Revurdering af miljøgodkendelse

Transkript

1 VEJEN KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Dat: Flemming Jensen Timekær Rødding Sagsnr.: 11/ Web: Tlf: Revurdering af miljøgdkendelse Fr ejendmmen Brændstrupgård Timekær 10, 6630 Rødding Revurderingen meddeles i henhld til kap. 5 i lvbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 med senere ændringer.

2

3 Revurdering af Miljøgdkendelse af listevirksmhed i henhld til kap. 5 i lvbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 med senere ændringer Oplysninger m husdyrbruget: Adresse Timekær 10, 6630 Rødding Ejendmsnummer Matrikelnummer 22 m.fl., Brændstrup, Rødding CVR CHR Ejendmmens ejer Flemming Jensen Husdyrbrugets ejer Flemming Jensen Husdyrbrugets kntaktpersn Flemming Jensen Revurderingen mfatter følgende tidligere afgørelse: Gdkendelse i henhld til lv nr. 698 af 22. september 1998 m miljøbeskyttelse. Miljøgdkendelse af hele virksmheden meddelt 26. nvember Revurderet miljøgdkendelse af hele virksmheden meddelt den 23. april INDHOLDSFORTEGNELSE Side RESUME... 4 DEL 1: AFGØRELSEN... 5 Vilkår fr afgørelsen... 6 Offentliggørelse / Høring g Klageadgang DEL 2: VURDERINGER Bemærkninger til afgørelsen DEL 3: KLAGEVEJLEDNING Underretning m afgørelsen DEL 4: BILAG

4 RESUME Vejen Kmmunes udkast til revurdering af ejendmmen beliggende på Timekær 10, 6630 Rødding. Ejendmmen har en gdkendt prduktin på slagtekyllinger svarende til en ttal prduktin på 266,4 DE. Til ejendmmen hører 76,1 ha ejede/frpagtede udbringningsarealer samt 76,18 ha udbringningsarealer, sm er aftalearealer med tredjemand. På de ejede g frpagtede arealer udbringes husdyrgødning svarende til 1,39 DE/ha. På aftalearealerne udbringes husdyrgødning svarende til 0,95 DE/ha. Ingen af udbringningsarealerne ligger i pland, der er udpeget sm pland til fsfrbelastet Natura 2000 mråde eller i nitratklasse. Der ligger flere mråder beskyttet efter naturbeskyttelseslvens 3 i nærheden af ejendmmen g på ejendmmens udbringningsarealer. Der er lavet vurderinger på ejendmmens påvirkninger på naber (lugt), natur (ammniak), grundvand, verfladevand samt anvendelsen af BAT (bedste tilgængelige teknik). Ud fra disse vurderinger, er der lavet vurdering af de eksisterende vilkår sm enten er videreført eller slettet g erstattet af nye tidssvarende vilkår. Med den freliggende afgørelse, er der fretaget en revurdering g sammenskrivning af vilkårene i virksmhedens miljøgdkendelse af 26. nvember Revurderingen giver anledning til, at ngle af de hidtil gældende vilkår ændres. Det drejer sig m vilkår vedrørende virksmhedens: Indretning g drift, Harmnibestemmelser g Affald jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen, Husdyrgødning, Egenkntrl, BAT g Generelle frhld. Ændringer i vilkår er lavet på baggrund af nye regler fr mrådet g indførelsen af BAT fr landbrugsejendmme. Sidst i afsnit 2 er der lavet en psamling af de ændrede vilkår samt begrundelse herfr. De øvrige vilkår i den reviderede gdkendelse er vurderet at være i verensstemmelse med gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen g praksis på mrådet i øvrigt. Vejen Kmmune d. 8. december 2011 Helle Kalmayer Hansen Teknik g Miljø Rådhuspassagen Vejen 4

5 DEL 1: AFGØRELSEN På grundlag af plysningerne i del 2 har Vejen Kmmune fretaget en revurdering af miljøgdkendelsen fr virksmheden beliggende på Timekær 10, 6630 Rødding. Revurderingen er fretaget på baggrund af reglerne m, at vilkår i miljøgdkendelser fr i- mærkede virksmheder regelmæssigt skal revurderes. Prceduren gælder både fr miljøgdkendte i-mærkede virksmheder jf. gdkendelsesbekendtgørelsen 17, g fr øvrige miljøgdkendte virksmheder, jf. Miljøbeskyttelseslvens 41b. En revurdering af virksmhedens drift sker i henhld til 40 stk. 2 g 41 stk. 1-3 i Husdyrbrugslven samt Miljøbeskyttelseslvens 41a g 41b. Den gennemførte revurdering giver anledning til, at Vejen Kmmune ændrer visse vilkår i gdkendelsen. Disse vilkår ændres ved påbud efter miljøbeskyttelseslvens 41, sm frinden er varslet i henhld til denne lv. Vilkår g dele af vilkår, sm ændres ved påbud er anført med kursiv. De vilkår, sm ikke ændres i den eksisterende miljøgdkendelse er verført til denne afgørelse. Endvidere er utidssvarende vilkår sløjfet. Gældende vilkår fremgår ved nummerering med fed skrift. De ændrede vilkår, g sløjfning af vilkår samt kmmunens beslutning m ikke at ændre de øvrige eksisterende vilkår, kan påklages sm angivet i del 3. De aktuelle vilkår vil blive revurderet senest ved den næstkmmende revurdering. Der er sat vilkår til at næste revurdering skal finde sted i Øvrige afgørelser/miljøgdkendelser a) Afgørelsen erstatter følgende tidligere meddelte miljøgdkendelse: Gdkendelse i henhld til lv nr. 698 af 22. september 1998 m miljøbeskyttelse. Udvidelse g drift af husdyrprduktinen på matr. Nr. 22, m.fl., Brændstrup, Rødding. Ejendmsnummer: beliggende Timekær 10, 6630 Rødding. 5

6 Vilkår fr afgørelsen Vejen Kmmune frudsætter, at ejendmmen drives sm det er beskrevet verfr kmmunen. På baggrund af disse plysninger g kmmunens vurdering meddeler Vejen Kmmune følgende vilkår: Generelle frhld Følgende vilkår slettes At etableringer g drift af virksmheden fretages i verensstemmelse med de givne plysninger. 1. De udstedte påbud skal verhldes senest 3 måneder efter meddelte revurdering. 2. Virksmheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer frøget frurening før udvidelsen eller ændringen er gdkendt i henhld til 33 i miljøbeskyttelseslven. 3. Ændringer i ejerfrhld skal meddeles Vejen Kmmune. 4. Inden etablering, udvidelse eller ændring af anlæg mfattet af kapitel 3-8 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen, skal der indgives en anmeldelse til kmmunalbestyrelsen. Jf. bekendtgørelsens 29 stk. 1 g 29a, stk Næste revurdering af virksmhedens samlede gdkendelse er jf. Bekendtgørelse nr. 807 m gdkendelse af listevirksmhed 17 fastsat til Virksmhedens Indretning g drift 6. Husdyrbrugets maksimalt tilladte prduktinsmfang Dyrehld Gdkendt prduktin Dyreenheder Slagtekyllinger (30 dage) ,09 Slagtekyllinger (32 dage) ,49 Slagtekyllinger (35 dage) ,47 I alt ,05 Antal stipladser, slagtekyllinger Der accepteres en variatin på 10 % af dyrehldet, dg således at det maksimale dyrehld beregnet ver et planår ikke må verstige det gdkendte antal. 6

7 Arealer Følgende vilkår slettes At anvendelse g pbevaring af husdyrgødning sker efter reglerne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 22. september At der freligger skriftlig aftale m gødningsudbringning på 78 ha. 8. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden rganisk gødning sm f.eks. affald, mucsa g slam, uden særskilt tilladelse fra Vejen Kmmune. 9. På bedriftens arealer må der ikke anvendes et svinesædskifte, der har et højere udvaskningsindeks end 96 % (S1). 10. Der skal etableres 2 m sprøjte- g gødningsfri bræmmer mkring de beskyttede vandhuller/søer, der frefindes på udbringningsarealerne 2-0 g Husdyrgødning til de nrdligst beliggende arealer (gylleaftale indgået med Røddinggårdvej 7) ikke må afhentes lør-, søn- g helligdage samt på hverdage mellem g Areal 26-0 ms skal udtages af udbringningsarealet. 13. Areal 26-0 ms må ikke gødskes, men må afgræsses med p til 0,8 DE/ha/år. Franstaltninger fr at undgå frurening Følgende vilkår slettes At virksmhedens drift ikke medfører væsentlige gener fr mgivelserne. At virksmheden ikke udsender lugte g støv, sm ved hyppighed, varighed g intensitet vækker ubehag fr de mkringbende persner. At der veralt på farmen hersker gennemført renlighed g rden. 14. Ved driftsuheld, hvr der pstår risik fr frurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til Alarmcentralen, tlf.: Der skal freligge en beredskabsplan senest 3 måneder efter meddelt revurdering. Beredskabsplanen skal hldes pdateret g phænges synligt på ejendmmen. Medarbejdere skal være infrmeret m g have udleveret kpi af beredskabsplanen. Beredskabsplanen skal findes på et sprg, sm er frståeligt fr de enkelte medarbejdere. Beredskabsplanen skal sm minimum indehlde: 7

8 Prcedurer, sm beskriver relevante tiltag med henblik på at stppe ulykken/uheldet g begrænse udbredelsen. Oplysninger m, hvilke interne/eksterne persner g myndigheder, der skal alarmeres g hvrdan. Krtbilag ver bedriften med angivelse af miljøfarlige stffer, afløbs- g drænsystemer g vandløb mm. En pgørelse ver materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller sm kan skaffes med krt varsel, der kan anvendes i frbindelse med afhjælpning, inddæmning g psamling af spild/lækage, sm kan medføre knsekvenser fr det eksterne miljø. 16. Situatiner, hvr et uheld var lige ved at pstå skal nteres, g der skal udarbejdes prcedurer med henblik på at frebygge situatinen fremver. Driftspersnalet skal gøres bekendt med prceduren. 17. Ved phør af driften skal prduktinsanlæg, husdyrgødnings- g fderpbevaringsanlæg tømmes g rengøres grundigt. Behldere til flydende husdyrgødning m.m., der er mfattet af kravet m behlderkntrl, skal gøres uanvendelige til pbevaring af flydende husdyrgødning m.m., hvis de afmeldes behlderkntrllen. Al miljøaffald skal brtskaffes fr egen regning efter den til hver tid gældende lvgivning. Opbevaringsanlæg 18. Opbevaring af dybstrøelse i marken skal ske i verensstemmelse med Skv- g Naturstyrelsens vejledning september 2004 eller senere udgave. Vejledningen er vedlagt sm bilag nr Kmpst eller kmpstlignede dybstrøelse må højst ligge samme sted i 12 måneder g må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år. 20. Der skal udarbejdes en afløbsplan fr anlæggets rørledninger til afledning af flydende husdyrgødning, spildevand g regnvand. Afløbsplanen inkl. eventuelle bemærkninger hertil skal udarbejdes af autriseret klakmester eller andet uvildigt gdkendt firma. Afløbsplanen skal sendes til Vejen Kmmune, att.: Teknik g Miljø senest 3 måneder efter meddelt revurdering. Ammniakfrdampning 21. Andelen af dybstrøelse, sm udbringes på marken direkte fra stalden, skal min. være 30 %. 8

9 Lugt 22. Ejendmmen må ikke give anledning til væsentlige lugtgener udenfr ejendmmens areal. 23. Den gdkendte husdyrprduktin skal fretages jævnt frdelt ver året. 24. Der må maksimalt være kg slagtekyllinger på stald ad gangen, svarende til en lugtemissin på OU E /s. 25. Udbringning af gylle skal ske i verensstemmelse med gd landmandspraksis, således at lugtgener g ammniakfrdampning begrænses. Støv 26. Driften må ikke medføre væsentlige støvgener uden fr ejendmmens eget areal. 27. Fdersiler skal indrettes så støvgener i frbindelse med indblæsning af fder undgås. Der skal anvendes melcyklner eller anden tilsvarende støvbegrænsende franstaltning. Fluer g skadedyr 28. Der skal på ejendmmene fretages effektiv fluebekæmpelse sm minimum i verensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlabratrium Opbevaring af fder skal ske på sådan en måde, at der ikke pstår risik fr tilhld af skadedyr (rtter m.v.). 30. Der skal fretages frebyggende indsats verfr rtter. Indsatsen skal fretages af et autriseret firma. Støjgrænser Følgende vilkår slettes At det ækvivalente, krrigerede støjniveau, målt ved nærmestbeliggende enkeltblig ikke verstiger: 55 db(a) på alle dage i tiden Retningslinier fr fluebekæmpelse på gårde med husdyr, 9

10 45 db(a) på alle dage i tiden db(a) på alle dage i tiden Virksmhedens bidrag til det ækvivalente, krrigerede støjniveau målt i db (A) må i ethvert punkt på phldsarealer ved bliger i det åbne land ikke verstige følgende værdier. I: i ethvert punkt på phldsarealer ved bliger i det åbne land Tidsrum Støjgrænser (I) Mandag fredag kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) Søn- g helligdage kl db(a) Alle dage kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet m natten (kl ) må ikke verstige 55 db (A) i ethvert punkt på phldsarealer ved bliger i det åbne land. 32. Husdyrbruget skal på tilsynsmyndighedens frlangende dkumentere, at venstående vilkår m støj er verhldt. En sådan dkumentatin kan højst kræves én gang årligt. Dkumentatin skal ske ved måling/beregning af den støj, aktiviteterne påfører mgivelserne. Målingerne/beregningerne skal udføres sm beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5/1984, nr. 6/1984 g nr. 5/1993. Målingerne/beregningerne skal fretages af et målefirma/institut, sm er uvildigt, g sm af Miljøstyrelsen er gdkendt til at udføre dette arbejde. Spildevand 33. Vaskevand fra rengøring af staldene skal psamles i behlder g pbevares g behandles sm flydende husdyrgødning i verensstemmelse med reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. 34. Afvaskning af landbrugsmaskiner g traktrer skal fregå på befæstet areal med afløb, hvrved det sikres, at vaskevand ledes til gyllebehlder. Oplag af lie, kemikalier etc. 35. Tankning af diesel skal til enhver tid ske under psyn således at spild kan psamles, g at der ikke sker afløb til jrd, klak, verfladevand eller grundvand. Studsen til tankning skal til enhver tid være frsynet med stp-anrdning. 10

11 36. Ved håndtering af brændstf, smøremidler g kemikalier må der ikke pstå spild med deraf følgende risik fr frurening af jrd g grundvand. 37. Olie- g kemikalieprdukter skal pbevares under tag, på tæt bund g uden afløb. Der skal være mulighed fr at psamle spild svarende til rumfanget af den største behlder. Dette gælder dg ikke lie, der pbevares i gdkendte lietanke jf. Bekendtgørelse m indretning, etablering g drift af lietanke mv. (Bek. nr. 259 af 23. marts 2010). Affald Følgende vilkår slettes At brtskaffelse af kemikalieaffald g medicinrester fregår i henhld til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976 m kemikalieaffald. At der frefindes lukket behlder til pbevaring af døde dyr fr senere lvlig brtskaffelse. 38. Opbevaring af farligt affald skal ske i verensstemmelse med vilkår 37 g 38. Egenkntrl 39. Virksmheden skal føre registreringer ver den til enhver tid gældende prduktin i henhld til Husdyrgødningsbekendtgørelsens Bilag 1. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på virksmheden kunne frevises sm dkumentatin fr gdkendelsens bestemmelse m husdyrhldets størrelse. 40. Ventilatinsanlægget skal kntrlleres g vedligehldes i verensstemmelse med prducentens prcedure fr vedligehld, dg minimum 1 gang årligt. Dater skal fremgå af egenkntrljurnal g være tilgængelig ved miljøtilsyn. 41. Der skal føres dkumentatin fr årligt frbrug af fyringslie, diesellie, el g vand. Dkumentatinen skal være tilgængelig fr miljøtilsynet. 42. Følgende skal føres i en driftsjurnal, der skal pbevares mindst 5 år på bedriften, g data skal være tilgængelige ved miljøtilsyn på ejendmmen: Dat fr uheld eller situatiner, der kunne lede til uheld. Angivelse af typen af uheld eller situatiner, indsats samt frebyggende tiltag. Dat fr udlægning af markstakke med angivelse af mængder samt angivelse af placering. 11

12 Dat fr rengøring g desinfektin af staldafsnit med slagtekyllinger med angivelse af, hvilke staldafsnit, anvendte midler, mængder g anvendelsesmetde. Dat fr aflæsning af el-frbrug g vandfrbrug samt de aflæste værdier. Evt. gennemførte tiltag fr at reducere frbruget. Årspgørelse ver frbruget af diesellie g/eller fyringslie (år g mængder). Dat fr service g evt. brud på drikkevandsinstallatiner eller øvrige vandinstallatiner. Dkumentatin fr renhldelse af ventilatrer. Kvittering fr aflevering af farligt affald. Opdateret beredskabsplan. BAT 43. Der skal anvendes fderblandinger med sænket fsfrindhld ved hjælp af tilsætning af fytase g/eller anvendelse af fderfsfater med høj tilgængelighed. 44. Der skal føres E-kntrl (effektivitetskntrl), sm sikrer løbende kntrl af sammenhængen mellem fderfrbrug g tilvækst. 45. Prteinindhldet i fuldfder til slagtekyllinger må i gennemsnit maksimalt være følgende ttalniveauer fr prtein afhængig af kyllingealder: Alder, dage Råprtein, gram pr. kg fder Samtlige slagtekyllinger skal fasefdres. Fderets indhld af råprtein må maksimalt være på % i startfasen, % i vækstfasen g % i slutfase. 47. Fderblandinger skal i gennemsnit have et maksimalt fsfrindhld på 5,1 g fsfr/kg fr kyllinger i alderen 0-21 dage g på 4,9 g fsfr/kg fr kyllinger i alderen dage. 48. Der må ikke udbringes husdyrgødning på vandmættet, versvømmet, snedækket eller frsset areal samt på skrånende arealer, hvr der er risik fr afstrømning. Dette skal frstås således, at gylle ikke må udbringes på arealer, hvr verfladen er frsset. Det kan dg tillades, at gylle udbringes m mrgenen i perider, hvr der har været natte- 12

13 frst, men samtidig så meget tø i løbet af dagen, at gyllen kan trænge ned i det øverste jrdlag. Offentliggørelse / Høring g Klageadgang Frudgående inddragelse af ffentligheden I frbindelse med revurderingen har der været gennemført prcedure m frudgående inddragelse af ffentligheden jf. Lv m miljøgdkendelse af husdyrbrug 55 stk Inddragelse af ffentligheden er sket ved annncering i budstikken den 17. august Der er ikke indkmmet bidrag. Høring af udkast Udkastet til revurdering sendes i høring i 2 uger fra d. 25. nvember 2011 til d. 9. december Udkastet sendes til ansøger. Indkmne høringsbidrag g kmmunens vurdering Udkast til revurderingen har været sendt i høring hs ansøger, sm har haft kmmentarer. 1. Der var i udkastet blevet nævnt et frkert antal ha tilhørende ejendmmen dette er blevet rettet. 2. Ansøger havde kmmentarer vedrørende tankning af diesel. Vilkår nr. 35 er blevet mfrmuleret. 3. Ansøger havde kmmentarer til bredde af bræmme mkring kunstigt anlagte søer. Vilkåret er ændret. Offentliggørelse af afgørelse g underretning af klageberettigede Kmmunens afgørelse af revurderingen vil blive ffentliggjrt i Budstikken i uge 51. Endvidere er afgørelse af revurderingen sendt til rganisatiner g myndigheder, der fremgår af afsnittet Underretning m afgørelsen. Du kan klage ver kmmunens afgørelse til Miljøklagenævnet senest den 18. januar 2012 jf. vedlagte klagevejledning. 13

14 DEL 2: VURDERINGER Slagtekyllingeprduktinen på Timekær 10, 6630 Rødding er en såkaldt (i)-mærket virksmhed. Gdkendelsesmyndigheden skal derfr regelmæssigt g mindst hver 10. år tage virksmhedens samlede miljøgdkendelse p til revisin g m nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter miljøbeskyttelseslvens 41. Den første regelmæssige revurdering skal fretages, når der er frløbet 8 år, efter at virksmheden er gdkendt første gang. Dyrehldet: I frhld til den tidligere miljøgdkendelse er der ikke sket ændringer af dyrehldet på ejendmmen. Den tidligere miljøgdkendelse lød på følgende: Dyrehld, antal Gdkendt prduktin Dyreenheder Slagtekyllinger (30 dage) ,09 Slagtekyllinger (32 dage) ,49 Slagtekyllinger (35 dage) ,47 I alt ,05 Antal stipladser, slagtekyllinger Ejendmmen drives med slagtekylling prduktin varierende alder mellem dage, evt. delslagtning. Prduktinen fregår i 2 dybstrøelsesstalde på hhv m 2 fra 1988 g m 2 fra Drift: Slagtekyllingeprduktinen fregår sm alt ind alt ud. Efter hvert hld rengøres stalden grundig med vand g desinficeres, herefter følger en tmgangsperide. I tmgangsperiden er der ingen dyr på ejendmmen. Rengøringen starter med at al gødningen fra stalden fjernes g køres til plagring. Herefter vaskes stald g inventar. Specielt rengøres ventilatin udvendig g indvendig, ligesm fdersiler tømmer g rengøres. Stald, frrum, arealer ved udgange g fdersiler desinficeres. Efter en tmgangsperide hvr stalden står tm g renset, gøres klar til nye dyr. Opvarmning g udtørring af stalden påbegyndes. Inventaret samles g afprøves, der tilføres en passende mængde strøelse. Det fyldes nyt fder i sil. Minimum 2 dage før de nye dyr kmmer øges pvarmningen så hele stalden er ca. 33 grader, når de daggamle kyllinger bliver leveret direkte fra rugeriet. Den første tid er varme vigtig. Det er desuden vigtig med en vis fugtighed i stalden, fr ellers får kyllingerne prblemer med fr lille vandptagelse. Fder g rent vand er vigtig, især i starten. I løbet af 2-3 uger sænkes temperaturen til grader, lysprgrammer g f- 14

15 derfaser benyttes til at pnå den ønskede udvikling på den ønskede tid. Vand g fder systemer tilpasses hele tiden til dyrenes udvikling g størrelse. Den daglige pasning består i at tilse dyrene g at sørge fr at fder, vand g klima er ptimal i frhld til dyrenes udvikling. Der indsamles døde dyr g fretages inspektin 2-flere gange daglig. Drikkesystem renses regelmæssig, så der altid er frisk drikkevand. Drikkenipler g fdertrug kan justeres så de er tilpasset dyrenes udvikling bedst muligt. Pasningen består desuden i at fretage diverse vaccinatiner g indsendelse af prøvemateriale i henhld til gældende salmnella kntrl. Når kyllingerne har pnået en vægt på g er de slagteklare, den vægt pnås efter dage. Så indfanges g flyttes de vha. fangemaskiner g transprtkasser, til mdtagelsen på slagteriet. Indfangning fregår nrmalt med maskiner sm fylder kyllingerne i kasser. Kasserne stables på lastbilen. Lastbilen er indrettet til transprt af slagtekyllingerne, dvs. klima under kørslen kan reguleres, ligesm på g aflæsning fregår uden fare fr dyrene. Belægningen i kasserne tilpasses, så dyrene ikke lider verlast under transprten. Når kasserne er tømt på slagteriet, vaskes g desinficeres både kasserne g det øvrige transprt- g indfangnings materiel. Når stalden er tømt skal den rengøres på ny g gøres klar til næste hld kyllinger. Tømning fregår indenfr ngle timer, rengøring g vask af stalden fregår typisk i løbet af 1 2 dage. En rtatin tager 5 7 uger. Anlæg: Husdyrbruget ligger syd fr Rødding i et større åbent landskab med spredte landbrugsejendmme. Figur 1. Husdyrbrugets driftsbygninger g anlæg. 15

16 Nr. Anvendelse Staldsystem 1 Stuehus 2 Garage 3 Brændeskur 4 Drikkevandsbring, Ikke i brug 5 Underjrdisk samletank fr vaskevand, 85 m 3 6 Opbevaring/Lager, Ingen prduktin 7 Stald 1, m 2 (1999) Dybstrøelse 8 Lade 9 Maskinhus 10 Maskinhus 11 Stald 3, m 2 (1988) Dybstrøelse A Olietank, L (2010) B Olietank, L (1994) C Olietank, L (1997) D Olietank, L (1997) S1 S2 S3 Fdersil, Ej i brug Fdersiler Fdersiler Tabel 1. Anlægsbeskrivelse, bygningsnumre jf. figur 1. Fder- g krnpbevaring: Type Dimensiner Byggematerialer Placering Årgang Fdersil 15 m 3 Glasfiber Se figur Fdersil 15 m 3 Glasfiber Se figur Fdersil 15 m 3 Glasfiber Se figur Fdersil 15 m 3 Glasfiber Se figur Fdersil 15 m 3 Glasfiber Se figur Fdersil 15 m 3 Glasfiber Se figur Tabel 2. Fder g krnpbevaring. 16

17 Transprter til g fra ejendmmen: Transprter til g fra ejendmmen sker via Timekær. Hvedparten af transprter til g fra ejendmmen med fderstffer g levering/afhentning af dyr, samt transprter af husdyrgødning sker frtrinsvis i dagtimerne, men kan frekmme på alle tider af døgnet. Vare Type Tidspunkt Antal/år Kyllinger til ejendmmen Lastbil hverdage 6-10 Kyllinger fra ejendmmen Lastbil hverdage 70 Døde dyr Lastbil hverdage 30 Halm Traktr hverdage 40 Fder Lastbil hverdage 80 Brændstf/diesel Lastbil hverdage 6 Husdyrgødning Traktr/lastbil hverdage 24 Affald Lastbil hverdage 1-5 Samlet antal transprter 265 Tabel 3. Transprter til g fra ejendmmen. Spildevand, mængde g afledning: Spildevand fra prduktinen udgøres af vand fra rengøring af stalde g maskiner, i alt ca. 40 m 3. Efter hvert hld rengøres staldene. Rengøringsvandet fra begge stalde ledes til 85 m 3 psamlingsbehlder fr vaskevand (underjrdisk ajlebehlder). Vaskevandet udspredes på harmniarealerne. Tagvand fra stalde ledes til dræn. Gødningshåndtering: Nedenstående versigt viser den årlige prduktin af husdyrgødning på ejendmmen samt mdtaget g afsat husdyrgødning. Gødningstype Kg kvælstf Kg fsfr DE Dybstrøelse , ,54 140,04 Tilført husdyrgødning Afsat husdyrgødning ,96-589,54-35,00 I alt ,04 Tabel 4. gødningsversigt. Energi g vandfrbrug: Energifrbrug: Det pgivne, frventede frbrug af el på årsplan ligger på ca kwh. Den største del af elfrbruget i prduktinen vil typisk gå til ventilatinen. Ventilatinen er cmputerstyret, således sikres det, at der ikke verventileres, med ekstra tab af varme g strøm til følge. 17

18 Regelmæssig kntrl g vedligehldelse af ventilatinsanlægget er derfr af str betydning. Der er valgt lavenergilysstfrør i staldene. Det årlige frbrug af lie frventes at ligge på ca ltr. diesellie g ca ltr. fyringslie. Vandfrbrug: Det pgivne, frventede frbrug af vand (drikkevand g vaskevand) på årsplan ligger på ca m 3. Dertil kmmer et vandfrbrug på ca. 250 m 3 til maskinvask g privatfrbrug. Der fretages jævnlig inspektin af drikkevandsinstallatiner (minimum t gange m ugen) med henblik på reduktin af vandfrbruget. Ved rengøring af stalde mellem hver skift, i blødsættes disse før vask, dette mindsker vandfrbruget. Støj g støv: De væsentligste statinære støjkilder fra husdyrbruget er ventilatinsanlæg g indblæsning af fder. Ventilatinsbehvet er meget afhængigt af udendørs temperatur g kyllingernes vægt. Indblæsning af fder sker ca. 70 minutter pr. levering. De væsentligste peridiske støjgener vil være fra landbrugsmaskiner i frbindelse med markarbejde samt ved levering af krn g fderstffer. Markarbejde vil nrmalt begrænses til at fregå i dagtimerne, dg må der påregnes sæsnbestemt arbejde (eksempelvis ved frårs- g efterårsarbejde i marken). Det vurderes, at der er fretaget tiltag på ejendmmen fr at reducere støjbelastningen fr de mkringbende, g at støjniveauet på ejendmmen sandsynligvis ikke vil blive til gene fr nablaget. I Støjvejledningen 2 anføres ingen grænseværdier fr støjbelastningen fra virksmheder ved bliger i det åbne land. Man bør ved fastlæggelse af støjgrænser, ved de nærmeste bliger, anvende de grænseværdier der gælder fr mråder med blandet blig- g erhvervsbebyggelse. Disse værdier er anvendt i gdkendelsen. Det vurderes, at støjgrænserne vil blive verhldt, da de fleste støjkilder primært er aktive i driftsperiden mellem kl g Der stilles generelle vilkår til verhldelse af støjgrænser samt vilkår m, at en beregning/måling af støjniveauet i mgivelserne kan kræves, såfremt tilsynsmyndigheden Vejen Kmmune finder, at eventuelle klager er velbegrundede. Fra anlægget kan der fremkmme støvgener. I frbindelse med transprter til g fra markerne samt ved markarbejde kan der pstøv støvgener i lkalmrådet. Der frventes ingen væsentlige prblemer med støv fra husdyrbruget. Der henvises dg til gd landmandspraksis, således at al transprt til g fra bedriften g levering af fder fregår ved brug af hensynsfuld g effektiv kørsel mht. udnyttelse af kapacitet. Vejen Kmmune vurderer, at eventuel støvafgivelse fra prduktinsanlægget ikke vil medføre væsentlige gener ved nabbebelser g uden fr bedriftens arealer i øvrigt. Der fastsættes vilkår m, at driften ikke må medføre væsentlige støvgener. 2 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksmheder. 18

19 Lys: Facaderne på staldene er ikke plyst, g der er ingen lysplader i taget. Der er psat lamper ved indgange til staldene. Lugt: Afstanden til nærmeste nab uden landbrugspligt, Timekær 31, er ca. 92 m fra staldanlægget. Afstanden til nærmeste samlede bebyggelse (Brændstrup) er ca. 1,3 km fra staldanlægget. Afstanden til nærmeste byzne (Rødding) er ca. 3,2 km fra staldanlægget. Lugtberegninger viser at genekriterierne til byzne g samlet bebyggelse er verhldt, men at genekriteriet til nærmeste enkeltblig uden landbrugspligt ikke kan verhldes. Tabel 5 viser beregninger lavet via det elektrniske ansøgningssystem - Områdetype Beregningsmdel Samlet Ukrrigeret geneafstand Krrigeret geneafstand, ansøgt drift Krrigeret geneafstand, nudrift Vægtet gennemsnitsafstand Genekriterie verhldt? Byzne Ny 1.198,85 m Genekriterie verhldt. Ingen nabbebelser/byzne indenfr 1,2 gange geneafstand Samlet bebyggelse Enkelt blig Ny 935,95 m Genekriterie verhldt. Ingen nabbebelser/byzne indenfr 1,2 gange geneafstand Ny 496,77 m 496,77 m 496,77 m 165,87 m Genekriterie ikke verhldt. Vægtet gennemsnitsafstand er mindre end 50 % af krrigeret geneafstand fr en eller flere stalde. Tabel 5. Lugtberegninger fr slagtekyllingeprduktinen på Timekær 10, 6630 Rødding. De fastsatte genekriterier i den nye lugtvejledning er udelukkende gældende i frhld til etableringer, udvidelser g ændringer. Beskyttelsesniveauet kan derfr ikke kræves verhldt, når der er tale m revurdering af et eksisterende brug, medmindre det er teknisk g øknmisk muligt fr landmanden. Affaldshåndtering: Døde dyr: Døde dyr pbevares i lukkede cntainere indtil afhentning til DAKA. Døde dyr hentes efter behv ca. en gang m ugen i smmerperiden g ca. en gang hver anden uge i vinterperiden. Opbevarings- g afhentningsplads fr døde dyr fremgår af situatinsplanen. Fast affald: Al fast affald pbevares i en 400 liters cntainer g afhentes efter behv. 19

20 Olie g kemikalieaffald: Rengjrte dunke fra markkemikalier afleveres sm fast affald. Farligt affald, brugte kanyler samt tmme medicinflasker fra veterinærmedicin afleveres til genbrugsplads. Kemikalier/kemikalieaffald er pbevaret i aflåst kemikalierum. Oplag af lier g kemikalier: Olietanke: Type Over- /underjrdisk Størrelse Placering Årgang Diesellie (drift) Overjrdisk Maskinhus 2010 Fyringslie (drift) Overjrdisk Garage 1994 Fyringslie (drift) Overjrdisk Nedlagt stald 1997 Fyringslie (drift) Overjrdisk Ved stald Tabel 6. Opbevaring af lie på ejendmmen Timekær 10. Kemikalier: Markkemikalier på ejendmmen pbevares i kemikalie skab i garagen, se figur 1. Arealer: Til ejendmmen hører 152,4 ha, hvraf 152,28 ha kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Ud af de 152,4 ha er 25,74 ha frpagtet, g 76,18 ha udgøres af gylleaftaler. Husdyrgødningsbekendtgørelsen stiller krav m et bestemt frhld mellem den mængde husdyrgødning der udbringes g det areal, der skal være til rådighed fr udbringningen (harmniarealet). I denne gdkendelse kan husdyrgødningen udbringes i en mængde svarende til 1,4 DE/ha. Ejendmmens dyrehld prducerer 140,05 DE husdyrgødning, hvraf: - 105,04 DE udbringes på udbringningsarealerne med 1,4 DE/ha, harmnikrav: 75,02 ha - 35 DE fraføres til gylleaftale Det samlede harmniareal er på 152,4 ha g harmnibehvet er jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen på 100,03 ha. Der er således tilstrækkeligt areal til at pfylde harmnikravet. Gylleaftalearealernes beliggenhed udløser ikke krav m 16 gdkendelse jf. afsnittet Aftalearealer. Se nedenstående figur g tabel fr arealernes placering g størrelse. 20

21 Figur 2. Husdyrbrugets arealer. Markdata: Marknr. Ha Ejerfrhld Anvendelse Markadresse 8-0 8,37 Ejet Udbringning Timekær ,46 Ejet Udbringning Timekær ,34 Ejet Udbringning Timekær ,51 Ejet Udbringning Timekær ,90 Ejet Udbringning Timekær ,90 Ejet Udbringning Timekær ,34 Ejet Udbringning Timekær ,34 Frpagtet Udbringning Timekær ,12 Frpagtet Udbringning Timekær ,56 Frpagtet Udbringning Kulsviervej 16, Haderslev Kmmune 6-0 5,33 Ejet Udbringning Birketvej, Haderslev Kmmune ,72 Frpagtet Udbringning Timekær 23 21

22 2-0 6,18 Ejet Udbringning Timekær ,03 Ejet Udbringning Timekær 10 Træer 0,12 Ejet Ikke udbringning Timekær ms 14,53 Gylleaftale Udbringning Flevej 12, Haderslev Kmmune 30-0 ms 8,20 Gylleaftale Udbringning Flevej 12, Haderslev Kmmune 31-0 ms 4,11 Gylleaftale Udbringning Flevej 12, Haderslev Kmmune 31-1 ms 4,48 Gylleaftale Udbringning Flevej 12, Haderslev Kmmune 27-0 ms 4,07 Gylleaftale Udbringning Flevej 12, Haderslev Kmmune 27-1 ms 3,17 Gylleaftale Udbringning Flevej 12, Haderslev Kmmune 26-0 ms 0,91 Gylleaftale Udbringning Flevej 12, Haderslev Kmmune 28-1 ms 7,62 Gylleaftale Udbringning Flevej 12, Haderslev Kmmune 1-0 ms 7,00 Gylleaftale Udbringning Skvgårdvej 4, Haderslev Kmmune 3-0 ms 9,11 Gylleaftale Udbringning Skvgårdvej 4, Haderslev Kmmune 5-0 ms 0,70 Gylleaftale Udbringning Skvgårdvej 4, Haderslev Kmmune 6-0 ms 5,42 Gylleaftale Udbringning Skvgårdvej 4, Haderslev Kmmune 1-0 er 1,97 Gylleaftale Udbringning Røddinggårdsvej er 0,41 Gylleaftale Udbringning Røddinggårdsvej er 4,49 Gylleaftale Udbringning Røddinggårdsvej 7 Tabel 7. Arealer. Udbringning af husdyrgødning: Transprtruterne der benyttes ved udbringning af husdyrgødning er vist i nedenstående figur. Figur 3. Transprtruter til udbringning af husdyrgødning. 22

23 Ingen af udbringningsarealerne er beliggende mindre end 200 m fra byzne. Transprtruten p til de nrdligste aftalearealer går gennem Brændstrup. Fr at genere brgerne i Brændstrup mindst muligt, stilles der vilkår m at husdyrgødningen til de nrdligst beliggende arealer (gylleaftale indgået med Røddinggårdvej 7) ikke må afhentes lør-, søn- g helligdage samt på hverdage mellem g Det er kmmunens vurdering, at udkørslen af husdyrgødning, med de stillede vilkår, ikke vil give anledning til unødige gener fr mgivelserne. Ammniak: Der sker ingen øgning af besætningen på husdyrbruget i frhld til den tidligere gdkendelse g derved ingen merdepsitin af ammniak. Det vurderes at beskyttelsesniveauet fr ammniak uden videre er pfyldt. Natur: Det er fastsat i Husdyrgdkendelseslvens 7, at en række særligt ammniakfølsmme naturtyper udløser bufferzner. I en afstand af p til 300 m fra disse naturmråder må ammniakfrdampningen fra stald g lager ikke frøges, g i en afstand på m fra de nævnte naturmråder må merbelastningen i naturmrådet ikke verskride fastlagte beskyttelsesniveauer, sm afhænger af antallet af øvrige husdyrbrug indenfr bufferznen i frhld til naturmrådet. Nærmeste 7-areal, der udløser bufferzne er et verdrev, sm ligger ca. 6,5 km sydvest fr ejendmmen. Der vurderes således ikke at være ngen væsentlig påvirkning af arealet, g Vejen Kmmune vurderer at der ikke er behv fr at stille skærpede vilkår fr at begrænse kvælstfdepsitinen på arealet. Indenfr m fra ejendmmen er der flere mråder beskyttet efter naturbeskyttelseslvens 3. Figur 4 viser beliggenhed af beskyttet natur mkring ejendmmen. Beregninger på ammniakdepsitin er vist i tabel 8. 23

24 Figur 4. Beskyttet natur i en radius af meter fra prduktinsbygningerne på Timekær 10. Nr. Naturareal Belastning Værdisætning Naturtype Afstand fra anlæg (kg N/ha/år) (BD_Ident) Mer- Ttal Mse IV Ca. 255 m S fr nærmeste bygning 0 0, Eng V Ca. 240 m S fr nærmeste bygning 0 0, Eng IV Ca. 440 m SØ fr nærmeste bygning 0 0, Eng II Ca. 512 m Ø fr nærmeste bygning 0 0, Eng IV Ca. 655 m Ø fr nærmeste bygning 0 0, Eng IV Ca. 704 m S fr nærmeste bygning 0 0,5 24

25 Eng IV Ca. 825 m SØ fr nærmeste bygning 0 0, Eng IV Ca. 950 m SØ fr nærmeste bygning 0 0, Overdrev V Ca. 645 m SØ fr nærmeste bygning 0 0, Mse IV Ca. 470 m SV fr nærmeste bygning 0 0, Mse - Ca. 697 m SV fr nærmeste bygning 0 0, Eng - Ca. 925 m SØ fr nærmeste bygning 0 0, Sø - Ca. 575 m N fr nærmeste bygning Sø - Ca. 211 m N fr nærmeste bygning Sø - Ca. 92 m N fr nærmeste bygning Sø - Ca. 460 m NØ fr nærmeste bygning Sø - Ca. 490 m NØ fr nærmeste bygning Sø - Ca. 744 m SØ fr nærmeste bygning Sø - Ca. 930 m SØ fr nærmeste bygning Sø - Ca. 375 m S fr nærmeste bygning Sø - Ca. 920 m SV fr nærmeste bygning - - Tabel 8. Beskyttede naturmråder i nærheden af anlægget mfattet af 3 i Naturbeskyttelseslven, ID er fra Naturkvalitetsplanlægning: Faktabks I Ribe Amts naturkvalitetsplan 2006 er der udarbejdet en mål- g værdisætning fr naturtyper jf. Naturtyper i Ribe Amt Rammer g retningslinjer fr naturkvalitetsplanlægningen er videreført i Vejen Kmmuneplan A-målsatte mråder er alle lkaliteter, der er A-værdisatte eller B-værdisatte lkaliteter, hvr der vurderes at være plagte muligheder fr naturfrbedringer g/eller hvr der er landskabsbilgiske sammenhænge g/eller hvr særlige artsfrekmster betinger, at der bør gøres en indsats. A-værdisatte lkaliteter har særlig høj naturværdi g B-værdisatte lkaliteter har middelhøj naturværdi. Inden fr A-målsatte arealer gives nrmalt kun tilladelse til indgreb, sm understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. B-målsatte mråder er øvrige B-værdisatte lkaliteter, samt typisk de C-værdisatte lkaliteter, der indgår i væsentlige landskabsbilgiske sammenhænge. Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter knkret vurdering af indgrebets betydning fr naturen. C-målsatte mråder er typisk landskabeligt islerede C-værdisatte lkaliteter (lkaliteter med begrænset naturværdi), hvr naturfrbedring ikke vurderes at være realistisk. Der vil i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter knkret vurdering. Målsætning: målsætningen fr mrådet sm der stræbes imd. Værdisætning: den faktiske tilstand sm mrådet er vurderet til at have på nuværende tidspunkt. Fremadrettet vil Vejen Kmmune arbejde fr, at ABC-målsætningssystemet afløses af et nyt værdi- g målsætningssystem, hvr 3-mråderne værdi- g målsættes efter den femtrins skala, sm staten anbefaler i Danmarks Naturdata. Herved bliver det muligt at sammenligne naturmråder på tværs af kmmune grænser. Systemet inddeler naturtyperne i 5 tilstandsklasser: I Høj, II Gd, III Mderat, IV Ringe g V Dårlig. Arealerne administreres ud fra det pågældende naturareals knkrete naturværdi, der vurderes i den enkelte sag ud fra registreringer af flra g fauna. 25

26 Naturpunkt 1 er en lille ikke-værdisat mse der er under kraftig tilgrning med træer. Der er næsten ingen lysåbne partier tilbage. Naturpunkt 10 er en mindre, isleret mse. Msen er besigtiget i 2007 hvr der bla. blev registreret frekmster af brun frø. Vegetatinen er typisk fr kulturprægede g gødede arealer: almindelig rapgræs, skvalderkål g kåltidsler. Msen er under tilgrning med bl.a. hyld, ask g bøg. Msen er værdisat IV. Naturpunkt 11 er en fersk eng i Haderslev Kmmune. Dele af msen er besigtiget i juni 2010 hvr der bl.a. blev registreret lav ranunkel, skræppe g engrævehaler. Fr de nævnte mser vurderes tålegrænsen at være i den sidste halvdel af intervallet mellem kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i Vejen Kmmune udgør ca. 17 kg N/ha pr. år. Højeste ttalbelastning på mserne er på 0,7 kg N/ha/år i ansøgt drift. Ttalbelastningen i den knkrete sag udgør således højst ca. 4,6 % af den nedre tålegrænse g dermed ca. 4,1 % af den samlede atmsfæriske kvælstfbelastning. Samlet set vurderes det således, at en påvirkning af mserne i denne størrelsesrden, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning, selv m lkaliteternes naturtilstand kunne være bedre. Naturpunkterne 2, 3, 4, 5, 7 g 8 er alle en del af et større, sammenhængende engareal langs Brændstrup bæk. De fleste enge er værdisat IV, dg pnår naturpunkt 4 en værdisætning på II, mens naturpunkt 2 er værdisat V. Engene er besigtiget i september Der er fr alle engenes vedkmmende tale m artsfattige, næringspåvirkede engmråder der afvandes. På engene er der bl.a. registreret rapgræs, mælkrbøtter, rajgræs, butbladet skræppe, str nælde, ager tidsel, hrse tidsel g lav ranunkel. Enkelte steder på naturpunkterne 3 g 4 er der registreret sump frglemmigej, sump kællingetand, græsbladet fladstjerne g trævlekrne. På samtlige enge, på nær engen der udgør naturpunkt 2, er der registreret brune frøer. Naturpunkt 6 er adskilt fra de venstående af Timekær. Også denne eng er værdisat IV. Engene er besigtiget i september Der er fr alle engenes vedkmmende tale m artsfattige, næringspåvirkede engmråder der afvandes. Også her er der registreret frekmster af brune frøer. Fr de nævnte enge vurderes tålegrænsen at være i den sidste halvdel af intervallet mellem15-25 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i Vejen Kmmune udgør ca. 17 kg N/ha pr. år. Højeste ttalbelastningen på engene er på 0,7 kg N/ha/år i ansøgt drift. Ttalbelastningen i den knkrete sag udgør således højst ca. 3,5 % af den nedre tålegrænse (20 kg N/ha/år) g dermed ca. 4,1 % af den samlede atmsfæriske kvælstfbelastning. Samlet set vurderes det således, at en påvirkning af engene i denne størrelsesrden, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning, selv m lkaliteternes naturtilstand kunne være bedre. Der er registreret 9 søer (vandhuller) inden fr m fra anlægget. Det vurderes, at den primære risik fr næringsstfpåvirkning af søerne er tilførsel af fsfr via verfladeafstrømning fra de mkringliggende arealer. Søernes største trussel er tilførsel af fsfr, mens påvirkningen fra luftbåret ammniak ikke vil være af betydning. Vejen Kmmunen vurderer derfr, at der ikke er grund til at stille skærpede krav til ammniakreduktin. 26

27 Arealernes virkning på natur: Ifølge Habitatbekendtgørelsen skal myndigheden vurdere, m prjektet vil påvirke et Natura 2000-mråde væsentligt. I så fald skal der fretages en nærmere knsekvensvurdering af prjektets virkninger på Natura 2000-mråder under hensynstagen til bevaringsmålsætningen fr de pågældende mråder. Viser vurderingen, at prjektet vil skade det internatinale naturbeskyttelsesmråde (dvs. de arter g naturtyper mrådet er udpeget fr at beskytte), kan der ikke meddeles tilladelse eller gdkendelse til det ansøgte, jf. Waddenzeedmmen 3. Der lægges således i høj grad p til anvendelse af frsigtighedsprincippet, når det drejer sig m beskyttelsen af Natura-2000 mråderne. En mulig påvirkning vurderes i frhld til ejendmmens anlæg (primært ammniakfrdampning), påvirkning fra arealer i eller p til Natura 2000-mråder g næringsstfudvaskning fra ejendmmens arealer. Arealvurdering nabkmmune Se bilag 2. Arealvurderingen i nabkmmune har resulteret i 3 vilkår: vilkår 12, 13 g 49. Sædskifte Husdyrbruget anvender sædskifte S1 i ansøgt drift g referencen er K12. Sædskifte S1 er jf. Ntat fra Skv- g Naturstyrelsen d m Standardsædskifter g referencesædskifter et svinesædskifte med 10 % efterafgrøder. Udvaskningsindeks fr S1 er på 96. Sædskiftet er anvendt sm virkemiddel fr at verhlde krav til udvaskning af kvælstf g fsfr til både grund- g verfladevand, g der stilles derfr vilkår til sædskiftet. Aftalearealer i Vejen Kmmune Det skal vurderes, m aftalearealerne kræver separat gdkendelse efter 16 i Husdyrgdkendelseslven. Fr arealer, sm ligger inden fr nitratfølsmt indvindingsmråde (NFI), nitrat- eller fsfrklasse stilles særlige krav til beskyttelse md nedsivning af nitrat til grundvand g udledning af nitrat g fsfr til verfladevand, g udløser krav m en 16- arealgdkendelse. Hvis arealerne ikke ligger i NFI, nitrat- eller fsfrklasse, skal det vurderes, m arealernes beliggenhed i frhld til sårbar natur g verfladevand gør det nødvendigt med en særlig beskyttelse, der rækker ud ver den generelle lvgivnings rammer. Er det tilfældet, udløser det krav m en 16-arealgdkendelse. Arealer tilhørende Røddinggårdsvej 7 ligger ikke i NFI, nitrat- eller fsfrklasse g Vejen Kmmune vurderer, at der ikke er en særlig risik fr påvirkning af grundvand eller verfladevandfrhld i frbindelse med udbringning af husdyrgødning. Derfr stilles der ikke krav m særskilt arealgdkendelse efter Husdyrgdkendelseslvens 16. Der er fretaget vurdering af aftalearealernes beliggenhed i frhld til beskyttet natur i afsnittet Beskyttede naturmråder. Udskiftning af aftalearealer må ikke ske uden anmeldelse til Vejen Kmmune. 3 Waddenzee-dmmen fra EF-Dmstlen, sag nr. C-127/02 27

28 Beskyttede naturmråder Fruden påvirkningen med ammniak fra husdyrbrugets anlæg kan naturen gså påvirkes fra ejendmmens arealer. Det kan f.eks. være påvirkning af tilstødende naturarealer i frbindelse med udbringning af husdyrgødning pga. tilførsel af næringsstffer gennem udvaskning fra jrden, nedfald fra luften eller verfladeafstrømning. Vejen Kmmune gør pmærksm på, at udbringning af kunstgødning på beskyttede naturmråder kræver en dispensatin fra Naturbeskyttelseslven. Der skal indsendes en særskilt ansøgning herm til Vejen Kmmunes naturafdeling. Ifølge Miljøstyrelsen 4 kan der ved udbringning ske påvirkninger på ver 1 kg N/ha/år ved nedfald fra luften i en mkreds p til 100 m fra marken. Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke er muligt fr kmmunerne, at beregne en randpåvirkning fra udbragt husdyrgødning. Det vil dg være muligt at fretage en knkret vurdering af risiken fr nedfald fra luften g af gødningshldigt verfladevand. Vurderes risiken str, kan der fastsættes krav m bræmmer, nedsat dyretryk, nedfældning i alle afgrøder eller lignende. I Husdyrgødningsbekendtgørelsen er der krav m nedfældning af flydende husdyrgødning på alle arealer, hvis udbringningen sker på srt jrd eller græsmarker. I nedenstående figur g tabel er vist beskyttede naturtyper, der ptentielt vil kunne påvirkes af driften af husdyrbrugets arealer. 4 Bilag til ntat m Miljøklagenævnets praksis i sager m miljøgdkendelser af husdyrbrug af 6. juli

29 Figur 5. Beskyttede naturmråder ift. udbringningsarealer. Figur 5A. Beskyttede naturmråder ift. udbringningsarealer. 29

30 Figur 5B. Beskyttede naturmråder ift. udbringningsarealer. 30

31 Figur 5C. Beskyttede naturmråder ift. udbringningsarealer. 31

32 Naturareal Nr. (BD_Ident*) Naturtype Værdisætning Placering Mse IV V fr Eng V S fr 1-0 g Ø fr 2-0 g Eng IV V fr Eng IV Ca. 90 m. NV fr Eng IV S fr Eng IV Omsluttet af Mse IV V fr Sø - N fr Sø - På Sø - udtørret - Ø fr Sø - V fr Eng IV Ø fr Sø - Ø fr Eng IV S fr 2-0er Mse II (mrådet nærmest Gram landevej) S fr 2-0er Eng IV Ca. 10 m. Ø fr 2-0er Eng - Ca. 100 m. V fr 1-0 ms Tabel 9. Beskyttede naturmråder, mfattet af 3 i Naturbeskyttelseslven, *ID er fra Naturpunkterne 1, 2, 5, 6, 7, 8, 10, 14, 15, 16 g 20 er beskrevet i afsnittet Natur. Fr naturpunkt 22 s vedkmmende er der tale m en artsfattig, næringspåvirket eng der afvandes. På engen er der bl.a. registreret mælkebøtter, butbladet skræppe, str nælde, ager tidsel, hrse tidsel, engbrandbæger g lav ranunkel. Der er registreret butsnudet frø på engen. Naturpunkt 24 er en fugtig eng der afgræsses af kreaturer. Der er partier der er mere fugtige end andre (i grænsemrådet mellem eng g mse (naturpunkt 25)). I de fugtige mråder er der ved besigtigelse i 2007 bl.a. registreret frekmster af trævlekrne, arter af star, angelik g trmentil. Der er tillige registreret frekmster af brun frø. Naturpunkt 25 er et msemråde der er under tilgrning med bl.a. hyld, røn, el, ask, pil g birk. Naturpunkt 26 er en fugtig eng der ligeledes bærer præg af at blive afgræsset af kreaturer g anvendt til slæt. Ved besigtigelse i 2007 er der bl.a. registreret frekmster af engfrglemmigej, sump-kællingetand, harestar g trævlekrne. Naturpunkt 27 er en kultureng der tages slæt på. Ved gennemgang på luftfts vurderer Vejen Kmmune, at engen ikke rummer næringsstffølsmme naturtyper. Der er jf. beskrivelse af naturpunkterne venfr ikke registret meget næringsfølsmme arter på lkaliteterne. Vejen Kmmune vurderer, at arealerne ikke indehlder næringsstffølsmme naturtyper grænsende p til udbringningsarealerne g at det ikke er nødvendigt, at stille krav til bræmmer eller lignende. 32

33 Søerne sm er nævnt i tabellen, er vandhuller beliggende i agerlandet. Hvedkilden til næringsstfberigelse af vandhullerne er verfladevand fra de dyrkede arealer. Der er registreret frekmster af brun frø g butsnudet frø på engarealerne der udgør naturpunkterne 3, 4, 5, 6, 7, 8, 22 g 24. Vejen Kmmune vurderer, at vandhullerne er ptentielt yngleg/eller rastelkalitet fr en eller flere paddearter g stiller vilkår m 2 m gødnings-, dyrknings- g sprøjtefri bræmmer ved de t lysåbne vandhuller der ligger i umiddelbar tilknytning til udbringningsarealerne. Se begrundelse under afsnittet m bilag IV-arter. De dyrkningsfrie bræmmer må hverken gødskes eller sprøjtes. De må dg gerne afgræsses ekstensivt, afpudses eller afslås. Bræmmerne udlægges i græs g må herefter ikke mlægges ftere end hvert 5. år. Følges denne mlægningsfrekvens hvert 5. år vil bræmmerne således ikke kunne indgå sm et naturbeskyttet areal. Den eksisterende rydningspligt fr landbrugsjrder er desuden frtsat gældende. Bræmmerne må således ikke gr til i vedplanter, da disse skal ryddes minimum hvert 5. år, jf. bekendtgørelse m jrdressurcens anvendelse til dyrkning g natur. Bræmmerne mkring vandhullerne ses af figur 6 g 7. Nitratudvaskning til grundvand Beskyttelse af grundvand md nitratudvaskning fkuserer i Husdyrgdkendelseslven på de arealer, der er placeret i nitratfølsmme indvindingsmråder (NFI). I Husdyrgdkendelseslven er beskyttelse af grundvand md frurening med nitrat målrettet arealer i NFI. Her er det ikke tilladt, at udvaskning fra rdznen verstiger 50 mg nitrat/l. Hvis udvaskningen i nudrift verstiger 50 mg/l må den ikke øges i ansøgt drift. Dette kaldes gså det generelle beskyttelsesniveau. Når der er udarbejdet indsatsplaner i kmmunen, er det indsatsplanens retningslinjer, der skal følges. Der er endnu ikke udarbejdet indsatsplaner i Vejen Kmmune, der mfatter udbringningsarealerne fr denne ejendm. Ingen af ejendmmens udbringningsarealer ligger i NFI, g der er ikke fretaget beregninger af udvaskning af nitrat til grundvand. Kmmunen vurderer, at det generelle beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at beskytte grundvandet. Nitrat til verfladevand I Husdyrgdkendelseslven er plandene, der afvander til de Natura 2000-mråder, der er mest sårbare ver fr nitratbelastning, inddelt i Nitratklasserne 1-3. Alle øvrige plande er benævnt sm nitratklasse 0. Nitratklasser: Faktabks Beskyttelsesniveau i frhld til nitrat - verfladevand Nitratklasse 0: Nitratklasse 1: Nitratklasse 2: Nitratklasse 3: Ingen krav til et reduceret dyretryk Krav til et dyretryk svarende til 85 % af de generelle regler Krav til et dyretryk svarende til 65 % af de generelle regler Krav til et dyretryk svarende til 50 % af de generelle regler 33

34 Udbringningsarealerne afvander via en række mindre vandløb til Kngeåen, der afvander til Knudedyb i Vadehavet. Vadehavet er klassificeret sm Natura 2000-mråde. Ingen af udbringningsarealerne i denne miljøgdkendelse ligger indenfr plande der er klassificeret sm nitratklasse. Ved mark 1-0, 2-0 g 20-0 i Vejen Kmmune er der terrænhældning på mere end 6 ned md Brændstrup Bæk g et vandhul, (naturpunkt 20) se figur 6 g 7. Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen må flydende husdyrgødning ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 ned md vandløb, søer ver 100 m 2 eller fjrde inden fr en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjrdens øverste kant. Figur 6. Hældning ver 6 0 ned md vandløb/grøft g sø. 34

35 Figur 7. Hældning ver 6 0 ned md vandløb/grøft g sø. Udvaskningen fra arealerne, hvis der udelukkende blev udbragt handelsgødning er beregnet til 43,8 kg N/ha g i ansøgt drift er udvaskningen beregnet til at være 70,9 kg N/ha (DE reel ), hvilket er en frskel på 27,1 kg N/ha. Den kvælstfmængde, der udvaskes fra pløjelaget, er ikke lig med den mængde, der ender i vandmiljøet. I jrden mdannes nitrat til frit kvælstf ved denitrifikatin. Jrdens evne til at mdanne kvælstf kaldes reduktinsptentialet. Samtlige arealer har et reduktinsptentiale på % jf. reduktinsptentialekrt fra DMU 5. Derfr vil højst 49 % af det udvaskede kvælstf ende i vandmiljøet. Det svarer til 2.640,32 kg N/år (34,74 kg N/ha). Det fremgår af Husdyrgdkendelseslven, at det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i Husdyrgdkendelsesbekendtgørelsen sm udgangspunkt er tilstrækkeligt til at sikre verensstemmelse med frpligtelserne i Habitatbekendtgørelsen. Kmmunen kan i ganske særlige tilfælde skærpe kravene i frhld til det generelle beskyttelsesniveau ved revurdering af ejendmme. 5 Danmarks Miljøundersøgelser, 35

36 Vejen Kmmune vurderer, at det generelle beskyttelsesniveau er verhldt g finder ikke særlige frhld, der kan begrunde en skærpelse af beskyttelsesniveauet. Vurdering af påvirkning af Natura 2000-mråder fremgår af afsnittet Natura Fsfr Husdyrgdkendelseslven stiller krav m begrænsning af fsfrverskud til udbringningsarealer, der ligger indenfr mråder, sm afvander til Natura 2000 vandmråder verbelastet med fsfr. Kravene afhænger af jrdtype, dræningsfrhld g fsfrtal. Desuden stilles krav til lavbundsarealer med lavt jernindhld (svarende til kkerklasse II-IV), der afvander til Natura 2000-mråder verbelastet med fsfr. Sådanne udbringningsarealer klassificeres i fsfrklasse 1-3. Fsfrklasser: Faktabks Drænede lerjrder med fsfrtal på 4-6 Fsfrklasse 1 Drænede lerjrder med fsfrtal på ver 6 Fsfrklasse 3 Lavbundsarealer med kkerklasse II eller derver Fsfrklasse 2 Sm beskrevet i afsnittet Nitrat til verfladevand afvander udbringningsarealerne via en række mindre vandløb til Vadehavet. Landbrugsarealer sm ligger udenfr plande til et fsfrverbelastet Natura 2000 vandmråde beskyttes jf. lvgivningen alene via harmnireglerne. Vadehavet er et Natura 2000-mråde, der i henhld til lvgivningen er udpeget sm mindre sårbart verfr fsfr. I plandet hertil er harmnikravet således alene beskyttelsesniveau fr fsfrverskud. Ingen af udbringningsarealerne er placeret i plande til målsatte fsfrfølsmme søer eller i mråder, der jf. Husdyrgdkendelseslvens beskyttelsesniveau er udpeget i fsfrklasser. Beregninger i viser, at Husdyrgdkendelseslvens krav til maksimalt fsfrverskud er verhldt. Ejendmmens dyrehld tilfører udbringningsarealerne i gennemsnit 23,2 kg P/ha/år g der fraføres 21,7 kg P/ha/år med det valgte sædskifte, hvilket giver et verskud på i gennemsnit 1,6 kg P/ha/år. Udbringningsarealerne afvander via en række mindre vandløb til Kngeåen der afvander til Vadehavet. Vadehavet er et Natura 2000-mråde, der ikke er verbelastet med fsfr, se nærmere beskrivelse af Vadehavet i afsnittet Natura På baggrund af det plyste fr ejendmmens udbringningsarealer, vurderer Vejen Kmmune vedrørende beliggenhed, tildeling af husdyrgødning, gødningssammensætning, sædskifte m.v.: - at der ikke vil være væsentlig risik fr ersin g verfladeafstrømning fra udbringningsarealerne til vandløb g grøfter - at husdyrbruget, ved verhldelse af den til enhver tid gældende natur- g miljølvgivning g af de øvrige pstillede vilkår fr miljøgdkendelsen, drives således, at påvirkningen af verfladevand fra udbringningsarealerne vil ligge på et acceptabelt niveau 36

37 - at gennemførelse af prjektet, g den fremtidige drift af husdyrbruget, ikke vil medføre frringelser af den nuværende miljøtilstand af verfladevand. Kmmunen vurderer, at der i den knkrete sag ikke er særlige frhld, sm kan begrunde en fravigelse af det generelle beskyttelsesniveau i frhld til udvaskning af fsfr til vandløb g Vadehavet. Se desuden afsnit Natura Natura 2000 Anlægget g udbringningsarealerne ligger udenfr Natura 2000 mråder. Nærmeste Natura 2000 mråde er nr. 89 (habitatmråde nr. 78 g fuglebeskyttelsesmråde 57) Vadehavet med Ribe Å, Tved Å g Varde Å vest fr Varde - ca. 10,8 km fra anlægget. Hvert EF-habitatmråde er udpeget på baggrund af et udpegningsgrundlag. Dette kan bestå i frskellige naturtyper, dyr g planter, der alle anses fr at være bevaringsværdige, karakteristiske fr bestemte mråder i Eurpa g dertil truede, sårbare g/eller sjældne. Ejendmmens arealer afvander til habitatmrådet Kngeåen. Kngeåen munder ud i Vadehavet, der er udpeget sm habitatmråde (H78) g sm fuglebeskyttelsesmråde (F57). Områdernes udpegningsgrundlag er vist nedenfr. I mråderne skal man sikre gunstig bevaringsstatus fr de frskellige arter g naturtyper, sm det enkelte mråde er udpeget fr. Det betyder, at der ikke må gives tilladelse til planer g prjekter, der frringer mrådets naturtyper g levesteder fr arterne, eller kan medføre frstyrrelser, der har betydende knsekvenser fr de arter, mrådet er udpeget fr. Strt set alle registrerede frekmster af Natura 2000-naturtyper i mrådet er truet af eutrfiering g tilgrning. De beregnede gennemsnitlige kvælstfdepsitiner er fr alle tte registrerede naturtyper i mrådet større end eller lig med tålegrænsen. Fr samtlige lysåbne naturtyper er arealerne præget af eutrfiering g dminans af høje urter. Stre dele af msen er præget af tilgrning med birk g pil. Udbredelsen af naturtypen skvbevkset tørvemse er et tegn på den udbredte afvanding g tilgrning, der truer almindelige g sjældne højmsearter. På grund af afstanden vil påvirkninger fra ejendmmen ikke kunne give anledning til en væsentlig belastning af dette mråde hverken mht. ammniakfrdampning eller verfladeafstrømning. Idet der er tale m revurdering af et eksisterende gdkendt anlæg, skal der ikke udarbejdes en frnyet habitatvurdering. Følgende arter g naturtyper ligger til grund fr udpegningen af mrådet Vadehavet med Ribe Å, Tved Å g Varde Å vest fr Varde: 37

38 Udpegningsgrundlag fr habitatmrådet Vadehavet med Ribe Å, Tved Å g Varde Å vest fr Varde (H78) Naturtyper: Sandbanke (1110) Fldmunding (1130) Vadeflade (1140) Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Enårig strandengsvegetatin (1310) Vadegræssamfund (1320) Strandeng (1330) Frklit (2110) Hvid klit (2120) Grå/grøn klit (2130) Klithede (2140) Havtrnklit (2160) Grårisklit (2170) Skvklit (2180) Klitlavning (2190) Visse-indlandsklit (2310) Græs-indlandsklit (2330) Søbred med småurter (3130) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Kalkverdrev (6210) Surt verdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Tørvelavning (7150) Rigkær (7230) Stilkege-krat (9190) Skvbevkset tørvemse (91D0) Arter: Havlampret (1095) Bæklampret (1096) Fldlampret (1099) Stavsild (1103) Laks (1106) Snæbel (1113) Marsvin (1351) Odder (1355) Gråsæl (1364) Spættet sæl (1365) * Lagune, Grå/grøn klit, Klithede, Kalkverdrev (kun vigtige rkidélkaliteter), Surt verdrev, skvbevkset tørvemse g snæbel er alle pririterede naturtyper/arter. 38

39 Udpegningsgrundlag fr fuglebeskyttelsesmrådet Vadehavet (F57) Ynglefugle: Trækfugle: Klyde Hvidbrystet præstekrave Almindelig ryle Sandterne Fjrdterne Havterne Dværgterne Splitterne Bramgås Mørkbuget knrtegås Lysbuget knrtegås Gravand Pibeand Krikand Spidsand Skeand Ederfugl Srtand Strandskade Klyde Hjejle Strandhjejle Hvidbrystet præstekrave Lille kbbersneppe Str regnspve Rødben Hvidklire Islandsk ryle Sandløber Almindelig ryle Dværgmåge Bilag IV-arter, artsfredninger g rødlistearter: En række dyr g planter, der er mfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsmråde eller spradisk phldssted på arealer på eller mkring landbrugsejendmme. På baggrund af rapprt fra DMU 6 samt Vejen Kmmunes øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der kan være brunflagermus, sydflagermus, pipistrelflagermus, dder, markfirben, str vandsalamander g spidssnudet frø. Heraf er dder g brun flagermus mfattet af den danske rødliste sm sårbare. Flagermus benytter fte hulheder i træer eller huse sm phldssted m dagen g under vinterdvalen. Føden består af insekter, sm fanges i luften nær vådmråder, marker, skve g levende hegn. De enkelte arter af flagermus har frskellige præferencer mht. fødesøgningsmråde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendmmens anlæg eller udbringningsarealer, men det kan ikke udelukkes, at én eller flere arter kan raste eller yngle i mrådet. Odderen lever i tilknytning til vådmråder, g den findes i vandløb g især i mser g søer med stre rørskvsmråder. Fr at dderen kan trives i levedygtige bestande, skal der være 6 Faglig rapprt nr. 635 g nr. 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser. 39

40 vådmråder med et højt naturindhld. Odderens yngle- g rastemråder knytter sig til mser, krat, skv eller andre ufrstyrrede naturmråder. Markfirbenet findes spredt i landskabet på åbne, varme, slbeskinnede skråninger med veldrænet jrd g lav vegetatin. Markfirbenet yngler på slvendte skråninger, sm er af altafgørende betydning fr arten. Str vandsalamander fretrækker rene, dybe vandhuller i eller nær skv. Uden fr yngletiden lever salamanderne på land g gemmer sig m dagen under sten g træstammer g i gamle musehuller. De vandrer sjældent særlig langt fra vandhullerne. Spidssnudet frø kan leve i mange typer af vandhuller g søer. Den er afhængig af, at vandhullet/søen er mgivet af fugtige udyrkede arealer sm fødesøgnings- g rastemråde. Andre paddearter sm lille vandsalamander g skrubtudse er ikke pført på habitatdirektivets bilag IV, men de er fredede i Danmark. Fr disse arter gælder mange af de samme livsbetingelser, sm nævnt fr padderne venfr. Ved besigtigelse i er der fundet brun frø g butsnudet frø på 7 af de beskyttede ferske egne. Alle danske padder er fredede. Der er stillet vilkår, der beskytter de nævnte arter g deres levesteder. Vejen Kmmune er ikke bekendt med frekmster af andre planter eller dyr mfattet af artsfredning eller ptaget på natinale eller reginale rødlister på eller umiddelbart p til husdyrbrugets udbringningsarealer. Brtset fra vennævnte har Vejen Kmmune ikke kendskab til andre registreringer af planter g dyr, sm er mfattet af artsfredninger eller ptaget på natinale eller reginale rødlister på eller i nærheden af husdyrbrugets anlæg g udbringningsarealer. Vejen Kmmune vurderer, at en række af arterne med str sandsynlighed frekmmer i mrådet. Under frudsætning af at eventuelle stillede vilkår i afsnittene Ejendmmens påvirkning af beskyttet natur ammniak g Arealernes påvirkning af natur, jrd g vand verhldes, vurderer Vejen Kmmune, at driften af arealerne ikke vil have negativ indflydelse på vennævnte arter, da der ikke ændres på vandhuller, frtidsminder, sten- g jrddiger eller andre ptentielle leversteder fr padder eller krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger eller fældes stre træer, der kunne være levested fr flagermus. Der sker med andre rd ikke fysiske ændringer i frbindelse med prjektet, der kan være til skade fr bilag IV-arter. Med de i gdkendelsen stillede vilkår g i henhld til Habitatbekendtgørelsens 11 7 vurderer Vejen Kmmune, at udvidelsen ikke vil medføre en frøget påvirkning af de nævnte bilag IV- g rødlistearter eller deres levesteder. Fr at beskytte levestederne fr padder sættes der under påbud vilkår til 10 m sprøjte- g gødningsfri bræmme på markerne 2-0, 3-0, 8-0 g 12-0 mkring de beskyttede vandhuller/søer på udbringningsarealerne. BAT (Bedst Tilgængelige Teknik): Med begrebet Bedst Tilgængelig Teknlgi menes den teknik, sm mest effektivt giver et høj beskyttelsesniveau fr miljøet sm helhed. De miljømæssige frdele er afvejet i frhld 7 Bek. nr. 408 af , Udpegning g administratin af internatinale beskyttelsesmråder samt beskyttelse af visse arter. 40

41 til de øknmiske udgifter. Vurderingerne i relatin til BAT skal sm minimum følge kravene i EU-kmmissinens referencedkument m BAT fr intensivt hld af svin g fjerkræ (det såkaldte BREF-dkument). Vurderingerne fr anvendelse af BAT på Timekær 10, 6630 Rødding skal ske i frhld til følgende aspekter: 1. Management/Gdt landmandsskab 2. Fdringsstrategier 3. Staldsystemer 4. Frbrug af vand g energi 5. Opbevaring af husdyrgødning 6. Udbringning af husdyrgødning 7. Egenkntrl Følgende er angivet i ansøgningen (markeret med kursiv): Ad 1. Management/Gdt landmandsskab: Slagtekyllingeprduktinen fregår sm alt ind alt ud. Efter hvert hld rengøres stalden grundig med vand g desinficeres, herefter følger en tmgangsperide. I tmgangsperiden er der ingen dyr på ejendmmen. Rengøringen starter med at al gødningen fra stalden fjernes g køres til plagring. Herefter vaskes stald g inventar. Specielt rengøres ventilatin udvendig g indvendig, ligesm fdersiler tømmer g rengøres. Stald, frrum, arealer ved udgange g fdersiler desinficeres. Efter en tmgangsperide hvr stalden står tm g renset, gøres klar til nye dyr. Opvarmning g udtørring af stalden påbegyndes. Inventaret samles g afprøves, der tilføres en passende mængde strøelse. Det fyldes nyt fder i sil. Minimum 2 dage før de nye dyr kmmer øges pvarmningen så hele stalden er ca. 33 grader, når de daggamle kyllinger bliver leveret direkte fra rugeriet. Den første tid er varme vigtig. Det er desuden vigtig med en vis fugtighed i stalden, fr ellers får kyllingerne prblemer med fr lille vandptagelse. Fder g rent vand er vigtig, især i starten. I løbet af 2-3 uger sænkes temperaturen til grader, lysprgrammer g fderfaser benyttes til at pnå den ønskede udvikling på den ønskede tid. Vand g fder systemer tilpasses hele tiden til dyrenes udvikling g størrelse. Den daglige pasning består i at tilse dyrene g at sørge fr at fder, vand g klima er ptimal i frhld til dyrenes udvikling. Der indsamles døde dyr g fretages inspektin 2-flere gange daglig. Drikkesystem renses regelmæssig, så der altid er frisk drikkevand. Drikkenipler g fdertrug kan justeres så de er tilpasset dyrenes udvikling bedst muligt. Pasningen består desuden i at fretage diverse vaccinatiner g indsendelse af prøvemateriale i henhld til gældende salmnella kntrl. Når kyllingerne har pnået en vægt på g er de slagteklare, den vægt pnås efter dage. Så indfanges g flyttes de vha. fangemaskiner g transprtkasser, til mdtagelsen på slagteriet. 41

42 Indfangning fregår nrmalt med maskiner sm fylder kyllingerne i kasser. Kasserne stables på lastbilen. Lastbilen er indrettet til transprt af slagtekyllingerne, dvs. klima under kørslen kan reguleres, ligesm på g aflæsning fregår uden fare fr dyrene. Belægningen i kasserne tilpasses, så dyrene ikke lider verlast under transprten. Når kasserne er tømt på slagteriet, vaskes g desinficeres både kasserne g det øvrige transprt- g indfangnings materiel. Når stalden er tømt skal den rengøres på ny g gøres klar til næste hld kyllinger. Tømning fregår indenfr ngle timer, rengøring g vask af stalden fregår typisk i løbet af 1 2 dage. En rtatin tager 5 7 uger. Ad 2. Fdringsstrategier: Slagtekyllinger, 30 dage: 2,42 kg fder pr. prduceret slagtekylling (nrmtal) g 1,58 kg tilvækst pr. prduceret slagtekylling (nrmtal). I henhld til Plantedirektratets vejledning m gødsknings- g harmniregler, planperiden 1. august 2011 til 31. juli Der anvendes fder med et gennemsnitligt prteinindhld på 20,7 % (nrmtal). Ttal fsfr i fderet ligger under eller imellem 0,35-0,80 % i fderblandingen. Der anvendes færdigfder tilsat fytase, svarende til 520 FTU (fytase-units) pr. kg. færdigfder. Slagtekyllinger, 32 dage: 2,75 kg fder pr. prduceret slagtekylling (nrmtal) g 1,75 kg tilvækst pr. prduceret slagtekylling (nrmtal). I henhld til Plantedirektratets vejledning m gødsknings- g harmniregler, planperiden 1. august 2011 til 31. juli Der anvendes fder med et gennemsnitligt prteinindhld på 20,5 % (nrmtal). Ttal fsfr i fderet ligger under eller imellem 0,35-0,80 % i fderblandingen. Der anvendes færdigfder tilsat fytase, svarende til 520 FTU (fytase-units) pr. kg. færdigfder. Slagtekyllinger, 35 dage: 3,29 kg fder pr. prduceret slagtekylling (nrmtal) g 2,02 kg tilvækst pr. prduceret slagtekylling (nrmtal). I henhld til Plantedirektratets vejledning m gødsknings- g harmniregler, planperiden 1. august 2011 til 31. juli Der anvendes fder med et gennemsnitligt prteinindhld på 20,3 % (nrmtal). Ttal fsfr i fderet ligger under eller imellem 0,35-0,80 % i fderblandingen. Der anvendes færdigfder tilsat fytase, svarende til 520 FTU (fytase-units) pr. kg. færdigfder. Der anvendes fasefdring fr at pfylde kyllingernes krav af næringsstffer til tilvækst g reprduktin. Færdigfder pbevares i lukkede siler tilknyttet hver stald. Der anvendes tidssvarende fderplanlægning g udfdringsteknikker, der er med til at begrænse spild g tab af næringsstffer til miljøet. Ad 3. Staldsystemer: Dybstrøelse er eneste staldtype til slagtekyllingeprduktin i Danmark. Driften er alt ind alt ud, efterfulgt af en tmgangsperide. Fr at tilgdese dyrenes velfærd er belægningen 42

43 begrænset til max. 40 kg/m 2. Prduktinen på Timekær 10 er dg registreret til en maksimal belægningsgrad på 42 kg/m 2. jf. brev af 13. januar 2011 fra Fødevareregin Vest, Veterinærafdeling Syd, Haderslev. Gulvet i hele stalden frsynes med strøelsesmateriale. Sm udgangspunkt skal BAT-niveauet fr ammniakfrdampning svare til en beregning fretaget ud fra Miljøstyrelsens vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Aktuelt findes en sådan vejledning fr knventinel prduktin af slagtekyllinger (Miljøstyrelsen maj 2011). Beregnet BAT-niveau fr den samlede prduktin på 140,05 DE: 3,09 DE x 4200 slagtekyllinger/de x 6,9 kg NH3-N/1000 slagtekyllinger) = 89,55 kg NH3-N 66,49 DE x 3700 slagtekyllinger/de x 8,7 kg NH3-N/1000 slagtekyllinger) = 2.140,31 kg NH3-N 70,47 DE x 3000 slagtekyllinger/de x 11,9 kg NH3-N/1000 slagtekyllinger) = 2.515,78 kg NH3-N BAT-niveau: kg NH3-N Den samlede emissin fra anlægget er i IT-ansøgningssystemet beregnet til kgn/år. Med baggrund i vennævnte beregninger g emissinen fra den nuværende prduktin, mangler der således 292 kg N/år, fr at de eksisterende stalde lever p til BAT. Fravalg af staldsystem: Der er lavet følgende betragtning vedrørende anvendelse af BAT byggeblade i revurderingen af Timekær 10, 6630 Rødding. Der findes til dat t BAT byggeblade der vedrører fjerkræprduktin. Det drejer sig m systemer til tørring af gødningen, fr derved at nedsætte ammniakfrdampningen. 1. Fjerkræ - Æglæggere, skrabeægsstald: Gr. nr.: Fjerkræ - Æglæggere, burægsstald: Gr. nr.: Der er en frudsætning fr systemerne at stalden har gødningsbånd eller gødningskælder. I den ansøgte prduktin går dyrene på dybstrøelse, g frudsætningen fr etablering af gødningstørringsanlæg er således ikke til stede. På den baggrund er gødningstørring fravalgt i denne ansøgning. Fravalg af luftvaskere: Der findes BAT byggeblade ang. luftvaskere. Disse er afprøvet g testet i svinestalde. Der er afprøvet en prttype luftrenser til fjerkræprduktin (Marts 2008): Luftrenseren blev afprøvet i en slagtekyllingestald, ver en peride på et hld kyllinger (35 dage). Denne renser er ikke sat i prduktin da afprøvningen viste en række prblemstillinger der skal løses før den evt. bliver sat i prduktin. I fjerkræprduktin er støvet meget fedtet, 43

44 dette sætter sig i renseren sm derved får reduceret effekt. Den ansøgte prduktin har en hldrtatins peride på 35 dage, der kan således frventes de samme prblemer med tilstpning af luftrenseren sm det var tilfældet i afprøvningen. Dette gør at drift stabiliteten ikke kan frventes at være tilfredsstillinde. På den baggrund er luftvaskere fravalgt i denne ansøgning, Da det ikke kan anbefales at psætte en prttype luftvasker, med udkumenteret drift stabilitet g mulighed fr rengøring. Fravalg af bilgisk luftrensning: Der er ingen BAT byggeblade med bilgisk luftrensning. Der er endvidere ikke muligt at benytte bilgisk luftrensning i stalde med hlddrift, hvr staldene står tmme i perider. Ad 4. Frbrug af vand g energi: Fder, vand g klima i stald kntrlleres mindst en gang daglig. Kyllingerne vejes med jævne mellemrum fr at sikre at tilvæksten hs dyrene udvikler sig tilfredsstillende. Anlæggets drifts kntrlleres ugentlig, der pgøres prduktinsdata. I frbindelse med hldskifte kntrlleres anlæg g inventar samt bygninger indvendig g udvendig. Staldene er frsynet med undertryksanlæg, med indsugningsventiler placeret i væg g udsugninger placeret ved kip. Sm sikkerhedsventilatin er mnteret gavlventilatrer. Udsugningskapaciteten er maksimalt 4,0 til 4,5 m3 / time pr. kylling (dg ekskl. gavlventilatrer). Om vinteren g i perider med små kyllinger vil ventilatinsbehvet være under 1/10 heraf. Ventilatinsanlægget er fuldautmatisk reguleret. Ventilatinen er trinvis styret med følere sm registrerer temperatur g luftfugtighed. Der er stigende belægning i stalden i hele prduktinsperiden, variatinen i ventilatinsbehv stammer fra belægningsstigningen g til dels fra årstidsvariatin. Der er etableret ventilatinsanlæg med Multi-step styring, dvs. et én udsugningsventilatr er hastighedsreguleret, g de øvrige kbles ind (n/ff) efter behv. Højde på afkast er 1 meter ver kip. I ansøgningsskemaet er der fr ventilatinsanlægget angivet en driftseffekt på 100 % g driftstimer pr. år. I frbindelse med hldskifte (ca. 8 hld m året) rengøres g kntrlleres ventilatinen indvendig g udvendig. Stald Type Styring Placering g antal luftindtag Placering g antal afkast Gavlventilatrer Samlet kapacitet 1 Undertryk Cmputer Væg m 3 /t 3 Undertryk Cmputer Væg, 150 stk m 3 /t Ad 5. Opbevaring af husdyrgødning: Husdyrgødningen fjernes fra staldene efter hvert hld kyllinger, ca. 8 gange m året. 30 % af dybstrøelsen køres direkte ud g pløjes ned. Resten pbevares i verdækket markstak. Ad 6. Udbringning af husdyrgødning: Bredspredning g nedmuldning på srt jrd. 44

45 Ad 7. Egenkntrl: I denne prduktin pfedes kyllingerne på dybstrøelse udlagt direkte på gulv. Strøelsen g gødningen fjernes efter hver rtatin. Dyrene tilses dagligt ifølge reglerne i bekendtgørelse af lv m hld af slagtekyllinger (bek. nr. 687 af 22/ ). Fder, vand g klima i stald kntrlleres mindst en gang daglig. Kyllingerne vejes med jævne mellemrum fr at sikre at tilvæksten hs dyrene udvikler sig tilfredsstillende. Anlæggets drifts kntrlleres ugentlig, der pgøres prduktinsdata. I frbindelse med hldskifte kntrlleres anlæg g inventar samt bygninger indvendig g udvendig. Fr ejendmmen på Timekær 10 gælder følgende: Der er psat drikkenipler der tilpasses dyrenes udvikling. Der er løbende kntrl med vandfrbruget. Ansøger eller dennes ansatte tilser dyr g prduktinsanlæg flere gange dagligt. Der udføres små reparatiner når det er nødvendigt. Såfremt der er behv fr det, bliver der tilkaldt service til driftsanlægget. Hvert år udarbejdes der mark- g gødningsplaner fr hele bedriften. Der anvendes fderplanlægning med fkus på at ptimere i frhld til fderfrbrug g den almene prduktin. Belysning i staldene er lavenergi lysstfrør. Der anvendes fasefdring. Der sker nedfældning af al husdyrgødning, der bliver udbragt på srt jrd. Ud fra en vurdering af mkstninger g miljøgevinst vurderer Vejen Kmmune, at der på nuværende tidspunkt er mråder fr ejendmmen, hvr der skal laves yderligere tiltag fr at pfylde kravet til BAT-niveau. Der stilles blandt andet yderligere vilkår til BAT på mråder vedrørende uddannelsesplaner, beredskabsplan g kntrl. Ud fra vennævnte plysninger samt yderligere vilkår, vurderer Vejen Kmmune at ejendmmen på Timekær 10, 6630 Rødding lever p til kravet m anvendelse af BAT fr slagtekyllinger. Ophør af drift: Ved phør af prduktinen, hvr denne ikke verdrages til ny ejer, vil gødning g fderrester blive fjernet, g blive tilført harmniareal eller leveret til gødningsaftager. Stalde vil blive rengjrt g desinficeret. Kemikalierester brtskaffes i verensstemmelse med det til enhver tid gældende regulativ fr farligt affald i Hedensted Kmmune. Restindhldet i lietank fjernes g tanke renses. Overjrdiske lietanke fjernes, medens nedgravede anlæg enten afblændes eller fjernes. Ændringer i ejerfrhld af prduktinen g ejendmmen, sm vil medføre verdragelse af ansvarlighed fr driften g dyrene samt vedligehldelse af ejendmmen, vil blive meddelt til tilsynsmyndigheden. 45

46 Sammenfatning: Ved den gennemførte revurdering er der fretaget følgende vilkårsændringer: Slettede/erstattede vilkår: At etablering g drift af virksmheden fretages i verensstemmelse med de givne plysninger. Begrundelse: slettes - ikke aktuelt, idet det antages sm en frudsætning. At virksmhedens drift ikke medfører væsentlige gener fr mgivelserne. Begrundelse: erstattes af nyt tidssvarende vilkår. At virksmheden ikke udsender lugte g støv sm ved hyppighed, varighed g intensitet vækker ubehag fr de mkringbende persner. Begrundelse: erstattes af nyt tidssvarende vilkår. At der veralt på farmen hersker gennemført renlighed g rden. Begrundelse: erstattes af nyt tidssvarende vilkår. At det ækvivalente krrigerede støjniveau, målt ved nærmestliggende enkeltblig ikke verstiger: 55 db(a) på alle dage i tiden db(a) på alle dage i tiden db(a) på alle dage i tiden At brtskaffelse af kemikalieaffald g medicinrester fregår i henhld til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1076 m kemikalieaffald. Begrundelse: erstattes af nyt tidssvarende vilkår. At anvendelse g pbevaring af husdyrgødning sker efter reglerne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 22. september Begrundelse: erstattes af nyt tidssvarende vilkår. At der freligger skriftlig aftale m gødningsudbringning på 78 ha. Begrundelse: erstattes af nyt tidssvarende vilkår. At der frefindes lukket behlder til pbevaring af døde dyr fr senere lvlig brtskaffelse. Begrundelse: slettes reguleret via lvgivningen. Tilføjede vilkår Husdyrbrugets maksimale tilladte prduktinsmfang. Begrundelse: tilføjes på grund af ændret administratin. Udbringning af gylle skal ske i verensstemmelse med gd landmandspraksis, således at lugtgener g ammniakfrdampning søges begrænset. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet ny lvgivning på mrådet. 46

47 Vaskevand fra rengøring af staldene skal psamles i behlder g pbevares g behandles sm flydende husdyrgødning i verensstemmelse med reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet ny lvgivning på mrådet. Afvaskning af landbrugsmaskiner g traktrer skal fregå på befæstet areal med afløb, hvrved det sikres, at vaskevand ledes til gyllebehlder. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet ny lvgivning på mrådet. Olie- g kemikalieprdukter skal pbevares under tag på tæt bund uden afløb. Der skal være mulighed fr at psamle spild svarende til rumfanget af den største behlder. Dette gælder dg ikke lie, der pbevares i gdkendte lietanke jf. bekendtgørelse m indretning, etablering g drift af lietanke mv. (bek. nr. 259 af 23. marts 2010). Begrundelse: tilføjes da der er kmmet ny lvgivning på mrådet. Tankning af diesel skal til enhver tid ske under psyn således at spild kan psamles, g at der ikke sker afløb til jrd, klak, verfladevand eller grundvand. Studsen til tankning skal til enhver tid være frsynet med stp-anrdning. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet ny praksis på mrådet. Ved håndtering af brændstf, smøremidler g kemikalier må der ikke pstå spild med deraf følgende risik fr frurening af jrd g grundvand. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet ny lvgivning på mrådet. Opbevaring af farligt affald skal ske i verensstemmelse med nævnte vilkår. Begrundelse: ændres g pdateres i frhld til ny praksis på mrådet Bidraget til det ækvivalente, krrigerede støjniveau målt i db (A) fra aktiviteterne i tilknytning til virksmheden må ikke verstige nedenstående værdier: Tidsrum Støjgrænser Mandag fredag kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) Søn- g helligdage kl db(a) Alle dage kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet må m natten (kl ) ikke verstige 55 db (A) på phldsarealer ved bliger i det åbne land. Begrundelse: ændres g pdateres i frhld til ny praksis på mrådet. Virksmheden skal på tilsynsmyndighedens frlangende lade dkumentere, at venstående vilkår er verhldt. En sådan dkumentatin kan højst kræves én gang årligt. Dkumentatin skal ske ved måling/beregning af den støj, aktiviteterne påfører 47

48 mgivelserne. Målingerne/beregningerne skal udføres sm beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, nr. 6/1984 g nr. 5/1993. Målingerne/beregningerne skal fretages af et målefirma/institut, sm er uvildigt, g sm af Miljøstyrelsen er gdkendt til at udføre dette arbejde. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet ny lvgivning på mrådet. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden rganisk gødning sm f.eks. affald, mucsa g slam, uden særskilt tilladelse fra Vejen Kmmune. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet ny praksis på mrådet. Udbringning af gylle skal ske i verensstemmelse med gd landmandspraksis, således at lugtgener g ammniakfrdampning søges begrænset. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet ny praksis på mrådet. På bedriftens arealer må der ikke anvendes et sædskifte, der har et højere udvaskningsindeks end 96 % (S1). Begrundelse: tilføjes da der er kmmet ny praksis på mrådet. Der skal etableres 2 m sprøjte- g gødningsfri bræmmer mkring de beskyttede vandhuller/søer, der frefindes på udbringningsarealerne 2-0 g 3-0. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet ny praksis på mrådet. Husdyrgødning til de nrdligst beliggende arealer (gylleaftale indgået med Røddinggårdvej 7) må ikke afhentes lør-, søn- g helligdage samt på hverdage mellem g Begrundelse: tilføjes da der er kmmet ny praksis på mrådet. Areal 26-0 ms skal udtages af udbringningsarealet. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. Areal 26-0 ms må ikke gødskes, men må afgræsses med p til 0,8 DE/ha/år. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. Ved driftsuheld, hvr der pstår risik fr frurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til Alarmcentralen, tlf.: 112. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. Der skal udarbejdes en beredskabsplan senest 3 måneder efter meddelt revurdering. Beredskabsplanen skal hldes pdateret g phænges synligt på ejendmmen. Medarbejdere skal være infrmeret m g have udleveret kpi af beredskabsplanen. Beredskabsplanen skal findes på et sprg, sm er frståeligt fr de enkelte medarbejdere. Beredskabsplanen skal sm minimum indehlde: Prcedurer, sm beskriver relevante tiltag med henblik på at stppe ulykken/uheldet g begrænse udbredelsen. Oplysninger m, hvilke interne/eksterne persner g myndigheder, der skal alarmeres g hvrdan. Krtbilag ver bedriften med angivelse af miljøfarlige stffer, afløbs- g drænsystemer g vandløb mm. 48

49 En pgørelse ver materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller sm kan skaffes med krt varsel, der kan anvendes i frbindelse med afhjælpning, inddæmning g psamling af spild/lækage, sm kan medføre knsekvenser fr det eksterne miljø. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. Situatiner, hvr et uheld var lige ved at pstå skal nteres, g der skal udarbejdes prcedurer med henblik på at frebygge situatinen fremver. Driftspersnalet skal gøres bekendt med prceduren. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. Ved phør af driften skal prduktinsanlæg, husdyrgødnings- g fderpbevaringsanlæg tømmes g rengøres grundigt. Behldere til flydende husdyrgødning m.m., der er mfattet af kravet m behlderkntrl, skal gøres uanvendelige til pbevaring af flydende husdyrgødning m.m., hvis de afmeldes behlderkntrllen. Al miljøaffald skal brtskaffes fr egen regning efter den til hver tid gældende lvgivning. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. Der skal fretages frbyggende indsats verfr rtter. Indsatsen skal fretages af et autriseret firma. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. Opbevaring af fder skal ske på en sådan måde, at der ikke pstår risik fr tilhld af skadedyr (rtter m.v.). Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. Der skal på ejendmmen fretages effektiv fluebekæmpelse sm minimum i verensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslabratrium. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. Opbevaring af dybstrøelse i marken skal ske i verensstemmelse med Skv- g Naturstyrelsens vejledning september 2004 eller senere udgave. Vejledningen er vedlagt sm bilag nr. 2. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. Kmpst eller kmpstlignede dybstrøelse må højst ligge samme sted i 12 måneder g må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. Der skal udarbejdes en afløbsplan fr anlæggets rørledninger til afledning af flydende husdyrgødning, spildevand g regnvand. Afløbsplanen inkl. eventuelle bemærkninger hertil skal udarbejdes af autriseret klakmester eller andet uvildigt gdkendt firma. Afløbsplanen skal sendes til Vejen Kmmune, att.: Teknik g Miljø senest 3 måneder efter meddelt revurdering. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. Andelen af dybstrøelse, sm udbringes på marken direkte fra stalden, skal min. være 30 %. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. 49

50 Ejendmmen må ikke give anledning til væsentlige lugtgener udenfr ejendmmens areal. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. Den gdkendte husdyrprduktin skal fretages jævnt frdelt ver året. Begrundelse: tilføjes da ejendmmen ligger tæt på nabbebelse. Der må maksimalt være 131,3 tn slagtekyllinger på stald ad gangen, svarende til en lugtemissin på OUE/s. Begrundelse: tilføjes da ejendmmen ligger tæt på nabbebelse. Udbringning af gylle skal ske i verensstemmelse med gd landmandspraksis, således at lugtgener g ammniakfrdampning begrænses. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye retningslinjer på mrådet. Driften må ikke medføre væsentlige støvgener uden fr ejendmmens eget areal. Begrundelse: ændres g pdateres i frhld til ny praksis på mrådet. Fdersiler skal indrettes så støvgener i frbindelse med indblæsning af fder undgås. Der skal anvendes melcyklner eller anden tilsvarende støvbegrænsende franstaltning. Begrundelse: ændres g pdateres i frhld til ny praksis på mrådet Virksmheden skal føre registreringer ver den til enhver tid gældende prduktin i henhld til Husdyrgødningsbekendtgørelsens Bilag 1. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på virksmheden kunne frevises sm dkumentatin fr gdkendelsens bestemmelse m husdyrhldets størrelse. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye regler på mrådet. Følgende skal føres i en driftsjurnal, der skal pbevares mindst 5 år på bedriften, g data skal være tilgængelige ved miljøtilsyn på ejendmmen: Dat fr uheld eller situatiner, der kunne lede til uheld. Angivelse af typen af uheld eller situatiner, indsats samt frebyggende tiltag. Dat fr udlægning af markstakke med angivelse af mængder samt angivelse af placering. Dat fr rengøring g desinfektin af staldafsnit med slagtekyllinger med angivelse af, hvilke staldafsnit, anvendte midler, mængder g anvendelsesmetde. Dat fr aflæsning af el-frbrug g vandfrbrug samt de aflæste værdier. Evt. gennemførte tiltag fr at reducere frbruget. Årspgørelse ver frbruget af diesellie g/eller fyringslie (år g mængder). Dat fr service g evt. brud på drikkevandsinstallatiner eller øvrige vandinstallatiner. Dkumentatin fr renhldelse af ventilatrer. Kvittering fr aflevering af farligt affald. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye regler på mrådet. 50

51 Der skal anvendes fderblandinger med sænket fsfrindhld ved hjælp af tilsætning af fytase g/eller anvendelse af fderfsfater med høj tilgængelighed. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye regler på mrådet. Der skal føres E-kntrl (effektivitetskntrl), sm sikrer løbende kntrl af sammenhængen mellem fderfrbrug g tilvækst. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye regler på mrådet. Prteinindhldet i fuldfder til slagtekyllinger må i gennemsnit maksimalt være følgende ttalniveauer fr prtein afhængig af kyllingealder: Alder, dage Råprtein, gram pr. kg fder Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye regler på mrådet. Samtlige slagtekyllinger skal fasefdres. Fderets indhld af råprtein må maksimalt være på % i startfasen, % i vækstfasen g % i slutfase. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye regler på mrådet. Fderblandinger skal i gennemsnit have et maksimalt fsfrindhld på 5,1 g fsfr/kg fr kyllinger i alderen 0-21 dage g på 4,9 g fsfr/kg fr kyllinger i alderen dage. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye regler på mrådet. Der må ikke udbringes husdyrgødning på vandmættet, versvømmet, snedækket eller frsset areal samt på skrånende arealer, hvr der er risik fr afstrømning. Dette skal frstås således, at gylle ikke må udbringes på arealer, hvr verfladen er frsset. Det kan dg tillades, at gylle udbringes m mrgenen i perider, hvr der har været nattefrst, men samtidig så meget tø i løbet af dagen, at gyllen kan trænge ned i det øverste jrdlag. Begrundelse: tilføjes da der er kmmet nye regler på mrådet. Øvrige vilkår i miljøgdkendelsen af april 1992 er fundet at være i verensstemmelse med gældende regler/praksis. Revurderingen har derfr ikke medført ændringer af disse vilkår. 2.1 Bemærkninger til afgørelsen De ændrede g nye vilkår har været varslet verfr virksmheden. Revurderingen har desuden været annnceret i den lkale ugeavis. Virksmheden har haft bemærkninger til sagen. Disse er efterfølgende inddraget ved udarbejdelsen af de freliggende vilkår. 51

52 DEL 3: KLAGEVEJLEDNING Klagevejledning bilag til Revurdering af Miljøgdkendelse på Timekær 10, 6630 Rødding, jfr. Lv nr af 20/12/2006 m miljøgdkendelse af husdyrbrug mv. Hvilke afgørelser, tilladelser g miljøgdkendelser kan påklages Alle afgørelser, der er truffet af kmmunen med hjemmel i Lv m miljøgdkendelse mv. af husdyrbrug eller regler, der er fastsat med hjemmel i lven, kan jf. 76 påklages til Natur- g Miljøklagenævnet. Det er en betingelse fr Natur- g miljøklagenævnets behandling af en klage, at den, der klager, indbetaler et gebyr. Fr privatpersner er gebyret på 500 kr. g fr virksmheder, rganisatiner eller ffentlige myndigheder er gebyret på 3000 kr. Nævnet vil efter mdtagelsen af klagen sende en pkrævning på gebyret. Natur- g miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er mdtaget. Vejledning m gebyrrdningen kan findes på Natur- g miljøklagenævnets hjemmeside ( Gebyret tilbagebetales, hvis den, der klager, får helt eller delvis medhld i klagen. Hvem kan klage Klageberettiget er enhver med væsentlig interesse i sagens udfald, miljøministeren samt visse landsdækkende rganisatiner, jf Til hvem skal der klages En klage skal stiles skriftligt til Natur- g Miljøklagenævnet, men sendes til Vejen Kmmune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen, sm efter klageperidens udløb sørger fr at videresende klagen, sammen med det materiale, sm har indgået i sagens vurdering til Natur- g Miljøklagenævnet, jf. 77. Klagefrist Klagen skal være mdtaget af Vejen Kmmune senest 4 uger efter, at afgørelsen, tilladelsen eller miljøgdkendelsen er meddelt. Er afgørelsen ffentligt bekendtgjrt f.eks. ved annncering, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen, jf. 79. Hvis Natur- g Miljøklagenævnet mdtager klager Vejen Kmmune vil i de tilfælde, hvr der klages ver afgørelser, underrette ansøger herm, jf. 83. Dmstlsprøvelse Hvis afgørelsen ønskes indbragt fr dmstlene, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er ffentliggjrt, jf. 90. Opsættende virkning En klage ver en afgørelse har ikke psættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen eller miljøgdkendelsen, medmindre Natur- g Miljøklagenævnet bestemmer andet. Tilladelsen/gdkendelsen må ikke udnyttes, hvis den indehlder placering af driftsbygninger væk fra de øvrige driftsbygninger, jf. 81. Dette vil være angivet i afgørelsen. Udnyttelse af en tilladelse eller miljøgdkendelse kan kun ske under pfyldelse af vilkårene, sm er fastsat i tilladelsen eller miljøgdkendelse. 52

53 3.1 Underretning m afgørelsen Følgende er underrettet m afgørelsen: Ejer: Flemming Jensen, Timekær 10, 6630 Rødding Knsulent: Peter Lindhard Birch, Videncentret fr landbrug, Agr Fd Park 15, Skejby, 8200 Århus, pbl@vfl.dk Naturstyrelsen Ribe, Srsigvej 35, 6760 Ribe rib@nst.dk Embedslægerne i Regin Syddanmark, Srsigvej 35, 6760 Ribe syd@sst.dk Danmarks Sprtsfiskerfrbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsted pst@sprtsfiskerfrbundet.dk Danmarks Fiskerifrening, Nrdensvej 3, Taulv, 7000 Fredericia mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskerifreningen fr Danmark, Frmand Niels Barslund, Vrmstrupvej 2, 7540 Haderup nb@ferskvandsfiskerifreningen.dk Danmarks Naturfredningsfrening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsfrening Vejen, Trpet 3, 6682 Hvbrg vejen@dn.dk Det Øklgiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@eccuncil.dk Friluftsrådet, Scandiagade 13, DK-2450 København SV. Lkalafdeling: Friluftsrådet fr Trekantmrådet, att. Bent Hlgersen, Hvedevænget 30, 6600 Vejen, hlgersen@vejen-net.dk Dansk Ornitlgisk frening, Vesterbrgade 140, 1620 København V, lkalkntret vejen@df.dk DEL 4: BILAG 1. Skv- g Naturstyrelsens vejledning m etablering g verdækning af kmpst i markstakke samt verdækning af fast gødning, september Arealhøring nabkmmune. 53

54 Bilag 1. Skv- g Naturstyrelsens vejledning m etablering g verdækning af kmpst i markstakke samt verdækning af fast gødning Indledning I Bekendtgørelse m erhvervsmæssigt dyrehld, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 604 af 15. juli 2002, stilles der blandt andet skærpede krav til verdækning af markstakke g møddinger. I 11, stk. 1 er det præciseret, at kmpst med et tørstfindhld på mindst 30 % må plagres i marken, såfremt plaget er verdækket med kmpst dug eller lufttæt materiale. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. august Kravet m verdækning gælder ligeledes fr fast gødning uden daglig tilførsel ifølge 12 stk. 2. De skærpede krav til verdækning har sm frmål at begrænse ammniaktabet g er en del af Ammniakhandlingsplanen fra Den øgede fkusering på ammniaktabet inkl. kravet m verdækning har medført behv fr mdernisering af afsnit 5.1 vedrørende 11 stk. 1 i vejledning nr. 7/1993 fra Miljøstyrelsen. Den reviderede tekst fremgår af det følgende. Hvad må lægges i markstak? Sm hvedregel skal fast husdyrgødning (incl. dybstrøelse) pbevares i en mødding med fast bund g afløb. Kmpst må dg pbevares i marken såfremt tørstfprcenten er mindst 30 % fr ethvert delparti. Dybstrøelse, der har ligget i en stald i 3-4 måneder i gennemsnit, er ftest så kmpstlignende, at det kan pbevares i marken. Dybstrøelse fra fjerkræstalde kan være kmpstlignende allerede efter 1-2 måneder. En undtagelse er dybstrøelse fra svinestalde uden separat gødeareal. Svin frdeler ikke gødningen naturligt ver hele måtten, sm f.eks. kvæg gør det, men gøder i stedet i afgrænsede mråder. Der er derfr risik fr, at gødningsmåtten bliver uhmgen med mråder hvr tørstfindhldet er betydeligt under 30 %. Fr at mdvirke risiken fr udvaskning fra markstakke fra sådanne stalde, skal der udlægges betydelige mængder halm på jrden under markstakken, f.eks. et lag svarende til et stempelslag af en bigballe. I svinestalde med separat gødeareal, afsættes en meget str del af gødningen her, g dybstrøelsen i lejearealet bliver mere hmgen g tør. Den kmpstlignende gødning fra lejearealet kan dermed umiddelbart pbevares i markstak, mens gødningen fra det separate gødeareal ikke kan pbevares i markstak. Gødningsmåtten under kalve- g svinehytter kan tilsvarende kmpstlignende dybstrøelse pbevares i markstak frudsat stakken verdækkes. Etablering g vedligehldelse af dybstrøelsesmåtter i kvæg- g svinestalde Inden der indsættes dyr i stalden, bksen eller stien, skal der udlægges et tykt lag halm, der kan absrbere gødning g urin g dermed sikre msætningen. En velfungerede g hmgen måtte sikres ved at der jævnligt, gerne dagligt, tilføres strøelse. Strøelsen skal frdeles i stalden, bksen eller stien, g særligt mråder hvr måtten er belastet med meget trafik eller afsætning af gødning skal tilføres ekstra strøelse. 54

55 Placering af markstakke Jf. 6 stk. 1 i Bekendtgørelse m erhvervsmæssigt dyrehld, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 604 af 15. juli 2002 skal markstakke verhlde de samme afstandskrav sm møddingspladser, stalde mv. Kategri Afstandskrav, meter Enkelt vandindvindingsanlæg 25 Fælles vandindvindingsanlæg 50 Vandløb (herunder dræn) g søer 15 Offentlig vej g privat fællesvej 15 Levnedsmiddelvirksmhed 25 Bebelse på samme ejendm 15 Til nabskel 30 Stakkene bør højst ligge samme sted i 12 måneder g må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år. I tilfælde af udvaskning eller afstrømning fra markstakken kan det lkale vandmiljø skades g det fremgår af 11 stk. 1, at markstakken ikke må medføre risik fr frurening af grund- eller verfladevand. Stakken må derfr f.eks. ikke placeres på arealer sm skråner md vandløb g søer g må ikke ifølge 6 stk. 1 placeres nærmere end 15 meter fra f.eks. dræn. Hvis en markstak placeres uhensigtsmæssigt kan det give anledning til gener fr naber. Derfr anbefales det, at markstakke placeres med størst mulig afstand til naber. Markstakke bør placeres så de ligger mest muligt i læ. Er stakken udsat fr vind, er der str risik fr at verdækningen blæser i stykker. Overdækning af markstakke Markstakken skal verdækkes umiddelbart efter udlægning. Dette gælder gså selvm udlægningen fregår i et gødningshus eller lign. En midlertidig pbevaring af dybstrøelse/kmpst på marken i p til en uge i frbindelse med udbringning betragtes dg ikke sm en egentlig plagring i frbindelse med 11 stk. 1, g er derfr ikke mfattet af krav m verdækning. Materialer egnet til verdækning af markstakke I husdyrgødningsbekendtgørelsens 11 stk. 1 er der nævnt kmpstdug eller lufttæt materiale sm mulighed. I nedenstående versigt er der nævnt en række materialer, der lever p til kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen. 55

56 Materiale Bemærkninger Plastflie Presenning, tæt Presenning, vævet Kmpstdug Leveres i mange frskellige kvaliteter g dimensiner. Det anbefales at der anvendes en flie med en tykkelse på mindst 0,15 mm fr at sikre at den er tilstrækkelig rbust verfr mekaniske påvirkninger. Leveres i mange frskellige kvaliteter g dimensiner. Presenningen bør være UVstabiliseret, da levetiden ellers er begrænset. Vævede presenninger skal, sm minimum, være lige så lufttætte sm kmpstdug. Frhandles under prduktnavne sm fiberdug eller getextil. Bør have en kvalitet svarende til minimum 100 gram/m2 fr at sikre at den er tilstrækkeligt rbust verfr mekaniske påvirkninger. Dugen bør være UV-stabiliseret, da levetiden ellers er begrænset. Fasthldelse af verdækningen Da et af frmålene med verdækningen er at reducere lufttilgangen, bør stakken verdækkes så lufttæt sm muligt. Det kræver stre verlap i samlinger g mhyggelighed med tildækning langs kanter g i verlap. På grund af den msætning der vil ske, på trds af verdækningen, synker markstakken sammen efter etablering. Det betyder, at verdækningen kmmer til at ligge løst på stakken med risik fr, at den blæser af stakken eller rives itu. Derfr er det nødvendigt at verdækningsmaterialet fasthldes på stakken. Til dette frmål kan f.eks. anvendes halmballer, bildæk, sandsække eller lignende. Sm en tmmelfingerregel bør stakken verdækkes lige så mhyggeligt sm en ensilagestak. Vedligehldelse af verdækningen Overdækningen skal tilses jævnligt i løbet af pbevaringsperiden. Skader, i frm af huller i verdækningen, skal straks udbedres. 56

57 Bilag 2. Arealhøring hs nabkmmune Haderslev. 21 udtalelse vedr. en revurdering af husdyrhldet på Timekær 10, 6630 Rødding Vejen Kmmune har anmdet m en udtalelse i frbindelse med behandling af en revurdering af husdyrhldet på Timekær 10, 6630 Rødding. Beliggenheden af arealerne i Haderslev Kmmune ses af medfølgende krtbilag 1. Frslag til vilkår 1. Areal 26-0 ms skal udtages af udbringningsarealet. 2. Areal 26-0 ms må ikke gødskes, men må afgræsses med p til 0,8 DE/ha/år. 3. Udbringning af gødning m.m. må ikke fretages, når jrden er mættet med vand, versvømmet, frssen eller dækket af sne, samt på skrånende arealer, hvr der er risik fr afstrømning. Vurdering af 3 g 7 beskyttet natur Natur indenfr 1000 m fra ejendmmen: Ejendmmen er beliggende ca. 770 m fra et mse mråde i Haderslev Kmmune. Ifølge beregninger fra ansøgningssystemet er der ingen merbelastning af ammniak til msen g den ttale ammniakbelastning til msen er 0,2 kg N/ha/år. Da der ikke er tale m en merbelastning af msen, vurderer Haderslev Kmmune, at msen ikke påvirkes væsentligt i frbindelse med revurderingen af ejendmmen på Timekær 10. Nærmeste naturmråde i Haderslev Kmmune beskyttet efter 7 i Husdyrlven, findes ca. 6,3 km sydvest fr ejendmmen. Området vurderes pga. den stre afstand, ikke at blive påvirket af ammniakfrdampning fra ejendmmen på Timekær 10. Natur i frhld til udbringningsarealer: Der findes 12 arealer i Haderslev Kmmune tilknyttet Timekær 10. T af arealerne er ejede/frpagtede arealer g de øvrige 10 arealer er aftalearealer. Et af aftalearealerne er mfattet af Naturbeskyttelseslvens 3, mens 8 arealer grænser p til 3 beskyttet natur. Ingen af arealerne befinder sig i nærheden af natur mfattet af Husdyrlvens 7. Det nærmeste 7 mrådet findes ca. 2,6 km sydvest fr nærmeste udbringningsareal. Der er fretaget en nærmere vurdering af de enkelte arealer herunder. Ejede/frpagtede arealer: Optil de ejede/frpagtede arealer 18-0 g 6-0 findes en 3 beskyttet sø. Se bilag. Omkring begge søer findes en mere end 2 m bred bræmme md udbringningsarealerne, hvilket vurderes at være tilstrækkeligt til at beskytte søerne md afdrift fra udbringningsarealerne. 57

58 Aftalearealer: Areal 26-0 ms er mfattet af naturbeskyttelseslvens 3 g udpeget sm eng. Arealet benyttes i mdrift. Drifthistrien viser at arealet lå sm en eng i 1993 g I 1999 er arealet taget ind i mdrift. I 2002, 2004, 2006, 2008 ser det ud sm m der er græs med delsi afgræsning g delvis slet el. lign på arealet. I 2010 ligner det en gødsket græsmark g i 2011 er det mlagt. Arealet er en del af Gram Ådal, g befinder sig ca. 13 m fra Gram å.det vurderes, at der med str sandsynlighed er tale m en krrekt 3 udpegning. Arealet må derfr ikke anvendes i mdrift, men må benyttes til afgræsning med et dyretryk p til 0,8 DE/ha/år. Optil aftaleareal 1-0 g 6-0 findes en 3 beskyttet sø. Se bilag. Omkring begge søer findes en mere end 2 m bred bræmme md udbringningsarealerne, hvilket vurderes at være tilstrækkeligt til at beskytte søerne md afdrift fra udbringningsarealerne. Arealerne 28-1 ms, 30-0 ms, 31-0 ms g 31-1 ms grænser p til 3 beskyttet eng. Da arealerne anvendes sm udbringningsareal i nuværende drift, vurderes den frsatte anvendelse af disse arealer ikke at påvirke den nærliggende eng væsentligt. Vurdering efter Habitatbekendtgørelsen Påvirkning af Natura 2000 mråder. Det nærmest beliggende Natura 2000-mråde Lindet skv, Hønning Mse, Hønning Plantage g Lvrup Skv findes ver 9 km sydvest fr det nærmeste udbringningsareal, g ca. 14 km sydvest fr ejendmmen. På grund af den stre afstand vurderes Natura mrådets udpegningsgrundlag ikke at blive påvirket væsentligt af ammniakdepsitin fra ejendmmen eller ammniakdepsitin g randeffekter stammende fra udbringning af husdyrgødning. Påvirkning af bilag IV-arter Haderslev Kmmune har ikke registreret frekmst af bilag IV-arter i umiddelbar nærhed af arealerne tilhørende Timekær 10. Der stilles således ingen vilkår i den frbindelse. Ved landbrugsdrift af arealer mkring vandhuller vil der være en randeffekt, sm kan give anledning til næringsstfbelastning af vandhullet g dets mgivelser. Denne næringsstfbelastning vil øge tilgrningen af vandhullerne. Vandhullerne kan ikke udelukkes at være ptentielle yngle- g rastemråder fr bilag IV-padder. Omkring de fleste af vandhullerne er der bevksning, sm yder en vis beskyttelse md eventuelle påvirkninger fra landbrugsdriften. Der sker ikke en ændring af driften af de mkringliggende landbrugsarealer i frbindelse med ansøgningen, g der vurderes derfr samlet, at prjektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af ptentielle yngle- g rastemråder fr bilag IV-padder. Samlet set vurderes prjektet ikke at påvirke Natura 2000-mrådet eller bilag IV-arter. Påvirkning af vand Ingen af udbringningsarealerne i Haderslev Kmmune ligger i nitratfølsmme indvindingsmråder, nitratklasse eller fsfrklasse. Arealerne afvander til Knudedyb, der er en del af Natura 2000-mrådet Vadehavet. Haderslev Kmmune fretager ikke en vurdering af prjektets påvirkning i sig selv, eller af den akkumulerede effekt til Natura 2000-mrådet Vadehavet, idet denne vurdering fretages af Vejen Kmmune. 58

59 Kmmunen skal fretage en vurdering af, hvrvidt der i knkrete sager er behv fr skærpelse af beskyttelsesniveauet fr fsfr. Landbrugsdrift betyder et fsfrtab til vandmiljøet, men der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetder, der knkret kan vise sammenhængen mellem tilført fsfr til arealerne g tab af fsfr til vandmiljøet. Vurderingen af fsfrtab fra et ansøgt prjekt skal således baseres på en generel risikvurdering. Det er fsfrpuljen i jrden, jrdtype g dræningsfrhld har betydning fr, hvr meget fsfr der tabes til vandmiljøet. Udvaskning til dræn g øvre grundvand Af det af ansøger indsendte fremgår det, at ingen af de ejede/frpagtede udbringningsarealer er drænede. Fr at kntrllere dette g fr at undersøge, m der freligger drænplaner fr aftalearealerne, er der kntrlleret m der er udarbejdet drænplaner af Hedeselskabet fr disse marker, sm indgår i prjektet g ligger i Haderslev Kmmune. Af versigten ver drænplaner fra Hedeselskabet fremgår det at ingen af de ejede/frpagtede arealer er drænet, g at ingen af aftalearealerne ligger både på lavbundsareal g er drænet. Når det gælder aftalearealerne, så er der dele af mark 1-0 ms (5,2 ha), 3-0 ms (5,4 ha) hvr jrdklassifikatinen angiver, at der er sandblandet lerjrd, g at der er udarbejdet drænplaner fra Hedeselskabet. Disse arealer ville afhængig af fsfrtal være mfattet af fsfrklasse P0, P1 eller P3, såfremt de lå i et pland til et fsfrfølsmt Natura 2000 mråde. Disse marker ligger ikke i søplande, men i plandet til Knude Dyb, sm er et Natura 2000 mråde der af miljøstyrelsen er vurderet til ikke at være verbelastet med fsfr. Af det af ansøger indsendte fremgår det, at der med gødningen tilføres 23,6 kg P/ha/ år med gødningen fra 1,4 DE. Fsfr - fraførselen ved at markene dyrkes, varierer med sædskiftet. Sædskifte S1 frafører 21,7 kg P/ha/år. Tages der udgangspunkt i det venfrnævnte vil driften af aftalearealerne medføre et fsfrverskud på 1,9 kg P/ha. Hvilket er et relativt lavt fsfrverskud. På den baggrund vurderes det at det ansøgte ikke vil føre til væsentlig øget udvaskning af fsfr, til dræn g øvre grundvand fra aftalearealerne mark 1-0 g 3-0. Der er dermed i den knkrete sag ikke særlige frhld, der kan begrunde en fravigelse af det generelle beskyttelsesniveau i frhld til udvaskning af fsfr til dræn g øvre grundvand fra udbringningsarealerne i Haderslev Kmmune. Ersin g verfladeafstrømning Fr at reducere risik fr afstrømning af gødning, vurderer Haderslev Kmmune, at der skal stilles vilkår på de ejede g frpagtede arealer, m at udbringning af gødning m.m. ikke må fretages, når jrden er mættet med vand, versvømmet, frssen eller dækket af sne, samt på skrånende arealer, hvr der er risik fr afstrømning. De naturlige vandløb g søer er mfattet af krav m 2 meter jrdbearbejdnings-, gødnings-, g sprøjtefri bræmme i henhld til Vandløbslven. Det ændrer ikke på en vandløbsstatus sm naturligt vandløb, at der på et tidspunkt er fretaget regulering (brtset fra rørlægning), f. eks. uddybning, udretning eller mlægning. Det vil sige, at prindeligt naturlige vandløb, der i dag fremstår sm stærkt regulerede, gså er mfattet af bestemmelsen. Efter gældende regler indhegnes vandløbene minimum 1 meter fra vandløbets øverste kant, såfremt marken der grænser p til vandløbet afgræsses. Dette hindrer at brinkerne trædes 59

60 ned af kreaturerne. Indhegningen hindrer dermed at det ansøgte dyrehld skulle medfører øget ersin af vandløbets brinker. En dyrkningsfri bræmme langs vandløb (g vandhuller) skal bl.a. være med til at hindre afdrift fra pesticider g gødning, samt hindre brinkersin. Vandløb er sjældent i sig selv følsmme verfr næringsstffer, men verfladisk afstrømning af husdyrgødning kan bringe rganisk stf med sig, sm ved nedbrydning kan skabe iltfattige frhld, der påvirker smådyr g fisk. Desuden fungerer vandløb sm transprtveje fr udvaskede næringsstffer til søer g slutrecipienten. I den følgende vurdering fkuseres der på risiken fr brinkersin g verfladeafstrømning, hvilket er af væsentlig betydning, da vandløbene afvander til Knudedyb, der er en del af Natura 2000-mrådet Vadehavet, sm er verbelastet med næringsstffer. I Haderslev Kmmune ligger der vandløb langs med tre marker. Alle vandløbene afvander til Gram Å. Hlm bæk, løber langs med mark 3-0 ms, g et unavngivet vandløb løber langs med mark 25-0 ms. Disse t vandløb er ikke målsat. Mark 28-1 ms ligger ned til Gram Å. Af luftft fra 2011 fremgår at der er en vertrædelse vedr. at verhlde 2 m bræmmen langs med mark 28-1 ms. Opfølgningen vedr. vertrædelsen er verdraget til Natur g Landbrug, Haderslev Kmmune til videre pfølgning. Opfølgningen vil ske uafhængigt af denne afgørelse. Gram Å har målsætning B2, g målsætningen er pfyldt. B2 målsætningen angiver at vandløbet er målsat sm laksefiskevand, dvs. at vandløbet skal kunne fungere sm pvækstmråde fr ørred g andre laksefisk. Aftalearealerne 30-0 ms, 31-0 ms, 31-1 ms, 26-0 ms, 27-0 ms, 27-1 ms g 28-1 ms grænser p til Gram Å ådal. Ingen af udbringningsarealerne har en hældning der verstiger 6, derfr er der vurderet at faren fr verfladeafstrømning fra markerne er begrænset. Størstedelen af mark 18-0 g ca. halvdelen af mark 6-0, i alt 6,9 ha. afvander til Gram Sltssø. Gram Sltssø har målsætning B g målsætningen er ikke pfyldt. B er basismålsætningen, sm dækker ver en generel målsætning, fr alle søer ver 100m², med mindre særlige frhld gør sig gældende. Søen med dens tilløb er ikke udpeget sm særligt frureningsfølsm. Søen blev senest undersøgt i 1976, g det er usikkert m søen vil pfylde gd øklgisk tilstand i Der planlægges ingen indsats i denne planperide brtset fra evt. generelle indsatser. Tilstanden må dg ikke frringes. Det skal således sikres, at der ikke ved aktiviteter i plandet sker en øget tilførsel af næringsstffer. Haderslev Kmmune gennemfører i øjeblikket et restaureringsprjekt i frm af mlægning af å-frløbet ved Gram Sltssø. Det vurderes, at der med det freslåede vilkår, med de gældende regler m hegning, husdyrgødningsbekendtgørelsens regler m udspredning af husdyrgødning samt de generelle krav m 2 m bræmmer jf. 69 i vandløbslven ikke er risik fr væsentlig ersin/verfladeafstrømning af fsfr g rganisk stf til vandløb g søer. Der vurderes endvidere at udbringning af husdyrgødning til harmnigrænsen på aftalearealerne, der fremgår af bilag 1, ikke medfører en væsentlig påvirkning på vandmiljøet. Og at hensynet til vandmiljøet ikke udløser krav m at disse arealer skal være 16 gdkendt efter husdyrgdkendelseslvens 16. I denne vurdering indgår ikke en vurdering af prjektets påvirkning i sig selv, eller af den akkumulerede effekt til Natura 2000-mrådet Vadehavet, idet denne vurdering fretages af Vejen Kmmune. 60

61 Bedst Tilgængelig Teknik (BAT) Haderslev Kmmune fretager ikke en vurdering af BAT, idet denne vurdering fretages af Vejen Kmmune. Vurdering efter Museumslven Museumslvens 29 (LBK nr af 14/12/2006, Bekendtgørelse af museumslven) beskytter frtidsminder samt sten g jrddiger md tilstandsændringer, g stiller krav m en 2 meter dyrknings- g sprøjtefri bræmme mkring frtidsminder. Det er ejeren af arealerne, der til enhver tid er ansvarlig fr denne frpligtelse. Beskyttede sten- g jrddiger må ikke ændres eller fjernes uden kmmunens tilladelse. I Haderslev Kmmune ligger der beskyttede diger langs markerne 1-0 ms, 3-0 ms, 6-0 ms, 25-0 ms, bilag 1. Ifølge Haderslev Kmmunes vejledende registreringer ligger der ikke fredede frtidsminder på, eller p til udbringningsarealer i det ansøgte prjekt. Arealanvendelsen i det ansøgte prjekt er uændret i frhld til tidligere praksis g vurderes ikke at være af en karakter, der påvirker tilstanden af beskyttede sten- g jrddiger. Der kan frekmme flere arealer, sm er beskyttede af Naturbeskyttelseslven hhv. Museumslven end de registreringer, der fremgår af krtbilaget, da kmmunens registrering kun kan betragtes sm vejledende. Såfremt der er tvivl, m et mråde er mfattet af Naturbeskyttelseslven eller Museumslven, kan kmmunens natur- g landbrugsgruppe kntaktes fr en nærmere afklaring. Kumulatin Haderslev Kmmune knstaterer at der ikke er andre husdyrbrug ver 75 DE i Haderslev Kmmune, der kan bidrage til de samlede lugtgener fr mbende (kumulatin). Der er ingen bebelser der ligger inden fr 1,2 gange geneafstanden (496,77 m x 1,2= 596,12 m) g samtidig i en afstand mindre end 300 m afstand fra husdyrbrug større end 75 DE i Haderslev Kmmune. Den krteste afstand fra centrum af staldanlægget til nærmeste bebelse i Haderslev Kmmune er 830 m. Høringsberettigede Offentligheden er blevet rienteret ved frannncering g skal ikke "høres" yderligere. Bilagsliste Bilag 1: 3 natur Bilag 2: 7 natur g Natura 2000 Bilag 3: Vandløb g sten g jrddiger 61

62 62

63 63

64 64

65 65