Udkast til Tillæg II til Miljøgodkendelse af Fladhøjgaard på Testrupvej 93, 9620 Aalestrup

Transkript

1 Udkast til Tillæg II til Miljøgdkendelse af Fladhøjgaard på Testrupvej 93, 9620 Aalestrup Gældende fra Dag. måned 2016

2 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse Resume Afgørelse Vilkår Generelle frhld Anlæg Bedst tilgængelige teknik Ophør Miljøteknisk beskrivelse g vurdering Generelle frhld Anlæg Bedst tilgængelige teknlgi Tilsyn, kntrl g egenkntrl Alternativer Ophør Øvrige plysninger Andre tilladelser Retsbeskyttelse Offentliggørelse Tilsynsmyndighed Klage g søgsmål Underretning Bilagsliste Bilag 1: Stamdata Bilag 2: Beliggenhedsplan Bilag 3: Prjektbeskrivelse Bilag 4: Beskyttet natur...27 Side 2

3 1. Resume Der er søgt m et tillæg til det miljøgdkendte husdyrbrug på Testrupvej 93, 9620 Aalestrup. Ejendmmens kvæghld består af 280 årskøer med pdræt. Ansøger ønsker at udvide til 502 køer med pdræt, svarende til 789 DE. Udvidelsen fregår ved en tilbygning af sengestalden g udvidelse i eksisterende stalde til yderligere 212 køer. Desuden etableres nye anlæg til gødningspbevaring g nye plansiler. Den ansøgte husdyrprduktin verhlder husdyrbruglvens beskyttelsesniveau fr lugt, g vi vurderer, at prduktinen kan ændres uden væsentlig gener fr naberne. Prduktinen verhlder ligeledes husdyrbruglvens beskyttelsesniveau fr ammniak, g vi vurderer, at driften af husdyrbruget ikke vil frringe naturens tilstand i mrådet. Vi vurderer desuden, at kvægbrugets indretning g drift er baseret på tidssvarende g miljøvenlig teknik, kaldet BAT (bedste anvendelige teknik). Vi vurderer samlet set, at det ansøgte husdyrbrug - med de vilkår, der er stillet - ikke vil medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, g at det kan drives på en måde, sm er frenelig med hensynet til mgivelserne. Side 3

4 2. Afgørelse Vesthimmerlands Kmmune meddeler hermed tillæg til miljøgdkendelsen efter 12 stk. 3 i husdyrbrugslven 1 til at udvide besætningen på husdyrbruget på Testrupvej 93, 9620 Aalestrup, matr. nr. 9a Testrup By, Testrup. Bedriften er knyttet til CVR nr , g bedriftens husdyrprduktin har CHR nr Tillægget til miljøgdkendelsen mfatter Tillægget mfatter en kvægprduktin på 502 årskøer, 135 pdræt, 60 småkalve g 240 tyrekalve svarende til 789 DE. Udvidelsen fregår i de eksisterende stalde med en tilbygning til kstalden. Desuden etableres en ny gyllebehlder, en møddingsplads til fast gødning, en ny plansil, asfaltplads med randzne g frlængelse af tre eksisterende plansiler. Bedriften skal til enhver tid leve p til gældende regler i lve g bekendtgørelser gså selv m disse regler måtte være skærpende i frhld til denne gdkendelse. Tillægget brtfalder, hvis prjektet ikke er udnyttet indenfr 6 år efter, der er meddelt gdkendelse. Vurdering Vesthimmerlands Kmmune vurderer, at udvidelsen af malkekvægprduktinen fra 465 DE til 789 DE, ikke vil medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, når de anførte vilkår verhldes. Kmmunen vurderer i øvrigt, at husdyrbruget kan drives på en måde, sm er frenelig med hensynet til mgivelserne. Det vurderes endvidere, at prjektet ikke vil frringe tilstanden af beskyttede naturtyper såvel i sm uden fr Natura 2000 mråder. På baggrund af den eksisterende viden m arternes udbredelse vurderes det derfr, at prjektet ikke vil frringe levevilkårene fr plante- g dyrearter. Ansøgningsmaterialet er gennemgået, vurderet g fundet tilfredsstillende i frhld til husdyrgdkendelsesbekendtgørelsens 2 bilag 3. Vesthimmerlands Kmmune D. xx-xx-20xx Lise Overgaard Bilg Tillægget er gældende fra: Klagefristen udløber: xx-xx 20xx xx-xx 20xx 1 Lv nr af m miljøgdkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrbruglven) 2 Bek. 211 af m tilladelse g gdkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgdkendelsebekendgørelsen) Side 4

5 3. Vilkår 3.1 Generelle frhld Drift g indretning 1. Virksmheden skal placeres, indrettes g drives i verensstemmelse med de plysninger, der fremgår af den vedlagte miljøtekniske beskrivelse, IT-ansøgningen nr v.3, samt med de ændringer der fremgår af tillæggets vilkår 2. Vilkår i miljøgdkendelsen af d er frtsat gældende i det mfang, de ikke er ændrede gennem dette tillæg. 3. Udvidelse af løsdriftsstald skal ske i vestlig retning g udføres i samme materialer sm eksisterende bygning. 4. Miljøgdkendelsen brtfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 6 år efter, at den er meddelt. Årsprduktin - staldbelægning 5. Husdyrhldet skal være sammensat g staldindretningen udført sm beskrevet nedenfr: Staldnavn Dyretype Staldsystem Vægt-/aldersgrænser Antal årsdyr DE Malkek Sengestald m. fast gulv ,60 Eksisterende stald Malkek Sengestald m. fast gulv, 2% fald, skrabning hver 2.t ,96 Kvier Sengestald m. fast gulv 6-27 mdr ,29 Ny stald Malkek Sengestald m. fast gulv, 2% fald, skrabning hver 2.t ,07 Dybstrøelsesstald Malkek Dybstrøelse 30 42,18 Kalvestald Småkalve Dybstrøelse 0-6 mdr ,22 Tyrekalve Dybstrøelse kg 240 3,14 Dyreenheder i alt 789,46 Side 5

6 3.2 Anlæg Spildevand 6. Vask af maskiner g redskaber skal ske på fast, tæt plads med afløb til gyllebehlder eller anden psamlingsbehlder. 7. Overfladevand fra møddingsplads ledes til gyllebehlder. 8. Overfladevand fra ensilageplads g andre støbte pladser ledes til sprinkleranlæg. 3.2 Bedst tilgængelige teknik Staldinventar- g drift 9. Der skal pføres fast gulv med 2% fald i den nye kvægstald. 10. Gulvene i sengestaldene skal frsynes med skrabere g rengøres hver 2. time. 11. Skraberen skal være frsynet med en timer. 12. Gangarealer, sm ikke skrabes autmatisk, skal rengøres manuelt mindst 1 gang dagligt. 13. I dybstrøelsesstalde skal der strøs halm eller andet tørstf, der sikrer at dybstrøelsen altid er tør i verfladen. Ressurcefrbrug 14. Vaskevand fra malkeanlægget skal genanvendes til f.eks. rengøring af malkestalden 15. Kølevand fra mælkekølingen skal genanvendes til f.eks. drikkevand til køerne. 16. Der skal være etableret varmegenindvinding i frbindelse med mælkenedkølingen til pvarmning af f.eks. køernes drikkevand, stuehuset, brugsvand i stuehus/ 3.3 Ophør 17. Ved phør af virksmheden skal stalde g pbevaringsanlæg tømmes fr husdyrgødning g anvendes i verensstemmelse med husdyrbekendtgørelsen. Side 6

7 4. Miljøteknisk beskrivelse g vurdering 4.1 Generelle frhld Henrik Haugaard driver mælkeprduktinen Fladhøjgaard, Testrupvej 93, 9620 Aalestrup. Ejendmmen blev miljøgdkendt efter husdyrbruglvens 12,2 3 d I 2014 blev der givet et tillæg til miljøgdkendelsen fr ændrede udspredningsarealer. Henrik Haugaard har d søgt endnu et tillæg til miljøgdkendelsen til udvidelse af malkeprduktinen. Der søges m en udvidelse på 324 DE til en samlet prduktin på 502 årskøer, 135 pdræt, 60 småkalve g 240 tyrekalve svarende til 789 DE. Udvidelsen vil ske ved en tilbygning til sengestalden g udvidelse i eksisterende stalde. Endvidere søges der m en frlængelse af tre eksisterende plansiler, en ny plansil, en møddingsplads, en gyllebehlder på m 2 g etablering af en asfaltplads på m 2. Bedriftens tilladte dyrehld er angivet i vilkår 5. Det er antal dyr i bedriften g ikke antal dyreenheder (DE), der angiver den maksimale grænse fr dyrehldet. Udnyttelse g retsbeskyttelse Tilladelsen brtfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 6 år efter, at den er meddelt. Hvis en del af tilladelsen ikke er udnyttet, brtfalder denne del. De vilkår, der er meddelt i gdkendelsen, er gældende fra afgørelsesdaten, med mindre andet fremgår af de enkelte vilkår. Der er 8 års retsbeskyttelse på de meddelte vilkår. 4.2 Anlæg Bygninger g pbevaringsanlæg Den prindelige ejendm består af en ældre sengestald med fast gulv g skraber, hvr kvierne står. Kstalden fra 2007 er indrettet sm sengestald med fast gulv. I ca. 60 % af stalden er gulvet med 2% fald g skraber. Den resterende del af stald er med fast udrænede gulv g skraber. Der skrabes hver 2. time. Bag staldene ligger et kalvehus med dybstrøelse. Gldkøerne er pstaldet i fderladen på dybstrøelse. Der er pt. t gyllebehldere på ejendmmen på hhv m 3 g m 3 g tre plansiler. Udvidelsen af prduktinen bliver i en tilbygning til kstalden med plads til yderligere 212 malkekøer. Gulvet etableres med 2 % fald g skraber. Der bygges en gyllebehlder mere på m 3 g en møddingsplads ved siden af gyllebehlderen. De tre eksisterende plansiler frlænges med 25 meter hver g der etableres yderligere en plansil på knap m 2. Endelig etableres der en asfaltplads med randzne på m 2. Landskabelige hensyn g afstandskrav Staldanlægget g pbevaringsanlæg ændres i frbindelse med ændringen af husdyrhldet. Der er tale m en bebyggelse, der er erhvervsmæssig nødvendig fr bedriften, g sm pføres i tilknytning til eksisterende bygninger. Ændringerne berører ikke diverse bygge- g beskyttelseslinjer eller de retningslinjer, der gælder fr mrådet i kmmuneplanen. Husdyrlvens faste afstandskrav til byzne, 3 Lv nr af m miljøgdkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrbruglven) Side 7

8 nabbebelse, højt pririterede ammniakfølsmme naturtyper m.v. 4 er verhldt fr både det eksisterende anlæg g udvidelsen. Vi vurderer derfr, at prjektet ikke påvirker de landskabelige interesser i mrådet. Gener fra husdyrbruget De typiske gener fra et kvægbrug vil være lugt, lys, støj, støv, transprt g/eller skadedyr. Lugt Der er lavet beregninger i husdyrgdkendelse.dk, fr at fastslå, m husdyrbruglvens beskyttelsesniveauer fr lugt er verhldt. En geneafstand er den afstand, der minimum skal være til nærmeste nab (uden landbrugspligt), samlet bebyggelse eller by, fr at husdyrhldet ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener. De beregnede afstande ses i nedenstående tabel. Områdetype By/Adresse Afstandskrav Vægtet afstand fra anlægget Genekriteriet verhldt Byzne Aalestrup Ja Samlet bebyggelse Testrup Ja Enkelt blig Fladhøjvej Ja Lugtgene-afstandskravene til nærmeste nab, Testrup g Aalestrup er alle verhldt med en gd margin. Vi vurderer derfr, at beberne i mrådet ikke vil pleve væsentlige lugtgener fra husdyrhldet. Ud ver selve husdyrhldet er der andre frhld, der kan influere på lugtemissin fra anlægget. Disse frhld er håndtering g pbevaring af husdyrgødning, anlæggets ventilatinssystemer samt staldhygiejnen. Både de eksisterende gyllebehldere g den ansøgte vil have tæt verdækning i frm af et naturligt flydelag. Vi frventer derfr kun lugtbidrag fra behlderne ved mrøring, pumpning g mrøring. Vi vurderer desuden, at lugtgener fra møddingspladsen vil være yderst begrænsede, da der er lvmæssigt krav m, at strøelsen skal være verdækket. Hele staldanlægget er indrettet med naturlig ventilatin. Da temperaturen i naturligt ventilerede stalde gennemsnitligt er lavere g frtyndingen af luften mange gange større, vil lugtprblemerne ftest være mindre fra naturligt ventilerede stalde end fra mekanisk ventilerede stalde. På baggrund heraf vurderer vi, at det er sikret, at driften af husdyrbruget ikke vil medføre væsentlige lugtgener fr beberne i mrådet. Andre gener Der kan frekmme flere gener i frbindelse men transprt, støv, støj, belysning, fluer g skadedyr. Der vil ikke ske ændringer i praksis sm følge af udvidelsen. Vi vurderer, derfr at miljøgdkendelsens vilkår er dækkende gså efter udvidelsen. 4 6, 7 g 8 i husdyrbruglven Side 8

9 Frurening fra anlægget Spildevand g verfladevand Spildevand fra prduktinen udgøres af malkerumsvand, vand fra rengøring af stalde g vand fra vaskepladsen. Spildevandet ledes til gyllesystemet. Tagvand fra prduktinsbygninger samt stuehus ledes til terræn. Overfladevand fra ensilageplads g asfalteret areal ledes til psamlingsbehlder g udsprinkles. Der lægges fast ledningsstreng med sprinkleranlæg langs læbæltet vest fr ejendmmen. Restvand skal udsprinkles på afgrøder g må ikke udsprinkles, hvr der er fare fr afstrømning til vandløb, herunder dræn g søer ver 100 m 2. Overfladevand fra møddingspladsen skal ledes til gyllebehlder, hvilket er fasthldt ved vilkår. Vi accepterer håndteringen af spilde- g verfladevand. Men viser det sig, at der pstår prblemer mkring afledning af verfladevand, vil vi - uafhængigt af dette tillæg - på et senere tidspunkt tage frhldet p igen. Ammniakfrdampning Ammniakfrdampningen fra et husdyrbrug medfører en indirekte gødningstilførsel fra luften, hvilket kan udgøre en trussel fr næringsstffølsmme naturtyper g arter. Det fremgår af IT-ansøgningen, at udvidelsen medfører en meremissin på kg N/år. Der er herefter en samlet emissin fra anlægget på kg NH3-N/år. Udvidelsen er mfattet af krav m 30 % ammniakreduktinskrav i frhld til 8-års driften. Kravet er verhldt. Natur kan være beskyttet af Naturbeskyttelseslvens 3, Husdyrbrugslvens 7 g/eller være internatinalt beskyttet. Tallene i nedenstående skema viser beregnet mer- g ttalbelastning fr udvalgte naturtyper nær anlægget. Naturtyperne i skemaet er udvalgt på baggrund af beliggenhed nær anlægget eller naturtypens sårbarhed. Natur Punkt Natur mråde Naturkategri (1-3) afstand (m) Retning fra anlægget Mer-depsitin Kg N/ha/år Ttaldepsitin Kg N/ha/år 1 Mse NV 0,1 0,5 2 Mse S 0,0 0,2 3 Mse Ø 0,1 0,3 4 Overdrev V-NV 0,1 0,2 5 Overdrev Ø 0,0 0,2 6 Mse S 0,0 0,0 Side 9

10 Ejendmmen ligger meget gdt i frhld til beskyttet natur. Det nærmeste ammniakfølsmme naturmråde er en mse, der ligger gdt 700 m væk. Msen er beskyttet af 3 i Naturbeskyttelseslven g sm kategri 3-natur i husdyrbruglven. Det betyder, at naturmrådernes tilstand g tålegrænse skal vurderes nærmere, hvis merdepsitinen af ammniak er ver 1 kg N/ha/år. Merdepsitinen til msen kmmer ikke ver 0,1 kg N/ha. Både denne mse g de andre nærliggende mser vil således ikke blive påvirket væsentligt af udvidelsen. Nærmeste kategri 2-natur er et verdrev knap 1,3 km væk. Det mdtager en ttaldepsitin på 0,2 kg N. Beskyttelsesniveauet fr katergri 2-natur er ifølge husdyrbruglven på 1,0 kg N i ttaldepsitin. Beskyttelsesniveauet er dermed verhldt. Anlægget ligger så langt væk fra kategri 1-natur, at driften ikke vil påvirke denne efter en udvidelse. Vi vurderer, at der er så langt til beskyttet natur, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning. Vesthimmerlands kmmune har ikke kendskab til fredede, rødlistede eller internatinalt beskyttede arter så nær anlægget, at de vil kunne blive påvirket af driften. 4.3 Bedst tilgængelige teknlgi Med begrebet bedst anvendelige teknlgi (BAT) menes den teknlgi, sm mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau fr miljøet sm helhed, g sm stadig er afvejet i frhld til øknmiske udgifter (sm udgangspunkt maksimalt 100 kr./kg N). I de nedenstående afsnit vurderer vi, m der er prjekteret med BAT i den ansøgte prduktin i frhld til staldindretning, fder, pbevaringen g håndtering af husdyrgødning, ressurcefrbrug samt management. BAT-niveau Miljøstyrelsen har fastsat vejledende BAT-emissinsgrænseværdier fr knventinel prduktin af malkekvæg på g udenfr gyllesystemer. Husdyrbrugets BAT-niveau er beregnet til en samlet ammniaktab på kg N/år. De valgte tiltag giver en samlet emissin fra stald g lager på kg N/år. Emissinen verskrider ikke BAT-kravet. Fder Ansøger har valgt ikke at reducere råprtein i fderet sm tiltag fr at reducere ammniakemissinen, da det fastlåser mængden af grvfderratinen i fderet. I stedet sikres, at fderets indhld af næringsstffer mdsvarer dyrenes behv, så dyrenes udskillelse af kvælstf kan reduceres. På kvægbruget analyseres alt grvfderet, så fderplanen ptimeres i frhld til energig prteinindhld. Fdersammensætning g fdringsstrategi evalueres g tilpasses løbende g der udarbejdes EndagesFderKntrl (EFK). Vi betragter tiltaget sm BAT. Staldtype g -teknlgi Nye stalde Den nye stald etableres med fast gulv, 2 % hældning g skrabning hver 2. time. Det laves sm en frlængelse af den eksisterende stald g gyllesystem. Drænet gulv har en lav ammniakfrdampning g er gdkendt sm BAT-gulv. Eksisterende stalde Den eksisterende stald består af en sengestald med drænet gulv til en del af malkekøerne, en sengestald med fast gulv til en mindre del af malkekøerne g kvierne, samt en dybstrøelsesstald til gldkøer g kalve. Side 10

11 Den eksisterende sengestald til malkekøerne har fast gulv med et 2 % fald md en drænrende samt en skraber til at renhlde gulvet. Gulvet skrabes hver 2. time. Dette gulv er ikke et krrekt BAT-gulv, da gulvet er støbt på stedet g ikke lavet af præfabrikerede elementer. I praksis er der dg ikke frskel på ammniakfrdampningen, idet det vurderes, at gulvet er krrekt anlagt. Dette staldsystem giver en så lav ammniakfrdampning, at det i praksis er sidestillet med en BAT-løsning. Den resterende del af løsdriftsstalden er indrettet sm sengestald med fast gulv. Den prindelige staldbygning fra 1975 blev renveret i 2007 g er således ændret fra bindestald til sengestald. Gulvet er prindeligt ikke lavet med skrabning g drænrende. Der er i miljøgdkendelsen fra 2009 sat vilkår m skab hver 2. time, hvilket sænker ammniakfrdampningen. Der er siden ansøgningen er indsendt, fremkmmet ny viden m ammniakemissinen fra staldgulve g effekt af skrabning. Ansøgninger indsendt før 1. august 2017 skal behandles efter reglerne på ansøgningstidspunktet. Det vil sige, at nrmtal, det generelle ammniakkrav g BAT-krav skal anvendes på den måde sm det fremgår i bekendtgørelserne fra før 1. august De kmmende emissinsfaktrer g BAT-krav er endnu ikke fastlagte. Eventuelle ændringer vil blive håndteret i frbindelse med tilsyn på ejendmmen. Kalvene g gldkøerne går på dybstrøelse. Hs kalvene skiftes dybstrøelsesmåtte fte. Hvis der ikke skiftes, tilføres der nyt halm til dybstrøelsen. En ny tør verflade binder ammniakken i dybstrøelsesmåtten, g sikrer en lav ammniakfrdampning g en gd dyrevelfærd. Der dannes efterhånden en tør, sammenpresset dybstrøelsesmåtte med iltfrie frhld. Derved pnås netp det, sm den hyppige udskiftning skulle sikre; lavere ammniakfrdampning fra stalden g gd dyrevelfærd. Staldene er indrettet med et stabilt, tæt betngulv. Vi vurderer med de stillede vilkår, at de eksisterende stalde frtsat lever p til BAT. Opbevaring g håndtering af husdyrgødning BAT i frhld til pbevaring af husdyrgødning er fr en str dels vedkmmende reguleret af lvgivning, men sm et væsentligt punkt kan nævnes, at flydende husdyrgødning skal pbevares i en stabil behlder, der kan mdstå mekaniske, termiske g kemiske påvirkninger. Behlderen skal regelmæssigt, frtrinsvist årligt, tømmes g kntrlleres fr begyndende tæring g skader. Vi betragter dette sm BAT. Den del af dybstrøelsen, der ikke udspredes direkte i marken, bliver pbevaret på støbt plads, der er indrettet med tæt bund g afløb til en psamlingsbehlder. Fast verdækning af gødningslagre vil reducerer ammniaktabet g lugtgenerne. Ansøger har fravalgt fast verdækning på behlderne, da der ikke er behv fr at reducere ammniaktabet yderligere. Gylle udbringes efter gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelse g i henhld til nrmer fr tilførsel af næringsstffer til afgrøderne. Vesthimmerlands kmmune vurderer, at håndteringen af husdyrgødning, både på lager g ved udbringning, pfylder BAT. Ressurcefrbrug På kvægbruget anvendes der primært el til belysning g mælkekøling g vand til dyrene samt vask af malkeanlægget. Der er ingen pvarmning af staldanlæg g al ventilatin på kvægbruget er naturlig. Staldene rengøres nrmalt en gang årligt. Side 11

12 Fladhøjgaard frsøger at reducere ressurcefrbruget ved bl.a. følgende tiltag: - Der er etableret varmegenvinding i frbindelse med mælkekøling til pvarmning af stuehus - Malkeanlæg er med frekvensstyret vakuumpumpe g mælkepumpe - Ved udskiftning/reparatin af belysningen psættes lavenergibelysning - Jævnlig kalibrering af drikkevandsstatinerne - Anvendelse af kølevand fra mælkekølingen til drikkevand til køerne Frbruget af el, vand g diesel frøges sm følge af udvidelsen, men frøgelsen stemmer verens med frventelig øgning i frhld til den udvidede prduktin. Vi vurderer, at der er taget de frnødne frbehld fr at pfylde BAT i frhld til energi- g vandfrbrug. Management Den daglige drift tilrettelægges ud fra principperne m gdt landmandskab g ansvarlig driftsledelse. Der er tilknyttet fagflk til besætningen, så bl.a. fder g gødningsnrmer løbende tilpasses lvkrav g prgnser. Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser g efteruddannelse, g de er bekendt med at ejendmmen miljøgdkendes g hvilke vilkår der stilles til driften. Kmmunen vurderer, at ansøger frhlder sig frnuftigt til den daglige management g udfører en frsvarlig egenkntrl, så bedriften lever p til BAT på disse mråder. Samlet BAT - vurdering Miljø- g ressurcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip m at stræbe md renere teknlgi i landbrugsprduktinen. Det drejer sig m, at minimere anvendelse af energi, næringsstffer, vand, pesticider sv. således at tabene til mgivelserne bliver så små sm muligt under hensyntagen til prduktinens lønsmhed. Emissinen fr ammniak ligger under BAT-kravet. Vesthimmerlands Kmmune vurderer, at driften med de stillede vilkår g med henvisning til BAT- redegørelsen g prjektbeskrivelsen(bilag 2) lever p til BAT. 4.4 Tilsyn, kntrl g egenkntrl Kvægbruget g vilkårene i dette tillæg vil sammen med miljøgdkendelsen mindst hvert 3. år blive gennemgået af tilsynsmyndigheden ved miljøtilsyn. Sker der uregelmæssigheder, der har en betydende indvirkning på mgivelserne, skal tilsynsmyndighederne kntaktes. 4.5 Alternativer Sm alternativ kan Henrik Haugaard sende flere ungdyr på kviehtel eller etablere en prduktin på en anden ejendm. Ved at samle prduktinen i frbindelse med en velfungerende malkestald kan der pnås strdriftsfrdele g ptimere det daglige arbejde g tilsyn med dyrene. 4.6 Ophør De beskrevne tiltag med rengøring af stalde, tømning af gødningspbevaringsanlæg m.v. ved phør af prduktinen er vurderet til at være tilfredsstillende. Side 12

13 5. Øvrige plysninger 5.1 Andre tilladelser Denne miljøgdkendelse mhandler kun gdkendelse efter miljølvgivningen. Anmeldelse g gdkendelse efter f. eks. byggelvgivningen er ikke mfattet heraf. Evt. byggeri g ændringer skal derfr anmeldes særskilt med tilhørende nødvendige beskrivelser g tegningsmaterialer. Hvis udvidelsen medfører, at indvindingen verskrider vandindvindingstilladelsen, skal der ansøges m en ny vandindvindingstilladelse. 5.2 Retsbeskyttelse Med denne miljøgdkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dg under særlige mstændigheder ændres inden efter reglerne i husdyrbruglvens 40 stk. 2. Virksmhedens miljøgdkendelse skal regelmæssigt g mindst hvert 10. år tages p til revurdering 5. Den første regelmæssige vurdering skal dg fretages senest efter 8 år. I særlige tilfælde kan gdkendelsens vilkår tages p til revurdering tidligere Offentliggørelse Prjektet har været i frffentlighed på kmmunens hjemmeside i periden til Vesthimmerlands Kmmune har ikke mdtaget bemærkninger i frbindelse hermed. Udkastet til gdkendelsen har været i høring i 6 uger, i periden d Der er indkmmet bemærkninger fra. i frbindelse hermed (se bilag 6). Bemærkningerne er vurderet g indarbejdet i den endelige miljøgdkendelse. Afgørelsen er annnceret på kmmunens hjemmeside d. xxxx. 5.4 Tilsynsmyndighed Vesthimmerlands Kmmune er tilsynsmyndighed g har ret til, på et hvert tidspunkt at kntrllere, at vennævnte vilkår g frudsætninger i miljøgdkendelsen verhldes. 5.5 Klage g søgsmål Du kan klage ver kmmunens afgørelse indtil 4 uger efter mdtagelsen. Alle, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række freninger g rganisatiner kan klage. Efter klagefristens udløb vil du blive rienteret, m der er klaget eller ej. Klagen indsendes via klageprtalen. Brgere, virksmheder g rganisatiner, sm skal anvende klageprtalen, tilgår klageprtalen via brger.dk eller virk.dk. Der er direkte link via Miljø- g Fødevareklagenævnets hjemmeside nmkn.dk. Klagen skal være mdtaget senest d. dat måned år i husdyrgdkendelsesbekendtgørelsen i husdyrgdkendelsesbekendtgørelsen. Side 13

14 Der kan være gebyr på at klage. Reglerne kan du ligeledes se på Miljø- g fødevareklagenævnets hjemmeside. Hvis kmmunens afgørelse ønskes afprøvet ved en dmstl, skal et evt. sagsanlæg i henhld til lven være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Vi gør pmærksm på, at du, sm part i sagen, har ret til fuld aktindsigt. 5.6 Underretning Følgende myndigheder, institutiner g persner er underrettet m denne afgørelse g har mdtaget kpi af denne miljøgdkendelse. Ejer: Henrik Haugaard Testrupvej 93, 9620 Aalestrup Knsulent: Karline Hlst kh@landbnrd.dk Parter, der er kmmet med bemærkninger eller vist interesse Gdkendelsen er endvidere jfr. generelle bestemmelser i lven sendt til: Sundhedsstyrelsen, Nrdjylland senrd@sst.dk Det Øklgiske Råd husdyr@eccuncil.dk Danmarks Naturfredningsfrening dnvesthimmerland-sager@dn.dk DN Vesthimmerland Vesthimmerland@dn.dk Danmarks Fiskerifrening mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskerifrening nb@ferskvandsfiskerifreningen.dk Danmarks Sprtsfiskerfrbund pst@sprtsfiskerfrbundet.dk, jkm@sprtsfiskerfrbundet.dk, lbt@sprtsfiskerfrbundet.dk Dansk Ornitlgisk Frening natur@df.dk DOF - Nrdjylland Vesthimmerland@df.dk Side 14

15 6. Bilagsliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Stamplysninger Beliggenhedsplan Prjektbeskrivelse Beskyttet natur Indkmne bemærkninger IT ansøgningen (ikke vedlagt kan rekvireres) Side 15

16 6.1 Bilag 1: Stamdata Titel Gdkendelsesdat Husdyrbrugets navn Adresse Husdyrbrugets ejere Tillæg til Miljøgdkendelse xx. xx. xxxx Fladhøjgaard Testrupvej 93, 9620 Aalestrup Henrik Haugaard CVR-nr CHR-nr Matr. Nr. Telefn g Ansøger Ansøgers knsulent Udarbejdet af Kntrlleret af: 9a Testrup By, Testrup / haugaard_henrik@sl.dk Henrik Haugaard Karline Hlst, kh@landbnrd.dk Lise Overgaard Pernille Bildsøe Side 16

17 6.2 Bilag 2: Beliggenhedsplan Side 17

18 6.3 Bilag 3: Prjektbeskrivelse Bilag 1 Ansøgningsnr Dat 11/ Oplysninger m ejendmmen Testrupvej 93 Krt beskrivelse Ansøger søger m en udvidelse af kvægprduktinen på ejendmmen fra 465,14 DE til 772,58 DE. I frbindelse med udvidelsen skal der etableres en tilbygning til kstalden, med plads til 212 køer. Denne tilbygning bliver på 36 x 55 m. De tre eksisterende plansiler skal frlænges med 25 m g der skal etableres en ny plansil på 14 x 65m. Ved siden af dette etableres en asfaltplads med randzne. Denne plads bliver på m2. Der etableres en ny gylletank på m3. Alt byggeri finder sted i frbindelse med de eksisterende bygninger. Ansøgt dyrehld Nedenstående tabel giver et verblik ver ejendmmens dyrehld før g efter den ansøgte udvidelse. Detaljer mkring vægtgrænser, staldsystemer m.m. fremgår af IT-ansøgningen. Dyretype Før Efter Antal DE Antal DE Malkekøer, st.race , ,82 Småkalve, 0-6 mdr., årsdyr 35 8, ,22 Opdræt, 6 mdr. kælvning, årsdyr , ,29 Tyrekalve, kg, prd , ,14 I alt - 465,14-789,47 Ikke teknisk resumé af de miljømæssige knsekvenser Ansøgningen verhlder kravet m reduktin i NH3frdampningen, idet den nye kstald etableres med et BAT gulv. Ligeledes er der ikke prblemer med lugtgener i frhld til enkeltbebelse, samlet bebyggelse eller byzne. Udnyttelse af miljøgdkendelse (beskrivelse af start- g sluttidspunkt fr byggeriet samt pstart af prduktin). Miljøgdkendelsen frventes udnyttet indenfr udnyttelsesfristen. Oplysninger m biaktiviteter Side 18

19 Der er ingen biaktiviteter på ejendmmen Generelt m Bedst Anvendelig Teknlgi (BAT) I nærværende ansøgning er der under de enkelte mråder (staldindretning, management, fdring etc.) redegjrt fr ansøgers valg af teknik g evt. fravalg af plagte teknikker. Der tages i redegørelsen udgangspunkt i EU-kmmissinens referencedkument m BAT fr intensiv svine g fjerkræhld fra 2003 (herefter nævnt BREF ) samt de BAT-blade g teknlgibeskrivelser der er ffentliggjrt på henhldsvis Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside ( g Miljøstyrelsens hjemmeside ( I frhld til de øknmiske betragtninger vedr. BAT er der desuden taget udgangspunkt i de BAT øknmiske beregninger udarbejdet af NIRAS sammenhldt med Miljøstyrelsens arbejde g udmeldinger mkring vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelsen af BAT. Det bemærkes, at kvæg ikke er beskrevet i EU-kmmissinens referencedkument, hvrfr det ikke kan anvendes direkte i kvægsager. En række af de frhld der nævnes i BREF-dkumentet kan dg verføres til kvægbesætninger, herunder frhld vedrørende pbevaring, behandling g udbringning af husdyrgødning samt vedr. management. Husdyrbrugets lkalisering (Anlægstegning med markering af ekst. g nye bebyggelser, ventilatinsafkast, møddinger, gyllebehlder, ensilagepladser, relevante dræn, befæstede arealer incl. Afløb, relevante adgangsveje, interne transprtveje, belysningsanlæg, nedgravede tanke, drikkevandsbringer/brønde, m.m., ekst. g fremtidig beplantning. Oplysninger m nybyggeri med angivelse af grundplan i m 2, bygningshøjde, taghældning, bygningsmateriale g farver på bygningsfacader, beplantning, bygningernes anvendelse g belysningsfrhld på facader). Der er vedlagt anlægstegning sm bilag 2. I frbindelse med udvidelsen bygges en frlængelse til kstalden. Den nye kstald bliver på ca m 2 med halvmur g gardiner i siden/ gardiner i siden. Taget bliver grå eternit. Belysning er markeret på anlægstegning. Der etableres desuden en ny gylletank på m 3 samt 2 nye plansiler. Nærmeste nabbebelse uden landbrugspligt er Fladhøjvej 93, der ligger i en afstand af ca. 375 m fra den nye stald. Bebelsen på Eveldrupvej 180, er den nærmeste bebelse i samlet bebyggelse. Aalestrup by er nærmeste byzne. Jf. nedenstående tabel er afstandskrav i henhld til 8 i Lv m miljøgdkendelse verhldt. Afstand fra staldbygning til: Afstand (meter) Krav ifølge Lv m miljøgdkendelse Enkelt vandindvinding 420 m 25 meter Almene vandfrsyningsanlæg >1000 m 50 meter Vandløb 1000 m 15 meter Offentlig vej 200 m 15 meter Nabskel 150 m 30 meter Bebelse på samme ejendm 110 m 15 meter Levnedsmiddelvirksmhed >1000 m 25 meter Side 19

20 Staldindretning Staldindretning på ansøgt ejendm Kategri Antal/DE Staldsystem Småkalve, 0-6 mdr. 60/16,22 Dybstrøelse Opdræt, 6 mdr. - kælvning 135/64,29 Sengestald, fast gulv Malkekøer, st.race 100/140,60 Sengestald, fast gulv Malkekøer, st.race 372/523,04 Sengestald, fast drænet gulv med skrabere Malkekøer, st.race 30/42,18 Dybstrøelse Tyrekalve, kg 240/3,14 Dybstrøelse I frbindelse med udvidelsen etableres en ny kstald med fast drænet gulv g skrabere. De eksisterende stalde er uændrede. Knkrete BAT-beregninger fr ansøgningen: Frudsætninger: Udvidelsen finder sted i eksisterende bygninger (udvidelse af kantal) dels i nye stalde der etableres med udvidelsen (kalvestalde). Der er taget udgangspunkt i de øknmiske frudsætninger, der er specificeret i Niras Frudsætninger fr de øknmiske beregninger af BAT teknlgier samt knkrete pristilbud til kunder. Der er regnet med en 10 års afskrivningsperide fr miljøtiltagene. I Vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik gyllebaserede staldsystemer fr kvæg er det specificeret, at mkstninger ver 100 kr./kg reduceret N ikke kan være BAT, samt at mermkstningerne fr landmanden frbundet med at pfylde emissinsgrænseværdierne ikke bør verstige 1% af mkstninger, svarende til kr. pr. årsk. Tiltag Ammni aktab Effekt Pris Årlig mkstni ng Værdi af sparet N Årlig nettmk stning: Pris pr kg reducere Indsendt ansøgning Overdækning af ny gyllebehlder Etablering af verdækning af den nye gyllebehlder på 3500 m 3 I denne beregning er der regnet på indkøb af verdækning til gyllebehlderen på 3500 m 3. Med udgangspunkt i Frudsætning fr de øknmiske beregninger fr verdækning beregnes den årlige mkstning pr. kg reduceret N til 128 kr. Dette tiltag betragtes derfr ikke sm BAT. Samlet knklusin Med udgangspunkt i venstående beregninger knkluderer ansøger, at tiltag udver de allerede anvendte i ansøgningen ikke vil være øknmiske prprtinale i frhld til den miljøeffekt der pnås. Det er dermed vres vurdering, at BAT-niveauet fr denne ejendm verhldes. Side 20

21 Fder Fdringsstrategi på ejendmmen Bedriftens eget grvfder er basis i fderratinen g der suppleres med indkøbt kraftfder, krn, mineraler, vitaminer m.m. Der tages analyser af alt grvfder, således at fderplanen kan ptimeres efter bl.a. energi- g prteinindhld. Der udarbejdes fderplan i samarbejde med kvægknsulent. Fdersammensætning g fdringsstrategi evalueres g tilpasses løbende g der udarbejdes EndagesFderKntrl (EFK). Køerne fdres med en fuldfderblanding suppleret med ekstra kraftfder afhængig af ydelse. Ungdyr fdres ligeledes med en fuldfderblanding baseret på grvfder (græs, majs, halm etc.), mens småkalve tildeles mælk g krn/kraftfder. Redegørelse fr anvendelse af BAT Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse, er det ifølge BREF-dkumentet (2003) BAT at tilpasse fderet til dyrenes behv i de frskellige prduktinsfaser (fasefdring), at ptimere fderet på baggrund af frdøjelige/dispnible næringsstffer samt at tilsætte fderet aminsyrer. Derudver nævnes det at visse fdertilsætninger, herunder enzymer, kan frøge fdereffektiviteten. Fdring er en af de teknlgier, der kan benyttes til at verhlde det vejledende ammniakemissinsniveau med baggrund i vurderingen af bedste tilgængelige teknlgi. Med hensyn til BAT freligger der en teknlgibeskrivelse vedrørende reduceret tildeling af råprtein til malkekøer (AAT PBV-teknlgien). Det fremgår heraf, at det er muligt at reducere ammniakfrdampningen fra malkekøer, når indhldet af råprtein reduceres fra nrmtallet. En frudsætning fr dette er imidlertid at der anvendes en fderratin med mindre end 25 % græs i ratinen. Dest mere græs der indgår i ratinen dest mere begrænses mulighederne fr at reducere ammniakemissinen med AAT-PBV-teknlgien. Ansøger har ikke angivet, at græsmarksafgrøderne verstiger 25 % af ttalratinen. Ansøge har heller ikke valgt at anvende fdring sm tiltag til at verhlde det vejledende ammniakemissinsniveau. Med hensyn til fsfrptimeringen i køernes fder, vil mange fdermidler i praksis have et indhld, der verstiger køernes fysilgiske behv uden brug af mineralsk fsfr. Fdermidlernes høje naturlige høje indhld af fsfr vil derfr i mange tilfælde begrænse muligheden fr at ptimere fsfrtildelingen i praksis. Adgang til fderanalyser fr fsfr kunne i praksis give mulighed fr at planlægge fsfrtildelingen mere præcist, men manglende viden m frdøjelighed af fderets fsfrindhld betyder, at der frtsat skal være en sikkerhedsmargin i fdringsnrmerne g fdringsplanlægningen, sm tager hensyn hertil. Fsfrptimering ved vægfdring indgår derfr ikke i miljøstyrelsens fastlæggelse af emissinskrav fr BAT. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers valg af fdringsteknik med BREF-dkumentet, vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Opbevaring g behandling af husdyrgødning Side 21

22 Gyllen pbevares i ejendmmens tre gylletanke på hhv , g m 3. Tanken på m 3 pføres i frbindelse med udvidelsen af kvægprduktinen. Opbevaringsanlæg er indtegnet på anlægstegningen (bilag 2). Der er vedlagt kapacitetserklæring (bilag 5). På de tre gylletanke etableres naturligt flydelag eller flydelag med snittet halm eller tilsvarende g der føres lgbg. Alle tanke pfylder Husdyrgødningsbekendtgørelsens skærpede krav (pr ) til pumper etc. Der udføres 10 års-behlderkntrl af gdkendt firma. Tankene tømmes nrmalt 1 gang årligt med henblik på inspektin. Der fretages ikke behandling (separatin, beluftning, bilgisk behandling, frsuring, Der er ikke etableret fast verdækning på gylletankene. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke prblematisk at etablere et gdt flydelag g der er derfr begrænset effekt ved etablering af fast verdækning. Redegørelse fr anvendelse af BAT Jf. BREF er det BAT at pbevare gylle i en stabil behlder, der kan mdstå mekaniske, termiske g kemiske påvirkninger. Behlderens bund g vægge skal være tætte g krrsinsbeskyttede. Behlderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn g vedligehldelse nrmalt 1 gang årligt. Der mrøres kun i gyllen umiddelbart før tømning af behlderen. Det er endvidere BAT at verdække behlderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende Jf. BREF kan det være BAT at behandle husdyrgødning på bedriften med visse betingelser. Disse betingelser vedrører landbrugsareal til rådighed, verskud af eller efterspørgsel på lkale næringsstffer, teknisk assistance, marketingsmuligheder fr grøn energi samt lkale regler. Er der f.eks. et verskud af næringsstffer i mrådet, men tilstrækkelig areal til at udbringe husdyrgødningen, kan det BAT at fretage separatin af husdyrgødningen. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers franstaltninger vedr. pbevaring g behandling af husdyrgødning, med BREF-dkumentet vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Lysfrhld, ventilatin samt energi- g ressurcefrbrug (Årligt frbrug af energi i frm af lie, benzin, el m.m. Placering af lyskilder, pbevaring af lie m.m. Fr 12 sager endvidere redegørelse fr energibesparende tiltag) Der er naturlig ventilatin i alle staldbygninger. Der er etableret varmegenvinding i frbindelse med mælkekøling. Varmen anvendes til pvarmning af stuehus. Malkeanlægget er med frekvensstyret vakuumpumpe g der er ligeledes etableret frekvensstyring på mælkepumpen. Begge pumper sikrer en reduktin i strømfrbruget. Udendørs lyskilder er markeret på anlægstegningen (bilag 2). I stalden er der vågelys med få armaturer m natten. Det frventede frbrug af lie, el m.m. fremgår af bilag 3. Placering af lietanke m.m. fremgår af bilag 2. Side 22

23 BAT vedr. energifrbrug Med henblik på at reducere energifrbruget er det i henhld til BREF BAT at anvende naturlig ventilatin. Når der anvendes mekanisk ventilatin, er det BAT at ptimere udfrmningen af ventilatinssystemet samt at undgå mdstand gennem hyppig eftersyn g rengøring af ventilatinssystemet. Det er desuden BAT at anvende lavenergibelysning. Der er ikke etableret timer/sensrer/ energibesparende lys på alt det udendørs g indendørs lys. I takt med at der bliver behv fr udskiftning/reparatin af belysningen, vil det blive ændret til energibesparende lys. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers tiltag med henblik på reduktin af energifrbruget med BREFdkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Fr så vidt angår energibesparende belysning er det dg først i takt med udskiftning af belysningen at den fulde energibesparende effekt pnås. Vandfrbrug (samlet vandfrbrug før g efter udvidelsen/ændringen er pdelt i drikkevand, vand til vask af stalde g markredskaber/maskiner m.m. Fr 12 sager endvidere en redegørelse fr vandbesparende franstaltninger). Det frventede vandfrbrug fremgår af bilag 3. Der fretages jævnlig kalibrering af drikkevandsinstallatiner med henblik på reduktin af vandfrbruget. Kølevand fra mælkekøling (ca. 1 l pr. kg mælk) anvendes til drikkevand til køerne. Staldende rengøres nrmalt én gang årligt BAT vedr. vandfrbrug Miljøstyrelsen har ikke pstillet egentlige branchespecifikke krav til vandfrbruget i frbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår, idet frbruget vil afhænge af de driftsmæssige frhld på den enkelte ejendm. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers tiltag med henblik på reduktin af vandfrbruget med BREFdkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. I frbindelse med kmmende investeringer vil muligheder fr vandbesparelser endvidere indgå i vervejelserne. Døde dyr (Beskrivelser af hvrdan animalsk affald herunder selvdøde dyr pbevares g brtskaffes, samt angivelse af frventede mængder). Placering af afhentningsplads fremgår af anlægstegning (bilag 2). Døde dyr afhentes af DAKA jf. regler m afhentning af dyr i bekendtgørelse nr Frventet antal døde dyr fremgår af bilag 3. Affald (Art, mængde, pbevaring g brtskaffelse af lie- g kemikalieaffald samt øvrigt affald der frekmmer på husdyrbruget. Endvidere indretning af lie- g kemikalieaffaldsplag). Placering af lie- g kemikalieaffald samt øvrigt affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Med Side 23

24 hensyn til brtskaffelse af affald henvises til bilag 3 Spildevand (Angivelse af frventet mængde g afledning af spildevand frdelt på vand fra vask g rengøring, sanitært spildevand, tagvand, verfladevand fra befæstede arealer, ensilagepladser mm.) Afløbsfrhld fremgår af anlægstegningen bilag 2. Frventede mængder af spildevand fremgår af bilag 3. Overfladevand udsprinkles. Der er i nrmtallet fr gylleprduktinen indregnet l rengøringsvand g drikkevandsspild pr. k. Tagvand fra prduktinsbygninger samt stuehus ledes til terræn. Transprt (Beskrivelse af til- g frakørselsfrhld i frbindelse med transprt af husdyrgødning, fder, brændstf, mælk samt ind- g udlevering af dyr. Vurdering af støjbelastning samt tidsrum fr transprter. Oplysninger m tæt bebede mråder eller tilsvarende på ruter). Den interne transprt på ejendmmen er indrettet, så den giver minimum gene fr naber. Hvedparten af arealerne ligger tæt på ejendmmen g der er begrænset transprt af mindre ffentlige veje. Med hensyn til antallet af transprter henvises til bilag 3. Gylletransprter g transprter med markafgrøder er sæsnbetnet, medens øvrig transprter med dyr g fder er jævnt frdelt ver hele året. Støjkilder (Angivelse g placering af støjkilder der kan give væsentlige støjgener fr mgivelser (ventilatinsanlæg, kmpressrer, krntørringsanlæg, malkestalde m.v.) Beskrivelse af årlige g daglige driftsperider under nrmale frhld samt beskrivelse af støjg vibratinsdæmpende tiltag) Støjkilder på ejendmmen er malkeanlæg, fderanlæg, gyllepumper, højtryksrenser, den daglige brug af traktrer samt transprter til g fra ejendmmen. Desuden kan indblæsning af fder give anledning til støj. Malkeanlægget kører tre gange dagligt. Brugen af traktrer i det daglige vil nrmalt begrænse sig til dagtimerne, dg må der påregnes sæsnbestemt markarbejde ud ver dette. Transprter på ejendmmen samt til g fra ejendmmen vil i ngen grad være sæsnbestemt i frbindelse med frårsarbejdet samt efterårets høstarbejde i marken. Statinære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Der er begrænset støj i frbindelse med flytning g transprt af dyr. Gyllepumper er elektriske. Der henvises til bilag 3 fr yderligere plysninger vedr. støjkilde. Støvkilder (Angivelse g placering af støvkilder, der kan give væsentlige støvgener fr mgivelserne. Håndtering af halm, fder m.m.) De væsentligste støvkilder på ejendmmen er håndtering af halm til strøelse samt håndtering af fder. Det vurderes at disse støvkilder ikke kan give støvgener fr nærmeste naber. Skadedyr (Beskrivelse af franstaltninger til frebyggelse g bekæmpelse af fluer, rtter g evt. andre skadedyr med henblik på at sikre hensynet til mkringliggende nabbebelser). Side 24

25 Skadedyr bekæmpes generelt i henhld til Statens Skadedyrsbekæmpelse samt kmmunens anvisninger. Der anvendes Neprex (eller tilsvarende middel) sm larvemiddel til bekæmpelse af fluelarver ved kalvene. Dette hindrer flueprblemer. Der er fast aftale med rttebekæmpelsesfirma, der aflægger ejendmmen besøg 4 gange årligt. Pesticider g sprøjteudstyr (Oplysninger m påfyldning g rengøring af sprøjteudstyr samt plysninger m mængder g pbevaring af pesticider) Sprøjtearbejde på bedriften udføres af maskinstatin. Bedriften fører lvpligtig sprøjtejurnal hvraf detaljerede plysninger vedr. det behandlede areal, afgrøder, anvendt sprøjtemiddel, dsering g dat fr behandling fremgår. Jurnalen føres senest 7 dage efter behandling g pbevares i 5 år på bedriften. Olie g kemikalier (Oplysninger m mængder g pbevaring af øvrige kemikalier samt plag af diesel g fyringslie) Opbevaring af kemikalier sker ved malkestalden. Mængder fr frventet frbrug af lie, diesel, kemikalier m.m. fremgår af bilag 3. Det frventede frbrug af lie, diesel, øvrige kemikalier m.m. fremgår af bilag 3. Ud ver lie g diesel anvendes der en række rengøringsmidler/kemikalier i frbindelse med rengøring af malkeanlægget. Fder- g ensilagepbevaring (Oplysninger m mængde, pbevaring g placering af ensilage g fderplag) Der pbevares ensilage i køresiler ved ejendmmen. Derudver vil der ved behv blive pbevaring af ensilage i markstakke i henhld til gældende regler fr bl.a. tørstfindhld ved placering af ensilage i markstakke. Kraftfder, krn, mineraler m.m. pbevares i siler g sm sækkevarer se placering på bilag 2. Risici (Redegørelse fr mulige driftsfrstyrrelser eller uheld ved pførelse, indretning g drift af husdyrbruget, der kan medføre væsentlig frøget frurening i frhld til almindelig drift. Herunder hvilke frebyggende tiltag der tages samt hvilke tiltag der iværksættes, hvis der skulle ske driftsfrstyrrelser eller uheld). Mulige risici er utilsigtet udslip af kemikalier g udslip af gylle. Ved pumpning af gylle er der altid vervågning. Der er generatr der kan anvendes ved strømsvigt. Der henvises desuden til afsnittet m egenkntrl samt bedriftens beredskabsplan (bilag 4). Management & egenkntrl Der udarbejdes mark- g gødningsplan i henhld til lvkrav, således at tildelingen af næringsstffer til afgrøderne ptimeres Kvælstftilførslen krrigeres årligt i frbindelse med kvælstfprgnsen, der ffentliggøres mkring 1.april (N-prgnsen afhænger af klimaet de enkelte år). Der er tilknyttet en række fagknsulenter, der gennemgår bedriften med ejer g medarbejdere efter behv Side 25

26 Der udarbejdes EndagesFderKntrl (EFK). Fdersammensætning g fdringsstrategi evalueres g tilpasses løbende, således at nyeste viden anvendes. Der er fast dyrlægeaftale. Der føres sprøjtejurnal, medicinjurnal g lgbg fr gylletanke. Gylletanke bliver kntrlleret hvert 10. år af autriseret kntrllant. Køletanken tæthedsprøves hvert år af et autriseret kølefirma. Der er lavet beredskabsplan, således at evt. uheld kan stppes g knsekvensen fr det mgivende miljø begrænses mest muligt (se bilag 4). Persnalet uddannes løbende gennem kurser g efteruddannelse. Staldafsnittene er tilkblet alarmanlæg. Der er vandfrsyning fra lukket system. Der leveres mælk til Nørager Mejeri g prduktinen er dermed mfattet af kvalitetsprgrammet Gården, der stiller en række krav til de daglige rutiner på ejendmmen. BAT vedr. management g egenkntrl I henhld til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens persnale, at registrere energi- g ressurcefrbrug samt frbrug g anvendelse af handels- g husdyrgødning. Endvidere at have prcedurer fr at sikre ren- g vedligehldelse af bygninger g inventar, at planlægge gødning af markerne krrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers redegørelse fr management g egenkntrl med BREF-dkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Franstaltninger ved phør af prduktinen (Kun 12 anlæg. Oplysninger m hvilke franstaltninger ansøger vil træffe fr at frebygge frurening i frbindelse med husdyrbrugets phør) Ved evt. virksmhedsphør vil stalde blive rengjrte g gyllekummer tømte. Hvis bygningerne skal anvendes til andet frmål fjernes inventar g tekniske anlæg g bygningerne tilpasses frmålet. Hvis gyllebehlderne ikke skal anvendes, vil de blive taget ud af drift sm beskrevet i 10-årsbehlderkntrllen. Alternativer g 0-alternativet (Beskrivelse af væsentlige alternative muligheder sm bygherre har vervejet samt 0-alternativet svarende til at der ikke fretages ændringer) Et alternativ til udvidelsen er at sende flere af ungdyrene på kviehtel eller at etablere en kvægprduktin på en anden ejendm. Ved at samle prduktinen på én ejendm pnås imidlertid en række strdriftsfrdele, samtidig med at det daglige arbejde g tilsyn med dyrene lettes. 0-alternativet. I enhver landbrugsprduktin er der et løbende behv fr udvidelse af prduktinen. Med stigende mkstninger inden fr de fleste mråder, skal der prduceres stadigt mere fr at verleve øknmisk. Derfr vil det være uundgåeligt at prduktinen løbende skal udvides. Derudver er der bedre muligheder fr at tiltrække g fasthlde udefra kmmende arbejdskraft med en større prduktin i nye g arbejdsvenlige prduktinsanlæg. Side 26

27 6.4 Bilag 4: Beskyttet natur Vesthimmerlandss Kmmune Himmerlandsgade Aars Telefn: Side 27

28 Side 28