Studium Cand.ling.merc engelsk. Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål

Transkript

1 Specialeskriver Heidi Egeberg Studienummer: Vejleder Birthe Mousten Engelsk Institut Studium Cand.ling.merc engelsk Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål Handelshøjskolen i Århus April 2004

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Forarbejde til ordbogen Behovet for ordbogen Brugerprofil Ordbogens funktion Fagsystematik Ekstern fagsystematik Intern fagsystematik Termsystematik Maksimerende eller minimerende ordbog Delkonklusion Empirisk basis Lemmaselektion Ækvivalentselektion Delkonklusion Ordbogens strukturer Rammestruktur Indholdsfortegnelse Forord Brugervejledning Faglig indledning Hovedordliste Omvendt ordliste Bibliografi Makrostruktur Mikrostruktur Grammatik Ækvivalenter Faglig forklaring

3 Synonymer Henvisninger Delkonklusion Konklusion English summary Dansk-engelsk/engelsk-dansk ordbog over emnet træ til energiformål Indholdsfortegnelse Forord Brugervejledning Faglig indledning Dansk-engelsk ordliste Engelsk-dansk ordliste Bibliografi Bibliografi

4 Forord Ved udarbejdelsen af dette speciale har nedennævnte personer været mig behjælpelige med kildemateriale, faglig assistance og korrekturlæsning, og det vil jeg gerne sige tak for. Tusind tak til: Torben Skøtt, redaktør, BioPress Mette Rishede, korrespondent, Teknologisk Institut, Center for Forbrændings- og Motorteknik Lars Steenberg Nikolaisen, akademiingeniør, Teknologisk Institut, Center for Forbrændings- og Motorteknik Michael Meldgaard Christensen, kedelpasser, Grenå Kraftvarmeværk Tina Cramon, cand.ling.merc. Janne Flensted, cand.mag. Vejle, april 2004 Heidi Egeberg 3

5 1. Indledning I en tid med stigende internationalisering på snart sagt alle områder øges behovet for brugervenlige, tværsproglige fagordbøger, og det er netop sådan en ordbog, jeg vil forsøge at udarbejde i forbindelse med dette speciale, som også vil beskrive de teoretiske overvejelser og valg, der danner baggrund for ordbogen. Ideen om at udarbejde en brugervenlig fagordbog er opstået i løbet af min studietid, hvor jeg gang på gang er stødt på især tekniske ordbøger, hvis ordlister udelukkende bestod af lemmata og ækvivalenter. Sådanne ordbøger kan absolut ikke siges at være brugervenlige, og risikoen for fejl i forbindelse med deres anvendelse er stor som følge af, at man må søge andre steder efter f.eks. faglige oplysninger, der i mange tilfælde er helt uundværlige, når man skal producere eller oversætte tekster. På denne baggrund har jeg besluttet, at jeg vil udarbejde en ordbog, der både skal indeholde sproglige og faglige oplysninger, som kan hjælpe brugeren til at træffe de rigtige valg ved tekstproduktion og oversættelse. Jeg har altid interesseret mig for vedvarende energi, og siden bioenergi er et område i rivende udvikling og et område, hvor Danmark er langt fremme sammenlignet med mange andre lande, syntes jeg til at begynde med, at det var nærliggende at kaste mig over dette fagområde. Efter kort tid blev jeg dog klar over, at bioenergi er et alt for stort fagområde til, at det kan dækkes i et speciale, og derfor har jeg været nødsaget til at snævre mit fokusområde ind og koncentrere mig om træ til energiformål, som er det mest veludviklede delområde inden for faget bioenergi. Jeg fik hurtigt kontakt med folk i branchen, og i samråd med dem har jeg besluttet at udarbejde en tovejsordbog med størst fokus på sprogretningen dansk-engelsk. Mine kontaktpersoner vurderer, at det er denne sprogretning, der volder størst besvær i branchen og blandt oversættere, men i visse situationer kan også den anden retning skabe problemer, hvorfor vi er blevet enige om, at jeg inkluderer en omvendt ordliste, der dog af pladshensyn vil begrænse sig til at omfatte lemmata, ækvivalenter og nogle 4

6 få henvisninger. Hovedordlisten derimod kommer som anført ovenfor til at omfatte langt flere oplysninger. Formålet med dette speciale er altså at udarbejde en brugervenlig danskengelsk/engelsk-dansk ordbog over emnet træ til energiformål samt at redegøre for de teoretiske overvejelser og valg, der ligger til grund for ordbogen. Den teoretiske del af specialet vil især basere sig på Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger problemer og løsningsforslag 1, og derudover vil jeg gøre brug af yderligere to bøger om leksikografi og terminologiarbejde 2 samt tre artikler 3. Kildematerialet til selve ordbogen er meget omfattende og beskrives nærmere i kapitel tre. Specialets teoretiske del kommer til at bestå af kapitlerne to, tre og fire. I kapitel to beskrives forarbejdet til ordbogen, hvilket vil sige, at behovet for denne granskes, brugerprofilen og ordbogens funktion fastlægges, der udarbejdes en fagsystematik, og endelig at der redegøres for, om ordbogen skal være maksimerende eller minimerende. I kapitel tre beskrives som antydet ordbogens empiriske basis, og herunder også lemmaselektion og ækvivalentselektion. Kapitel fire redegør for ordbogens strukturer, herunder rammestruktur, makrostruktur og mikrostruktur. I kapitel fem konkluderes der på kapitlerne to til fire, og derefter følger et engelsk resumé af teoridelen i kapitel seks. I kapitel syv præsenteres resultatet af de teoretiske overvejelser (og en hel del praktisk arbejde!), nemlig selve ordbogen, som udarbejdes som et selvstændigt værk med følgende dele: indholdsfortegnelse, forord, brugervejledning, faglig indledning, danskengelsk ordliste, engelsk-dansk ordliste og bibliografi. Sidste kapitel indeholder en samlet bibliografi for hele specialet. 1 Bergenholtz/Tarp (1994) 2 Landau (2001) og Sager (1990) 3 Duvå/Lauersen (1995), Nielsen (1994) og Pedersen (1996) 5

7 2. Forarbejde til ordbogen Før man går i gang med det praktiske arbejde med udformningen af en ordbog, er det vigtigt, at forarbejdet er på plads. Allerførst må man tage stilling til, om der i det hele taget er et reelt behov for en ordbog over det emne, man påtænker at dække. Dernæst må man, såfremt behovet er til stede, se nærmere på ordbogens potentielle brugergrupper og disses faglige og sproglige kompetencer samt prøve at danne sig et overblik over, hvilke funktioner de enkelte brugergrupper behøver hjælp til. Sidst men ikke mindst skal den fagsystematik, der bl.a. skal danne grundlag for udvælgelsen af ordbogens empiriske basis, fastlægges Behovet for ordbogen For at finde ud af, om der er et reelt behov for en dansk-engelsk/engelsk-dansk ordbog over emnet træ til energiformål, har jeg først og fremmest undersøgt, om der i forvejen eksisterer en eller flere ordbøger, der beskriver området. Jeg har konsulteret fagfolk, biblioteker og internettet og har kunnet konstatere, at der ikke findes nogen ordbøger, der går i dybden med emnet træ til energiformål eller for den sags skyld det mere overordnede emne bioenergi. Alt, hvad jeg har kunnet finde, som kan tænkes at være bare en lille smule relevant for danskere, der arbejder med emnet træ til energiformål med sprogkombinationerne dansk-engelsk og engelsk-dansk, er to monolingvale engelsksprogede energiordbøger 4, hvoraf den ene er fra 1979 og den anden er fra 1988, samt diverse online-glossarer. Altså er det ikke en overflod af ordbøger over det emne, jeg har valgt at beskrive, der skal afholde mig fra at fortsætte mit arbejde, hvilket også bekræftes af korrespondent Mette Rishede og akademiingeniør Lars Steenberg Nikolaisen fra Teknologisk Institut, Center for Forbrændings- og Motorteknik. Disse to personer arbejder dagligt med emnet træ til energiformål, og hver gang de skal producere eller oversætte en tekst, må de i 4 Hunt, V. Daniel (1979). Energy Dictionary. Van Nostrand. og Slesser, Malcolm (ed.) (1988). Macmillan Dictionary of Energy. Macmillan. 6

8 mangel af bedre sætte deres lid til ikke-specialiserede ordbøger, fagtekster og deres egen erfaring, hvilket uheldigvis - men nærmest uvægerligt - fører til inkonsekvent og upræcis terminologi, der i sidste ende kan medføre misforståelser og fejl. Endvidere fortæller Mette Rishede og Lars Steenberg Nikolaisen, at der ofte er fejl i fagtermerne i de oversættelser, branchen får lavet hos professionelle oversættere, hvilket, jeg antager, skyldes, at også disse mangler redskaber på området. Min konklusion er altså, at der er et reelt behov for en ordbog, der beskriver området træ til energiformål Brugerprofil I ovenstående afsnit var jeg inde på, at både folk i den danske bioenergibranche og oversættere kunne have glæde af en ordbog over træ til energiformål. De fleste af disse potentielle brugere har dansk som modersmål, men her hører ligheden imellem dem også op, for mens folk i bioenergibranchen må formodes at have en høj grad af faglig indsigt men kun en beskeden fremmedsproglig indsigt, forholder det sig lige omvendt med oversætterne, der jo er lægfolk på området træ til energiformål men eksperter, hvad angår sprog. Det siger vel nærmest sig selv, at folk, der ikke er sprogeksperter, men som forventes at beskæftige sig med et fremmedsprog, kan have nytte af en bilingval ordbog, men som antydet ovenfor kan også oversættere have behov for en ordbog, når de skal oversætte tekster om emnet træ til energiformål det være sig til eller fra deres modersmål. Dette skyldes, at de for de flestes vedkommende ikke kender så meget til det emne, de skriver om, og måske derfor ikke helt forstår de enkelte begreber og processer, der omtales i deres kildetekster, samt at de ikke er inde i det fagsprog, der bruges i branchen. Alt dette gør det svært for dem uden hjælpemidler at udvælge de korrekte termer på deres målsprog. 7

9 Det er altså et faktum, at både bioenergieksperter og sprogfolk kan have behov for en ordbog, men på grund af deres forskellige baggrunde har de også forskellige informationsbehov. De brugere, der er eksperter i træ til energiformål, men lægfolk hvad angår sprog, har størst behov for sproglige oplysninger såsom grammatik og ækvivalenter, mens oversætterne også har behov for faglige oplysninger. I mit arbejde med ordbogen må jeg derfor hele tiden tage højde for de forskellige brugergruppers behov og søge at tilgodese dem begge, hvorfor nogle af de oplysninger, jeg medtager i ordbogen, måske af og til vil synes overflødige for nogle brugere Ordbogens funktion Min ordbogs brugergrupper er som nævnt ovenfor meget forskelligartede, hvad angår faglige og sproglige kompetencer, men det er nogle af de samme funktioner, de har brug for hjælp til. Ifølge Mette Rishede og Lars Steenberg Nikolaisen forekommer de største sproglige problemer i branchen i forbindelse med sprogproduktion på engelsk og oversættelse fra dansk til engelsk, og desuden er der problemer med reception af tekster på engelsk og oversættelse fra engelsk til dansk - om end i mindre målestok. For oversættere ligger problemet selvsagt i oversættelse fra dansk til engelsk, men også oversættelser fra engelsk til dansk kan som beskrevet ovenfor volde problemer. Der kan altså for begge brugergruppers vedkommende opstå problemer i forbindelse med begge sprogretninger, og derfor har jeg valgt at koncipere min ordbog som en tovejsordbog. Den engelsk-danske del af ordbogen vil dog af pladshensyn kun omfatte en liste med lemmata og ækvivalenter samt enkelte henvisninger, hvor dette er strengt nødvendigt. Hvis brugeren har behov for yderligere oplysninger må han/hun søge ind i den dansk-engelske ordliste. Således bliver der altså lagt størst vægt på funktionerne tekstproduktion på engelsk og oversættelse fra dansk til engelsk. 8

10 2.4. Fagsystematik For at kunne afgrænse det emne, min ordbog behandler, samt danne mig et overblik over området har jeg nedenfor opstillet en ekstern og en intern fagsystematik samt arbejdet med en termsystematik Ekstern fagsystematik Energikilder Fossile brændsler Vedvarende energi Kul Olie Naturgas Biomasse Vind Sol Vand Træ Halm Energiafgrøder Affald Den eksterne fagsystematik ovenfor har hjulpet mig med at indse, at jeg af pladshensyn måtte afgrænse emnet for min ordbog, og dermed gøre den til en delfagsordbog. Grunden til, at jeg har valgt at fokusere på lige netop delemnet træ til energiformål, er, at det er dette område inden for bioenergien, der er det mest veludviklede i Danmark og for den sags skyld i de fleste andre lande. Det er altså her, der er størst potentiale for en ordbog! Endvidere har den eksterne fagsystematik været med til at sikre, at jeg kun medtager relevant materiale i ordbogens empiriske basis 5 - og ikke materiale om f.eks. halm eller affald. Til sidst bør det for en ordens skyld nævnes, at punktet Energiafgrøder dækker over afgrøder, der er dyrket med henblik på energifremstilling herunder f.eks. pil, elefantgræs og klinte. Langt størstedelen af det træ, der anvendes til energiformål, er en eller anden form for biprodukt fra skovning og bevoksningspleje eller forarbejdning af træ, eller 5 Se kapitel 3. 9

11 også er det genbrugstræ, og er altså ikke dyrket specielt til fremstilling af energi, hvorfor jeg mener, min skelnen mellem træ og energiafgrøder er korrekt, selvom f.eks. pil jo også er en træsort Intern fagsystematik 10

12 Træbrændsler Primært forarbejdede brændsler Sekundært forarbejdede brændsler Træ fra skovning og Resttræ fra industriel Genbrugstræ bevoksningspleje produktion Brænde Skovflis Industriflis Bark Savsmuld Nedrivningstræ Emballagetræ Træbriketter Træpiller 11

13 Ovenstående interne fagsystematik giver et overblik over, hvad det delemne, jeg har valgt at fokusere på, indeholder, og hvor omfangsrigt det er. Systematikken er baseret på Fysisk karakterisering af træbrændsler 6 og den Europæiske Standardiseringskomités Solid Biofuels Fuel Specifications and Classes, som udkommer i den nærmeste fremtid. Jeg finder det hensigtsmæssigt at forene de to kilder i én model, fordi de skelner på forskellige niveauer den første mellem primært og sekundært forarbejdede brændsler og den anden mellem træ fra bevoksningspleje og skovning, resttræ fra industriel produktion og genbrugstræ og på den måde tilsammen giver et godt og overskueligt billede af fagområdet. Med primært forarbejdede brændsler menes træ, der højest er neddelt inden anvendelse som brændsel, hvorimod sekundært forarbejdede brændsler f.eks. kan være blevet tørret og presset Termsystematik En termsystematik er en systematiseret oversigt over et områdes fagterminologi, som udarbejdes med det formål at sikre, at alle termer indfanges til lemmatisering. 7 Af pladshensyn er det dog ikke muligt for mig at medtage alle de termer, der er relevante for delemnet træ til energiformål, hvorfor jeg har været nødt til at vælge nogle ud. I den sammenhæng samt i forbindelse med udarbejdelsen af den faglige indledning har følgende systematik, der beskriver de stadier, et træbrændsel gennemgår på sin vej fra træ til energi, og som ifølge Lars Steenberg Nikolaisen bruges i bioenergibranchen, været meget nyttig for mig: 1. Tilvejebringelse 2. Forbehandling 3. Håndtering og lagring 4. Konvertering 6 Gamborg/Stenholm (1998) s Bergenholtz/Tarp (1994) s

14 4.1. Forbrænding Små anlæg Mellemstore anlæg Store anlæg 4.2. Forgasning 5. Restprodukter 2.5. Maksimerende eller minimerende ordbog Ved en maksimerende ordbog forstås en ordbog, som dækker den størst mulige del af et fags ordforråd, hvorimod en minimerende ordbog er en, der konciperes til kun at dække en begrænset del af ordforrådet. Fagleksikografer anbefaler, at man inden for små fag og delfag udarbejder maksimerende ordbøger, mens minimerende ordbøger regnes for at være mere hensigtsmæssige ved store fag, idet man på denne måde undgår, at ordbøgerne bliver alt for omfangsrige og uoverskuelige. 8 Da min ordbog som nævnt ovenfor er en delfagsordbog, ville det altså være optimalt for mig at udarbejde en maksimerende ordbog, men som jeg allerede har været inde på, har jeg af pladshensyn været nødsaget til kun at fokusere på dele af emnet træ til energiformål, og derfor er ordbogen minimerende Delkonklusion I dette kapitel blev det konstateret, at både folk i bioenergibranchen og oversættere, der arbejder med tekster, som omhandler træ til energiformål, har behov for en ordbog over delemnet, men det blev også slået fast, at de to grupper har brug for forskellige typer information. Førstnævnte gruppe har størst behov for sproglige informationer, hvorimod sidstnævnte også har brug for faglig assistance. Mht. de funktioner, ordbogen varetager, nærmer de to brugergrupper sig dog hinanden. I branchen er der størst behov for hjælp til funktionerne produktion på engelsk og 8 Bergenholtz/Tarp (1994) s

15 oversættelse fra dansk til engelsk, og desuden er der sommetider problemer med reception af engelske tekster og oversættelse fra engelsk til dansk, og hos oversætterne kan der opstå problemer med oversættelse i begge retninger. På denne baggrund har jeg valgt at udarbejde en tovejsordbog. Jeg vil således efter at have sammensat hovedordlisten, der går fra dansk til engelsk, udarbejde en omvendt ordliste fra engelsk til dansk, idet jeg af pladshensyn dog kun medtager lemmata, ækvivalenter og nogle få henvisninger i denne liste. Endvidere blev der i dette kapitel udarbejdet en fagsystematik, som hjalp mig med at afgrænse emnet for min ordbog og danne mig et overblik over dette, og det blev bestemt, at ordbogen skal være minimerende, idet det inden for dette speciales rammer kun er muligt at medtage en begrænset del af de ord og termer, der anvendes inden for fagområdet. Næste kapitel redegør for ordbogens empiriske basis samt selektionen af lemmata og ækvivalenter. 14

16 3. Empirisk basis På baggrund af ovenstående fagsystematikker kan de lemmata og ækvivalenter, der medtages i min ordbog, udvælges, men for at kunne gøre dette er det nødvendigt at fremskaffe det materiale, der skal danne grundlag for ordbogen. Dette materiale kaldes ordbogens empiriske basis og kan ifølge Duvå/Laursen 9 bestå af følgende fire elementer: 1. Leksikografens egen fagsproglige og faglige kompetence 2. Belægsamlinger 3. Foreliggende beskrivelser herunder a. Ordbøger b. Håndbøger, leksika, encyklopædier m.fl. c. Lærebøger og monografier d. Videnskabelige artikler 4. Tekstkorpora Derudover har jeg jf. Pedersen 10 tilføjet: 5. Hjælp fra fageksperter, og i øvrigt mener jeg, at det er vigtigt ikke at glemme internettekster, som enten kan udgøre foreliggende beskrivelser af emnet eller dele af tekstkorpora. Da min egen fagsproglige og faglige kompetence inden for emnet træ til energiformål er begrænset både på dansk og på engelsk, og jeg heller ikke har nogen belægsamling for området, har jeg søgt at øge min viden gennem foreliggende beskrivelser, herunder bl.a. bøger og artikler. I den forbindelse har det været vigtigt for mig, at kilderne var skrevet af folk med et vist fagligt niveau, og at de var af nyere dato, dvs. skrevet inden for de seneste 15 år. 9 Duvå/Lauersen (1995) s Pedersen (1996) s

17 Det bedste udgangspunkt for arbejdet med en fagsproglig ordbog er dog ifølge Duvå/Laursen 11 et tekstkorpus, dvs. en samling tekster produceret i kommunikative sammenhænge, som siden hen er blevet samlet specielt til arbejdet med ordbogen. Et korpus skal bestå af en velovervejet samling af fagtekster, som dækker fagområdet, som er skrevet af forskellige forfattere, og som har forskellige sproglige funktioner 12, og det er netop sådan to korpora - et dansk og et engelsk - jeg har forsøgt at sammensætte med henblik på udvælgelsen af lemmata og ækvivalenter til min ordbog. Dog har kriteriet om forskellige funktioner været svært at opfylde, for alle de tekster, jeg har været i stand til at finde, som dækker mit meget snævre fagområde, og som er af tilstrækkelig høj kvalitet, er reelt informative. Til gengæld er mit danske korpus sammensat af en række tekster fra den vigtigste institution på området, nemlig Videncenter for Halm- og Flisfyring, der er en sammenslutning af det uafhængige, selvejende teknologiske serviceinstitut dk-teknik ENERGI & MILJØ, Teknologisk Institut, Danmarks JordbrugsForskning og Forskningscentret for Skov og Landskab, et hæfte, der er udgivet af Forskningscentret for Skov og Landskab, en lang række artikler fra bladet Dansk BioEnergi, en enkelt internettekst hentet på Energistyrelsens hjemmeside samt et enkelt opslagsværk. Ved at vælge netop disse tekster har jeg sikret, at den faglige kvalitet af mit danske korpus er helt i top, for alle teksterne er skrevet af eksperter på området, og desuden mener jeg, at specielt artiklerne i Dansk Bioenergi sikrer, at hele området er dækket, eftersom de udover at behandle de forskellige processer, træbrændslerne gennemgår (tilvejebringelse, forbehandling, håndtering/lagring, konvertering samt restprodukter), og de forskellige typer anlæg, hvilket de andre kilder også beskriver, omtaler diverse virksomheder, der arbejder inden for området og deres produkter samt driftserfaringer fra forskellige typer anlæg. Mit engelske korpus består af to bøger om biomasse, to arbejdsdokumenter fra den europæiske standardiseringskomite, en lang række internettekster fra diverse offentlige 11 Duvå/Lauersen (1995) s Duvå/Lauersen (1995) s

18 institutioner, brancheforeninger, virksomheder mv. samt et par opslagsværker - en teknisk ordbog og en generel, som dog kun vil blive anvendt i forbindelse med meget almene lemmata. Oprindeligt var det mit mål, at alle de tekster, jeg inddrog i mit engelske korpus, skulle være skrevet af folk, der havde britisk engelsk som modersmål, men dette krav har simpelthen været umuligt at opfylde. Det er begrænset, hvor meget materiale der findes om det meget snævre emne, jeg har valgt at beskrive, og desuden er det, der er til rådighed, af svingende faglig kvalitet. Som følge heraf har jeg været nødt til at vælge mere bredt, og derfor har mine krav til tekster til mit engelske korpus været, at teksterne snarere end at være skrevet af en person med engelsk som modersmål skulle være af høj sproglig kvalitet, samt at de skulle være publiceret af anerkendte institutioner, virksomheder, enkeltpersoner eller andet med en vis faglig baggrund inden for emnet bioenergi. Jeg bruger desuden kun amerikanske kilder i forbindelse med de faglige forklaringer og altså ikke i forbindelse med valg af ækvivalenter, der alle hentes fra kilder, hvor der står briter eller andre europæere bag, som må formodes at anvende britisk terminologi. Ved udvælgelsen af tekster til mine korpora har det igen været afgørende, at alle tekster er skrevet inden for de seneste 15 år. Mine korpora opnår efter min bedste overbevisning, jf. anbefalingerne i Duvå/Lauersen 13 og Bergenholtz/Tarp 14, tematisk og teksttypologisk parallelitet, idet de begge dækker området træ til energiformål og består af informative tekster. Ordbogen indeholder i øvrigt en bibliografi, hvori det materiale, der ligger til grund for den, opføres. 13 Duvå/Lauersen (1995) s Bergenholtz/Tarp (1994) s

19 3.1. Lemmaselektion Lemmata til min ordbog er udvalgt på baggrund af min egen fagsproglige og faglige kompetence og mit danske tekstkorpus, og desuden har jeg fået hjælp fra Mette Rishede og Lars Steenberg Nikolaisen fra Teknologisk Institut, Center for Forbrændings- og Motorteknik. Følgende selektionskriterier har været anvendt: Lemmata skal: 1. være fagtermer tilhørende delemnet træ til energiformål eller være fællesord, dvs. ord som både bruges i almensproget og i fagsproget, som forekommer med en vis regelmæssighed i den empiriske basis samt 2. have med karakterisering af træbrændsler, konvertering af disse eller de restprodukter, der fremkommer ved konvertering, at gøre, og endelig skal de 3. dække over brændsler, teknikker osv., som er i anvendelse i Danmark. Krav nummer to og tre er forbundet med det faktum, at min ordbog, som beskrevet ovenfor, er minimerende. I forbindelse med en minimerende ordbog må også lemmaselektionen være minimerende, og derfor har jeg været nødsaget til kun at fokusere på ord, der lever op til de nævnte kriterier. Flerordstermer er blevet selekteret på lige fod med enkeltordslemmata. Endvidere skal det bemærkes, at hvor det samme ord forekommer både som substantiv, verbum og/eller adjektiv, er kun substantivet blevet selekteret. Denne fremgangsmåde er ikke helt ideel, men den har sikret, at jeg kunne medtage mange flere forskellige termer, end hvis jeg for hvert ord skulle lemmatisere både en substantiv-, en verbal- og en adjektivform, selvom disse var næsten ens. Som eksempel på denne fremgangsmåde kan nævnes, at jeg i forbindelse med ordene forbrænding og forbrænde har valgt kun at lemmatisere forbrænding. Derudover har jeg ved ord som f.eks. forgasning/forgasser og røggaskondensering/røggaskondensator valgt kun at lemmatisere processen og ikke anlægget. Dette er igen ikke den optimale løsning, men den giver plads til flere forskellige lemmata. 18

20 I forbindelse med udvælgelsen af lemmata har det i øvrigt, i de tilfælde hvor der forekommer synonymi, været nødvendigt at tage stilling til hvilke lemmata, der skal opføres som hovedlemmata, og hvilke, der skal være henvisningslemmata. Her har jeg valgt at opføre det lemma, som jeg vil anbefale, man bruger, som hovedlemma og det/de tilhørende synonym(er) som henvisningslemma(ta), der leder brugeren hen til hovedlemmaartiklen. Endvidere vil synonymer selvfølgelig være opført som sådanne under hovedlemmaet Ækvivalentselektion Da ordbogens lemmata var udvalgt, kunne ækvivalenterne selekteres, hvilket i forbindelse med mit ordbogsprojekt er sket på baggrund af min egen fagsproglige og faglige kompetence og mit engelske tekstkorpus. Processen for udvælgelse af ækvivalenter kan opdeles i tre faser: 1. Lemmaet defineres og placeres i den interne fagsystematik 15 eller den af branchen anvendte systematik Tekst om tilsvarende emne findes i den engelske tekstsamling, og en mulig ækvivalent identificeres. 3. Den engelske tekst sammenholdes med en dansk tekst, hvori lemmaet forekommer, for ud fra konteksten at afgøre, om ækvivalenten er korrekt. Jeg har, da delemnet træ til energiformål i store træk er et kulturuafhængigt fagområde, kunnet finde målsprogsorienterede ækvivalenter til næsten alle de selekterede lemmata. Dog er der i alt fem lemmata (de fem flistyper), som er kulturbundne, og som derfor har fået kildesprogsorienterede ækvivalenter, men det er der gjort tydeligt opmærksom på i de enkelte artikler i ordbogen. 15 Se afsnit Se afsnit

21 3.3. Delkonklusion I dette kapitel blev den empiriske basis for min ordbog samt lemma- og ækvivalentselektionen behandlet. Min empiriske basis omfatter min egen begrænsede fagsproglige og faglige kompetence, foreliggende beskrivelser samt et dansk og et engelsk tekstkorpus sammensat af diverse bøger, hæfter, videnblade, blade, arbejdsdokumenter, internettekster og opslagsværker, og hjælp fra fageksperter. I forbindelse med udvælgelsen af tekster til den empiriske basis har jeg bl.a. set på teksternes faglige niveau, og i den forbindelse har det været vigtigt, at teksterne var publiceret af anerkendte institutioner, virksomheder, enkeltpersoner eller andet med en vis faglig baggrund inden for emnet bioenergi. Derudover har teksternes sproglige kvalitet været afgørende, og desuden har det været et krav, at teksterne var skrevet inden for de seneste 15 år. Lemmaselektion til min ordbog er foretaget på baggrund af min egen fagsproglige og faglige viden og mit danske tekstkorpus, og desuden har jeg nok en gang hentet hjælp hos fageksperter. Kriterierne for udvælgelse af lemmata har været, at disse var fagtermer tilhørende delemnet træ til energiformål eller fællesord, der forekom med en vis regelmæssighed i den empiriske basis, at de havde med karakterisering af træbrændsler, konvertering af disse eller de restprodukter, der fremkommer ved konvertering, at gøre, samt at de dækkede over brændsler, teknikker osv., som er i anvendelse i Danmark. Ækvivalenterne er udvalgt på baggrund af min egen fagsproglige og faglige kompetence og mit engelske tekstkorpus, og da delemnet træ til energiformål i store træk er et kulturuafhængigt fagområde, har jeg kunnet finde målsprogsorienterede ækvivalenter til næsten alle de selekterede lemmata. I næste kapitel beskrives min ordbogs strukturer. 20

22 4. Ordbogens strukturer Når man udarbejder en ordbog og beslutter sig for, hvilke dele den skal indeholde, er det vigtigt hele tiden at holde sig dens kommende brugere og funktioner for øje, og ved at strukturere ordbogen efter nøje gennemtænkte og overskuelige principper kan man gøre den lettilgængelig. I det følgende vil jeg beskrive rammestrukturen, makrostrukturen og mikrostrukturen for min ordbog Rammestruktur Den overordnede struktur af en ordbogs byggedele kaldes rammestrukturen, og denne inddeler ordbogen i fire dele, hvor hovedordlisten er det centrale afsnit. Herudover taler man om fortekst, mellemtekst og bagtekst. Fortekst befinder sig før hovedordlisten, mellemtekst udgøres af indskud i denne, og bagtekst befinder sig efter hovedordlisten. 17 Min ordbog kommer ikke til at indeholde nogen mellemtekst, men ellers bil alle komponenter være repræsenteret. Da mine brugeres modersmål er dansk, har jeg valgt at skrive al omtekst (fortekst og bagtekst) på dansk med undtagelse - selvsagt - af dele af den omvendte ordliste. I det følgende vil min ordbogs byggedele blive beskrevet en for en Indholdsfortegnelse Ordbogen kommer til at indeholde adskillige dele, og derfor har jeg valgt at lade en indholdsfortegnelse udgøre den første del af bogens fortekst. Indholdsfortegnelsen placeres i begyndelsen af ordbogen, fordi den skal hjælpe brugeren til at danne sig et overblik over resten af den samt til at finde rundt i ordbogen. 17 Bergenholtz/Tarp (1994) s

23 Forord Den næste del af min ordbog er forordet, i hvilket jeg vil oplyse om ordbogens fagområde, målgrupper, funktioner, omfang og materiale samt takke de mennesker, der har været behjælpelige med dens udarbejdelse Brugervejledning Efter forordet følger brugervejledningen, som dels skal sikre, at brugeren får det optimale udbytte af de oplysninger, der gives i ordbogen, ved at gøre ham/hende bekendt med bogens indhold og opbygning, og dels skal forklare brugeren, hvordan han/hun hurtigst og nemmest finder de oplysninger, han/hun søger i ordbogen. Jeg har valgt at gøre brugervejledningen til et selvstændigt afsnit og placere den i forteksten, fordi de oplysninger, den giver, er så væsentlige for brugeren, at man ikke må risikere, at han/hun overser dem, hvilket man kunne frygte ville ske, hvis de eksempelvis blev inkorporeret i en anden byggedel eller gemt væk i bagteksten. Endvidere er det logisk, at brugervejledningen placeres før det, den informerer om, nemlig den faglige indledning og ordlisterne. For at gøre brugervejledningen så overskuelig som muligt vil jeg inddele den i nummererede afsnit og desuden forsyne den med eksempler på det, jeg forsøger at forklare. Til sidst i brugervejledningen vil der være en liste over de forkortelser og tegn, der anvendes i ordbogen Faglig indledning Den faglige indledning kommer til at udgøre den sidste del af min ordbogs fortekst og følger naturligt efter brugervejledningen, som bl.a. har forklaret brugen af den faglige indledning samt dennes relation til hovedordlisten. 22

24 Den faglige indledning er ment som en hjælp til de brugere, der har behov for en indføring i faget træ til energiformål, og desuden understøtter den ordbogens andre funktioner, idet den f.eks. kan bruges, når en bruger ønsker et lemma placeret i sin faglige kontekst. I den faglige indledning vil jeg redegøre for ordbogens emnes placering som et underemne til faget bioenergi og derefter give en systematisk præsentation af delemnet træ til energiformål. For at gøre den faglige indledning så overskuelig som muligt har jeg valgt, at den skal inddeles i nummererede paragraffer. Idet ordbogens målgruppe er meget sammensat, kan nogle af de oplysninger, som jeg medtager i den faglige indledning, måske synes overflødige for visse brugere, der ved meget om faget. Til gengæld - og det er grunden til, at jeg tager dem med - vil de kunne hjælpe andre, hvis viden om emnet er knap så bred - eksempelvis oversættere Hovedordliste Sammenhængen mellem den faglige indledning og hovedordlisten gør det naturligt at placere ordbogens mest centrale del, hovedordlisten, lige efter den faglige indledning. Hovedordlisten beskrives i detaljer i afsnit 4.2. og Omvendt ordliste Efter hovedordlisten placeres den omvendte ordliste. Dette falder naturligt, da sidstnævnte bliver langt mindre omfattende end førstnævnte og jo i øvrigt vil være udarbejdet på grundlag af denne. 23

25 Den omvendte ordliste kommer af pladshensyn kun til at omfatte lemmata, ækvivalenter og nogle få henvisninger, og den er ment som en service til brugere, der arbejder med oversættelse fra engelsk til dansk eller har problemer med reception af engelske tekster. Ideen er, at man, såfremt man har brug for mere information, end den engelsk-danske liste giver, kan søge herfra ind i den dansk-engelske Bibliografi Min ordbogs sidste del bliver en bibliografi, som jeg inkorporerer for at orientere brugeren om mine kilder Makrostruktur Nu da min ordbogs rammestruktur er fastlagt, skal strukturen af ordlisternes lemmata - også kaldet makrostrukturen - bestemmes. Man kan vælge enten en systematisk eller, som jeg har gjort, en alfabetisk struktur. Fordelen ved det alfabetiske system frem for det systematiske er, at selv en fagligt ukyndig bruger nemt og hurtigt kan finde det lemma, han/hun søger. Ulempen er, at fagets systematik bliver brudt, men dette vil jeg forsøge at bøde for i den faglige indledning og ved at inkludere et omfattende henvisningssystem. 18 Jeg har valgt at benytte det glatalfabetiske princip, hvilket vil sige, at hver enkelt artikel i mine ordlister kun vil behandle et lemma. Dette gør det endnu lettere for brugeren at finde det lemma, han/hun søger, og samtidig sikrer det, at ordbogsartiklerne ikke bliver alt for omfattende og dermed uoverskuelige Mikrostruktur Så er rammestrukturen og makrostrukturen på plads, og det er tid til at fastlægge ordbogens mikrostruktur, hvormed menes de enkelte ordbogsartiklers opbygning Bergenholz/Tarp (1994) s Bergenholz/Tarp (1994) s Bergenholtz/Tarp (1994) s

26 Artiklerne i min ordbogs hovedordliste kan udover et lemma, som i øvrigt angives i sin grundform og skrives med fed skrift, indeholde følgende typer oplysninger, som er udvalgt under hensyntagen til brugernes behov: Grammatik Jeg vil altid lige efter lemmaet angive, hvilken ordklasse dette tilhører, så brugeren ikke kan tage fejl af f.eks. brænde (substantiv) og brænde (verbum). Efter ordklasseangivelsen vil der i de tilfælde, hvor lemmaet bøjes uregelmæssigt, blive gjort opmærksom på dette med almindelig skrift i vinkelparenteser. Hvad angår ækvivalenterne, angives ordklassen ikke, for den er ved de ækvivalenter, jeg har medtaget, identisk med ordklassen på de lemmata, de knytter sig til. Der gives ligesom ved lemmaet kun oplysninger om fleksion, hvis denne er uregelmæssig. Sådanne oplysninger placeres lige efter ækvivalenterne og anføres med kursiv skrift i vinkelparenteser Ækvivalenter Eftersom min ordbog bliver bilingval, vil der til hvert lemma knytte sig en eller flere ækvivalent(er), som vil være britisk engelsk(e). Ækvivalenterne placeres umiddelbart efter de grammatiske oplysninger til lemmaet - altså relativt tidligt i artiklen - så de er lette at finde. For at adskille ækvivalenterne fra den øvrige del af ordbogsartiklen vil de blive angivet i kursiv. Hvis der er mere end en ækvivalent til et lemma, adskilles disse med semikolon, og den ækvivalent, der anbefales anvendt, angives først, hvorefter de andre angives i alfabetisk rækkefølge. Ved polyseme lemmata, dvs. lemmata, der har flere betydninger, vil der blive anvendt polysemiindeks i form af tal skrevet med fed. Det første tal (1.) forekommer lige efter de grammatiske oplysninger til lemmaet, så brugeren så tidligt som muligt bliver gjort 25

27 opmærksom på, at lemmaet er polysemt, og for overskuelighedens skyld vil tallet, og hvad der ellers måtte lægge sig til den første betydning af lemmaet, være rykket ned på en ny linie, ligesom følgende betydninger af lemmaet vil begynde på en ny linie Faglig forklaring Efter ækvivalenten/ækvivalenterne følger en faglig forklaring (definition), der, eftersom emnet for min ordbog i store træk er kulturuafhængigt, vil lægge sig til både lemma og ækvivalent(er). Grundlaget for de faglige forklaringer bliver min empiriske basis, herunder min egen fagsproglige og faglige kompetence, mine tekstkorpora og hjælp fra fageksperter. Udvælgelsen af de oplysninger, der skal indgå i de faglige forklaringer, vil igen blive en afvejning af de to primære brugergruppers respektive behov. Begreber kan defineres på mange forskellige måder, men for at mine faglige forklaringer skal blive så anvendelige som muligt, vil jeg lægge størst vægt på den syntetiserende metode, hvor et begreb defineres ved, at dets karakteristika nævnes, og den analytiske metode, hvor man beskriver et begreb ved at nævne dets genus og differentia i forhold til over- og sideordnede begreber. Derudover defineres nogle begreber ved, at de sættes ind i en forklarende kontekst (definition by implication), og til tider vil mine faglige forklaringer være en blanding af de forskellige metoder. 21 I mit arbejde med at definere ordbogens lemmata vil jeg desuden følge nedenstående principper, der er inspireret af Landau 22 og Bergenholtz/Tarp 23 : - Det mest essentielle ved et begreb nævnes først i den faglige forklaring. - De faglige forklaringer skrives i et let forståeligt sprog og kun, hvor det er absolut nødvendigt, må der anvendes fagtermer, som da enten vil være forklaret i parentes 21 Sager (1990) s Landau (2001) s Bergenholtz/Tarp (1994) s

28 eller optræde som lemma andetsteds i ordbogen. I sidstnævnte tilfælde vil der være henvist til pågældende sted. For at gøre de faglige forklaringer så let tilgængelige som muligt har jeg valgt, at de skal skrives på dansk. Man kunne argumentere for, at når ordbogens primære funktioner er tekstproduktion på engelsk og oversættelse fra dansk til engelsk, ville det være en hjælp til brugerne, hvis de faglige forklaringer var på engelsk, men da ikke alle ordbogens brugere er engelskeksperter, og jeg mener, faglige tekster som udgangspunkt er lettest at forstå på ens modersmål, finder jeg det bedre at skrive på dansk. Den faglige forklaring vil altid starte indrykket på en ny linie Synonymer Efter den faglige forklaring anføres eventuelle synonymer til lemmaet i alfabetisk orden. Synonymerne skrives indrykket på en ny linie efter tegnet = og adskilles, såfremt der er flere, med semikolon Henvisninger Sidste del af min mikrostruktur bliver henvisningerne, som vil have til formål at henvise brugeren til et sted i eller uden for ordbogen for yderligere oplysninger. Henvisninger kan således føre brugeren fra et lemma til et andet eller henvise til den faglige indledning eller en kilde. Min ordbog kommer til at indeholde tre forskellige typer ordbogsinterne henvisninger. Den første er ordlisteintern og realiseres ved en krydshenvisningsartikel, dvs. en artikel, der udelukkende består af en henvisning til et andet lemma. Denne type henvisning forekommer i to tilfælde; 1. Når to (eller flere) termer er synonyme, hvor den vil se ud som følger: 27

29 fyrboks = forbrændingskammer 2. Når et ord er en kort form af et andet lemma eller ikke bør anvendes, fordi det er tvetydigt, hvor den ser ud som følger: skubber se indskubber Hvis der ved denne type henvisning henvises til mere end et sted, adskilles disse med semikolon, og de opføres i alfabetisk rækkefølge. Anden mulighed er, at en ordbogsintern, men ikke nødvendigvis ordlisteintern, henvisning anføres indrykket på nederste linie i en artikel efter tegnet. Denne type henvisning vil forekomme, når brugeren med fordel kan slå op på et andet lemma eller i den faglige forklaring for at hente yderligere oplysninger om det lemma, han/hun begyndte med at slå op. Såfremt der er mere end en henvisning af denne type, adskilles de af semikolon, og en ordlisteintern henvisning anføres før en ordlisteekstern. Den tredje mulighed er, at en ordbogsintern, men ikke nødvendigvis ordlisteintern, henvisning kan fremstå som et kursiveret ord i den faglige indledning eller en faglig forklaring, hvilket betyder, at ordet optræder som lemma i ordbogen. Ordbogseksterne - dvs. bibliografiske - henvisninger anføres i parentes umiddelbart efter de faglige forklaringer, de lægger sig til. I ordbogens bibliografi vil der efter hver kilde være anført et tal i parentes, og det er disse tal, der bruges, når der i den danskengelske ordliste henvises til kilderne. Der anføres altid først nummeret på kilden og derefter sidetal, og i forbindelse med Dansk Bioenergi oplyses også nummeret på det blad, der henvises til. Såfremt der er flere henvisninger af denne type, adskilles de med semikolon. Den færdige mikrostruktur ser nu ud som følger: 28

30 lemma ordklasse <evt. fleksion> ækvivalent(er) <evt. fleksion> Faglig forklaring = evt. synonym(er) Evt. henvisning(er) 4.4. Delkonklusion I dette kapitel blev min ordbogs rammestruktur, makrostruktur og mikrostruktur fastlagt. Rammestrukturen bestemte, at ordbogen skal indeholde en fortekst, en central del og en bagtekst. Forteksten består af en indholdsfortegnelse, et forord, en brugervejledning og en faglig indledning, den centrale del udgøres af hovedordlisten, og ordbogens bagtekst indeholder en omvendt ordliste og en bibliografi. Ordbogens makrostruktur er alfabetisk og er derudover for at gøre ordbogen så brugervenlig som mulig glatalfabetisk, hvilket vil sige, at hver ordbogsartikel kun behandler et lemma. Mikrostrukturen består af et lemma, grammatiske oplysninger, en eller flere ækvivalent(er), en faglig forklaring, eventuelle synonymer og eventuelle henvisninger. 29

31 5. Konklusion Formålet med dette speciale er at udarbejde en brugervenlig dansk-engelsk/engelskdansk ordbog over emnet træ til energiformål samt at redegøre for de teoretiske overvejelser og valg, der ligger til grund for ordbogen. Første skridt på vejen var at konstatere, om der overhovedet var et reelt behov for den ordbog, jeg påtænkte at udarbejde, og det viste der sig at være, for der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke en eneste ordbog over emnet eller for den sags skyld det mere overordnede emne bioenergi. Da det var fastslået, bestemte jeg, at min ordbog skulle henvende sig til to primære brugergrupper, for jeg kunne konstatere, at både folk i den danske bioenergibranche og oversættere, der arbejder med tekster, som omhandler træ til energiformål, mangler en ordbog over delemnet. De to brugergrupper er godt nok meget forskellige, hvad angår faglige og sproglige kompetencer, hvilket jeg hele tiden må forsøge at tage højde for i mit arbejde med ordbogen, men det er nogle af de samme funktioner, de har behov for hjælp til, nemlig oversættelse i begge sprogretninger. Derudover er der i bioenergibranchen også problemer med produktion af tekster på engelsk og i mindre målestok med reception af engelsksprogede tekster. På baggrund af det faktum, at der forekommer problemer i begge sprogretninger, besluttede jeg, at udarbejde en tovejsordbog, der dog af pladshensyn kun medtager begrænsede oplysninger i den engelsk-danske ordliste. Næste skridt var så at udarbejde en fagsystematik, som hjalp mig med at afgrænse emnet for min ordbog og danne mig et overblik over dette, og det blev - igen af pladshensyn - bestemt, at ordbogen skal være en minimerende delfagsordbog. 30

32 Da ovenstående var på plads, var det tid til at sammensætte ordbogens empiriske basis, som kom til at bestå af min egen fagsproglige og faglige kompetence, foreliggende beskrivelser, et dansk og et engelsk tekstkorpus samt hjælp fra fageksperter. I forbindelse med udvælgelsen af tekster til den empiriske basis blev der lagt vægt på deres faglige niveau og sproglige kvalitet, og desuden var det vigtigt for mig, at teksterne var skrevet inden for de seneste 15 år. Lemmaselektion blev foretaget på baggrund af min egen fagsproglige og faglige viden og mit danske tekstkorpus, og desuden hentede jeg hjælp hos fageksperter. Kriterierne for udvælgelsen af lemmata var, at disse var fagtermer tilhørende delemnet træ til energiformål eller fællesord, som forekom med en vis regelmæssighed i den empiriske basis, at de havde med karakterisering af træbrændsler, konvertering af disse eller de restprodukter, der fremkommer ved konvertering, at gøre, samt at de dækkede over brændsler, teknikker osv., der er i anvendelse i Danmark. Ækvivalenterne blev udvalgt på baggrund af min egen fagsproglige og faglige kompetence og mit engelske tekstkorpus. Til sidst blev ordbogens strukturer fastlagt, idet der hele tiden blev skævet til dens kommende brugere og de funktioner, disse behøver hjælp til. Rammestrukturen bestemmer, at ordbogen skal indeholde en fortekst, en central del og en bagtekst. Forteksten kommer til at bestå af en indholdsfortegnelse, et forord, en brugervejledning og en faglig indledning, den centrale del omfatter hovedordlisten, og ordbogens bagtekst indeholder en omvendt ordliste og en bibliografi. Ordbogens makrostruktur bliver alfabetisk, og derudover - for at gøre ordbogen så brugervenlig som muligt - glatalfabetisk, hvilket vil sige, at hver ordbogsartikel kun vil behandle et lemma. Mikrostrukturen vil omfatte et lemma, grammatiske oplysninger, en eller flere ækvivalent(er), en faglig forklaring, eventuelle synonymer og eventuelle henvisninger. 31

33 6. English summary The purpose of this thesis is to compile a user-friendly Danish-English/English-Danish dictionary of wood for energy purposes and to account for the theoretical considerations and choices that form the basis of the dictionary. The first step was to establish whether there was a need for a dictionary covering this particular topic, and it turned out there was, because there are no other dictionaries of wood for energy purposes or the more superordinate topic of bioenergy for that matter. When this had been established, I decided that the dictionary will target two primary user groups, namely people in the Danish bioenergy sector and translators, because both these groups seem to be in need of a dictionary of the subject. Considering their technical competencies and language skills, the two user groups are quite different, which I must keep in mind while working with the dictionary. However, both groups experience difficulties with translation in both directions, and furthermore people in the bioenergy sector also sometimes encounter problems when producing texts in English and less frequently when reading English texts. Since there are problems in connection with both language directions, I have decided to create a two-way dictionary. However, because of lack of space, I will only include lemmata, equivalents and a few references in the English-Danish wordlist. The next step was to try and systematise the subject field, which helped me delimit the topic for my dictionary and get an overview of it. Again because of a lack of space, I decided that the dictionary will be a minimising one. Then it was time to collect the material that forms the basis of the dictionary, and this came to consist of my own language and technical skills, existing descriptions and a Danish and an English text corpus, plus expert technical assistance. 32

34 When texts were selected to form part of the empirical basis, their technical quality and the quality of the language were assessed, and furthermore I made sure they had been written within the last 15 years. The selection of lemmata was carried out on the basis of my own language and technical skills, my Danish text corpus, and moreover I was assisted by technical experts. The criteria that words had to fulfil to be selected as lemmata were that they were technical terms belonging to the subject of wood for energy purposes or general words that were often used in the empirical basis, that they had to do with characterisation of wood fuels, conversion of these or residues from conversion and that they denoted fuels, techniques etc. that are in use in Denmark. Equivalents were selected on the basis of my own knowledge and my English text corpus. Last but not least the structures of my dictionary were determined keeping in mind the intended users and the functions that these needed assistance in. As regards the overall structure of the dictionary, I decided that it will comprise a table of contents, a preface, a user s guide, an introduction to wood for energy purposes, a Danish-English wordlist, an English-Danish wordlist and a bibliography. On the macrostructural level, the lemmata will be organised alphabetically, and furthermore each entry in the dictionary will deal with only one lemma. The microstructure will contain a lemma, grammatical information, one or more equivalent(s), a definition, possible synonyms and possible references. 33

35 7. Dansk-engelsk/engelsk-dansk ordbog over emnet træ til energiformål I dette kapitel præsenteres resultatet af de foregående kapitlers teoretiske overvejelser og valg samt en del praktisk arbejde, nemlig selve ordbogen. 34

36 DANSK-ENGELSK/ENGELSK- DANSK ORDBOG OVER EMNET TRÆ TIL ENERGIFORMÅL 35

37 Indholdsfortegnelse Forord Brugervejledning Faglig indledning Dansk-engelsk ordliste Engelsk-dansk ordliste Bibliografi

38 Forord Denne dansk-engelsk/engelsk-danske ordbog, der behandler fagområdet træ til energiformål, henvender sig først og fremmest til folk i den danske bioenergibranche og til professionelle oversættere, som arbejder med tekster om det nævnte område. Ordbogens primære formål er at yde hjælp i forbindelse med produktion af tekster på engelsk og oversættelse fra dansk til engelsk. Sekundært kan den i kraft af sin omvendte ordliste være nyttig i forbindelse med reception af engelske tekster og oversættelse fra engelsk til dansk. Ordbogens engelsksprogede elementer er skrevet på britisk engelsk. Ordbogen er udarbejdet inden for rammerne af et speciale på cand.ling.merc.-studiet, og hovedordlisten omfatter således kun 154 opslagsord. Det behandlede fagområde er som nævnt træ til energiformål, og herunder fokuseres der hovedsageligt på karakterisering af træbrændsler, konvertering af disse - herunder forbrænding, forgasning og de forskellige anlægstyper - samt restprodukter. Desuden er der kun medtaget opslagsord, der knytter sig til teknikker og anlæg, som er i anvendelse i Danmark. Fagområdet er i store træk kulturuafhængigt, men hvor der er forskelle mellem de to geografiske områder Danmark og Storbritannien, vil dette tydeligt fremgå. Det materiale, som danner grundlag for ordbogen, består af forfatterens egen fagsproglige og faglige kompetencer (hvorfor der af og til er henvist til Heidi Egeberg ved de faglige forklaringer), foreliggende beskrivelser, og et dansk og et engelsk korpus, og desuden har en række fagfolk været behjælpelige med teknisk ekspertise (se nedenfor). Det danske korpus består af to hæfter om træ til energiformål, en lang række videnblade, som vedrører samme emne, en samling blade om bioenergi, et dokument fra internettet og et opslagsværk. Det engelske er sammensat af to bøger om biomasse, to arbejdsdokumenter om samme emne, en lang række dokumenter hentet fra internettet og to opslagsværker. Bibliografien sidst i ordbogen indeholder i øvrigt nærmere oplysninger om kildematerialet. 37

39 Ved udvælgelsen af materiale til ordbogen er der lagt vægt på, at teksterne er af høj sproglig kvalitet, og at de er udgivet af anerkendte institutioner, virksomheder eller enkeltpersoner med en vis faglig baggrund inden for emnet bioenergi. Endvidere har det været afgørende, at teksterne er af nyere dato, dvs. ikke ældre end 15 år. Nedennævnte personer været mig behjælpelige med kildemateriale, faglig assistance og korrekturlæsning i forbindelse med ordbogens udarbejdelse, og det vil jeg gerne sige tak for. Tusind tak til: Torben Skøtt, redaktør, BioPress Mette Rishede, korrespondent, Teknologisk Institut, Center for Forbrændings- og Motorteknik Lars Steenberg Nikolaisen, akademiingeniør, Teknologisk Institut, Center for Forbrændings- og Motorteknik Michael Meldgaard Christensen, kedelpasser, Grenå Kraftvarmeværk Tina Cramon, cand.ling.merc. Janne Flensted, cand.mag. Vejle, april 2004 Heidi Egeberg 38

40 Brugervejledning Dette kapitel indeholder vigtige oplysninger om, hvilke typer informationer Danskengelsk/engelsk-dansk ordbog over emnet træ til energiformål indeholder, hvorledes disse er organiseret og systematiseret, samt hvordan informationerne relaterer til hinanden, og afslutningsvis præsenterer kapitlet en liste over de forkortelser og tegn, der anvendes i ordbogen. For at få det optimale udbytte af ordbogen bør denne brugervejledning læses! 1. Faglig indledning Efter denne brugervejledning følger en faglig indledning, som primært er ment som en hjælp til de brugere, der har behov for en indføring i emnet træ til energiformål. Endvidere understøtter den ordbogens andre funktioner, idet den f.eks. kan bruges, når man i forbindelse med sprogproduktion eller oversættelse ønsker et opslagsord placeret i sin faglige kontekst. I den faglige indledning redegøres for ordbogens emnes placering som et underemne til faget bioenergi, og derefter gives en systematisk præsentation af delemnet træ til energiformål. Følgende områder behandles: karakterisering af træbrændsler og brændslernes vej fra træ til energi, herunder tilvejebringelse, forbehandling, håndtering og lagring, konvertering samt restprodukter. For overskuelighedens skyld er den faglige indledning inddelt i nummererede paragraffer, til hvilke der foretages henvisninger i nogle af ordbogsartiklerne - mere herom nedenfor. Den faglige indledning er forsøgt skrevet på et let forståeligt dansk, men der er steder, hvor det har været nødvendigt at anvende fagtermer. I sådanne tilfælde er termerne kursiveret, hvilket betyder, at de optræder som opslagsord i den dansk-engelske ordliste. 39

41 2. Dansk-engelsk ordliste Den faglige indledning efterfølges af ordbogens hovedordliste, nemlig den ordliste, der går fra dansk til engelsk. Hovedordlisten, der omfatter 154 ord, er ordnet alfabetisk, og hver artikel indeholder et opslagsord, oplysninger om dettes ordklasse og eventuelt bøjning, en eller flere ækvivalenter, eventuel information om dennes/disses bøjning, en faglig forklaring, eventuelle synonymer og eventuelle henvisninger. Det følgende er et eksempel på en artikel, der indeholder alle oplysningstyper: vandindhold sb. <U> moisture content <U> Den mængde vand, som en given mængde træ indeholder, benævnes træets vandindhold. Vandindholdet i et volumen træ kan enten opgives som en procentdel af træets totalvægt, hvilket er det mest typiske, eller i procent af dets tørstofvægt. (1 s. 22). = fugtindhold Opslagsord og grammatiske oplysninger hertil Opslagsordet er, som det ses af ovenstående eksempel, markeret med fed skrift, og det angives altid i sin grundform, hvorefter det kan forekomme i bøjet form i den faglige forklaring. Efter opslagsordet vil det altid med almindelig skrift være angivet, hvilken ordklasse dette tilhører, og i tilfælde, hvor ordet bøjes uregelmæssigt, vil der herefter blive gjort opmærksom på dette med almindelig skrift i vinkelparenteser. Det bør bemærkes, at det af pladshensyn, i de tilfælde hvor det samme ord findes både som substantiv, verbum og/eller adjektiv, kun er substantivet, der er taget med som opslagsord. Som eksempel på denne fremgangsmåde kan nævnes, at det i forbindelse med ordene forbrænding og forbrænde kun er forbrænding, der optræder som opslagsord. Derudover er det ved ord som f.eks. forgasning/forgasser og røggaskondensering/ røggaskondensator kun processen, der er medtaget som 40

42 opslagsord og altså ikke anlægget. Flerordstermer er medtaget på lige fod med enkeltordstermer Ækvivalenter og grammatiske oplysninger hertil Efter de grammatiske oplysninger til opslagsordet følger ækvivalenten eller ækvivalenterne, som alle er britisk engelske. Ækvivalenter skrives med kursiv, og hvis der til et opslagsord er knyttet flere mulige ækvivalenter, angives først det ord, der anbefales anvendt, og derefter de andre alfabetisk orden. De enkelte ækvivalenter adskilles med semikolon. For ækvivalenterne gælder det, at der ligesom ved opslagsordet kun gives oplysninger om bøjning, hvis denne er uregelmæssig. Sådanne oplysninger er placeret lige efter ækvivalenterne og anført med kursiv i vinkelparenteser. Oplysninger om ordklasse er udeladt, idet alle ækvivalenterne i denne ordbog har samme ordklasse som de opslagsord, de lægger sig til. Ved polyseme opslagsord, dvs. opslagsord, der har flere forskellige betydninger, er der anvendt polysemiindeks i form af tal skrevet med fed. Det første tal (1.) forekommer lige efter de grammatiske oplysninger til opslagsordet, og for overskuelighedens skyld er tallet og hvad, der ellers lægger sig til den første betydning af opslagsordet, rykket ned på en ny linie, ligesom følgende betydninger af opslagsordet vil begynde på en ny linie. F.eks.: indfyring sb. 1. charge of fuel Udtrykket en indfyring bruges i forbindelse med portionsfyrede ovne og kedler, og det betyder den mængde træ, der skal til for at fylde ovnens/kedlens forbrændingskammer. (2 s. 33) 2. <U> firing <U> Tilsætning af brændsel til en forbrændingsproces kaldes indfyring. (103 s. 422) 41

43 2.3. Faglig forklaring Derefter følger en faglig forklaring (definition), der, i kraft af at emnet træ til energiformål i store træk er kulturuafhængigt, lægger sig til både opslagsord og ækvivalent(er). De faglige forklaringer er søgt skrevet på et let forståeligt dansk, men der er steder, hvor det har været nødvendigt at anvende fagtermer i forklaringerne. I sådanne tilfælde er fagtermen kursiveret, hvilket betyder, at den optræder som opslagsord andetsteds i den dansk-engelske ordliste, eller også er den forklaret i parentes. De faglige forklaringer starter indrykket på en ny linie Synonymer Herefter anføres så eventuelle synonymer til opslagsordet i alfabetisk orden. Synonymerne skrives indrykket på en ny linie efter tegnet = og adskilles, såfremt der er flere, med semikolon. Det faktum, at et synonym kun er angivet som sådan samt som henvisningsartikel (og altså ikke som hovedopslagsord), bør opfattes som en antydning af, at det anbefales at bruge hovedopslagsordet frem for synonymet Henvisninger Det sidste mulige element i artiklerne er henvisningerne, som har til formål at føre brugeren fra et opslagsord til et andet eller henvise til den faglige indledning eller en kilde. Der findes fire forskellige typer henvisninger i denne ordbog, hvoraf en allerede er nævnt, nemlig det faktum at et kursiveret ord i den faglige indledning eller de faglige forklaringer skal henlede brugerens opmærksomhed på, at ordet optræder som opslagsord andetsteds i ordbogen. Derudover forekommer der henvisninger i form af krydshenvisningsartikler, dvs. artikler, der udelukkende består af en henvisning til et andet opslagsord. Denne type henvisning forekommer i to tilfælde; 42

44 1. Når to (eller flere) termer er synonyme, hvor den ser ud, som følger: fyrboks = forbrændingskammer 2. Når et ord ikke bør anvendes, fordi det er tvetydigt, eller når det er er en kort form af et andet opslagsord, hvor den ser ud, som følger: skubber se indskubber Hvis der ved denne type henvisning henvises til mere end et sted, adskilles disse med semikolon, og de opføres i alfabetisk rækkefølge. Henvisninger til andre opslagsord eller til den faglige indledning kan også forekomme indrykket på nederste linie i en artikel efter tegnet. Denne type henvisning bruges, når brugeren med fordel kan slå op på det sted, der henvises til, for at hente yderligere oplysninger om det opslagsord, han/hun startede med at slå op. Såfremt der er mere end en henvisning af denne type, adskilles disse med semikolon, og en ordlisteintern henvisning anføres før en ordlisteekstern. Sidst men ikke mindst indeholder ordbogens artikler bibliografiske henvisninger, der anføres i parentes umiddelbart efter de faglige forklaringer, de lægger sig til. I ordbogens bibliografi er der efter hver kilde i parentes anført i et tal, og det er disse tal der bruges, når der i den dansk-engelske ordliste henvises til kilderne. Der anføres altid først nummeret på kilden og derefter sidetal, og i forbindelse med Dansk Bioenergi oplyses også nummeret på det blad, der henvises til. Hvis der er mere end en henvisning af denne type, opføres de i nummerorden adskilt af semikolon. 3. Engelsk-dansk ordliste Efter den dansk-engelske ordliste følger den engelsk-danske. Sidstnævnte omfatter kun opslagsord, ækvivalenter og nogle få henvisninger og er således langt mindre 43

45 omfattende end førstnævnte. Den omvendte ordliste er ment som en service til brugere, der arbejder med oversættelse fra engelsk til dansk eller har problemer med reception af engelske tekster, og ideen er, at man, såfremt man har brug for mere information, end den engelsk-danske liste giver, kan søge herfra ind i den dansk-engelske. 4. Bibliografi Ordbogens sidste element er en bibliografi, i hvilken brugeren kan orientere sig om de kilder, der har været anvendt i forbindelse med bogens udarbejdelse. De tal, der er anført i parentes efter kilderne, bruges, når der i den dansk-engelske ordliste henvises til disse. 5. Anvendte forkortelser og tegn adj. adjektiv (tillægsord) sb. substantiv (navneord) T markerer, at opslagsordet er tælleligt U markerer, at opslagsordet er utælleligt pl. pluralis (flertal) <..> markerer angivelse af bøjning ; bruges til at adskille ækvivalenter, synonymer og henvisninger ( ) markerer bibliografisk henvisning = markerer synonymfeltet markerer henvisningsfeltet 44

46 Faglig indledning Træ til energiformål er et delemne under emnet biomasse, der bl.a. også omfatter halm, affald og husdyrgødning, og biomasse er så igen en type vedvarende energi på linie med f.eks. sol, vind og vand. I denne faglige indledning vil der kort blive redegjort for, hvordan emnet træ til energiformål er struktureret i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende ordbog, der som beskrevet ovenfor hovedsageligt fokuserer på karakterisering af træbrændsler, konvertering af disse samt de restprodukter, der fremkommer ved konvertering. 1. Karakterisering af træbrændsler Der findes mange forskellige træbrændsler, som overordnet set kan inddeles i primært og sekundært forarbejdede brændsler. Med primært forarbejdede brændsler menes træ, der højest er neddelt inden anvendelsen som brændsel. Primært forarbejdede brændsler omfatter træ fra skovning og bevoksningspleje (herunder brænde og skovflis), resttræ fra industriel produktion (f.eks. industriflis, bark, kutterspåner og savsmuld) og genbrugstræ (f.eks. nedrivningstræ og emballagetræ). Med sekundært forarbejdede brændsler menes brændsler, der er forarbejdet ud over neddeling. Der kan f.eks. være tale om, at træet tørres og presses, som det sker ved produktion af træbriketter og træpiller. Fælles for alle træbrændsler er, at de består af ca. 80% flygtige stoffer og ca. 20% koks. Derudover kan de enkelte brændsler karakteriseres ved deres egenskaber med hensyn til energiindhold/brændværdi, tørstofindhold, vandindhold, askeindhold, størrelsesfordeling, forureninger, tilbøjelighed til brodannelse, friktionsvinkel og skridningsvinkel. 45

47 2. Fra træ til energi På deres vej fra træ til energi gennemgår træbrændsler følgende fem faser: tilvejebringelse, forbehandling, håndtering/lagring, konvertering og restprodukt Tilvejebringelse Træbrændsler kan som nævnt ovenfor inddeles i primært og sekundært forarbejdede brændsler. De primært forarbejdede brændsler frembringes ved skovning og bevoksningspleje, som resttræ i den træforarbejdende industri, eller de kan bestå af genbrugstræ. Ved skovning er der tale om hugstaffald i form af rod- og topender samt stammer og grene, der af den ene eller den anden årsag ikke kan anvendes til tømmer, og i forbindelse med bevoksningspleje drejer det sig primært om tyndingstræ. Resttræ fra den træforarbejdende industri omfatter f.eks. bark fra savværkerne og afskær, kutterspåner og savsmuld fra møbelindustrien. Genbrugstræ kan eksempelvis stamme fra nybyggeri eller ombygning, eller der kan være tale om kasserede engangskabeltromler, paller, ispinde eller andet. Sekundært forarbejdede træbrændsler tilvejebringes på virksomheder, der er specielt indrettet til formålet. Det drejer sig f.eks. om virksomheder, der producerer træbriketter eller træpiller Forbehandling Forbehandling er for de primært forarbejdede træbrændslers vedkommende begrænset til neddeling, som f.eks. savning og kløvning af brænde, flisning af træ fra skoven eller den træforarbejdende industri eller knusning af genbrugstræ. 46

48 For de sekundært forarbejdede træbrændslers vedkommende kan forbehandlingen også omfatte f.eks. tørring og sammenpresning, som det er tilfældet, når der produceres træbriketter og træpiller Håndtering og lagring I forbindelse med håndtering og lagring af træbrændsler må man bl.a. overveje, hvor hård en behandling et træbrændsel kan udsættes for, f.eks. om det kan tåle at blive blæst ind i en lastbil eller en silo, hvordan det bedst opbevares, eksempelvis om det tager skade af at ligge udendørs, og hvordan det bedst transporteres fra lager til konverteringsanlæg Konvertering I Danmark anvendes to forskellige konverteringsmetoder, nemlig forbrænding og forgasning. I Storbritannien derimod er forgasning indtil videre kun på forsøgsstadiet. Forbrænding foregår på meget forskelligartede anlæg, som dog kan inddeles i tre hovedgrupper efter størrelse, nemlig små, mellemstore og store anlæg. Med små anlæg menes f.eks. brændeovne, pilleovne, pejse og centralvarmeanlæg, mellemstore anlæg omfatter eksempelvis blokvarmecentraler, og store anlæg er fjernvarmeværker, kraftværker og kraftvarmeværker. Alle de danske anlæg, hvor træbrændsler konverteres ved hjælp af forgasning, er kraftvarmeværker. Der findes to forskellige forgasningsprincipper, nemlig medstrømsforgasning og modstrømsforgasning Restprodukter Når træbrændsler konverteres til energi, frembringes der restprodukter i form af aske, slagge og emissioner. Af hensyn til miljøet og den fortsatte drift af 47

49 konverteringsanlægget er det meget vigtigt, at der på det enkelte anlæg er taget højde for, hvordan disse restprodukter skal håndteres. 48

50 Dansk-engelsk ordliste a affaldstræ se genbrugstræ; se resttræ afgasning = pyrolyse air spout = indkaster air spout flis sb. <U> air spout chips <U> Air spout flis er navnet på en af de fem flistyper, man opererer med i Danmark. Flisen er beregnet til anlæg med indkaster (air spout) og er således sammensat efter sådanne anlægs behov, hvilket betyder, at den indeholder en vis mængde smuld, mens andelen af lange partikler er begrænset. Der findes ikke nogen tilsvarende flistype i Storbritannien, hvorfor ækvivalenten er kildesprogsorienteret. (2 s. 14; 68 s. 1; 74 nr. 51 s. 15) træbrændsel; træflis; 1.; 2.1.; 2.2. akkumuleringstank sb. accumulator tank En akkumuleringstank er en kraftigt isoleret tank fyldt med vand, som bruges til at lagre varme fra centralvarmeanlæg, mellemstore og store anlæg. Den fungerer ved, at vandet opvarmes og ved hjælp af isoleringen holdes varmt, indtil der opstår et varmebehov. Når dette sker, overføres varmen fra akkumuleringstanken til centralvarmesystemet eller fjernvarmenettet. (81 s. 6-7) aske sb. <U> ash <U> Aske er de uorganiske komponenter i træ, som bliver tilbage efter fuldstændig forbrænding af træet. Træaske indeholder bl.a. salte, der er optaget i træet under dets vækstperiode, og tungmetaller, men generelt er indholdet af tungmetaller i træaske lavere end i andre faste brændsler. (1 s. 73; 2 s. 31; 92 s. 5) 2.5. askecontainer sb. ash container Askecontainere er containere, som anvendes til opsamling af den automatisk udmadede aske på store anlæg. (Heidi Egeberg) 49

51 askeindhold sb. <U> ash content <U> Den mængde aske, som en given mængde træ indeholder, benævnes træets askeindhold. Askeindhold kan angives på flere forskellige måder, idet man enten kan vælge at medregne sand, jord, uforbrændt træ og andre materialer i askemængden eller lade være. Det sidste er dog det mest almindelige. Askeindhold angives i procent af ovntør vægt. (1 s. 41) 1. askemagasin sb. ash pan Et askemagasin er en beholder, der anvendes til opsamling af aske på centralvarmeanlæg og mellemstore anlæg. (Heidi Egeberg) askerist sb. ash grate Med askerist menes den rist i en brændeovn, hvorpå forbrændingsprocessen foregår, og igennem hvilken asken falder ned i askeskuffen. (Heidi Egeberg) askeskuffe sb. ash pan En askeskuffe er den skuffe på en brændeovn, hvori asken fra forbrændingen opsamles. (Heidi Egeberg) b bark sb. <U> bark <U> Det yderste lag på træer og buske kaldes bark. Bark til energiformål fremkommer ved afbarkning på nåletræssavværker og ved afskæring af skaller (stammernes yderste lag) og følgende sønderdeling af disse på løvtræssavværker. Størrelsesfordelingen for bark er meget uensartet, og brændslet har en stor andel af smuld. Derudover har bark et højt gennemsnitligt vandindhold på 50-65% af totalvægten og et relativt højt askeindhold, og desuden er bark ofte forurenet med f.eks. jord og sand. (1 s ; 2 s ) resttræ; træbrændsel; 1.; 2.1.; 2.2. blokvarmecentral sb. block heating plant En blokvarmecentral er et anlæg, der forsyner et forudbestemt antal brugere eller bygninger i et større byggeri, som f.eks. en boligblok, en virksomhed eller en institution, med varme. (75 s. 2) 50

52 2.4. blæser sb. forced draught fan; FD fan Blæsere findes på centralvarmeanlæg samt på mellemstore og store forbrændingsog forgasningsanlæg, hvor de sørger for, at forbrændings-/forgasningsprocessen tilføres den nødvendige mængde luft. (Heidi Egeberg) brodannelse sb. <U> bridging <U>; arching <U> Brodannelse forekommer, når et brændsel lukker en åbning til ved at klumpe sammen (danne bro) herover. Jo større en andel af store og lange stykker et brændsel indeholder, og jo mere uensartet det er, desto større er tilbøjeligheden til brodannelse. Desuden er tilbøjeligheden generelt stigende med vandindhold. Et givent træbrændsels tilbøjelighed til brodannelse måles som den bredde, en spalteåbning skal have for at bryde en brodannelse. (1 s ) 1. brænde sb. <U> firewood <U>; log wood <U> Brænde er afkortet rundt eller kløvet træ fremstillet af afkvistede stammer, afskårne rod- og topender eller grene af løv- eller nåletræer i forbindelse med tynding eller renafdrift (fældning af en hel bevoksning på en gang). Brænde bruges f.eks. i brændeovne og centralvarmesystemer, og askeindholdet er ofte under 2%. (1 s ; 2 s. 9, 14; 80 s. 12) træbrændsel; 1.; 2.1.; 2.2. brændeovn sb. wood stove; woodburning stove En brændeovn er en ovn, hvori der fyres med brænde eller evt. andre brændsler med det formål at opvarme et hus eller dele heraf. Forbrændingen i en brændeovn sker i et lukket forbrændingskammer, der er ustyret med en låge til indfyring af nyt brændsel. Forbrændingsluften tages fra rummet og kan typisk reguleres med et luftspjæld. Varmeafgivelsen fra en brændeovn sker ved stråling og konvektion fra ovnens overflader. (76 s ) 2.4. brændkammer = forbrændingskammer brændværdi sb. calorific value Et brændsels brændværdi er et udtryk for dets energiindhold. Den mængde varmeenergi, som frigøres ved fuldstændig forbrænding af et brændstof, benævnes 51

53 brændværdien. Man taler om nedre brændværdi og øvre brændværdi. Brændværdi angives i joule og ofte pr. vægt- eller volumenenhed. (1 s ; 2 s. 22; 44 s. 1) energiindhold; nedre brændværdi; øvre brændværdi; 1. c cellesluse sb. air lock En cellesluse, der findes på mange centralvarmeanlæg og på mellemstore og store forbrændings- og forgasningsanlæg, er et lukket rum, som brændslet passerer - f.eks. når det indfyres i anlægget. Celleslusen forhindrer, at der tilføres luft til forbrændings-/forgasningsprocessen, og når den anvendes ved indfyring på forbrændingsanlæg, sikrer den desuden mod tilbagebrand fra forbrændingskamret. (82 s. 6) centralt kraftværk sb. central power plant Et centralt kraftværk er et kraftværk, som er placeret ved havet. Grunden til denne placering er, at værket skal bruge havvand til køling. (2 s. 48) kraftværk centralvarme sb. <U> central heating <U> Centralvarme er et system til opvarmning af bygninger, hvor varmen produceres af et centralt fyr og derefter ledes ud til bygningens rum via rør med varmt vand eller luft. (102 s. 192) 2.4. cyklon sb. cyclone En cyklon, som er placeret lige efter forbrændingskamret på mange store forbrændingsanlæg, bruges til at udskille større partikler fra røggassen, før denne ledes videre til f.eks. et posefilter eller et elektrofilter. Princippet bag en cyklon er, at den støvholdige røggas bringes i rotation i cyklonen, hvorved partiklerne centrifugeres ud af gassen og falder ned langs cyklonens vægge. Herefter kan de udsluses gennem cyklonens spidse bund. (Michael Meldgaard Christensen) multicyklon 52

54 d decentralt kraftvarmeværk sb. local combined heat and power plant; local CHP plant Et decentralt kraftvarmeværk er et kraftvarmeværk, der ikke er placeret ved havet. Værket bruger returvandet fra et fjernvarmeledningsnet til køling og behøver derfor ikke adgang til havvand. Som regel er et decentralt værk placeret nær en by, hvor der er et tilstrækkeligt stort fjernvarmebehov og et fjernvarmeledningsnet. (2 s. 48) kraftvarmeværk dråbefang sb. demister Dråbefang forekommer på store anlæg, hvor de opsamler medrevne dråber fra røggaskondensatorer eller gasvaskere, så disse ikke bringes videre i systemet. Et dråbefang er et stort rør, der er bredest på midten, og det fungerer på den måde, at røggassen bringes i rotation i bunden af røret, hvorefter den stiger op, hvor røret er bredest. Herved sænkes røggashastigheden, og dråberne udskilles. (Lars Steenberg Nikolaisen; 2 s. 41) e economiser sb. economiser En economiser findes på mange store anlæg, hvor den enten er installeret i selve kedlen eller som en sektion efter denne. Dens funktion er at forbedre anlæggets virkningsgrad ved at udnytte den sidste varme i røggassen til at forvarme fødevandet til kedlen. Herved køles røggassen helt ned til omkring 100 O C. (Michael Meldgaard Christensen; 2 s. 40) ekspansionsbeholder se trykløs ekspansionsbeholder; se tryksat ekspansionsbeholder elektricitetsværk = kraftværk elektrofilter sb. electrostatic precipitator Et elektrofilter, som findes på nogle store forbrændingsanlæg, er et filter, der bruges til at fjerne fine partikler fra røggassen. Det foregår på den måde, at røggassen ledes ind i et filterhus, som er en stor kasse, hvori der er ophængt en række elektroder og et antal jordforbundne udfældningsplader. Elektroderne er tilsluttet en høj, negativ jævnspænding og skaber således et elektrisk felt, som 53

55 ioniserer gassen, hvorved partiklerne lades negativt, frastødes af feltet og vandrer på tværs af gasstrømmen over mod udfældningspladerne, hvor de afsættes. Fra tid til anden fjernes det udskilte støv ved, at pladerne rystes, så støvet falder ned i filtrets bundtragt, hvorfra det udsluses. (Michael Meldgaard Christensen; 103 s. 366) = elfilter elfilter = elektrofilter elværk = kraftværk emission sb. <U> emission <U> Ved emission forstås udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer eller energi - f.eks. støj eller varme - i miljøet. (87) 2.5. energiindhold sb. <U> energy content <U> Den mængde energi, som en given mængde træ repræsenterer, benævnes træets energiindhold. Energiindholdet i træbrændsel udtrykkes ved dets brændværdi. (1 s. 25; Heidi Egeberg) brændværdi; nedre brændværdi; øvre brændværdi; 1. f fin flis sb. <U> fine chips <U> Fin flis er navnet på en af de fem flistyper, man opererer med i Danmark. Flisen er beregnet til centralvarmeanlæg, som bruger snegle til transport af flisen. Disse snegle er af mindre dimension og meget følsomme overfor lange og store partikler, hvorfor flisen er sammensat således, at mængden af disse typer partikler er begrænset. Der findes ikke nogen tilsvarende flistype i Storbritannien, hvorfor ækvivalenten er kildesprogsorienteret. (2 s. 14; 68 s. 1; 74 nr. 51 s. 15) træbrændsel; træflis; 1.; 2.1.; 2.2. fjernvarmeværk sb. district heating plant Et fjernvarmeværk er et værk med selvstændig varmeproduktion, men uden elproduktion. Varmen produceres ved forbrænding og ledes ud til forbrugerne via et fjernvarmeledningsnet. (2 s. 37) 54

56 = varmeværk 2.4. forbrænding sb. <U> combustion <U> Ved forbrænding af træ gennemgår brændslet fire faser, nemlig tørring, pyrolyse, selve forbrændingen og koksudbrænding. Når træet opvarmes, begynder vandet at fordampe fra dets overflade. Derefter sker der to ting: Dels vil overfladen af træet begynde at pyrolysere, og dels vil temperaturen længere inde i træet stige med deraf følgende vandfordampning fra dets indre. Efterhånden som vandet fordamper og transporteres bort, breder området, der pyrolyseres, sig ind i træet. Den frigivne gas går i forbindelse med forbrændingsluften, antændes som flammer over brændslet og tilbagestråler varme til den fortsatte fordampning og pyrolyse. Forbrændingsprocessen er nu selvkørende. Det pyrolyserede træ bliver til glødende koks, der omsættes med ilt, indtil kun aske er tilbage. For at opretholde en forbrænding må der sikres en høj opblanding af brændsel og ilt (forbrændingsluft) i et bestemt forhold, og desuden skal der foregå en stråling af varme fra antændt brændsel til nyt brændsel. (1 s. 72; 2 s. 30) 2.4. forbrændingskammer sb. combustion chamber Når man taler om et forbrændingsanlægs forbrændingskammer, mener man det sted, hvor brændslet forbrændes. Der er væsentlig forskel på udformningen af forbrændingskamre fra anlæg til anlæg afhængig af, hvilken type brændsel der anvendes. (2 s. 39; Heidi Egeberg) = brændkammer; fyrboks; fyrrum forbrændingsluft sb. <U> combustion air <U> Forbrændingsluft er den luft, der tilsættes under en forbrændingsproces for at tilføre denne ilt og dermed få den til at forløbe optimalt. (Heidi Egeberg) forbrændingszone sb. combustion zone Det sted, hvor en forbrænding foregår, kaldes en forbrændingszone. Der er visse krav til forbrændingszonens udformning, som må være opfyldt, hvis man skal opnå en god forbrænding. Disse er traditionelt sammenfattet som de tre T er, nemlig temperatur, turbulens og tid. Temperaturen skal være tilstrækkelig høj, til at tørring, pyrolyse og forbrænding kan finde sted effektivt, der skal være en god 55

57 opblanding af forbrændingsluft og brændbare gasser (turbulens), og endelig skal opholdstiden i forbrændingszonen være lang nok til, at gasserne kan nå at udbrænde. (2 s. 40) forfyr sb. pre-combustor På nogle flisfyrede centralvarmeanlæg er forbrændingsdelen og resten af kedlen adskilt. Forbrændingsdelen kaldes da et forfyr, og det er i dette, hovedparten af forbrændingsprocessen foregår. Forfyret er velisoleret, og temperaturen kan derfor komme højt op, hvilket gør det muligt at afbrænde flis med højt vandindhold, hvorimod der kan opstå problemer, hvis brændslet er for tørt. Der findes også anlæg med forfyr, hvor forfyret og resten af kedlen er sammenbygget i en enhed. Vandbeholderen er da ofte placeret oven på forfyret. (1 s ) forgasning sb. <U> gasification <U> Ved forgasning fremstilles en gas, der enten kan afbrændes direkte eller efter rensning kan bruges i en gasmotor eller en gasturbine, hvorved der kan produceres varme og elektricitet. For at fremstille en brændbar gas af træ må dette først tørres, hvilket som regel foregår ved, at en mindre del af træet forbrændes. Herefter øges temperaturen, og ved omkring 200 O C starter pyrolysen, hvor træets flygtige bestanddele afgives. Når pyrolysen er til ende, er træet omdannet til flygtige bestanddele samt en fast kulstofrest (koks). Koksen kan omdannes til gas ved at tilsætte et forgasningsmiddel. I Danmark er forgasning kun i anvendelse på store anlæg, og i Storbritannien er teknikken stadig på udviklingsstadiet. (1 s. 96; 2 s. 54; 98 s. 16) 2.4. forgasningsflis sb. <U> gasifier chips <U> Forgasningsflis er navnet på en af de fem flistyper, man opererer med i Danmark. Betegnelsen dækker over en ekstra grov flis med en meget begrænset mængde smuld og andre fine partikler, som er specielt beregnet til forgasningsanlæg. Der findes ikke nogen tilsvarende flistype i Storbritannien, hvorfor ækvivalenten er kildesprogsorienteret. (2 s. 15; 68 s. 1; 74 nr. 51 s. 15) træbrændsel; træflis; 1.; 2.1.;

58 forgasningskammer sb. gasification chamber Med forgasningskammer menes et kammer, hvori en forgasningsproces foregår. Forgasningskamre forekommer selvsagt på forgasningsanlæg, men også visse forbrændingsanlæg er udstyret med forgasningskamre. (1 s ; Heidi Egeberg) forgasningsluft sb. <U> gasification air <U> Forgasningsluft er den luft, der tilsættes under en forgasningsproces for at tilføre denne ilt og dermed få den til at forløbe optimalt. (Heidi Egeberg) forgasningsmedie = forgasningsmiddel forgasningsmiddel sb. gasification agent; gasification medium <pl. gasification media> Et forgasningsmiddel tilsættes en forgasningsproces for at omdanne den koksrest, der er tilbage efter pyrolysen, til gas. Luft, kultveilte og vanddamp er eksempler på forgasningsmidler. (2 s. 54) = forgasningsmedie forgasningszone sb. gasification zone Det sted, hvor en forgasningsproces foregår, kaldes en forgasningszone. (Heidi Egeberg) forurening sb. <U> contamination <U> Når der i et træbrændsel findes noget, som ikke naturligt forekommer i træ, taler man om forurening af træet. Træbrændsel kan f.eks. være forurenet med jord, sand, metal, lim eller maling. (1 s. 41; Heidi Egeberg) 1. friktionsvinkel sb. angle of friction Et træbrændsels friktionsvinkel er et udtryk for dets evne til at glide. En måde at bestemme friktionsvinklen på er at vinkle et underlag og se, hvornår brændsel fastlagt i en ramme herpå begynder at glide. Friktionsvinklen er da lig med vinklen mellem det horisontale plan og det vinklede underlag. Friktionsvinklen afhænger mest af underlagets beskaffenhed og i mindre grad af brændselstype og vandindholdet i brændslet. (1 s ) 1. fugtindhold = vandindhold fyrboks = forbrændingskammer 57

59 fyrrum = forbrændingskammer g gasrensning sb. <U> gas cleaning <U>; gas clean-up <U> Den produktgas, som fremkommer ved forgasning af træ, indeholder både tjære og partikler, som kan skabe problemer ved motor- og turbinedrift, så derfor må gassen renses, inden den anvendes til disse formål. Rensningen foregår typisk i en gasvasker, men det er ikke altid tilstrækkeligt. (Heidi Egeberg) gasvasker sb. scrubber En gasvasker findes på nogle store forbrændings- og forgasningsanlæg, hvor den bruges til at rense røggassen/produktgassen for uønskede gasarter. Når røggassen/produktgassen ledes gennem gasvaskeren, blandes den med en væske, der absorberer netop de gasser, der ønskes fjernet, og på denne måde adskilles disse fra resten af røggassen/produktgassen, som får lov at passere. (103 s. 971) = scrubber genbrugstræ sb. <U> used wood <U> Genbrugstræ er en fællesbetegnelse for træ, som har været i anden anvendelse forud for anvendelsen som brændsel, f.eks. nedrivningstræ, emballagetræ og engangskabeltromler. Før materialet anvendes som brændsel, sønderdeles det, men størrelsesfordelingen er meget ujævn. Genbrugstræ er ofte ret tørt, men et muligt problem med det er, at det kan være forurenet med rester af maling, lim, imprægneringsmiddel, metal, gummi, plasticdele mm. afhængig af den tidligere anvendelse. (1 s ; 2 s. 16) træbrændsel; 1.; 2.1.; 2.2. gris = vandtank grov flis sb. <U> coarse chips <U> Grov flis er navnet på en af de fem flistyper, man opererer med i Danmark. Flisen er beregnet til fjernvarmeanlæg med ristefyring, hvor den normalt skubbes ind i fyret, og den er således sammensat efter sådanne anlægs behov. Det betyder, at der er tale om en flis med mange store partikler og en begrænset mængde smuld. Der 58

60 findes ikke nogen tilsvarende flistype i Storbritannien, hvorfor ækvivalenten er kildesprogsorienteret. (2 s. 14; 68 s. 1; 74 nr. 51 s. 15) træbrændsel; træflis; 1.; 2.1.; 2.1. h hedeflade sb. heating surface Med hedeflade menes de områder på en kedel, gennem hvilke varmen fra forbrændingsprocessen overføres til kedelvandet. (Michael Meldgaard Christensen) herd sb. hearth En herd, som kan findes på alle typer anlæg, har til opgave at sørge for, at temperaturen omkring det nytilførte brændsel holdes oppe på et vist niveau, således at forbrændings-/forgasningsprocessen kan forløbe optimalt. En herd er lavet af ildfast og isolerende murværk eller sten og kan enten være udformet som en kasse uden låg eller et rør, igennem hvilket brændslet tilføres. (Michael Meldgaard Christensen) i ildfast udmuring sb. <U> refractory lining <U> Ildfast udmuring er ildfast og isolerende murværk i et forbrændingskammer, som skal sikre en høj forbrændingstemperatur ved afbrænding af fugtigt brændsel. (2 s. 31, 37, 40) iltoverskud = luftoverskud indfyring sb. 1. charge of fuel Udtrykket en indfyring bruges i forbindelse med portionsfyrede ovne og kedler, og det betyder den mængde træ, der skal til for at fylde ovnens/kedlens forbrændingskammer. (2 s. 33) 2. <U> firing <U> Tilsætning af brændsel til en forbrændingsproces kaldes indfyring. (103 s. 422) 59

61 indkaster sb. air spout En indkaster er en form for indfyringsmekanisme, som anvendes på visse store forbrændingsanlæg især ved samfyring med andre brændsler. Den fungerer på den måde, at brændslet falder ned i et rør, hvorfra det ved hjælp af trykluftdrevne spjæld blæses ind i forbrændingskamret, således at det fordeles på risten. (2 s. 51) = air spout indskubber sb. ram stoker En indskubber er en form for stoker, som anvendes på nogle centralvarmeanlæg og på mellemstore og store forbrændingsanlæg. Den fungerer på den måde, at brændslet (f.eks. fra en tragt) falder ned i en firkantet beholder, hvorfra indskubberen presser det ind i forbrændingskamret. (2 s. 39) = stempelstoker industriflis sb. <U> industrial chips <U> Industriflis er sønderdelt resttræ fra den træforarbejdende industri. Industriflis kan være forurenet med eksempelvis lim. (1 s. 40; Heidi Egeberg) resttræ; træbrændsel; træflis; 1.; 2.1.; 2.2. k kaliometrisk brændværdi = øvre brændværdi kedel sb. boiler En kedel, som hører hjemme på centralvarmeanlæg og på mellemstore og store forbrændingsanlæg, består som minimum af et forbrændingskammer og en eller anden form for vandbeholder under tryk eller vakuum. Derudover kan store kedler være forsynet med f.eks. en economiser, en overheder og en luftforvarmer. Brændsel indfyres i kedlens forbrændingskammer, hvorfra røggassen fra forbrændingsprocessen trækker gennem røgvejene, så varmen overføres til kedelvandet. Herefter ledes vandet videre i systemet enten som varmt vand til varmeproduktion eller som damp til el-produktion. (Michael Meldgaard Christensen) 60

62 koks sb. <U> charcoal <U> Når træ pyrolyserer under en forbrændings- eller forgasningsproces, bliver det til flygtige bestanddele og koks. Koksen består hovedsageligt af kulstof på fast form og kan omdannes til gas og aske ved at tilsætte luft eller evt. et andet forgasningsmiddel ved forgasning. (2 s. 30) = trækul kondenserende røggaskøling = røggaskondensering korrosion sb. <U> corrosion <U> Svækkelse eller nedbrydning af metal pga. reaktion med kemiske stoffer kaldes korrosion. (103 s. 253) kraftvarmeværk sb. combined heat and power plant; CHP plant Et kraftvarmeværk er et værk, der både producerer elektricitet og varme. Produktionen af el foregår enten ved forbrænding, hvor forbrændingsprodukterne enten direkte eller indirekte driver en turbine, eller ved forgasning, hvor der produceres en brændbar gas, der kan brændes af i en gasmotor eller en gasturbine. Varmeproduktionen opstår ved, at der køles med returvand fra et fjernvarmeledningsnet. (2 s. 48; Heidi Egeberg) 2.4. kraftværk sb. power plant Et kraftværk er et værk, der producerer elektricitet, men ikke varme. Produktionen foregår ved forbrænding, hvor forbrændingsprodukterne enten direkte eller indirekte driver en turbine, og der køles med havvand. (2 s. 48; Heidi Egeberg) = elektricitetsværk; elværk 2.4. kutterspåne sb. cutter chip Kutterspåner er en slags resttræ fra træindustrien, der er frembragt ved høvling, fræsning og lignende. Vand- og askeindholdet i kutterspåner er normalt meget lavt, hvorfor de bl.a. anvendes til fremstilling af træpiller og træbriketter. (1 s ; 2 s. 16) resttræ; 1.;

63 kæderist sb. travelling grate En kæderist er en type rist, som forekommer på nogle centralvarmeanlæg. På en kæderist ligger brændslet stille i et jævnt lag, mens risten bevæger sig mod askefaldet. (Lars Steenberg Nikolaisen) l lamelrist = vandrerist last sb. <T/U> load <T/U> Med last menes, hvor meget et anlæg producerer i forhold til dets kapacitet, og dermed hvor meget anlægget belastes. (Heidi Egeberg) luftdyse sb. air nozzle En luftdyse er en tragt- eller rørformet anordning, gennem hvilken luft tilsættes til en forbrændings- eller forgasningsproces. (87; Heidi Egeberg) luftforvarmning sb. <U> air preheating <U> Luftforvarmning, som er en teknik, der anvendes i nogle store anlæg, indebærer, at den luft, der tilsættes til forbrændings- eller forgasningsprocessen ved hjælp af varme fra selv samme proces, opvarmes til mellem 150 og 300 C. Formålet med forvarmningen er at undgå, at luften sænker temperaturen i forbrændings- /forgasningszonen unødigt. (Michael Meldgaard Christensen) luftoverskud sb. <U> excess air <U> En given mængde brændsel kræver en given mængde luft, svarende til luftoverskudstallet λ (lambda) lig 1, for at blive forbrændt støkiometrisk. Tilføres mere ilt end svarende til λ lig 1, fås ilt i røggassen. Er λ under 1, kaldes processen forgasning, og den giver en røggas med brændbare komponenter. I praksis vil forbrænding altid ske med et luftoverskudstal højere end 1, da det ikke er muligt at få en tilfredsstillende forbrænding med en støkiometrisk luftmængde. Luftoverskudstallet afhænger i høj grad af fyringsteknologien og i nogen grad af brændslet. (1 s. 74; 2 s. 31) = iltoverskud 62

64 luftspjæld sb. air damper Et luftspjæld er en metalplade, der er placeret i røgafgangen fra en brændeovn, og som kan bevæges for at regulere tilførslen af forbrændingsluft. (102 s. 321) m medstrømsforgasning sb. <U> downdraught gasification <U> Ved medstrømsforgasning tilføres brændslet i toppen af forgasseren, hvorefter det bevæger sig nedad. Luften tilføres enten i forgasserens midterste del (Imbertforgasseren) eller i toppen oven over brændselslaget (open core princippet, der endnu ikke er i anvendelse i hverken Danmark eller Storbritannien) og bevæger så sig nedad i samme retning som brændslet og den udviklede gas. For tjæredannende brændsel som træ er dette princip særligt anvendeligt, fordi tjære, organiske syrer og andre pyrolyseprodukter føres ned gennem forgasningszonen og sønderdeles til lette brændbare forbindelser på gasform. Medstrømsforgasningsprincippet har dog den ulempe, at det kræver brændsel med vandindhold på maksimalt 25-30%. (1 s. 97; 2 s. 55) forgasning; 2.4. mellem flis sb. <U> medium chips <U> Mellem flis er navnet på en af de fem flistyper, man opererer med i Danmark. Flisen er beregnet til blokvarmecentraler, som har behov for en finere flis end grov flis, og er således en mellemting mellem fin flis og grov flis. Der findes ikke nogen tilsvarende flistype i Storbritannien, hvorfor ækvivalenten er kildesprogsorienteret. (2 s. 14; 68 s. 1; 74 nr. 51 s. 15) træbrændsel; træflis; 1.; 2.1.; 2.2. modstrømsforgasning sb. <U> updraught gasification <U> Ved modstrømsforgasning tilføres brændslet i toppen af forgasseren, mens luften suges ind under risten i bunden, således at brændslet og luft- og gasstrømmene bevæger sig modsat hinanden. I traditionelle modstrømsforgassere vil alle stoffer, der dannes under brændslets opvarmning, herunder tjære og eddikesyre, forlade forgasseren uden først at blive sønderdelt, så først efter en intensiv rensning kan gassen bruges til motordrift. Fordelen ved modstrømsforgasningsprincippet ligger i 63

65 evnen til at forgasse brændsel med vandindhold helt op til ca. 50%. (1 s. 99; 2 s ) forgasning; 2.4. multicyklon sb. multi-cyclone En multicyklon, som er placeret lige efter forbrændingskamret på nogle store forbrændingsanlæg, bruges til at udskille større partikler fra røggassen, før denne ledes videre til f.eks. et posefilter eller et elektrofilter. En multicyklon består af en række cykloner, der er sammenbygget, og den fungerer på samme måde som en cyklon. (Michael Meldgaard Christensen) cyklon n nedre brændværdi sb. net calorific value Den nedre brændværdi for en given mængde træ er den varmemængde, der udvikles ved fuldstændig forbrænding af træet under forudsætning af, at dets vandindhold og det vand, som dannes ved forbrænding af træet, befinder sig på gasform. Det vil sige, at varmegenindvinding ved kondensation af vanddamp i røggassen ikke medregnes. Nedre brændværdi angives i joule og ofte pr. vægteller volumenenhed. (1 s ; 2 s ) brændværdi nedrivningstræ sb. <U> demolition wood <U> Nedrivningstræ er en type genbrugstræ, f.eks. træ, der har været brugt som konstruktionstræ eller rester fra nybyggeri eller ombygning. Nedrivningstræ sønderdeles, før det anvendes som brændsel. Ofte er materialet forholdsvis tørt, men et muligt problem med det er, at det kan være forurenet med rester af maling, lim, imprægneringsmiddel, metal, gummi, plasticdele mm. afhængigt af den tidligere anvendelse. (1 s ; 2 s. 16) træbrændsel; 1.; 2.1.; 2.2. nyttevirkning = virkningsgrad 64

66 o omvendt forbrænding sb. <U> downdraught burning <U> Visse brændeovne og nogle centralvarmeanlæg til brænde anvender princippet omvendt forbrænding. Brændeovne med denne mulighed har to forbrændingskamre. Der tændes op i det øverste, og når ilden har fået godt fat, kan man fylde dette kammer op med brænde og vende bålet på hovedet ved hjælp af ovnens vendespjæld, som lukker for røgafgangen i det øverste forbrændingskammer og samtidig åbner den i det nederste. Ilden brænder nu nedad i det andet kammer gennem en ildfast spalte. I brændefyrede centralvarmeanlæg med omvendt forbrænding hviler brændselslaget på en rist, hvorigennem der tilsættes luft fra oven, således at forbrændingen foregår på undersiden af brændselslaget. Fordelen ved omvendt forbrænding er, at temperaturen i forbrændingszonen kommer meget højt op, fordi denne er adskilt fra brændslet. Dette sikrer en høj virkningsgrad og lave emissioner. (1 s. 78; 74 nr. 61/62 s. 26) overhedning sb. <U> superheating <U> Ved overhedning, som er en teknik, der anvendes på visse store anlæg, varmes den damp, der produceres, op til en temperatur, der er højere end den mætningstemperatur, der svarer til trykket på dampen. Herved kommer dampen til at indeholde mest mulig energi, og den kan transporteres over selv store afstande uden risiko for kondensering i rørene. Overhedere benytter varme fra forbrændingen og forbedrer således anlæggets virkningsgrad. (Michael Meldgaard Christensen; 95 s. 33) p pejs sb. fireplace En pejs er et åbent, muret ildsted, hvor der fyres med brænde med det formål at opvarme et eller evt. flere rum i et hus. Forbrændingsluften tages normalt fra det rum, hvor pejsen er placeret. Varmeafgivelsen fra en pejs sker ved stråling fra flammer, brændsel og murværk, men pga. dens åbenhed er virkningsgraden for en pejs væsentligt ringere end for f.eks. en brændeovn. (76 s. 163; Heidi Egeberg) 65

67 2.4. pillebrænder sb. pellet burner En pillebrænder er en brænder til træpiller, som enten kan være monteret på en brændeovn ved købet af denne, eller som man køber løs og så monterer på brændeovnen. (Heidi Egeberg) pilleovn sb. pellet stove En pilleovn er en ovn, der anvendelses- og størrelsesmæssigt svarer til en brændeovn, men som fyres med træpiller. De mest avancerede pilleovne kan kobles til centralvarmeanlæg, ligesom de ofte leveres med både el-tænding og automatisk styring efter rumtemperatur. (74 nr. 53 s. 5, nr. 60 s. 5) 2.4. portionsfyring sb. <U> batch firing <U> Når man taler om portionsfyring af et anlæg, betyder det, at anlægget fyres manuelt og dermed portionsvist, modsat automatisk fyrede anlæg, hvor indfyringen foregår løbende. (Heidi Egeberg) posefilter sb. bag filter Et posefilter bruges til at fjerne fine partikler fra røggassen på mange store forbrændingsanlæg. Det består af en række elementer, der er lavet af tekstil og formet som poser, hvorigennem røggassen enten trykkes eller suges, således at støvpartiklerne aflejres. Fra tid til anden må et posefilter renses, hvilket f.eks. kan ske ved, at det automatisk rystes eller skylles. (Michael Meldgaard Christensen) primærluft sb. <U> primary air <U> Med primærluft menes luft, der tilsættes under brændselslaget ved forbrænding, og som herefter strømmer op gennem dette. Passende regulering af primærluften sikrer god koksudbrænding. (2 s. 31; Heidi Egeberg) produktgas sb. producer gas Den gas, der produceres ved en forgasningsproces, kaldes produktgassen. De brændbare bestanddele i produktgas udgøres primært af kulilte, brint og lidt metan. (2 s. 54) forgasning 66

68 pyrolyse sb. <U> pyrolysis <U> Når træ opvarmes til over 200 O C, uden at der tilsættes ilt eller andre forgasningsmidler, starter en pyrolyseproces, der omdanner træet til flygtige bestanddele og koks. Pyrolyse er den anden delproces ved både forbrænding og forgasning. (2 s. 30) = afgasning r resttræ sb. <U> wood by-products and residues <U> Resttræ er et overbegreb for træ, der fremkommer som restprodukt i den træforarbejdende industri. Eksempler på resttræ er bark, afskær, kutterspåner, savsmuld og pudsestøv. (1 s. 14) 1.; 2.1.; 2.2. rist sb. grate Langt de fleste centralvarmeanlæg, mellemstore og store anlæg er i bunden af forbrændingskamret udstyret med en jern- eller stenrist, hvorpå brændslet hviler under forbrændingsprocessen. Der findes adskillige typer riste, f.eks. kæderiste, trapperiste, vandreriste og vibrationsriste. (103 s. 490) røgafgang sb. flue En røgafgang er en passage eller kanal på et forbrændingsanlæg, hvorigennem røggassen ledes fra forbrændingskamret/kedlen til skorstenen. (103 s. 433) = røgkanal røggas sb. flue gas Den samlede mængde gasser, som dannes ved en forbrændingsproces, kaldes røggas. Røggas indeholder kultveilte, vand, luft samt en større eller mindre del uønskede reaktionsprodukter, som f.eks. kulilte, kulbrinter, polyaromatiske kulbrinter og NO x. (1 s. 75; 103 s. 433) røggaskondensering sb. <U> flue gas condensation <U> Røggaskondensering er en teknik, som bruges på nogle store forbrændingsanlæg, hvor der anvendes brændsel med højt vandindhold. Ideen er den, at man, før røggassen ledes ud via skorstenen, nedkøler den ved hjælp af returvandet fra et 67

69 fjernvarmenet, således at den vanddamp, der findes i røggassen, kondenserer. Herved produceres der varme, og anlæggets virkningsgrad øges betragteligt, idet den frigjorte energi ellers ikke ville være blevet udnyttet. Endvidere renser en røggaskondensator røgen for partikler til et niveau, der næsten svarer til det, posefiltre kan præstere. (2 s ) = kondenserende røggaskøling røggasrensning sb. <U> flue gas cleaning <U> For at minimere miljøpåvirkningen fra store forbrændingsanlæg renses røggassen herfra for partikler og miljøskadelige gasser, før den ledes ud gennem skorstenen. Partikler kan fjernes med tørre systemer, såsom cykloner, elektrofiltre og posefiltre, hvorimod gasarter normalt fjernes ved, at røgen vaskes i en gasvasker. (87) røgkanal = røgafgang røgsuger sb. induced draught fan; ID fan En røgsuger forekommer på nogle centralvarmeanlæg, på de fleste mellemstore anlæg samt på alle store forbrændingsanlæg, og den er monteret lige før en evt. røggaskondensator og skorstenen. Røgsugeren skaber undertryk overalt i fyringsanlæggets røgveje, sørger sammen med blæserne for, at der holdes et bestemt undertryk i kedlens forbrændingskammer, og desuden trykker den røggassen ud i en eventuel røggaskondensator og/eller skorstenen. (2 s. 42) s samfyring sb. <U> co-firing <U> Samfyring forekommer på store forbrændingsanlæg, når disse vælger at fyre med en blanding af kul og biomasse. Når mængden af biomasse er lille, blandes de to brændsler simpelthen sammen, men hvis den overstiger 5%, indfyres brændslerne separat. Mere end 25% biomasse kan gøre det nødvendigt at tilpasse anlægget. (98 s. 5) savsmuld sb. <U> sawdust <U> Savsmuld er en slags resttræ fra træindustrien, der er frembragt ved savning. Det afbrændes oftest i eget fyr på de virksomheder, hvor det frembringes, men afsættes også til produktion af træbriketter og træpiller. (1 s ; 2 s. 16) 68

70 resttræ; træbrændsel; 1.; 2.1. savværksflis sb. <U> sawmill chips <U> Savværksflis er en type flis, der fremkommer som et biprodukt på savværkerne, når der saves tømmer af tømmerstokke. (1 s ; 2 s. 14) træbrændsel; træflis; 1.; 2.1.; 2.2. scrubber = gasvasker sekundærluft sb. <U> secondary air <U> Med sekundærluft menes den luft, der tilsættes over brændselslaget ved forbrænding. Passende regulering af sekundærluften er med til at sikre tilstrækkelig udbrænding af pyrolyseprodukterne, hvorimod et uhensigtsmæssigt sekundærluftsystem kan medføre en forringet virkningsgrad og høje emissionsværdier. (2 s. 31; Heidi Egeberg) skorsten sb. chimney Alle typer anlæg har en skorsten, hvis funktion er at fjerne røggassen fra systemet og sikre, at denne spredes, således at forurening af omgivelserne undgås. På små anlæg uden blæser eller røgsuger skal skorstenen alene kunne trække røggassen gennem forbrændingskamret og røgafgangen. (47 s. 1) skovflis sb. <U> forest chips <U> Skovflis er træ fra skoven i form af flis, der typisk er hugget af tyndingstræ fra nåletræsbevoksninger, træ fra konvertering af bevoksninger eller af hugstaffald, herunder grene, kviste, topender og evt. afskårne stammedele. (1 s. 14; 2 s. 14; 80 s. 13) træbrændsel; træflis; 1.; 2.1.; 2.2. skridningsvinkel sb. angle of repose Skridningsvinklen for træbrændsel er et mål for, hvor godt de enkelte stykker af brændslet hænger sammen, og den defineres som vinklen mellem det horisontale underlag og siderne af en tilnærmet konisk kegle af træbrændslet skabt ved sagte og regelmæssigt fald af bulkgods fra en lav højde. Skridningsvinklen for et træbrændsel afhænger af dets formkvote (længde i forhold til tykkelse), og jo større formkvoten er, desto større er skridningsvinklen. (1 s ) 1. skruestoker = stokersnegl 69

71 skrårist se trapperist skubber se indskubber slagge sb. <U> slag <U> Slagge er et restprodukt fra forbrænding eller forgasning, som består af aske og andet ubrændbart materiale, der er smeltet sammen. (87) 2.5. smuld sb. <U> dust <U> Smuld er bittesmå træpartikler, der fremkommer ved produktion, transport og håndtering af træbrændsler. I større mængder kan smuld være generende ved lagring, indfyring og forbrænding. (59 s. 2; Heidi Egeberg) snegl se stokersnegl snekke = stokersnegl spreader se spreaderstoker spreaderstoker sb. spreader stoker En spreaderstoker er en form for stoker, som anvendes på visse store forbrændingsanlæg. Ved hjælp af en roterende tromle kaster den brændslet ind i forbrændingskamret. (2 s. 39) stempel se indskubber stempelstoker = indskubber stikker sb. sliver Stikkere er lange partikler i flis, som kan skabe problemer i forbindelse med håndteringen af denne. F.eks. kan mange stikkere i en mængde flis få den til at danne bro ved indfyring. (1 s. 47; 2 s. 15) stoker sb. stoker Stoker er en fællesbetegnelse for en lang række mekaniske indfyringssystemer til fast brændsel. (Michael Meldgaard Christensen) stokerfyr sb. stoker-burner Med stokerfyr menes et centralvarmeanlæg, der fødes af en eller anden form for stoker. Forbrændingsdelen i et stokerfyr kaldes stokertruget og er placeret i bunden af anlæggets forbrændingskammer, som i de fleste tilfælde er omgivet af kedlens vandkølede vægge. Brændslet typisk relativt tør flis eller træpiller føres ind i bunden af stokertruget, og forbrændingen sker fra brændselslagets overflade og 70

72 nedefter. Primærluften blæses op gennem brændslet fra bunden af stokertruget, og sekundærluften ledes ind gennem spalteåbninger i trugets sider og overkant. Den dannede aske presses ud af truget af det nye brændsel, som tilføres. Herfra må det enten fjernes manuelt eller med et automatisk askeudtag. (1 s ; 33 s. 1-2; 82 s ) stokersnegl sb. auger En stokersnegl er en type stoker, som kan forekomme på centralvarmeanlæg, mellemstore og store anlæg. Den er udformet som en lang skrue. (Heidi Egeberg) = skruestoker; snekke stoker stokertrug sb. burner head Forbrændingsdelen i et stokerfyr kaldes stokertruget. (1 s. 81; 33 s. 1) stokerfyr støkiometrisk adj. stochiometric Når blandingen af luft og brændsel ved forbrænding er sådan, at alle brændbare produkter forbrændes, og der ikke er ilt i røggassen, siger man, at luftmængden er støkiometrisk, og at brændslet omsættes støkiometrisk. (95 s. 32) luftoverskud størrelsesfordeling sb. <U> size distribution <U> Størrelsesfordelingen for et givent brændsel er et udtryk for, hvor store andele af partikler af nærmere bestemte dimensioner brændslet indeholder. (Heidi Egeberg) 1. t tilbagebrand sb. <U> burn-back <U> Hvis ilden i et anlægs forbrændingskammer breder sig baglæns til brændselslageret, taler man om tilbagebrand. (2 s. 44) tragt sb. hopper Tragte bruges forskellige steder på forbrændings- og forgasningsanlæg - f.eks. anvender nogle centralvarmeanlæg og visse mellemstore og store forbrændingsanlæg tragte i forbindelse med indfyring af brændsel. Systemet 71

73 kræver, at brændslet står så højt i tragten, at det virker som en lufttæt prop mellem indfyringssystem og kedel. (2 s. 39) trapperist sb. step-grate En trapperist er en type rist, som forekommer på nogle centralvarmeanlæg og visse mellemstore og store forbrændingsanlæg. Den er udformet som en trappe, og fordelen ved den er, at brændslet, som bevæges fremad af risten, vendes rundt ved faldene over dens trin, hvilket forbedrer lufttilførslen og koksudbrændingen. (2 s. 39) trykløs ekspansionsbeholder sb. expansion tank En trykløs ekspansionsbeholder er en åben beholder på et centralvarmeanlæg eller et mellemstort eller stort anlæg, som optager det ekstra vand, der fremkommer, når vandmængden i systemet øges ved opvarmning. (Lars Steenberg Nikolajsen; 87) tryksat ekspansionsbeholder sb. expansion vessel En tryksat ekspansionsbeholder er en lukket beholder under tryk på et centralvarmeanlæg eller et mellemstort eller stort anlæg, som optager det ekstra vand, der fremkommer, når vandmængden i systemet øges ved opvarmning. (Lars Steenberg Nikolajsen; 87) træbriket sb. wood briquette Træbriketter er firkantet eller cylinderformet brændsel, der typisk har en længde på cm og en bredde/diameter på 6-12 cm pr. briket. De består af tørt, findelt træ primært kutterspåner og nogle gange savsmuld og bark - som er sammenpresset under højt tryk. Vand- og askeindholdet i træbriketter er lavt, og deres ensartede størrelsesfordeling gør brændslet let at håndtere. (1 s. 39, 66-67; 2 s. 16) træbrændsel; 1.; 2.1.; 2.2. træbrændsel sb. woodfuel Alle brændsler, hvor træ eller dele af træ er grundmaterialet, og ingen kemisk omdannelse af træet i nævneværdig grad har fundet sted, kan karakteriseres som træbrændsler. Ved forbrænding af træbrændsler frigives ca. 80% af energien som gas, mens resten frigives fra koksresten. (1 s. 13; 2 s. 30) 1.; 2.1.;

74 træflis sb. <U> wood chips <U> Træflis er sønderdelt træ med en typisk længde i fiberretningen på mm. Desuden indeholder flis stikkere og smuld. I Danmark opererer man med fem flistyper, nemlig fin flis, mellem flis, grov flis, air spout flis og forgasningsflis, mens man i Storbritannien skelner mellem super, fine og coarse grade. (2 s ; 79 s. 12; 83 s. 4) træbrændsel; 1.; 2.1.; 2.2. trækul = koks træpille sb. wood pellet Træpiller er cylinderformede brændselspiller med en typisk længde på 5-40 mm og en diameter på 6-12 mm. De produceres af tørt industrielt træaffald i form af kutterspåner, savsmuld og pudsestøv, som presses sammen under højt tryk og tilsætning af damp. Enkelte producenter tilsætter bindemiddel. Vand- og askeindholdet i træpiller er lavt, og deres ensartede størrelsesfordeling gør brændslet let at håndtere. (1 s. 39, 67-69; 2 s. 16, 20; 12) træbrændsel; 1.; 2.1.; 2.2. turbulens sb. <U> turbulence <U> Når man taler om turbulens i en forbrændingszone, mener man opblandingen mellem pyrolysegasserne og forbrændingsluften. En god opblanding sikrer en god udbrænding af gasserne, hvorimod en dårlig opblanding medfører dårlig udbrænding og dermed forringet virkningsgrad og høje emissionsværdier. (1 s. 75; 2 s. 40) tændbue sb. ignition arch En tændbue er en hvælving af ildfast materiale, som kan være indsat forrest i et forbrændingskammer på et centralvarmeanlæg, et mellemstort eller et stort anlæg lige over risten. Dens funktion er at fremme antændelsen af nytilført brændsel, hvilket sker ved, at den stråler varme fra forbrændingen tilbage på brændslet. (Michael Meldgaard Christensen; 101 s. 1) tørstof sb. <U> dry matter <U> Med tørstof menes den del af en given mængde træ, der ikke er vand. (Heidi Egeberg) 73

75 tørstofindhold sb. <U> dry matter content <U> Tørstofindholdet i et givent volumen træ er træets vægt eksklusive vand. (1 s ) 1. u udmuring se ildfast udmuring v vandgris = vandtank vandindhold sb. <U> moisture content <U> Den mængde vand, som en given mængde træ indeholder, benævnes træets vandindhold. Vandindholdet i et volumen træ kan enten opgives som en procentdel af træets totalvægt, hvilket er det mest typiske, eller i procent af dets tørstofvægt. (1 s. 22). = fugtindhold 1. vandrerist sb. travelling grate En vandrerist er en type rist, som forekommer på nogle store forbrændingsanlæg. På en vandrerist ligger brændslet stille i et jævnt lag, mens risten bevæger sig mod askefaldet. (2 s. 39) = lamelrist vandtank sb. back-boiler Visse brændeovne og pilleovne er udstyret med en vandtank, som enten kan bruges til opvarmning af brugsvand eller kan kobles på et centralvarmesystem, hvorved varmen fra ovnen kan fordeles i flere rum. (74 nr. 53 s. 5, nr. 55 s. 25) = gris; vandgris varmeværk = fjernvarmeværk 74

76 vibrationsrist sb. vibrating grate En vibrationsrist er en type rist, som forekommer på nogle centralvarmeanlæg, mellemstore og store forbrændingsanlæg. Brændslet bevæges fremad på risten ved, at denne med jævne mellemrum vibrerer, og således fordeles brændslet også i et jævnt lag. (85 s. 12) virkningsgrad sb. efficiency <U> Et anlægs virkningsgrad er forholdet mellem mængden af indfyret energi og den energi, der optages af kedelvandet. Virkningsgrad angives i procent. (69 s. 1) = nyttevirkning ø øvre brændværdi sb. gross calorific value Den øvre brændværdi for en given mængde træ er den varmemængde, der udvikles ved fuldstændig forbrænding af træet under forudsætning af, at såvel brændets oprindelige vandindhold som det vand, der dannes under forbrændingen, kondenseres. Øvre brændværdi angives i joule og ofte pr. vægt- eller volumenenhed. (1 s ; 2 s. 22) = kaliometrisk brændværdi brændværdi 75

77 Engelsk-dansk ordliste a accumulator tank akkumuleringstank air damper luftspjæld air lock cellesluse air nozzle luftdyse air preheating luftforvarmning air spout indkaster air spout chips air spout flis (se Dansk-engelsk ordliste) angle of friction friktionsvinkel angle of repose skridningsvinkel arching brodannelse ash aske ash container askecontainer ash content askeindhold ash grate askerist ash pan askemagasin; askeskuffe auger stokersnegl b back-boiler vandtank bag filter posefilter bark bark batch firing portionsfyring block heating plant blokvarmecentral boiler kedel bridging brodannelse burn-back tilbagebrand burner head stokertrug 76

78 c calorific value brændværdi central heating centralvarme central power plant centralt kraftværk charcoal koks charge of fuel indfyring chimney skorsten CHP plant kraftvarmeværk coarse chips grov flis (se Dansk-engelsk ordliste) co-firing samfyring combined heat and power plant kraftvarmeværk combustion forbrænding combustion air forbrændingsluft combustion chamber forbrændingskammer combustion zone forbrændingszone contamination forurening corrosion korrosion cutter chip kutterspåne cyclone cyklon d demister dråbefang demolition wood nedrivningstræ district heating plant fjernvarmeværk downdraught burning omvendt forbrænding downdraught gasification medstrømsforgasning dry matter tørstof dry matter content tørstofindhold dust smuld 77

79 e economiser economiser efficiency virkningsgrad electrostatic precipitator elektrofilter emission emission energy content energiindhold excess air luftoverskud expansion tank trykløs ekspansionsbeholder expansion vessel tryksat ekspansionsbeholder f FD fan blæser fine chips fin flis (se Dansk-engelsk ordliste) fireplace pejs firewood brænde firing indfyring flue røgafgang flue gas røggas flue gas cleaning røggasrensning flue gas condensation røggaskondensering forced draught fan blæser forest chips skovflis g gas cleaning gasrensning gas clean-up gasrensning gasification forgasning gasification agent forgasningsmiddel gasification air forgasningsluft 78

80 gasification chamber forgasningskammer gasification medium forgasningsmiddel gasification zone forgasningszone gasifier chips forgasningsflis (se Dansk-engelsk ordliste) grate rist gross calorific value øvre brændværdi h hearth herd heating surface hedeflade hopper tragt i ID fan røgsuger ignition arch tændbue induced draught fan røgsuger industrial chips industriflis l load last local CHP plant decentralt kraftvarmeværk local combined heat and power plant decentralt kraftvarmeværk log wood brænde m medium chips mellem flis (se Dansk-engelsk ordliste) moisture content vandindhold multi-cyclone multicyklon 79

81 n net calorific value nedre brændværdi p pellet burner pillebrænder pellet stove pilleovn power plant kraftværk pre-combustor forfyr primary air primærluft producer gas produktgas pyrolysis pyrolyse r ram stoker indskubber refractory lining ildfast udmuring s sawdust savsmuld sawmill chips savværksflis scrubber gasvasker secondary air sekundærluft size distribution størrelsesfordeling slag slagge sliver stikker spreader stoker spreaderstoker step-grate trapperist stochiometric støkiometrisk stoker stoker 80

82 stoker-burner stokerfyr superheating overhedning t travelling grate kæderist; vandrerist turbulence turbulens u updraught gasification modstrømsforgasning used wood genbrugstræ v vibrating grate vibrationsrist w wood briquette træbriket wood by-products and residues resttræ wood chips træflis wood pellet træpille wood stove brændeovn woodburning stove brændeovn woodfuel træbrændsel 81

83 Bibliografi Dansksprogede kilder Hæfter Gamborg, Christian/Stenholm, Michael (1998). Fysisk karakterisering af træbrændsler. Skovbrugsserien nr Forskningscenteret for Skov og Landskab. (1) Serup, Helle (red.) (1999). Træ til energiformål. Videncenter for Halm- og Flisfyring. (2) Videnblade ( ). Videnblad nr. 15 Varighedskurver (3), 17 Flislagring under tag (4), 18 Røggaskondensering med varmepumpe (5), 28 Varmetab fra præisolerede fjernvarmerør (6), 32 Dimensionering af kedeleffekt (7), 33 Derfor er en lav kulilte emission vigtig (8), 34 Nedrivningstømmer til energiformål (9), 40 Brændværdier for træ og træbrændsler (10), 43 Lokal og regional opgørelse af flismængder (11), 45 Fyring med træpiller (12), 47 Styringsmidler for indkøb af brændselsflis (13), 50 Årstidsvariationen i vandindholdet i frisk flis (14), 51 Dimensionering af akkumuleringstanke (15), 52 Brændselsomkostninger ved flisfyring (16), 55 Økonomi i akkumuleringstanke (17), 56 Kedelrørsrensning (18), 57 Grænseværdier for emissioner fra fyring med biobrændsler (19), 82

84 58 Lagring af flis, chunk og brænde fra heltræer (20), 59 Udspredning af aske (21), 62 Vandindhold i flis håndteringsproblemer (22), 63 Afregning af skovflis (23), 64 Affaldsneddeler til produktion af energitræ (24), 67 Oversigt over brændværdier (25), 68 Opmåling af brænde (26), 69 Beregning af brændværdi ved forskellige vandindhold (27), 70 Fyring med halm- og træpiller i mindre fyringsanlæg (28), 72 Anlægspriser for flisfyrede fjernvarmeværker (29), 76 Tørring af flis til kraftvarmeproduktion (30), 79 Næringsstoffer og tungmetaller i halm- og flisaske (31), 80 Små træpillefyrede fjernvarmesystemer (32), 81 Mindre flisfyringsanlæg (33), 82 Vandindhold i flis omregning af vægtbasis (34), 85 Produktion af flis til mindre flisfyringsanlæg (35), 89 Flis- og rundtræmetoden i ung gran (36), 90 Skema til registrering af brændselsforbrug (37), 91 Kalibrering af energimålere (38), 95 Svovlafgift på biobrændsler (39), 96 Flismængde pr. træ som funktion af diameter og højde (40), 101 Omsætning af emissionsværdier for biobrændsler (41), 102 Træbrændselsressourcer i Danmark (42), 106 Træflis kemisk sammensætning (43), Brændværdier (44), 108 Granbrænde (45), 109 Øget tilslutning af erhvervskunder til fjernvarme (46), 110 Skorstene til fastbrændselskedler (47), 112 Anvendelse af fast biomasseaffald (48), 113 Miljøforhold ved fyring med biomasserestprodukter (49), 116 Måleenheder for varmeproduktion (50), 118 Er flis brandfarlig? (51), 83

85 121 Graddøgn (52), 124 Forholdsregler mod sodmedrivning i våde skorstene (53), Brændværdi for brændselsflis til handelsafregning (54), 126 Svovlindhold i halm, træflis og træpiller (55), 129 Status over biomasseforgasning i Danmark (56), 138 Brændemaskiner (57), 142 Biobrændselsanalyse på Internettet (58), 143 Kvalitetsbedømmelse af træpiller (59), 144 Stormfaldet den 3. december 1999 (60), 145 Langtidsopbevaring af træ til flisning efter stormfald (61), 147 Flisasker - kemisk sammensætning (62), 148 Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra biomassefyrede værker (63), 149 Skovflishuggere på det danske marked (64), 152 Prøvningsgrundlag og emissionsgrænser for træfyrede kedler under 300 kw (II) (65), 153 Kritiske parametre ved brændselskøb (66), 155 Brændselsdata (67), 160 Ny godkendt kvalitetsbeskrivelse for brændselsflis (68), 161 Prøvningsgrundlag og emissionsgrænser for træfyrede kedler under 300 kw (I) (69), 162 Miljømærkning af biobrændselskedler (70), 167 Drivhusgasemission ved tilvejebringelse af brændsler (71), 168 Brandteknisk vejledning nr. 32 Biobrændselsfyrede centralvarmesystemer, 2. udgave (72) og 169 Miljømærkning af brændeovne og andre lukkede ildsteder (73). Videncenter for Halm- og Flisfyring. 84

86 Blade ( ). Dansk BioEnergi nr BioPress. (74) Internetmateriale Energistyrelsen: Generelle og specifikke forudsætningsskrivelser for fjernvarmeværker og blokvarmecentraler: 6/ (75) Opslagsværk Kirk Thøgersen, Leif et al. (1992). Varme ståbi. Teknisk Forlag A/S. (76) Fagfolk Lars Steenberg Nikolaisen, Teknologisk Institut, Center for Forbrændings- og Motorteknik. Mette Rishede, Teknologisk Institut, Center for Forbrændings- og Motorteknik. Michael Meldgaard Christensen, kedelpasser, Grenaa Kraftvarmeværk. Engelsksprogede kilder Bøger Klass, Donald L. (1998). Biomass for Renewable Energy, Fuels, and Chemicals. Academic Press. (77) Wereko-Brobby, Charles Y./Hagen, Essel B. (1996). Biomass Conversion and Technology. John Wiley & Sons Ltd. (78) 85

87 Arbejdsdokumenter (Endnu ikke udgivet). Solid biofuels Fuel Specifications and Classes. Den Europæiske Standardiseringskomité. (79) (Endnu ikke udgivet). Solid biofuels Terminology, definitions and descriptions. Den Europæiske Standardiseringskomité. (80) Internetmateriale British BioGen: Heating with logs: 5/ (81) Heating with wood chip: 5/ (82) Wood as a fuel: 5/ (83) Cleaver-Brooks Package Boiler Systems: Glossary F-Q: 16/ (84) Energy Research Centre of the Netherlands: Thermochemical Conversion of Willow from Short Rotation Forestry: 17/ (85) EU-kommissionen: Cofiring of biomass evaluation of fuel procurement and handling in selected existing plants and exchange of information (COFIRING): t/part_2_cofiring/final_reports/cofiring_final_report_part_2.pd.pdf, 15/ (86) 86

88 Eurodicautom: (87) Gasifier Fed on the Wooden Residues of Harvesting the Pignolia Nuts, the Fruit of Domestic Pine: 11/ (88) Progress in Biomass Gasification: An Overview: 5/ (89) European Environment Agency: Waste Incineration Activity : 15/ (90) Franco Belge: Limousin wood stove: 10/ (91) GasNet: Small Scale Gasification Systems: 30/ (92) IEA Bioenergy: Biomass Combustion and Co-firing An Overview: 5/ (93) Thermal Gasification of Biomass: 5/ (94) Oregon Department of Energy: Biomass Energy Glossary: 10/ (95) 87

89 Sustainable Technologies Programme: Discussion Paper 1: Scoping Issues, Approaches and Sources A Report on a Workshop Held on 22 nd January 2003 at Imperial College London: 10/ (96) The Department of Trade and Industry: Cost and Operational Acceptability Improvements to Gasifiers: 5/ (97) Energy from Biofuels: 5/ (98) Monitoring Wood Heating Plants: 5/ (99) The United Kingdom Parliament: Research Paper 03/29, 26 March 2003 The Sustainable Energy Bill, Bill 20 of : 6/ (100) Webster s Online Dictionary: Ignition arch: 16/ (101) 88

90 Opslagsværker Dignen, Sheila (red.) (1992). Longman Dictionary of English Language and Culture. Longman. (102) Walker, Peter M. B. (red.) (1995). Larousse Dictionary of Science and Technology. Larousse. (103) 89

91 Bibliografi Bøger om leksikografi og terminologiarbejde Bergenholtz, Henning/Tarp, Sven (red.) (1994). Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger problemer og løsningsforslag. Systime. Landau, Sidney I. (2001). Dictionaries. The Art and Craft of Lexicography. Cambridge University Press. Sager, Juan C. (1990). A Practical Course in Terminology Processing. John Benjamins Publishing Company. Artikler om leksikografi Duvå, Grete/Laursen, Anna-Lise (1995). Tekstbaseret lemmaselektion. I: Svavarsdóttir, Ásta et. al. (red.). Nordiske studier i leksikografi III. Rapport fra Konferanse om leksikografi i Norden. Reykjavík juni Nordisk Forening for Leksikografi. S Nielsen, Sandro (1994). Applicering af alordbogsprincippet på konkrete ordbogsartikler. I: Garde, Anna/Jarvad, Pia (red.). Nordiske studier i leksikografi II. Rapport fra Konference om Leksikografi i Norden maj Nordisk Forening for Leksikografi. S Pedersen, Jette (1996). Sammensætning af et tekstkorpus til en bilingval teknisk fagordbog og forslag til metodiske lemmaselektionskriterier. I: Bergenholtz, Henning/Malmgren Sven-Göran (red.). LexicoNordica Nordisk Forening for Leksikografi i samarbejde med Nordisk språksekretariat. S

92 Bøger om biomasse Klass, Donald L. (1998). Biomass for Renewable Energy, Fuels, and Chemicals. Academic Press. Wereko-Brobby, Charles Y./Hagen, Essel B. (1996). Biomass Conversion and Technology. John Wiley & Sons Ltd. Hæfter om træ til energiformål Gamborg, Christian/Stenholm, Michael (1998). Fysisk karakterisering af træbrændsler. Skovbrugsserien nr Forskningscenteret for Skov og Landskab. Serup, Helle (red.) (1999). Træ til energiformål. Videncenter for Halm- og Flisfyring. Videnblade om biomasse og træ til energiformål ( ). Videnblad nr. 15 Varighedskurver, 17 Flislagring under tag, 18 Røggaskondensering med varmepumpe, 28 Varmetab fra præisolerede fjernvarmerør, 32 Dimensionering af kedeleffekt, 33 Derfor er en lav kulilte emission vigtig, 34 Nedrivningstømmer til energiformål, 40 Brændværdier for træ og træbrændsler, 43 Lokal og regional opgørelse af flismængder, 45 Fyring med træpiller, 47 Styringsmidler for indkøb af brændselsflis, 50 Årstidsvariationen i vandindholdet i frisk flis, 51 Dimensionering af akkumuleringstanke, 52 Brændselsomkostninger ved flisfyring, 91

93 55 Økonomi i akkumuleringstanke, 56 Kedelrørsrensning, 57 Grænseværdier for emissioner fra fyring med biobrændsler, 58 Lagring af flis, chunk og brænde fra heltræer, 59 Udspredning af aske, 62 Vandindhold i flis håndteringsproblemer, 63 Afregning af skovflis, 64 Affaldsneddeler til produktion af energitræ, 67 Oversigt over brændværdier, 68 Opmåling af brænde, 69 Beregning af brændværdi ved forskellige vandindhold, 70 Fyring med halm- og træpiller i mindre fyringsanlæg, 72 Anlægspriser for flisfyrede fjernvarmeværker, 76 Tørring af flis til kraftvarmeproduktion, 79 Næringsstoffer og tungmetaller i halm- og flisaske, 80 Små træpillefyrede fjernvarmesystemer, 81 Mindre flisfyringsanlæg, 82 Vandindhold i flis omregning af vægtbasis, 85 Produktion af flis til mindre flisfyringsanlæg, 89 Flis- og rundtræmetoden i ung gran, 90 Skema til registrering af brændselsforbrug, 91 Kalibrering af energimålere, 95 Svovlafgift på biobrændsler, 96 Flismængde pr. træ som funktion af diameter og højde, 101 Omsætning af emissionsværdier for biobrændsler, 102 Træbrændselsressourcer i Danmark, 106 Træflis kemisk sammensætning, Brændværdier, 108 Granbrænde, 109 Øget tilslutning af erhvervskunder til fjernvarme, 110 Skorstene til fastbrændselskedler, 112 Anvendelse af fast biomasseaffald, 92

94 113 Miljøforhold ved fyring med biomasserestprodukter, 116 Måleenheder for varmeproduktion, 118 Er flis brandfarlig?, 121 Graddøgn, 124 Forholdsregler mod sodmedrivning i våde skorstene, Brændværdi for brændselsflis til handelsafregning, 126 Svovlindhold i halm, træflis og træpiller, 129 Status over biomasseforgasning i Danmark, 138 Brændemaskiner, 142 Biobrændselsanalyse på Internettet, 143 Kvalitetsbedømmelse af træpiller, 144 Stormfaldet den 3. december 1999, 145 Langtidsopbevaring af træ til flisning efter stormfald, 147 Flisasker - kemisk sammensætning, 148 Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra biomassefyrede værker, 149 Skovflishuggere på det danske marked, 152 Prøvningsgrundlag og emissionsgrænser for træfyrede kedler under 300 kw (II), 153 Kritiske parametre ved brændselskøb, 155 Brændselsdata, 160 Ny godkendt kvalitetsbeskrivelse for brændselsflis, 161 Prøvningsgrundlag og emissionsgrænser for træfyrede kedler under 300 kw (I), 162 Miljømærkning af biobrændselskedler, 167 Drivhusgasemission ved tilvejebringelse af brændsler, 168 Brandteknisk vejledning nr. 32 Biobrændselsfyrede centralvarmesystemer, 2. udgave og 169 Miljømærkning af brændeovne og andre lukkede ildsteder. Videncenter for Halm- og Flisfyring. 93

95 Blade om bioenergi ( ). Dansk BioEnergi nr BioPress. Arbejdsdokumenter om biomasse (Endnu ikke udgivet). Solid biofuels Fuel Specifications and Classes. Den Europæiske Standardiseringskomité. (Endnu ikke udgivet). Solid biofuels Terminology, definitions and descriptions. Den Europæiske Standardiseringskomité. Internetmateriale om bioenergi og træ til energiformål British BioGen: Heating with logs: 5/ Heating with wood chip: 5/ Wood as a fuel: 5/ Cleaver-Brooks Package Boiler Systems: Glossary F-Q: 16/ Energistyrelsen: Generelle og specifikke forudsætningsskrivelser for fjernvarmeværker og blokvarmecentraler: 6/

96 Energy Research Centre of the Netherlands: Thermochemical Conversion of Willow from Short Rotation Forestry: 17/ EU-kommissionen: Cofiring of biomass evaluation of fuel procurement and handling in selected existing plants and exchange of information (COFIRING): t/part_2_cofiring/final_reports/cofiring_final_report_part_2.pd.pdf, 15/ Eurodicautom: Gasifier Fed on the Wooden Residues of Harvesting the Pignolia Nuts, the Fruit of Domestic Pine: 11/ Progress in Biomass Gasification: An Overview: 5/ European Environment Agency: Waste Incineration Activity : 15/ Franco Belge: Limousin wood stove: 10/ GasNet: Small Scale Gasification Systems: 30/

97 IEA Bioenergy: Biomass Combustion and Co-firing An Overview: 5/ Thermal Gasification of Biomass: 5/ Oregon Department of Energy: Biomass Energy Glossary: 10/ Sustainable Technologies Programme: Discussion Paper 1: Scoping Issues, Approaches and Sources A Report on a Workshop Held on 22 nd January 2003 at Imperial College London: 10/ The Department of Trade and Industry: Cost and Operational Acceptability Improvements to Gasifiers: 5/ Energy from Biofuels: 5/ Monitoring Wood Heating Plants: 5/

98 The United Kingdom Parliament: Research Paper 03/29, 26 March 2003 The Sustainable Energy Bill, Bill 20 of : 6/ Webster s Online Dictionary: Ignition arch: 16/ Opslagsværker Dignen, Sheila (red.) (1992). Longman Dictionary of English Language and Culture. Longman. Kirk Thøgersen, Leif et al. (1992). Varme ståbi. Teknisk Forlag A/S. Walker, Peter M. B. (red.) (1995). Larousse Dictionary of Science and Technology. Larousse. Kontakt til fagfolk Lars Steenberg Nikolaisen, Teknologisk Institut, Center for Forbrændings- og Motorteknik. Mette Rishede, Teknologisk Institut, Center for Forbrændings- og Motorteknik. Michael Meldgaard Christensen, kedelpasser, Grenaa Kraftvarmeværk. 97