Nr årgang November 2014 (141) - tidsskrift for vejr og klima

Transkript

1 Nr årgang November 2014 (141) - tidsskrift for vejr og klima

2 VEJRET - tidsskrift for vejr og klima Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Kasper Stener Hintz, [email protected] Giro (indbetalingskort type 01 i netbanken) Fra udlandet: SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Hjemmeside: Formand: Eigil Kaas, tlf , [email protected] Næstformand: Sven-Erik Gryning [email protected] Sekretær/ekspedition: Kasper Stener Hintz Tlf: [email protected] Kasserer: Kristian Pagh Nielsen Tlf [email protected] Redaktion: John Cappelen (Ansvarh.) Lyngbyvej København Ø Tlf , [email protected] Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Jesper Eriksen - Thomas Mørk Madsen. Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på [email protected] Foreningskontingent: A-medlemmer: 250 kr., C-medlemmer (studerende): 150 kr., D-medlemmer (institutioner): 255 kr. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. januar 2015 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Fra redaktøren Er Vejret blevet en føljeton? Man skulle næsten tro det, for igen er hovedtemaet danske skybrud i sommer og efterår. Denne gang er det 31. august 2014, der dominerer - et skybrud, der formentlig overgik 2. juli 2011, og som ydermere var svært at forudsige. Begivenheden behandles både teoretisk og empirisk og ledsages også af en øjenvidneberetning. Desuden behandles et andet dansk skybrud. Regnen i Vendsyssel den oktober er dog ikke med. Dels faldt regnen hen over redaktionsstop på bladet, dels var der ikke tale om skybrud, men bare "almindelig" regn (omend i rigelige mængder). Ikke kun i Danmark har det regnet, så vi indleder med en artikel, der beskriver lignende begivenheder fra Europa i den forgangne sommer. Så har man jo et sammenligningsgrundlag. Der står også et jubilæum for døren. Den 3/12 er det 15 år siden, at Decemberorkanen raserede Danmark. I den anledning bringes en anden øjenvidneberetning. Men alt er ikke ulykker. Læs også om NMM 2014, eller om det vidstrakte observationsnet langs vejene, Og til slut en efterlysning; Hvad hed vejrstationerne på Kalundborg Langbølge egentlig? Anders Gammelgaard Indhold Uvejr i Europa... 1 Multiskybrud over København og Malmø... 7 Skybrud over København og DK Øjenvidneberetning om skybruddet Nordisk Meteorologmøde Der blæst' en vældig vind Vejstationsnettet Rejsemål: vejrstationer! Forsidebilledet Vand - også meget af det - er ikke længere et særsyn i København. Men bølger! Det kræver alligevel en del. Billedet er taget natten til den 31. august 2014 af Mathias Øgendal (presse-fotos.dk), Bagsidebilledet Åh nej, nu igen! Foto: Sebastian Pelt om morgenen den 31. august 2014.

3 Europæiske uvejr i sommerhalvåret 2014 Af meteorolog Jesper Eriksen Nede over det europæiske kontinent kan uvejr blive noget kraftigere end hvad vi er vant til her i Danmark. Og denne sommer og i det tidlige efterår er det ikke gået stille for sig. Kæmpehagl fra -83 grader kolde tordenbyger Natten til den 9. juni og videre gennem dagtimerne ramte et uvejr således Frankrig og senere Belgien, Holland og den nordlige del af Tyskland. Lokalt blev op til 8-10 cm store hagl observeret, se figur 1, hvilket er usædvanligt store hagl for Europa. Figur 2. Optagelse fra Meteosat-10 i den infrarøde kanal 12.0, der kan afsløre temperaturen af skytoppene. Det fremgår, at skytoppene i tordenbygerne over den nordvestlige del af Frankrig stedvis var nede omkring 200k, hvilket er omkring 73 graders frost. Figur 1. Kæmpehagl fra Loiret i Frankrig (et område ca. 300 km sydvest for Paris) taget af Corentin Léger den 9. juni om morgenen. Haglene faldt i forbindelse med kraftige tordenbyger, hvoraf nogle blev karakteriseret som superceller. Satellitbilledet i figur 2 viser skytop-temperaturen 9. juni kl. 0215utc. I tordenbygerne over den vestlige del af Frankrig og Beneluxlandene var de koldeste skytoppe omkring 200K, altså omkring -73C. Da uvejret var på det kraftigste var temperaturen i toppen af de kraftigste CB-er helt nede på omkring -83C [1]. Der må have været godt knald på opdriften i disse byger, som også dannede kæmpehaglene. Vejret, 141, november 2014 side 1

4 Af figur 3 kan det aflæses, at hagl på 8-10 cm i diameter vil have en teoretisk faldhastighed på omkring 150 km/timen. Som det fremgår af figur 4 kan hagl af denne størrelse forårsage seriøse skader på mennesker og materiel. Havde de været bare lidt større kunne de have været forbundet med decideret livsfare. Hagl ødelagde udsigt til kanon fransk vinhøst For hagluvejr gælder, at jo større haglene er, desto færre bliver det antal, der falder pr. areal-enhed. Mindre hagl vil derfor falde mere tæt, men kan faktisk også give skade på materiel, og de mindste hagl vil oftest føre til glatte veje, da haglene lander på jorden som et tæt bombardement. En lørdag eftermiddag i slutningen af juni i år drog et uvejr med hagl på størrelse med golfbolde hen over Côte de Beaune regionen i den sydøstlige del af Frankrig lidt nord for Lyon. Haglene faldt konstant i, hvad der ifølge øjenvidner blev opfattet som et maskingeværsagtigt bombardement, der varede i bare 3-7 minutter ([2] og [3]). Efterfølgende frygtede de hårdest ramte vinavlere, at mellem 40 og 80 procent af druerne kunne være ødelagt af haglene, og det i et år, der ellers tegnede til at blive et godt vinår grundet varmt vejr med rigelig nedbør. Dette er i øvrigt tredje sommer i træk, at hagl laver store ødelæggelser for den franske vinhøst i dette område. Franske vinbønder er meget sårbare over for hagl, da ca. 70 procent af dem ikke er forsikret mod skaderne. Dem, der er, får oftest kun dækket en meget lille del af deres tab. Figur 3. Den teoretiske faldhastighed opgivet i m/s (y-aksen) af et hagl, der antages rundt og symmetrisk, som en funktion af diameteren i mm. Det fremgår, at et hagl på 80 mm i diameter vil have en faldhastighed på omkring 38 m/s. Kilde: Figur 4. Hagldiameteren står yderst til venstre. Herefter de kendte objekter, haglene kan sammenlignes med, og endelig den form for skade, de kan give. Kilde: Munich RE, Derfor havde vinavleren Domaine Chauvenet, som producerer Pommard rødvin og Beaune Premier Cru, investeret i hele 34 såkaldte haglkanoner, se figur 5. Kanonerne skyder en lydbølge/ chokbølge op mod uvejrsskyerne i håb om at kunne ødelægge haglene, eller rettere forhindre dem i at blive dannet. De var placeret for hver 6 km2, og blev tændt kl. 9 om morgenen, da vejrudsigten lød på hagl. På internetsiden how.html kan man læse, at trykbølgerne skal sendes op i side 2 Vejret, 141, november 2014

5 Figur 5. En haglkanon, produceret af firmaet Eggers. Kilde. http: // skyen, mens haglene er i dannelsesfasen, da virkningen udebliver, hvis haglene først er i deres solide form. Hagl falder oftest i forbindelse med tordenvejr, og i disse opstår der trykbølger, der er langt større end det, kanonen kan præstere, og alligevel overlever haglene jo. Endvidere er det svært/næsten umuligt at nå at ramme en haglbyge med en chokbølge under dannelsesfasen, så der er en del debat om, hvorvidt kanonen virker eller ej. Ikke overraskede findes der ingen videnskabelig undersøgelse, der har vist, at kanonerne virker. Haglkanonerne så da også ud til at skyde med løst krudt, idet de første estimater af skaderne fra Pommard området var på % af druerne i den sydlige del, og % i den nordlige. I Beaune blev samtlige vingårde ramt med skader varierende fra 10 til 90 % af druerne ([2] og [3]). I Danmark findes der faktisk mindst én haglkanon, idet frugtavler Niels Mortensen i Vejstrup på Fyn købte et eksemplar, efter at han for nogle år siden fik ødelagt for over 1 million kroner af sin høst. Hans æbler tog så megen skade af hagl, at de kun kunne bruges til æblemost, til en langt lavere kilopris. Ekstreme franske og italienske skybrud Tilbage i sommeren 2007 målte en DMI-station ved Gråsten i Sønderjylland 142mm regn på halvanden time. Dette er det mest ekstreme skybrud, vi kender til herhjemme. Under et skybrud veksler nedbøren dog hurtigt i intensitet, og den 2. juli 2011 registrerede to målestationer ved hhv. Botanisk Have i København og Ishøj Varmeværk næsten 30 mm regn på bare 10 minutter. Skybrud er i Danmark defineret som 15 mm eller mere på en halv time. Sammenligner man et skybrud i atmosfæren med, at man vrider en våd karklud, er det klart, at en vådere karklud/atmosfære giver kraftigere skybrud. Og jo hurtigere luften stiger til vejrs i bygen, desto hurtigere kan nedbøren falde ud af bygeskyen. Derfor er det ingen overraskelse, at der er steder i Europa, f.eks. nede omkring det varme Middelhav, hvor der kan komme langt kraftigere skybrud end i Danmark, navnlig hvor topografiske effekter kommer i spil, som når den fugtige luftmasse møder nogle bjerge. Et varmt Middelhav alene giver dog ikke nedbør. Der skal være en mekanisme, der sætter det hele i gang. Luften skal være instabil, Vejret, 141, november 2014 side 3

6 Figur 6. Temperaturanamolier for perioden 14. september 2014 til 11. oktober Det springer i øjnene, at den nordøstlige del af Stillehavet syd for Alaska og også Beringshavet var 2-4 grader varmere end normalt. Men også Middelhavet var noget varmere end normalt, stedvis 2-3 grader. Kilde: NOAA. dvs. tilpas kold i højden, og derfor er det typisk om efteråret, at man ser de kraftigste skybrud og tordenbyger i middelhavsegnene. I dette efterår har en stor del af Middelhavet indtil videre faktisk været 2-3 grader varmere end normalt (se fi gur 6). Om det er derfor, at man fl ere steder i Sydeuropa har været udsat for særdeles kraftige skybrud i den første halvdel af efteråret, vides ikke, men det kan helt sikkert have været en medvirkende og forstærkende faktor. Den 29. september blev byen Montpellier i Sydfrankrig f.eks. ramt af 290 mm regn. Nedbøren kom i forbindelse med kraftige regn- og tordenbyger, der trak fra Middelhavet op mod den franske middelhavsby, som for øvrigt ikke ligger direkte omgivet af bjerge, så her kan topografi ske effekter ikke være så vigtige. De kraftigste af bygerne havde samlet sig på en meget smal linje orienteret i en nord-syd retning, hvorpå bygerne kørte fra syd mod nord på langs af linjen. Et bevis på, at linjen var meget smal, vidner de beskedne 23 mm sydvest for byen om (se fi gur 7). Figur 7. Den 12 timers samlede nedbørssum i perioden fra 06 til 18utc den 29. september Montpellier ligger ved de 290 mm, men ikke så langt sydvest for byen kom der kun 23 mm. Kilde DMI. side 4 Vejret, 141, november 2014

7 Figur 8. Forskellige vejrparametre målt time for time i perioden fra kl. 13 til 03 om natten i byen Montpellier. Stationen hedder Frejorgues Mellem kl. 15 og 18 kom der omkring 250 mm nedbør. Kilde Meteo France. Nærstuderer man nedbørsmængderne i fi gur 8, fremgår det, at der mellem kl. 15 og 18 kom omkring 250 mm regn, i øvrigt samtidigt med at lufttrykket var omkring 1024hPa. Billeder og videoer på nettet så meget dramatiske ud, men heldigvis var der ingen meldinger om dødsfald under dette uvejr. 290 mm er svært at forestille sig her i Danmark, og det skulle også ifølge mine oplysninger være en nedbørsrekord for selve byen Montpellier. Men for Frankrig som helhed er det nok ikke usædvanligt, at der lokalt i bjergene, hvor topografi ske effekter spiller ind, kan komme disse ekstreme nedbørsmængder. Senere på efteråret blev de 290 mm da også langt overgået af en målestation km nordnordøst for den italienske storby Genoa. Figur 9 viser, at der blev registreret hele 500 mm nedbør i tidsrummet fra om morgenen den 9. oktober til omkring middag den 10. oktober, og på et tidspunkt faldt der 135 mm på Figur 9. En nedbørsmåling fra Geirato, placeret 58 meter over havets overfl ade, ca. 10 km nord-nordøst for storbyen Genoa. Søjlerne angiver 1 times nedbør og skal afl æses ude til venstre. Den røde linje viser den samlede nedbørsmængde og skal afl æses ude til højre. Det fremgår, at der faldt omkring 500 mm på 30 timer, og på en enkelt time kom der en overgang hele 135 mm nedbør. Kilde Meteoliguria. Vejret, 141, november 2014 side 5

8 en time. I centrum af selve byen Genoa registrerede en måler dog noget mindre (figur 10), kun lidt over 200 mm samlet, og lidt over 50 mm på en time da nedbørsintensiteten var højest. Omkring Genoa er der bjerge og bakker, se figur 11, så det kan skyldes topografien, at måleren lidt uden for byen fik 500 mm, da den ligger for foden af en bakke/ et bjerg. Uvejret i Genoa kostede desværre et menneskeliv, da en mand druknede efter at være blevet fanget af vandmasserne i en viadukt tæt på en station. Figur 12 viser en af Genoa s gader under skybruddet. En ting er, hvad der faldt af nedbør i selve byen, men floden Bisagno går gennem byen, og den gik også voldsomt over sine bredder og gave enorme oversvømmelser. Global opvarmning eller tilfældigheder Når jeg skulle skrive fysikrapport i gymnasiet, skulle der altid være et afsnit om måleusikkerhederne. Og en ting er sikkert, når det drejer sig om skybrud: den dag i dag er vi ude af stand til at måle de lokale ekstremer korrekt, alene fordi vi ikke har nok nedbørsmålere nede ved overfladen - i en perfekt verden skulle der måske være 4 stk. pr. km 2 eller noget i den stil. Det er der langt, langt fra. Selvfølgelig er der radarestimeret nedbør, men selv her udjævnes Figur 10. En nedbørsmåling fra centrum af Genoa, placeret 30 meter over havets overflade. Søjlerne er 1 timers nedbør, og skal aflæses ude til venstre. Den røde linje er den samlede nedbørsmængde og skal aflæses ude til højre. Det fremgår, at der faldt lidt over 200 mm på 30 timer, og på en enkelt time kom der en overgang lidt over 50 mm nedbør. Kilde Meteoliguria. Målingerne kan findes på denne side der i pixels, oftest mellem 1-3km, og selve metoden kan variere alt efter, om man er i Frankrig, Japan, Danmark osv. Og går man længere tilbage i tiden, ved vi endnu mindre om skybruds faktiske styrker. Er der en hændelse i en storby, det være sig i Lissabon, Genoa, København osv., kan man for det meste ved en hurtig søgning på internettet finde ud af, at noget tilsvarende er sket før på et eller andet tidspunkt. Men mange skybrud, der har ramt øde/befolkningsfattige områder, har sikkert ikke fundet vej til historiebøgerne. Mange videnskabelige undersøgelser peger dog på at disse kraftige skybrud er blevet hyppigere i nyere tid, som et udslag af et varmere klima. Så måske er det, hvad vi ser tegn på nu? Figur 11. Placeringen af nedbørmålere er markeret med grønne prikker. Genoa centrum giver sig selv, men Geirato ligger 10-15km nord-nordøst herfra, til højre for teksten/stedet Trensasco. Det fremgår at Geirato ligger for foden af en bakke/et lille bjerg. Kilde Meteoliguria. side 6 Vejret, 141, november 2014

9 Kilder [1] home/images/imagelibrary/dat_ html [2] world/2014/jun/29/french-winegrowers-fear-harvest-hailstorms-destroyvineyards [3] /06/hail-crushes-hopes-for-bumper-burgundy-vintage [4] De italienske nedbørsmålinger kan findes på denne side http: // /~omirl/WEB/mappa_ sensori.html?para=rai Figur 12. Genoa s gader under det voldsomme skybrud. Fotograf ukendt. Multi-skybruddet over København og Malmø den 31. august 2014 Af Niels Woetmann Nielsen, DMI Indledning Fra maj til september 2014 har der været ganske mange skybrud og kraftig-regn hændelser i Danmark, og så sent som midt i oktober faldt der på et døgn over 100 mm nogle steder i Vendsyssel. Til sammenligning faldt der natten til den 31. august på mindre end 2 timer over 100 mm flere steder på Østerbro i København. Dette multi-skybrud udviklede sig meget hurtigt. På vejrradaren dukkede der kort efter midnat (dansk sommertid) et relativ svagt ekko op over den nordvestlige del af København. Nye ekkoer opstod opstrøms, og på mindre end en time var der dannet et bånd af ekkoer, der strakte sig fra Amager og nordpå langs Sjællands øresundskyst. Ekkobåndet gav i de følgende 2 timer de nævnte mere end 100 mm regn flere steder i den østlige del af København (formentlig inklusiv den vestlige del af Øresund). Vejrmodellerne, som var til rådighed, gav ikke meldinger om et muligt skybrud. Derfor havde den vagthavende meteorolog ikke noget grundlag for i tide at udsende et varsel om skybrud. I stedet var der om eftermiddagen med vejrmodellerne som vejledning blevet udsendt et varsel om kraftig regn (mindst 24 mm på en time), gældende fra søndag morgen, og dette varsel viste sig at være berettiget. I denne artikel ser vi nærmere på multi-skybruddet ved først at analysere vejrudviklingen, som førte til det voldsomme regnvejr, og derefter at se på lokale forhold, som måske bidrog til, at de store nedbørmængder netop faldt i Øresundsområdet med tyngdepunkter på ydre Østerbro og op langs øresundskysten og få timer senere med et nyt tyngdepunkt på den østlige side af Øresund ved Malmø. Vejrudviklingen frem mod skybruddet Uvejret over København opstod i den østlige udkant af kernen i et afsnøret (cut off) lavtryk (CL). I perioden fra 00 UTC den 28. august (02 dansk sommertid den 29. august) til 00 UTC den 31. august bevægede CL sig under Vejret, 141, november 2014 side 7

10 Figur 1. T15 analyser af lufttryk ved havniveau (hvid, 5 hpa intervaller) og vindhastighed i 300 hpa (WMO standard). Vindens fart i m/s er vist i 5 m/s intervaller fra 0-5 m/s (lysegrå) til m/s (brun) øverst på delfigurerne. Fra øverst tv. til nederst th.00 UTC den , 30. og 31. august opfyldning fra Nordatlanten nordvest for Irland over Skotland til den nordlige Nordsø (Figur 1). Undervejs hen over en stadig varmere havoverflade er luftmassen i kernen af CL blevet opblandet ( homogeniseret ), først og fremmest som følge af turbulens og bygeaktivitet (dyb fugtig konvektion). Opblandingen sker ved, at den turbulente luftstrømning ved overfladen transporterer vanddamp og sensibel varme fra overfladen til den nederste del (grænselaget) af troposfæren, mens bygeaktivitet dels fører vandamp videre fra grænselaget op i den frie troposfære (troposfæren over grænselaget) og dels opvarmer den frie troposfære via frigørelse af latent varme ved kondensation. Bygeaktiviteten muliggøres af en relativ kold fri troposfære, som netop kendetegner afsnørings-lavtryk. Den dybe fugtige konvektion kan vedligeholdes, fordi CL bevæger sig hen over en stadig varmere overflade. Homogeniseringsprocessen medfører at de vertikale profiler af temperatur og dugpunkt i den frie troposfære nærmer side 8 Vejret, 141, november 2014

11 Figur 2. Infrarødt (kanal 9) MSG-billede fra 00 UTC den 31. august sig en og samme fugtadiabat. Sidstnævnte beskriver med tilnærmelse temperaturændringen som funktion af højden i en luftpartikel, som mættet med vanddamp bevæger sig op gennem den frie troposfære. Radiosondemålinger fra Schleswig Figur 1 (delfigur nederst til højre) og satellitbilledet i Figur 2 viser, at Danmark med undtagelse af Bornholm 00 UTC den 31. august befinder sig i kernen af CL. Derfor ville det være oplagt at studere radiosondemålinger (ballonmåling af temperatur, dugpunkt og vindhastighed som funktion af højden) fra Danmark, men sådanne målinger blev ikke foretaget i den betragtede periode. De nærmeste sonderinger, som kunne være relevante i forbindelse med skybruddet, blev foretaget i Schleswig og Greifswald. Sidstnævnte sondering fra 23 UTC den 30. august sorteres fra, fordi ballon-målingen ifølge Figur 2 foretages inde i frontzonen, som adskiller kernen i CL fra noget lunere luft mod syd og øst. Derimod er sonderingen på samme tidspunkt fra Schleswig interessant, fordi Figur 2 viser, at målingen foregår i lavtrykskernen og derfor også forventes at være nogenlunde repræsentativ for forholdene over København, der som nævnt også befinder sig i kernen af CL. Radiosondemålingerne fra Schleswig den 30. august, 23 UTC er vist i Figur 3. Det bemærkes først, at der hele vejen op til tropopausen i ca. 10 km s højde gælder, at temperaturen ikke adskiller sig ret meget fra Vejret, 141, november 2014 side 9

12 Figur 3. Radiosondemålinger fra Schleswig 23 UTC den 30. august dugpunktet. Dernæst bemærkes, at det målte temperaturprofil ikke afviger ret meget fra den fugtadiabat, som skærer 1000 hpa (vandret linje) ved ca. 14 C. På figuren er fugtadiabaterne (for hver femte grad) vist som stiplede kurver, der krummer mod venstre. Sonderingen viser således en fugtig luftmasse med en temperatur, som er tæt på at følge en fugtadiabat, altså med de egenskaber, man vil forvente, hvis luftmassen i den afsnørede kerne gennem længere tid har været udsat for turbulente transporter og bygeaktivitet. Endelig bemærkes, at vinden i troposfæren er svag og uden markante retningsændringer. Et beskedent vindmaksimum på ca. 17 m/s ved tropopausen illustrerer de svage vindforhold, hvilket samtidig betyder, at luftmassen har et svagt vertikalt vindshear. Ifølge [1] og [2] vokser nedbørseffektiviteten med aftagende vertikalt vindshear. Ved nedbørseffektivitet forstås forholdet mellem den målte nedbørsintensitet ved jordoverfladen og vanddamp-fluksen (kgm -2 s -1 ) gennem skybasen. Det svage vertikale vindshear kan derfor have været en medvirkende årsag til de høje nedbørsintensiteter, der blev målt under skybruddet i København. LCL, LFC og EL På sonderingen i Figur 3 viser højre og venstre blå kurve hhv. temperatur og dugpunkt som funktion af højden. Luften nær SCHLESWIG 30.august UTC N 9.55 E Skyer: 8097/ Part A+B Instabilitetsindex: 27 Nulgrad FL: 082, 081 AGL overfladen (1001 hpa) har et blandingsforhold (mixing ratio) på 9.47 g/kg, en temperatur på 13.2 C og et dugpunkt på 13.0 C. Blandingsforholdet kan aflæses på diagrammet ved at følge en kurve for konstant blandingsforhold (stiplet næsten ret linje, der skråner mod højre), gennem dugpunktet i 1001 hpa. Figur 4. CAPE (blå), CIN (brun) og w max (grøn) beregnet for radiosonde målinger fra Schleswig i 12 timers intervaller fra 00 UTC den 28. august til 12 UTC den 31. august Enhed for CAPE og CIN er m 2 /s 2 og for w max 0.1 m/s ft IS x1000 m WS kt/100ft side 10 Vejret, 141, november 2014

13 Figur 5. Radiosondemålinger fra Schleswig 11 UTC den 30. august SCHLESWIG 30.august UTC N 9.55 E Skyer: 863// Part A+B Instabilitetsindex: 28 Nulgrad FL: 086, 085 AGL Hvis en luftpartikel nær overfladen løftes opad, vil adiabatisk afkøling føre til mætning i partiklen ved ca. 960 hpa. Dette niveau, som også er skybasen, kaldes for løfteniveauet eller lifting condensation level (LCL). LCL er skæringspunktet mellem kurven med det konstante blandingsforhold 9.47 g/kg (dvs. blandingsforholdet i luften nær overfladen) og adiabaten (fuldt optrukken kurve med konstant potentiel temperatur, der krummer mod højre), der har en potentiel temperatur, identisk med temperaturen nær overfladen, dvs C. Ved fortsat løft afkøles partiklen med god tilnærmelse fugtadiabatisk. Hvis den omgivende luft er tilstrækkelig kold, når luftpartiklen til et niveau, hvor den skifter fra at være koldere til at være varmere end omgivelserne. Dette niveau kaldes for det frie konvektionsniveau eller level of free convection (LFC), fordi yderligere løft udsætter partiklen for acceleration. På Figur 3 nås LFC i ca. 850 hpa for en luftpartikel, som løftes fra nær overfladen. Partiklen fortsætter opad under acceleration indtil den når et niveau, hvor den skifter fra at være varmere til at være koldere end omgivelserne. Dette niveau kaldes for ligevægtsniveauet eller equilibrium level (EL) og kan i ekstreme tilfælde falde sammen med tropopausen, der adskiller meget stabil lagdelt luft med næsten konstant temperatur i den nedre stratosfære fra betydelig mindre stabil lagdelt luft med en temperatur, der falder betydeligt med højden i den øvre troposfære. På sonderingen i Figur 3 nås EL i ca. 520 hpa, dvs. relativt langt fra tropopausen i ca. 270 hpa. CAPE og CIN Arealet mellem omgivelsernes temperatur (den blå kurve længst th. på diagrammet) og partiklens temperatur (der følger fugtadiabaten gennem LFC) fra LFC til EL er proportional med den såkaldt konvektiv tilgængelige potentielle energi eller convective available potential energy (CAPE). I den dybe fugtige konvektion omsættes CAPE til bevægelsesenergi i bygeskyens opdrift. I en forenklet bygesky når opdrift-hastigheden sit maksimum i EL, hvor den er w = 2 max CAPE. Denne måde at beregne den maksimale opdrift på giver en øvre grænse for opdriften og vil i bedste fald kun gælde for kernen i opdriften, da denne er bedst beskyttet mod dæmpning af accelerationen på grund af indtrængning af koldere og mere tør luft fra omgivelserne. Det arbejde pr. masseenhed som skal udføres på partiklen for at løfte den til LFC kaldes for convective inhibition (CIN) og er ligesom CAPE proportional med arealet mellem omgivelsernes temperatur og partiklens løftekurve (adiabatisk fra temperaturen i 1001 hpa til LCL og derefter fugtadiabatisk til LFC). Analyse af radiosondemålinger fra Schleswig Man kunne stille spørgsmålet: Hvad kendetegner en luftmasse med skybrudspotentiale i kernen på et afsnøret extra- ft x1000 m WS kt/100ft Vejret, 141, november 2014 side 11

14 tropisk lavtryk? Vi vil forsøge at besvare dette spørgsmål ved at undersøge, hvordan sonderingerne fra Schleswig ændrer sig gennem udviklingsperioden betragtet i Figur 1. Figur 4, 6 og 7 illustrerer tilsammen disse ændringer. De viste parameterværdier stammer fra [3] og er baseret på virtuel temperatur (Tν = T( 1 + εq), hvor q er specifik fugtighed og ε = 0.61). Figur 4 viser ændringerne i CIN, CAPE og w = 2 max CAPE. Værdierne repræsenterer luft, der løftes fra nær overfladen, og som har middelværdier af temperatur og dugpunkt i de nederste 500 m af atmosfæren. Fravær eller i gunstigste tilfælde en lille værdi af CAPE indikerer, at der fra 00 UTC den 28. til 00 UTC den 29. august er ringe mulighed for dyb fugtig konvektion. Dette stemmer godt overens med, at der ifølge figur 1 passerer en svag ryg hen over Schleswig i nævnte periode. Det skal bemærkes at tidspunkterne for ballonopsendelserne i Schleswig reelt er 1 time forud for de anførte tidspunkter i Figur 4, 6 og 7. Fra 12 UTC den 29. august begynder Schleswig at komme under indflydelse af CL. Den 30. august 12 UTC er CAPE vokset til et maksimum på m 2 s -2 samtidig med, at CIN=0. På de to omkringliggende tidspunkter er der CAPE værdier på lidt over 60 m 2 s -2 og CIN værdier på ca. -1/6 CAPE. Dannelse af et stabilt lagdelt luftlag ved overfladen som følge af faldende overfladetemperatur om natten bidrager formentlig til de omtalte CIN værdier. Sonderingen fra 11 UTC den 30. august (Figur 5) viser, at der Figur 6. LCL (blå), LFC (brun), EL (grøn) og w max (lilla) beregnet for radiosondemålinger fra Schleswig i 12 timers intervaller fra 00 UTC den 28. august til 12 UTC den 31. august Enhed for LCL, LFC og EL er hpa og for w max 0.1 m/s. Figur 7. Grøn søjle: vertikalt integreret vanddamp (precipital water) i mm og blå og brun søjle hhv. middelværdien af temperatur ( C) og blandingsforhold (g/kg) i de nederste 500 m af atmosfæren beregnet for radiosondemålinger fra Schleswig i 12 timers intervaller fra 00 UTC den 28. august til 12 UTC den 31. august er potentiale for dannelse af byger i luftmassen over Schleswig. Fravær af CIN indikerer, at bygerne kan opstå spontant, f.eks. som følge af opadgående turbulente luftbevægelser. Dette gør i realiteten bygerne meget vanskelige at forudsige. Selv om potentialet for byger er til stede, er det ingen garanti for, at bygerne opstår. I Schleswig forekom der kun lette regnbyger. Det kan der være flere grunde til. En mulig forklaring er, at nedsynkning i forbindelse med kuldeadvektion forhindrer dannelse af side 12 Vejret, 141, november 2014

15 kraftige byger. Denne forklaring støttes af, at sonderingen har en relativ tør inversion ved toppen af grænselaget i ca. 840 hpa og en vind, som bakker med højden op gennem inversionslaget. I Schleswig blev der 13 UTC målt en maksimumtemperatur på 19.0 C og samtidig et dugpunkt på 13.8 C. Hvis sonderingen fra 11 UTC fastfryses, og temperatur og dugpunkt nær overfladen ændres til de netop nævnte værdier, vil CAPE og EL praktisk taget forblive uændrede. Ved sammenligning af de to Schleswig-sonderinger fra 30. august 23 og 11 UTC (Figur 3 og 5) er det tydeligt, at sonderingen fra 23 UTC er lidt koldere og lidt mere ustabil. CAPE er kun mindre på sidstnævnte, fordi dugpunkt og temperatur ved overfladen er lavere. Hvis temperatur og dugpunkt ændres til midt-på-dagen værdierne 19.0 C og 13.8 C, og 23 UTC sonderingen i øvrigt fastfryses, bliver CAPE større end på 11 UTC sonderingen, og EL rykker nærmere tropopausen. Hypotetisk sondering fra København 00 UTC den 31. august Det er tidligere nævnt, at både Schleswig og København ved døgnskiftet 30. til 31. august befinder sig i kernen på CL. Der er derfor grund til at tro, at hvis man havde foretaget en sondering over København, ville den være meget lig sonderingen i Figur 3, blot med en højere værdi af CAPE, en mindre negativ værdi for CIN og et højere liggende EL, fordi temperatur og dugpunkt nær overfladen er højere i København. Ifølge observationer 23 UTC var temperatur og dugpunkt i 2 meters højde ved Schleswig hhv og 13.1 C og ved DMI hhv og 15.1 C. Et skib som sejlede ned gennem Øresund, forbi Amager og videre syd om Falsterbo målte en vandtemperatur, der ændrede sig fra 17.1 C i Øresund til 17.6 C syd for Falsterbo. Dette indikerer, at troposfæren kan have været endnu mere ustabil (med højere CAPE og højere liggende EL) over farvandet syd for København. Ændring i LCL, LFC og EL gennem udviklingsperioden Figur 6 viser for Schleswig-sonderingerne ændringen i LCL, LFC, EL og w max gennem den betragtede udviklingsperiode. Den stabile vejrperiode frem til og med 00 UTC den 29. august har til de viste tidspunkter identiske eller næsten identiske niveauer for LCL, LFC og EL, hvilket betyder, at der på de viste tidspunkter ikke er mulighed for kraftig bygeaktivitet. Accelerationsbanen for overfladeluft, som bliver løftet til LFC, er afstanden mellem EL og LFC. Hvis niveauerne falder sammen bliver luft, der løftes fra overfladen ikke udsat for acceleration, fordi CAPE=0 (Figur 4). I en sådan situation giver CIN ikke rigtig nogen mening. Derfor er der på figur 4 ikke vist CIN, når CAPE=0. Figur 6 viser, at accelerationsbanen vokser til et maksimum 12 UTC den 30. august. Som nævnt ovenfor ville en tilsvarende (hypotetisk) sondering for København sandsynligvis vise den længste accelerationsbane og de største værdier for CAPE og w max den 31. august, 00 UTC. Mængden af vanddamp i troposfæren Lodret integreret vanddamp (precipitable water, PW) er også en parameter, som har betydning for, hvor store nedbørmængder, der kan falde inden for et givet tidsrum. Figur 7 viser, hvordan PW varierer gennem udviklingsperioden. PW har et minimum på 12.5 mm den 28. august 00 UTC og et maksimum på 27.5 mm den 30. august 12 UTC. Til sammenligning havde PW i forbindelse med skybruddet i København den 2. juli 2011 værdier på op til ca. 40 mm. Figur 7 viser desuden variationen i blandingsforhold (rm) og temperatur (Tm) i luften tæt ved overfladen. I den interessante periode fra 12 UTC den 30. til 00 UTC den 31. august, hvor Schleswig kommer ind i kernen af CL, er der et beskedent fald i både rm og Tm. En varm og relativt tør troposfære kan godt have samme PW som en relativt kølig og fugtig troposfære. Derfor er det nødvendigt at se på både PW og PW/PW max, når man skal vurdere en luftmasses potentiale for skybrud. PW i atmosfæren vokser til PW max, når en luftmasse med et frosset vertikalt temperaturprofil tilføres så meget vanddamp, at hele luftsøjlen bliver mættet. Hvis man sammenligner en lun med en kølig troposfære, som begge har samme PW, CIN og CAPE og samme svage vind, er forventningen, at nedbørseffektiviteten i dyb fugtig konvektion er højest i den fugtigste luftmasse, som her er den kølige troposfære. Skybrudspotentialet forventes Vejret, 141, november 2014 side 13

16 Figur 8. Akkumuleret nedbør over 1 time i mm i tidsrummet fra 12 UTC den 30. august til 06 UTC den 31. august 2014 ved udvalgte målestationer i København. Blå: Kastrup, brun: Kløvermarken, grøn: Botanisk have, mørkeblå: DMI og lyseblå: Lunden. Frontpassage: 15 til 18 UTC, forløberpassage: 21til 22 UTC. derfor også at være større end i den lunere og noget tørrere troposfære. København blev ramt af et multi-skybrud Regnen over København faldt ikke fra et enkeltstående skybrud. Flere skybrud afløste hinanden over den samme del af byen, hvor der flere steder faldt mere end 100 mm i løbet af 2 timer. En uofficiel måling fra Lynetten viste 157 mm. Nedbøren var skarpt afgrænset mod vest og syd, hvilket tydeligt ses på figur 2, side 20 i Flemming Vejens artikel. Figuren viser 24 timers akkumuleret radar-nedbør, beregnet på basis af en omregning af radarekko til nedbørintensitet. Konventionelle målinger af time-nedbør (nedbør akkumuleret over en time) i figur 8 viser også regnens skarpe sydlige grænse. I perioden fra 1 til 2 UTC den 31. august var der tørvejr i Kastrup, mens der mod nordnordvest over en strækning på mindre end 15 km fra Kastrup faldt 28 mm i Kløvermarken på det nordlige Amager og hele 59.8 mm ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Dette tyder på, at i det mindste nogle af de celler (bygeskyer), som udviklede sig til skybrud over København, opstod over Køge bugt og med den styrende relativt svage vind drev mod nord, mens de udviklede sig fra det tidlige nedbørfrie stadie over Køge Bugt til stadiet med maksimal nedbørintensitet over ydre Østerbro. Scenariet er ikke helt urealistisk, når man tager i betragtning, at cellerne bevægede sig med en hastighed på ca. 36 km/time og typisk har en levetid på op til 30 minutter (fra vækststadiet uden nedbør over mætningsstadiet med maksimal nedbørsintensitet til opløsningsstadiet med aftagende nedbørintensitet). Hændelsesforløbet før og under multi-skybruddet Nedbøren i figur 8 afspejler 3 nedbørhændelser. Forud for skybruddet passerede frontzonen, der adskilte CL fra lidt lunere luft mod syd og øst (se vejrkortet figur 1, nederst th. samt satellitbilledet i figur 2). Passagen over København fandt sted mellem 15 og 17 UTC. Ved de viste målestationer faldt der under frontpassagen time-nedbør på op til ca. 5 mm. Efterfølgende befandt målestationerne sig i CL. En advarsel om luftens ustabilitet på nedstrømssiden af kernen i CL fik man omkring 20 UTC. På radaren kunne man se ekkoer dukke op sydvest for København. Ekkoerne intensiveredes og drev mod nord samtidig med, at nye opstod opstrøms over Køge Bugt. Ifølge figur 9 drev ekkomønsteret langsomt mod øst-nordøst og passerede målestationerne i figur 8 mellem 21 og 22 UTC. Denne nedbørhændelse vil fremover blive kaldt for en forløber (precursor) for skybrudsepisoden. Undervejs videre mod øst-nordøst blev ekkomønsteret mere og mere uorganiseret. Et nyt bånd af ekkoer blev etableret over Københavns vestlige forstæder mellem 22:00 og 22:20 UTC. Figur 10 viser, at dette bånd ligesom forløberen drev mod øst-nordøst og forblev i en periode fra 23 til 01 UTC næsten stationært over Sjællands øresundskyst. side 14 Vejret, 141, november 2014

17 Figur 9: Radarekko (dbz) under passage af forløberen til skybruddet. Fra øverst tv. til nederst th. 20:10, 20:30, 21:20 og 22:00 UTC den 30. august Farveskala: grøn: ca dbz, gul: ca. 35 dbz, lyserød til mørkerød: dbz og lilla til sort: dbz. Under denne udvikling opstod der nye ekkoer opstrøms for de gamle tilsyneladende med Køge Bugt som et særlig aktivt område for dannelse af nye ekkoer. Mellem 23 og 00 UTC dukkede der spredte ekkoer op over farvandet ud for Møn. Nye ekkoer opstod længere mod nord. Ekkoerne klumpede sig gradvis sammen til et langstrakt, næsten sammenhængende område. Fra omkring 01 UTC, hvor regnen væltede ned over Østerbro, var der skabt forbindelse til det næsten stationære ekkobånd over København. Vejret, 141, november 2014 side 15

18 Figur 10: Radarekko (dbz) under udviklingen af multi-skybruddet over København og fra ca. 02 UTC over Malmø. Fra øverst tv. til nederst th. 22:20, 23:20, 00:00 og 02:00 UTC den 30/31 august Farveskala: grøn: ca dbz, gul: ca. 35 dbz, lyserød til mørkerød: dbz og lilla til sort: dbz. Efter sammensmeltningen fl yttede tyngdepunktet i ekkointensiteten over på den østlige side af Øresund, hvor Malmø med ca. 2 timers forsinkelse i forhold til København oplevede det voldsomste regnskyl i mands minde. Beskrivelsen ovenfor af udviklingen i ekkomønsteret tegner et komplekst billede. Udviklingen viser, at bygeskyerne (cellerne) dannes i relativt afgrænsede bånd. Nye celler opstår både over land og hav, men tilsyneladende med en kraftigere udvikling af de celler, som begynder deres liv over hav. Sidstnævnte hænger formentlig sammen med, at troposfæren over hav, som tidligere omtalt, har større CAPE og højere liggende EL end inde over land, som følge af varmere og fugtigere overfl adeluft til havs. Beregning af skytop-højder, baseret på målinger fra den geostationære europæiske satellit METEOSAT, viser, at de højeste skytoppe over København under uvejret befi nder sig i ca. 10 km s højde (fi gur ikke vist), hvilket også er højden af tropopausen side 16 Vejret, 141, november 2014

19 på figur 3. De højeste skytoppe tolkes som skytoppe i celler, der befinder sig nær mætningsstadiet. Som situationen er over København natten til den 31. august, forventes disse skytoppe alt andet lige at være lavest for celler, der begynder deres udvikling over land. Det samme forventes også at gælde for nedbørintensitet. Udviklingen i ekko-mønsteret over København tyder som nævnt på, at mange af ekkoerne stammer fra celler, som opstår over Køge Bugt, hvilket bidrager til højere nedbørintensitet, end i et scenarie, hvor cellerne primært opstod over land. I CPH C II C: CPH: Ny celle dannelse Selvorganisering af bygeskyer I diskussionen vedrørende figur 3 og 4 blev der argumenteret for, at luftmassen i CL nedstrøms for Schleswig sandsynligvis har en numerisk lille værdi af CIN. Dette betyder, at selv ganske svage kræfter vil være er i stand til at løfte overfladeluft til LFC og derved sætte gang i udviklingen af en bygesky (celle). Dette gør bygerne mindre forudsigelige, end hvis luftmassen havde et større negativt CIN, som kræver et kraftigere løft, eksempelvis tilstedeværelse af et øvre trug eller en koldfront, for at sætte gang i bygerne. I situationer med ubetydeligt CIN er der mulighed for udvikling af celler langs ganske svage konvergenslinier. Disse kan opstå på mange måder, for eksempel som svage land- og søbrisefronter, ved kystkonvergens som følge af et land til hav ruhedsskift og langs gustfronter, skabt af udstrømningsluft fra neddrift (downdraft) i celler på mætnings- og opløsningsstadiet. Sidstnævnte proces er vist skematisk i figur 11. Den fremadskridende sammenklumpning af ekkoer, som ses på radarbillederne (især på figur 10), indikerer, at der er et element af selvorganisering til stede, hvilket ofte betyder, at nye celler opstår langs gustfronter, skabt af ældre celler. På grund af en fugtig troposfære i den Baggrundsstrømning Downdraft udstrømning Gust front Celle i mætningseller henfaldsstadiet Konvergens zone Figur 11. Dannelse af nye celler langs gustfronter i en konvergenszone (skematisk). Konvergens line max. konvergens, rel. varm og fugtig havoverflade København cellerne i I bevæger sig mod nord og nærmer sig Malmø,II er næsten stationær op langs øresundskysten nord for København fra 0 til 2 UTC. Fra 23 til to 2 UTC dannes i region C flere celler, som bevæger sig hen over det østlige København i deres mætningsfase. Figur 12. Skitse af en hypotetisk model for multi-skybruddet i København. aktuelle situation er neddriften i cellernes mætningsstadie relativ svag. Samtidig er vinden og det vertikale vindshear i cellernes omgivelser også forholdsvis svag. Det betyder, at der kun vil være et svagt løft af overflade-luft langs gustfronter, som skabes af neddriften. Når selvorganisering tilsyneladende alligevel finder sted, er der grund til at tro, at det skyldes, at troposfæren nedstrøms for kernen i CL har en CIN, som er numerisk lille og derfor muliggør udvikling af celler, selv om forceringen (løft af overfladeluft) er lille. Sammenfatning: Hvad skete der? På grundlag af det foreliggende materiale synes det ikke muligt at komme med en sikker forklaring på, hvorfor der udviklede sig et multi-skybrud på nedstrømssiden af kernen i CL, og hvorfor det netop ramte København og 2 timer senere flyttede sit tyngdepunkt til Malmø. Alligevel er det fristende at foreslå en model for hændelsesforløbet, som i det mindste ikke er i modstrid med den givne analyse af vejrforløbet. Denne hypotetisk model for multi-skybruddet i København er vist i figur 12 og repræsenterer skematisk et snapshot af forholdene omkring 02 UTC. Vejret, 141, november 2014 side 17

20 Figur timers SKA prognose for vind i 10m højde gældende til 02 UTC den 31. august Vindens fart i m/s er vist i 1 m/s farveintervaller. Mørkeblå: 0-1 m/s og gul: 6-7 m/s. Konvergenszone II opstod ligesom forløberen (figur 8) af ukendt årsag over Københavns vestlige forstæder og drev derefter ind over København, hvor den forblev quasi-stationær langs Sjællands øresundskyst under multi-skybruddet. Kystkonvergens og landbrise-cirkulation kan have spillet en rolle i etableringen af denne quasi-stationære konvergenszone. DMI s operationelle vejrmodels bud på vindcirkulationen ved overfladen 02 UTC er vist i figur 13. Vindobservationer (ikke vist) indikerer at cirkulationen omkring C og konvergenszone I etableres efter midnat (00 UTC). Her kan det relativt varme havvand syd for Amager og også landbrise-cirkulationen have spillet en rolle for udviklingen af dette mønster. Celler, som opstår i I og II, bevæger sig med den styrende vind i højden nordpå, og den tidligere omtalte selvorganisering får ned- børbåndene til at vokse i bredde. Sidstnævnte skærmer yderligere celler i midten af båndet fra indtrængning af mere tør og kølig luft fra omgivelserne, hvilket øger nedbør-effektiviteten. 02 UTC er båndene smeltet sammen og nedbørintensitetens tyngdepunkt flyttet til Malmø (figur 10). Flere faktorer bidrager til den høje nedbørintensitet og de store nedbørmængder. Blandt faktorerne er: høj relativ fugtighed i troposfæren, relativ høj værdi af PW (lodret integreret vanddamp), størrelsen af CAPE, svag vind, svagt lodret vindshear, nedbørbåndets quasistationaritet og selvorganisering af nedbøren, der dels skærmer mod indtrængning af mere tør og kølig luft fra omgivelserne og dels medfører, at flere skybrudsceller kan passere hen over det samme område, og derved skabe et multi-skybrud. Et vigtigt spørgsmål, som står ubesvaret tilbage, er: Hvad er årsagen/årsagerne til, at de numeriske vejrmodeller ikke var i stand til at forudsige skybruddene og de store regnmængder, der fulgte med? Det vil være oplagt at benytte vejrudviklingen 31. august 2014 som en test, som fremtidens numeriske vejrmodelsystemer stræber efter at kunne bestå tilfredsstillende. Tak En tak til Thomas Bøvith for levering af radar-figurer, hvoraf figur 9 og 10 er udsnit, og også tak til Claus Petersen for information om skytop-højder fra MSG satellitten. Litteratur [1] Browning, K. A., The structure and mechanisms of hailstorms. Hail: a Review of Hail Science and Hail Suppression, Meteor. Monogr., No. 16, Amer. Meteor. Soc., [2] Marwitz, J. D., 1972: Precipitation efficiency of thunderstorms on the High Plains. J. Rech. Atmos., 6, [3] University of Wyoming (weather.uwyo.edu/upperair/ sounding.html) side 18 Vejret, 141, november 2014

21 Voldsomt skybrud ikke kun i København 31. august Nye standarder for voldsom regn!? Af Flemming Vejen, DMI De senere år har voldsomme regnskyl ramt mange egne af landet, ikke mindst i Storstaden, og således også i år. Natten til søndag den 31. august kom skybruddet nærmest ud af det blå, da små meget intense konvektive celler udviklede sig med stor fart og kraft over havet syd for og over København og under deres hastige drift nordover efterhånden smeltede sammen for i nattens løb at danne et stort sammenhængende område med kraftig regn og skybrud. Særlig den østlige del af byen blev hårdt ramt. Regnen var så voldsom, at gader og stræder i den indre by blev forvandlet til floder (figur 1), mange kældre og huse blev oversvømmet og skadet af vandet, vejstrækninger blev umulige at passere, viadukter og gangtunneler stod vandfyldte, og dele af transportnettet brød sammen. De senere års meget markante sommerregn har det med at ramme Københavnsområdet, når det er weekend på sin vis held i uheld. Det nys overståede kom natten til søndag, de markante skybrud 14/8-2010, 2/ og 14/ kom på en lørdag, en lørdag og en søndag Det interessante spørgsmål er nu, hvor kraftigt augustuvejret egentlig var sammenlignet med de 3 tidligere skybrud. Traditio- Figur 1. Her ses Istedgade på Vesterbro i København under skybruddet. Foto: Mathias Øgendal (presse-fotos.dk). Vejret, 141, november 2014 side 19

22 nelt måles nedbør med nedbørmålere, der dog kun måler i et meget lille punkt på 200 cm 2. Det kan derfor være svært at opgøre regnen netop de steder, hvor den er faldet, dels fordi der ikke står nedbørmålere overalt, og dels fordi nedbørens mængde og intensitet kan variere betydeligt i tid og rum. Heldigvis har vi en vejrradar, som er et glimrende instrument til måling af nedbørens tidslige og rumlige udbredelse samt dens relative mængde og intensitet. Så i det følgende gøres der brug af vejrradardata for at fi nde svar på: hvor store var regnmængderne, hvor kom der mest, og hvor høj var regnintensiteten, da det var værst? Og hvor slemt var det sammenlignet med tidligere hændelser? Pludseligt uvejr ud af ingenting Alt ånder fred og ro, og natten summer af sædvanligt liv, da de første alvorlige ekkoer dukker op på radarskærmen over midnat. Som radarbillederne viser (fi gur 10, side 16 i Niels Woetmann Nielsens artikel), går det herefter stærkt, og snart står det ned i stænger med stedvis enorme regnmængder. Det går rigtig galt, fordi afl øbssystemerne af gode grunde ikke er gearet til at afl ede så store mængder vand på så kort tid. Det vil intelligent og fl eksibel klimatilpasning forhåbentlig råde bod på i årene fremover. Hen over perioden 30/8 kl. 8 til 31/8 kl. 8 (lokal sommertid) blev den største offi cielle nedbørmængde målt i Botanisk Have med hele 119,5 mm. Dette blev dog overgået af 129,1 mm målt ved DMI s teststation ved Lyngbyvej 100. En uoffi ciel måling ved Lynetten meldte om endnu mere regn, hvor meget afsløres senere. Den højeste regnmængde på 10 minutter var 20,0 mm ved Træholmen, hvor den højeste intensitet blev målt til 2,6 mm/minut. En del nedbørstationer i området fulgte tæt efter. Trods et ret tæt net af nedbørmålere i regionen, er der alligevel for få til at beskrive nedbørfordelingen præcist på mange af de kritiske lokaliteter, og som nævnt er det her, radaren kommer ind med gode bud på detaljer om regnens rumlige fordeling. Et sådant bud ses i fi - gur 2. Regnen ser ud til at være værst akkurat ude over Øresund heldigt uvejrets kerne lå dér, men også meget slem i østligste København og nordligste Amager. Først skal vi dog lige en tur ud i, hvordan vejrradaren kan give os disse oplysninger. Lidt baggrund om vejrradarmålinger En vejrradar virker ved at udsende elektromagnetiske pulser i atmosfæren og derefter måle, hvor stor en del af den udsendte stråling, der refl ekteres tilbage til radaren af nedbørpartikler. Der er en direkte sammenhæng mellem refl eksionens størrelse og nedbørens intensitet. Imidlertid giver uvedkommende objekter såsom skibe, huse, bakker, fl y, støv, fugle og insekter også refl eksion og kan ind imellem være årsag til betydelig støj på den radarmålte nedbørintensitet. Den returnerede energi P r, som radaren måler, er relateret til den energi, radaren sender ud, til afstanden r mellem ra- Figur 2. Nedbørsum beregnet vha. radardata for perioden 30/ kl. 06z til 31/ kl. 06z. side 20 Vejret, 141, november 2014

23 dar og mål, til de reflekterende elementer (nedbør, insekter, osv.) strålen møder på sin vej, til atmosfærefysiske forhold såsom spredningsegenskaber for nedbørpartikler og svækkelsen i atmosfæren af den transmitterede energi, og sidst men ikke mindst til parametre for radarsystemet. Ved at samle alle radarkarakteristika i en konstant C og bibeholde de variable parametre svækkelsen η, brydningsindeks K og afstanden r, kan den såkaldte reflektivitetsfaktor Z skrives på flg. enkle form (se Battan, 1973): Z = ( C 1 K 2 η 1 r 2 ) P r Bemærk at det modtagne signal P r betragtes som en middelværdi af målinger på adskillige radarpulser for at reducere følsomheden overfor støj og hurtige fluktuationer. Desuden er der for forenklingens skyld sprunget en del mellemregninger over i dette regnestykke. En lille finte er, at K både er konstant og ikke konstant: K er konstant for given tilstand for en partikel, da is og vand reflekterer hver sin brøkdel af det modtagne signal. Det er derfor vigtigt at vide, om nedbørpartiklerne er frosne eller smeltede, da vand reflekterer ca. 4.7 gange kraftigere end is ved den bølgelængde på 5 cm (Cbåndet), DMI s radarer måler i. Lad os bruge et par ord på Z, der er et mål for den reflekterede energi, og som derfor er den størrelse, vi er interesserede i til nedbørberegning. Som vi har set, afhænger Z af den samlede refleksion fra nedbørpartikler, som befinder sig inden for et givet volumen luft. Denne afhængighed kan også udtrykkes i forhold til dråbestørrelsesfordelingen i dette volumen, og vigtige størrelser her er antallet af dråber N og disse dråbers diameter D. Hvis størrelsesfordelingen angives i form af diskrete intervaller i af D, og vi antager, at alle partikler i et interval i har samme diameter, kan Z i helt enkel form også formuleres som (Battan, 1973): Z = nd 6 At dråbediameteren indgår i 6 te potens og at Z er sammensat af to ubekendte får dramatisk effekt: i byger som typisk indeholder få, men store dråber, er refleksionen væsentlig kraftigere end i finregn med mange små dråber, også selv når den samlede vandmængde i de to tilfælde er ens. Det er derfor ikke muligt at bestemme nedbørmængde eller nedbørintensitet alene ud fra værdier af Z. Z kan udledes ved at korrigere det målte signal P r for afstanden fra radaren, radarkarakteristika, signaldæmpningen mellem mål og radar og partiklernes tilstandsform. Af praktiske grunde omregnes Z til logaritmisk skala via dbz = 10 log Z. Denne størrelse kan spænde over værdier fra -32 til 95 dbz for DMI s radarer, svarende til Z værdier på 0,00063 til 3, [mm 6 mm -3 ]. For at få brugbare data ud af radaren, er det nødvendigt at korrigere for radarstrålens svækkelse, der skyldes atmosfæriske gasser, skyer og nedbør. Hagl svækker mest, derefter kommer kraftig regn, så sne fulgt af skydråber, og til sidst atmosfæriske gasser, der kan ignoreres i C-båndet. DMI s 5 vejrradarer måler ekkoer ud til 240 km s afstand. i i Om nedbørberegninger og fejlkilder på disse Mindst 6 gange i timen dannes der radarbilleder, hvor hvert billedelement har en rumlig opløsning på op til 2 2 km 2 (en pixel). Et sådant billede giver et snapshot af nedbørfordelingen. Da Z giver den samlede refleksion fra dråber i et stort volumen luft i en eller anden højde over jordoverfladen, mens nedbørintensiteten R bliver målt i et punkt af en nedbørmåler, er det ofte en usikker beskæftigelse at sammenligne øjebliksværdier af Z og R. Usikkerheden afhænger især af nedbørsystemernes rumlige struktur, dvs. de tidslige og rumlige variationer i dråbestørrelsesfordelingen, en variation der kan være meget stor i byger, men er mere begrænset i frontregn. Talrige empiriske undersøgelser har vist en relation mellem Z og R af den generelle form: Z = AR b hvor A og b er konstanter, der afhænger af, hvilken slags nedbør der er tale om (udbredt regn, finregn, sne fra stratiforme skyer, byger, tordenvejr, osv.), og der findes følgelig et stort antal Z-R relationer. Det gælder om at vælge den rette Z-R relation til beregning af nedbøren! En ofte anvendt praksis er at beregne nedbørsum R * ved at integrere radardata hen over passende tidsrum ved brug af standard Z-R relationer såsom Z = 220 R 1.60 for frontregn (Marshall og Palmer, 1948). Selvom en antagelse om frontregn vil føre til afvigende R * værdier, hvis nedbørtypen er en anden, er det muligt via statistiske Vejret, 141, november 2014 side 21

24 analyser af bias mellem standardberegnet nedbørsum R * og målt nedbørsum G at justere R* ind mod et niveau, der giver en rimelig afspejling af de faktiske nedbørforhold. Ud over den usikkerhed der altid er forbundet med sådanne beregninger, er der fejlkilder på selve nedbør- og radarmålingerne. Den største fejlkilde på nedbørmåling kommer af turbulens omkring målerens åbning, som ved kraftig vind forhindrer en del af nedbøren i at falde ned i måleren og blive målt. Specielt for sne kan denne fejl være betydelig, men i kraftig regn ved lav vindhastighed kan den ignoreres, og således også for skybruddet. På radarsiden er der fejlkilder, som dels er forbundet til selve radaren, og dels er knyttet til meteorologiske og udbredelsesfysiske forhold. Radaren kan bidrage til fejl bl.a. som følge af usikkerhed ved antenneforhold, energitab i radarsystemet og bias på elevationen, altså den retning radarstrålen sendes ud i forhold til horisontalplanen. Da radarstrålen afbøjes mindre end jordkrumningen, er radarmålingerne på stor afstand mindre repræsentative for nedbøren ved jordoverfladen end tættere på, og oftest bør man holde kvantitative nedbørberegninger inden for ca. 100 km fra radaren. Refleksionsforholdene i atmosfæren og de meteorologiske processer i nedbørsystemet kan være kilde til betydelige fejl. Nedbøren underestimeres, hvis radarstrålen skyder hen over lave nedbørområder og overser dem, men overestimeres, hvis der sker fordampning af nedbørpartikler under radarstrålen. Forstærkes nedbøren pga. orografi, uden at radaren opdager det, fås der for lave nedbørværdier, men hvis radarstrålen rammer et lag smeltende snekrystaller, fås der uforholdsmæssig kraftig refleksion (kaldet bright-band) og for høje værdier. I forbindelse med justering af radardata vha. en standard Z-R relation kan fravær af store dråber i finregn mere specielt betyde understimeret nedbør. I vejrsituationer, hvor f.eks. temperaturen modsat det normale stiger med højden, kan afbøjningen af radarstrålen være så kraftig, at den rammer jordoverfladen og resulterer i falsk nedbør. Dette fænomen optræder som oftest under højtryksvejr og er heldigvis fraværende, når det regner. Også stationære objekter på jordoverfladen såsom bygninger, vindmøller og terræn kan tæt på radaren give forholdsvis svag, men konstant støj, eller kan i visse tilfælde helt eller delvist blokere for radarstrålen, så denne taber energi og får nedbøren til at se svagere ud, end den er i virkeligheden. Desuden kan fremmede sendere i visse tilfælde give endog betydelig støj. Heldigvis kan der gøres meget for at dæmpe fejlkilderne på radar- og nedbørmålinger, og erfaringen viser da også, at der i de fleste tilfælde kan trækkes noget fornuftigt ud i den anden ende. Regnmængderne i København Med omtalte metode er nedbørens mængde og intensitet beregnet for Københavnsområdet, og i figur 3 er der zoomet ind på denne region. Figuren viser fordelingen af døgnnedbørsum, dels beregnet vha. radar (hvide tal) og dels målt ved et antal nedbørstationer (røde og grønne Figur 3. Døgnnedbørsum beregnet vha. radardata. Samme periode som i figur 2. De hvide tal er radarmængden, mens de røde er uafhængige målinger af nedbørsum ved nedbørstationer, hvorfra DMI indsamler data. De grønne tal er baseret på målinger foretaget af Lynettefællesskabet I/S: tallet i kantparantes er en beregnet døgnværdi, mens de 157 mm er målt på 11 2 time (jfr. nyheder/vejret/2011/07/03/ htm). Se i øvrigt tekst for forklaring. side 22 Vejret, 141, november 2014

25 tal). Af disse mængder udgør skybruddet % af døgnnedbøren i de værst ramte områder. Nedbørsummerne målt ved nedbørstationer er uafhængige, dvs. de indgår ikke i beregningen af radarnedbør. De kan derfor bruges som et uafhængigt mål i forbindelse med verifikation af de beregnede regnmængder. Det ses, at det er Østerbro og den nordligste del af Amager, der er i særklasse hårdest ramt, mens nedbørmængderne vestover bliver gradvis mere ordinære. Faktisk er der ifølge radaren faldet helt op mod 165 mm, og over de yderste havneområder endog mere end 200 mm! Det åbner for det helt oplagte spørgsmål, om det kan have sin rigtighed? vi er helt uvante med så store mængder regn. Og her er det, at de uafhængige målinger kommer ind, og i sidste ende den tidligere omtalte måling ved Lynetten. Her blev der på blot 11 2 time målt 157 mm og for hele døgnet ca. 232 mm, et tal der passer som fod i hose med radarværdien. De meget høje radarværdier langs havnefronten ud mod Øresund synes derfor realistiske, selv værdien på 270 mm ude i Sundet! Et stort held, at nedbørsystemet holdt sig til den lidt østligere kurs. Døgnværdien for Lynetten er en beregnet værdi, da den målte har været vanskelig at fremskaffe. Det er antaget, at de 157 mm er faldet i den periode, hvor der er faldet mest regn i løbet af skybruddet. Derfor er det for de nærmeste nedbørstationer undersøgt, i hvilken 1,5 times periode ved hver af disse, der er faldet mest regn, og herefter beregnet, hvor stor en procentdel af skybruddets samlede nedbør, der er faldet før/efter denne periode. Der er i alt benyttet 9 stationer i afstande mellem 4,8 og 18,7 km fra Lynetten. Det viser sig, at jo tættere på Lynetten en nedbørstation er, des større en del af døgnets nedbør udgør nedbøren faldet før/efter skybruddet. Ved at vægte de nærmeste stationer højest, opnås der en beregnet værdi på ca. 232 mm. En lidt mere analytisk verifikation af beregningerne end visuel inspektion af figur 3 kalder på en sammenligning af beregnede og målte værdier. Imidlertid giver ingen af de to målemetoder sandheden om nedbørforholdene: mens radaren giver en fladeværdi, men intet siger om de enkelte punkter i fladen, er nedbørmåleren kun et ubetydeligt punkt, der godt nok er nogenlunde præcis i punktet, men ikke kan sige noget om fladen. Da der i bygesituationer kan være endog meget store forskelle i nedbørens mængde og intensitet, selv inden for den enkelte radarpixel, er det et åbent spørgsmål, hvor i en pixel en nedbørmåler bør stå for at repræsentere nedbørforholdene bedst muligt. Til en verifikation er det ikke godt nok at sammenligne nedbørmålingen med den pixel, den står i, for hvad nu hvis den står hele ude i hjørnet tæt på de tre pixels mod nord, nordøst og øst? Da bør de også have noget at skulle have sagt! En farbar og ofte anvendt tilgang er resampling, altså at beregne en ny radarværdi, der f.eks. foretages ved at tildele de 4 nærmeste pixels en vægt, eller betydning, som afhænger af, hvor langt de befinder sig fra nedbørmåleren. En høj værdi forholdsvis tæt på nedbørmåleren vægter således mere end en lav og fjernere værdi. Med denne metode er der for de 17 uafhængige nedbørmålinger beregnet en tilsvarende radarværdi, og resultatet af denne verifikation af radarnedbørberegningerne er vist i figur 4. Det ses, at der er ganske god overensstemmelse mellem de uafhængige nedbørmålinger og den beregnede radarnedbør. Faktisk er korrelationskoefficienten 0,9692 og forklaringsgraden 93,9 %, et ganske tilfredsstillende resultat. De fleste punkter ligger flot nærmest i forholdet 1: 1 med ubetydelig bias, men i 2-3 tilfælde giver radaren en noget større nedbørmængde end den målte. Det er dog normalt med en vis spredning mellem målte og beregnede værdier, og desuden var nedbørhændelsen kendetegnet ved stedvis store forskelle i regnens mængde og intensitet. Da en pixelværdi i princippet er en middelværdi for pixlens areal på 4 km 2, er der jo ingen garanti for, at en vægtning mellem nabopixels rammer plet i forhold til det, en nedbørmåler har målt i et punkt. Hvor kraftig var nedbøren så? Nu er regnmængder i sig selv uinteressante set i et oversvømmelsesperspektiv. Det afgørende for, om regnen giver problemer, er: (i) hvilke muligheder har vandet for at blive opsuget lokalt, at strømme af og samle sig?, (ii) over hvor lang tid er regnen faldet?, (iii) hvor kraftig har den været i de enkelte tidsafsnit i hændelsens løb? Der er derfor beregnet regnintensiteter Vejret, 141, november 2014 side 23

26 for forskellige varigheder, hvorefter disse er sat i forhold til de såkaldte landsregnrækker (se f.eks. SVK, 1974), der angiver, hvor ofte forskellige intensiteter forekommer statistisk set for en given lokalitet. Intensiteten angives i µm/sek, en i afløbsteknisk sammenhæng ofte benyttet enhed. Omregningen fra P mm pr. tidsenhed t [minutter] til M µm/ sek er: M =1000P / (60t). F.eks. er 25 mm på 10 min = / (60 10) = 41,67 µm/sek. Regnintensiteterne er beregnet for de nedbørmålere i området, der målte mest. Men som figur 3 viser, er der ingen nedbørmålinger dér, hvor de største regnmængder faldt. Spørgsmålet melder sig, hvad radardata kan give af intensiteter her, og om den kan give noget brugbart. For at finde svar er der først sammenlignet målte og radarberegnede intensiteter for de to nedbørstationer med størst regnmængde, hhv. 102,6 (Kløvermarksvej) og 119,5 mm (Botanisk Have). Radarværdierne er resamplet på samme måde som før. Intensiteten er beregnet for 10, 30, 60, 120 og 180 minutter samt hele hændelsen, og resultatet ses i figur 5. Intensiteter vha. radardata giver åbenbart god mening. Et enkelt punkt falder dog uden for diagrammet, nemlig 10-minuts intensiteten for Botanisk Have, hvor denne er målt til 20,5 µm/sek, men radarberegnet til 33,3 µm/sek. Dette sætter fingeren på, at der i figuren synes at være en tendens til, at radaren overestimerer intensiteter ved kortere tidsrum, mens der er god overensstemmelse for lange varigheder og hele hændelsen. Årsagen er sandsynligvis, at de Figur 4. Sammenligning mellem målt og radarberegnet nedbørmængde for perioden august 2014 kl. 06z til 06z. Nedbørmålingerne er uafhængige af radarberegningerne. Figur 5. Sammenligning mellem målt og radarberegnet maksimal regnintensitet for forskellige perioder. Nedbørmålingerne er uafhængige af radarberegningerne. side 24 Vejret, 141, november 2014

27 to datatyper er hhv. punkt- og arealværdier. Det kan være svært at opløse rumlige variationer i intensiteten tilfredsstillende ved korte varigheder i modsætning til de lange, der er baseret på langt flere data i tid, hvilket vil have en tendens til at udjævne forskellene og dæmpe bias. Da intensiteter fra radarpixels og nedbørmålere øjensynlig er sammenlignelige, er næste skridt nu at undersøge, hvordan intensiteten fordeler sig i forhold til statistiske (klimatologiske) hyppigheder af regnintensitet. I figur 6 er vist intensiteter målt ved nedbørmåleren i Botanisk Have og beregnet for de 10 pixels, hvor de største regnmængder ifølge radaren er faldet. Der er vist intensiteter for hhv. 10, 30, 60, 90, 180 og 400 minutters regn. Intensiteterne er sammenlignet med gentagelsesperioder for 1, 10 og 100 år. Gentagelsesperioderne er beregnet på basis af regnintensiteter (SVK, 2006), der er målt i et net af automatiske nedbørmålere (Spildevandskomiteens Regnmålersystem). Desuden er der et rødt punkt; det vender vi tilbage til. Selvom der i Botanisk Have blev målt ret store regnmængder, giver radaren mistænkeligt højere intensiteter. Kan det virkelig have regnet så kraftigt? Det er derfor heldigt, at den før nævnte nedbørmåling ved Lynetten i et af de hårdest ramte områder måske kan kaste lys over vores tvivl. Lynetten fik 157 mm på 90 minutter, hvilket svarer til 29,07 µm/sek. Det tal bekræfter de meget høje radarberegnede intensiteter. Ergo ligger de mest intense dele af skybruddet langt over en 100-års hændelse. Sammenligning med tidligere store skybrud Intensitetsniveauet er ekstremt, dér hvor det går løs. Det usædvanlige er ikke kun intensiteten på den korte tidsskala, men også den meget vedvarende regn. Af figur 8, side 14 i Niels Woetmann Nielsens artikel ses, at regnen begynder før midnat og varer 6-7 timer med nærmest kontinuert regn. Jfr. øjenvidneberetninger Figur 6. Regnintensiteter for skybruddet 31/ for perioderne 10, 30, 60, 90, 180 og 400 minutter. Røde kryds er for nedbørmåleren i Botanisk Have, blå kryds er radarberegnede værdier, mens det røde punkt er 90 minutters intensiteten for måleren ved Lynetten. Figuren gælder for regionale T-års estimater for T=1, 10 og 100 år i de 2 subregioner for en årsmiddelnedbør på 600 mm (SVK, 2006). Vejret, 141, november 2014 side 25

28 Dato 14/ / / Pixelplacering Motorring 3 Jægersborgvej Botanisk Have Lynetten 10 min [µm/sek] 12,82 48,83 78,15 1 time [µm/sek] 7,53 31,66 36,55 3 timer [µm/sek] Selve 5,61 15,78 16,08 Hændelse [µm/sek] hændelsen 2,97 4,60 8,60 Varighed [min] Sum [mm] 103,2 160,1 213,8 Nedbørmåling[mm] 91,6 135,4 231,8 Døgnet Radar (vægtet) [mm] 99,8 148,5 221,2 Tabel 1. Sammenligning mellem skybruddet 31/ og tidligere store skybrud i 2010 og 2011 for den pixel, hvor de respektive skybrud havde størst regnintensitet jfr. radarberegninger. Radarværdierne for hændelsen gælder for den pixel, hvor det var værst, mens døgnværdierne for radar er beregnet ved resampling jfr. tidligere. Bemærk i øvrigt, at intensiteten for hele hændelsen 31/ ikke kan sammenlignes med de tidligere, da varigheden er kortere. og målinger har regnen været af meget varierende styrke svarende til passage af flere meget intense celler. Der er tale om statistisk set ekstreme og sjældne intensiteter. Imidlertid har København været ramt af 4 voldsomme skybrud siden 2010, så spørgsmålet melder sig, hvordan de seneste er rangeret i forhold til de tidligere. Det viser sig, at skybruddet 31. august 2014 slår de andre, og selv det store skybrud 2. juli 2011 må give fortabt, i det mindste hvis der sammenlignes med radarbaserede intensiteter (tabel 1). Men også intensiteter målt med nedbørmåler (Lynetten) er mest ekstreme 31/8, også selvom hændelsen var hurtigere overstået end de tidligere. Men der var andre skybrud Betegnende for 2014 har været flere hændelser med kraftig regn og skybrud, såvel meget lokalt som over større områder. Hvad mange overså midt i mediestormen omkring Københavneruvejret var, at der blot 6 dage efter skybruddet trak et meget intenst uvejr op over det vestlige Jylland, et uvejr af ca. 1 times varighed, men som gav ret store lokale oversvømmelser. Af figur 7 ses, at uvejret på blot 90 minutter udvikler sig fra ingenting til et fuldblods skybrud. DMI var så heldig at have en nedbørmåler i Borris midt i stormens øje. Bygen afgav 41,6 mm på ca. 50 minutter, eller 13,87 µm/sek, hvilket i sig selv er en meget usædvanlig 50-minutters intensitet. Men det helt exceptionelle var nedbørmængden på 10 minutter: mellem kl. 1350z og 1400z faldt der 26,7 mm regn svarende til 44,50 µm/sek! Dermed kom der endnu en mere end 100-års hændelse (figur 8). Hvad kan vi lære af dette? At regnen den 31. august 2014 efter radarberegningerne at dømme har slået skybruddet 2. juli 2011 overgår næsten fantasien, og udtrykket monsterregn har i den grad fået sin beretti- gelse. Desuden har årets mange skybrud og kraftige regnvejr igen hævet barren og måske sat nye standarder. Det vil tiden og statistiske analyser dog vise. Som følge af de forventede klimaændringer regner mange sådanne regnskyl for at være fremtidens virkelighed. Det er realiteter, der allerede nu bør tages forholdsregler for, og der udføres et stort analysearbejde rundt om for at finde ud af, hvad der bør gøres for at imødegå følgevirkningerne af et ændret nedbørklima. Forventet øget grundvandsstand vil gøre flere områder uegnede til beboelse, og dette sammen med den øgede risiko for oversvømmelser kan gøre det nødvendigt at opgive eksisterende beboelser. Det bliver om muligt endnu vigtigere at forudsige og dokumentere kraftig regn. Radarmålinger anviser veje til sådanne oplysninger. Når nedbørparametre er beregnet, mangler man principielt kun at undersøge, om de hydrologiske betingelser side 26 Vejret, 141, november 2014

29 Figur 7. Skybruddet over Vestjylland den 6/9-2014, der dukkede op i radarbilledet første gang kl. 1200z (pilen) og siden udviklede sig til et voldsomt skybrud, som det ses kl. 1330z. minimeres? Forskningsprojekter og klimatilpasningsaktiviteter rundt om i landet er allerede igangsat for at tage hånd om disse udfordringer. Litteratur Battan, L. J. (1973): Radar observation of the atmosphere. The University of Chicago Press, Chicago. Figur 8. Regnintensiteter for skybruddet 6/ i Borris for perioderne 10, 30 og 50 minutter. Figuren gælder for et regionalt estimat af T-års intensiteter med tilhørende 68 % konfi densintervaller for T =1, 10 og 100 år i Region Vest med årsmiddelnedbør på 750 mm (SVK, 2006). for oversvømmelser har været eller vil være til stede i en given situation. Er det lokale afvandingsområde af en sådan beskaffenhed og i en sådan tilstand, at store vandmængder kan opsuges og afstrømning forsinkes? Er afl øbssystemer, reguleringsmekanismer og bassinkapaciteter i byområder i stand til at forsinke og tilbageholde vandet, så oversvømmelser undgås eller Marshall, J. S. and Palmer, W. McK (1948): The distribution of raindrops with size. J. Meteor., vol. 5, SVK (1974): Bestemmelse af regnrækker. Dansk Ingeniørforening, Spildevandskomitéen. Skrift nr. 16. SVK (2006): Regional Variation af Ekstremregn i Danmark Ny be arbejdning ( ). IDA, Spil devandskomitéen. Skrift nr. 28. Vejret, 141, november 2014 side 27

30 Skybruddet over København den 31. august øjenvidneberetning og causerier Af Sebastian Pelt, meteorologistuderende, Niels Bohr Instituttet For nærværende forfatter som for så mange andre indbyggere i landets hovedstad blev natten til søndag den 31. august 2014 endnu en dato, der vil huskes i lang tid fremover for store mængder regn og oversvømmelser. Uden selv at have oplevet skybruddet den 2. juli 2011, står denne sensommers skybrud som det kraftigste, jeg har været ude for. I artiklen vil jeg lægge vægt på min egen oplevelse af vejrhændelsen, efterfulgt af tanker om, hvorfor oversvømmelserne i området blev så omfattende, belyst med tal og så vidt muligt billeder. Optakten Lørdag den 30. august var vejrmæssigt ikke særlig spændende. Et lavtryk over den nordvestlige del af Nordsøen havde i dagens løb sendt sine relativt svage fronter ind over landet, og passagen af den sidste koldfronten forløb uden dramatik over København ved 18-tiden, hvor der faldt omkring 3 mm silende regn. En vejrsituation, der ikke umiddelbart fik 'alarmklokkerne' til at ringe, selvom søndagen på daværende tidspunkt så ganske våd ud især i de østlige egne, hvor der kunne falde over 30 mm regn. Den nedbør, der så ud til at falde søndag, ville komme østfra og hænge sammen med før nævnte lavtryk. For mig at se der almindeligvis følger med i vejret dagligt lignede søndagsregnen for det meste udbredt stratiform nedbør, men måske med indbyggede konvektive celler i nedbørsområdet, der lokalt og i perioder kunne give større nedbørsmængder. Til trods for at det ikke så videre 'dramatisk' ud, fik jeg dog til mit held rekvireret min fars bil under argumenteren for, at "søndagen vil blive regnfuld", så jeg og min bedre halvdel kunne komme tørskoet til familiearrangement på Sydsjælland søndag middag. Som lørdag aften skred frem, fulgte jeg perifert med i valget af ny EU-kommissær, og ved midnatstid trak jeg mig tilbage for at læse lidt. Inden jeg faldt i søvn registrerede jeg en dump rumlen, som jeg estimerede kom fra sydøstlig retning. Nu var én ting sikkert; jeg kunne ikke sove! Uvejret rammer I første omgang fandt jeg det ikke mærkeligt, at det 'pludselig' begyndte at tordne, men valgte at sætte mig godt til rette ved vinduet for at iagttage vejret. Inden for kort tid begyndte det fra det ene øjeblik til det andet at regne meget kraftigt. På dette tidspunkt har klokken været cirka 01.30, og i godt 20 minutter regnede det kraftigt, mens en del lynudladninger fandt sted ganske tæt ved. Jeg havde ingen idé om nedbørsmængden, men tjekkede hurtigt radaren på mobilen og konstaterede, at bygen, der så ud til at være dannet lige omkring København, var ved at ebbe ud. Jeg havde dårligt nok lagt mig til rette igen, før det igen begyndte at regne denne gang endnu mere intenst. I al hast tændte jeg for computeren for at få flere oplysninger, end hvad jeg umiddelbart kunne finde på mobilen, og under denne proces fortsatte nedbøren med uformindsket for ikke at sige forøget styrke. Synet, der mødte mig på radaranimationen på DMI's hjemmeside, var interessant. Det så ud som om, at der nedshear for tordencellerne hele tiden blev dannet nye celler, så uvejret næsten så stationært ud på radaren. Et lignende billede sås i 2011, selvom vejrsituationen dengang var markant anderledes. Det forklarede, at regnintensiteten, som jeg oplevede, blev ved med at vokse, selvom regnen kom i 'bølger' sikkert i takt med at nye celler bevægede sig ind over området et sikkert tegn på et multicelle-system. For de fleste vildtvejrsentusiaster går timerne stærkt, når vejret 'går amok'. Det måtte jeg igen sande ved 3.30 tiden, side 28 Vejret, 141, november 2014

31 Figur 1: I løbet af få minutter blev kælderen hos undertegnede oversvømmet. Det skete lidt efter 03.30, mens nedbørsintensiteten kulminerede. Foto: SP. da skybruddet kulminerede. På dette tidspunkt var det svært at skelne genstande blot 150 meter væk på grund af styrtregnen, men at dømme efter min kærestes reaktion, da jeg forsøgte at vække hende for at dele min 'begejstring', var det kun undertegnede, der havde det sådan. Et hurtigt kig ned i trappeopgangen bekræftede min mistanke oversvømmelse. Nede i kælderen piblede vandet ind alle steder, og i løbet af minutter var gulvet dækket af 5 centimeter vand (figur 1). Der var ikke noget at gøre, og udenfor fortsatte skybruddet. Selvom oversvømmelser bringer problemer med sig, så omsatte jeg den til en form for estimat af nedbørsmængderne. Kælderen i bebyggelsen har været oversvømmet den 14. august 2010, 2. juli 2011, meget nært ved den 14. august 2011 og så igen i år. Ved alle hændelser er der faldet over 30 mm, men min mavefornemmelse sagde mig, at der nok var faldet mere end 50 mm. Et kig på DMI's borgervejr afslørede, at der ved flere private målinger i københavnsområdet blev meldt om skybrud. Blandt andet over Frederiksberg, hvor der faldt 20 mm på 20 min., men også længere nordpå langs Øresundskysten i Rungsted observeredes skybrud. Grebet af stemningen, og helt eksalteret skyndte jeg mig vanen tro, når den slags sker at oprette et indlæg på TV 2 Vejrets debatforum Jeg havde hele min bogmærkeliste klar, og tjekkede fluks trafikken.dk, hvor webcam-billeder afslørede oversvømmelser både på Helsingørmotorvejen og på Gammel Kalkbrænderihavnsgade på Østerbro, som figur 2 viser. Klokken meldte Frederiksberg-måleren om 45,5 mm, så jeg fik bekræftet min fornem- Figur 2: Straks efter at jeg havde tændt computeren for at få et overblik over vejrsituationen, måtte jeg kigge på trafik-webkameraer. Billedet, som jeg gemte, er fra Gammel Kalkbrænderihavnsgade, som var fuldstændig oversvømmet under skybruddet. Fra trafikken.dk Vejret, 141, november 2014 side 29

32 melse af, at nedbørsmængden nok havde overskredet 50 mm. Udenfor begyndte nedbøren langsomt at aftage i intensitet, men på radaranimationen var nye celler dannet øst for Stevns og havde 'sluttet sig til de københavnske byger. Man kunne nu ane, at hele bygekomplekset var på vej mod NNØ. En halv time senere havde jeg set i øjnene, at nattesøvnen definitivt ikke ville blive en realitet, så jeg besluttede mig for at bevæge mig udendørs og kaste et blik på omgivelserne så hurtigt som muligt. Morgenen efter Det tidlige morgenlys afslørede, at skybruddet havde sat sig sine tydelige spor: store søer af vand på vejene, kloakdæksler, der lå ved siden af kloakrøret og den karakteristiske dryppen af vand fra træernes blade. Mere iøjnefaldende var effekterne ved en nærliggende beachvolley-bane, hvor meget store mængder sand var blevet ført med strømmen hen over en nyanlagt cykelsti, så der var aflejret 40 centimeter sand med bølgeribber og tydelige tegn på kraftig strøm. Cykelstien er anlagt oven på den nu rørlagte Lersøgrøft en konstruktion, jeg vil vende tilbage til senere i artiklen. På vej videre mod sydvest, langs DSB's F-linje mod Ryparken, gik jeg over den store byggeplads for Nordhavnstunellen, der forventes at stå færdig næste år, og her var oversvømmelserne omfattende, som figur 3 illustrerer. Nordhavnstunellen skulle ellers være designet til at kunne klare en såkaldt 1000 årshændelse [1]. Den nye cykelsti ender nord for Ryparken station og slutter sig til Lyngbyvejen, som traditionen tro var fuldstændig oversvømmet for fjerde gang på 4 år. Oversvømmelserne starter stort set ved indkørslen til DMI og strækker sig på motorvejen knap 1 kilometer mod nord, hvor den kulminerer med en dybde på omtrent 2 meter. Et hurtigt overslag med hensyn til vandmængden på motorvejen kunne være gennemsnitsdybde på 11 2 meter, over en længde på 900 meter, dækkende en bredde på 30 meter. Dette giver et samlet vandvolumen på m 3, svarende til 40,5 millioner liter vand alene på Helsingørmotorvejen. Flere steder langs strækningen var der små jordskred, og taget fra en uheldig bilists køretøj tangerede akkurat vandoverfladen som dagen skred frem se billeder på figur 4, 5, 6 og 7. Helsingørmo- Figur 3: Dagen derpå. Billedet viser omfattende oversvømmelser på byggepladsen ved Nordhavnsvejen. Vejen er omtalt som værende skybrudssikker, men billedet taler for sig selv. Foto: SP. side 30 Vejret, 141, november 2014

33 Figur 4: Også en nærliggende boldbane blev 'offer' for skybruddet først om aftenen var vandet væk igen. Foto: SP. Figur 5: Et blik på Nordhavnsvejen fra en anden vinkel. Flere steder var der desuden sket mindre sammenfald af skrænterne langs byggepladsen. Foto: SP. Figur 6: Et efterhånden næsten velkendt syn for københavnerne: Lyngbyvejen under vand. I vandmasserne var en enkelt bil 'fanget', men heldigvis fandt der udelukkende materielle skader sted. Foto: SP. Figur 7: På den nyanlagte cykelsti langs F-linjen var store mængder sand (flere kubikmeter) af en rivende strøm blevet ført fra en Beach-Volley bane og ud på cykelstien. I skrivende stund (7/10) ligger der stadigvæk store mængder sand omkring cykelstien. Foto: SP. Vejret, 141, november 2014 side 31

34 torvejen var impassabel helt frem til mandag middag 32 timer efter, at skybruddet var ophørt. Også andre viadukter i området var oversvømmede blandt andet Lersø Park Allé, Tuborgvej, Hellerupvej og S-togs linjens viadukt ved Svanemøllen station. Causerier - Lersøgrøften Da vandet var væk, og 'dønningerne' efter skybruddet havde lagt sig, var det igen tid til eftertanke. Det er nemlig ganske bemærkelsesværdigt, at det er den efterhånden famøse strækning af den inderste del af Helsingørmotorvejen, der dækket af vandmasser nærmest er blevet ikon for de københavnske skybrud. Det må hurtigt kunne slås fast, at der ikke er sket noget med klimaet i de sidste 4 år, der forklarer, hvorfor denne vejstrækning er blevet oversvømmet, selvom der ved 3 ud af de 4 kraftige nedbørshændelser er faldet meget store mængder regn. Vejstrækningen har været oversvømmet på følgende fi re datoer (se også fi gur 8 og 9): 14. august juli august august 2014 Ved disse fi re nedbørsbegivenheder faldt der følgende mængder nedbør omkring motorvejen: 14. august 2010: ca. 79,3 mm ved DMI med spidsintensitet på 7,4 mm på 10 minutter (nedbørsmængderne er fremkommet ved simpel lineær interpolation mellem SVK-målerne ved Lygten, Hellerup Kirkegård og Bispebjerg Figur 8: Illustration af de 4 nedbørshændelser, der har forårsaget oversvømmelser ved Lyngbyvejen. Figuren markerer den absolutte mængde nedbør ved hver nedbørshændelse ved Lyngbyvejen. Grafi k: SP. Hospital blot for at give et fi ngerpeg om nedbørshændelsen). 2. juli 2011: ca. 84,2 mm med spidsintensitet på 22,8 mm på 10 minutter (som før; men med interpolation mellem 'Delfi nen', Bispebjerg Hospital og Lygten). 14. august 2011: 31,5 mm på DMI ved Lyngbyvejen med 10 minutters intensitet 4,1 mm. 31. august 2014: 122,1 mm på DMI ved Lyngbyvejen med 10 minutters intensitet på over 16,9 mm (der faldt 50,7 mm på 30 minutter). Ved tre af begivenhederne er der faldet meget store mængder nedbør ( mm), mens begivenheden den 14. august 2011 (kuriøst nok på årsdagen for første oversvømmelse), skiller sig markant ud fra det generelle billede. Selvom de 31,3 mm faldt Figur 9: Som Figur 8, men med højeste 10-minutters nedbørsintensitet. Grafi k: SP. side 32 Vejret, 141, november 2014

35 Figur 10: Sådan så den nu hedengangne Lersøgrøft ud. Kloakken var den sidste åbne spildevandskloak i København og lå i en 8 meter dyb rende med vegetation på begge sider. Fra [3]. på 5 timer og kriteriet for 'kraftig regn' er overskredet, så er det ikke en nedbørsmængde, der burde give anledning til de omfattende oversvømmelser, som faktisk indtraf. Umiddelbart kan det måske forklares ved, at sommeren 2011 var ekstrem nedbørrig og endte med en 2. plads (kun overgået af sommeren 1980), og at jorden derfor var mættet med vand, men bemærkelsesværdigt er det alligevel. Ved at sammenholde fi gur 8 med fi gur 9 ses det desuden, at første oversvømmelseshændelse i 2010 var forårsaget af intens regn over en lang periode, mens hændelsen 2. juli 2011 og 31. august 2014 er forårsaget af endnu kraftigere nedbør over en kortere tidshorisont. Den første del af Helsingørmotorvejen strækningen fra Hans Knudsens Plads og videre mod nord blev anlagt i fl ere etaper i , og erstattede den gamle Lyngbyvej, der i sin tid fortsatte som almindelig vej mod nord. Den nye motorvejsstrækning blev gravet 6 meter ned under almindeligt gadeniveau for at lette den voksende københavnske trafi k. På trods af en del skybrud i årene fra 1973 og frem til 2010 (blandt andet i 1988, 1994, 1997 og 2002 med nedbørsmængder, der overskred de 31,5 mm fra 14. august 2011), har vejstrækningen aldrig før været oversvømmet. Folk, der bor i området, vil måske kunne huske en lang grøft (eller rettere sagt åben spildevandskloak ses på fi gur 10), der lå parallelt med Nørrebrobanen fra Bispebjerg station, gennem Lersøparken, under Lersø Park Allé, under Helsingørmotorvejen og videre mod nordøst indtil Ryvangen Naturpark: spildevandskloakken, der var Københavns sidste åbne kloak. I forbindelse med byggeriet af Nordhavnstunnelen og periodevise lugtgener blev det i 2005 besluttet at rørlægge den dybe Lersøgrøft. Byggeriet med rørlægningen varede i lidt over et år og stod færdigt i begyndelsen af Lersøgrøften blev rørlagt over en strækning på 1,8 kilometer og er ifølge [2] designet til at have en fl uxkapacitet på 15 m 3 /s. Desuden er der blevet etableret m 3 bassinvolumen, som kan fyldes op med vand ved kraftige nedbørshændelser. I [3] fremgår det endvidere, at de betonelementer, der indgik i projektet, er de største, der i danmarkshistorien er brugt til rørlægning af en kloak, med dimensioner på 2.5 x 4.0 m. Elementerne blev støbt i Tyskland og blev sejlet til landet. Ser man 'blot' lidt over 100 år tilbage, så var københavnsområdet præget af langt fl ere åbne åer og vandløb, end det er tilfældet i dag. Fra Emdrup Sø løb Lygteåen mod sydvest gennem Lersøparken (hvor i Vejret, 141, november 2014 side 33

36 Figur 11: Topografi sk kort over den nordlige del af Østerbro omkring Lyngbyvejen. Konturlinjerne er med 1 meters intervaller og viser tydeligt, at Lyngbyvejen ligger i en naturlig lavning i terrænet. Det ses også, at den nuværende Lersøpark er en udtørret søbund fra Lersøen, der lå i området indtil 1800-tallet. Fra [4]. øvrigt selve Lersøen lå indtil slutningen af 1800-tallet fi - gur 11), langs den nuværende vej 'Lygten', hvor den længere mod syd blev forenet med Ladegårdsåen, der løb langs Ågade mod søerne i København. Derudover fandtes Grøndalsåen, der løb mod Damhussøen fra nordøst under den nuværende Grøndalsparken. Disse åer blev rørlagt i slutningen af tallet og starten af det 20. århundrede, og fl ere af de steder, hvor de nævnte åer er rørlagte, forekommer der ved kraftige nedbørshændelser ikke så sjældent oversvømmelser. Netop derfor fi ndes der fl ere forslag til klimatilpasningsplaner (her især med henblik på sikring mod fremtidige skybrud se [4] og [5]), hvor hovedforslaget er at genåbne mange af de rørlagte åer også med henblik på rekreative formål. Ved en blotlæggelse af de rørlagte åer kan naturlig nedsivning af vand, samt vegetation, afhjælpe oversvømmelser. Selvom der er talrige argumenter for kloakkens nedgravning såsom lugtgener samt udgravningen af Nordhavnstunnelen, så er det værd at overveje, om der er en sammenhæng mellem den forholdsvis pludselige stigning i antallet af oversvømmelseshændelser på Helsingørmotorvejen og rørlægningen af Lersøgrøften. Undertegnede har i den forbindelse forsøgt at rette henvendelse til fl ere af de byggeansvarlige instanser, men uden nogen form for respons. Om rørlægningen af den gamle kloak faktisk har indfl ydelse på de hyppige oversvømmelseshændelser ved Lyngbyvejen, må stå hen i det uvisse indtil videre. Afslutning For tredje gang på 4 år blev Hovedstadsområdet ramt af en meget kraftig nedbørshændelse natten til den 31. august I løbet af få timer faldt der over 100 mm nedbør, og for fjerde gang på 4 år blev den første del af Helsingørmotorvejen oversvømmet. Der er i artiklen blevet argumenteret for, at omfattende oversvømmelser ved en nedbørsmængde på 31,3 mm må formodes at have en ekstern årsag, som kunne være rørlægningen af en hidtil åben kloak. Referencer [1] Marfelt, Birgitte, Nordhavnsvejtunnelen vil lukke, når det regner for meget. Artikel fra Ingeniøren ( nordhavnsvejtunnelen-vil-lukkenar-det-regner-meget ) [2] Rambøll, Rørlægning af Lersøgrøften. http: // roerlaegning%20af%20lersoeg roeften [3] Temamoede/2012/2012_3/ RARA.pdf [4] Københavns Kommune, Konkretisering af skybrudsplan Bispebjerg, Ryparken & Dyssegård. http: //kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/ pdf/1185_ks3bljdqc9.pdf [5] Københavns Kommune, Genåbning af Lygte Å. side 34 Vejret, 141, november 2014

37 Nordisk Meteorolog Møde 2014 i Tromsø Af Kristian Pagh Nielsen, DMI Nordisk Meteorolog Møde (NMM) er blevet afholdt hvert andet år siden Mødet har også tradition for at skabe stærke sociale og faglige bånd mellem de nordiske meteorologer. NMM har en stolt historie, og har gennem tiden tiltrukket nogle af de største nordiske videnskabsfolk og meteorologer. I juni i år blev det 29. NMM arrangeret i Tromsø af Forskerforbundet i Norge. En dygtig arrangementskomite fra Vejrvarslinga for Nord-Norge det regionale kontor for det norske meteorologisk institut - havde sørget for alt i løbet af de 5 dage, mødet varede. Præsentationerne ved mødet faldt i to kategorier: 1) Generel meteorologi og klima; 2) Vejrudsigter. Da mødet blev holdt i Tromsø, der ligger 350 km nord for polarcirklen, var der ikke overraskende et fokus på arktiske forhold. Generel meteorologi og klima Efter velkomsten var fremtidens klima i Norge på dagsordenen. Lill-Hege Nergård fortalte om, hvordan Fylkesmannen (dansk: amtskontoret) i Troms brugte klimaforudsigelser af vandstandsstigninger til at lave lokalplaner. Hans Olav Hygen fra Jesper Eriksen sørgede for, at Andreas Nyholm, Jesper og jeg kunne bo billigt i en camping-hytte i Tromsdalen under mødet. Umiddelbart efter ankomst den 15. juni klatrede vi op på Fløya - den nærmeste fjeld-top, hvor vi blev overrasket af et kraftigt snevejr! Udsigten fra taget af Vejrvarslinga for Nord-Norge. met.no fortalte om modellering af fremtidige snemængder, der er meget vigtige i Norge, hvor både sneskred og oversvømmelser, når sneen smelter, forårsager store skader. Ifølge både engelske (Hadley) og tyske (Max Planck) klimamodeller vil de fleste steder i Norge få mindre snemængder på grund af global opvarmning bortset fra Sydøst-Norge, hvor der vil komme mere. Vejret, 141, november 2014 side 35

38 Mere generelt om klima talte Rasmus Benestad, der havde holdt et kursus for de norske meteorologer om viden og usikkerheder, når det gælder klimaforandringer. Benestad fortalte også om, hvordan klimaforskere efter den såkaldte climategate skandale i december 2009 havde været bange for at skrive til hinanden eller at udtale sig offentligt. Det må siges at være uheldigt, for skandalen var i høj grad en storm i et glas vand. Desuden synes jeg, at Benestads betragtning falder fint i tråd med, at mange klimaforskere synes at øve selvcensur af angst for at blive kategoriseret som alarmister. Det virker, som om der er en kultur, hvor det er finere at være skeptisk end at tale om risikoen for mindre sandsynlige fremtidsscenarier. Tænk, hvis lægemiddeludviklere tænkte på den samme måde: - der er måske en risiko for, at dette lægemiddel giver alvorlige bivirkninger, men jeg må hellere lade være med at sige noget om det, da jeg ikke vil opfattes som alarmist! Svenske Svante Bodin fortalte om International Cryosphere Initiative (iccinet.org) og præsenterede bl.a. nye resultater fra Jet Propulsion Lab (Eric Rignot m.fl.), der har vist, at isen i Vest-Antarktis er smeltet forbi undersøiske punkter, der har holdt isen i balance, så videre afsmeltning i dette område nu vil kunne forsætte uhindret. De seneste år er der kommet resultater, der tyder på, at kulstøv (black carbon) i atmosfæren bidrager betydeligt til den globale opvarmning. Bodin fortalte, at mængden af kulstøv kan begrænses ved at brænde fra toppen i stedet for fra bunden. Dette vil også gøre forbrændingen mere effektiv. Den første dag havde jeg selv en præsentation om Danmarks første meteorolog Poul la Cour, og Jesper Eriksen diskuterede i sin præsentation forskellige typer af kuldeindekser. I den modsatte ende af temperaturskalaen var en præsentation om et nyt varmeindeks af Edward Shorthouse fra Universitetet i Exeter. Det nye varmeindeks kaldes Universal Temperature Climate Index (UTCI). I forbindelse med hedebølger opstår der overdødelighed, når syge folk, der ellers ville have overlevet, dør af varmen. For hospitaler er det vigtigt med forudsigelser af disse perioder. Shorthouse pointerede, at overdødeligheden allerede ses på dag et med højt varmeindeks. De nuværende definitioner af hedebølger er derfor uheldige, fordi de Danske meteorologer på tur til Sommerøy. Fra venstre mod højre: Kristian Pagh Nielsen, Jesper Eriksen, Conny Deleuran, Andreas Nyholm og Thyge Rasmussen. side 36 Vejret, 141, november 2014

39 ofte kræver mindst 2-3 dage med høje temperaturer. I stedet bør man varsle også for enkeltdage med høje varmeindekser! Vejrudsigter På mødets dag to var orkanen, der ramte Danmark og Sverige d. 28/ et hovedemne. Jeg præsenterede DMI s varsling af Allan, hvilket var en fornøjelse, fordi denne blev varslet i god tid, og både HIRLAM og HARMO- NIE modelkørslerne havde været meget tæt på sandheden. Via et videolink præsenterede Anders Wettergren svenske SMHI s resultater. Deres modelkørsler havde ramt noget ved siden af, men meteorologerne havde alligevel lavet et klasse 3 varsel, hvilket hos svenskerne betyder vindstød over land af orkanstyrke. Eftersom DMI kun havde lavet et varsel i den næsthøjeste klasse, mente Anders Persson, at SMHI havde varslet bedre end DMI. Dette kan diskuteres, da de to varsler er defineret ca. på samme måde, mens DMI s højeste klasse orkan-varsel kræver gennemsnitlig vindstyrke (og ikke kun vindstød) af orkanstyrke over land. På den anden side bør DMI overveje at varsle ud fra modellernes vindstød i stedet for vindstyrke, da det er vindstødene, der forvolder mest skade. Allan ramte ikke Norge, så der havde ikke været nogen norsk varsling. Gunnar Noer fra met.no kunne dog benytte stormen til at præsentere deres nye storm-indeks DJIGGI, der er baseret på en kombination af subjektive vurderinger og model-data. En subjektiv vurdering er f.eks. om lavtrykkets bane krydser fra den kolde til den varme side af jetten lige før det rammer kysten. En vejrudsigtskonkurrence blev også afholdt under mødet: Maksimumstemperaturen den 18 juni ved det regionale vejrkontor på toppen af Tromsø skulle forudsiges. Birgitte Knudsen fra DMI vandt konkurrencen med et bud på 5.7 ºC. Hvilket kun var 0.4 ºC over den målte temperatur. Nordmændene fortalte meget om deres arbejde med at lave gode vejrudsigter i øvrigt. Magnus Ovhed fokuserede især på nowcasting og øgede muligheder for data. På yr.no arbejdes der med at lave en glidende overgang fra observerede til modellerede vejrdata i de første timer af vejrudsigterne. På den måde undgår man at nowcastingen ikke svarer til det, folk ser ud af deres vinduer. Efterhånden som flere og flere brugsting kobles til internettet, og mange af disse Anders Persson (tidl. ECMWF) diskuterer vejrudsigter og varsler med Birgitte Knudsen (DMI) i den botaniske have ved Universitet i Tromsø. Vejret, 141, november 2014 side 37

40 Midnatssol reflekteret i havet omkring Tromsø set fra et snedækket Fløya. udstyres med diverse vejr-sensorer, er spørgsmålet, om disse data vil kunne bruges til at lave bedre vejrudsigter. I Norge køres turbulens-modeller med 250 meters opløsning over udvalgte byer, i disse vil nytteværdien af de mange nye data blive testet. Polare lavtryk har i mange år været den største udfordring for de norske meteorologer. Disse er i omfang kun en tiendedel så store som vores efterårsstorme, men de kan have lige så kraftige vinde og udvikle sig meget hurtigt. Mange norske fiskere har mistet livet på grund af disse igennem tiden. Gunnar Noer fortalte om arbejdet med at forudsige disse i Tromsø. Her opstår polare lavtryk ofte i vinterhalvåret, når der kommer koldluftsudbrud fra det frosne ishav ud over det relativt varme Barentshav. I Finland kommer der ofte isslag, hvor underafkølet regn fryser, når det rammer jorden og kan gøre veje og gader meget glatte. Jukka Raittila fra FMI fortalte om de seneste opgraderinger af HARMONIE modellen, så denne er blevet bedre til at modellere isslag og flere andre typer af nedbør. NMM 2014 blev afsluttet med en diskussion af mødet og NMMmøderne generelt. Jesper gjorde opmærksom på, at mødet var lagt på et uheldigt tidspunkt, da mange studerende har eksamen i juni og derfor ikke kunne deltage. Sevim Müller fra Tromsø foreslog, at NMM måske kun burde vare 3 eller 4 dage. Mange vejrtjenester synes, at 5 dage er for lang tid at sende deres meteorologer bort til møde. Derfor ville et kortere NMM nok være en god ide. Jeg selv tog ferie for at kunne deltage, men var så heldig at DaMS støttede mig med et legat for at kunne betale for deltagelsen og opholdet i Tromsø. Det vil jeg hermed sige stor tak for! side 38 Vejret, 141, november 2014

41 Boganmeldelse Jesper Theilgaard: Klima Af Niels Hansen, DMI At Jesper har skrevet endnu en bog, løfter næppe mange øjenbryn. Det gør han jo hele tiden. Men hvordan den i forvejen travle mand får tid, er til gengæld en hemmelighed, flere af os gerne vil vride ud af ham. Denne gang har DR-meteorologen begået noget så betydningsfuldt som en lærebog om klima for elever fra mellemtrinnet og op i folkeskolen. På bogen står der fra 11 år, og det virker rimeligt. Bogen er bygget op, som skolebøger typisk er det, med ét overordnet emne på hver side. Til gengæld er nogle af emnerne innovative ift. andre skolebøger om klima. Den indeholder f.eks. opslag om ligevægt, som forklarer strålingsbalancen fra en interessant vinkel, samt et opslag om befolkningstilvæksten som global hovedpine. At løse klimaproblemet ved at mindske befolkningstilvæksten er typisk - og forståeligt - forbundet med en vis berøringsangst for klimaforskere og politikere. En ting er at true folket på bøffen og bilen, men at nægte dem det mest naturlige i verden - børn - er ikke en løsning, der er nem at sælge over disken. Jesper går godt nok ikke hårdt efter konklusionen: Stop med at sætte afkom i verden, men han får alligevel elegant nok plantet idéen i den kommende generation.» at vi i 2050 er omkring 10 milliarder mennesker på kloden, men derfra skulle tallet blive nogenlunde stabilt, fordi der er en forventning om, at langt de fleste mennesker til den tid ved, at det er nødvendigt at få færre børn.«klima er en fin lille bog, som Jesper på mange måder kan være lige så stolt af som af sine mammutværker Det Danske Vejr og Verdens Vilde Vejr. Den er let at læse, har faglig tyngde, kommer godt rundt om emnet og efterlader målgruppen meget Vejret, 141, november 2014 side 39

42 klogere. Illustrationerne er et godt miks af fotos, grafer og tekniske tegninger. Bogen er på 48 sider, udgivet i Gyldendals serie De Store Fagbøger, hvor Jesper - naturligvis - allerede har udgivet bøger om vejret og om naturkatastrofer. Klima koster 177,50 kr hos Gyldendal, men kan muligvis findes billigere. Nu er det jo heller ikke dig, der skal betale. Det skal budgettet til bogindkøb på dine børns skole. En 11-årig anmelder Klima: Bogen er ikke så stor, men kan fortælle meget. Den starter ud med nogle bokse, som fortæller lidt om, hvad den handler om og hvad for nogle emner, du kan finde i bogen. Den handler om, at Jorden bliver varmere, og at klimaet ændrer sig. Den fortæller om, hvordan varmen påvirker Jorden, og hvad vi kan gøre for Den ene anmelder læste /Klima/ i 30 grader og badebassin. at stoppe det. Jeg kan godt lide de billeder, som er i bogen. Og den forklarer det, så en 11-årig kan forstå det, selv om det nogle steder var lidt svært, men det er så få gange, at det ikke rigtig har nogen betydning. Nogle gange gjorde tingene, der stod, mig bange, men de hjælper jo med at forstå, at det er vigtigt, at vi gør noget ved det. Alt i alt en god bog, så thumbs up herfra; fortsæt det gode arbejde. Rakel, 5Z Erindringer fra orkanen 3. december 1999 Der blæst en vældig vind den daw ud fra vest Af Jørn Johansen, Ribe Med titlen in mente og på klingende sydvestjysk tænker de fleste nok på De Nattergale s sang»uha da da«fra ultimo 1980 erne. Titlen blev meget rammende for, hvad der skete den dag tre uger før jul 1999, hvor en orkan hærgede store dele af landet med ødelæggelse, menneskelige tragedier, ulykker og desværre også dødsfald i kølvandet. Et blæsevejr, som de fleste husker. Netop derfor husker de også, hvad de lavede den dag og lige derefter. Det var en fredag, hvor en varmfront med regn og sydlig blæst fra orkanlavtrykket havde passeret landet og Ribe i dagens løb. Netop, som jeg havde fået fri fra jobbet kl. 15, klarede vejret noget op, som det jo ofte gør, når den efterfølgende koldfrontspassage er overstået. Men ja, det var fredag - det var weekend - og man havde fri, så efter hjemkomsten måtte jeg lige ud at handle. I tørvejr, men i tiltagende vestlig kuling, tilbagelagdes de få hundrede meter til fods over i det lokale Kvickly butikscenter for at finde noget lækkert til aftensmad samt andre fornødenheder, som jeg kunne bære hjem i en pose eller to. Der var ikke mange menneside 40 Vejret, 141, november 2014

43 sker i butikken - jeg havde god tid og gik lidt rundt og»osede«for at få idéer og inspiration til den forestående jul. Pludselig blev jeg revet ud mine tanker, da en skrattende højttaler sagde noget i stil med»vi gør opmærksom på, at vi råder vore kunder til at flytte deres bil fra parkeringspladsen lige uden for indgangen på grund af nedfaldende tagsten.«hva? tænkte jeg. Først da bemærkede jeg vindens susen udenfor. Jeg blev ret hurtigt færdig med mine indkøb, kom igennem kassen nogle kroner fattigere og fandt udgangen. Lige udenfor lå der knuste røde teglsten. Klokken var hen ad 16, og det var helt mørkt, da jeg bevægede mig ud i blæsevejret. Vinden var blevet en hård eller stormende kuling med meget kraftige vindstød. Et hus med skifertag i nærheden mistede nogle plader, netop da jeg passerede på vejen hjem. De første heftige regnbyger dukkede op med temperaturer på omkring de plus 5. Jeg kom hjem og fik mine indkøbte madvarer på plads i køkkenet, men jeg skulle da også lige et smut på biblioteket inden lukketid, så kort efter var jeg udenfor igen, og til fods nåede jeg mit bestemmelsessted, igen kun få hundrede meter hjemmefra, men i en sydvestlig retning, hvor Kvickly lå nordvest for min adresse. Biblioteket var stort set mennesketomt, men minsandten om jeg ikke mødte en ven med sin kæreste, og som det sker, faldt vi i snak, men heldigvis indenfor i varmen og lyset på biblioteket. Det blæste godt udenfor, kunne man nemt høre, og det gik snakken også lidt på. Pludselig blev alt sort, men strømmen kom dog igen. Lyset blinkede flere gange, og det gjorde os alle utrygge. Et par tagsten røg ned udenfor. Klokken nærmede sig lukketid kl. 17, så vi blev enige om at traske hjem i sikkerhed til mig, da mine venner havde længere hjem end jeg. Det blev godt nok noget af en oplevelse, da vinden nu blæste usædvanlig kraftigt, nok nærmest af stormstyrke, men hjem til mig kom vi da med delvis rygvind. De første tagsten på læsiden, altså østsiden af huset, lå allerede på fliserne i baggården, men vi skyndte os indendørs i ly for vinden op af en udvendig trappe. De kraftige vindstød var de vildeste, jeg endnu havde oplevet. Nu kunne det vel ikke blive værre, må jeg have tænkt, men jeg blev klogere. Orkanens rasen peakede i de kommende timer. Himmel og jord stod nærmest i et. De Nattergales sang blev for alvor aktuel. Mine venner ville en halv times tid senere pludselig videre. De kunne bare ikke vente og måtte partout hjem til kærestens mor, som boede meter væk. De mente, at det kunne de da nok klare, men jeg tror ikke helt, at de eller jeg endnu var klar over, hvor alvorligt det egentlig havde udviklet sig. I radioen, som jeg lige havde tændt for at høre mere om vejret og om stormen, advarede man befolkningen mod at gå ud i Vestjylland. Bliv hjemme, sagde de. Men hjem ville mine venner jo, så jeg kiggede ud af døren vendt mod øst til trappen og bemærkede, at noget nede ved den dobbelte carport, hvor min bil holdt parkeret, ikke var, som det plejede at være. Der ligesom manglede noget, og der lå også noget, der lignede dele af et tag og brædder og andet gods nogle meter derfra. Jeg tænkte, at det måtte være noget ovre fra naboen, der var blæst væk, og sagde det til mine venner, som stod klar i kulissen til at entre ud i det vildeste blæsevejr, især når en byge drev forbi og kastede vand og anden nedbør fra sig, af og til slud og hagl. Pludselig gik det op for mig, at det var carporten, der lå dér, og jeg har nok mistet noget af kuløren i mit ansigt. I det sparsomme lys fra et par søvnige gadelamper ved parkeringspladsen bagved kunne man se silhuetter at min og min nabos carport. Naboen og hans bil var ikke hjemme, og min bil holdt dernede helt alene. Selv dele af fundamentet til carporten kunne jeg skimte!!! Men nuvel, mine venner gik. Og de gik hen over flere nedfaldne tagsten, som lå ovenpå hinanden i et stadig højere lag. De risikerede at få nogle flere ned på sig, men det skete heldigvis ikke, selvom risikoen var stor. Alt imens tagsten fra huset, hvor jeg boede på 1. salen med skråvinduer, efterhånden raslede af - én efter én. Hver gang der kom et kraftigt sus, kunne kan høre, at nu røg der et par stykker mere af. Det blev mere og mere utrygt at være der, og man begyndte at tænke sit. Hvad nu? Hvad skal der ske? Holder taget? Og vinden... tager den ikke snart af? Det peb og susede i alle sprækker og spær i huset, og hele kontruktionen i det gamle hus fra sidst i 1890 erne gav sig. Stormen var et inferno af luft, hvor alt kunne ske. Sådan føltes det. Jeg kiggede ud af skråvinduerne mod vest og kunne observere, at ruden blev Vejret, 141, november 2014 side 41

44 trykket ind for hvert vindstød, der kom. Lyset i byen forsvandt delvist. Gadelamperne var slukket, selv om der kort forinden havde været lys i dem. Sulten meldte sig. Jeg fik da noget at spise, men appetitten var røget sig en tur. Det blæste stadig helt vildt, og jeg var meget nervøs for, hvad der nu ville ske. Tiltager vinden yderligere, blæser jeg også væk, tænkte jeg, og måtte ud på toilettet for at tisse et par gange over en halv times tid af lutter nervøsitet. Lyset blinkede igen et par gange, og telefonen ringede. Det var de gamle damer i stueetagen, som havde sat sig sammen i én lejlighed for at se tv sammen, men der var kun»sne«på skærmen. Sådan var det også, da jeg selv tændte for tv et for at se en tv-avis og få de sidste opdateringer på vejrets rasen med. Kunne jeg hjælpe? Jo, det kunne jeg da godt prøve på, men nej. Udenfor faldt flere tagsten ned lige for næsen af mig, da jeg lukkede døren op igen - den går sgu ikke. Jeg måtte ringe tilbage til dem og passe nej. Jeg ringede efterfølgende til nogle venner øst for Thy-området ved Fjerritslev og forklarede det skete. De havde hørt i radioen og set på tv, hvad der skete her længere sydpå i landet, men det forstod de ikke et klap af. Hos dem blæste det næsten ikke. Kun en svag vind. Det kan man bagefter godt forstå, når de har boet så tæt ved orkanens øje. Jeg smed en VHS film på tv et for at dulme nerverne, mens orkanens rasen fortsatte udenfor. Strømmen var til stede hele tiden igen. Lyden af tagsten ophørte efterhånden.»der er sgu nok ikke flere tilbage«, tænkte jeg. Men det er da så godt, at vi har undertag på, så er skaden trods alt ikke så stor endda, men hvad med det nedenunder. Har det mon taget skade? Der kom ingen vand ind, heldigvis. Henad kl. 21 stilnede det værste efterhånden lidt af. Kun en smule. Vinden var blevet en anelse svagere, selvom det blæste meget stadigvæk. Jeg måtte ned til bilen. Hvordan så den mon ud? Med tankerne på den bortblæste carport frygtede jeg det værste. Hvor medtaget er den? Jeg styrtede ned ad trappen og så på den. Der var ikke noget at se, den så hel og intakt ud. Jeg løb hen over nedfaldne tagsten og var ved at forstuve benet i mit forehavende. Men jeg måtte lige ud for at se lidt nærmere på huset og den allernærmeste bydel. Jeg listede mig forsigtigt ud af huset og gik ud på den nærliggende vej. Gadebelysningen var stadig væk de fleste steder, og byen virkede nærmest uddød. Der var ingen trafik og ingen at se. Jeg husker tydeligt synet af det store lindetræ nede ved banegården i Ribe, som jeg boede 300 m fra. Det havde lagt sig ned og lå nu på tværs af skinnerne. Hjemme smed jeg en film mere på VHS en, og da den var slut, blev det efterhånden sengetid. Ud på natten vågnede jeg ved et gevaldigt lysglimt og tordenbrag, vilde vindstød og en masse hårde hagl på ruderne. Da jeg vågnede dagen derpå - lørdag den 4. december var det blevet næsten lyst. Der lå snehagl mange steder, men det var en grad eller to over nul, da det langsomt tøede. Efter aftenens»tømmermænd«med vind for alle pengene stod jeg op og måtte udenfor for at se på skaderne i dagslys og udstyret med et kamera. Jeg mødte mange derude i byen, også med kamera er. Byen så ud til at være bomberamt med kratere flere steder, hvor store træer havde stået, men var revet op med rode så store som kassevogne. Mure og endegavle var trykket ind og tagsten flød overalt. Lyskurve var delvist ødelagte, og bjælker, grene og pinde samt andet godt fra huse, haver, skilte, antennemaster, parker og veje, som vinden havde fået fat i, lå spredt ud over det hele. Da jeg kom hjem igen efter et par timer derude i den forblæste by, stod en god veninde, lidt ældre end mig, og ventede på mig. Vi havde ikke aftalt noget, men hun var lige kommet forbi og havde kun ventet nogle få minutter. Hun fortalte, at hendes datter, som jeg havde mødt dagen før på biblioteket sammen med sin kæreste, var kommet fint ud til hende i det vildeste blæsevejr, men det havde taget mere end dobbelt så lang tid, som det normalt ville tage, at trave distancen. Der var heldigvis ikke sket noget med dem. Jeg fortalte hende, at jeg havde forsøgt at forklare dem alvoren, men unge kan være svære at tale fornuft med. Hun var lidt chokeret over deres tur hjem, da hun ved selvsyn havde set skaderne på vejen ud til mig. Vi så på skaderne på huset sammen. Det manglede flere hundrede tagsten, og alle rygsten på nær fire var blæst af. Carporten lå med flere af fundamenterne revet op af gruset og havde taget turen ca meter væk. Men min bil havde ikke fået en skramme - hvor heldig kan man være! Skuret i tilslutning til side 42 Vejret, 141, november 2014

45 carporten have mistet lidt trapeztag. Nogle venner kunne hjælpe mig med en presenning, efter at jeg havde besøgt det lokale Jem & Fix og Silvan, som måtte melde alt udsolgt. Jeg hørte i Radioavisen kl. 11, at Lindø-værftets store kran, som jeg huskede fra min barndom fra Odense, og som man næsten altid kunne se rage op i horisonten, når man bare kom lidt til vejrs i byen, var væltet i orkanen. Da gik det for alvor op for mig, hvor slemt det havde været. Min nabo kom omsider hjem og så ganske forbløffet ud, da han så vores hus og carport. Men han var fattet og afslappet. Ligesom vinden. Den var nu bare frisk fra vest med sol og nogle byger fra flotte CB er ind imellem. Om søndagen tog jeg i højt solskin rundt i den uskadte bil for at besigtige skaderne på Esbjerg havn og ved Kammerslusen. Jeg var bestemt heller ikke den eneste, der brugte søndagen til det. Næsten alle huse tæt ved Vadehavet og lidt inde i land havde skader, enkelte var ganske enkelt blæst helt væk eller gået så meget i stykker, at de for en tid var ubeboelige. Skove var mere eller mindre jævnet med jorden, kun nogle enkelte grantræer havde nogle steder modstået vinden. Uhyggeligt mange var knækket som tændstikker og lå hulter til bulter på kryds og tværs i skovbunden. Det varede også det meste af et år eller to, endda enkelte steder tre år, førend der var ryddet op. I foråret 2001 spurgte et par hollandske kunder på jobbet, hvorfor man havde fældet så mange træer i skovene, siden de havde besøgt Danmark sidst. Så måtte jeg forklare årsagen, og de blev noget lange i ansigterne. Vi fik først en ny carport i maj/juni 2000 og alle tagsten og rygsten, der var blæst af, blev samtidig fornyet. Forsikringen betalte gildet. Der var rigeligt arbejde til tømrere, murere, forsikringsfolk og andet godtfolk i tiden derefter... Med mere end 51 m/s ved Ribe og mere ude i Nordsøen og en stormflod på godt 5 m over dagligt vande kom orkanen også i historiebøgerne. Men de 5 m indtraf ved ebbe-tid: Havde orkanen ramt ved flod-tid, kan man tænke sit. Og folk og fæ i Ribe venter bare på den dag, der sker. For det sker, det siger historien. Man kan undre sig over, at der ikke forlængst er blevet gjort noget ved diget vest for Ribe og andre steder. Da orkanen i januar 1976 næsten havde gennembrudt diget, forhøjede man det og var færdig med arbejdet i Godt for det, for i november 1981 kom en ny orkan forbi og kunne med stor sandsynlighed have fået Ribe til at ligne Venedig for en tid. Havde orkanen 1999 ramt ved højvande, havde vandet i Ribe ramt ca 6-6,5 m over daglig vande med uhyggelige konsekvenser til følge. Så jo, man kan roligt sige, at»der blæste en vældig vind den dag ude fra vest«tilbage i december 1999, i øvrigt på samme dato, hvor en stormflod i 1909, bare 90 år tidligere, ramte landet. Og det sker nok igen, og det er jo sket allerede. I januar 2005 og i efteråret 2013 kom flere heftige blæsevejr forbi. Og vi skal nok opleve flere i de kommende år. Det danske vejr er en omskiftelig»fætter«. Det er jo det, der gør det så spændende. Læseren husker nok også 3. december Læs i øvrigt diverse bøger om stormen, og»vejret«har også en masse om emnet i Vejret, 141, november 2014 side 43

46 Vejstationsnettet - Danmarks største vejrstations-net Af Steffen Grøndahl, DMI og Henrik Baad, Vejdirektoratet Et stort stationsnet med 30 år på bagen Med et godt stykke over 400 vejstationer er det danske vejnet godt dækket (se fi gur 1). Vejstationerne er i langt de fl este tilfælde anlagt af Vejdirektoratet (VD), som også ejer hovedparten af stationerne, men der er også mange stationer på kommunale hænder disse serviceres dog som regel af Vejdirektoratet. Med de mange stationer og den forholdsvis tætte og jævne placering haves et glimrende overvågningssystem af tilstandene på de danske veje. Dette bruges frem for alt i Vejdirektoratets glatførevarslingssystem, som er opstået og til stadighed forbedres og drives i tæt samarbejde med DMI. Historisk er der tale om et system, som efterhånden har mange år på bagen. De første stationer, af fabrikatet Malling, blev sat op i 1984 og kan derfor fejre 30 års fødselsdag i år. Midt i 1990 erne blev der opsat en række vejstationer af fabrikaterne Boschung og Vaisala og i de senere år er Lufft kommet til som den fjerde stationstype. Figur 1. Vejstationer som indgår i glatførevarslingssystemet. Netop det, at der er tale om fi re forskellige fabrikater, giver nogle udfordringer. Blandt andet måler de ikke de samme parametre, og selv for den samme parameter kan der være afvigelse i præcision og gyldighed. Samtidig giver det også mulighed for yderligere undersøgelser og forskning i de forskellige parametres og målemetoders fordele og ulemper. Vejstation vejens station Vejstationerne måler som regel lufttemperatur, luftfugtighed, vind hastighed, vindretning, nedbørstype og nedbørsintensitet. Men det unikke ved stationerne er deres evne til at måle parametre på og i vejbanen, som dermed siger en hel del om vejens belægningstilstand, også kaldet vejtilstanden. side 44 Vejret, 141, november 2014

47 For det meste sker disse målinger med sensorer nedstøbt i asfalten (se figur 2), men de senere år er der kommet en del infrarøde sensorer på banen. Dog ikke bogstaveligt de infrarøde sensorer hænger over vejen i en mast og kigger ned på vejbanen. Der måles en lang række parametre: Vejtemperatur, frysepunktstemperatur, vejresistans, vandspejlstykkelse, rim- og istykkelse, saltkoncentration, saltmængde, friktion samt en egentlig vejtilstand i form af direkte oplysninger om vejens tilstand: Er den tør, fugtig, våd eller måske våd med salt? Vejtemperaturen er essentiel og giver hurtigt en indikation, om der er risiko for for eksempel glat vej i vintermånederne. Er vejtemperaturen over 2 C, er der næppe den store risiko for glat vej. Men vejtemperaturen kan naturligvis slet ikke stå alene. Kolde vejbaner kan være glatte, men de kan også være tørre og med god friktion. Her kan andre målinger give et mere nøjagtigt billede af tilstanden på vejen. På de første Malling stationer var vejresistans den eneste egentlige parameter, som sagde noget om vejens tilstand. En tør vej vil have en stor vejresistans (stor elektrisk modstand mellem to følere). En våd vej har naturligvis en lavere vejresistans, og endelig vil en våd og saltholdig vejbane lede elektrisk strøm ret godt og følgelig have en meget lav vejresistans. Boschung stationerne introducerede frysepunktstemperaturen, der er den temperatur, hvor vand på kørebanen vil fryse. Med god saltning vil denne være Figur 2. Sensorer (følere) nedstøbt i asfalten ved Odinsbroen. under 0 C og bliver derfor en god indikator for, om der er salt nok på vejen, hvis vejtemperaturen skulle falde fra plus til minus. Vaisala måler også vejresistans og i enkelte tilfælde frysepunktstemperatur, men her vil der som regel være en mere direkte bestemmelse af vejens tilstand, som havende værdierne tør, fugtig, våd, fugtig med salt, tør med salt, rim og mange flere. Også Lufft måler en egentlig direkte vejtilstand. Og flere af fabrikaterne måler direkte en saltkoncentration eller saltmængde og giver dermed umiddelbart information, om der er salt nok på vejbanen til at kunne klare en nat med for eksempel rimdannelse eller regn med senere opklaring og dermed risiko for temperaturfald til under frysepunktet. Fælles for mange af disse målinger er dog, at de kun er begrænset valide, dersom vejbanen er tør. Der skal nemlig en smule vand til for at kunne måle for eksempel frysepunktstemperatur eller, om der er salt på vejen. Man bør derfor altid skele til vandspejlstykkelsen. Denne måles med en præcision på 1/100 mm, så vejstationen kan fortælle om vejen har et tyndt vandspejl, selv i de tilfælde, hvor den for trafikanten synes helt tør. Også målingen af is og rim på kørebanen sker med denne høje præcision, og det betyder, at målingerne kan vise begyndende dannelse af farlige glatte vejbelægninger, før det er muligt at registrere det som bilist eller for den sags skyld ved at lægge hånden på asfalten. Endelig kan de infrarøde målinger af friktion give et meget klart svar på, om der er glat på kørebanen. Ikke alt tager sigte på egentlig glatførevarsling. Således har Vejdirektoratet opstillet vejstationer, der kun måler vandspejlstykkelsen. Dette sker med det formål at afgøre, om der er risiko for aquaplanning. Disse stationer er fuldautomatiserede, således at målte vandspejlstykkelser over Vejret, 141, november 2014 side 45

48 Figur graders billede fra Stenild bro. Den lodrette stribede søjle til venstre i billedet markerer nord. Stationen står til højre. Bevoksningen giver anledning til skyggedannelse på vejen hvor sensorer er plaeret. en hvis tærskel bevirker, at der tændes trafiktavler med advarsel om risiko for aquaplanning. Også målinger af den vandrette sigtbarhed er anvendelige uanset om der er glatte veje eller ej. Tæt tåge og trafik er en farlig cocktail, som gerne må opdages og varsles i tide. En vejstation er ikke en klimastation Som nævnt måler en typisk vejstation meteorologiske parametre såsom lufttemperatur, fugtighed og dugpunktstemperatur. Dog ikke i en decideret engelsk hytte, og derfor kan målingerne godt afvige lidt fra en eventuelt nærliggende DMI-ejet klimastation. I praksis er forskellen dog normalt forsvindende, men vejstationerne indgår altså ikke i de klimatologiske data, og derfor vil målingerne heller ikke kunne danne baggrund for diverse rekorder. En del vejstationer måler også vandret sigtbarhed, vindhastighed og vindretning samt nedbørsintensitet og nedbørstype. Disse målinger indgår heller ikke i DMI s klimatologiske data, men det hænger i høj grad sammen med ejerskabet. Glatførevarsling vejstationsspecifikke prognoser Som sagt indgår en stor del af vejstationerne i Vejdirektoratets glatførevarslingssystem. Her er DMI en meget vigtig medspiller, idet DMI fra starten har været ansvarlig for udviklingen af systemet og løbende driver systemet og herunder leverer prognoser. Og disse prognoser er tunet specifikt ind på den enkelte målestation. For at dette giver mening, er det ikke blot tilstrækkeligt at kende positionen for stationen, men også de fysiske omgivelser. Således er vejtemperaturen stærkt påvirket af, om føleren ligger i sol eller skygge. Derfor foretager VD regelmæssigt opmålinger af omgivelserne (se figur 3). Disse fotografier danner baggrund for at estimere skyggeforholdene på vejbanen, hvor føleren er placeret. Og skyggeforholdene Figur 4. Svingbroen nær Næstved. Som mange andre broer dannes der let rim på den kolde vejbane i vinterhalvåret. side 46 Vejret, 141, november 2014

49 vil naturligvis afhænge af solens position og dermed af dato og klokkeslæt. Men hvorfor lave prognoser for enkelte punkter i det hele taget? Jo her er der en vigtig pointe: Vejstationerne er som regel placeret på kritiske steder - i lavninger, på broer eller andre steder, hvor kulden først slår igennem (se figur 4). VD foretager altid såkaldte isbil-målinger forud for placeringen af en ny vejstation. Dette er en måling af vejbanens temperatur over en længere vejstrækning. Herved bestemmes, hvor temperaturen er lavest, og dermed det mest kritiske sted på strækningen. Vind på broer En del vejstationerne er udstyret med vindmålere. Det gælder naturligvis specielt de stationer, der er placeret på broer. Målingerne giver sammen med vindprognoser fra DMI baggrund for beslutninger om, hvorvidt broen skal lukkes for let eller måske ligefrem al trafik. Her fokuseres der som regel på vinden på tværs af broen, og i et nyligt projekt har man på DMI optimeret prognoserne til at tage højde for den stuvning, der forekommer af vinden, når den slår ind mod broen. Som for vejprognoserne er der altså tale om en løbende proces med forbedring af prognoserne og dermed sikring af det bedst mulige grundlag for beslutninger, hvad enten disse drejer sig om saltning eller evt. lukning af en bro for trafik. Udfordringer og forskning En vejbane er ikke blot udsat for vind og vejr. Trafikken påvirker forholdene enormt. Der er derfor grobund for videregående undersøgelser og forskning, herunder undersøgelser af, hvor længe saltet bliver liggende på vejbanen. Trafik og nedbør vil hurtigt kunne fjerne saltet, men en præcis forståelse er endnu et forskningsprojekt. Til dette formål har Vejdirektoratet opstillet en forsøgsstation i Bygholm. Denne er placeret i en overdækket bygning og indeholder en karrusel, hvor man kan køre hjul henover asfaltbelagte sensorer og dermed eftergøre virkningen af trafik. Lignende installationer og projekter haves i andre lande, og Vejdirektoratet er derfor gået i samarbejde med de andre nordiske lande og Island i det såkaldte ROSTMOS projekt. Et andet igangværende projekt undersøger asfalttypens betydning for rimdannelse. På rastepladsen ved Arnakke har man opstillet en vejstation, som måler vejtilstanden på både almindelig asfalt og den såkaldte dræn-asfalt. Der er en række fordele ved drænasfalten, men muligvis også ulemper såsom at der hurtigere dannes rim på denne. Fremtiden for vejstationsnettet Mængden af vejstationer synes at vokse og vokse. Samtidig bliver måleudstyret bedre og bedre, og nye målemetoder kommer til. Der er en god konkurrence på området, hvilket også ses af, at man er endt med fire forskellige fabrikater af stationer. Det er en spændende udvikling, og med den forskning, der foretages, må man forvente, at man i fremtiden vil blive endnu bedre til at varsle og undgå farlige trafikale situationer på grund af vejret og føret. I øjeblikket udstyres flere og flere af de nyligt anlagte vejstationer med webkameraer, som er blevet en væsentlig del af overvågningen af vejene. Samtidig har man flere steder tilkoblet trafiktavler, som tændes og slukkes automatisk alt efter tilstanden på vejen. Fiskebækbroen og Øster Allé er blandt de steder, hvor man i dag har opstillet tavler styret af vejstationens målinger. Begge dele vil man sandsynligvis se langt mere udbredt i de kommende år. Vejret, 141, november 2014 side 47

50 Rejsemål: vejrstationer! Af Åse Christiansen Hvor skal man rejse hen, hvis man er til natur og ikke for mange mennesker? Der er mange muligheder, men jeg har fået den fikse idé at besøge de gamle vejrstationer i Europa. For ca. 30 år siden hørte jeg en mand fortælle i radioen, at det gjorde han. Jeg syntes, at han havde fat i noget spændende. Jeg havde tydelige erindringer fra min barndom i 50 erne om de daglige vejrmeldinger i radioen. Steder, vindretning og vindhastighed. De blev læst op af en monoton kvindestemme, men stednavnene havde deres egen melodi, som satte sig fast (fx. Utsira og Haparanda). Tilfældigvis var jeg i Dubrovnik samme år, og tænkte, at det kunne være den første på min liste. På senere rejser kom jeg til Akraberg, Akureyri, Andenes, Arkona, Helgoland, Koszalin og Utsira. Flere er det ikke blevet til endnu, - de smukkest klingende steder er heller ikke lige om hjørnet. Men Stornoway på Hebriderne lokker, og hvad med noget så fjerntlydende som Land s End? Vejrstationerne/observationsposterne er ikke længere bemandede. Der kan være et fyr og/eller nogle master med Andenes, Norge måleudstyr. Men beliggenheden er værd at rejse efter. Øen Utsira i Norge havde jeg set meget frem til, men det viste sig at være en skuffelse. For det første fik jeg vildt vejr på vejen derud og var søsyg, for det andet var halvdelen af øen afspærret og fuld af master og antenner, fordi den indgår i NATO-overvågningen. Bortset fra det synes jeg stadig, vejrstationer er gode rejsemål, hvor også andre naturinteresserede mennesker finder hen. I Andenes på nordspidsen af Andøya (ved Lofoten) kunne man opleve ikke blot midnatssol, men også ørne, hvaler, et godt museum og et godt vandrerhjem. Der var også hyggeligt på molen langt over midnat, hvor de lokale voksne og børn - alle lysvågne - sad og grillede og hyggede sig. Andre steder er der ingenting, men naturen og et fyrtårn. Akraberg på sydspidsen af Færøerne var sådan et sted, og at komme dertil krævede gode ben til vandring til slut. Man må regne med alle transportformer for at komme til vejrstationerne! Desværre har jeg ikke tid eller penge nok til at nå dem alle. Alligevel ville jeg gerne have den komplette liste, blot for at mindes, og eventuelt for at planlægge næste rejse. Jeg har søgt højt og lavt efter listen over vejrstationerne, men ingen har dem liggende. side 48 Vejret, 141, november 2014

51 Vejrstationer: Akraberg Andeness Arkona Den Helder Falsterbo Gotska Sandön Haparanda Helgoland Koszalin Kleipeda Land s End Le Havre Stornoway Utsira Ålandsøerne Derefter byerne (klokken dit og dat var temperatur og vejr): Helgoland, Tyskland Athen Constanta Genova La Coruna Lissabon Malaga Rom Tunis Valencia Zürich Med en ældre vens hjælp har vi fundet frem til mange (men er det de rigtige?). Der blev også læst en liste op over byer i Europa, men det var vist en turistservice. Vejrstationerne er det vigtigste. Så hvis nogen kan hjælpe med lidt vejrhistorisk viden, ville jeg være glad! Skriv evt. til: Åse Christiansen Kalkerupvej Holmegård [email protected]

52 Dansk Meteorologisk Selskab KOMMENDE MØDER Julemøde: Julemødet afholdes i år hos TV 2 VEJRET på Teglholmen i København. Her vil der være en guidet rundvisning af en række af TV 2 s medarbejdere og TV 2 VEJRET s værter, hvor der blandt andet vil være mulighed for at komme ind i NEWS-studiet. Efterfølgende vil TV 2 VEJRET s redaktionschef Peter Tanev fortælle om TV 2 VEJRET s historie, visioner og strategi og lægge op til en lille debat om vejr og vejrudsigter i medierne i dag. Der vil derudover blive serveret lidt julegodter til ganen og den obligatoriske julevejrudsigt vil naturligvis også blive præsenteret. Kun medlemmer af DaMS kan deltage i julemødet. D-medlemmer (institutioner) kan som udgangspunkt deltage med maximum to repræsentanter. Pga. TV 2 s sikkerhedspolitik skal navnene på alle deltagende medlemmer være TV 2 i hænde senest mandag den 15. december. Tilmelding foregår pr. mail til Danny Høgsholt (TV 2 VEJRET og DaMS) på [email protected]. Oplys blot dit fulde navn. Julemødet afholdes onsdag den 17. december kl hos TV 2 VEJRET Teglholm Allé København SV