tekster og deres anvendelse. Formidling at viden om teksters indhold, deres forståelse- og anvendelsesmuligheder og deres funktion i offentlighedens kulturelle og politiske sammenhæng. Vejledning at andre i beherskelsen af det danske sprog i skrift og tale, at kunne reflektere over normer for sproglig korrekthed og formidle viden med stor sikkerhed og nuancering, mundtligt og skriftligt. Kritisk vurdering af ny forskningsbaserede teorier, metoder og resultater indenfor uddannelse og pædagogiske aktiviteter. Indgå i et samarbejde med fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, færdigheder og kompetencer. Fortsættelse af studier i pædagogik, uddannelsesstudier og sprogvidenskab eller andre beslægtede studier, herunder forskning. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Dansk hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Dansk er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. 1.5 Titel cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Dansk Master of Arts (MA) in Educational Studies and Danish 4

5 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for generel pædagogik. Uddannelseselementer for Dansk hører under censorkorpset for dansk. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelsesetementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadgangsbekendtgøre[sen. 2.3 Forhåndsmenit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeniterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forh å ndsme ritten. 3. Uddannelsens el.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 5

6 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforl.øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkende[se er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt FAGI 3OECTS 4.2 Anbefalet stud leforløb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester Pædagogik og Uddannelsesstudier: 6

7 Sprog Kursus i (5 ECTS): Uddannelse, institution og samfund Kursus 2 (5 ECTS): Pædagogiske bevægelser og modbevægelser Kursus 3 (5 ECTS): Læringsrum, deltagelse og deltagere pædagogisk belysning Projekt (15 ECTS): Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser 2. semester (Dansk) Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Emnekursus i Skriftlig kommunikation (5 ECTS) Projekt i kerneområdet sprog og sprogforbrug (15 ECTS) 3. semester (Pædagogik og Uddannelsesstudier og Dansk) Pædagogik & Uddannelsesstudier: Kursus 2: Læring, Arbejde og Social forandring (10 ECTS) Kursus i: Pædagogisk metodologi (5 ECTS) eller Kursus 3: Analysestrategier og fremstillingsformer i pædagogisk forskning (5 ECTS) Dansk - og offentlighed: Kursus i sprog og offentlighed (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) Uddannelseselementer i 4. semester Speciale (30 ECTS-Point) 5. Uddannelsen semester Formål i. semester, Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser: Semester har til formål at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Denne overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerende får teoretiske og metodiske forudsætninger for at diskutere og analysere forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. UddanneLseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus 3: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (is ECTS) rtite Type ECTS-normering UddanneLse, institution og samfund (Pædagogik & Uddanne[sesstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om relevante uddannelsessociologiske teorier om institution, uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig kontekst Læringsudbytte/ Indsigt i uddannelsernes og pædagogikkens konkrete, empiriske bedømmelseskriterier samfundsmæssige kontekst Kunne diskutere og vurdere forskellige uddannelsessociologiske perspektivers forudsætninger og relevans 7

8 Kunne analysere og diskutere pædagogiske og uddannelsesmæssige forhold og problemstillinger fra et samfundsmæssigt og institutionelt perspektiv Kompetencer Selvstændig tilegnelse af en kritisk, samfundsorienteret betragtningsmåde i forhold til pædagogiske og uddannelsesmæssige spørgsmål Kritisk refteksion og vurdering af uddannetsespolitiske forhold og pædagogiske institutioner Fokus på dette kursus vil rette sig mod at give den studerende dybdegående indsigt uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig og institutionel sammenhæng. Kurset har et bredt og overordnet fokus på de samfundsmæssige, kulturelle og politisk-økonomiske vilkår og betingelser for institutionsmæssige og uddannelsesmæssige forhold via en fokusering på sociologiske, kulturelle og uddannelsessociologiske teorier, begreber, undersøgelser, indsigter og forståelser. Overordnet indhold I det moderne samfund foregår mange lærings- og erfaringsprocesser i samfundsmæssige og institutionaliserede sammenhænge. Samfundsmæssige, politiske, kulturelle og institutionelle vilkår danner derfor rammen for at forstå betingelserne for det der foregår i uddannelser og på det pædagogiske felt generelt. Fokus er således rettet mod udviklinger i uddannelsespolitik, uddannelsers struktur, uddannelse som institution, samt hvad de betyder rammer og vilkår for pædagogik og Læring. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen varierer mellem forelæsning, diskussion i mindre grupper og de studerendes egen tilrettelæggelse og gennemførsel at undervisningsa ktiviteter. De studerende vil få løbende feedback fra alle deltagere på den undervisning de selv er ansvarlig for. Det samlede kursus evalueres ved kursets afslutning. Prøveformen er aktiv, tilfredsstillende deltagelse. Prøveformen udmøntes konkret ved: Den studerende er tit, stede ved mindst 80 % at alle undervisningsgangene. Den studerende deltager i gruppearbejde med at forberede og udføre et mindre undervisn i ngsfo rlø b. Prøveform Omprøve: Ved manglende opfyldelse at ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normatsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Pædagogiske bevægelser og mod bevægelser (Pædagogik & Uddanne[sesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS 8

9 Progressive Viden Viden om pædagogisk teori i historisk og samfundsmæssigt perspektiv Indsigt i centrale pædagogiske tænkere og konkrete skole- og institutionsforsøg Identifikation og vurdering af forskellige pædagogiske teoriers Læringsudbytte/ indbyrdes relation, ligheder og forskelle bedømmelseskriterier Undersøgelse og analyse af aktuelle pædagogiske positioner i både nutidigt og historisk perspektiv Kompetencer Kritisk vurdering og analyse at pædagogiske bevægelser og teoriers betydning for aktuel pædagogisk udvikling Fremstilling at og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om pædagogiske bevægelser og modbevægelser Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset har fokus på bevægelser og modbevægelser i pædagogikken set i et historisk, internationalt, socialt og kulturelt perspektiv. Fokus er på betydninger at stremninger i pædagogikkens historie for aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske bevægelser. På kurset præsenteres den studerende for baggrunde for etablering at parallelle pædagogiske stromninger i USA og Europa i den første del af 1900-tallet Education og Reformpædagogikken. Disse. pædagogiske strømningers betydning for etablering at alternative skoleformer, li[leskote olign følges gennem etterkrigstiden reformulering og transformationer af den progressive pædagogik og retormpædagogikken som kritisk pædagogik, alternativ pædagogik, og frigorende pædagogik i dansk skoleudvikling. På kurset behandles spørgsmålet om hvordan disse bevægelser har og kan få relevans i forhold til den aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske udvikling. Undervisnings- og arbejdsformen varierer mellem underviseroplæg, studenteroplæg, gruppediskussioner og fremlæggetser. Der stilles krav om, at den studerende deltager i tilrettelæggelsen at arbejdsformer og udfærdigelsen at det endelige program for mindst en af de enkelte kursusgange. Forudsætninger for at kunne gå til. e ksamen røve orm.. Er den studerende forhindret i at deltage i forberedelsen til mindst en kursusgang skal den studerende aflevere en skriftlig opgave med en redegørelse og begrundelse for relevante arbejdsformer til en kursusgang og udfærdige et udkast til et program. Opgaven skal være 1-2 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Kurset bedømmes ved en afsluttende skriftlig prøve, med afsæt i kursets indhold. Der er tale om en gruppeprøve, hvor man kan være 2 eller 3 personer i hver gruppe. De studerede har i alt 4 arbejdsdage til at besvare opgaven. Besvarelsen at den skriftlige opgave skal have et omfang at 6-8 normalsider, hvis man er 2 i gruppen, 8-10 normalsider, hvis man er 3 i gruppen. Det skal fremgå af hvad den enkelte person i gruppen er ansvarlig for, således at opgavebesvarelsen, der kan gives individuel bedømmelse. Hvis opgaven overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der kan i særlige tilfælde dispenseres for kravet om gruppeprøve og gives tilladelse til individuel besvarelse at skriftlig prøve. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Såfremt den studerende ikke består prøven, formuleres en ny opgave. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Alle 7-trins-skalaen 9

10 Censur Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt i centrale teorier om læringsrum, deltagelse og interaktionsprocesser Viden om mødet mellem professionelle og deltagere Viden om pædagogiske koder og deres selektionsmåder Identificere og anvende teorier og metoder til analyse af steder og rums betyd-ning for læreprocesser Læringsudbytte/ Analysere og vurdere læringsmiljøets betydning for bedømmelseskriterier deltagelsesmuligheder Analysere og reflektere deltagerforudsætningers betydning for pædagogisk plan-lægning og praksis Kompetencer Selvstændig analyse og diskussion at læringsrum og læringsmiljøers betydning for involverende læreprocesser, samt dets muligheder og begrænsninger Kritisk vurdering og analyse at, hvilken betydning pædagogiske tekster og koder har for deltagernes lærings- og deltagelsesmuligheder Overord net i dhold Dette kursus sætter fokus på rum, sted og relationer i specifikke og afgrænsede kontekster, samt på de pædagogiske problemstillinger, modsætninger, vanskeligheder, dilemmaer og paradokser, der er knyttet til disse kontekster. Det overordnede formål med kurset er at give den studerende indsigt i centrale teorier, begreber og metoder til belysning at, hvordan deltagelse i pædagogiske processer muliggøres og umuliggøres gennem deltageres møde, interaktion og kommunikation i forskellige pædagogiske og læringsorienterede rum og kontekster. Rum forstås bredt som både fysiske og materielle rum, som sociale rum, samt digitale og virtuelle rum. På kurset knyttes et deltagerperspektiv på de mere overordnede teorier og forståelser omkring strukturer, rammer og strømninger. De centrale begreber på kurset er begreber om rum, kontekst, deltagelse, involvering, interaktion, pædagogiske koder mv. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen består at forskellige arbejdsformer, der lægger op til de studerendes aktive deltagelse f.eks. øvelser, eksperimenter, workshop-aktiviteter på baggrund at input og oplæg fra underviserne. Prøvetormen er todelt: Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse Udarbejdelse af grupperapport Prøveform Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmede ved 80 % at undervisningen Deltager aktivt i kursets tremlæggelsesseminar og her sammen med gruppen mundtlig præsenterer det empiriske arbejde omhandlende et konkret læringsrum 10

11 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve De studerende skat i grupper udarbejde en skriftlig rapport, hvor et selvvalgt konkret tæringsrum beskrives, undersøges og anatyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinke[ og problemstilling. Den skriftlige rapport skat være på 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Rapporten udarbejdes løbende under kursusforløbet og afleveres på et af kursusansvarlig fastsat tidspunkt inden kursets afslutning. Efter aflevering af grupperapport får de studerende en individuel karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af deres bidrag til grupperapporten. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Omprøve: Såfremt en studerende ikke består prøven, skal den studerende formulere en ny rapport, hvor det selvvalgte konkrete tæringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinket og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Den nye rapport skal afleveres indenfor 2 uger efter kursets afslutning Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen T ite Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Projekt - Samfundsmæssige og ku[ture[le rammer for uddannelse, pædagogik og [æreprocesser (Pædagogik & UddanneLsesstudier) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om teorier om centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodo-logiske implikationer indenfor uddannelse, pædagogik og læreprocesser Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelse, pædagogik og læreproces-ser i relation til strukturelle, kulturelle, institutionelle og politiske forandringer og historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af.. pro-blemstiltinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkar og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreprocesser Undersøgelse og analyse af centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og be-tingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Kompetencer Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem samfundsmæssige og kulturelle betingelser for uddannel-ser, pædagogik og læreprocesser Kritisk analyse og vurdering af problemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreproces-ser 11

12 Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Projektets emne og problemstilling er selvvalgt indenfor det overordnede tema: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Formålet med projektarbejdet på semesteret er at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Den overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerendes gennem projektarbejdet arbejder teoretisk og metodisk med diskussioner og analyser at forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk deltagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. Igennem arbejdet med projektet skal det demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse af samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets øvrige kompleksitet. Gruppearbejde og projektvejledning Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfelt og besvarelse at denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppe. Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egne læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejleder. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside prøve form Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normalsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Prøvens længde inkl. votering: Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Ved 6 studerende 135 minutter 12

13 - Skandinavistik - Didaktik, - Videregående - Videregående - Skriftlig - Kulturjournalistik - Skandinavistik Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen foregår som en samlet bedømmelse af projektrapport og den mundtuge præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i sprog-, tekst- og medievidenskab på bachelorniveau samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med danskfaglige problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Alt afhængig af den den valgte studieretning, har semesteret følgende formål: Studieretninger på Dansk: A) Dansk sprog og litteratur: At indføre den studerende i de danskfaglige kerneområder sprog og litteratur på videregående niveau. B) Sprog og offentlighed: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde sprog og sprogbrug på videregående niveau. C) Dansk litteratur og medier: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde litteratur på videregående niveau. D) Medievidenskab: At indføre den studerende i området medieanalyse og medieteori på videregående niveau. Det er ikke muligt at skifte studieretning på 3. semester. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: De fire studieretninger på faget Dansk har følgende uddannelseselementer i 2. semester: A) Dansk sprog og litteratur Kursus i Videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) eller Videregående litteratur (10 ECTS). (Det kursus, der ikke gennemføres under 2. semester, skal tages i 3. semester) Valgfrit emnekursus: med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) eller - Skriftlig kommunikation (5 ECTS) eller - Kulturjournalistik (5 ECTS) (Emnekurset Skandinavistik på svensk og norsk skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i et af fagets kerneområder: sprog og sprogbrug (15 ECTS) eller litteratur (15 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: kommunikation (5 ECIS) eller (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller 13

14 - Didaktik, - Kulturjournalistik - Skriftlig - Skandinavistik - Didaktik, - Skriftlig - Skandinavistik skriftlig fremsilting i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Skriftlig kommunikation skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i kerneområde: Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) Dansk litteratur og medier Kursus i videregående litteratur (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i kerneområde: Videregående litteratur (is ECTS) D) Medievidenskab Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: - Kulturjournalistik (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller - Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i medieanalyse og medieteori (15 ECTS) Titel. Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Videregående sprog og sprogbrug (Dansk) Dansk Kursus 10 ECTS Viden Kurset giver videregående indsigt i det danske sprogs opbygning og i sprogbrugsanalyse at tekster og interaktion, skrevet og talt. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding. Fokus ligger på tekstlingvistik som indgang til en belysning af problemer med sammenhæng i tekst og af grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring at tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser at diskurser. analysere dansk sprog og sprogbrug. bestemme sproglige, herunder grammatiske, vatgs betydning i tekster og for forstaelsen at sprogbrug analysere hvorledes teksters mening fastlægges i samspil mellem sprogvalg og kontekst bestemme teksters funktion som handling i en social sammenhæng kunne forstå og analysere forholdet mellem genre og institution Kompetencer at analysere og vurdere tekster i deres sociale sammenhæng selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne redegøre for teksters og teksttypers udformning, betydningsmuligheder og begrænsninger at kunne rådgive andre om sproglige forhold, sprog- og stilvalg, betydningsmuligheder og fejlmuligheder 14

15 Det omhandler det danske sprogs opbygning og sprogbrugsanalyse at tekster og interaktion. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding (især ledstilling, sætningskonstruktion, pronominalhenvisning og adverbialer til fokusudpegning). Hertil kommer centrale forskelle mellem talt og skrevet sprog. Overordnet indhold Kurset indfører også i tekstlingvistik som belysning at problemer med sammenhæng i tekst og at grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring at te st. Kurset giver teoretisk indsigt i tilosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser at diskurser i bred forstand, herunder politiske diskurser. Emnerne er: videregående sproghandlingsteori, universalpragmatik, kommunikative principper, teorier om relationskommunikation (høflighedsteori). Der lægges vægt på vekselspillet mellem sprogsystem og sprogbrug. Viden om sproglig, grammatisk struktur og om almene pragmatiske sprognormer anvendes i detaljerede tekstanalyser, at både fiktive og ikke-fiktive tekster (diskurser). Genreteori og genreanalyse spiller en vigtig rolle. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne at øvelserne. Undervejs kan Undervisnings- og arbejdsform.. inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, t. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroptæg. Kursets genstand er sprogstruktur og sprogbrug deres samspil med hinanden. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Skriftlig stedpreve at 6 timers varighed Individuel 7-trins-skalaen Intern TiteL Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Videregående Litteratur (Dansk) Dansk Kursus 10 ECTS Viden Kurset giver den studerende viden om hovedtrækkene af dansk litteraturhistorie fra middelalder og renæssance til nutiden. Også anden litteratur kan inddrages, dog med hovedvægt på nordisk litteratur, herunder islandsk middelalderlitteratur. Det primære er arbejdet med litterære tekster, men der lægges også vægt på ændringer i bogens og litteraturens status i det sociale liv, blandt publikum, i offentligheden, Læringsudbytte/ uddannelsesinstitutionerne og i forhold til andre medietormer. bedømmelseskriterier Litteraturhistorien belyses også gennem emner fra de sammenhænge litteraturen indgår i: idé- og tilosofihistorie, kunsthistorie, social- og bevidsthedshistorie. Desuden inddrages [itteraturhistoriografi. analysere en tekst i en historisk og idehistorisk sammenhæng og redegøre for dens historisk specifikke træk redegøre for en tematiks eller et motivs udvikling i historisk forskellige genrer og perioder 15

16 se fiktive tekster i forhold til andre medieformer redegøre for en ældre teksts eller tematiks nutidige relevans og aktualitet Kompetencer udarbejde og formidle oversigter over tekst- og idehistoriske perioder selvstændigt og i samarbejde med andre at analysere og sammenstille tekstgrupper så de belyser vigtige periodetræk og historiske udviklinger formidle viden om litteratur i samspil med andre kunstformer og medier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kursets genstand er (især fiktive) danske tekster der belyser danske litteratur- og teksthistoriske udvikling fra middelalderen til o Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave inden for et teksthistorisk emne. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Intern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Viden Kurset giver indsigt i det svenske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på afvigelser fra dansk. Kurset giver oversigt over svensk litteratur fra 19. og 20. århundrede gen nemlæsning af centrale fiktive tekster. Kurset giver indsigt i de norske sprogs fonetiske, grammatiske og [eksikalske opbygning med særlig vægt på forskelle mellem norsk og dansk. Der gives en indføring i den norske sprogsituation og i norsk sprogpolitik. Læringsudbytte/. Kurset giver oversigt over norsk litteratur fra især det 20. århundrede bedømmelseskriterier. gennem læsning af centrale fiktive tekster. redegøre for vigtige forskelle mellem henholdsvis dansk og svensk og norsk gennemgå svenske og norske tekster i originaludgave med vægt på såvel sproglige træk som litterære kvaliteter, herunder tekster på såvel bokmål som nynorsk Kompetencer at tilrettelægge og gennemføre undervisning i svensk og norsk for danske elever på gymnasialt niveau Overordnet indhold. Kursets genstand er svensk og norsk sprog og litteratur. Der læses et udvalg af., fiktive tekster fra det 19. og 20. arhundredeherunder eksempler pa nynorsk. 16

17 Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang Læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den Læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse Censur Eksamen afvikles som en to ugers skriftlig hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er 5 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturtiste og evt, bilag. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og titteraturpædagogik (Dansk) Dansk Vatgfrit emnekursus 5 ECTS Viden Den studerende titegner sig didaktisk viden og erfaring Læringsudbytte/ Den studerende lærer at omsætte denne viden i praktisk-anatytiske bedømmelseskriterier færdigheder og udarbejdelse af en didaktisk strategi. Kompetencer Den studerende er i stand til at anvende denne viden en didaktisk sammenhæng Skriftlig fremstilling i gymnasiet eller titteraturpædagogik. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kurset består af følgende elementer: De skriftlige opgaver, herunder de forskellige opgavetyper i dansk, samspillet mellem genre, komposition og argumentation samt det sproglige niveau Den pædagogiske proces, herunder elevernes tekstanalytiske og sproglige forudsætninger samt den skrivepædagogiske organiseringsform, fx det skriftlige basiskursus, processkrivning, kreativ skrivning mv. Evaluering, herunder bedømmelse af opgaver, bedømmelseskriterier og karaktergivning Skriftlig fremstilling i dansk og andre fag, herunder samarbejde mellem fagene i skriv-i-alle-fag og skriftlig fremstilling i tværfaglige opgaver og i fag hvor dansk ikke indgår Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Bunden skriftlig hjemmeopgave. Eksamen afvikles som en fire ugers skriftlig hjemmeopgave. Portfolio-bilag kan eventuelt indgå i bedømmelsen. Besvarelsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt. 17

18 Bedømmelse Censur Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Skriftlig kommunikation (Dansk) Dansk Skriftligt emnekursus 5 ECTS Viden sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori forholdet mellem sprogets udtryksformer og kommunikationssituationen den skriftlige fremstillings arbejdsfaser centrale sprogrigtighedsproblemer at udtrykke sig skriftligt i en genre der passer til situationen Læringsudbytte/ at udføre en systematisk undersøgelse af en teksts kommunikative bed øm m elses kriterier hensigtsmæssig hed at drage de relevante konklusioner af undersøgelsen og præsentere dem så de fremstår overbevisende Kompetencer at rådgive andre i sprogrigtighedsspørgsmål at rådgive andre om den konkrete udformning af tekster som led i udviklingen af en hensigtsmæssig kommunikationsstrategi at udarbejde retningslinjer og principper for en organisations tekst- og s p roga rbej de Overordnet indhold. Kursets indhold er tekstproduktion og pragmatisk, retorisk analyse og vurdering af sagprosatekster, især inden for faglig formidling, argumentation og akademisk opgaveskrivning. Der gives kendskab til sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori, og der arbejdes med de retoriske arbejdsformer: stofsamling, tekstorganisering, sproglige valg, herunder sætningsstruktur, et. korrekt, klart og hensigtsmæssigt dansk skriftsprog, og konstruktiv feedback og revision af tekster. Kurset er mindre refleksivt og kritisk orienteret end kurset i sprog og offentlighed og mere teoretisk ensidigt, normativt og produktionsorienteret. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Prøveform. Den studerende omskriver en tekst således at den bliver mere hensigtsmæssig i forhold til kommunikationssituationen, og begrunder ændringerne... Portfolio-bilag kan eventuelt indga i bedømmelsen. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Individuel prøve. Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået 18

19 Censur Intern TiteL Undervisningssprog Type ECIS-normering Kutturjournatistik (Dansk) Dansk Va[gfrit emnekursus 5 ECTS Viden Kurset giver den studerende viden om dominerende kulturteorier og kutturjournalistiske tekster i en dansk medieoffentlighed at afdække komplekse kulturelle forhold gennem brug af kulturteorier og kulturjournalistiske kompetencer Læringsudbytte/ at vurdere kulturjournalistiske teksters funktioner, validitet og bedømme [ses kriterier gennem slags kraft Kompetencer at analysere, producere og vurdere kulturjournatistiske tekster at analysere komplekse kommunikationsforløb i den kulturelle offentlighed og i medieoffenttigheden at kunne give feedback, rådgive andre og selv bidrage det kulturjournalistiske felt Introduktion tit dominerende kulturteorier og analytiske traditioner og analyser af Overordnet indhold. aktuel dansk kulturjournalistisk praksis. tl Undervisnings- og arbejdsform. Preveform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de tilknyttede øvelser i tekstproduktion laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne.. Det primære genstandsfelt er kulturjournalistiske tekster fra offentligheden. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroptæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Portfotio-bilag kan indgå i bedømmelsen. Besvarelsens omfang er 8-10 sider à 2400 enheder, ekskl. evt. portfolio-bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Medieæstetik og mediegenrer (Dansk) Dansk Kursus 10 ECTS Viden væsentlige mediegenrer og medieæstetiske udtryk i en dansk kontekst Læringsudbytte/ mediegenrer og analytiske tifgange til medieæstetiske former bedømmelseskriterier sammenhænge mellem fin- og populærkultur tværmediale tendenser og remedieringsformer 19

20 at kunne identificere mediegenrer og bestemme deres karakteristika, at kunne arbejde genreanatytisk med mediekulturens tekster at kunne foretage medieæstetiske analyser af væsentlige medieprodukter Kompetencer at kunne analysere udviklingen i mediegenrer i en dansk og international kontekst at kunne analysere centrale medieformers specifikke æstetiske karakteristika og identificere sammenhænge mellem genrer og æstetik, mellem analoge og digitale medier, og mellem fin- og populærkultur Teoretisk viden om medieæstetiske problemstillinger og genrebegrebet i national og international kontekst. Anatytisk-metodisk viden om hvordan et bredt udsnit af medieprodukter Overordnet indhold. kan forstas ud fra medieæstetiske og genremæssige synsvinkler. Kendskab til en række centrale medieæstetiske og genrefunderede analyser af både national og international proveniens. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Som forberedelse tit hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroptæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side,.. eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturtiste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve. Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projekt: Videregående sprog og sprogbrug (Dansk) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Den studerende opnår viden om vigtige teorier og begrebsdannelser inden for sprog- og kommunikationsvidenskab og om deres anvendetsesmutigheder i forhold tit forståelse og analyse af tekster og formidlingen af dens resultater. den studerende kan gennemføre et projekt hvor han eller hun eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for emneområdet dansk sprog og sprogbrug, således at der opnås en helhedsforståetse af emneområdet den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er relevant i forhold til projektets problemstilling den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse, fx i form af en analyse af sprogbrug i medierne eller aftalt sprogbrug, eller af et sprogvidenskabeligt problemfelt. 20