OY-SIK. Aerobatic. Tema: Nummer Statens Luftfartsvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OY-SIK. Aerobatic. Tema: Nummer 3 2006. Statens Luftfartsvæsen"

Transkript

1 OY-SIK Nummer Tema: Aerobatic Statens Luftfartsvæsen

2 Indhold Tema Jeg tænker mere over flyvningen Kunstflyvning giver nyttig erfaring Den 12. time Uden for grænserne Den farlige anflyvning Hvad er spin Hvordan er mit fly Mit første loop Flysiktræf Case - fra en pilots bagage Motorhavari i 2500 fod OY-SIK er udgivet af SLV i samarbejde med Rådet for Større Flyvesikkerhed og flysikpiloter fra hele landet. Ansvarshavende udgiver: Kurt Lykstoft Larsen, Luftfartsdirektør. Daglig redaktør: Tina Larsen. Redaktion: Henrik Sandum, Henning Christensen, Tina Larsen, Per Veingberg, Ole Lynggaard, Torben Jørgensen, Lars Jensen, Jørgen Lolk Larsen, Peter Udsen og Keld Zülow. Illustrationer: Anette Rosenthal, Lars K. Andersen og Tina Larsen Spænd selen At flyve er ikke ufarligt. At flyve aerobatic er bestemt ikke ufarligt, men med den rette holdning til flyvesikkerhed kan aerobatic give dig ny viden og færdigheder, der kan være med til at gøre dig til en bedre pilot. I dette nummer vil vi give dig en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Til den kategori hører for mig i det mindste temaet aerobatic. Jeg har selv under diverse flyveshows set piloter udføre aerobatic/kunstflyvning, men ud over dét, vidste jeg ikke, at almindelige PPL-piloter kunne få oparbejdet en ekstra sikkerhed ved at lære at håndtere et spin og andre usædvanlige flyvestillinger i et specielt godkendt aerobaticfly. Det gør jeg nu, og efter at have læst temaartiklerne på side 3-16 må jeg tilstå, at aerobatic virker som et alternativt supplement til privatpiloter i forhold til at erhverve nye erfaringer og få brugbare værktøjer med i pilottasken. Piloterne kan oplære en kompetence til at håndtere forskellige flytyper under vanskelige og ekstremt unormale forhold og flyvestillinger. I forhold til JAR-reglerne findes der ikke rigtige og forkerte måder at udføre træningsflyvning på i forbindelse med vedligeholdelse af SEP (LAND), men som vi skrev i OY-SIK 1/2005, så råder SLV piloter til at bruge træningsflyvningen til at gennemgå alle de øvelser, der er angivet i et almindeligt proficiency check: Øv fx stall, nødlandinger, mærkelandinger og diverse nødsituationer. Spænd selen og kast dig ud i en oplevelsesrig læsning om sikker flyvning i speciel godkendte fly til kunstflyvning, stall og spin. God læselyst Tina Larsen Korrekturlæser: Bert Martinsen Layout og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Oplag: 4500 Bladet distribueres vederlagsfrit til flyveklubber, unioner, luftfartsskoler, flyvepladser, Flyvemedicinsk Klinik og flyvelæger Informationerne i OY-SIK er tænkt som generel flyvesikkerhedsmæssig information. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, der indsendes uopfordret. Næste nummer udkommer i december Deadline: 1. november 2006 ISSN Adr. Att.: OY-SIK Statens Luftfartsvæsen Ellebjergvej København SV Tlf

3 Jeg tænker mere over flyvningen PPL pilot føler sig mere sikker, efter han har udfordret sine flyveevner med aerobatic. Af Anette Rosenthal Poul Kirketerp er en relativ ny PPL pilot. Han fik sit certifikat for 2 1 /2 år siden. Efterfølgende har han været flittig og har nu cirka 110 timer. Da Poul Kirketerp skolede hos IKAROS, fik han at vide, at det kunne være en god idé at prøve aerobatic fx en spintime med en instruktør. Han lyttede til rådet, og har siden haft 4-5 timer i aerobatic. Min første time var udelukkende en oplevelse. Først efter anden time begyndte jeg at lære noget, husker Poul fra starten af sin aerobatictræning. Jeg er ikke verdens modigste fyr, men det har givet mig lyst til mere. Og det har fået mig til at tænke over, hvordan jeg flyver. Et aerobaticfly kræver, at man flyver meget omhyggeligt, fx roterer ved den rigtige hastighed, lander med korrekt hastighed og næsestilling. Og flyet reagerer kraftigere på rorene. Tidligere, når jeg fløj i Cessnaen, gik jeg ikke så meget op i, om kuglen lå lige præcis i midten. Men nu er jeg meget mere opmærksom på den slags ting. Pjækkede fra stalls Poul Kirketerp har oplevet det som sundt, at blive presset ud over komfortgrænsen, der hvor det ikke længere kun er behageligt og trygt at flyve. Da jeg var ved at tage PPL, var der i programmet indlagt en solo navigationstur til Kalundborg. Vi var nogle stykker, der skulle flyve turen og på hjemturen skulle vi elever lave stalls. Da vi var tilbage, viste det sig, at ingen af os havde fået lavet stalls, fortæller Poul, og mener, det er fordi piloterne bliver utrygge, når de føler, at de nærmer sig grænsen, for hvad de kan håndtere. Og blandt andet derfor har Poul Kirketerp oplevet aerobatic som givtigt, fordi man bliver presset til at træne manøvrer, som kan være nyttige. Nu synes jeg, at almindelig flyvning i Cessnaen er utrolig roligt. Der er ligesom kommet længere ud til grænsen. Jeg synes, jeg er blevet en bedre pilot, og jeg føler ikke, jeg er blevet overmodig. Det kræver en anden psyke end min, mener Poul Kirketerp. Tema 3

4 Kunstflyvning giver nyttig erfaring At træne spin i et egnet fly kan forbedre piloters flyvefærdigheder og øge sikkerheden. Men man skal passe på med overmod, for almindelige fly kan ikke tåle belastningerne. Af Anette Rosenthal Som pilot tilstræber man at flyve sikkert og stabilt. Man skal undgå at nærme sig grænsen for flyets eller sin egen ydeevne. Imidlertid kan man ufrivilligt komme i situationer, hvor man kommer ud i en usædvanlig flyvestilling. Og så kan det være en fordel at have erfaring fra aerobatic for hurtigt at forstå, hvad der sker med flyet og få det rettet op på den rigtige måde. Det kan muligvis være en god idé at få sig noget flyveerfaring med aerobatic, siger Bjørn Hørner, som selv er både instruktør og erhvervspilot. Han flyver til daglig en King Air. Han tror på, at erfaring fra aerobatictræning kan komme piloter til gode, hvis de kommer i vanskelligheder med fx et stall. En hyppigt forekommende situation er anflyvning af en bane med sidevind, hvor man ligger i medvind på basen. I forbindelse med finaledrejet, øger man indfaldsvinklen, og så er der risiko for, at man taber en vinge og starter et spin. Situationen er særlig farlig på grund af den lave højde, og man skal reagere straks og korrekt, fastslår han. Hvis man tidligere har trænet spin i sikker højde, kender man følelsen, når situationen er ved at opstå. Man mærker, at pedalerne bliver slappe og vingen falder. Fordi man har prøvet det før, vil man være hurtigere til at gribe ind og har bedre chance for at rette flyet op, mener Bjørn Hørner og understreger, at spin er en manøvre, der kun ophører, hvis man gør en aktiv indsats. De fleste vil have tendens til at trække i pinden. Men det forværrer situationen. I stedet skal man have næsen ned, vingerne vandret og sparke modsat ben i. Elever træner ikke spin Ved almindelig flyvetræning, lærer man kun om spin i teorien. Almindelige skolefly er brugsfly, der dels er meget stabile og svære at bringe i et spin, dels er de for skrøbelige til at kunne klare belastningerne. Derfor er spin ikke en del af den praktiske undervisning. 4 Tema

5 I gamle dage kunne alle fly, som var lidt rå og robuste i konstruktionen, gå i spin og de gjorde det. I dag er det et luksusproblem. Man foretrækker brugsfly, der er stabile, enkle og komfortable. Men det sker alligevel, at de komme i spin, og så er overraskelsen så meget større, og det er meget ubehageligt, fastslår Bjørn Hørner. Han husker selv engang, hvor han under et PFT til IFR fløj med en pilot, der kom i vanskelligheder. Vi lå over skyerne under approach. Flyet stallede, og piloten reagerede med at sparke det forkerte ben i. Det varede lidt før jeg reagerede, fordi hans handling var så uventet. Vi spandt ned gennem skyerne og kunne derfor ikke se ud. Piloten havde helt mistet orienteringen. I den situation er turn koordinator og fartmåleren de eneste instrumenter, som viser, hvad der er ved at ske. Man er nødt til at stole på instrumenterne, for ens buksebagsfornemmelse passer overhovedet ikke. Det gik hurtigt nedad, og det var vigtigt at gribe ind straks, blandt andet for ikke at overspeede flyet i udretningen. Det stiller meget højere krav til indsatsen, når spinnet ikke er en planlagt manøvre, fordi man bruger kostbar tid på at analysere situationen. Bjørn Hørner tager selv en tur i en aerobaticmaskine i ny og næ. Det skylder man sine elever, mener han. Men det er min dårlige samvittighed. Jeg burde gøre det oftere. Hvis der går flere år imellem, reagerer man langsommere. Men jeg var da ude og lave et par spin i foråret, siger han. Pas på med overmod Det kan være en ulempe ved aerobatic, at piloterne bliver overmodige. Bjørn Hørner har oplevet enkelte, der troede, at de nu kunne kaste en Cessna 172 eller en Piper Cherokee rundt i luften. Det har heldigvis kun ført til materiel skade. Små brugsfly er ikke beregnede til de samme belastninger som aerobaticflyene, så man skal ikke satse på at slippe godt fra voldsomme manøvrer, selv om det gik godt til aerobatictræningen. Flyvemaskiner, af samme type, kan ikke det samme. Ved overbelastning kan man fx bøje hovedbjælken, så man ikke kan betjene flaps. Eller man kan belaste flyet så meget, at en vinge ryger af det dør man af, advarer han. Kunstflyet er derimod bygget til at kunne klare større belastninger. Det er en lille, livlig bandit, og man er nødt til at styre det. Man lærer for eksempel, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man bruger pedalerne. Det kan være udmærket at lære at flyve på noget hidsigt og så siden hen komme over i noget mere stabilt, mener han. Flyveskræk Når piloter skal vedligeholde certifikatet og flyve den 12. flyvetime med en instruktør, synes Bjørn Hørner, at det er mere fornuftigt at bruge flyvetiden til at lære noget, som øger sikkerheden, i stedet for bare at tage en hyggetur. Timen kan fx bruges til regulær spintræning for at forebygge, at man uforvarende kommer i spin med sit fly. Generelt mener jeg, at folk er klædt bedre på til at flyve, hvis de har været igennem et aerobatickursus. Men man skal være lidt forsigtig. Man kan godt introducere en flyveskræk hos nogen, der ikke havde det før. Det er vigtigt at folk er aktive deltagere under manøvrerne. Ellers kan det tage humøret fra dem, slutter Bjørn Hørner. Lav fart, usymetrisk rotation = spin Høj fart = styrtspiral Det er vigtigt at kende forskellen, da man ved spinnet endelig ikke må løfte næsen. Omvendt skal man have næsen op, for at mindske farten i styrtspiralen. I Danmark kan man ikke tage nogen officiel rating i aerobatics. Tema 5

6 Den 12. time JAR reglernes alternative mulighed for at forny SEP(land) rettighederne giver dig mulighed for at blive en bedre pilot og rykke grænser. Af Lennart Wahl Med de nye JAR regler ved fornyelse af SEP(land) rettigheden blev der indført både stramninger og lettelser på en gang. Stramninger Før implementeringen af JAR fornyede du din rettighed med et PFT, Periodisk Flyve Træning, og når du var til PFT, kunne instruktøren dømme dig til yderligere træning. Med JAR reglerne risikerer du nu ved et PFC, Proficiency Check, at dumpe og miste din rettighed, indtil du forhåbentlig består et senere PFC, for det er jo en egentlig prøve foretaget af SLV ved en udnævnt Examinor. En anden stramning er kravet om, at du skal til fornyet prøve (skill test) overfor SLV, hvis gyldighedsdatoen bliver overskredet. I gamle dage, før JAR, kunne du genoplive certifikatet 3 1 /2 år efter ved et PFT. Lettelser Med JAR kom der også lettelser. Som alternativ til at forlænge SEP(land) gyldigheden ved et PFC blev der åbnet mulighed for at forlænge rettigheden ved nogle flyvetidskrav samt en træningstime med instruktør (populært kaldet 12. time). Der bliver ikke stillet nogle krav til, hvad denne time skal indeholde. Flyveskolen eller instruktøren har således mulighed for at foreslå et program. Det kunne være lidt a la det gamle PFT dvs. navigation, landingsøvelser og nogle simulerede nødsituationer. Eleven har selvfølgelig også mulighed for at give sin mening om, hvad hun/han har lyst til - det kunne være at flyve en tur hen til farmors sommerhus og tilbage. Altså en tur, som måske er sjov, men som intet giver. Op til den enkelte Næsten alle fornyr deres SEP(land) rettighed ved 12. time. Ikke underligt hvis man har mulighed for at vælge mellem en prøve, man kan dumpe til eller en hyggetur. Med så mange forhold i livet i almindelighed og i flyvning i særdeleshed er det i sidste ende en selv, der beslutter omkring sikkerhed - her kan selv de bedste eller mest restriktive regler ikke ændre meget ved tingene trods de bedste intentioner, de kan højst flytte ansvaret. Med reglerne for den 12. time lagde JAR det helt op til den enkelte pilot at få eller ikke at få noget ud at tiden og pengene ved fornyelsen. Halehjul er også SEP(land) For de fleste privatpiloter gælder det, at de har deres PPL for sjov. Det kan sagtens have et praktisk element til bl.a. transport, men interessen for flyvning er et vigtigt element. Det betyder ofte, at grænserne sjældent bliver overskredet, og det er vel en rigtigt god ide, for det betyder sikkerhed. Men at overskride grænserne kan også betyde øget sikkerhed, såfremt det foregår i trygge rammer dvs. sammen med en dygtig instruktør og i et fly, hvor grænserne er længere ude. Her kommer den 12. time ind for at prøve nogle områder af, som ikke er mulige på den almindelige flyvetur. Ved fornyelsen sætter JAR ingen krav til flyet ud over, at det skal være SEP(land). Det betyder, at man kan flyve med fx constant speed eller halehjul, selvom man ikke har fløjet fly i disse grupper før. Nye muligheder Mange piloter har, som en konsekvens heraf, fået øjnene op for, at der ligger mange spændende muligheder i dette - en mulighed er at få en ny gruppe i logbogen fx en TB20, hvis man hidtil udelukkende har fløjet TB10. En anden spændende mulighed er at flyve et klassisk fly, som kan manøvrere udenfor, hvad fx PA28 eren kan. Her er der mulighed for at lære spin og andre kunstflyvningsmanøvrer fx loop og rul, som i tilgift åbner ens flyveøjne for korrekt brug af sideror og flyvning med halehjul - de klassiske discipliner, som ikke alene bidrager meget væsentligt til flyvesikkerheden, men som de fleste med interesse for flyvning - og det er jo netop PPL piloten - synes er både sjovt og lærerigt. 6 Tema

7 Uden for grænserne Af Lennart Wahl Urent Hvad er det så, man kan udenfor grænserne. Hos den gode træner kan man flyve langsomt og urent i en grad, som de færreste har forestillet sig. At stalle og blive ved med det, idet man prøver at undgå spin - først til den ene side og så til den anden for til sidst at tage den ud af det spin, som måske udviklede sig på trods af store anstrengelser for det modsatte. For de fleste er det en oplevelse, som er meget grænseoverskridende og samtidigt en oplevelse af succes - jo det kan lade sig gøre med enkle midler at komme tilbage til vandret kontrolleret flyvning. Spin Egentlige spin kan trænes, normalt to omgange, men flere og færre trænes også. Det første spin opleves ofte som meget forvirrende, hvor det er vanskeligt at orientere sig. Efter lidt træning fx to til tre spin kan næsten alle tælle omgange. De fleste oplever, at udretningen er noget, der er enkelt at gøre. Modsat ben og pinden frem til neutral - og flyet stopper sit spin, lige efter bogen. Enkelt, men samtidig noget du skal have respekt for fod er væk på et øjeblik! Avancerede spin kan også trænes, men vil for de fleste række for langt og hører et egentligt spin kursus til. Manøvreevne Men grænserne er jo ikke kun ved langsom flyvning. Det er også at få hovedet mere eller mindre nedad. At loop e og rulle er ikke alene sjovt, men træner piloten i at kunne opfatte usædvanlige - ja meget usædvanlige flyvestillinger - og dem kan man så træne. Kan træning af loop og rul ikke give en falsk følelse at kunne gøre det i sit eget fly? Nej, at træne disse typer manøvrer i et fly, som ikke alene er godkendt, men også velegnet, giver netop oplevelsen af, at der skal rigtig god manøvreevne til. Velegnet vil sige, at den kan tåle belastningerne, kan rulle så hurtigt, at du kan få hovedet op i en fart, og at flyet ikke besidder så meget stabilitet, at det bliver flyets stabilitet, der bestemmer mere end piloten. Endelig skal spinegenskaberne være således, at den går i spin når du beder om det og let kommer ud, når du beder om det igen. Disse krav overstiger langt den manøvreevne til at fx rulle, som de fleste normal og utility klasse fly besidder. Også fly, som er godkendt i kunstflyvningsklasse (+6/-3g) kan mangle manøvreevnen, selvom de trækker g nok. Tema 7

8 Den farlige anflyvning Den farlige anflyvning eller risikoen for spin på kort finale, kan du forudse og forebygge ved at forstå de tidlige signaler. Af Lennart Wahl Hele problemet starter allerede på medvind. Vær opmærksom på, hvor vinden kommer fra, specielt hvis vinden ikke er lige ned ad den bane, du skal lande på. Hvis vinden er lidt fra siden, vil du, hvis du ikke korrigerer, drive længere væk fra banen eller værre, tættere mod banen. Det sidste er i sig selv ikke noget stort problem, men jo tættere du er på banen, jo kortere base får du, og hvis du så har medvind på base, hvad du jo har, hvis du er drevet mod banen, så vil du have en høj fart over jorden, hvilket betyder, at der nu er risiko for, at du kommer til at skyde igennem banens forlængede centerlinie. Flyv koordineret Nu er risikoen der - vær opmærksom på at flyve koordineret! Det er meget fristende at give lidt ekstra ben med drejet for at få flyet rundt. Men det kan være skæbnesvangert. At give for meget ben i finaledrejet er rigtig farligt. På grund af drejet har den yderste vinge ekstra fart og den inderste vinge mindre fart og dermed større indfaldsvinkel. Ved at give mere ben ind i drejet vil du kunne øge denne forskel. Hvis du nu samtidig trækker tilbage i rattet for at gøre drejet lidt tættere, er der risiko for, at den inderste vinge i drejet overskrider den kritiske indfaldsvinkel. Og du har et spin! Indgangen til et spin gøres lettere af, at flyet allerede roterer på grund af drejet, hvilket hjælper med til at sætte gang i sagerne. Forebyggelse Hele dette scenarie kan du forebygge ved at være opmærksom på, om vinden driver dig mod banen. Hvis du har muligheden for at vælge mellem en højre eller venstrehåndsanflyvning, bør du vælge den, der giver modvind på base. Hvis du skal lave en anflyvning med medvind på base, så tænk på at dreje finale lidt for tidligt, det er langt lettere at lade sig drive ind på centerlinien, hvis du drejede lidt for tidligt, end det er at lave et stort herresving og komme tilbage på centerlinen. Tænk også på, at kuglen kan komme i midten på to måder: Ikke kun ved at træde på kuglen, men også ved at øge krængningen, hvilket lige præcis er det, som skal til, hvis du ligger i det farlige drej til finale. Husk kuglen udad i et drej er den farlige side, så selvom man altid skal flyve koordineret, så er det trods alt bedre at give for lidt sideror i et drej end at give for meget. Tidlig indikation At lære de tidlige indikationer af stall/spin er måske den vigtigste måde at undgå denne type af farlige situationer. Og her kommer træningen ind. At træne spin i et velegnet fly, der opfører sig, som der står i bogen, er alt afgørende. Her kan du mærke de aerodynamiske virkninger direkte, uden at disse er dækket af aerodynamiske tricks fx V-formen i vingerne, som flyfabrikanterne tit laver. Ofte er det sådan, at fly, som er vanskelige at få til at stalle og/eller spinne, er meget aggressive, når først de når ud over grænsen. Et eksempel herpå er Cessna den kan under særlige omstændigheder tabe en vinge helt overraskende, selvom den opmærksomme pilot faktisk kan afsløre problemet ved at kigge på kuglen. Udretningsevnen Træningsflyet skal ikke alene kunne udføre spin på papiret og i virkeligheden, men den skal også være velegnet. Det betyder, at flyet skal kunne komme i spin, uden at skulle voldtages og villigt komme ud - ikke af sig selv, for så lærer man ikke noget, men med de rette input, gør den, som den skal. En god måde at vurdere udretningsevnen fra spin er at se på, hvor langt du skal føre pinden frem, for at spinnet stopper, efter at du har givet modsat ben. Skal pinden kun slippes fra bagerste position, giver det ikke eleven noget, idet hun/han ikke selv aktivt skal føre pinden frem, hvorimod et fly, som skal have pinden længere frem end neutral, måske hurtigt frem eller flere gange, kun bør anvendes af specialister. 8 Tema

9 Tema 9

10 Hvad er spin? Et spin er en stallet tilstand, hvor flyet bevæger sig lodret nedad og roterer stabilt. Et spin er karakteriseret ved, at flyet på samme tid både ruller på grund af forskel i opdrift og girer (eng. Yaw) på grund af forskel i modstand mellem de to vinger. Af Lennart Wahl Aerodynamik i et spin I et spin vil du opleve, at begge vinger har overskredet den kritiske indfaldsvinkel, dvs. de er stallet, og samtidigt vil vingerne pga. rotationen om spin-aksen have forskellige indfaldsvinkler. Årsagen til rotationen i spinnet er, at den vinge, der synker, får en højere indfaldsvinkel end den anden. Jo højere indfaldsvinkel, jo højere modstand, og dermed vil den vinge med den store modstand bevæge sig bagud, og flyet vil dermed gire.samtidigt vil den vinge med den store indfaldsvinkel også synke, idet den er stallet og dermed har den mindste opdrift (modsat når vingen ikke er stallet). Indgang til spin Indgang i spin kan være forsætlig eller utilsigtet. Under skoling trænes du i forskellige scenarier for indgang. Standard indgang foregår ved, at du bringer flyet nær kritisk indfaldsvinkel, typisk ved vandret flyvning med ca. 10º næse op. Umiddelbar inden flyet staller, giver du fuldt sideror til den side, hvor du ønsker et spin hvorved den giring, som introduceres, giver forskel mellem de to vingers indfaldsvinkel, som medfører forskel på de to vingers opdrift og modstand og du har et spin! Spin modsat drej kan opstå fx under stigning efter start, hvor farten er lav, og flyet drejer. Når du flyver med høj motorydelse ved lav fart, vil slipstrømmen gøre, at flyet flyver ukoordineret, hvis ikke sideror anvendes til koordinering. Hvis dette kombineres med et højredrej, vil den venstre vinge ligge i læ af kroppen og dermed miste opdrift før den højre. Når stall indfaldsvinkel nærmer sig, således at et vingetab med venstre vinge vil følge, går flyet ind i et spin til venstre. Dette spin kan være ret voldsomt, da der er stor motorkraft. Spin med drej kan opstå fx i drej til finale, hvor du ønsker et hurtigere drej, fordi du er ved at skyde igennem centerlinien. Du giver lidt ekstra sideror for at dreje flyet. Her vil den inderste vinge i drejet i forvejen flyve langsomst, og når du giver ekstra sideror, forværres forskellen mellem de to vinger. Stall træder først ind på den inderste vinge i drejet, og flyet går over i et spin næppe en ønskværdig situation i 500 fod! Generelt kan man sige, at du kan undgå utilsigtet spin ved at flyve koordineret. Et eventuelt stall vil, når du flyver koordineret, ikke give anledning til et spin, men kun til at næsen synker uden vingetab. Orientering i spin De første par gange, hvor du prøver et spin, vil det nok opleves helt overvældende. I det ene øjeblik flyver du ligeud, og i næste øjeblik flyver du lodret ned og roterer. Det betyder, at det kan være overordentligt svært at opfatte, hvad der foregår. Måske opfatter du kun et udvisket landskab foran dig, hvor man end ikke kan erkende, hvilken vej du roterer. Efter nogle stykker spin er det muligt at opfatte og reagere på, hvad der foregår, således at du kan stoppe spinnet i indgangen eller efter at antal omgange. Lange spin Et spin tager to til tre omgange eller mere, før det er nogenlunde stabilt. Det betyder, at rotationen bliver hurtigere og hurtigere de første par omgange. Herefter er rotationshastigheden nogenlunde konstant, med nogle variationer. Pga. balancevæsken i vort indre øre vil vi, efterhånden som væskens rotation passer sammen med flyets rotation, føle, at vi står stille ja det kan ligefrem føles, som om spinet går den anden vej, hvis rotationen tager lidt af. For at gøre det helt klart for os selv og eventuelt en instruktør, er det vigtigt at tælle højt. Normalt tæller man for hver halve omgang. Rotationshastigheden tiltager de første fire omgange, hvorefter den aftager til otte omgange. Det betyder, at du efter otte omgange 10 Tema

11 helt afgjort vil føle en rotation, som er modsat den virkelige rotation. Udretning fra spin Da autorotationen i spin drives af vingernes forskellige opdrift og modstand, ligger nøglen i udretning fra spin her. Piloten skal fjerne forskellen mellem de to vinger. Det gør du ved at modvirke den giring, som flyet er udsat for. Med andre ord så skal du give modsat sideror af den retning, som spinnet har. Modsat sideror Ved at give modsat sideror, opnår du, at begge vinger får samme indfaldsvinkel og dermed samme opdrift og modstand. Det betyder ikke, at indfaldsvinklen ikke er høj, men nu har du mulighed for at ændre på den. En høj indfaldsvinkel reduceres ved hjælp af højderor, dvs. pinden frem til indfaldsvinklen er under den kritiske. Pinden frem Da næsestillingen er ekstrem lav i et spin kan det, for piloter som ikke har set et spin før, virke mærkeligt, at man skal give pind frem på trods af, at man næsten står lodret ned. Dette er ikke desto mindre tilfældet. Når først pinden er kommet frem, hvor meget afhænger af flytype, vil flyet flyve igen, hvilket også kan ses på fartmåleren, som ikke længere viser ekstrem lav hastighed. Når farten stiger vil det være muligt - og ønskeligt - at løfte næsen tilbage op til vandret ligeud flyvning. Krængerorene i neutral Da hele vingen ikke staller på en gang, men det stallede område udbreder sig indefra, er det uvist om krængerorene er stallet. Det betyder, at du skal holde krængerorene i neutral for ikke at risikere at vanskeliggøre udretningen. Motor i tomgang Ved udretning fra spin, sætter du motoren i tomgang. Det er modsat af, hvad du lærer om udretning fra stall. Grunden til, at motoren skal være i tomgang ved udretning fra spin, er, at gyrovirkningen fra propellen enten øger rotationshastigheden i spinnet dvs. større forskel mellem de to vinges opdrift og modstand eller gør spinet mere fladt. Det giver større indfaldsvinkel på begge vinger. Om det ene sker, afhænger af spinretningen, og konklusionen er derfor, at motoren skal være i tomgang. Udretning fra begyndende spin Det er jo - heldigvis - de færreste, som i virkeligheden kommer til at opleve et utilsigtet spin, og da slet ikke flere omgange. Ikke desto mindre er det meget værdifuldt at have forståelse for, hvordan et spin føles, herunder specielt indgangen til spin. Kender du indikationerne, ikke blot i teorien, men har du rent faktisk prøvet det, kan du måske bevare fatningen (fordi du har set det) og foretage nogle fornuftige ror input (fordi du har trænet det) og på den måde standse et begyndende spin inden det bliver til et fuldt udviklet spin Balancekunst Uren flyvning (kuglen væk fra midten) og flyvning nær stall indfaldsvinkel, skal tænde dine alarmklokker. Check ofte kuglen, når du flyver i drej, og lær dig derved at bruge siderorene korrekt til at flyve koordineret (kuglen i midten). Det er en balancekunst, hvor du skal lære at føle, om du kurer rundt i sædet, eller om du sidder behageligt. Hvis situationen opstår, og flyet staller i uren flyvning, vil det ikke alene tabe næsen, men begynde at dreje, og det er drejet, du skal stoppe med siderorene. Når flyet ikke drejer om højaksen, kan det ikke spinne, højst stalle lige frem, og det har de fleste trænet rigtigt meget - pinden frem og fuld gas, så er den klaret. Men læg lige mærke til, at gassen kan give problemer. Slipstrømmen fra propellen rammer halen og får næsen til at løfte sig og dreje til venstre. Proceduren for udretning fra stall er derfor, at næsen skal ned først og herefter gives gas samtidig med, at retningen holdes med sideror, hvorefter du kan påbegynde stigning. Tema 11

12 Hvordan er mit fly Alle fly flyver forskelligt. Ikke kun forskellige typer, men også selv om de på papiret er ens. Derfor er det vigtigt, at du prøver grænserne af for at lære dit fly godt at kende. Af Lennart Wahl Nu skal man ikke blot kaste sig hovedløst ud i et sådant projekt. Hvis det man vil prøve af, er flyvning ved lav fart - og det kan jo være overordentlig interessant at kende sit fly netop i dette regime af hensyn til flyvesikkerheden, bør du forberede sig godt. Grænser At prøve grænser, når vi taler om fly, må ikke foregå ved at overskride dem. Derfor kan forberedelsen foregå på et fly, som har grænserne længere ude - og her kommer netop det spingodkendte fly ind. Her kan du eksperimentere med langsomflyvning og uren flyvning, til du overskrider grænsen for stall/spin. Når du så har lagt grundlaget for dine undersøgelser af eget fly vha. det gode spingodkendte fly, kan du gå tilbage til dit eget - tag gerne en rigtig erfaren instruktør med - ikke nødvendigvis en med mange timer, men en det har prøvet lidt af hvert, og som du har tillid til har en fornuftig holdning - og gå så op, i god højde, og prøv det usædvanlige af. Overraskende vingetab Lad mig komme med et enkelt eksempel på speciel og måske overraskende opførsel: Cessna 150 og 172, som normalt opfattes som meget godmodige, kan som nævnt tidligere tabe en vinge overraskende. Lad os følge scenariet: Efter start med 10 flaps stiges i et svagt drej til højre. Næsen løftes lidt (for) højt, så farten umærkeligt bliver mindre og mindre. Lige pludselig og tilsyneladende umotiveret, staller flyet over venstre vinge, og står stort set lodret ned med næsen i løbet af et split sekund. Men hvorfor? Havde vi kigget på kuglen, havde vi set, at den bevægede sig langsom men sikker ud til højre! Det gjorde den, fordi piloten ikke brugte sit sideror korrekt eller måske slet ikke! Ved ikke at bruge sideroret vil slipstrømmen påvirke venstre side af halefinnen. Det vil dreje flyet til venstre om sin højakse indtil det med tilstrækkelig lav fart og kabinens skyggevirkning på venstre vinge, staller på venstre vinge på trods af, at flyet krænger til højre i sit højredrej - og stor er overraskelsen! Hvad skete der lige der? Forhåbentlig er højden stor nok til en udretning, og forhåbentlig er piloten trænet i denne og tilsvarende situationer. 12 Tema

13 Forebyggelse og udretning fra spin på 12. time Den 12. time kan anvendes på mange fornuftige måder. At udvide sit kendskab til sit eget flys grundlæggende evne til at flyve er givetvis en af dem. For de fleste er det at vælge en lektion med udretning fra udsædvanlige flyvestillinger, herunder forebyggelse og udretning fra spin, en udfordring. At kunne gøre de forbudte ting i et dertil egnet fly under kyndig vejleding gør det muligt at lære og forstå grænserne, så flyvning på eget fly forbliver indenfor grænserne. Næsten alle, tør jeg spå, kommer ned efter den 12. time med spin, loop og rul, og har fornemmelsen af at have udvidet sin forståelse for praktisk aerodynamik på en måde, som man slet ikke kender ved sine normale flyvninger. En forståelse for at man kun laver disse manøvrer i fly, der er konstrueret og godkendt hertil. Stort er smilet også efter en sjov oplevelse. Jo, det kan være farligt - man risikerer at ville have mere! Videre Hvordan kommer jeg så videre? Det første lille skridt vil være at få fat i en dygtig instruktør og sammen med ham at træne stalls, spinindgang og andre usædvanlige flyvestillinger i sit normale fly. Her er muligheden for at friske op og lære noget nyt. Det store skridt for at komme ud over begrænsningerne på sin PA28, C172 el.lign. kræver, at man finder et mere manøvredygtigt fly. Først her vil det være muligt at drage fuldt nytte af den høje grad af frihed, som JAR reglerne har givet os med den 12 time. Tema 13

14 Mit første loop Koncentration - og bekymring - inden min første aerobatictur. En lille beretning om en stor svingtur. Af Anette Rosenthal Det er aldrig sket før, at jeg har været tilfreds med en dårlig vejrudsigt, når jeg har planlagt flyvning. Men denne lørdag er anderledes. Jeg vågner med lettelse til overskyet i 1500 fod. Jeg skal prøve kunstflyvning for første gang, og jeg vil godt indrømme, at jeg har lidt blandede følelser. Selvfølgelig er det spændende, og jeg vil jo gerne, ellers havde jeg ikke planlagt det. Men er det nu også så nødvendigt, når jeg ved, at mit ligevægtscenter har det bedst med stabil flyvning, og jeg alligevel aldrig bliver F16 pilot? Men selv om vejret er dårligt, kan man altid få sig en snak om aerobatic, så jeg tager af sted til Roskilde Lufthavn. Her bliver jeg mødt af Lennart Wahl, der er aerobaticinstruktør. Han flyver en Bellanca Decathlon, et halehjulsfly med 150 hk, constant speed propel og en konstruktion, der kan klare belastningerne ved kunstflyvning. Hvad jeg også bliver mødt af, er en ny vejrudsigt med høj skyhøjde, god sigt og ingen undskyldninger. Flyet skal styres Jeg har forsøgt at være lidt på forkant med flyvningen ved at læse en bog om aerobatic. Egentlig synes jeg, det er lidt svært. Detaljer om propellens gyrovirkning, adverse yaw, og pedaler mig her og der. Flyveteknisk er der helt klart mere at tænke over, end når man bare skal af sted i et lille, hyggeligt turfly. Principielt er det dog ikke meget anderledes, end hvad jeg tidligere har lært om flyvning og aerodynamik. Men fordi aerobatic foregår i en mere livlig model, og fordi manøvrerne udfordrer maskinens flyveegenskaber, får de aerodynamiske forhold og betjening af fx pedalerne en mere afgørende betydning. Og selve formålet med flyvningen er også noget helt andet, end jeg er vant til. Nu er målet ikke at holde flyet så stabilt som muligt, tværtimod skal grænserne udforskes måske ikke så meget flyets som mine egne, suk. Solide seler og faldskærm Efter en grundig briefing, hvor Lennart fortæller om flyet og om det program, vi skal igennem, er der sådan set ikke mere, der holder os tilbage. Jeg får en sikkerhedsfaldskærm på og spænder mig godt fast til sædet med de solide seler. Det er et klart tegn på, at jeg skal ud på en usædvanlig flyvetur, og jeg lader forventningen få magten over bekymringen. Vi letter og flyver mod Holbæk Fjord. Her stiger vi til 4000 fod. Det er tydeligt at mærke, at flyet er mere følsomt for pedaler, end hvad jeg er vant til. Men fordi jeg ikke plejer at flyve med hovedet nedad, har jeg valgt at lade Lennart styre igennem de forskellige manøvrer, så jeg på denne tur blot fornemmer, hvad det handler om. Ruuundt og neeeeeed Lennart spørger, om jeg er klar til første manøvre - et loop. Jep, det er jeg da, siger jeg og spekulerer på, om jeg burde holde fast i noget. Og så går det ellers op, og op, og mere op og rundt og neeeed, mens horisonten drejer rundt om flyvemaskinen. Hvordan han helt præcis gjorde, for at få flyvemaskinen svunget rundt, det fik jeg ikke fat på. Men hold da op, det var lidt af en rutschebanetur. Nu vil Lennart gerne demonstrere et lige rul, og ja, jeg er klar igen. Vi ruller, det føles ok, jeg er dog lidt ør. Derefter kommer turen til et spin, manøvren, som der er en vis risiko for, at man kommer ud i ufrivilligt. Og jeg er glad for, at jeg sidder i et fly, der kan tåle belastningen og med en pilot, som jeg 14 Tema

15 er sikker på kan styre os ud af det. For jeg kan godt fornemme, at det er en situation, der kan være svær at rette op, hvis man aldrig har prøvet det før. Med udsigt direkte ned i jorden hvilket de færreste piloter synes om bliver man snurret rundt og rundt og er derfor ret desorienteret. At man så engang har læst i en bog, at man bare skal sparke modsat ben i og have pinden i neutral, er selvfølgelig fint nok. Men hvad er modsat ben, når man er rundtosset, og ikke har overblik over instrumenterne, der ter sig underligt. Vi nøjes med to rotationer og kommer sikkert ud af spinet. Da jeg har genvundet balancen sådan nogenlunde, slutter vi af med et hammer head. I tre sekunder flyver vi lodret op, så drejer Lennart flyet 180 grader, så næsen igen peger nedad, og vi retter ud til vandret flyvning med et kvart loop. Tilsammen kaldes de manøvrer, vi var igennem, for en basissekvens. Øvrige manøvrer i kunstflyvning består af sammensætninger af elementerne fra basissekvensen. Træning giver overskud Vi flyver roligt tilbage til Roskilde, mens jeg nyder, at horisonten er lige præcis dér, hvor den plejer at være. Det var min første erfaring med kunstflyvning. Jeg synes, det er vildt, voldsomt og vanskelligt men ikke afskrækkende. Det føles faktisk som noget, man kan lære. Jeg forlader flyet med en klar fornemmelse af, at hvis jeg prøver det flere gange, vil jeg kunne genkende bevægelserne og derfor ikke blive så desorienteret. Når jeg kender bevægelserne, vil jeg selv have overskud til at styre flyet. Og netop tanken om at have flyveteknisk overskud, hvis jeg engang ufrivilligt kommer i et spin, tiltaler mig. Ingen tvivl om, at det har været en lærerig tur og en stor oplevelse. Tema 15

16 Flysiktræf 2006 Maribo Lufthavn Du kan læse mere om træffet med fokus på flyvesikkerhed på 16 Tema

17 Tema 17

18 Motorhavari i 2500 fod Et smæld fra motoren i ca fod får katastrofale følger under en flyvning i Sverige for ægteparret Muss. Pilot og co-pilot beslutter sig for at forsøger at lande i knob medvind med det resultat, at de med et brag crasher ned. Af Ingrid og Peter Muss Endelig sommer! Vennerne venter i Siljansnäs. Humøret og forventningerne er i top, vejret er til ug hele vejen på den 3 1 /2 timer lange tur, et forhold vi aldrig før har oplevet! Vi kan se til Dalarne allerede over Kullaberg. Nu mangler vi blot at få fyldt tankene op med den gode, billige benzin i Höganäs, så det er første ben Gilleleje Höganäs med Peter ved pinden. Det blæser godt, knob 350 grader, så vi ryger i luften som en raket, snakker med information og Malmø control. Lander smukt og nydeligt på bane 32, triller hen til tankanlægget og fylder op, mens vi som så ofte før hyggesnakker med en af de venlige og hjælpsomme klubmænd fra sydvestra Skånes flygklubb i Höganäs. Næste ben Höganäs Karlskoga med mor bag rattet, der er kaffe i termokanden og madder i stanniol. Vi skal ned og strække ben, drikke kaffe og skifte pilot, fatter har vundet landingen på Siljansnäs splinternye asfaltbane. Så det obligatoriske kig ned i motoren og som sædvanlig er der rent uden oliestænk, den havde fået en liter ekstra på grund af sommervarmen, primer låst, mixture rich, forvarmer inde, trim sat, et hak flaps - alt klart håndtaget i bund de 180 små krikker under cowlingen sætter i galop, vi ruller kl , stiger igen som en prop på trods af de nu helt fulde tanke - takket være herlige 25 knob lige i snuden. I ca fod siger vi farvel til Höganäs og får kontakt med Malmø, som åbner flyveplanen 14.12, giver os en transponderkode 0217, og fortæller, at der ikke er rapporteret trafik i FL 45, hvor vi agter os op, når man nu for en gangs skyld har en sigt, så man kan se så langt, man gider, som en af vore venner udtrykker det. Hestene vrinsker overstadigt, motoren spinder som en mis, vi er allerede et godt stykke ude over vandet, ca 4 NM fra pladsen, kurs 350, højde ca fod. Det næste, vi hører er, et forfærdeligt smæld, og grå røg vælter ud fra venstre side af motoren. Vi er enige om, at et forsøg på at gå rundt og lande i modvind vil indebære for stor risiko for stall over en vinge i lav højde. Nu er der kun en tanke i Ingrids hoved, og det er NED!! Det vil sige, sekundet efter dukker MOTOR- BRAND op for det indre blik. Åh hjælp, det må vi undgå. Ingrid: Peter tag checklisten for motorbrand. Peter: Hvor er den? Ingrid: Bag på checklisten. Inden det lykkes, har både pint-boardet og KSAK været i hænderne på co-piloten. Sluk for fuel-pumpen (ja, det er gjort), luk for benzintilførslen (ja, det er også gjort men det var det ikke! jeg troede det bare), elektriciteten behøver vi til radio og flaps, så jeg venter med at slukke for hovedstrømmen. Ingrid: Det her kan vi godt klare, der er masser af marker syd for pladsen. De levende hegn er ikke så store, de kan bare hjælpe med til at tage noget af farten. Det her klarer vi, Peter. De næste minutter koncentrerer Ingrid sig så meget om at få farten og flyet ned, at hun bagefter undrer sig over, at hun ikke rev gashåndtaget helt af. Det lykkes at ramme den sydlige ende af bane 14, men naturligvis med alt for høj fart, og flyet hopper i luften igen henover en hvedemark, et levende hegn, det første stykke af en bygmark og godt fladet ud og faktisk trillende på jorden nærmer OY-CFL sig det levende hegn, der står mellem bygmarken og gulerødderne. Ingrid når lige at slukke for hovedstrømmen, før det siger kapouww og flyet står bomstille. Det venligtsindede buskads voksede på et usynligt stengærde. Kl crasher vi ind i et stengærde mellem byg- og gulerodsmarken 300 m syd for pladsen. Da var stilheden øredøvende. Den larmende stilhed hører kun Peter. Efter braget I de første få minutter i stilheden er kun Peter vågen, men han kan høre konen jamre. Hendes højre arm, hvor hånden var knuget om gashåndtaget, har fået facon som en opplantet bajonet. Det gør nok ondt. Peters næse gør 18 Tema

19 hamrende ondt og blodet plasker ned på den gule svømmevest. Men de skal ud af flyveren, risikoen for eksplosion er stor, tankene er sikkert smadret. Tigeren har hood, som skal skubbes tilbage, men kabinen er vredet skæv, og Peter må vride den sønderslåede frontrude til side og kravle ud den vej for sammen med tililende fra klubhuset at hive hooden tilbage og få den bevidstløse pilot ud. Så er redningsmandskabet nået frem og kan overtage kommandoen. Peter kommer i tanker om flyvetasken med penge, lommebøger, mobiltelefoner og når faktisk hen og få fat i den før brandfolkene brøler, om han så kan komme væk! Men kors, hvor var vi glade for at have de ting hos os de næste to dage. For der er meget bureaukrati ved en landing, man skal bæres fra. Pilotens gentagne spørgsmål fra båren til co-piloten, var dog nok lidt overflødigt: Er der nogen, der har lukket flyveplanen? Set i bakspejlet Første tanke vil altid være: Kunne vi have forhindret dette havari? Og der må vi jo omgående sige nej. En cylinder, der separerer er vist bare bad luck. I skrivende stund kender vi ikke årsagen. Var der noget, der kunne have advaret os? Igen nej, motoren lød helt normal, alle motorinstrumenter viste normale forhold, tryk og temperatur var ok. Kunne vi have foretaget en bedre landing? Mange vil sikkert som det første sige: Sideglidning. Hvorfor sidegled de dog ikke? Siden elevtiden har Ingrid ikke trænet sideglidning, og det ligger 20 år tilbage. Mixturen var rich, så at trække mixturen helt havde været en måde at kvitte motoren på, da Ingrid jo ikke fik lukket for benzintilførslen, selv om hun troede det. Hun slukkede blot for fuelpumpen, som faktisk burde have været slukket allerede. Kunne vi være gået rundt og landet mod vinden? Vi stolede ikke på, at vi havde motorkraft og frygtede også, at den ville sætte sig, eller at vi ville få motorbrand, og vi lå i lav højde. Der er samtidig bebyggelse på begge sider af banen. Ved at holde os over banen holdt vi os fri af bebyggelsen, og vi vidste jo, at der var store marker syd for banen. Derfor valgte vi at lande lige frem, selv om der var knob medvind! Men hvad gjorde vi godt da? Flere ting: Vi kom aldrig på noget tidspunkt op at slås om styregrejerne. Vort gode mangeårige samarbejde i cockpittet (godt 1000 timer) holdt altså også, da det blev rigtigt alvorligt. Ingen af os har nogen erindring om panik eller dødsangst under landingen. Den første nat på sygehuset i Helsingborg insisterede Peter på, at vi skulle være sammen, selv om han hørte til hals-næse-øre-departementet og Ingrid til ortopædkirurgisk. Det krævede en høj røst og et meget bestemt tonefald fra Peter, men det lykkedes. Ingrid, som jo var lettere bevidstløs og omtumlet, kunne derfor natten igennem få svar på alle spørgsmålene og få fyldt hullerne i rækken af begivenheder ud: Hvad laver vi her? Hvad er der sket? Hvad fløj vi i? Hvorfor ser du sådan ud? Vi tog imod tilbuddet om besøg af en krisepsykolog, som lyttede til vores fortælling og kunne bekræfte, at vore reaktioner efter havariet var helt normale, og som kunne forberede os på, hvad vi yderligere kan komme til at opleve af reaktioner hos os selv. Men vigtigst af alt: Vi holdt fast i vores beslutning, da den var truffet. Man kan altid diskutere, om den var den mest optimale, men vi holdt fast. Piloter med længere erfaring end os ville måske have valgt en anden løsning. Vi valgte den, vi med vores erfaring mente var den bedste i den situation, og vi overlevede, resten er jo kun bøjet metal. Efter smældet Ingrid: Hvad var det? Motoren lyder, som når man putter en cykelpumpe i en tørretumbler! Peter: Ved det ikke. Ingrid: Hvad gør vi? Peter: Går tilbage og lander. Ingrid: Med 25 knob i røven? Peter: Ja!! Ingrid: OK! (Prøver at give gas for at nå ind over land, men cykelpumpelyden får mig til at tage gassen helt og svæve). Peter: Malmø fra OY-CFL mayday mayday. Vi har motorhavari og forsøger at lande på h-näs. Malmø: OY-CFL stay on my frequency. Tema 19

20 Sagt om flysiktræffet på Maribo Lufthavn Ud over en spændende weekend med flyvning på programmet var det også rart igen at opleve, at SLV ikke bare står for høje gebyrer, men faktisk også interesserer sig endda rigtig meget for at hjælpe privatflyvningen til sikker og god flyvning. Ligeledes igen at få sat ansigt på Havarikommissionen og få aflivet myten om, at både SLV og Havarikommissionen er nogle "store stygge ulve", som kun er ude på at slå os alle sammen i hovedet." Min umiddelbare holdning er, at arrangementet er utroligt seriøst og givtigt for såvel nye som gamle piloter. Det er mig ubegribeligt, at ikke flere piloter benytter denne GRATIS mulighed for at deltage i et glimrende kursus med dygtige eksperter. Tilsvarende ekspertise og træning skal man jo betale i dyre domme for hos sin instruktør og flyveskole, så jeg mener, at flysikprojektet er en ganske enestående mulighed for at forbedre sin egen kunnen og i sidste ende at højne flysikkerheden på landsplan. Der findes vel i virkeligheden ikke noget alternativ til dette arrangement?

Unionshåndbog UDDANNELSESNORMER - FLYVNING

Unionshåndbog UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 1 af 10 Uddannelse i kunstflyvning kan alene forestås af førsteinstruktører, der er uddannet i og af Dansk Svæveflyver Union er godkendt til at forestå en sådan undervisning. Instruktøren skal

Læs mere

RFK klubmesterskab 2014. FEJL:

RFK klubmesterskab 2014. FEJL: RFK klubmesterskab 2014. Her følger flyveprogrammet for årets klubmesterskab i Radioflyveklubben, Frederikssund. Flyveprogrammet skal gennemflyves 3 gange og de 2 bedste runder tæller i slutresultatet.

Læs mere

Angle-flying Sikkerhedskrav?! Hvad er flyveretningen? Hvor kraftig og hvad retning er vindene på jorden og i højden?

Angle-flying Sikkerhedskrav?! Hvad er flyveretningen? Hvor kraftig og hvad retning er vindene på jorden og i højden? Angle-flying Som i så mange andre lande er tracking eller angle-flying blevet rigtig populært, og det forstår man godt. For mange mennesker er det at eksperimentere med ens vinkel, hastighed og kropsposition

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Aerodynamik Lektion 3. Where am I? Charles A. Lindberg, upon arrival in Paris

Aerodynamik Lektion 3. Where am I? Charles A. Lindberg, upon arrival in Paris Aerodynamik Lektion 3 Where am I? Charles A. Lindberg, upon arrival in Paris } Hvad snakkede vi om sidste gang? Kræfter på et fly Drej G-kræfter / lastfaktor Stall og spind Flaps og slats/slots } Hvad

Læs mere

Eksamensspørgsmål til aerodynamik

Eksamensspørgsmål til aerodynamik 1. Nogle ror anvender aerodynamisk afbalancering. Hvorfor? a) For at opnå en bedre aerodynamisk strømning omkring roret. b) For at piloten ikke skal bruge så store kræfter på at bevæge roret under flyvning.

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne MEDDELELSE NR. 03 FLYVNING NR. 03 DATO: 22.01.08 Emne: Brug af simulator i uddannelsen til

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Kend din flyveplan Horisontale spring fylder naturligvis mere i luftrummet end andre former for spring. Det er derfor vigtigt,

Kend din flyveplan Horisontale spring fylder naturligvis mere i luftrummet end andre former for spring. Det er derfor vigtigt, Som i så mange andre lande er tracking, tracing eller angle-flying blevet enormt populært. For mange mennesker er det at eksperimentere med ens vinkel, hastighed og kropsposition hele essensen ved at flyve.

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

RASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER

RASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER 2 RASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER It is possible to fly without motors, but not without knowledge and skills! Wilbur Wright HVAD HAR VI GLEMT SIDEN SIDST? Opdrift / opdriftcenter Opdrift

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

UDDANNELSESLOGBOG FOR TIPHOLDER, FLYHENTER, WIREHENTER OG SPILFØRER

UDDANNELSESLOGBOG FOR TIPHOLDER, FLYHENTER, WIREHENTER OG SPILFØRER UDDANNELSESLOGBOG FOR TIPHOLDER, FLYHENTER, WIREHENTER OG SPILFØRER Navn: Dette er en slags uddannelseslogbog for de praktiske opgaver der er i forbindelse med afvikling af flyvningen. For at vi kan afvikle

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

PFT. TEORI 2016 HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

PFT. TEORI 2016 HERNING SVÆVEFLYVEKLUB PFT. TEORI 2016 HERNING SVÆVEFLYVEKLUB NAVN: PILOT NR.: DATO: SIDSTE 3 MDR. SIDSTE 12 MDR. TOTAL STARTER TIMER INDSÆT DIN TRÆNINGSTILSTAND I BAROMTERET PFT. TEORI OK INSTRUKTØR: I- NUMMER: PFT Spørgsmål!

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 17 Hvad skal du bl.a. være opmærksom på, ved landing på en plads med en markant bredere bane, end du er vant til?

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

F3A X-klassen Program og manøvrebeskrivelser

F3A X-klassen Program og manøvrebeskrivelser F3A X-klassen Program og manøvrebeskrivelser F3A X-klassen Beskrivelse af manøvrerne for R/C kunstflyvning Alle manøvrer starter i samme højde og på samme linje. Centermanøvrer starter og slutter i samme

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Dette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL

Dette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL Dette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL Side 1 INTRO: Der er mange tilgange til flyvning, man kan uddanne sig til pilot eller stewardesse/steward, eller man kan nøjes med at være passager. Med begge

Læs mere

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Elevhæfte Til mellemtrinnet, natur/teknologi Vindens kræfter og materialeegenskaber 1 Højt at

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug. 1 Introduktion Du har garanteret hørt denne sætning før Din serv skal være et våben og en fordel for dig Men er den nu også det? Eller er det mere et redskab som du bruger til at sætte bolden i gang med?

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

LEMVIG FLYVEKLUB. Tipholderkursus. -for vordende svæveflyvere

LEMVIG FLYVEKLUB. Tipholderkursus. -for vordende svæveflyvere LEMVIG FLYVEKLUB Tipholderkursus -for vordende svæveflyvere Indledning Når man som nybegynder skal færdes på en flyveplads, kender man ikke færdselsregler, omgangstone og lignende, og man kommer derfor

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

PPL(A) Luftfartøjskendskab og flyvelære. 32 spørgsmål, 60 minutter. Elevsæt: 6042 Masterset: 7161

PPL(A) Luftfartøjskendskab og flyvelære. 32 spørgsmål, 60 minutter. Elevsæt: 6042 Masterset: 7161 32 spørgsmål, 60 minutter Elevsæt: 6042 Masterset: 7161 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 29 Højderoret anvendes til at bevæge flyvemaskinen omkring: a) tværaksen. b) højaksen. c) propelaksen. d) længdeaksen.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

Havarirapporter 2009 Havari Havari

Havarirapporter 2009 Havari Havari rapporter 2009 I 2009 blev der indberettet 11 havarier og 2 hændelser til DULFU s havarigruppe. Der har været ét tilfælde med svær personskade og to tilfælde med let personskade. I det følgende er havarierne

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Dansk Faldskærms Unions AFF ELEVHÅNDBOG

Dansk Faldskærms Unions AFF ELEVHÅNDBOG Dansk Faldskærms Unions AFF ELEVHÅNDBOG 1 Introduktion AFF er en forkortelse for Accelereret Frit Fald AFF er altså en hurtigere måde at lære at beherske det frie fald på end den traditionelle (automat/-

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok. BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

De Officielle Le Mans Regler 2015

De Officielle Le Mans Regler 2015 De Officielle Le Mans Regler 2015 24. september 2015 1 Om Spillet Le Mans er et racerbile spil, hvor hold á tre personer kører i 24 timer på den officielle Le Mans bane. Der er enkelte undtagelser i reglerne

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål

Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål Kursus for kursusledere den 25. september 2013 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Få inspirationsmail på www.habitmanager.com 1 Værktøj:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv

RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv www.karinnilsson.dk Trin 1 Kod din indre GPS Start med at gøre dig klart, hvad du gerne vil opnå. De fleste der kommer til mig ved alt om, hvad de gerne vil være FRI

Læs mere

SCHEIBE SF-25 C OY-XRI

SCHEIBE SF-25 C OY-XRI 07.08.2014 REDEGØRELSE Havari 9-3-2014 med SCHEIBE SF-25 C OY-XRI Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 7 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Ketcheropvarmning: Stafetter: Afleverer bolden til næste i køen!

Ketcheropvarmning: Stafetter: Afleverer bolden til næste i køen! DROP IN Der er 3 baner til rådighed, og jeg forestiller mig, at hvis der kun er 2 Drop-in-tovholdere, så er der en bane, hvor der gives instruktion til øvelser + emne (fx serv og så evt. have udskrevet

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse.

Tilfredshedsundersøgelse. Tilfredshedsundersøgelse. Vi har i år valgt at lave undersøgelsen med vægt på en anderledes uge nemlig vores årlige skitur til Skt. Johann i Østrig. Du kan i det nedenstående se, hvad eleverne blev spurgt

Læs mere

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Kan du huske den sidste gang du havde den der helt perfekte dag med din hest? Vejret var fantastisk, din hest var glad og frisk (uden at være

Læs mere

MUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:

MUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER: KAMPLEG FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: I skal bruge: 2 aquaorme I har begge en aquaorm i hånden, som I skal fægte med. Først kan det gælde om at ramme hinandens

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

- 18- S-TEORIPRØVE 2 1) En af piloterne har netop været forkølet, men mener nok, at der kan flyves. Under opstigning er der lettere tryk i ørerne, men det svinder efter kort tid. Under nedstigningen kommer

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

RASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER

RASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER 3 RASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER Where am I? Charles Linbergh, upon arrival in Paris HVAD HAR VI GLEMT SIDEN SIDST? Flyets akser Last factor / Load Factor Stall Flaps, Slats og Slots

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere

PIPER PA32 301XTC OY-GUN

PIPER PA32 301XTC OY-GUN 07.08.2014 REDEGØRELSE Havari 1-6-2014 med PIPER PA32 301XTC OY-GUN Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 6 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere